1.udtrykker sin dybeste sympati og solidaritet med ofrene, deres familier og de mennesker og samfund, der er berørt af de aktuelle ekstreme vejrforhold og alvorlige oversvømmelser i Central- og Østeuropa, herunder Østrig, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn, Polen, Rumænien og Slovakiet;

2.roser den utrættelige indsats og det utrættelige engagement, der udvises af professionelle og frivillige brandkorps, redningsorganisationer, frivillige og militæret i de lande, der er ramt af oversvømmelser og andre naturkatastrofer rundt om i Europa, sammen med de nationale, regionale og lokale myndigheder og medlemmer af offentligheden, der har sat livet på spil for at redde andre og beskytte boliger og infrastruktur; understreger, at disse beredskabstjenester har spillet en afgørende rolle med hensyn til at redde liv, evakuere sårbare områder og beskytte ejendom under ofte vanskelige forhold, og at deres utrættelige indsats og vilje til at handle, selv med fare for eget liv, har spillet en afgørende rolle med hensyn til at begrænse katastrofen;

3.giver udtryk for dyb bekymring over den stigende voldsomhed og hyppighed af ekstreme vejrhændelser i EU og globalt, herunder ekstrem nedbør og omfattende oversvømmelser, hedebølger og naturbrande, og over deres alvorlige, direkte indvirkning på menneskers og dyrs sundhed, levebrød, boliger, infrastruktur, økonomien, landbruget, fødevaresikringen og økosystemerne; understreger forbindelsen mellem klimaændringer og ekstreme vejrforhold og understreger betydningen af at tackle denne sammenhæng på en effektiv og sammenhængende måde ved at styrke den kollektive indsats på EU-plan og internationalt plan gennem effektive civilbeskyttelses-, klimatilpasnings- og afbødningsforanstaltninger for at beskytte mennesker, deres eksistensgrundlag, økonomien og økosystemerne;

4.understreger, at det kræver en kollektiv indsats og yderligere handling fra alle involverede lande at holde det langsigtede mål i Parisaftalen inden for rækkevidde; opfordrer indtrængende alle parter i FN's rammekonvention om klimaændringer, herunder EU, til at følge op på den globale indsats, der blev aftalt i den globale statusbeslutning, gennem en ambitiøs gennemførelse og opskalering af nationalt bestemte bidrag i overensstemmelse med Parisaftalens langsigtede mål; minder om, at EU i overensstemmelse med den europæiske klimalov skal fortsætte sine bestræbelser på at modvirke klimaændringer for at nå dette langsigtede mål og på tilpasning for at fremme modstandsdygtighed;

5.opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at holde sig klar til omgående at støtte enhver medlemsstat, der anmoder om katastrofebistand under EU-civilbeskyttelsesmekanismen; glæder sig over den ukrainske regerings tilsagn om at støtte EU med beredskabspersonale og -udstyr;

6.understreger, at der er behov for at forsyne EU-civilbeskyttelsesmekanismen med tilstrækkelige og opgraderede ressourcer for at øge beredskabet og forbedre kapacitetsopbygningen; beklager derfor budgetnedskæringerne på 37 mio. EUR (i forpligtelser) og 154,9 mio. EUR (i betalinger) til EU-civilbeskyttelsesmekanismen (rescEU); opfordrer til, at der afsættes flere midler til de relevante budgetposter og i den næste FFR; opfordrer Kommissionen til at overveje at integrere katastroferisikoreduktion og -styring på tværs af de relevante EU-finansieringsprogrammer i betragtning af, at alle midler, der anvendes på dette område, vil forhindre betydelige udgifter til indsatser og genopbygning;

7.opfordrer Kommissionen til at følge op på sine henstillinger fra sin meddelelse af 29. maj 2024 og fremsætte konkrete forslag til at styrke EU-civilbeskyttelsesmekanismens operative indsatskapacitet; opfordrer Kommissionen til hurtigt at afslutte sin planlagte revision af EU-civilbeskyttelsesmekanismen, herunder dens katastrofeberedskabskoordinationscenter, i det første år af den nye Kommissions mandat og til at fremlægge konkrete foranstaltninger til yderligere at styrke og udvikle EU's kollektive evne til at reagere på naturkatastrofer, såsom oprettelsen af en EU-civilbeskyttelsesstyrke til strategiske reserver af fødevarer, vand, lægemidler og medicinsk udstyr, støtte til udrulningen af mobilbaserede tidlige varslingsværktøjer for borgerne, fælles tildeling af nye offentlige kontrakter til modernisering af civilbeskyttelsesaktiver og støtte til programmer, der har til formål at levere uddannelse, udstyr og udveksling af frivillige civilbeskyttelsestjenester; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremskynde etableringen af den nye permanente rescEU-luftflåde og sikre, at den modtager tilstrækkelig finansiering;

8.opfordrer til øjeblikkelig finansiel og teknisk bistand fra EU til de berørte lande;

9.opfordrer indtrængende til at aktivere krisereserven under den fælles landbrugspolitik for at afbøde de alvorlige tab, som landbrugssektoren lider som følge af naturkatastroferne;

10.opfordrer til aktivering af mekanismer såsom Solidaritetsfonden; mener imidlertid, at Solidaritetsfondens budget bør stå i et rimeligt forhold til det stigende antal og alvoren af naturkatastrofer i hele Europa; opfordrer indtrængende Kommissionen til at øge budgettet for den europæiske solidaritetsreserve (ESR); opfordrer indtrængende Kommissionen til at undersøge alle muligheder for at fremskynde mobiliseringen af Solidaritetsfonden; understreger derfor betydningen af at sikre tilstrækkelig finansiering til Solidaritetsfonden under den næste FFR; understreger endvidere behovet for rimelig fleksibilitet, når modtagerlande og -regioner står over for berettigede forsinkelser og udfordringer i forbindelse med ansøgning om og anvendelse af de tildelte midler; opfordrer endvidere til, at der oprettes en budgetpost til nødfinansiering for at lette en hurtig genopretning af berørte områder, infrastruktur og levebrød samt investeringer i forebyggende foranstaltninger for at mindske virkningerne af fremtidige ekstreme vejrforhold;

11.opfordrer Kommissionen til at yde teknisk og finansiel støtte til regioner, der er uforholdsmæssigt hårdt ramt af naturkatastrofer, der forværres af klimaændringer, herunder gennem de samhørighedspolitiske instrumenter, og sikre, at ingen medlemsstat eller region lades i stikken i bestræbelserne på at øge modstandsdygtigheden over for klimaændringer og katastrofeberedskabet; påpeger, at det er helt afgørende, at der stilles bistand og finansielle midler til rådighed i de berørte områder så hurtigt, nemt og fleksibelt som muligt;

12.bemærker, at en betydelig forøgelse af forskudsbetalingerne fra Solidaritetsfonden vil gøre det muligt for medlemsstaterne at reagere mere virkningsfuldt og hurtigt på katastrofer, navnlig i mindre udviklede regioner, hvor der er behov for øjeblikkelig bistand; opfordrer indtrængende Kommissionen til at undersøge alle muligheder for at fremskynde anvendelse af Solidaritetsfonden, navnlig ved at ændre de nuværende regler, og til at overveje at yde højere forskudsbetalinger til ansøgerlande;

13.støtter kraftigt en styrkelse af EU-investeringer knyttet til regional og lokal modstandsdygtighed i den næste FFR, navnlig under samhørighedspolitikken; erkender behovet for indbygget krisefleksibilitet i forbindelse med regional finansiering for at sikre yderligere investeringer i projekter, der er blevet beskadiget eller ødelagt, inden de er gennemført fuldt ud; foreslår, at der oprettes en særlig prioritetsakse under samhørighedspolitikken, så lokale og regionale myndigheder kan tage sig af nye prioriteter i en bottom-up-proces, der iværksættes på subnationalt plan; mener, at det centrale princip bør være en skræddersyet investeringstilgang, der er tilpasset specifikke behov på stedet;

14.anerkender, at EU's fremtidige samhørighedspolitik bør sætte større fokus på modvirkning af og tilpasning til klimaændringer; opfordrer derfor til, at investeringer i klimatilpasning og katastrofeforebyggelse og -beredskab garanteres enten gennem et særligt politisk mål eller en særlig prioritetsakse under regionaludvikling og den overordnede ramme for samhørighedspolitikken, tematisk koncentration eller en særlig grundforudsætning for at tage sig af nye prioriteter i en bottom-up-proces, med henblik på at sikre bæredygtige investeringer i lokal, regional og national infrastruktur og risikostyring i mindre udviklede byområder og landdistrikter, herunder grænseregioner, øer og regionerne i den yderste periferi;

15.understreger vigtigheden af at udforme og opretholde skræddersyede EU-programmer og -foranstaltninger for regioner, der har tendens til at blive ramt af naturkatastrofer; anerkender behovet for indbygget krisefleksibilitet i forbindelse med regional finansiering;

16.mener, at regionale investeringer via EU-budgettet bør forblive under delt forvaltning med henblik på programmering og gennemførelse for at kunne imødekomme behovene i medlemsstater, regioner og byområder, landdistrikter og fjerntliggende områder, navnlig for at gøre det muligt for byområder og landdistrikter at tilpasse sig nye udfordringer såsom oversvømmelser;

17.understreger, at der er forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til deres lokale og regionale myndigheders kompetencer; minder om, at de lokale og regionale myndigheder er grundlæggende aktører i planlægningen, forberedelsen og gennemførelsen af de projekter, der bør bidrage til klimatilpasning, risikoforebyggelse og beredskab på stedet; opfordrer til en forbedret, stedbaseret tilgang for at bringe katastrofeberedskab og ‑styring tættere på det regionale og lokale niveau;

18.fremhæver, at EU's regionalpolitik har bidraget til at udvikle de lokale og regionale myndigheders tilsvarende kapacitet, og opfordrer til, at deres rolle styrkes; understreger, at tekniske, finansielle og administrative kapaciteter er afgørende for at sikre, at forvaltningsorganer og lokale og regionale myndigheder erhverver teknisk viden om navnlig klimaændringer, som de kan bruge til planlægning og forvaltning i byer og landdistrikter; er overbevist om, at dette vil forbedre udformningen og evalueringen af projektforslag og muliggøre en mere effektiv tildeling af ressourcer og mere tilfredsstillende budgetgennemførelse uden en betydelig risiko for frigørelser af EU-investeringer;

19.opfordrer til, at eksisterende programmer for teknisk bistand og rådgivning specifikt målrettes mod mindre kommuner, grænseoverskridende og fjerntliggende områder og landdistrikter samt regionerne i den yderste periferi og øregionerne for at hjælpe dem med at imødegå nye udfordringer såsom den grønne omstilling og klimaændringer; understreger i den forbindelse betydningen af, at der udvikles instrumenter til teknisk bistand i et samarbejde mellem Den Europæiske Investeringsbank og Kommissionen; opfordrer til målrettet støtte i form af 100 % EU-finansiering til teknisk, finansiel og administrativ kapacitetsopbygning, projektudformning og ‑forberedelse, kortlægning og udvikling af en projektpipeline samt strategiske planlægningskapaciteter, herunder planlægningsinstrumenter;

20.opfordrer til, at Kommissionens initiativer såsom EU's borgmesteraftale om klima og energi i højere grad inddrages i forbindelse med udformning og gennemsførelse af den næste generation af investeringer i katastrofeberedskab; anerkender, at støtte til udformning og gennemførelse af politikker, som er skræddersyet til borgmestre og lokale myndigheder, skaber betydeligt bedre resultater i forbindelse med gennemførelsen af politikkerne;

21.tilskynder til en styrkelse af de regionale samarbejdsrammer mellem de central- og østeuropæiske lande og tilskynder til anvendelse af international ekspertise til at støtte genopretnings- og rehabiliteringsindsatsen for at fremme fælles katastrofehåndteringsstrategier, udveksle bedste praksis og forbedre den grænseoverskridende vandforvaltning;

22.opfordrer Kommissionen til hurtigt at fremlægge den europæiske klimatilpasningsplan, som den bebudede som led i de politiske retningslinjer for 2024-2029 for den næste Kommission, herunder konkrete lovgivningsforslag, med henblik på at koordinere indsatsen for at øge tilpasningen og modstandsdygtigheden i overensstemmelse med målene i den europæiske klimalov og Parisaftalen for at styrke vores samfunds modstandsdygtighed og tilpasse os virkningerne af klimaændringer, sikre regelmæssige videnskabeligt baserede risikovurderinger, målbare mål for modstandsdygtighed og støtte og koordinere medlemsstaternes foranstaltninger vedrørende beredskab, planlægning og grænseoverskridende samarbejde;

23.fremhæver i den forbindelse behovet for yderligere presserende investeringer i oversvømmelsesstyring og risikoforebyggelsesforanstaltninger, herunder forbedrede systemer til tidlig varsling, realtidsovervågningssystemer, infrastruktur til oversvømmelsesstyring og naturbaserede løsninger samt langsigtede investeringer i grøn og blå infrastruktur, f.eks. at give vandløb og floder mere plads ved at genoprette naturlige flodsletter og gamle flodlejer, vådområder og skove og forbedre vandbindingen ved at genoprette landskabers svampefunktion; opfordrer til, at der mobiliseres potentielle synergier mellem de planlægningsinstrumenter, som medlemsstaterne er ved at udvikle, f.eks. naturgenopretningsplaner, jordbundsdistriktplaner, integrerede forvaltningsplaner i henhold til direktivet om rensning af byspildevand EUT L 135 af 30.5.1991, s. 40, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/1991/271/oj . og styring af oversvømmelsesrisici, samtidig med at fejltilpasning undgås;

24.opfordrer i den forbindelse Kommissionen til at mindske de bureaukratiske hindringer og fremskynde godkendelsesprocedurerne for reparation og opførelse af infrastruktur til oversvømmelsesstyring og naturbaserede løsninger, således at hårdt tiltrængte beskyttelsesforanstaltninger kan gennemføres uden unødige forsinkelser; understreger, at dette kræver mere tidseffektive procedurer, veldefinerede ansvarsområder og et klart fokus på de nødvendige byggeforanstaltninger;

25.fremhæver flere eksempler på vellykkede foranstaltninger til forebyggelse af og beskyttelse mod oversvømmelser, ofte med støtte fra EU-midler, som har hjulpet nogle regioner og lokalsamfund med at beskytte sig selv mod de værste konsekvenser af de igangværende oversvømmelser, såsom Racibórz Dolny-reservoiret og de omkringliggende tørre inddæmninger i Polen, som har spillet en central rolle med hensyn til at begrænse skaderne i Wrocław, samt Donaus flodsletter og andre forebyggende foranstaltninger i Niederösterreich og Wien;

26.anmoder Kommissionen om at vurdere gennemførelsen af den eksisterende lovgivning om forebyggelse af oversvømmelser i EU og effektiviteten af tidligere EU-finansierede projekter og fremsætte anbefalinger til bedre anvendelse af EU-midler; opfordrer medlemsstaterne til at ajourføre deres handlingsplaner for forebyggelse af oversvømmelser med henblik på at indkredse højrisikoområder for oversvømmelser, og hvor byggeplaner bør overholdes, for at forbedre risikoforebyggelsen og styrke civilbeskyttelsen;

27.understreger, at bekæmpelse af socioøkonomisk ulighed er væsentlig for en retfærdig tilpasning til klimaændringerne; understreger, at forskellene i forskellige gruppers sårbarhed nødvendiggør en målrettet tilgang til klimatilpasning og katastrofeberedskab og -forebyggelse;

28.understreger, at oversvømmelser, tørke, naturbrande og andre ekstreme vejrforhold skaber store udfordringer for mange økonomiske sektorer, navnlig landbrugssektoren og landbrugerne, som lider yderligere tab og ikke er i stand til at høste deres produkter; opfordrer Kommissionen til bedre at håndtere indvirkningen af disse klimarelaterede farer på fødevareproduktionen, fødevaresikkerheden og landbrugernes indkomster;

29.anbefaler, at der anvendes avancerede Copernicusprodukter og telemålingsdata til at støtte forebyggende foranstaltninger;

30.pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.