(1)Medlemsstaterne og Unionen skal arbejde hen imod udviklingen af en samordnet strategi for beskæftigelse og særligt for fremme af beskæftigelse af høj kvalitet og forbedring af arbejdsvilkår, en velkvalificeret, veluddannet og smidig arbejdsstyrke samt arbejdsmarkeder, der er inkluderende, robuste, fremtidsorienterede og reagerer på økonomiske og demografiske forandringer, med henblik på at nå de mål om fuld beskæftigelse og fremskridt på det sociale område, afbalanceret vækst, et højt niveau for beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten, der er fastsat i artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU). Medlemsstaterne skal betragte fremme af beskæftigelse af høj kvalitet som et spørgsmål af fælles interesse og samordne deres indsats i den henseende i Rådet under hensyntagen til national praksis, for så vidt angår arbejdsmarkedets parters ansvar.

(4)For at fremme økonomiske og sociale fremskridt og opadgående konvergens, støtte den grønne og den digitale omstilling, styrke Unionens industrigrundlag og opnå inkluderende, konkurrencedygtige og modstandsdygtige arbejdsmarkeder i Unionen, samtidig med at man forebygger alle former for negative sociale konsekvenser, bør medlemsstaterne fremme rimelige lønninger og ordentlige arbejdsvilkår, demokrati på arbejdspladsen, social dialog og kollektive overenskomstforhandlinger, beskytte arbejdstagernes rettigheder, afhjælpe manglen på arbejdskraft og færdigheder og fremme inkluderende uddannelse af høj kvalitet med særligt fokus på at forbedre grundlæggende og tværgående færdigheder, navnlig blandt dårligt stillede studerende, og på STEM-fagene (naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik) inden for skoleuddannelse og videregående uddannelse, fremtidsorienteret erhvervsuddannelse og livslang opkvalificering og omskoling samt effektive aktive arbejdsmarkedspolitikker og forbedrede arbejdsvilkår og karrieremuligheder. Medlemsstaterne bør træffe forebyggende foranstaltninger og gribe hurtigt ind for at mindske skolefrafald med særligt fokus på udsatte studerende, som bør omfatte psykologbistand, mentorordninger, karrierevejledning og aktiviteter uden for læseplanen for at fremme de studerendes interesse og deltagelse med henblik på at sikre inkluderende uddannelser af høj kvalitet for alle. Dette er særlig relevant for Unionens mindre udviklede og fjerntliggende regioner samt regioner i den yderste periferi, hvor behovene er størst. Manglen kan afhjælpes yderligere ved at forbedre fair mobilitet inden for Unionen og mellem regioner inden for samme medlemsstat for arbejdstagere og studerende og tiltrække talenter fra lande uden for Unionen. I den forbindelse er det vigtigt at være særligt opmærksom på personer, (NEET'er), navnlig på unge, der hverken er under uddannelse, i beskæftigelse eller går på en erhvervsuddannelse. Medlemsstaterne bør fremme specifikke politikker til at reintegrere NEET'er i uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet gennem målrettede erhvervsuddannelses-, mentor-, vejlednings- og jobformidlingsprogrammer. Desuden bør forbindelserne mellem uddannelsessystemerne og arbejdsmarkedet styrkes yderligere for at fremme erhvervelsen af tværgående viden og bløde kompetencer samt for at tilskynde til internationalisering af uddannelsestilbuddene, herunder for universiteter, og færdigheder, viden og kompetencer, der erhverves gennem ikkeformel og uformel læring, bør anerkendes.

(5)Retningslinjerne bidrager til den fuldstændige gennemførelse af den europæiske sociale søjle, EU's overordnede mål for 2030 og FN's verdensmål for bæredygtig udvikling (SDG’erne) og er i overensstemmelse med eksisterende EU-lovgivning og forskellige EU-initiativer, herunder Rådets henstillinger af 14. juni 2021(5), 29. november 2021(6), 5. april 2022(7), 16. juni 2022(8), 28. november 2022(9), 8. december 2022(10), 30. januar 2023(11), 12. juni 2023(12) og 27. november 2023(13), Kommissionens henstilling (EU) 2021/402)(14), Rådets resolution af 26. februar 2021(15), Kommissionens meddelelser om opbygning af en økonomi, der tjener alle: en handlingsplan for den sociale økonomi(16), om handlingsplanen for digital uddannelse 2021-2027(17), om strategien for rettigheder for personer med handicap 2021-2030(18), om beskæftigelsespakken for personer med handicap(19), om den europæiske plejestrategi(20), om en industriplan for den grønne pagt til den CO2-neutrale tidsalder(21), om styrkelse af den sociale dialog i Den Europæiske Union(22), om bedre vurdering af den fordelingsmæssige effekt af medlemsstaternes politik(23) og om manglen på arbejdskraft og færdigheder i EU: en handlingsplan(24), Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2021/2316(25) og (EU) 2023/936(26), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2041(27), (EU) 2022/2381(28), (EU) 2023/970(29) og (EU) 2024/1500(29a) og Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 9. december 2021 om forbedring af arbejdsvilkårene for platformsarbejde(30), direktivet om indførelse af EU-handicapkortet og EU-parkeringskortet for personer med handicap(30a), et direktiv om ændring af direktiv 2009/38/EF om indførelse af europæiske samarbejdsudvalg(30b) og et direktiv om forbedring og håndhævelse af arbejdsvilkårene for praktikanter(30c).

__________________

5 Rådets henstilling (EU) 2021/1004 af 14. juni 2021 om oprettelse af en europæisk børnegaranti (EUT L 223 af 22.6.2021, s. 14).

6 Rådets henstilling af 29. november 2021 om tilgange med blandet læring for inkluderende uddannelse af høj kvalitet på primær- og sekundærtrinnet (EUT C 504 af 14.12.2021, s. 21).

7 Rådets henstilling af 5. april 2022 om brobygning med henblik på et effektivt europæisk samarbejde inden for de videregående uddannelser (EUT C 160 af 13.4.2022, s. 1).

8 Rådets henstilling af 16. juni 2022 om en europæisk tilgang til mikroeksamensbeviser for livslang læring og beskæftigelsesegnethed (EUT C 243 af 27.6.2022, s. 10), Rådets henstilling af 16. juni 2022 om individuelle læringskonti (EUT C 243 af 27.6.2022, s. 26), Rådets henstilling af 16. juni 2022 om sikring af en retfærdig omstilling til klimaneutralitet (EUT C 243 af 27.6.2022, s. 35) og Rådets henstilling af 16. juni 2022 om læring med henblik på den grønne omstilling og bæredygtig udvikling (EUT C 243 af 27.6.2022, s. 1).

9 Rådets henstilling af 28. november 2022 om veje til succes i skolen og om erstatning af Rådets henstilling af 28. juni 2011 om politikker, som skal mindske skolefrafald (EUT C 469 af 9.12.2022, s. 1).

10 Rådets henstilling af 8. december 2022 om adgang til økonomisk overkommelig langtidspleje af høj kvalitet (EUT C 476 af 15.12.2022, s. 1) og Rådets henstilling af 8. december 2022 om førskoleundervisning og børnepasning: Barcelonamålene for 2030 (EUT C 484 af 20.12.2022, s. 1).

11 Rådets henstilling af 30. januar 2023 om en tilstrækkelig mindsteindkomst, som sikrer aktiv inklusion (EUT C 41 af 3.2.2023, s. 1).

12 Rådets henstilling af 12. juni 2023 om styrkelse af den sociale dialog i Den Europæiske Union (EUT C, C/2023/1389 af 6.12.2023).

13 Rådets henstilling af 27. november 2023 om udvikling af socialøkonomiske rammebetingelser (EUT C, C/2023/1344 fa 29.11.2023).

14 Kommissionens henstilling (EU) 2021/402 af 4. marts 2021 om en effektiv og aktiv støtte til beskæftigelse efter covid-19-krisen (EASE) (EUT L 80 af 8.3.2021, s. 1).

15 Rådets resolution om en strategiramme for det europæiske uddannelsessamarbejde på og uden for det europæiske uddannelsesområde (2021-2030) (EUT C 66 af 26.2.2021, s. 1).

16 COM(2021)0778.

17 COM(2020)0624.

18 COM(2021)0101.

19 Beskæftigelsespakken for personer med handicap - bedre adgang til arbejdsmarkedet - Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion - Europa-Kommissionen (europa.eu)

20 COM(2022)0440.

21 COM(2023)0062.

22 COM(2023)0038 og 0040.

23 COM(2022)0494.

24 COM(2024)0131.

25 Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2021/2316 af 22. december 2021 om et europæisk ungdomsår (2022) (EUT L 462 af 28.12.2021, s. 1).

26 Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2023/936 af 10. maj 2023 om et europæisk år for færdigheder (EUT L 125 af 11.5.2023, s. 1).

27 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2041 af 19. oktober 2022 om passende mindstelønninger i Den Europæiske Union (EUT L 275 af 25.10.2022, s. 33).

28 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2381 af 23. november 2022 om en mere ligelig kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber og tilhørende foranstaltninger (EUT L 315 af 7.12.2022, s. 44).

29 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/970 af 10. maj 2023 om styrkelse af anvendelsen af princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi ved hjælp af løngennemsigtighed og håndhævelsesmekanismer (EUT L 132 af 17.5.2023, s. 21).

(6)Det europæiske semester kombinerer forskellige instrumenter i en overordnet ramme for integreret og multilateral samordning og overvågning af økonomiske politikker, beskæftigelsespolitikker samt social- og miljøpolitikker inden for Unionen. Som led i sin integrerede analyse af den beskæftigelsesmæssige og sociale udvikling inden for rammerne af det europæiske semester vurderer Kommissionen de socioøkonomiske risici for den opadgående sociale konvergens i medlemsstaterne og overvåger fremskridtene med gennemførelsen af principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder på grundlag af den sociale resultattavle og principperne i rammen for social konvergens. Samtidig med at der i det europæiske semester tilstræbes miljømæssig bæredygtighed, produktivitet, retfærdighed og makroøkonomisk stabilitet lægges der op til et tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter, civilsamfundet og andre interesserede parter. Det understøtter også opfyldelsen af SDG’erne, navnlig mål 5 om ligestilling mellem kønnene. Ligestillingspolitikker bør integreres og forankres i alle faser af den økonomiske styring. Unionens og medlemsstaternes økonomiske politikker og beskæftigelsespolitikker bør gå hånd i hånd med Unionens retfærdige omstilling til en klimaneutral, socialt inkluderende, miljømæssigt bæredygtig og digital økonomi, der forbedrer konkurrenceevnen og produktiviteten, sikrer rimelige lønninger og ordentlige arbejdsvilkår, fremmer innovation, demokrati på arbejdspladsen, social dialog og kollektive overenskomstforhandlinger, fremmer social retfærdighed, lige muligheder og opadgående socioøkonomisk konvergens, støtter og investerer i børn og unge, tackler uligheder og regionale skævheder samt eliminerer fattigdom.

Klimaændringer, tab af biodiversitet og andre miljørelaterede udfordringer, behovet for at sikre en retfærdig grøn omstilling, energiuafhængighed, øget konkurrenceevne for CO2-neutrale industrier og behovet for at sikre Europas åbne strategiske autonomi samt udviklingen af digitalisering, kunstig intelligens og platformsøkonomien, øget hjemmearbejde og demografiske forandringer er i færd med at forvandle Unionens økonomier og samfund gennemgribende. Unionen og dens medlemsstater skal samarbejde om effektivt og proaktivt at håndtere sådanne strukturelle udviklinger og tilpasse eksisterende systemer efter behov i anerkendelse af den tætte indbyrdes afhængighed mellem medlemsstaternes økonomier og arbejdsmarkeder og tilknyttede politikker. Dette kræver en koordineret, ambitiøs og effektiv politisk indsats på EU-plan, nationalt plan og regionalt plan og anerkendelse og inddragelse af arbejdsmarkedets parters rolle i overensstemmelse med TEUF og Unionens bestemmelser om økonomisk styring under hensyntagen til den europæiske søjle for sociale rettigheder. En sådan politisk indsats bør omfatte fremme af bæredygtige investeringer i alle EU's regioner, et fornyet tilsagn om reformer i en hensigtsmæssig rækkefølge og investeringer, som fremmer bæredygtig og inkluderende økonomisk vækst, skabelsen af kvalitetsjob, produktiviteten, anstændige arbejdsvilkår, den sociale og territoriale samhørighed, den opadgående socioøkonomiske konvergens, social retfærdighed, lige muligheder, modstandsdygtigheden og udøvelsen af finanspolitisk og social ansvarlighed.

(11)Efter den russiske invasion af Ukraine fordømte Det Europæiske Råd i sine konklusioner af 24. februar 2022 Ruslands handlinger, der har til formål at underminere den europæiske og globale sikkerhed og stabilitet, og udtrykte solidaritet med det ukrainske folk og understregede Ruslands overtrædelser af folkeretten og principperne i De Forenede Nationers pagt. I den nuværende situation giver midlertidig beskyttelse, i henhold til Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/382 og forlænget ved Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2023/2409(37), hurtig og effektiv bistand i EU-lande til fordrevne personer, der flygter fra Ruslands angrebskrig mod Ukraine, og giver sådanne fordrevne personer mulighed for at nyde godt af minimumsrettigheder i hele Unionen, der giver et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau. En sådan bistand i henhold til Rådets direktiv 2001/55/EF (37a) skal udvides til at omfatte alle fordrevne personer og flygtninge fra krigen i Ukraine. Ved at deltage på Unionens arbejdsmarkeder kan personer, der er fordrevet fra Ukraine, fortsat bidrage til at styrke Unionens økonomi og hjælpe med at støtte deres land og folk derhjemme. I fremtiden kan de erhvervede erfaringer og færdigheder bidrage til genopbygningen af Ukraine. For uledsagede børn og teenagere giver midlertidig beskyttelse ret til værgemål og adgang til undervisning og pasning. Medlemsstaterne bør sørge for, at gennemførelsen af den europæiske børnegaranti sikrer gratis adgang til tjenesteydelser for flygtningebørn fra Ukraine på lige fod med deres jævnaldrende i værtslandene. Medlemsstaterne bør fortsat inddrage arbejdsmarkedets parter i udformningen, gennemførelsen og evalueringen af politiske foranstaltninger, der tager sigte på at tackle udfordringer med hensyn til beskæftigelse og færdigheder, herunder anerkendelsen af kvalifikationer for personer, der er fordrevet fra Ukraine. Arbejdsmarkedets parter spiller en central rolle med hensyn til at afbøde virkningerne af denne krig og at bevare beskæftigelse og produktion.

__________________

37 Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/382 af 4. marts 2022 om konstatering af massetilstrømning af fordrevne personer fra Ukraine som omhandlet i artikel 5 i direktiv 2001/55/EF og deraf følgende indførelse af midlertidig beskyttelse (EUT L 71 af 4.3.2022, s. 1) og Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2023/2409 af 19. oktober 2023 om forlængelse af den midlertidige beskyttelse som indført ved gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/382.

Reformer af arbejdsmarkedet, herunder nationale lønfastsættelsesmekanismer, bør respektere og styrke national praksis for social dialog, kollektive overenskomstforhandlinger og arbejdsmarkedets parters uafhængighed med henblik på at sikre rimelige lønninger, der muliggør en anstændig levestandard, bæredygtig vækst og opadgående socioøkonomisk og territorial konvergens. Sådanne reformer bør give muligheder for en bred hensyntagen til socioøkonomiske faktorer, herunder forbedringer inden for bæredygtighed, konkurrenceevne, innovation, skabelsen af kvalitetsjob, anstændige arbejdsvilkår, demokrati på arbejdspladsen, ligestilling mellem kønnene, fattigdom blandt personer i arbejde, uddannelse, erhvervsuddannelse og færdigheder, folkesundhed og social beskyttelse og inklusion samt realindkomst. Medlemsstaterne bør straks gennemføre direktiv (EU) 2022/2041. Medlemsstaterne bør starte med en effektiv og stringent gennemførelse af direktiv (EU) 2023/970 og opfordres også til at træffe foranstaltninger for at sikre løngennemsigtighed, gennemføre overvågningspolitikker og tilskynde virksomhederne til at gennemføre handlingsplaner for ligeløn. Betydningen af social dialog i indsatsen for at tackle udfordringerne på arbejdsmarkedet, herunder mangel på arbejdskraft og kvalifikationer, blev bekræftet på topmødet i Val Duchesse i 2024.

Genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-fonde støtter medlemsstaterne i at gennemføre reformer og investeringer, der er i tråd med Unionens prioriteter, og gør Unionens økonomier og samfund mere bæredygtige og modstandsdygtige og bedre forberedte på den grønne og den digitale omstilling i de ændrede rammer efter covid-19-pandemien. Ruslands angrebskrig mod Ukraine har yderligere øget de allerede eksisterende socioøkonomiske udfordringer, da højere energipriser især påvirkede lavindkomsthusstande. Medlemsstaterne og Unionen bør fortsat sikre, at de sociale, beskæftigelsesmæssige og økonomiske virkninger afbødes, og at omstillingen er socialt rimelig og retfærdig, også i lyset af at øget åben strategisk autonomi og en fremskyndet grøn omstilling vil bidrage til at mindske afhængigheden af import af energi og andre strategiske produkter og teknologier, navnlig fra Rusland. Det er af afgørende betydning at styrke modstandsdygtigheden og indsatsen hen imod et inkluderende og modstandsdygtigt samfund, hvor borgerne beskyttes og har mulighed for selv at foregribe og håndtere forandringer, og hvor de aktivt kan deltage i samfundet og økonomien. Derfor skal demokrati på arbejdspladsen styrkes på EU-plan og nationalt plan.

Der er behov for et sammenhængende sæt aktive arbejdsmarkedspolitikker bestående af midlertidige og målrettede ansættelses- og omstillingsincitamenter, færdighedspolitikker, herunder læring med henblik på den grønne omstilling og bæredygtig udvikling, og målrettede, effektive og fleksible arbejdsformidlinger for at støtte omstillinger på arbejdsmarkedet og gøre fuld brug af uudnyttet arbejdsmarkedspotentiale, også i overensstemmelse med tilgangen til aktiv inklusion og i lyset af den grønne og den digitale omstilling, der bl.a. fremhæves i La Hulpe-erklæringen om fremtiden for den europæiske søjle for sociale rettigheder ( 38 ). Passende arbejdsvilkår, herunder sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, og arbejdstageres fysiske og mentale sundhed bør sikres. Derfor er der et tvingende behov for en pakke om beskæftigelse af høj kvalitet, der omfatter lovinitiativer om anstændige arbejdsvilkår med hensyn til telearbejde, retten til at koble af fra arbejdet og kunstig intelligens (AI) på arbejdspladsen; en revision af direktiverne om offentlige indkøb for at sikre, at de fremmer kollektive overenskomstforhandlinger; en "nulvision"-tilgang, der sigter mod at forebygge arbejdsrelaterede dødsfald, herunder forebyggelse af personskadefarer, der skyldes ekstreme vejrfænomener som følge af klimaforandringer, og et behov for at fremskynde indførelsen af minimumsstandarder for farlige stoffer samt psykosociale risici på arbejdspladsen; et rammedirektiv om minimumsindkomstordninger; en forhøjelse af det øremærkede budget for den europæiske børnegaranti til mindst 20 mia. EUR; og sikkerhedsnet for klimaforandringsberedskab, som integrerer tilpasning til klimaforandringer i sociale sikringsprogrammer og en ramme for efterspørgselsstyrede direkte beskæftigelsesinitiativer, der understøtter arbejdsmarkedsinklusivitet for arbejdstagere, som står over for arbejdsmarkedsomlægninger eller langtidsledighed.

__________________

38 La Hulpe-erklæringen om fremtiden for den europæiske søjle for sociale rettigheder. La Hulpe, Belgien, den 16. april 2024.

Alle former for forskelsbehandling bør elimineres, ligestilling mellem kønnene bør sikres, og beskæftigelsen blandt unge og personer over 50 års bør fremmes. Der bør sikres lige adgang og muligheder for alle, og fattigdom og social udstødelse bør elimineres, med særlig vægt på sårbare grupper, nemlig børn, personer med handicap, enlige forældre, etniske minoriteter såsom romaer, LGBTIQA+-personer, indbyggere i fjerntliggende områder og landdistrikter, og ældre. Dette bør ske ved navnlig at sikre velfungerende arbejdsmarkeder og passende og inkluderende sociale beskyttelsessystemer som fastsat i Rådets henstilling af 8. november 2019 og Rådets henstilling af 30. januar 2023 ( 39 ). Desuden bør hindringer for inkluderende og fremtidsorienteret uddannelse, omskoling, livslang læring og arbejdsmarkedsdeltagelse fjernes, og medlemsstaterne bør investere i førskoleundervisning og børnepasning i overensstemmelse med den europæiske børnegaranti og Rådets henstilling om førskoleundervisning og børnepasning ("Barcelonamålene for 2030") i at gøre erhvervsrettet uddannelse mere attraktiv og inkluderende i overensstemmelse med Rådets henstilling om erhvervsuddannelse og i digitale og grønne færdigheder i overensstemmelse med handlingsplanen for digital uddannelse og Rådets henstilling om læring med henblik på den grønne omstilling og bæredygtig udvikling og Rådets henstilling om veje til succes i skolen. Adgang til anstændige og økonomisk overkommelige boliger, bl.a. gennem socialt boligbyggeri, er en nødvendig forudsætning for at sikre lige muligheder, hvilket er grunden til, at Unionen og medlemsstaterne bør gøre de nødvendige tiltag for at stille økonomisk overkommelige boliger til rådighed for alle. Hjemløshed er en af de mest ekstreme former for social udstødelse, som har en negativ indvirkning på menneskers fysiske og mentale sundhed, trivsel og livskvalitet samt på deres adgang til beskæftigelse og andre økonomiske og sociale tjenester. Rettidig og lige adgang til økonomisk overkommelig langtidspleje af høj kvalitet i overensstemmelse med Rådets henstilling om adgang til økonomisk overkommelig langtidspleje af høj kvalitet og sundhedsydelser, herunder forebyggelse og fremme af sundhedspleje, er særlig relevant i lyset af potentielle fremtidige sundhedsrisici og i en situation med aldrende samfund. Det er også nødvendigt at tilskynde til indførelse af foranstaltninger, der kan mindske de nuværende forskelle i købekraft mellem regioner og medlemsstaterne, ud fra den betragtning, at en mere inklusiv socioøkonomisk konvergens kan have en positiv indvirkning på fordelingen af muligheder i Unionen. Underbetalte erhverv bør vies særlig opmærksomhed, f.eks. lærere og andre fagfolk inden for uddannelse, social- og sundhedsarbejdere og transport- og landbrugsarbejdere. Endelig bør medlemsstaterne udbygge deres akademiske læseplaner med undervisningsprogrammer, der fremmer forståelse og værdsættelse af Unionens grundlæggende principper såsom demokrati, menneskerettigheder og retsstatsprincippet med henblik på at fremme en større bevidsthed om EU blandt unge og sikre deres aktive deltagelse i den europæiske demokratiske proces.

__________________

39 Rådets henstilling af 30. januar 2023 om en tilstrækkelig mindsteindkomst, som sikrer aktiv inklusion (EUT C 41 af 3.2.2023, s. 1).

Potentialet hos personer med handicap til at bidrage til økonomisk vækst og social udvikling bør udnyttes yderligere i overensstemmelse med strategien for rettigheder for personer med handicap ( 40 ), som opfordrede medlemsstaterne til at fastsætte mål for beskæftigelse og voksenuddannelse for personer med handicap. EU's strategiske ramme for romaer fremhæver kapaciteten i de marginaliserede romasamfund til at mindske manglen på arbejdskraft og færdigheder og har til formål at mindske forskellen i beskæftigelsesfrekvensen mellem romaer og den brede befolkning til mindst det halve ( 41 ). Nye teknologier og nye arbejdspladser i hele Unionen giver mulighed for mere fleksible arbejdsordninger samt forbedret produktivitet og balance mellem arbejdsliv og privatliv, samtidig med at de bidrager til Unionens grønne forpligtelser. Disse udviklinger skaber også nye udfordringer for arbejdsmarkederne, som påvirker arbejdsvilkårene, sundheden og sikkerheden på arbejdspladsen og effektiv adgang til social beskyttelse for arbejdstagerne og de selvstændige. Medlemsstaterne bør sikre, at nye former for arbejdstilrettelæggelse omsættes til job af høj kvalitet og tilsvarende sunde og sikre arbejdspladser og arbejdsforhold samt balance mellem arbejdsliv og privatliv, sund og aktiv aldring idet etablerede arbejdstagerrettigheder og sociale rettigheder bevares, og Europas sociale model styrkes.

__________________

40 COM(2021)0101.

41 EU's strategiske ramme for romaernes ligestilling, integration og deltagelse for 2020-2030" (COM(2020)0620).

Medlemsstaterne bør aktivt fremme en bæredygtig social markedsøkonomi samt fremme og støtte investeringer i skabelsen af job af høj kvalitet, også ved at udnytte det potentiale, der er forbundet med den digitale og grønne omstilling, i lyset af EU's overordnede mål for 2030 for beskæftigelse. Hvis omstillingen til bæredygtige, vedvarende og cirkulære økonomier og samfund foregribes og sikres tilstrækkelig finansiering, giver den mulighed for at skabe et betydeligt antal nye arbejdspladser og for at omdanne eksisterende beskæftigelse til grønne og bæredygtige job i de fleste sektorer. Med henblik herpå bør medlemsstaterne fremme ansættelse hos virksomheder, foretage betydelige investeringer i den grønne omstilling og fremme erhvervsrettet uddannelse, ansvarligt entreprenørskab og reel selvstændig erhvervsvirksomhed, herunder blandt kvinder, unge, ældre og andre ugunstigt stillede grupper. De bør navnlig støtte oprettelsen af og væksten i mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder, bl.a. gennem forbedret adgang til finansiering. Medlemsstaterne bør til fulde gennemføre handlingsplanen for den sociale økonomi og den grønne pagt og aktivt fremme udviklingen af den sociale økonomi, herunder sociale virksomheder, og udnytte dens fulde potentiale. De bør udvikle relevante foranstaltninger og strategier for den sociale økonomi og fremme social innovation. Medlemsstaterne bør tilskynde til forretningsmodeller, der skaber kvalitetsjob og social velfærd, navnlig på lokalt plan, herunder i den cirkulære økonomi og i de områder, der er mest berørt af omstillingen til en grøn økonomi, bl.a. gennem målrettet finansiel og teknisk støtte. De bør udvikle relevante foranstaltninger og strategier for den sociale økonomi og fremme social innovation.

For at styrke modstandsdygtigheden over for eventuelle økonomiske chok og/eller chok på arbejdsmarkedet spiller veludformede arbejdsfordelingsordninger i lighed med dem, der blev udviklet i forbindelse med det europæiske instrument for midlertidig støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation, og lignende ordninger en vigtig rolle. Medlemsstaterne bør imødegå virkningerne af aktuelle og fremtidige kriser, herunder den stadig større indvirkning af klimaforandringer såsom hedebølger, tørke eller naturbrande på arbejdsmarkedet. Arbejdsdelingsordninger kan også støtte strukturelle forandringer ved at lette og støtte omstruktureringsprocesser og omfordeling af arbejdskraft fra sektorer i tilbagegang til fremspirende sektorer og dermed øge produktiviteten, bevare beskæftigelsen og bidrage til at modernisere økonomien, bl.a. gennem udvikling af dertil knyttede færdigheder. Veludformede ansættelses- og omstillingsincitamenter, livslang læring, erhvervsrettet uddannelse og opkvalificerings- og omskolingsforanstaltninger, der er udviklet i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter, bør tages i betragtning for at støtte skabelse af kvalitetsjob og omstillinger gennem hele arbejdslivet og afhjælpe manglen på arbejdskraft og færdigheder, også i lyset af den digitale og den grønne omstilling, demografiske forandringer samt virkningerne af Ruslands angrebskrig mod Ukraine. Ansættelsesproblemer og mangel på arbejdskraft er særligt fremtrædende i sektorer med udfordrende arbejdsvilkår og dårlig jobkvalitet. Skabelsen af kvalitetssikrede job og gennemførelsen af fastholdelsesstrategier er derfor den bedste måde at tiltrække en kvalificeret arbejdsstyrke på. Medlemsstaterne bør tilskynde arbejdsgiverne til at sørge for anstændige arbejds- og ansættelsesvilkår og til at investere i deres arbejdsstyrke.

Medlemsstater, herunder dem, der har en lovbestemt mindsteløn, bør fremme kollektiv overenskomstforhandlinger om lønfastsættelse og sikre en reel inddragelse af arbejdsmarkedets parter på en gennemsigtig og forudsigelig måde, således at lønningerne kan justeres tilstrækkeligt i forhold til den langsigtede udvikling i produktivitet, inflation og leveomkostninger og således, at der sikres rimelige lønninger, der muliggør en anstændig levestandard for alle arbejdstagere, idet der lægges særlig vægt på de lavere og mellemste indkomstgrupper med henblik på at styrke en opadgående socioøkonomisk konvergens. Lønfastsættelsesmekanismerne bør også tage hensyn til socioøkonomiske forhold, herunder vækst i beskæftigelsen, konkurrenceevne, købekraft og regional og sektoriel udvikling. Medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter bør under hensyntagen til national praksis og til arbejdsmarkedets parters uafhængighed sikre, at alle arbejdstagere har passende lønninger ved direkte eller indirekte at drage fordel af kollektive overenskomster eller passende lovbestemte mindstelønninger, idet der tages hensyn til den deraf følgende indvirkning på konkurrenceevne, skabelse af kvalitetsjob, købekraft og fattigdom blandt personer i arbejde.

I forbindelse med den digitale og grønne omstilling, de demografiske forandringer og Ruslands angrebskrig mod Ukraine bør medlemsstaterne fremme bæredygtighed, produktivitet, inklusivitet, konkurrenceevne, beskæftigelsesegnethed samt udvikling og erhvervelse af færdigheder og kompetencer gennem hele livet, og som tilgodeser de aktuelle og fremtidige behov på arbejdsmarkedet, også i lyset af EU's overordnede mål og nationale mål for 2030 for færdigheder. Medlemsstaterne bør også modernisere og investere i deres uddannelsessystemer for at tilbyde inkluderende uddannelser af høj kvalitet, herunder erhvervsuddannelser, forbedre uddannelsesresultaterne og udbuddet af de færdigheder og kompetencer, der er nødvendige for den grønne og den digitale omstilling, og sikre adgang til digital læring, sprogundervisning (f.eks. for flygtninge, herunder fra Ukraine, eller for at lette adgangen til arbejdsmarkedet i grænseoverskridende regioner) og tilegnelse af iværksætterfærdigheder, som endnu ikke indgår i typiske læseplaner. Medlemsstaterne bør samarbejde med arbejdsmarkedets parter, uddannelsesudbydere, virksomheder og andre interessenter, også inden for rammerne af den handlingsplan til afhjælpning af manglen på arbejdskraft og kvalifikationer, som Kommissionen fremlagde i marts 2024, for at afhjælpe strukturelle svagheder i uddannelsessystemerne og forbedre deres kvalitet og arbejdsmarkedsrelevans, bl.a. gennem målrettet finansiel og teknisk støtte. Retten til betalt uddannelsesorlov til erhvervsmæssige formål bør fremmes for at give arbejdstagerne mulighed for at deltage i uddannelsesprogrammer i arbejdstiden og uden omkostninger for dem i overensstemmelse med Den Internationale Arbejdsorganisations relevante konventioner. Dette vil også bidrage til at muliggøre den grønne og den digitale omstilling, afhjælpe misforhold mellem udbudte og efterspurgte færdigheder og mangel på arbejdskraft, herunder aktiviteter i forbindelse med CO2-neutrale og digitale industrier, herunder dem, der er relevante for EU's økonomiske sikkerhed, og aktiviteter i forbindelse med den grønne omstilling, såsom udbredelse af vedvarende energi eller renovering af bygninger. Anstændige arbejdsvilkår, som bl.a. omfatter rimelig aflønning, standardansættelseskontrakter, adgang til social beskyttelse, muligheder for livslang læring, arbejdsmiljøforanstaltninger, en god balance mellem arbejde og familieliv, en rimelig arbejdstid, repræsentation af arbejdstagerne, demokrati på arbejdspladsen og kollektive overenskomstforhandlinger, spiller en central rolle med hensyn til at tiltrække og fastholde kvalificerede arbejdstagere.

Der bør lægges særlig vægt på at tackle enhver forringelse i unges uddannelsesmæssige resultater, navnlig i grundlæggende færdigheder. Der er behov for en indsats for at tackle de udfordringer, som lærerfaget står overfor, herunder dets tiltrækningskraft, afhjælpning af lærermangel og behovet for at investere i lærernes og undervisernes digitale færdigheder. Desuden bør uddannelsessystemerne udstyre alle elever og studerende med de vigtigste kompetencer, herunder grundlæggende og digitale færdigheder samt tværgående færdigheder og kritisk tænkning i lyset af truslen fra desinformation, for at skabe grundlag for tilpasningsevne og modstandsdygtighed gennem hele livet, hvilket er nødvendigt for at omstillingen kan lykkes, navnlig på baggrund af klimaforandringerne, og samtidig sikre, at lærerne er parate til at fremme disse kompetencer hos elever og studerende. Medlemsstaterne bør støtte voksne i den erhvervsaktive alder i at få adgang til uddannelse og øge den enkeltes incitament og motivation til at søge uddannelse, herunder, når det er relevant, gennem individuelle læringskonti, og sikre, at de kan overføres ved erhvervsskift, samt gennem et pålideligt system til vurdering af uddannelseskvalitet. Medlemsstaterne bør undersøge anvendelsen af mikroeksamensbeviser til at støtte livslang læring og beskæftigelsesegnethed. De bør sætte alle i stand til at foregribe og bedre tilpasse sig arbejdsmarkedets behov, navnlig gennem løbende opkvalificering og omskoling og integreret vejledning og rådgivning, med henblik på at støtte fair og retfærdige omstillinger for alle, og med særligt fokus på arbejdstagere over 50 år, styrke beskæftigelsesmæssige og sociale resultater og produktivitet, afhjælpe manglen på arbejdskraft og mismatch mellem udbudte og efterspurgte færdigheder og kompetencer, forbedre økonomiens generelle modstandsdygtighed over for chok og gøre potentielle justeringer lettere.

Medlemsstaterne bør fremme lige muligheder for alle ved at afhjælpe uligheder i uddannelsessystemerne, herunder med hensyn til regional dækning. Navnlig bør børn have adgang til økonomisk overkommelig førskoleundervisning og børnepasning af høj kvalitet i overensstemmelse med de nye "Barcelonamål", og den europæiske børnegaranti bør øge det overordnede kvalifikationsniveau, nedbringe frafaldsprocenten blandt unge i uddannelsessystemet, støtte lige adgang til uddannelse for børn fra dårligt stillede grupper og fjerntliggende områder, øge erhvervsuddannelsernes tiltrækningskraft, støtte adgangen til og afslutningen af videregående uddannelse og øge antallet af færdiguddannede inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik (STEM) både inden for erhvervsuddannelse og videregående uddannelse, navnlig kvinder. Toppræstationer og topkvalitet inden for uddannelsesresultater bør også støttes i betragtning af deres betydning med hensyn til at fremme Unionens fremtidige innovationspotentiale. Medlemsstaterne bør lette overgangen fra uddannelse til beskæftigelse for unge gennem lønnede praktikophold og lærlingeuddannelser af høj kvalitet samt øge voksnes deltagelse i videreuddannelse, navnlig blandt personer fra dårligt stillede miljøer og de mindst kvalificerede. Under hensyntagen til de nye krav i digitale, grønne og aldrende samfund bør medlemsstaterne opgradere og øge udbuddet og udnyttelsen af fleksibel erhvervsrettet grund- og efter- og videreuddannelse, styrke arbejdsbaseret læring i deres erhvervsuddannelsessystemer, bl.a. gennem tilgængelige og effektive lærlingeuddannelser af høj kvalitet, og støtte lavtuddannede voksne i at bevare deres beskæftigelsesegnethed. Derudover bør medlemsstaterne i hensigtsmæssigt omfang øge arbejdsmarkedsrelevansen af videregående uddannelser og forskning, forbedre færdighedsovervågning og -prognosticering, gøre færdigheder og kvalifikationer mere synlige og sammenlignelige, herunder dem, der er erhvervet i udlandet, og sikre en mere konsekvent anvendelse af EU-dækkende klassifikationer (dvs. ESCO) og øge mulighederne for at få anerkendt og valideret færdigheder og kompetencer, der er erhvervet uden for det formelle uddannelsessystem, også for flygtninge og personer med midlertidig beskyttelsesstatus. Ud over at gøre brug af det uudnyttede potentiale i Unionens indenlandske arbejdsstyrke kan oprettelse af lovlige kanaler for migration og forebyggelse af udnyttende arbejdsvilkår ved at tilbyde migrantarbejdstagere de samme arbejds- og ansættelsesvilkår som lokale arbejdstagere også bidrage til at afhjælpe manglen på færdigheder og arbejdskraft, herunder dem, der er knyttet til den grønne og den digitale omstilling såsom i STEM-sektorerne såvel som inden for sundhedspleje og langtidspleje, uddannelse, transport og bygge- og anlægsbranchen. Medlemsstaterne bør ligeledes sikre, at indvandring af arbejdskraft ikke medfører en forringelse af de eksisterende arbejdsvilkår for landets arbejdstagere. Indførelsen af en EU-talentpulje kombineret med en ambitiøs gennemførelse af direktivet om det blå EU-kort kan give mulighed for at afhjælpe manglen på arbejdskraft på tværs af kvalifikationsniveauer og sektorer.

Medlemsstaterne bør give arbejdsløse og inaktive personer effektiv, rettidig, koordineret og skræddersyet bistand i form af støtte til jobsøgning, uddannelse, opkvalificering og omskoling og adgang til andre støttetjenester, idet der tages særlig hensyn til sårbare grupper og personer, der er særligt berørt af den nødvendige grønne og den digitale omstilling og chok på arbejdsmarkedet. Samlede strategier, der omfatter en tilbundsgående arbejdsløshedsvurdering, bør tilstræbes snarest muligt med henblik på at forebygge og væsentligt nedbringe langtidsledigheden og den strukturelle arbejdsløshed. Ungdomsarbejdsløsheden og problemet med unge, som hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET), bør fortsat behandles gennem forebyggelse af nedbringe frafald blandt unge i uddannelsessystemet, og strukturel forbedring af overgangen fra skole til arbejdsliv, bl.a. gennem fuld gennemførelse af den styrkede ungdomsgaranti, hvilket også bør understøtte unges muligheder for beskæftigelse af høj kvalitet. Desuden bør medlemsstaterne navnlig øge indsatsen for at fremhæve, hvordan den grønne og den digitale omstilling giver et fornyet fremtidsperspektiv og muligheder for unge på arbejdsmarkedet.

Medlemsstaterne bør sigte mod at fjerne hindringer for og manglende incitament til arbejdsmarkedsdeltagelse og skabe incitamenter hertil, navnlig for personer med lav indkomst, sekundære forsørgere (ofte kvinder) og de personer, der befinder sig længst væk fra arbejdsmarkedet, herunder personer med migrantbaggrund og romaer. I betragtning af den store mangel på arbejdskraft inden for visse erhverv og sektorer (navnlig inden for STEM-sektorer, sundhedspleje og langtidspleje, uddannelse, transport og byggeri) bør medlemsstaterne bidrage til at fremme udbuddet af arbejdskraft, navnlig ved at fremme passende lønninger og anstændige arbejdsvilkår, sikre, at udformningen af skatte- og socialsikringssystemer er befordrende for arbejdsmarkedsdeltagelse, og at aktive arbejdsmarkedspolitikker er effektive og tilgængelige, idet arbejdsmarkedets parters rolle respekteres. Medlemsstaterne bør også støtte et arbejdsmiljø, der er tilpasset personer med handicap, bl.a. gennem målrettede finansielle og tekniske støttetiltag, oplysning og bevidstgørelse samt tjenesteydelser, som gør det muligt for personer med handicap at deltage på arbejdsmarkedet og i samfundet, hvorved den sociale økonomi vil kunne spille en central rolle i at skabe kvalitetssikrede job for personer med handicap. De forskellige retningslinjer, der er udviklet inden for rammerne af beskæftigelsespakken i strategien for rettigheder for personer med handicap 2023-2030, bør gennemføres fuldt ud på arbejdspladserne. Der skal vies særlig opmærksomhed til retten til anstændig bolig, opstilling af fastholdelsesstrategier og bekæmpelse af forskelsbehandling. Der bør tages hånd om forskellen i mænds og kvinders beskæftigelsesfrekvens og lønniveauer såvel som erhvervsmæssige kønsstereotyper og kønsopdelte arbejdsmarkeder, der afspejler systematiske uligheder mellem kønnene i adgangen til relevant almen og faglig uddannelse. Medlemsstaterne bør sikre ligestilling mellem kønnene og øget arbejdsmarkedsdeltagelse blandt kvinder, bl.a. ved at sikre lige muligheder og karriereudvikling og fjerne hindringer for deltagelse i lederskab på alle niveauer af beslutningstagningen og ved at bekæmpe vold og chikane i arbejdslivet, som er et problem, der primært rammer kvinder. Der bør sikres lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi samt løngennemsigtighed. Balancen mellem arbejds-, familie- og privatliv for både kvinder og mænd bør fremmes, navnlig gennem adgang til økonomisk overkommelig langtidspleje og førskoleundervisning og børnepasning af høj kvalitet samt gennem passende politikker, der tager hensyn til de forandringer, som digitaliseringen medfører for arbejdslivet. Arbejdstagernes ret til at koble af fra arbejdet er afgørende i denne sammenhæng. Medlemsstaterne bør sikre, at forældre og andre med omsorgsforpligtelser gives mulighed for at benytte sig af passende familieorlovsordninger og fleksible arbejdsordninger med henblik på at forene arbejds-, familie- og privatliv, og bør fremme en afbalanceret udnyttelse af disse rettigheder mellem forældrene.

For at drage fordel af en dynamisk og produktiv arbejdsstyrke samt nye arbejdsmønstre og forretningsmodeller bør medlemsstaterne arbejde sammen med arbejdsmarkedets parter om at sikre fair, gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår og samtidig sikre balance mellem rettigheder og forpligtelser. De bør mindske og forhindre segmentering på arbejdsmarkedet, bekæmpe sort arbejde og proforma-selvstændig beskæftigelse og fremme overgangen til tidsubegrænsede ansættelsesforhold. Jobbeskyttelsesregler, arbejdsret og institutioner bør alle sikre beskyttelse af arbejdstagerrettigheder, et højt niveau af social beskyttelse og sikker beskæftigelse, inklusiv rekruttering, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen samt veltilpassede arbejdsmiljøer for arbejdstagerne. Samtidig bør medlemsstaterne sørge for betingelser, der er befordrende for virksomheders og ansattes evne til at tilpasse sig forandringer. Medlemsstaterne bør sørge for uindskrænket gennemførelse af Unionens bestemmelser om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, herunder bindende grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering, i den hensigt på sigt at reducere antallet af arbejdsulykker med dødelig udgang og udrydde kræft på arbejdspladsen. Fremme af anvendelsen af fleksible arbejdsordninger, f.eks. hjemmearbejde, kan bidrage til højere beskæftigelsesniveauer og mere inkluderende arbejdsmarkeder og kan bidrage til at give grupper af arbejdstagere, der hidtil har været udelukket, adgang til arbejdsmarkedet. Samtidig risikerer man også at sløre grænserne mellem arbejdsliv og privatliv, hvilket understreger behovet for et direktiv om retten til at koble af fra arbejdet. Desuden bør medlemsstaterne støtte arbejdstagere, virksomheder og andre aktører i den digitale omstilling, bl.a. ved at fremme udbredelsen af etiske og pålidelige værktøjer til AI. Dette kan spænde fra politikker udviklet i samarbejde med arbejdsmarkedets parter om opkvalificering og omskoling af arbejdstagere til nye job og incitamenter for virksomheder til at udvikle og anvende teknologier, der har potentiale til at øge produktiviteten, supplere menneskelig arbejdskraft og afhjælpe manglen på arbejdskraft i kritiske sektorer. Generelt og i den digitale kontekst i særdeleshed er det vigtigt at sikre, at arbejdstagernes rettigheder med hensyn til arbejdstid, demokrati på arbejdspladsen, arbejdsvilkår, mental sundhed på arbejdspladsen og balance mellem arbejdsliv og privatliv respekteres, og finder ligelig anvendelse på alle arbejdstagere uanset virksomhedens størrelse eller de relevante ansættelseskontrakter. Ansættelsesforhold, der fører til usikre arbejdsvilkår såsom proformaselvstændig beskæftigelse, fup-praktikophold eller andre former for skjult ansættelse, skal forebygges, herunder tilfælde der involverer platformsarbejdere. Det er derfor afgørende, at medlemsstaterne gennemfører direktivet om forbedring af arbejdsvilkårene for arbejde på onlineplatforme, sikrer, at personer, der arbejder via digitale arbejdsplatforme, til fulde kan oppebære deres arbejdstagerrettigheder og modtage sociale ydelser, styrker arbejdstilsynsmyndighederne og indfører afskrækkende foranstaltninger. Medlemsstaterne bør sikre rimelighed, gennemsigtighed og ansvarlighed i brugen af algoritmer og bekæmpe misbrug af atypiske kontrakter. Der bør sikres adgang til effektiv og upartisk tvistbilæggelse og ret til genoprejsning, herunder passende erstatning, hvor det er relevant, i tilfælde af uberettiget afskedigelse.

Politikkerne bør sigte mod at forbedre og støtte deltagelse i og matchning på arbejdsmarkedet samt erhvervsskift, også i lyset af de demografiske forandringer, herunder i ugunstigt stillede regioner. Medlemsstaterne bør effektivt aktivere og støtte personer, der kan deltage på arbejdsmarkedet, navnlig underrepræsenterede grupper såsom kvinder og unge, samt personer i sårbare situationer såsom lavtuddannede og langtidsledige, personer med handicap, personer med migrantbaggrund, herunder personer med midlertidig beskyttelsesstatus, personer fra romasamfund og ældre arbejdstagere. Medlemsstaterne bør styrke rækkevidden og effektiviteten af de aktive arbejdsmarkedspolitikker ved at øge deres målrettethed, rækkevidde og dækning og ved at skabe en bedre sammenkædning med sociale tjenesteydelser, uddannelse og indkomststøtte til de arbejdsløse, mens de søger arbejde, og med udgangspunkt i deres rettigheder og forpligtelser. Medlemsstaterne bør udnytte EU-finansiering og teknisk støtte såvel som nationale ressourcer bedst muligt til at øge de offentlige arbejdsformidlingers kapacitet til at yde rettidig og skræddersyet bistand til jobsøgende, tilgodese nuværende og fremtidige behov på arbejdsmarkedet og gennemføre resultatbaseret forvaltning og støtte deres kapacitet til at anvende data og digital teknologi.

Medlemsstaterne bør give de arbejdsløse passende arbejdsløshedsunderstøttelse af fornøden varighed i overensstemmelse med deres bidrag og de nationale regler for støtteberettigelse og på grundlag af princippet om ikkeforskelsbehandling. Dette bør ledsages af aktive arbejdsmarkedspolitikker, herunder opkvalificerings- og omskolingsforanstaltninger, også i lyset af manglen på arbejdskraft og kvalifikationer og af færdigheds- og kompetencemismatch, og bør understøttes af gensidige læringsmekanismer mellem medlemsstaterne.

Mobiliteten for studerende, lærlinge og arbejdstagere bør øges og støttes tilstrækkeligt, navnlig for lærende på erhvervsuddannelser med færre mobilitetserfaringer, med henblik på at forbedre deres færdigheder og beskæftigelsesegnethed, udnytte det europæiske arbejdsmarkeds fulde potentiale og bidrage til konkurrenceevnen på EU-plan. Hindringer for arbejdskraftens mobilitet inden for Unionen, herunder procedurer for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer eller overførsel af erhvervede socialsikringsrettigheder, bør bekæmpes. Medlemsstaterne bør på grundlag af arbejdet i taskforcen for håndhævelse af reglerne for det indre marked forenkle og standardisere deres rapporteringskrav. Desuden bør medlemsstaterne tillade, at dokumenter kan indgives på andre EU-sprog. Der bør sikres rimelige og anstændige vilkår for alle, der udøver en grænseoverskridende aktivitet, ved at undgå forskelsbehandling og sikre ligebehandling for unionsborgere, håndhæve national lovgivning og EU-lovgivning og intensivere det administrative samarbejde mellem de nationale forvaltninger med hensyn til mobile arbejdstagere med bistand fra Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed. Samtidig med at medlemsstaterne støtter arbejdskraftens mobilitet, bør de også tage robuste skridt til at imødegå de negative virkninger af hjerneflugt fra visse regioner, navnlig de sydlige og østlige medlemsstater, og fra afsidesliggende områder og landdistrikter.

Der bør ydes støtte til mobiliteten for arbejdstagere i kritiske erhverv og for grænsearbejdere, sæsonarbejdere og udstationerede arbejdstagere i tilfælde af midlertidige grænselukninger. Medlemsstaterne bør engagere sig yderligere i talentpartnerskaber for at forbedre lovlige migrationsveje ved at iværksætte nye mobilitetsordninger og sørge for en effektiv integrationspolitik for arbejdstagere og deres familier, der omfatter uddannelse, herunder sprogundervisning, beskæftigelse, sundhed og bolig.

Medlemsstaterne bør også bestræbe sig på at skabe passende betingelser for nye former for arbejde og arbejdsmetoder og udnytte deres jobskabelsespotentiale, samtidig med at det sikres, at de er i overensstemmelse med eksisterende sociale og arbejdsmarkedsmæssige rettigheder samt Unionens arbejdsret og national arbejdsret. De bør yde rådgivning og vejledning om de rettigheder og forpligtelser, der gælder i forbindelse med atypiske kontrakter og nye former for arbejde, f.eks. arbejde via digitale arbejdsplatforme og telearbejdsordninger. I den forbindelse kan arbejdsmarkedets parter spille en afgørende rolle, og medlemsstaterne bør støtte dem i at nå ud til og repræsentere mennesker i atypisk arbejde og nye former for arbejde. Medlemsstaterne bør også overveje at yde støtte til håndhævelse – såsom styrkelse af arbejdstilsynets ressourcer og kapacitet samt yderligere foranstaltninger såsom retningslinjer eller særlige kurser for tilsynsførende – vedrørende de udfordringer, der opstår som følge af nye former for tilrettelæggelse af arbejdet, herunder brugen af digitale teknologier og af kunstig intelligens, såsom algoritmisk ledelse, overvågning af arbejdstagerne og hjemmearbejde.

Medlemsstaterne bør fremme demokrati på arbejdspladsen og sikre et gunstigt miljø for den sociale toparts- og trepartsdialog på alle niveauer, herunder kollektive overenskomstforhandlinger, i den offentlige og private sektor i overensstemmelse med national ret og/eller praksis efter høring og i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter, samtidig med at deres autonomi respekteres. Medlemsstaterne bør inddrage arbejdsmarkedets parter på en systematisk, meningsfuld og rettidig måde i udformningen og gennemførelsen af beskæftigelsesmæssige, sociale og, hvor det er relevant, økonomiske og andre offentlige politikker, herunder i fastsættelsen og ajourføringen af lovbestemte mindstelønninger. Medlemsstaterne bør fremme en højere grad af dækning af kollektive overenskomstforhandlinger, bl.a. ved at fremme opbygningen og styrkelsen af arbejdsmarkedets parters kapacitet, muliggøre effektive kollektive overenskomstforhandlinger på alle relevante niveauer og tilskynde til koordinering mellem og på tværs af disse niveauer. Arbejdsmarkedets parter bør tilskyndes til at forhandle og indgå kollektive overenskomster på områder, der er relevante for dem, i fuld respekt for deres uafhængighed og retten til kollektive skridt. Medlemsstaterne bør gennemføre direktiv (EU) 2022/2041 uden yderligere opsættelse og udarbejde handlingsplaner for at øge dækningen af kollektive overenskomstforhandlinger i overensstemmelse med direktivet, hvor det er relevant.

Medlemsstaterne bør, uden at tilsidesætte arbejdsmarkedets parters kompetencer og selvbestemmelse og ret til at forhandle og indgå kollektive overenskomster og med udgangspunkt i eksisterende nationale praksis også i relevant omfang tage hensyn til relevante civilsamfundsorganisationers erfaringer med beskæftigelse og sociale spørgsmål.

Medlemsstaterne bør fremme inkluderende arbejdsmarkeder, der er åbne for alle, ved at iværksætte effektive foranstaltninger til at eliminere alle former for forskelsbehandling og sikre lige muligheder for alle, navnlig for grupper, der er underrepræsenterede på arbejdsmarkedet, også idet de lægger behørig vægt på den regionale og territoriale dimension. De bør sikre ligebehandling med hensyn til beskæftigelse, social beskyttelse, sundhedspleje, førskoleundervisning og børnepasning, aflastningspleje og langtidspleje, uddannelse og adgang til varer og tjenesteydelser, herunder bolig, uanset køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.

Medlemsstaterne bør modernisere de sociale beskyttelsessystemer for at yde tilstrækkelig, effektiv, virkningsfuld og bæredygtig social beskyttelse for alle igennem alle faser af livet, idet social inklusion og opadgående social mobilitet fremmes, der gives incitamenter til at deltage på arbejdsmarkedet, sociale investeringer støttes, fattigdom og social udstødelse bekæmpes, og uligheder afhjælpes, bl.a. gennem udformningen af deres skatte- og socialsikringssystemer og ved at vurdere politikkernes fordelingsmæssige virkning. En supplering af de universelle strategier med målrettede strategier vil forbedre effektiviteten af de sociale beskyttelsessystemer. Moderniseringen af de sociale beskyttelsessystemer bør også sigte mod at forbedre deres modstandsdygtighed over for mange forskellige udfordringer. Der bør ydes særlig støtte til de sårbare husstande, der er mest berørt af klimaforandringer, af udfordringer i tilknytning til den grønne og den digitale omstilling og af de høje leveomkostninger, herunder energiomkostninger. Medlemsstaterne bør yderligere afhjælpe huller i adgangen til social beskyttelse for arbejdstagere og selvstændige i lyset af stigningen i atypiske former for arbejde.

Medlemsstaterne bør udvikle og integrere de tre områder af aktiv inklusion: tilstrækkelig indkomststøtte, inkluderende arbejdsmarkeder og adgang til støttetjenester af høj kvalitet for at opfylde individuelle behov. Sociale beskyttelsessystemer bør sikre passende mindsteindkomstydelser for alle, der ikke har tilstrækkelige ressourcer, og fremme social inklusion ved at støtte og tilskynde mennesker i den erhvervsaktive alder til at deltage aktivt på arbejdsmarkedet og i samfundet, bl.a. gennem målrettet levering af sociale tjenesteydelser. Tilgængeligheden af prismæssigt overkommelige og tilgængelige tjenester af høj kvalitet såsom førskoleundervisning og børnepasning, skolefritidsordninger, uddannelse, boliger, sundheds- og langtidspleje samt aflastningspleje og støtte til omsorgspersoner er en nødvendig forudsætning for at sikre lige muligheder. Der bør lægges særlig vægt på at bekæmpe fattigdom og social udstødelse, herunder fattigdom blandt personer i arbejde, i overensstemmelse med Unionens overordnede og nationale mål for 2030 for fattigdomsbekæmpelse. Navnlig bør børnefattigdom og social udstødelse imødegås ved hjælp af omfattende og integrerede foranstaltninger, bl.a. gennem fuld gennemførelse af den europæiske børnegaranti. Medlemsstaterne bør sikre, at alle, herunder børn, har adgang til grundlæggende tjenesteydelser af god kvalitet. De bør også sikre, at trængende og udsatte mennesker gives adgang til passende sociale boliger eller tilstrækkelig boligstøtte. De bør sikre en ren og retfærdig energiomstilling og straks bekæmpe energifattigdom som en stadig vigtigere form for fattigdom, herunder, hvor det er relevant, gennem målrettede støtteforanstaltninger rettet mod husstande i sårbare situationer. Medlemsstaterne bør gøre effektiv brug af EU-midler og teknisk støtte til at investere i socialt boligbyggeri, renovering af boliger og ledsagende tjenester og tilgodese det presserende behov for økonomisk overkommelige og anstændige boliger. Der bør tages hensyn til de særlige behov, heriblandt for tilgængelighed, som personer med handicap har i forbindelse med disse tjenesteydelser. Hjemløshed bør bekæmpes specifikt ved at fremme adgangen til permanente boliger ("bolig først"-tilgangen) og støttetjenester.

Medlemsstaterne bør sikre rettidig adgang til forebyggende og helbredende sundhedspleje og langtidspleje til overkommelige priser og af god kvalitet, samtidig med at de sikrer bæredygtighed på lang sigt. I forbindelse med den stigende efterspørgsel efter langtidspleje, der også er forbundet med demografiske forandringer, bør der tages hånd om mangler i tilstrækkelighed såvel som om manglen på arbejdskraft, dårlige arbejdsvilkår og den ofte utilstrækkelige aflønning af plejepersonale.

I betragtning af den stigende levealder og de demografiske forandringer bør medlemsstaterne sikre pensionssystemernes tilstrækkelighed og bæredygtighed for arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende og samtidig sikre, at kvinder og mænd har lige muligheder for at få og optjene pensionsrettigheder, bl.a. gennem tillægsordninger, der sikrer en anstændig folkepension, der ligger over fattigdomsgrænsen. Pensionsreformer bør understøttes af politikker, som har til formål at mindske forskellen mellem mænd og kvinder med hensyn til pensioner, herunder gennem tilstrækkeligt værdsatte perioder med barsels- og forældreorlov, og fremme aktiv og sund aldring og anstændige arbejdsvilkår for at sikre, at arbejdstagerne rent faktisk kan forblive i beskæftigelse, indtil de når den lovbestemte pensionsalder. Samtidig skal arbejdstagere, der ønsker at forblive på arbejdsmarkedet efter at have nået pensionsalderen, dog have mulighed herfor. Medlemsstaterne bør etablere en konstruktiv dialog med arbejdsmarkedets parter og andre relevante interessenter og muliggøre en passende indfasning af reformerne.