1.udtrykker sin dybeste solidaritet med alle ofrene, deres familier og alle de personer, der blev berørt af de ødelæggende oversvømmelser i Tyskland og Italien samt med de nationale, regionale og lokale myndigheder, der deltog i nødhjælpsindsatsen;

2.hilser afgørelsen velkommen, idet den giver Unionens solidaritet med sine borgere og med regionerne i de berørte områder i Tyskland og Italien materiel og synlig form;

3.gentager, at det er vigtigt, at offentligheden oplyses om de konkrete fordele, som Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (EUSF) har bragt med sig, også for yderligere at øge borgernes bevidsthed om Unionens værktøjer og programmer;

4.fremhæver det stigende antal alvorlige, ødelæggende og dødbringende naturkatastrofer i Europa og opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at investere i foranstaltninger til modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer for at undgå menneskelige og økonomiske tab; mener, at budgettet for EUSF eller dens ækvivalent bør udvides betydeligt i lyset af Kommissionens kommende forslag om den nye flerårige finansielle ramme og de efterfølgende interinstitutionelle forhandlinger, og at EUSF eller dens ækvivalent skal yde en bistand til borgerne, som står i et rimeligt forhold til omfanget af sådanne katastrofer; bemærker, at en betydelig forøgelse af EUSF ville gøre det muligt for medlemsstaterne at reagere mere effektivt og hurtigt på katastrofer, mens andre instrumenter, navnlig samhørighedsfonde, hvis primære formål ikke er katastrofeberedskab, ville kunne beskyttes;

5.fremhæver de betydelige skader, der er forårsaget af oversvømmelser på landbrugsjord og -bedrifter, transportinfrastruktur og navnlig små landsbyer og byer uden for byområder; understreger, at øer og kystområder på grund af klimaforandringerne er særligt udsatte for at blive ramt af naturkatastrofer; erkender, at fænomener som jordskælv, oversvømmelser, vulkanudbrud og tørke – der også påvirker søer og floder – udgør en stigende trussel mod mange europæiske regioner, navnlig regioner i Middelhavsområdet; sætter spørgsmålstegn ved, om EUSF er tilstrækkeligt tilpasset til de akutte behov i forbindelse med klimatilpasning i disse særligt sårbare områder; mener derfor, at øer og kystregioner bør modtage tilstrækkelig finansiering inden for rammerne af EUSF, så deres specifikke sårbarheder kan afhjælpes; opfordrer medlemsstaterne til at tage hensyn til, at sårbare befolkningsgrupper er særligt berørt af naturkatastrofer på grund af socioøkonomiske faktorer, der yderligere hæmmer deres evne til at komme på fode igen;

6.understreger, at EUSF kun er et afhjælpende instrument, og at Unionen også fortsat bør bidrage til tilpasning til og modvirkning af klimaforandringer ved at støtte europæiske og nationale politikker til forebyggelse af naturkatastrofer; understreger, at Det Europæiske Miljøagenturs rapport nr. 1/2024 (Europæisk klimarisikovurdering) advarede om, at Unionen ikke er forberedt på virkningerne af klimaforandringerne, og påpeger behovet for tiltag med henblik på at undgå, at de identificerede klimarisici når kritiske niveauer; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at få Unionen til at opfylde de forpligtelser, der er indgået i forbindelse med Parisaftalen; minder om behovet for effektive synergier med andre EU-politikker og -programmer og understreger, at medlemsstaterne bør gøre bedst mulig brug af finansieringsmulighederne, navnlig Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus og programmerne for udvikling af landdistrikterne; opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at vurdere eventuelle begrundede anmodninger fra medlemsstaterne om at omfordele midler inden for rammerne af de nationale genopretnings- og resiliensplaner til naturkatastrofebistand i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten (EUT L 57 af 18.2.2021, s. 17).; fremhæver også behovet for forebyggende foranstaltninger, ikke blot for at afbøde fremtidige skader, men også for at forhindre en forværring af risikoforholdene som følge af katastrofale hændelser såsom oversvømmelser, naturbrande og jordskred eller udtørring af søer og floder; understreger vigtigheden af tilstrækkelig fleksibilitet mellem de forskellige programmer; understreger, at den bistand, der ydes under EUSF, ikke bør være på bekostning af den EU-finansiering, som medlemsstaterne modtager under andre EU-programmer eller -politikker; minder om, at medlemsstaterne kan yde statsstøtte i overensstemmelse med gældende EU-regler, navnlig til landbrugsvirksomheder, der har lidt skade som følge af naturkatastrofer;

7.bemærker, at Kommissionen den 21. oktober 2024 forelagde et lovgivningsmæssigt forslag om regional nødhjælp til genopbygning efter en naturkatastrofe Kommissionens forslag af 21. oktober 2024 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning RESTORE — regional nødhjælp til genopbygning og om ændring af forordning (EU) 2021/1058 og forordning (EU) 2021/1057 (COM(2024)0496). og om specifikke foranstaltninger under Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) for at yde yderligere bistand til medlemsstater, der er ramt af naturkatastrofer Kommissionens forslag af 21. oktober 2024 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2020/2220 for så vidt angår særlige foranstaltninger inden for rammerne af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) for at yde yderligere bistand til medlemsstater, der er ramt af naturkatastrofer (COM(2024)0495)., med henblik på at skabe yderligere fleksibilitet i anvendelsen af midlerne;

8.minder om betydningen af en hurtig og solid skadesvurdering, der tager behørigt hensyn til de økonomiske konsekvenser, og opfordrer til, at der gøres en øget operationel indsats for at reducere den gennemsnitlige tid, der går, før forskudsbetalinger frigives, samtidig med at det sikres, at EU-budgettet beskyttes;

9.understreger, at det er påtrængende nødvendigt at frigive omgående finansiel bistand gennem EUSF for at sikre, at støtten kan nå frem til de berørte regioner i tide;

10.godkender den afgørelse, der er vedføjet denne beslutning;

11.pålægger sin formand at undertegne denne afgørelse sammen med Rådets formand og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

12.pålægger sin formand at sende denne beslutning sammen med bilaget til Rådet og Kommissionen.