<?xml version="1.0" encoding="UTF-8" standalone="no"?><SDOCTA xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" STATUS="DEF1" xsi:noNamespaceSchemaLocation="TA.xsd"><IDENT><STRING BOLD="on">P10_TA(2025)0027</STRING></IDENT><TI><STRING BOLD="on">Den Europæiske Socialfond Plus efter 2027</STRING></TI><HIDDEN><STRING HIDDEN="on" ITALIC="on">(A10-0014/2025 - Ordfører: Marit Maij)</STRING></HIDDEN><TXTLST><RESOL><TI><STRING BOLD="on">Europa-Parlamentets beslutning af 11. marts 2025 om Den Europæiske Socialfond Plus efter 2027 (2024/2077(INI))</STRING></TI><TEXT><PREAMBLE><PRINIT><STRING ITALIC="on">Europa-Parlamentet,</STRING></PRINIT><GRVISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 46, litra d), artikel 149, artikel 153, stk. 2, litra a), artikel 164, 175 og 349,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1057 af 24. juni 2021 om oprettelse af Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+)<FOOTNOTE><FIELD> EUT L 231 af 30.6.2021, s. 21, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2021/1057/oj.</FIELD></FOOTNOTE>,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/3236 af 19. december 2024 om ændring af forordning (EU) 2021/1057 og (EU) 2021/1058 for så vidt angår regional nødhjælp til genopbygning (RESTORE)<FOOTNOTE><FIELD> EUT L, 2024/3236, 23.12.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/3236/oj.</FIELD></FOOTNOTE>,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap (UNCRPD), der trådte i kraft den 21. januar 2011 i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2010/48/EF af 26. november 2009 om Det Europæiske Fællesskabs indgåelse af De Forenede Nationers konvention om rettigheder for personer med handicap<FOOTNOTE><FIELD> EUT L 23 af 27.1.2010, s. 35, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2010/48(1)/oj.</FIELD></FOOTNOTE>,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til den europæiske søjle for sociale rettigheder, der blev proklameret af Rådet, Parlamentet og Kommissionen den 17. november 2017,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til La Hulpe-erklæringen om fremtiden for den europæiske søjle for sociale rettigheder, som blev undertegnet af Parlamentet, Kommissionen, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Rådet den 16. april 2024,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til Liègeerklæringen af 5. marts 2024 med titlen om økonomisk overkommelige, anstændige og bæredygtige boliger til alle,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til Kommissionens meddelelse af 27. marts 2024 om den 9. samhørighedsrapport (COM(2024)0149),</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. marts 2024 med titlen "Labour and skills shortages in the EU: an action plan" (Mangel på arbejdskraft og færdigheder i EU: en handlingsplan):</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til Rådets henstilling af 12. marts 2021 om romaernes ligestilling, inklusion og deltagelse<FOOTNOTE><FIELD> EUT C 93 af 19.3.2021, s. 1.</FIELD></FOOTNOTE>,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til Kommissionens meddelelse af 4. marts 2021 med titlen "Handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder" (COM(2021)0102) og dens foreslåede overordnede mål for 2030 om beskæftigelse, uddannelse og fattigdomsbekæmpelse,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til Kommissionens meddelelse af 7. oktober 2020 med titlen "En Union med ligestilling: EU's strategiske ramme for romaernes ligestilling, integration og deltagelse" (COM(2020)0620),</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til Den Europæiske Revisionsrets årsberetninger om EU-budgettets performance for 2019 og 2021,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til sin beslutning af 23. november 2023 om jobskabelse: retfærdig omstilling og impact-investeringer<FOOTNOTE><FIELD> EUT C, C/2024/4224, 24.7.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/4224/oj.</FIELD></FOOTNOTE>,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til sin beslutning af 21. november 2023 med titlen "Børnene først – Styrkelse af børnegarantien to år efter dens vedtagelse"<FOOTNOTE><FIELD> EUT C, C/2024/4212, 24.7.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/4212/oj.</FIELD></FOOTNOTE>,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til sin beslutning af 13. december 2022 med titlen "Vejen til lige rettigheder for personer med handicap"<FOOTNOTE><FIELD> EUT C 177 af 17.5.2023, s. 13.</FIELD></FOOTNOTE>,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til sin beslutning af 29. april 2021 om den europæiske børnegaranti<FOOTNOTE><FIELD> EUT C 506 af 15.12.2021, s. 94.</FIELD></FOOTNOTE>,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til sin beslutning af 10. februar 2021 om begrænsning af uligheder med særligt fokus på fattigdom blandt personer i arbejde<FOOTNOTE><FIELD> EUT C 465 af 17.11.2021, s. 62.</FIELD></FOOTNOTE>,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til sin beslutning af 21. januar 2021 om adgang for alle til en anstændig bolig til en overkommelig pris<FOOTNOTE><FIELD> EUT C 456 af 10.11.2021, s. 145.</FIELD></FOOTNOTE>,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til sin beslutning af 21. januar 2021 om EU's strategi for ligestilling mellem kønnene<FOOTNOTE><FIELD> EUT C 456 af 10.11.2021, s. 208.</FIELD></FOOTNOTE>,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til sin beslutning af 24. november 2020 om nedbringelse af antallet af hjemløse i EU<FOOTNOTE><FIELD> EUT C 425 af 20.10.2021, s. 2.</FIELD></FOOTNOTE>,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til sin beslutning af 8. oktober 2020 om ungdomsgarantien<FOOTNOTE><FIELD> EUT C 395 af 29.9.2021, s. 101.</FIELD></FOOTNOTE>,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til sin beslutning af 5. juli 2022 med titlen "Hen imod en fælleseuropæisk indsats vedrørende omsorgsydelser"<FOOTNOTE><FIELD> EUT C 47 af 7.2.2023, s. 30.</FIELD></FOOTNOTE>,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til sin beslutning af 18. juni 2020 om en europæisk handicapstrategi efter 2020<FOOTNOTE><FIELD> EUT C 362 af 8.9.2021, s. 8.</FIELD></FOOTNOTE>,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til Mario Draghis rapport af 9. september 2024 om fremtiden for den europæiske konkurrenceevne,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til Enrico Lettas rapport af 10. april 2024 med titlen "Much more than a market" (Meget mere end et marked),</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til forretningsordenens artikel 55,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til udtalelse fra Regionaludviklingsudvalget,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A10-0014/2025),</P></VISA></GRVISA><GRCONS><CONS><P><NO.P>A.</NO.P>der henviser til, at Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) støtter, supplerer og skaber merværdi til medlemsstaternes politikker for at sikre lige muligheder, lige adgang til arbejdsmarkedet, rimelige arbejdsvilkår af høj kvalitet, social beskyttelse og inklusion, navnlig med fokus på inklusiv uddannelse og erhvervsuddannelse af høj kvalitet, livslang læring, investeringer i børn og unge og adgang til basale tjenester.</P></CONS><CONS><P><NO.P>B.</NO.P>der henviser til, at ESF+ er den eneste EU-fond, der primært fokuserer på socialpolitikker, og derfor er enestående i sig selv og er yderst effektiv og nødvendig med hensyn til at opnå social inklusion sammen med samhørighedspolitikken; der henviser til, at ESF+ skal udnyttes så effektivt som muligt for at skabe systemiske ændringer via strukturelle reformer med fokus på dens komplementaritet med medlemsstaternes budgetter for at tilskynde medlemsstaterne til at anvende fonden til disse reformer, selv om det er afgørende også at udvikle mere helhedsorienterede socialpolitikker på EU-plan for at tackle uligheder og udstødelse;</P></CONS><CONS><P><NO.P>C.</NO.P>der henviser til, at samhørighedspolitikken, de europæiske struktur- og investeringsfonde og navnlig ESF+ er stærke redskaber til samhørighed mellem medlemsstater, regioner og områder, herunder byområder og landdistrikter;</P></CONS><CONS><P><NO.P>D.</NO.P>der henviser til, at situationen og behovene i de enkelte regioner i EU er forskellige; der henviser til, at lokalsamfund er direkte modtagere af støtte under ESF+, og at det er en forudsætning, at de regionale og lokale interessenter inddrages direkte i udformningen af dette instrument; der henviser til, at lokaludvikling styret af lokalsamfundet er et redskab til at inddrage borgerne på lokalt plan i udviklingen af svar på de sociale, miljømæssige og økonomiske udfordringer, som vi står over for i dag, og at det derfor er et vigtigt redskab til at lette gennemførelsen af ESF+; der henviser til, at gennemførelsen af ESF+ på nationalt plan ofte ledsages af unødvendige administrative byrder og komplicerede eller ineffektive regler;</P></CONS><CONS><P><NO.P>E.</NO.P>der henviser til, at forskellige personer i sårbare situationer har forskellige behov såsom børn, enlige forældre og store familier, kvinder i fattigdom, arbejdsløse og personer i usikre job, migranter, arbejdsmigranter og ofre for menneskehandel, personer med handicap, unge og ældre, hjemløse og romaer; der henviser til, at den digitale og grønne omstilling er meget nødvendig og medfører mange muligheder, men også udfordringer for alle, såsom manglen på digitale færdigheder og den kønsbestemte digitale kløft og behovet for at omskole arbejdsstyrken, og der henviser til, at EU for at lykkes i disse bestræbelser skal sikre en retfærdig omstilling, der ikke lader nogen i stikken; der henviser til, at der er mennesker i sårbare situationer i EU, som efterlades i margenen af socialpolitikker og programmer, der finansieres under ESF+; der henviser til, at der er behov for ekstraordinære bestræbelser og strukturelle ændringer for at nå ud til alle mennesker i sårbare situationer og forhindre, at antallet af mennesker i disse situationer stiger;</P></CONS><CONS><P><NO.P>F.</NO.P>der henviser til, at ca. 100 millioner mennesker i EU har et handicap af en eller anden art; der henviser til, at kun halvdelen af alle personer med handicap er i beskæftigelse; der henviser til, at 28,8 % af alle personer med handicap er truet af fattigdom eller social udstødelse<FOOTNOTE><FIELD> https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php?title=Disability_statistics_-_poverty_and_income_inequalities</FIELD></FOOTNOTE>; der henviser til, at personer med handicap, der bor i EU, fortsat udsættes for mange forskellige og intersektionelle former for forskelsbehandling på alle områder af deres liv, herunder at blive nægtet adgang til anstændige boliger; der henviser til, at personer med handicap har ret til på lige fod at nyde godt af deres grundlæggende rettigheder og har ret til fuld og effektiv deltagelse på alle områder af livet og samfundet;</P></CONS><CONS><P><NO.P>G.</NO.P>der henviser til, at 22,3 % af kvinder lever i fattigdom sammenlignet med 20,3 % af mænd, og der henviser til, at kvinder fortsat rammes hårdere af fattigdom og risikoen for social udstødelse end mænd<FOOTNOTE><FIELD> https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php?title=Gender_pay_gap_statistics.</FIELD></FOOTNOTE>; der henviser til, at kvinder i EU i gennemsnit tjener 12,7 % mindre end mænd, og at denne kønsbestemte lønforskel over årtier har resulteret i en kønsbestemt pensionsforskel på 29,5 %, hvilket har skabt en ulige grad af økonomisk uafhængighed mellem ældre kvinder og mænd; der henviser til, at næsten halvdelen af enlige mødre lever i fattigdom eller er i risiko for fattigdom eller social udstødelse;</P></CONS><CONS><P><NO.P>H.</NO.P>der henviser til, at der i 2023 var 94,6 millioner mennesker i EU, ca. 21,4 % af befolkningen, som boede i husstande i risiko for fattigdom eller social udstødelse, mens andelen af personer i risiko for fattigdom eller social udstødelse var 24,8 % for EU-27<FOOTNOTE><FIELD> https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php?title=Living_conditions_in_Europe_-_poverty_and_social_exclusion</FIELD></FOOTNOTE>; der henviser til, at ca. 14 % af alle husstande med børn (7,8 millioner husholdninger) i 2020 bestod af enlige forsørgere; der henviser til, at næsten halvdelen (48 %) af alle enlige mødre og en tredjedel (32 %) af alle enlige fædre er i risiko for fattigdom eller social udstødelse<FOOTNOTE><FIELD> https://ec.europa.eu/eurostat/web/products-eurostat-news/-/edn-20210601-2</FIELD></FOOTNOTE>; der henviser til, at næsten hver fjerde barn i hele EU således er i risiko for fattigdom eller social udstødelse; der henviser til, at arbejdsløshedsprocenten blandt unge i EU er på næsten 15 %; der henviser til, at arbejdsløshed, især i en ung alder, kan føre til økonomiske problemer samt social isolation, mentale sundhedsproblemer og en mindre grad af lykke;</P></CONS><CONS><P><NO.P>I.</NO.P>der henviser til, at den samlede stigning i den forventede levetid og den aldrende befolkning i Europa skaber et stigende plejebehov i alle aldersgrupper; der henviser til, at 80 % af al langtidspleje udføres af uformelle omsorgspersoner, som hovedsagelig er kvinder; der henviser til, at plejesektoren oplever en stigende mangel på arbejdstagere i alle medlemsstaterne; der henviser til, at den europæiske plejestrategi skal sikre økonomisk overkommelige og tilgængelige plejetjenester af høj kvalitet med bedre arbejdsvilkår og en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv for omsorgspersoner i hele EU; der henviser til, at programmer, projekter og tiltag, der fremmer aktiv aldring og bånd mellem generationerne, støttes gennem ESF+; der henviser til, at ESF+ er EU's vigtigste finansieringsinstrument til at støtte medlemsstaterne med gennemførelsen af de EU-dækkende regler for balancen mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner;</P></CONS><CONS><P><NO.P>J.</NO.P>der henviser til, at tilgængeligheden og prisoverkommeligheden af anstændige boliger er faldende; der henviser til, at boliger i overensstemmelse med nærhedsprincippet primært er medlemsstaternes kompetence; der henviser til, at årsagerne til den nuværende boligsituation kan være forskellige fra den ene medlemsstat til den anden, såsom overliberalisering af markedet, ejendomsspekulation, ureguleret korttidsudlejning, faldende købekraft for mennesker, der lever i fattigdom, og mangel på sociale og offentligt ejede lejeboliger, og er en af de største udfordringer, som europæerne står over for i dag; der henviser til, at vi er langt fra at nå målet om at udrydde hjemløshed inden udgangen af 2030; der henviser til, at EU vil få sin første kommissær nogensinde til at håndtere boligkrisen og den første europæiske plan nogensinde for økonomisk overkommelige og bæredygtige boliger, der forventes i 2025; der henviser til, at hjemløse børn bør indgå som et specifikt mål i denne plan; der henviser til, at sådanne forslag i overensstemmelse med nærhedsprincippet skal gå hånd i hånd med nationale tiltag for at forbedre adgangen til bæredygtige og økonomisk overkommelige boliger og livskvaliteten såsom tiltag vedrørende korttidsudlejning eller andre markedsindgreb i stærkt belastede områder;</P></CONS><CONS><P><NO.P>K.</NO.P>der henviser til, at hvert fjerde barn stadig er i risiko for fattigdom eller social udstødelse i EU<FOOTNOTE><FIELD> https://ec.europa.eu/eurostat/web/products-eurostat-news/w/ddn-20240719-1</FIELD></FOOTNOTE>, og at den nuværende tendens ikke er forenelig med målet om at nedbringe antallet af børn i fattigdom med mindst 5 millioner frem til udgangen af 2030; der henviser til, at den europæiske børnegaranti har til formål at forebygge og bekæmpe børnefattigdom og social udstødelse af børn i nød ved at garantere effektiv og gratis adgang til førskoleundervisning, børnepasning, uddannelse, skoleaktiviteter, mindst ét gratis sundt måltid hver skoledag samt sundhedspleje af høj kvalitet og effektiv adgang til sund ernæring og passende boliger; der henviser til, at den ledende næstformand med ansvar for sociale rettigheder og færdigheder, job af høj kvalitet og parathed er ansvarlig for at styrke børnegarantien; der henviser til, at midlerne under ESF+ alene ikke er tilstrækkelige til at løse udfordringen med børnefattigdom i EU, og at medlemsstaterne derfor i overensstemmelse med nærhedsprincippet hurtigst muligt bør behandle dette spørgsmål som en prioritet, og at udvekslingen og koordineringen af bedste praksis bør styrkes, samtidig med at der på EU-plan suppleres med ESF+;</P></CONS><CONS><P><NO.P>L.</NO.P>der henviser til, at den sociale og økonomiske integration af migranter, herunder arbejdsmigranter, flygtninge og ofre for menneskehandel, bør forbedres for at sikre, at de bliver inkluderet i vores samfund; der henviser til, at en vellykket integration ikke blot kræver lige adgang til arbejdsmarkedet, men også fuld deltagelse i samfundet; der henviser til, at der bør rettes særlig opmærksomhed mod migranter fra lande uden for EU og papirløse migranter; der henviser til, at forskellige EU-fonde, herunder ESF+ og Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, spiller deres egen rolle i denne henseende;</P></CONS><CONS><P><NO.P>M.</NO.P>der henviser til, at befolkningen i EU er faldende; der henviser til, at der finder affolkning sted i nogle regioner, og at befolkningen i stigende omfang koncentreres i visse byområder; der henviser til, at der bør gøres en indsats for at øge udviklingen og samhørigheden i disse områder; der henviser til, at demografiske ændringer vil føre til en mindre arbejdsstyrke, hvilket kræver opkvalificering, omskoling og udvidelse af arbejdsstyrken;</P></CONS><CONS><P><NO.P>N.</NO.P>der henviser til, at Mario Draghi i sin rapport om fremtiden for den europæiske konkurrenceevne advarer om den betydelige mangel på færdigheder, som EU oplever, idet 77 % af EU's virksomheder beretter om, at selv nyligt rekrutterede ansatte ikke har de fornødne færdigheder, og at 42 % af europæerne mangler grundlæggende digitale færdigheder; der henviser til, at det i rapporten beklages, at et utilstrækkeligt antal arbejdstagere modtager uddannelse, og manglen på fremskridt på dette område, idet over 50 millioner arbejdstagere har behov for uddannelse for at nå de overordnede mål for, hvor mange voksne mennesker der skal deltage i uddannelse hvert år; der henviser til, at erhvervsuddannede fagfolk og personer med praktiske færdigheder er afgørende for de europæiske samfund; der henviser til, at det ikke kan lade sig gøre at opbygge yderligere europæisk konkurrenceevne uden at styrke den menneskelige kapital; der henviser til, at rettidige investeringer i omskoling og opkvalificering af arbejdstagere, som er i risiko for at miste deres job, eller hvis færdigheder er blevet forældet, kan forhindre, at de bliver fanget i fattigdom;</P></CONS><CONS><P><NO.P>O.</NO.P>der henviser til, at der bør lægges særlig vægt på landdistrikter, områder i en industriel overgangsproces, regionerne i den yderste periferi og regioner, der lider under alvorlige naturbetingede, økonomiske eller demografiske ulemper af permanent art, såsom tyndt befolkede områder, øer, bjergområder og grænseregioner, herunder specifikke foranstaltninger rettet mod behovene på stedet, hvor det er relevant;</P></CONS><CONS><P><NO.P>P.</NO.P>der henviser til, at Kommissionen har foreslået mindstemål for 2030 for at sikre fremskridt hen imod lighed, inklusion og deltagelse for romaer inden for rammen af tiårsplanen til støtte for romaer i EU; der henviser til, at disse mål bl.a. omfatter at mindske andelen af mennesker, der lever under dårlige boligforhold, med mindst en tredjedel, at mindske andelen af romabørn, der går i segregerede skoler i medlemsstater med en betydelig romabefolkning, med mindst halvdelen, og at mindske fattigdomskløften mellem romaer og resten af befolkningen med mindst halvdelen; der henviser til, at ESF+ fortsat vil være det vigtigste finansielle værktøj til at nå 2030-målene vedrørende romaer;</P></CONS></GRCONS></PREAMBLE><DISPOSITIF><ACTLST><ACTINIT><STRING BOLD="on"><STRING ITALIC="on">Principper for ESF+ efter 2027</STRING></STRING></ACTINIT><ACTION><P><NO.P>1.</NO.P>insisterer på, at ESF+ fortsat skal være det centrale og primære instrument til at støtte medlemsstaterne, regionerne, lokalsamfundene og mennesker i styrkelsen af Unionens sociale dimension og i at forfølge en socioøkonomisk udvikling, der ikke lader nogen i stikken;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>2.</NO.P>understreger, at ESF+ skal tage højde for og bidrage og tilpasses til håndteringen af sociale udfordringer såsom konsekvenserne af klimaændringer og digitalisering og samtidig tackle sociale udfordringer såsom de stigende leveomkostninger og lønninger, der ikke stiger med samme hast, fremme social modstandsdygtighed, mindske uligheder og beskytte de mest sårbare mennesker; insisterer på, at ESF+ bør fremme langsigtede investeringer og vækst med fokus på social og territorial samhørighed og samtidig understøtte den strukturelle omstilling i hele EU og øge konvergensen mellem medlemsstaterne;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>3.</NO.P>insisterer på, at ESF+ fortsat skal fremme opadgående social konvergens, navnlig for de socialt dårligst stillede mennesker, og investere i menneskelig kapital, beskæftigelse, udvikling af færdigheder og social inklusion og samtidig fremme iværksætterkultur og social innovation, investere i børn, tage hånd om den digitale og den grønne omstilling, demografiske udfordringer samt regioner, der er berørt af kriser, bl.a. Ruslands angrebskrig mod Ukraine;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>4.</NO.P>insisterer på, at ESF+ fortsat skal skabe flere beskæftigelsesmuligheder, fremme retfærdig arbejdskraftmobilitet og skabelse af kvalitetsjob, sikre anstændige arbejdsvilkår og forbedre graden af beskæftigelsesdeltagelse, særlig for kvinder, personer med handicap og andre mennesker i sårbare situationer, for at øge den sociale og økonomiske modstandsdygtighed og dermed bidrage til tilpasning til industrielle ændringer, også gennem uddannelse, omskoling og opkvalificering;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>5.</NO.P>understreger behovet for, at ESF+ baseres på en strategi for sociale investeringer og en livslang tilgang ved at støtte foranstaltninger, der kan tilvejebringe mellem- til langsigtede løsninger for mennesker;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>6.</NO.P>insisterer på, at målene for ESF+ bør være at opnå social inklusion, et højt beskæftigelsesniveau med bæredygtige job af høj kvalitet, passende lønninger, anstændige arbejdsvilkår, herunder arbejdstagernes trivsel, sunde arbejdsmiljøer, rimelige sociale velfærdssystemer i medlemsstaterne samt erhvervsuddannelsesmuligheder og livslang læring for alle, under hensyntagen til specifikke behov hos mennesker i sårbare situationer, med henblik på at udvikle en kvalificeret, konkurrencedygtig og modstandsdygtig arbejdsstyrke, der er klar til den dobbelte omstilling og fremtidens arbejdsmarked, og opbygge retfærdig social beskyttelse og inklusive og sammenhængende samfund med det formål at udrydde fattigdom, bekæmpe uligheder og opfylde de principper og overordnede mål, der er fastsat i den europæiske søjle for sociale rettigheder;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>7.</NO.P>opfordrer til en stærk, styrket og særskilt ESF+ med betydeligt øget offentlig støtte til instrumenter i medlemsstaterne med henblik på at hjælpe mennesker i sårbare situationer og dem, der har størst behov i vores samfund, investere i mennesker og færdigheder, bidrage til at løfte mennesker ud af fattigdom og social udstødelse og fremme sociale investeringer og socialt iværksætteri; insisterer derfor på, at opfyldelsen af ESF+-målene for perioden efter 2027 vil kræve en vigtig og underbygget forhøjelse af ESF+-budgettet i ESF+-finansieringsrammen for 2028-2034;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>8.</NO.P>opfordrer Kommissionen til at sikre øget, målrettet og hensigtsmæssigt tildelt finansiering til at nå målene for ESF+ og målene i den europæiske søjle for sociale rettigheder og dens handlingsplan og overordnede mål; udtrykker derfor bekymring over forsøgene på at opdele eller sammenlægge den eksisterende ESF+ med andre fonde, da dette kan skabe alvorlige risici for gennemførelsen af dens mål og målene i den europæiske søjle for sociale rettigheder, dens handlingsplan og overordnede mål; advarer om, at en forening, strømlining, centralisering eller sammenlægning af fondene måske ikke forbedrer deres effektivitet; understreger i denne forbindelse, at enhver mulig omlægning af fonden skal bevare effektiviteten af og formålet med ESF+ ved at opfylde målene om at fremme beskæftigelse, social inklusion, uddannelse, erhvervsuddannelse og kompetenceudvikling og skal forvaltes så tæt på støttemodtagerne som muligt;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>9.</NO.P>mener, at ESF+ bør bevare sin model med delt forvaltning, og at det derfor må undgås, at en anden ESF+-forvaltning fører til tab af prioriteten til sociale aspekter, herunder projekter vedrørende beskæftigelse, uddannelse, færdigheder, erhvervsuddannelse og social inklusion, og til et potentielt tab af fokus og til, at finansieringen ikke når ud til lokale niveauer, mennesker i sårbare situationer og dem, der har størst behov, samtidig med at risikoen for omfordeling af midler til andre formål øges;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>10.</NO.P>opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre deltagelse af, fremsendelse af oplysninger til og høringer af arbejdsmarkedets parter, civilsamfundsorganisationer, herunder almennyttige sociale tjenester, sociale virksomheder, udbydere af uddannelse og erhvervsuddannelse og repræsentanter for målgrupperne i faserne med udformning, gennemførelse, overvågning og evaluering af ESF+, til at afsætte tilstrækkelige midler til dette formål og til at forhindre udelukkelse af mindre aktører; opfordrer Kommissionen til at respektere partnerskabsprincippet på EU-plan, da det er afgørende for en vellykket gennemførelse af ESF+ og skal bevares under den næste flerårige finansielle ramme (FFR); opfordrer civilsamfundsorganisationerne til at deltage i ESF+-udvalget, da de er fondens vigtigste gennemførelsespartnere;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>11.</NO.P>fremhæver behovet for, at forvaltningsmodellen for ESF+, samtidig med at den bevarer et højt niveau af gennemsigtighed, giver mulighed for, at nationale, regionale og lokale særtræk og udfordringer afspejles tydeligt i de operationelle programmer, ikke mindst ved at der tages behørigt hensyn til ekspertisen hos nationale og regionale interessenter, herunder civilsamfundet, og at det sikres, at finansieringen går til organisationer og aktiviteter, der er rettet mod mennesker i nød;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>12.</NO.P>fremhæver, at tilgængeligheden af og universel adgang til offentlige tjenester af høj kvalitet såsom førskoleundervisning og børnepasning, uddannelse, sundhed samt adgang til passende, økonomisk overkommelige og anstændige boliger og basale tjenester såsom økonomisk overkommelig energi, sanitet, vand og sund ernæring er nødvendige betingelser for at sikre lige muligheder og forbedre beskæftigelsesniveauet, forbedre leve- og arbejdsvilkårene og bekæmpe fattigdom og social udstødelse; understreger den rolle, som ESF+ kan spille i denne henseende; henleder særligt opmærksomheden på situationen for ældre, der på grund af stigende leveomkostninger og den forringede købekraft fra deres pensioner lever i eller er i risiko for at ende i alvorlig fattigdom, hvilket ofte fører til, at de ikke får opfyldt basale behov såsom mad, bolig og adgang til plejefaciliteter, og dette resulterer i tab af social værdighed;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>13.</NO.P>bemærker, at det nuværende ESF+‑program blev vedtaget, før der opstod kriser, der har ført til høj inflation og øgede leveomkostninger, og derfor kræver højere offentlige og sociale investeringer, da den eksisterende ESF+ ikke kan opfylde de aktuelle behov; opfordrer derfor Kommissionen til at sikre, at der garanteres et omfattende, stabilt og stort behovs- og rettighedsbaseret budget for ESF+, som tager højde for inflation, de øgede leveomkostninger, fattigdomsniveauet og behovet for adgang til økonomisk overkommelige boliger i den næste FFR;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>14.</NO.P>understreger, at ESF+ efter 2027 bør investere i at tackle vedvarende sociale udfordringer og forblive tæt på de generelle og specifikke mål, der er fastsat i den nuværende ESF+, samtidig med at den er i stand til at reagere på og tilpasse sig skiftende socioøkonomiske omstændigheder; understreger betydningen af fondens principper om delt forvaltning, klare mål og tematiske koncentrationer, og at størstedelen af fonden bør anvendes så tæt som muligt på dem, der anvender fonden, i tæt samarbejde med lokale og regionale myndigheder og organisationer; fremhæver behovet for at udveksle bedste praksis for den mest effektive og gennemsigtige gennemførelse af ESF+; fremhæver behovet for løbende at vurdere virkningen og effektiviteten af ESF-initiativer;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>15.</NO.P>understreger, at ESF+ efter 2027 først og fremmest bør tackle strukturelle sociale og økonomiske udfordringer; udtrykker bekymring over, at ESF+ gentagne gange er blevet anvendt som et kriseberedskabsinstrument, og understreger, at denne tilgang udgør en risiko for samhørighedspolitikkens langsigtede politik- og investeringsmål og også udgør en risiko for, at de mennesker, som samhørighedspolitikken er beregnet til, ikke i tilstrækkelig grad kan nås;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>16.</NO.P>opfordrer derfor Kommissionen til at beskytte budgettildelingen til ESF+, således at den kan anvendes til dens vigtigste mål og støttemodtagere, og til at foreslå et finansielt reserveinstrument, der gør det muligt for EU at reagere hurtigt og fleksibelt på sociale nødsituationer og krisesituationer, og som supplerer ESF+ og andre samhørighedsfonde og enten bygger på succesen med det midlertidige EU-instrument, der blev lanceret i 2020 med titlen "Støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation (SURE)", eller en EU-arbejdsløshedsgenforsikringsordning eller er baseret på EU's Solidaritetsfond, udformet til at blive mobiliseret til at afhjælpe skader forårsaget af naturkatastrofer eller folkesundhedskriser; opfordrer derfor Kommissionen til at sikre tilstrækkelig finansiering med tanke på de øgede risici på disse områder som følge af klimaændringer;</P></ACTION></ACTLST><ACTLST><ACTINIT><STRING BOLD="on"><STRING ITALIC="on">Målsætninger, prioriteter og budget </STRING></STRING></ACTINIT><ACTION><P><NO.P>17.</NO.P>understreger, at horisontale principper såsom ligestilling mellem kønnene, bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af biologisk køn, socialt køn, seksuel orientering, alder, religion eller tro, nationalitet eller race eller etnisk oprindelse<FOOTNOTE><FIELD> Artikel 10 i TEUF.</FIELD></FOOTNOTE> og fri bevægelighed bør være en integreret del af ESF+; understreger betydningen af en intersektionel tilgang under hele udviklingen, gennemførelsen, overvågningen og evalueringen af fonden;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>18.</NO.P>understreger vigtigheden af social inklusion af personer med handicap og insisterer derfor på, at ESF+ skal støtte beskæftigelse af personer med handicap gennem praktikophold, navnlig med henblik på at lette overgangen fra beskyttede værksteder til det åbne arbejdsmarked;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>19.</NO.P>understreger, at der er behov for en større indsats for at sikre, at personer med handicap kan få adgang til kvalitetsstøtte og udøve deres rettigheder som beskrevet i FN's handicapkonvention; understreger, at den kommende ESF+ fortsat bør prioritere en selvstændig tilværelse og overgangen fra institutionel pleje til lokalt forankret pleje og lette hjemmehjælp og personlige bistandsordninger; opfordrer til, at ESF+ gennemfører den europæiske strategi for rettigheder for personer med handicap 2021-2030 og gør det lettere at implementere den kommende EU-vejledning om selvstændig tilværelse og inklusion i samfundet, den kommende ramme for sociale tjenesteydelser af høj kvalitet for personer med handicap og beskæftigelsespakken for personer med handicap;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>20.</NO.P>fastholder, at ESF+ bør være målrettet ugunstigt stillede mennesker i vores samfund, navnlig marginaliserede mennesker og samfund såsom børn i sårbare situationer og ældre, etniske minoriteter, romaer, personer med handicap eller kroniske sygdomme, hjemløse, lavindkomstgrupper, langtidsledige samt personer, der bor i landdistrikter, på øer eller i afsidesliggende områder, som står over for særlige socioøkonomiske udfordringer; understreger, at ESF+ skal være inklusiv med særlig vægt på alle former for familier, mennesker og familier i affolkede områder, hvor adgangen til tjenesteydelser og muligheder kan være mere begrænset, samt børn uden forældreomsorg; understreger endvidere, at ESF+ bør fremme indførelsen af foranstaltninger, der forhindrer familieadskillelse for familier i usikre situationer, herunder forældreuddannelsesprogrammer, familiefokuseret terapi og uddannelse rettet mod beskæftigelse;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>21.</NO.P>understreger, at der gennem ESF+ bør investeres i projekter, der er rettet mod kvinders beskæftigelse og den sociale og økonomiske inklusion af kvinder, med særlig vægt på enlige mødre og husstande med kvindelige overhoveder; insisterer på, at ESF+ støtter kvinder, der befinder sig i sårbare situationer og har brug for ekstra støtte til at (gen)integrere sig i samfundet og på arbejdsmarkedet, herunder kvinder, der er ofre for kønsbaseret vold, herunder økonomisk vold; opfordrer til en tværgående kønstilgang<FOOTNOTE><FIELD> Kommissionens meddelelse af 5. marts 2020 med titlen "Et EU med ligestilling: strategi for ligestilling mellem mænd og kvinder 2020-2025" (COM(2020)152).</FIELD></FOOTNOTE> i alle dele af ESF+;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>22.</NO.P>opfordrer Kommissionen til i lyset af de nuværende udfordringer i de specifikke målsætninger for ESF+ at medtage fremme af en retfærdig omstilling, udryddelse af hjemløshed, fremme af sociale virksomheder i den sociale økonomi og socioøkonomisk integration af mennesker i sårbare situationer, herunder migranter, unge, ældre og mennesker, der bør i områder med demografisk tilbagegang, og personer med handicap eller kroniske sygdomme samt personer, der vender tilbage til arbejdsmarkedet efter længere tids fravær;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>23.</NO.P>understreger, at det bliver en udfordring at nå målene for fattigdom i den europæiske søjle for sociale rettigheder, medmindre der afsættes specifik støtte til at udvikle mellem- til langsigtede løsninger for at løfte mennesker ud af fattigdom og at håndtere de strukturelle årsager til uligheder, gøre dem mere modstandsdygtige over for kommende udfordringer, afhjælpe de nuværende mangler i nationale sociale beskyttelsessystemer og derfor styrke velfærdssystemer og afbøde de sociale konsekvenser af kriser på en målrettet måde; insisterer på, at der afsættes støtte til at sikre anstændige levevilkår, der ikke lader nogen i stikken, med adgang til væsentlige offentlige tjenester af høj kvalitet; opfordrer til, at EU's strategi for fattigdomsbekæmpelse, der er skitseret i Kommissionens formand Ursula von der Leyens politiske retningslinjer for valgperioden 2024-2029, rækker ud over politiske forslag og tildeler bedre finansiering i den kommende flerårige finansielle ramme til social retfærdighed i de forskellige fonde, og at den letter den praktiske gennemførelse af ESF+; understreger ESF+'s rolle i gennemførelsen af strategien;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>24.</NO.P>understreger, at bekæmpelse af børnefattigdom kræver tilstrækkeligt finansierede, omfattende og integrerede foranstaltninger sammen med en effektiv gennemførelse af den europæiske børnegaranti på nationalt plan, og insisterer på behovet for, at medlemsstaterne i overensstemmelse med nærhedsprincippet hurtigst muligt behandler dette spørgsmål med solide budgetmidler, og er rede til at styrke koordineringen og udvekslingen af bedste praksis på EU-plan og samtidig fortsat yde supplerende støtte gennem ESF+; insisterer endvidere på, at alle medlemsstater bør afsætte mindst 5 % af deres ESF+‑midler til bekæmpelse af børnefattigdom, og at de medlemsstater, hvor andelen af børn, som er i risiko for fattigdom eller social udstødelse, er højere end EU-gennemsnittet, bør tildele et højere beløb til at bekæmpe problemet mere effektivt; insisterer på, at budgettet for den europæiske børnegaranti anvendes gennemsigtigt og effektivt og så tæt på målgrupperne som muligt og i samarbejde med hele spektret af interessenter og lokale organisationer;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>25.</NO.P>opfordrer indtrængende Kommissionen til i overensstemmelse med de to overordnede mål for fonden og for at afspejle deres betydning ligeligt at forhøje øremærkningen til social inklusion ud over de nuværende 25 % og øremærkningen til fødevarehjælp og elementær materiel bistand til de socialt dårligst stillede personer til 5 % som reaktion på de stigende leve- og fødevareomkostninger;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>26.</NO.P>glæder sig over kommissionsformandens meddelelse om gennemførelsen af en europæisk plan for økonomisk overkommelige boliger og lanceringen af en paneuropæisk investeringsplatform for økonomisk overkommelige og bæredygtige boliger; deler ambitionen om at prioritere håndteringen af boligkrisen i tråd med nærhedsprincippet og fremhæver, at ESF+ efter 2027 bør forbedre rettidig og lige adgang til økonomisk overkommelige, anstændige, tilgængelige, inklusive, bæredygtige tjenester af høj kvalitet, der fremmer adgangen til boliger, herunder foranstaltninger såsom sociale boliger og økonomisk overkommelige lejeordninger; mener, at alle medlemsstater skal investere et tilstrækkeligt beløb af deres ESF+-midler i bekæmpelse af hjemløshed og anmoder Kommissionen om at foreslå tilstrækkelig øremærkning til dette formål;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>27.</NO.P>understreger behovet for at sikre tilstrækkelig finansiering af ESF+ efter 2027 til tilgængelig og offentlig uddannelse og erhvervsuddannelse af høj kvalitet for alle samt sociale rettigheder for arbejdstagere til at deltage i udvikling af færdigheder, opkvalificering, omskoling og livslang læring og til afhjælpning af manglen på kvalifikationer og hjerneflugt og til at sikre, at enkeltpersoner kan navigere i overgange på arbejdsmarkedet uden at blive udsat for nogen form for forskelsbehandling, navnlig arbejdstagere, der påvirkes af den digitale og den grønne omstilling, og til at fremme specifikke tiltag for ældre arbejdstagere for at få mest muligt ud af ældres talenter og erfaringer; opfordrer i denne forbindelse til et tæt samarbejde mellem centrale aktører, herunder uddannelsesinstitutioner, arbejdsgivere, arbejdstagere, regeringer og lokale myndigheder;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>28.</NO.P>understreger ESF+'s potentiale med hensyn til at fremme innovation og digitale færdigheder og samtidig støtte arbejdstagere, der er berørt af den digitale og grønne omstilling, ved at tilpasse uddannelsesprogrammer på en målrettet måde til de skiftende behov i nøglesektorer og sikre adgang til muligheder for livslang læring, således at arbejdstagere i alle aldre løbende kan tilpasse deres færdigheder til at opfylde de nye beskæftigelsesbehov i en økonomi i hastig forandring; understreger behovet for flere subsidier og udvikling af programmer, der støtter arbejdstagere i den digitale og grønne omstilling, herunder omskoling og opkvalificering af arbejdstagere;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>29.</NO.P>insisterer på, at foranstaltninger, som skal forbedre adgangen til arbejdsmarkedet og fremme opnåelse af færdigheder, bør udformes på en måde, der fremmer og anerkender enkeltpersoners autonomi, foregriber fremtidige kvalifikationsbehov og er målrettet medarbejdere, der er i risiko for at miste deres arbejde i fremtiden; minder i denne forbindelse om den brede vifte af færdighedsfremmende initiativer, der iværksættes på EU-plan, som kan give nyttig vejledning om udvikling af uddannelsesprogrammer på nationalt og regionalt plan;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>30.</NO.P>opfordrer til styrkelse af indsatsen for at støtte gennemførelsen af ungdomsgarantien; opfordrer indtrængende Kommissionen til at foreslå en øget øremærkning over de nuværende 12 % af ESF+-midlerne for alle medlemsstater for at støtte målrettede tiltag og strukturelle reformer til støtte for ungdomsbeskæftigelse af høj kvalitet, erhvervsuddannelse, navnlig praktikophold og lærlingeuddannelser, og overgangen fra skole til arbejde, reintegrationsforløb i uddannelsessystemet og en ny chance for uddannelse; gentager i denne forbindelse sin opfordring til medlemsstaterne om at forbyde udnyttende praksis, herunder ulønnede praktikophold; understreger behovet for overvågnings- og evalueringsmekanismer for at sikre den langsigtede virkning og effektivitet heraf;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>31.</NO.P>understreger betydningen af ESF+ med hensyn til at fokusere på forskellige grupper med forskellige behov; understreger derfor betydningen af at tildele støtte til bl.a. projekter om social inklusion af personer med handicap, romaer, den aldrende befolkning i samfundet, kvinder og børn og familier og husstande med et kvindeligt overhoved og store husstande og familier samt socioøkonomisk integration af migranter, herunder arbejdsmigranter, med særlig vægt på migrantkvinder; understreger endvidere, at ESF+ bør støtte projekter med sociale og uddannelsesmæssige mål og forbedring af færdigheder i regioner, der oplever betydelig affolkning; insisterer på, at ESF+ efter 2027 skal omfatte andre aspekter af social inklusion såsom boliger, sundhed og familiemæssige forhold og støtte til offentlige og lokalsamfundsbaserede tjenester; understreger, at der ikke findes nogen universalløsning, og at mulighederne for at imødekomme disse behov kan variere fra region til region;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>32.</NO.P>understreger, at indsatsområdet beskæftigelse og social innovation under ESF+ støtter initiativer, der afhjælper mobile arbejdstageres usikre situation og sikrer finansiering til fagforeningsrelateret rådgivning, og at arbejdstagerrepræsentanter spiller en vigtig rolle i overenskomstforhandlinger; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at yde stabil finansiering af et europæisk netværk af nationale og tværnationale fagforeningsrådgivningstjenester for sådanne arbejdstagere for at sikre øget retfærdig arbejdskraftmobilitet;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>33.</NO.P>minder om, at ESF+ også bør have til formål at sikre et sundt og veltilpasset arbejdsmiljø med henblik på at kunne sætte ind over for sundhedsrisici relateret til foranderlige arbejdsformer samt den aldrende arbejdsstyrkes behov; understreger, at pandemien har fremskyndet nye realiteter og stigningen i nye former for arbejde som følge af digitaliseringen, herunder kunstig intelligens (AI), som har påvirket arbejdstagernes sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen; opfordrer på denne baggrund til støtte og tilstrækkelig finansiering til at sikre en effektiv indsats for at beskytte arbejdstagere mod farlige og skadelige stoffer;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>34.</NO.P>opfordrer ESF+ til at fremme en effektiv gennemførelse af den europæiske plejestrategi i alle medlemsstaterne ved at investere i kvalitetsplejetjenester og ‑infrastruktur baseret på lokalsamfundet og i hjemmet, langtidspleje og støtte til personer med handicap og ældre med støttebehov og i førskoleundervisning og børnepasning af høj kvalitet gennem lokalsamfundsbaserede, børne- og personcentrerede, økonomisk overkommelige og tilgængelige offentlige plejesystemer af høj kvalitet, der fremmer selvstændigheden for plejeafhængige personer samt deres og omsorgspersoners værdighed; opfordrer til yderligere investeringer i støtte til omsorgspersoner, både formelle og uformelle, samtidig med at der sikres anstændige arbejdsvilkår for arbejdstagere i omsorgssektoren, herunder passende lønninger, via en plejeaftale; opfordrer medlemsstaterne til at gøre fuld brug af ESF+-midler henblik på at styrke og nå i mål med afinstitutionaliseringsprocessen og sikre, at alle personer kan leve i et familie- eller lokalmiljø;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>35.</NO.P>minder om, at offentlige udgifter er nødvendige for at sikre opadgående social konvergens; understreger, at gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder og reformerne under de relevante landespecifikke henstillinger i det europæiske semester også afhænger af den stærke støtte fra ESF+ til visse politiske foranstaltninger, navnlig dem, der vedrører styrkelse af sociale velfærdssystemer, sikring af inklusiv, tilgængelig offentlig uddannelse og erhvervsuddannelse af høj kvalitet, plejesystemer og sundhedsydelser, herunder til mental sundhed, reduktion af børnefattigdom og udryddelse af hjemløshed, og dem, der vedrører ligebehandling og lige muligheder for kvinder og mænd, som skal sikres og styrkes på alle områder, herunder arbejdsmarkedsdeltagelse, arbejds- og ansættelsesvilkår og forfremmelse;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>36.</NO.P>minder om, at EU's politikker kan opnå den største virkning, når de samordnes med finansieringsinstrumenter og andre strategiske rammer såsom det europæiske semester og de landespecifikke henstillinger, der bliver udarbejdet i forbindelse med semestret; bemærker, at effektiviteten af de foranstaltninger, der finansieres af ESF+, afhænger af en vellykket gennemførelse af reformer;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>37.</NO.P>understreger, at social dialog og kollektive overenskomstforhandlinger er afgørende for trivsel på arbejdspladsen og reduktion af fattigdom blandt personer i arbejde, social udstødelse og lønforskelle; opfordrer Kommissionen til at afsætte konsekvente, passende og tilstrækkelige finansielle ressourcer til kapacitetsopbygning med henblik på at give arbejdsmarkedets parter mulighed for at spille en relevant rolle på deres kompetenceområder, styrke deres kapacitet til at indgå i den sociale dialog både på EU-plan og nationalt plan og styrke arbejdsmarkedsparternes foranstaltninger med en passende minimumsforpligtelse i alle medlemsstaterne og til at inkludere teknisk bistand til disse tre formål; insisterer endvidere på, at civilsamfundsorganisationer og nonprofitorganisationer på lige fod bør garanteres en minimumsadgang til finansiering med henblik på at bidrage til og forfølge ESF+-målene i medlemsstaterne; understreger samtidig behovet for at opbygge institutionel kapacitet gennem en stærk og professionel forvaltning og for at fremme innovation inden for offentlig forvaltning;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>38.</NO.P>understreger betydningen af medarbejderejede kooperativer, sociale virksomheder og andre alternative forretningsmodeller for at nå EU's mål om inklusion; understreger, at det er yderst vigtigt, at små sociale virksomheder, almennyttige sociale tjenester og civilsamfundsorganisationer har adgang til alle aspekter af ESF+; opfordrer til en medfinansieringssats på mindst 90 % for foranstaltninger rettet mod de socialt dårligst stillede og mindst 70 % for alle andre tiltag, der gennemføres af små enheder med begrænset kapacitet, såsom civilsamfundsorganisationer, almennyttige sociale tjenester og sociale virksomheder, således at de har adgang til finansiering, samtidig med at der bevares et minimum af forskellige medfinansieringssatser;</P></ACTION></ACTLST><ACTLST><ACTINIT><STRING BOLD="on"><STRING ITALIC="on">Fondens funktionsmåde</STRING></STRING></ACTINIT><ACTION><P><NO.P>39.</NO.P>opfordrer medlemsstaterne til at sikre koordinering mellem regionale og lokale myndigheder og organisationer og deres inddragelse i projekter, der finansieres over nationale budgetter, og insisterer på behovet for at bevare partnerskabstilgangen i den nuværende ESF+, hvilket er afgørende for at styrke kvaliteten af de programmer, der finansieres under ESF+; gentager behovet for at vedtage regler for forvaltning af fonden i samarbejde med lokale aktører, der er tættest på folks behov og kan udvikle stedbaserede løsninger, der passer bedst til deres specifikke områder; fremhæver behovet for at inddrage regionale og lokale aktører i gennemførelsen af fonden;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>40.</NO.P>insisterer på, at reglerne for anvendelsen og gennemførelsen af ESF+ skal sikre og forbedre overholdelsen af retsstatsprincippet, gældende EU-ret, EU's højeste sociale standarder, sociale rettigheder og demokratiske principper og være i overensstemmelse med den europæiske søjle for sociale rettigheder, FN's verdensmål for bæredygtig udvikling og grundlæggende menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder, som det også er fastsat i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>41.</NO.P>opfordrer til, at reglerne for ESF+ tillader, at offentlige midler kun tildeles de arbejdsgivere, der respekterer arbejdstagernes rettigheder og de gældende regler om arbejdsvilkår; opfordrer Kommissionen til at oprette en omfattende database, der supplerer Eurostats data, for at muliggøre rettidig og pålidelig overvågning af udviklingen i beskæftigelse, levevilkår og arbejdsmarkedsrelationer;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>42.</NO.P>bemærker med bekymring, at de nationale regeringer ofte hindrer en effektiv gennemførelse af ESF+ ved at pålægge unødvendige administrative byrder eller forhindre lokale aktører i at forvalte støtte under fonden eller finansieringsmuligheder; opfordrer til en reduktion af den administrative byrde og bureaukratiet, navnlig ved at forenkle ansøgningsprocedurerne for adgang til midler og rapporteringsprocedurerne for organisationer, navnlig civilsamfundsorganisationer og socialøkonomiske organisationer samt små organisationer; understreger, at støttemodtagerne, herunder udbydere af almennyttige sociale tjenesteydelser, bør høres i forbindelse med udformningen af forenklingsforanstaltningerne; opfordrer indtrængende til, at forenkling opretholder de grundlæggende principper om delt forvaltning, gennemsigtighed, ansvarlighed og uafhængig kontrol samt partnerskabsprincippet og samtidig sikrer en korrekt forvaltning af offentlige midler;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>43.</NO.P>anerkender, at overdreven tillid til parametre såsom fejlprocenter kan føre til en større administrativ byrde; bemærker, at forskellige parametre, herunder målinger af input, output, resultater eller kvalitative foranstaltninger, kan passe til forskellige mål og foranstaltninger;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>44.</NO.P>opfordrer Kommissionen til at yde konsekvent støtte og kommunikation til medlemsstaterne for at hjælpe dem med at iværksætte individuelle projekter på en effektiv og gennemsigtig måde, herunder ved hjælp af gennemsigtige og forudsigelige betingelser, som skaber juridisk klarhed og forudsigelighed for ansøgerne samt for de endelige støttemodtagere;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>45.</NO.P>opfordrer Kommissionen til at sikre en grundigere evaluering af effektiviteten af de enkelte foranstaltninger uden at pålægge udbyderne store nye byrder, f.eks. ved at forenkle udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne og Kommissionen og ved at oprette evalueringskontorer på både EU-plan og nationalt plan;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>46.</NO.P>gentager, at digitaliseringen er et vigtigt redskab til at mindske administrative byrder og strømline ansøgninger om finansieringsmuligheder, og at den derfor skal fremmes, og at menneskers digitale færdigheder skal styrkes; advarer dog om, at ikke alle mennesker er forberedt på digitalisering, og at visse grupper af mennesker, navnlig de mest sårbare såsom ældre og personer, der bor i affolkede områder, hvor adgangen til tjenesteydelser og muligheder kan være mere begrænset, og de projekter, der er målrettet dem, samt civilsamfundsorganisationer, almennyttige sociale tjenester og sociale virksomheder kan gå glip af finansieringsmuligheder som følge heraf;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>47.</NO.P>mener, at der skal gøres mere for, at organisationer og mennesker kan få kendskab til alle de muligheder, som ESF+ kan give; insisterer på, at Kommissionen og medlemsstaterne øger bevidstheden om samt informerer og rådgiver organisationer om de muligheder, som ESF+ giver, ved at gennemføre informationskampagner; mener, at der stadig er en betydelig mangel på viden og færdigheder, særlig hvad angår sociale tjenester, med hensyn til at få adgang til den nuværende ESF+ og gennemføre EU-finansierede projekter; mener navnlig, at der i den fremtidige ESF+-forordning bør afsættes midler til teknisk bistand til etablering af et netværk af nationale helpdeske eller informationspunkter med lave tærskelværdier, der tilbyder tjenester såsom jobrådgivningskontorer, som er åbne for besøg uden forudgående aftale, og som koordineres på tværs af EU, med henblik på at yde effektiv uddannelse, vejledning og støtte til organisationer på stedet;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>48.</NO.P>opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke synergierne på alle niveauer mellem projekter, der støttes af ESF+ og andre EU-midler;</P></ACTION><SEPARATION><P>°</P><P>°	°</P></SEPARATION><ACTION><P><NO.P>49.</NO.P>pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Det Europæiske Regionsudvalg.</P></ACTION></ACTLST></DISPOSITIF></TEXT></RESOL></TXTLST></SDOCTA>