1.minder om, at vi befinder os på et afgørende tidspunkt for så vidt angår FoI, og at kommissionsformand Ursula von der Leyen i forbindelse med fremlæggelsen for Parlamentet af programmet for sin anden mandatperiode som formand for Kommissionen i juli 2024 udtalte, at Europa er nødt til at sætte "forskning og innovation i centrum for vores økonomi";

2.bemærker, at Draghi, Letta og Heitor i deres rapporter mener, at FoI er af central betydning for at opnå europæisk konkurrencedygtighed, og understreger det presserende behov for at handle for ikke at sakke agterud; understreger, at der er behov for et stærkt engagement for at opnå et fremtidigt rammeprogram, som udgør et afgørende bidrag til Europas konkurrenceevne og dets generelle velfærd;

3.minder om, at rapporterne fra Draghi og Heitor er et klart signal til Europa om at konfrontere den globale konkurrence og den betydelige fremgang i kinesisk videnskab i de seneste år; glæder sig over den højere succesrate for Horisont Europa sammenlignet med Horisont 2020; påskønner Horisont Europas reaktionsevne i forbindelse med kriser såsom covid-19 og geopolitiske udfordringer, men beklager ikke blot manglen på yderligere finansiering, men også de løbende nedskæringer, som bringer de oprindelige prioriteter i fare;

4.beklager, at der har været negative erfaringer med gennemførelsen af Horisont Europa, fordi skiftet fra Horisont 2020 til Horisont Europa hovedsagelig er blevet oplevet som øget kompleksitet og bureaukrati; understreger, at succesraten i visse dele af programmet stadig er så lav, at det holder potentielt fremragende ansøgninger borte, navnlig fra forskere fra forskningsinstitutioner med mindre budgetter og SMV'er; mener, at strategisk planlægning bør føre til mere betydelige fordele med hensyn til programmeringens kvalitet og et større engagement fra alle FoI-interessenters side, hvilket indtil videre ikke synes at være blevet virkeliggjort i tilstrækkeligt omfang; mener, at RP10 bør bygge på instrumenter under Horisont Europa, som har vist sig at være virkningsfulde og effektive;

5.fremhæver vigtigheden af et fleksibelt rammeprogram; bemærker, at Heitor-rapporten redegør for vigtigheden af at reagere på den hurtige udvikling inden for området videnskab og innovation og anbefaler en radikal reform med at inddrage praktikere i forvaltningen af programmet, navnlig via de to nye råd, der foreslås, samt mindre præskriptive indkaldelser; minder om, at det i Draghi-rapporten bemærkes, at den nuværende forvaltning af rammeprogrammet er langsom og bureaukratisk, at dets organisation bør omstruktureres, så det bliver mere resultatbaseret og evalueres af topeksperter, og at det fremtidige rammeprogram bør styres af personer med dokumenterede resultater fra forskningens eller innovationens frontlinje; bemærker, at innovative idéer ikke altid kan forudsiges og programmeres, og understreger, at der er brug for tilstrækkelig finansiering, som ikke er programmeret på forhold, for at indfri det fulde potentiale til udvikling af innovation;

6.understreger, at det er vigtigt at have et RP baseret på topkvalitet for at sikre, at de bedste forskere i Europa deltager i hele programmet; anfører, at en af de kritiske svagheder i EU's FoI-politiklandskab også hænger sammen med manglen på en meningsfuld, integreret og komplementær tilgang mellem stedbaserede og ekspertisebaserede FoI-aktiviteter, navnlig mellem rammeprogrammet og samhørighedspolitikkens FoI-vindue, som er af samme størrelsesorden hvad angår EU-budgettet; bemærker, at opskalering og erhvervsmæssig udnyttelse af forskningsresultater fortsat er en stor udfordring i Europa;

7.minder om anbefalingen fra Heitor-rapporten om at fremme et attraktivt og inkluderende europæisk økosystem for forskning, udvikling og innovation; minder om anbefalingen i Letta-rapporten om at fremme udviklingen af en femte frihedsrettighed på det indre marked; minder om, at det i Draghi-rapporten bemærkes, at fragmenteringen af EU's innovationsøkosystem er en af de grundlæggende årsager til Europas svage præstationer på innovationsområdet; minder om, at traktaterne placerer rammeprogrammet i udviklingen af det europæiske forskningsrum; er overbevist om, at rammeprogrammet, hvis det skal have optimale virkninger, skal forankres i en mere overordnet europæisk forskningspolitik, som sikrer, at Europa er et attraktivt sted at udføre forskningsaktiviteter, som tiltrækker talenter fra hele verden, som effektivt omsætter videnskab til økonomisk vækst og samfundsmæssige fremskridt, og som effektivt afhjælper innovationskløften i EU; mener, at den kommende retsakt om det europæiske forskningsrum (EFR-retsakten) bør tage sigte på at opnå dette Europa; anerkender, at der stadig er væsentlige hindringer for "hjernecirkulation" mellem medlemsstaterne, herunder manglende anerkendelse af kvalifikationer;

8.fastholder, at det er absolut nødvendigt, at medlemsstaterne vedtager konkrete forpligtelser til at nå et udgiftsmål på 3 % af BNP til FoU senest i 2030; bemærker, at EU investerer væsentligt mindre end andre verdensmagter og i mere end to årtier ikke har nået målet på 3 % af BNP, idet EU eksempelvis investerede 2,24 % af BNP i FoU i 2022 sammenlignet med 3,5 % i USA; understreger, at hvert år, hvor EU underinvesterer i FoU, forværrer situationen og udvider kløften i forhold til tredjelande; anfører specielt, at der er væsentlige forskelle mellem FoU-intensiteten i de 27 EU-medlemsstater, idet fem når udgiftsmålet på 3 %, mens visse andre ligger under 1 %; minder om, at EU's bidrag til FoU-udgifterne med mindre end 7 % af totalen Draghi-rapporten om fremtiden for den europæiske konkurrenceevne, s. 236. udgør en yderst begrænset andel af de samlede offentlige udgifter til FoU i EU; bemærker, at der ikke bør skæres ned på de nationale udgifter til forskning som reaktion på, at der findes EU-finansiering til forskning, der kan anvendes som alternativ finansiering; understreger, at der er behov for en fælles indsats med både EU-finansiering og national finansiering af forskning og innovation; understreger ligeledes, at private investeringer spiller en vigtig rolle i forskning og innovation med henblik på at supplere den offentlige finansiering; beklager, at de europæiske private investeringer i forskning, udvikling og innovation halter bagefter Kina og USA, idet de når op på 1,3 % af BNP i EU sammenlignet med 2,4 % i USA og 1,9 % i Kina; insisterer derfor på, at EU's mellemkomst spiller en afgørende rolle som katalysator for FoU-udgifter, og på behovet for yderligere samordning og parallelitet mellem medlemsstaternes og EU's FoU-udgifter;

9.fastholder, at langsigtet offentlig finansiering spiller en vigtig rolle i at støtte fremragende grundforskning drevet af videnskabelig nysgerrighed med det ene mål at fremme videnskabelig viden og uden nogen åbenlyse eller øjeblikkelige fordele, undertiden kendetegnet ved heldig tilfældighed;

10.fremhæver betragtning 72 i Horisont Europa-forordningen, ifølge hvilken programmet for at sikre videnskabelig topkvalitet og i overensstemmelse med artikel 13 i chartret bør fremme respekten for den akademiske frihed i alle lande, der modtager midler fra programmet; understreger, at selv om der har været en række hændelser med hensyn til akademisk frihed i flere lande, som modtager Horisont Europa-midler, har Kommissionen ikke brugt denne betragtning effektivt til at løse specifikke problemer; glæder sig over tilsagnet fra kommissæren med ansvar for startupvirksomheder, forskning og innovation under hendes høring i Parlamentet om at foreslå et lovgivningsforslag om frihed til videnskabelig forskning; opfordrer Kommissionen til at forelægge et sådant lovgivningsforslag i overensstemmelse med Parlamentets beslutning af 17. januar 2024;

11.bakker op om de høje klimaudgiftsniveauer i de første år af Horisont Europa; opfordrer indtrængende Kommissionen til at holde kursen for at nå det overordnede mål for klimaudgifter på 35 % hen over programmets samlede levetid;

12.fremhæver, at Horisont Europa er på rette kurs med hensyn til at nå sine klimaudgiftsmål uden i overensstemmelse med programvejledningen for Horisont Europa at tage højde for princippet om ikke at gøre væsentlig skade i forbindelse med evalueringen af forslagene, medmindre det var relevant for indholdet af indkaldelsen; understreger, at der ikke er nogen retlig forpligtelse til eller noget retsgrundlag for horisontal anvendelse af hverken princippet om ikke at gøre væsentlig skade eller princippet om ikke at gøre skade; glæder sig over, at den ansvarlige kommissær for startupvirksomheder, forskning og innovation under sin høring i Parlamentet gav tilsagn om at vurdere den nuværende tilgang og den nye tilgang til anvendelsen af princippet om ikke at gøre væsentlig skade, herunder retsgrundlaget for dets anvendelse, og forelægge vurderingen for Parlamentet; opfordrer indtrængende Kommissionen til, inden RP10 begynder, at aflægge rapport til Parlamentet om virkningen af anvendelsen af princippet om ikke at gøre væsentlig skade under Horisont Europa, herunder et skøn over de omkostninger, der er forbundet med dets gennemførelse for Kommissionen og for støttemodtagerne, og dets indvirkning på forenklingen af projektansøgninger;

13.mener, at flere store globale begivenheder under gennemførelsen af Horisont Europa bringer tusindvis af forskere i fare, herunder i EU's nabolande, hvilket har ført til betydelige stigninger i antallet af ansøgninger fra forskere i fare om hasteanvisning af en forskerstilling i Europa; konkluderer imidlertid, at EU under det nuværende program, ikke har tilstrækkelig disponibel finansiering til at støtte forskere i fare, og at indsatsen fra visse medlemsstaters og NGO'ers side er fragmenteret;

14.bekræfter det internationale samarbejdes betydning for videnskabelige fremskridt; er i den henseende bekymret over, at det internationale samarbejde er blevet mindre under Horisont Europa, end det var under Horisont 2020; tilskynder Kommissionen til at efterstræbe og indgå andre associeringsaftaler med tredjelande; gentager Europa-Parlamentets beslutning af 8. februar 2024 om associeringsaftaler om tredjelandes deltagelse i Unionens programmer, EUT C, C/2024/6341, 7.11.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/6341/oj. og understreger, at Parlamentets mulighed for på meningsfuld vis at godkende internationale aftaler, der specifikt vedrører deltagelsen af lande som omhandlet i Horisont Europa-forordningens artikel 16, stk. 1, litra d), i EU-programmer, forhindres, når sådanne aftaler ikke indeholder bestemmelser om en struktur, der sikrer parlamentarisk kontrol i henhold til en godkendelsesprocedure for associering med et specifikt EU-program;

15.glæder sig navnlig over Det Forenede Kongeriges og Schweiz' associering med Horisont Europa, idet det anerkender, at videnskab og innovation i Det Forenede Kongerige og Schweiz er en integreret del af det europæiske videnskabs- og innovationsøkosystem; fremfører på ny sin bekymring over den ændrede protokol i 2023 og dens bestemmelser om den automatiske rabat til Det Forenede Kongerige; understreger, at enhver international aftale om Schweiz' associering med EU-programmer fuldt ud bør respektere Parlamentets beføjelse til på meningsfuld vis at give sin godkendelse i overensstemmelse med Parlamentets beslutning om associeringsaftaler om tredjelandes deltagelse i Unionens programmer;

16.tager Kommissionens hvidbog om mulighederne for at øge støtten til forskning og udvikling, der omfatter teknologier med dobbelt anvendelse, til efterretning; tager med i betragtning, at næsten alle respondenter i forbindelse med den offentlige høring om hvidbogen afviste løsningsmodel 3; understreger, at mange respondenter mente, at virkningerne af løsningsmodel 1 og 2 ikke var tilstrækkeligt klare til at sætte dem i stand til at afgøre, hvilken løsningsmodel der ville være at foretrække; understreger, at det er almindeligt anerkendt, at den nuværende konstellation kræver forbedring for at sikre, at offentlige midler anvendes effektivt, og for at fremme Europas teknologiske suverænitet; bemærker, at kommissær Zaharieva under sin høring i Parlamentet gav tilsagn om at fortsætte denne evaluering, eventuelt gennem en ny undersøgelse for at sikre, at de synspunkter, der kom til udtryk, er repræsentative for alle interessenter;

17.bemærker, at der er gjort betydelige fremskridt inden for rammerne af Horisont Europa med ligestillingsplaner som et støtteberettigelseskriterium og kønsdimensionen i FoI som et standardtildelingskriterium i hele programmet; anerkender, at nylige analyser bekræfter, at støtteberettigelseskriteriet om ligestillingsplaner har haft en katalysatoreffekt;

18.er fuldstændigt overbevist om, at EU's udgifter til videnskab, forskning og innovation er den bedste investering i vores fælles europæiske fremtid og med henblik på at øge konkurrenceevnen og de samfundsmæssige fremskridt og få held med at mindske innovationskløften; er enig med Draghi i, at alle offentlige udgifter til forskning og udvikling i EU bør samordnes bedre på EU-plan, dvs. at investeringerne skal bringes ordentligt i overensstemmelse med EU's strategiske prioriteter med fokus på finansieringsinitiativer, der opnår relevante virkninger og skaber merværdi, og at et reformeret og styrket rammeprogram er afgørende for at opnå dette; understreger, at FoU-udgifter for at sikre reel merværdi også bør samordnes bedre på nationalt plan mellem medlemsstaterne; gentager, at de reformerede finanspolitiske regler ikke omfatter nationale midler, der anvendes til at medfinansiere EU-programmer, og opfordrer til, at denne mulighed udnyttes fuldt ud med henblik på at øge EU's forskningsfinansiering;

19.fremhæver betydningen af standardisering for at sikre, at europæiske virksomheder reelt kan udnytte den konkurrencemæssige fordel ved forskning og innovation;

20.understreger, at forskning og innovation spiller en vigtig rolle inden for forskellige industrielle sektorer, der bidrager til jobskabelse og til at øge europæisk konkurrenceevne i forhold til tredjelande;

21.fremhæver Det Europæiske Innovationsråds (EIC's) betydning for den europæiske konkurrenceevne; fremhæver i den forbindelse, at investeringer under EIC bygger bro over "dødens dal" og fører til innovationer af disruptiv karakter, der potentielt er banebrydende og har opskaleringspotentiale; fremhæver også EIC Accelerators unikke tilbud om at yde skræddersyet støtte til startupvirksomheder med stort potentiale, som ikke kan opnå bankfinansiering;

22.glæder sig over, at 44 % af Horisont Europas budget indtil nu har bidraget til den digitale og den industrielle omstilling, hovedsagelig ved at fremme samarbejde med henblik på teknologisk udvikling, som er afgørende for europæisk konkurrenceevne;

23.er helt overbevist om, at politikker for anvendt forskning, udvikling og innovation ud over deres nøglerolle med hensyn til langsigtet og bæredygtig konkurrenceevne er medvirkende til at afværge, forudse og håndtere de vigtigste globale og samfundsmæssige udfordringer;

24.mener, at den administrative forenkling stagnerede under Horisont Europa, eftersom 32 % af deltagerne mener, at det er mere besværligt at ansøge til Horisont Europa end til Horisont 2020, mens næsten halvdelen af deltagerne rapporterer, at der ikke er nogen forskel Europa-Kommissionen: Generaldirektoratet for Forskning og Innovation, Evaluation study on excellent science in the European framework programmes for research and innovation – Final report phase 2 – Supporting the interim evaluation of Horizon Europe, Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2024, s. 47., men er bekymrede over, at de "kumulative transaktions- og administrationsomkostninger er eksploderet" Heitor-rapporten, s. 90.; bemærker, at støttemodtagerne gennemsnitligt set rapporterede, at de brugte 6-10 % af deres projektbudget på administrationsomkostninger, idet 48 % rapporterede om administrationsomkostninger på mere end 10 %, inklusive en andel på 10 % af støttemodtagerne, der rapporterede om administrationsomkostninger på mere end 20 %; beklager det forhold, at fristerne for underretning om og indgåelse af tilskudsaftaler, er længere under Horisont Europa, end de var under Horisont 2020, og at de overskrider det af Kommissionen fastsatte mål på otte måneder Europa-Kommissionen: Generaldirektoratet for Forskning og Innovation, Evaluation study on excellent science in the European framework programmes for research and innovation – Final report phase 2 – Supporting the interim evaluation of Horizon Europe, Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2024, s. 49.; insisterer på yderligere administrativ forenkling, strømlining af de relevante procedurer, omkostningsbesparelser og større fokus på ansøgerne og understreger, at forenklingen skal være til gavn for ansøgerne, samtidig med at det sikres, at ansøgningerne indeholder alle de oplysninger, der er nødvendige for at evaluere deres ekspertise;

25.minder om, at den første fuldstændige udgave af den annoterede standardtilskudsaftale for Horisont Europa først blev offentliggjort i maj 2024, over tre år efter programmets begyndelse; bemærker, at støttemodtagerne uden en fuldstændig udgave af dette dokument ikke er fuldt ud underrettet om de juridiske og finansielle betingelser, der er forbundet med at underskrive en tilskudsaftale; minder om, at den første udgave af den annoterede standardtilskudsaftale for Horisont 2020 blev offentliggjort før programmets officielle start; bemærker, at årsagen til den forsinkede udgivelse tilsyneladende er den virksomhedsorienterede tilgang til standardtilskudsaftaler, som Kommissionen anlagde i forbindelse med EU-programmerne under den nuværende flerårige finansielle ramme;

26.bemærker, at der er forskellige holdninger og erfaringer blandt de forskellige støttemodtagere vedrørende finansiering med faste beløb; anerkender, at nogle støttemodtagere ikke anser indførelsen af finansiering med faste beløb for at være en forenkling for dem; understreger, at 2024-vurderingen af finansiering med faste beløb indeholder uklare data, som efterlader væsentlige bekymringer og ubesvarede spørgsmål, såsom usikkerheden med hensyn til virkningen af en efterfølgende revision, mens andre indsigelser bekræftes, eksempelvis den kunstige stigning i antallet af arbejdspakker Europa-Kommissionen: Generaldirektoratet for Forskning og Innovation, Assessment of Lump Sum Funding in Horizon 2020 and Horizon Europe — Analysis of implementation data and feedback from survey, 25. juli 2024.Et centralt stridspunkt har været, at den fulde indvirkning af finansiering med faste beløb på projekter er ukendt i betragtning af, at der ikke forelå nogen væsentlige data om helt afsluttede projekter. Desuden er det på et tidligt tidspunkt blevet erkendt, at faste beløb sandsynligvis ville fungere for mindre projekter (og projekter med en enkelt støttemodtager), men det største tvivlsspørgsmål er deres indvirkning på større og mere komplekse projekter. Se et eksempel i den fælles erklæring fra EARTO, EUA og CESAER fra 2021 https://www.eua.eu/news/eua-news/eua-cesaer-and-earto-call-for-caution-in-the-use-of-lump-sum-funding-in-horizon-europe.html). Modstanden mod den udbredte anvendelse af faste beløb skyldes, at virkningerne af faste beløb på disse projekter er ukendte uden væsentlige data om erfaringer med faste beløb og uden resultater fra store projekter med flere støttemodtagere. Derfor er dette det spørgsmål, som burde have været taget op i vurderingen fra 2024. En stor del af pilotprojektet under Horisont 2020 omfattede EFR's "proof of concept"-projekter (PoC), som er små tilskud til enkeltmodtagere. På grund af deres særlige karakter er PoC-projekterne udeladt af de fleste analyser af finansiering med faste beløb, men ikke af alle. De synes f.eks. at indgå i antallet af afsluttede projekter (PoC-projekter tegner sig for 44 % af projekterne – se side 8 i Kommissionens vurdering fra 2024 – så de må være medtaget i de 96 % afsluttede Horisont 2020-projekter – se figur 6). Denne selektive og uigennemsigtige anvendelse af data gør vurderingen lidet overbevisende.; mener, at denne vurdering bekræfter, at finansiering med faste beløb kan være en forenkling for nogle støttemodtagere, men ikke for alle Slide 2 i Kommissionens præsentation til webinaret med titlen "Lump Sum Funding in Horizon Europe: How does it work? How to write a proposal?", 16. maj 2024, https://ec.europa.eu/research/participants/docs/h2020-funding-guide/other/event240516.htm.Europa-Kommissionen: EU's videnskab og innovation, PR-video om faste beløb med titlen "How to evaluate lump sum proposals: Get started", 2023, https://www.youtube.com/watch?v=VsSO_s1Ec84.Europa-Kommissionen: EU's videnskab og innovation, webinar med titlen "Lump Sum Funding in Horizon Europe: How does it work and what are the next steps?", 2022, https://www.youtube.com/watch?v=gUFYkhxE70I. På minuttal 3.05 henviser direktør Will til reduktion af fejlforekomsten som en begrundelse for anvendelsen af faste beløb. På minuttal 10.35 angiver den første slide i den første præsentation reduktion af fejlforekomsten som den første målsætning med anvendelsen af faste beløb.;

27.mener, at den forenkling, som finansiering med faste beløb giver, består i at fjerne alle forpligtelser vedrørende støttemodtagernes indberetning af faktiske omkostninger til Kommissionen og at fjerne efterfølgende finansielle revisioner af projekter; glæder sig over, at dette resulterer i en lavere fejlforekomst; understreger imidlertid, at fejlprocenten er et redskab til at sikre korrekt anvendelse af offentlige midler og ikke et mål i sig selv; advarer i den forbindelse mod at bringe kvaliteten af udgifterne til et meget vellykket program i fare ved at øge anvendelsen af faste beløb for hurtigt;

28.bemærker, at konsortier under Horisont Europa gennemsnitligt er betydeligt større end under Horisont 2020 Det gennemsnitlige antal deltagere i et tilskud steg fra 5,0 under Horisont 2020 til 7,1 under Horisont Europa (jf. The Horizon Europe Strategic Plan 2025-2027 Analysis). Samtidig faldt andelen af samarbejdsbaserede tilskud fra 78 % under Horisont 2020 til 56 % under Horisont Europa (jf. tekstboks 9.1 i Heitor-rapporten).; mener, at konsortier fremmer samarbejde, og at større konsortier bidrager til et bredere og potentielt mere mangfoldigt samarbejde; understreger imidlertid, at forvaltningen af større konsortier også kræver mere tid og en større indsats både i projektforberedelsesfasen og i projektgennemførelsesfasen, hvilket fjerner ressourcer fra udøvelsen af forskning; mener desuden, at mere komplekse konsortier er mindre attraktive at gå ind i for nye deltagere i lyset af kompleksiteten og de ressourcer og den erfaring, det kræver at forvalte dem;

29.understreger betydningen af et åbent og tilgængeligt program med lave ansøgningstærskler for at sikre deltagelse af nytilkomne og SMV'er; understreger, at mere end halvdelen af SMV-deltagerne i Horisont Europa er nytilkomne Europa-Kommissionen: Generaldirektoratet for Forskning og Innovation, SME participation in Horizon Europe – Key figures (and key issues) in the first three years, Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2024, s. 11.; mener, at administrative byrder, den tid, det er nødvendigt at investere, og ansøgningernes kompleksitet risikerer at afskrække SMV'er fra at deltage i programmet Europa-Parlamentet, Panelet for fremtiden for videnskab og teknologi, The Horizon Europe Programme: A strategic assessment of selected items, 2024, s. 48.; bemærker, at de enkle, små og hurtige tilskud fra SMV-instrumentet under Horisont 2020 var en magnet for nytilkomne SMV'er 90 % af deltagerne i SMV-instrumentets fase 1 var nytilkomne, mens kun 70 % af EIC Accelerators deltagere indtil videre har været nytilkomne. Europa-Kommissionen: Generaldirektoratet for Forskning og Innovation, SME participation in Horizon Europe – Key figures (and key issues) in the first three years, Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2024, s. 11.;

30.mener ikke, at det er lykkedes Kommissionen at skabe en smidig, men stærk forvaltning af Horisont Europa, hvilket har ført til en kompleks gennemførelse; forventer, at den foreløbige evalueringsrapport kommer ind på mangler og mulige løsninger;

31.anerkender betydningen af søjle 1 for fremme af videnskabelig topkvalitet og tiltrækning af højt kvalificeret forskning gennem Det Europæiske Forskningsråd (EFR) og programmer som Marie Skłodowska-Curie-aktiviteter (MSCA).

32.glæder sig over EFR's fortsatte succes; understreger, at rådets succes afhænger af Det Videnskabelige Råds uafhængighed; understreger, at de seneste par år har vist, at tilstedeværelsen af en kompetent og engageret formand for Det Videnskabelige Råd med respekterede videnskabelige kvalifikationer er afgørende for et velfungerende og uafhængigt EFR; bemærker, at bottom up-indkaldelserne og den uafhængige forvaltning af EFR's Videnskabelige Råd har vist sig at være yderste effektive;

33.understreger, at både EFR og MSCA er i stand til at tiltrække videnskabeligt talent til Europa; bemærker MSCA's værdifulde bidrag til europæisk lederskab på det videnskabelige område; bemærker med bekymring den lave succesrate i MSCA;

34.understreger, at forskningsprojekter, der finansieres under søjle 1, bør overholde princippet om "høj risiko/høj gevinst"; foreslår en præcisering af evalueringskriterierne, så de fuldstændigt sikrer "høj risiko/høj gevinst" ved evalueringen af forskningsforslag; bemærker, at "høj risiko" også indebærer anvendelse af nye forskningsmetoder;

35.understreger, at forskningsinfrastrukturer, især digitale forskningsinfrastrukturer, skaber en vigtig platform for, at forskere og innovatorer inden for alle fag og sektorer kan dele data, metoder og ekspertise, og derved fremmer udviklingen og anvendelsen af nye teknologier og styrker Europas teknologiske suverænitet; glæder sig i den forbindelse navnlig over de fremskridt, der er gjort med den europæiske åbne videnskabscloud og den europæiske museumscloud;

36.understreger, at forskningssamarbejde er en central del af EU's rammeprogrammer; anerkender betydningen af søjle 2, der fungerer som et vigtigt strategisk redskab, som fremmer paneuropæisk samarbejde ved at samle ressourcer og viden og sikre overensstemmelse mellem dagsordenerne for henholdsvis offentlig og privat FoI; bemærker, at samarbejde ikke ville forekomme uden EU-finansiering i samme omfang, og fremhæver den unikke merværdi af EU's samarbejdsprogrammer, navnlig med hensyn til at sætte Europa i stand til at håndtere komplekse samfundsmæssige udfordringer og integrere virksomheder i kritiske værdikæder, som dækker hele kontinentet; mener, at søjle 2 har fremmet forskningssamarbejde og navnlig har kunnet støtte fælles forsknings- og innovationsdagsordener for teknologisk modning gennem fællesforetagenderne, hvilket bidrager til EU's konkurrencedygtighed;

37.betragter søjle 2 som et strategisk redskab til at fremme paneuropæisk samarbejde og samling af viden og ressourcer, tiltrække private investeringer og samle offentlige og private interessenter i hele Europa for at håndtere komplekse samfundsmæssige udfordringer; mener, at det er vigtigt fortsat at støtte sådanne samarbejdsformer; anerkender imidlertid kompleksiteten af søjle 2; mener, at gennemførelsen af denne søjle stadig er for kompleks og bør forbedres, forenkles og strømlines med henblik på at sætte fokus på resultater og ikke kun være orienteret mod udgifter; bemærker, at antallet af involverede instrumenter såsom en lang række partnerskaber, den komplekse, topstyrede administrative gennemførelse af missioner og de mange budgetændringer har resulteret i unødvendig kompleksitet, som afskrækker ansøgere, navnlig nytilkomne, fra at deltage; fremhæver betydningen af disse instrumenters tilgængelighed, navnlig for SMV'er fra alle europæiske regioner, for at gøre det muligt for alle fremragende forskere og innovatorer at deltage og for at fremme virksomhedernes absorptionskapacitet; glæder sig over udmeldingen om en genskabelse af balancen i søjle 2 hen imod en bedre balance mellem de forskellige former for FoI-aktiviteter, fra grundforskning til markedsorienteret innovation, som bebudet i den anden strategiske plan for Horisont Europa; bemærker i den forbindelse konklusionen i udtalelsen fra Udvalget for det Europæiske Forskningsrum og Innovation om RP10 om, at klyngestrukturen i Horisont Europa skaber en unødvendig hindring for deltagere, der søger finansiering, navnlig nytilkomne, samt konklusionen i Draghi-rapporten om, at programmet bør konsolidere de generelt fragmenterede og heterogene aktiviteter;

38.bemærker, at opskalering og erhvervsmæssig udnyttelse af forskningsresultater stadig er Europas største udfordring; minder om, at iværksætteri spiller en afgørende rolle, eksempelvis i forbindelse med kommerciel og økonomisk udnyttelse af anvendt forskning af topkvalitet til banebrydende innovation;

39.understreger, at Det Europæiske Innovationsråd dækker et almindeligt anerkendt investeringsbehov for finansiering af opskalering af banebrydende innovationer Europa-Kommissionen: Generaldirektoratet for Forskning og Innovation, Evaluation study of the European framework programmes for research and innovation for an innovative Europe – Report phase 2 (support study for the interim evaluation of Horizon Europe), Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2024, s. 98.; noterer sig den meget lave succesrate under EIC og mener, at dette bekræfter EIC-finansieringens relevans og er et bekymrende signal om underfinansiering af programmet; glæder sig over, at EIC blev fuldendt som instrument med indførelsen af overgangsaktiviteter, fordi de fuldender innovatorens rejse fra oprindelig idé til opskalering ved at fremme teknologisk modning og validering; fremhæver kvaliteten og relevansen af EIC-Udvalgets rådgivning og minder i den henseende om betydningen af ekspertrådgivning for at styre gennemførelsen af rammeprogrammet;

40.mener, at EIC principielt er et nødvendigt og fremragende instrument; er enigt i, at strømlining og fremme af EIC, tiltrækning af private investeringer og støtte til erhvervsmæssig udnyttelse af forskning er i centrum for søjle 3, hvilket bekræftes i Heitor-rapporten; beklager imidlertid, at Kommissionen traf nogle gennemførelsesafgørelser, der førte EIC væk fra det tilsigtede formål, som var at hjælpe virksomheder med at opskalere; anerkender, at EIC bør have fleksibiliteten til strategisk at maksimere sit potentiale til at støtte banebrydende teknologi; er overbevist om, at EIC kan indfri sit fulde potentiale, hvis programmets retlige og institutionelle rammer præciseres og styrkes;

41.beklager, at ikke alle Parlamentets henstillinger i dets beslutning af 22. november 2022 om gennemførelsen af Det Europæiske Innovationsråd er blevet gennemført, i særdeleshed henstillingen til, at der foretages en grundig vurdering af, hvordan EIC's gennemførelse kan forbedres, idet det overvejes at oprette et uafhængigt EU-organ i henhold til artikel 187 i TEUF som den primære enhed med ansvar for gennemførelsen af EIC; beklager desuden, at Parlamentets henstilling om at sikre gennemførelsen af både egenkapital- og tilskudskomponenten med direkte koordinering mellem de to komponenter, er blevet ignoreret;

42.henleder opmærksomheden på programledernes arbejde i EIC; har stærk tiltro til tilgangen med strategiske efterretninger udarbejdet af eksperter med bredt anerkendt ekspertise inden for området til effektiv programmering af strategiske indkaldelser baseret på udfordringer; sætter navnlig pris på det arbejde, som programlederne gør for at hjælpe projekter med at finde og realisere merværdi ved at samle projekter med fælles interesser;

43.tager de generelt positive vurderinger (navnlig med hensyn til EU-merværdi) af videns- og innovationsfællesskaberne, som uafhængige eksperter har foretaget, til efterretning; bemærker, at EIT's VIF'er bidrager til at styrke forbindelserne mellem videregående uddannelse og erhvervsliv og til at mindske "kvalifikationskløften", og at man bør undersøge mulighederne for synergier med de akademier, der er indført i nyere EU-lovgivning (f.eks. forordningen om nettonulindustri, forordningen om kritiske råstoffer og cybersikkerhedspakken); fremhæver desuden, at aktiviteterne under EIT's regionale innovationsordning bidrager til at mindske den europæiske innovationskapacitetskløft; minder om, at der for at slå bro over innovationskløften bør skabes flere synergier mellem EIT og andre foranstaltninger såsom EU's forberedende foranstaltning "Innovation med henblik på stedbaseret omstilling", og mener, at EIT's VIF'er kan forbedre synergierne inden for rammeprogrammet (i søjle 3-aktiviteter og mellem søjlerne) og skabe konkrete synergier mellem ekspertisebaseret og stedbaseret innovation, f.eks. via gennemførelsen af efterfølgere til FoI-aktiviteter ledet af Generaldirektoratet for Regionalpolitik og Bypolitik, såsom instrumentet for interregionale innovationsinvesteringer (I3);

44.konkluderer imidlertid med beklagelse, at relevansen af EIT som program drages i tvivl af flere interessenter, herunder nogle af instituttets største støttemodtagere; understreger, at interessenter i princippet bifalder konceptet "videns- og innovationsfællesskaber" som et nyttigt instrument til effektiv udvikling og integration af innovationsøkosystemer; mener, at de to største bekymringer er kravet om finansiel bæredygtighed for VIF'er Se f.eks. European University Associations vision for RP10, s. 14: https://www.eua.eu/publications/positions/paving-the-way-for-impactful-european-r-i.html. og EIT-organisationens centrale forvaltning, som er for bureaukratisk og besværlig og giver anledning til forvaltningsproblemer for VIF'erne Se f.eks. Fraunhofer Gesellschafts holdning: https://www.fraunhofer.de/content/dam/zv/en/institutes/international/brussels/finalpapers/Fraunhofer_PositionPaper_EIT.pdf.; konkluderer, at de finansielle og andre omkostninger for mange interessenter, herunder den store byrde ved at deltage i et VIF, vejer tungere end fordelene ved den relativt begrænsede finansieringsstøtte, der er relevant for dem;

45.beklager, at synergierne mellem EIC, EIT og EFR ikke er tilstrækkeligt udviklede, selv om der allerede er gjort en vis indsats;

46.glæder sig over, at deltagelsen af enheder fra lande, der er omfattet af initiativet om udvidelse af deltagerkredsen, er steget i Horisont Europa; erkender, at innovationskløften stadig er der uagtet en mindre formindskelse af forskellene med hensyn til innovationsresultater i Europa til trods for to årtiers udvidelsesbestræbelser; understreger dog, at tilstedeværelsen af denne innovationskløft i Europa har negative konsekvenser for EU som helhed, eftersom den betyder, at tilgængeligt talent ikke udnyttes, og at de økonomiske uligheder i EU kan forventes at blive større; bemærker, at denne lave deltagelsesgrad til dels kan skyldes strukturelle faktorer, herunder utilstrækkelige nationale offentlige investeringer i FoU, som undergraver de nationale FoI-systemers effektivitet, hvilket kommer til udtryk i lave scorer på den europæiske resultattavle for innovation; bemærker endvidere, at der er en forbindelse mellem høje deltagelsesgrader i rammeprogrammet og høje niveauer af nationale offentlige investeringer i FoU; er helt overbevist om, at innovationskløften ikke kan mindskes uden nationale reformer, uanset hvilke foranstaltninger der træffes på europæisk plan, og henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning 09/2022 om dette emne; anerkender, at der er behov for nye og mere effektive mekanismer for at øge udvidelsen af deltagerkredsen, men at finansieringen af disse tiltag primært bør komme fra medlemsstaterne og suppleres af midler under samhørighedspolitikken; opfordrer Kommissionen til at sikre, at den kommende EFR-retsakt pålægger medlemsstaterne stærke forpligtelser til at gøre deres FoI-system mere velfungerende for at eliminere dårlige resultater som følge af strukturelle udfordringer;

47.fremhæver betydningen af "Seal of Excellence"-mærket under Horisont Europa; mener, at dette mærke delvist afbøder det vedvarende problem med underfinansiering i Horisont Europa, som i væsentlig grad hæmmer muligheden for at yde tilstrækkelig støtte til alle forslag af høj kvalitet; anerkender desuden, at det kan bidrage til at forbedre den relative deltagelse af forskere fra lande, der er omfattet af initiativet om udvidelse af deltagerkredsen; understreger imidlertid, at "Seal of Excellence" ikke kan betragtes som en erstatning for direkte finansiel støtte, navnlig fordi det ikke er en garanti for finansiering;

48.bemærker, at et blomstrende europæisk innovationsøkosystem kræver stærke og velforbundne stedbaserede innovationsøkosystemer, og at et bedre forbundet europæisk innovationsøkosystem vil være afgørende for at styrke Europas konkurrenceevne, modstandsdygtighed og strategiske autonomi; anerkender, at samarbejde mellem territoriale økosystemer giver de europæiske regioner mulighed for at udnytte deres kombinerede styrker til mere effektiv udvikling af innovative løsninger; mener, at dette samarbejde også fremskynder den erhvervsmæssige udnyttelse og opskaleringen af teknologier og fremmer EU's konkurrencedygtighed, også på globalt plan; anerkender, at offentlige forskningsinstitutioner, herunder universiteter, spiller en vigtig rolle som drivkræfter for stedbaseret innovation;

49.fremhæver missionernes rolle med at formidle videnskab og behovet for at styrke dette endnu mere, fordi det vil bringe forskningsresultaterne tættere på samfundet og medvirke til at løse problemet med mistillid til FoI og samtidig bidrage til at skabe accept i samfundet af offentlige investeringer i FoI; minder om, at Kommissionens meddelelse med titlen "EU-missioner efter to år: vurdering af fremskridt og vejen frem" ikke udgjorde en positiv vurdering af missionerne og konkluderede, at missionerne var mislykket med centrale målsætninger såsom tiltrækning af ekstern finansiering;

50.minder om, at partnerskaber spiller en afgørende rolle i at bringe Kommissionen og private og/eller offentlige partnere sammen, og mener, at de skal modtage løbende støtte med et nærmere fastsat mål og virkefelt; understreger, at forvaltningsstrukturerne for offentlig-private partnerskaber bør strømlines og forenkles for at undgå unødvendige byrder og sætte større fokus på nøgleprioriteter; betragter fællesforetagenderne som meget nyttige instrumenter til at fremme bedre koordinering og ensretning af forskningsdagsordener på tværs af EU og til at fremme fælles investeringer i FoU mellem den offentlige og den private sektor; bemærker med beklagelse, at fællesforetagenderne endnu ikke har givet anledning til øgede FoU-udgifter i den europæiske industri generelt;

51.bemærker, at der ikke er sket væsentlige ændringer i gennemførelsen af missionerne siden offentliggørelsen af meddelelsen; konkluderer, at den nuværende tilgang til missioner ikke er tilstrækkeligt orienteret mod at fremme kreative nye idéer og FoI-idéer til at tackle udfordringer; mener, at missionsorienteret programmering bør have mål, der kan nås ved hjælp af FoI, bør gennemføres via åbne indkaldelser af bottom-up-idéer for at nå missionen og bør styres gennem en porteføljetilgang, der bygger på EIC-programledernes erfaringer; mener, at missionsorienteret programmering først og fremmest bør være en ny tilgang til forskningsprogrammering, der lægger større vægt på bottom-up-forskningsidéer, som fremmer tværfaglighed og navnlig skaber plads til synergier mellem samfundsvidenskabs-, humaniora- og kunstdrevne og teknologidrevne aktiviteter med henblik på at løse problemer; opfordrer derfor Kommissionen til at afprøve denne tilgang i de resterende år af Horisont Europa ved at bruge størstedelen af de midler, der er afsat til missionerne, gennem åbent formulerede indkaldelser, som lægger op til forslag til FoI-aktiviteter, der kan bidrage til at nå et specifikt mål; tilskynder Kommissionen til at overveje, om det er hensigtsmæssigt at fortsætte med at finansiere hver eneste mission under Horisont Europa, og til at finde yderligere finansiering og støtte til videreførelsen af missionerne i andre dele af EU-budgettet og på nationalt og regionalt plan, hvor det er relevant;

52.støtter forslaget i Heitor-rapporten om at etablere en forsøgsenhed under Horisont Europa til at eksperimentere med nye gennemførelsesmetoder og -instrumenter for at fremme reel forenkling for deltagerne og udvikle en mere smidig gennemførelse af programmet; opfordrer indtrængende Kommissionen til fra 2025 at oprette en taskforce for at forbedre effektiviteten af det europæiske semester i overensstemmelse med EU's andel i retning af målet på 3 %, sådan som det klart er beskrevet i Draghi-rapporten og Heitor-rapporten og gentaget af de europæiske ledere i Budapesterklæringen om den nye aftale om europæisk konkurrenceevne;

53.fastholder, at Kommissionen bør fortsætte med at anvende finansiering med faste beløb under Horisont Europa og anvende den til støttemodtagere, for hvilke vurderingerne viser, at det tydeligvis opleves som en forenkling, såsom SMV'er og projekter, for hvilke der er solid dokumentation for, at det er en reel forenkling; understreger i den forbindelse, at den planlagte forøgelse af anvendelsen af faste beløb til arbejdsprogrammet for 2026-2027 stadig er tvivlsom i betragtning af de eksisterende bekymringer og ukendte omstændigheder hvad angår virkningen af faste beløb med hensyn til den forenkling, de giver nogle støttemodtagere, og deres indvirkning på kvaliteten af de finansierede projekter; opfordrer Kommissionen til at tage alle nødvendige skridt til at sikre en forsvarlig og effektiv anvendelse af EU-midlerne, inden den andel af Horisont Europa-budgettet, der udbetales som faste beløb, forøges i de sidste år af Horisont Europa, og til at undersøge yderligere forbedringer af systemet for at sikre, at finansiering med faste beløb fører til reel forenkling for støttemodtagerne; bakker op om Den Europæiske Revisionsrets anbefaling om at definere anvendelsesområdet for efterfølgende kontrol af tilskud med faste beløb;

54.støtter Heitor-rapportens indtrængende opfordring til at indføre en "Vælg Europa"-samfinansieringspost og til at omdanne den nuværende "europæiske hjerneflugt" til en "hjernegevinst" senest i 2035, idet det bemærkes, at dette bør betragtes som en stor og enestående mulighed for Europa i den aktuelle usikre geopolitiske situation, navnlig efter valget i USA, og derfor bør gennemføres hurtigst muligt fra 2025;

55.opfordrer Kommissionen til straks at genoprette EIC's autonomi og fleksibilitet for at fjerne eksisterende komplekse processer, der fører til en lavere gennemførelsesrate; mener, at EIC's overgangsaktiviteter bør være åbne for forslag baseret på resultater af et hvilket som helst RP-projekt, uanset hvilket program der finansierede det pågældende projekt;

56.opfordrer indtrængende Kommissionen til i sin egenskab af traktaternes vogter at anvende betragtning 72 i Horisont Europa-forordningen til at sikre yderligere respekt for den akademiske frihed i EU såvel som i associerede lande og navnlig bruge den som grundlag for åbent og direkte at sætte ind over for nationale regeringers åbenlyse krænkelser af den akademiske frihed;

57.understreger, at anvendelsen af princippet om ikke at gøre (væsentlig) skade bør ledsages af detaljeret vejledning fra Kommissionen i, hvordan overholdelsen af princippet skal evalueres i sammenhæng med den specifikke indkaldelse, hvori princippet anvendes;

58.opfordrer til, at RP10 bliver et selvstændigt EU-program i forbindelse med den kommende drøftelse af den stærkt imødesete fond for konkurrenceevne, som kommissionsformand Ursula von der Leyen bebudede i sin tale den 17. juli 2024 i Strasbourg, og som er øremærket til EU-ekspertise inden for forskning og innovation og strategisk teknologisk udvikling med et betydeligt højere budget, der er egnet til at nå udgiftsmålet på 3 % af BNP og tilstrækkeligt til at finansiere mindst 75 % af de fremragende forslag Understreger, at en ændring af tærsklen for "fremragende" for at nå målet på 75 % uden at øge budgettet ikke vil være en acceptabel tilgang., der er indgivet; anbefaler, at RP10 fokuserer på tre centrale mål:a)at skabe en europæisk idékonkurrence og en tragt, der skal fremskynde udviklingen fra grundforskning til opskalering af innovation, yde støtte til grundforskning og styrke udbredelsen og udnyttelsen af innovative løsningerb)at støtte strategiske forskningsinitiativer, der kræver storstilet og europæisk samarbejde, da programmets evne til at prioritere disse initiativer vil være af allerstørste betydning for Europas evne til at tackle de samfundsmæssige udfordringer, som det står over for, samt for den europæiske industri og de europæiske SMV'er, herunder med hensyn til teknologisk modning og fremme af europæiske økosystemer, for at afhjælpe konkurrencegabet i forhold til vores globale konkurrenter med fokus på udvikling af prioriterede innovative avancerede teknologier og deres omsætning til konkrete anvendelser af innovative produkter, processer og tjenesterc)fremme af EFR, bl.a. ved at sætte ind over for innovationskløften i Europa;

59.anbefaler, at Kommissionen sikrer brugerorienteret, videnskabeligt styret og effektiv gennemførelse af programmet, herunder ved at:a)gennemføre en forbedret forvaltning inspireret af konklusionerne fra Heitor-ekspertgruppen og Draghi-rapporten, der tager hensyn til behovet for at forbedre smidigheden af programmet, som bør:i.være orienteret mod at fremme den bedste videnskab, teknologiudvikling og innovationii.bidrage til EU's prioriteter på grundlag af videnskab og innovationiii.være baseret på princippet om selvstyring, hvorigennem anerkendte uafhængige specialister fra det relevante område, der handler i offentlighedens interesse, kan rådgive om, hvordan forskning og innovation bedst kan bidrage til at nå de politiske prioriteter, der er fastsat af de politiske beslutningstagere; anbefaler, at der som led i gennemførelsen af dette princip oprettes nye råd i overensstemmelse med Heitor-rapporten med henblik på at yde ekspertrådgivning om programmets strategiske prioriteter samt om formuleringen af indkaldelsesteksterne for at sikre deres kvalitetb)inkludere stillinger for programledere til EIC, der kan sammenlignes med programledere hos de amerikanske ARPA-lignende agenturer, som er eksperter, der udpeges uden for Kommissionen, med dokumenteret erfaring på det relevante område, og som udpeges for en på forhånd fastlagt periode som særlige rådgivere for kommissæren med ansvar for forskning og innovation for at sikre deres rang i Kommissionen, til at forvalte strategiske visionære projektporteføljer og fremme samarbejde mellem projekter, hvor det er relevant i hele programmet til gensidig gavn, og gøre rede for udfordringer på grundlag af strategiske efterretninger og med henblik på at fremme globalt lederskab for Europa inden for specifikke områder af deres feltc)gennemføre en radikal forenkling af det administrative arbejde i forbindelse med ansøgningen om og forvaltningen af RP10-projekter, som følger Heitor-rapportens forslag om først at vise tillid og derefter kontrollere for så vidt angår ansøgningssystemet og holde de oplysninger, der anmodes om i ansøgningerne på et absolut minimum – ingen oplysninger, der ikke er absolut nødvendige for en god kvalitativ evaluering af et forslags videnskabelige eller innovative kvalitet, bør medtages i forslagsfasend)fremme synergier og koordineret programmering og gennemførelse med andre programmer og sektorpolitikker, navnlig med den fremtidige nye industripolitik og de næste vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse, der handler om forskning, udvikling og innovation på nationalt plan og EU-plan;

60.anbefaler, at ligestillingsplanerne som støtteberettigelseskriterium bør bibeholdes i RP10 i deres nuværende form som en fast og integreret del af EU-kravene til finansiering af forskning;

61.anbefaler, at det generelle mål om at fremme EFR bør føre til udvikling af et fremragende, samlet og velfungerende europæisk forskningsrum, der tiltrækker talenter, integrerer nytilkomne i eksisterende netværk og giver adgang til verdens førende forsknings- og teknologiinfrastrukturer, samtidig med at det forbliver åbent for forslag af topkvalitet, uanset den støttende forskningsinstitution, og støtter fælles programmer for forskning i tidlige faser med nationale finansieringskilder; understreger, at den kommende EFR-retsakt skal sikre øgede nationale investeringer, nationale reformer og fjernelse af hindringer for den frie bevægelighed for viden, teknologi og forskere for at skabe betingelserne for, at RP10 kan støtte opnåelsen af et velfungerende EFR;

62.mener, at forskningsinfrastrukturerne og programmerne COST og Teaming bør bidrage til at nå dette overordnede mål; er af den overbevisning, at RP10 bør fastsætte bestemmelser om et instrument til strategiske investeringer i teknologiinfrastrukturer; mener, at MSCA er et afgørende instrument til at nå dette mål, da det letter mobiliteten i hele EU og mellem sektorer for de bedste og de klogeste hoveder, der udvælges på grundlag af deres forslags fremragende kvalitet; mener, at der for at fremme integrationen af EFR bør tilskyndes til, at enheder fra områder med ringe forskningsresultater deltager i programmet;

63.er af den faste overbevisning, at RP10 bør omfatte et nyoprettet europæisk stipendieprogram for forskere i fare, hvori erfaringerne fra den igangværende forberedende foranstaltning er indarbejdet, for at nå dette overordnede mål;

64.fortsætter med at støtte EIT's tilgang med videntrekanten med henblik på at fremme innovation i Europa; mener, at et reformeret og refokuseret EIT bør bidrage til at nå dette overordnede mål i betragtning af dets særlige rolle med at integrere det europæiske innovationsøkosystem;

65.mener, at et udvidet og indbyrdes forbundet EFR og EIC i RP10 bør være drivkraften bag en europæisk idékonkurrence, og at en forhøjelse af deres budgetter bør prioriteres i RP10-budgettet; anbefaler, at disse programmer udformes på en sådan måde, at de skaber en europæisk bottom-up-tragt for innovation, der kan udvikle sig hurtigt fra grundforskning til opskalering af innovation;

66.mener, at EIC kun kan få succes, hvis det kan i) tilbyde blandet finansiering som ét enkelt projekt og ii) agere med samme forudsigelighed og smidighed som private aktører på venturekapitalmarkedet gennem en skræddersyet retlig enhed til at gennemføre det; understreger, at både EFR's og EIC's styrkede autonomi og selvstyring er afgørende for at opnå dette; mener i den forbindelse, at der skal undersøges nye muligheder for at sikre deres uafhængighed og langsigtede stabilitet, f.eks. oprettelse af særlige retlige enheder;

67.mener, at udvidelsen af EIC og EFR bør omfatte øget finansiering til blue-sky-projekter, samarbejdsprojekter og forskningsprojekter i tidlige faser; anbefaler denne udvidelse for at finansiere mindre projekter og konsortier med henblik på at sænke barrieren for deltagelse, øge succesraten og tilskynde til eksperimentering med nye idéer og samarbejder; mener, at både EIC Pathfinder og EFR-synergistøtte har en rolle at spille i dette udvidede rum for bottom-up samarbejdsforskning; understreger, at EIC Pathfinder fortsat bør finansiere udfordringer, men at de bør ændres fra udfordringsbaserede indkaldelser til ARPA-lignende udfordringer, der giver plads til bottom-up-forslag, samtidig med at den strategiske teknologiske udvikling sikres;

68.opfordrer indtrængende Kommissionen til at udforme RP10 på en sådan måde, at det effektivt kan støtte initiativer inden for strategisk forskning i, udvikling og udbredelse af teknologi med fokus på et begrænset antal prioriteter for at støtte forskningsbaseret konkurrenceevne og modstandsdygtigheden i nøglesektorer i den europæiske økonomi samt for at imødegå samfundsmæssige udfordringer med 2040 som tidshorisont, som kræver grænseoverskridende samarbejde på grund af det aktuelle problems omfang og kompleksitet; mener, at disse initiativer kan tage form af i) samfundsmæssige missionsorienterede programmer, der adresserer socioøkonomiske og/eller miljømæssige udfordringer, ii) teknologiske missionsorienterede programmer til at fremskynde udviklingen af strategiske teknologier i Europa og iii) fællesforetagender for at sikre fælles investeringer fra den private sektor, medlemsstaterne og EU;

69.er desuden af den overbevisning, at en del af budgettet for RP10 forsat bør være til rådighed for samarbejdsorienterede indkaldelser med højere teknologisk modenhedsniveau for at støtte strategisk samarbejde, der ikke er omfattet af de strategiske initiativer, og at dette budget især kunne anvendes til strategiske indkaldelser udviklet af programforvalterne for at videreudvikle et fremvoksende økosystem;

70.understreger, at missionsorienterede programmer under RP10 bør organiseres fundamentalt anderledes end de nuværende missioner i Horisont Europa; opfordrer Kommissionen til at gennemføre missionsorienterede programmer under RP10, som fastsætter mål, der kan nås gennem FoI, som gennemføres ved hjælp af åbne indkaldelser af bottom-up-idéer, fremmer tværfaglighed, herunder mellem samfundsvidenskabs-, humaniora- og kunstdrevne og teknologidrevne aktiviteter, for at indfri missionen og forvaltes gennem en porteføljetilgang, der bygger på erfaringerne fra pilotprojektet under Horisont Europa; understreger, at en vellykket forvaltning af disse missionsorienterede programmer kræver fremragende ekspertise inden for missionernes emne snarere end generisk ekspertise;

71.understreger, at procedurerne for at opnå støtte under RP10 skal være tilpasset virksomhedernes virkelighed; er af den opfattelse, at der i dette øjemed bør genindføres en industriorienteret ansøgningsprocedure under RP10, som bygger på erfaringerne fra "Den hurtige vej til innovation" fra Horisont 2020, navnlig hvor programmet tager sigte på at støtte strategiske initiativer;

72.er overbevist om, at en strategisk tilgang til internationalt samarbejde er vigtigere end nogensinde; mener, at globalt samarbejde inden for videnskab er afgørende for menneskehedens udvikling af viden, men ikke må forfølges på en naiv måde; anbefaler, at Kommissionen udvikler en klar strategisk politisk ramme for sine beslutninger om internationalt samarbejde, der omfatter i) en klar politik for associeringen af tredjelande, hvori det anerkendes, at associering er et redskab for politiske partnerskaber, ii) en struktureret proces til bestemmelse af, hvor åbne eller lukkede RP10-projekter skal være for at fremme den bedst mulige forskning, samtidig med at der tages hensyn til Unionens strategiske interesser, og iii) en plan for at øge det globale samarbejde gennem programmet;

73.understreger vigtigheden af, at RP10 er i overensstemmelse med Rådets henstilling om forskningssikkerhed; opfordrer Kommissionen til i den strategiske tilgang at indføje, hvorvidt den rette balance mellem sikkerhed og åbenhed bedst kan opnås på niveauet for programmer, indkaldelser eller udvalgte projekter; mener også, at det ud over rammeprogrammets egen fleksibilitet er nødvendigt at mainstreame levering af modstandsdygtighed, så dette bliver en integreret del af alle de anvendte forsknings-, udviklings- og innovationsaktiviteter i det næste rammeprogram på en differentieret måde afhængigt af emnet og typen af aktivitet; mener navnlig, at innovationsaktiviteter tæt på markedet skal tage højde for risikoen for øget afhængighed af tredjelande hidrørende fra dem og for EU's nødvendige øgede strategiske autonomi;

74.anbefaler i princippet at bevare den civile karakter af det kommende rammeprogram og overlade indkaldelser af specifikke forsvarsansøgninger til Den Europæiske Forsvarsfonds efterfølger; opfordrer indtrængende Kommissionen til at videreudvikle muligheder for at styrke synergierne mellem civile og forsvarsmæssige FoU-udgifter; opfordrer især Kommissionen til at undersøge, hvordan udnyttelsen af potentialet for dobbelt anvendelse kan maksimeres, navnlig via indgreb efter projektudvælgelsen snarere end ved fastlæggelsen af indkaldelsen eller programmet; understreger, at akademisk frihed omfatter forskernes ret til at beslutte, hvilken forskning og udvikling de ønsker at bidrage til;

75.anbefaler, at den rolle, som tværfaglig forskning spiller for håndteringen af samfundsmæssige udfordringer, herunder også en bedre integration af samfundsvidenskab, humaniora og kunst, bør anerkendes i programmet; gentager, at der er behov for tilstrækkelig finansiering af forskningsprojekter, som tackler samfundsmæssige udfordringer, og som falder inden for samfundsvidenskab, humaniora og kunst;

76.anbefaler, at der indføres forskningstiltag med henblik på at fremme og tilskynde til mere forskning med lavere teknologisk modenhedsniveau og grundforskning;

77.bemærker, at tildelingen af mindst 35 % af Horisont Europa-programmets udgifter til klimamål tjente det overordnede EU-mål om at integrere klimaindsatsen i sektorpolitikker og -fonde; betragter dette som et ambitiøst mål for at sikre, at RP10 i tilstrækkelig grad finansierer videnskab, forskning og innovation, der understøtter EU's klimamål;

78.understreger, at enhver potentiel anvendelse af princippet om ikke at gøre (væsentlig) skade under RP10 bør fastsættes i RP10-lovgivningen i overensstemmelse med artikel 33, stk. 2, litra d), i finansforordningen;

79.anbefaler, at standardiseringens centrale rolle med hensyn til at fremme innovation, øge konkurrenceevnen og tilsikre virkningsfulde, markedsklare løsninger anerkendes i RP10, ved at det sikres, at udgifter, som er knyttet til standardiseringsaktiviteter, hvor det er relevant i projekter, tydeligt anerkendes som godtgørelsesberettigede under programmet, samt ved at der tilbydes støtte til forskere i forbindelse med deres standardiseringsaktiviteter;

80.insisterer på, at regler vedrørende associeringen af tredjelande til RP10 bør indeholde krav om, at disse associeringer kun kan indgås gennem internationale aftaler, der kræver Parlamentets godkendelse af hver enkelt associering til et specifikt EU-program, herunder omfanget af denne associering;

81.bemærker, at der i RP10 bør tages højde for brugen af kunstig intelligens (AI) som en måde at fremme europæisk forskning og udvikling på, samtidig med at der peges på specifikke risici for misbrug af AI i det videnskabelige miljø og de tilhørende afbødende foranstaltninger;

82.pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer.