1.bemærker, at EU i de seneste fem år har udvist en høj grad af social modstandskraft og sammenhold over voldsomme slag, blandt andet gennem koordinerede politikker med inddragelse af alle EU-institutioner, herunder en fleksibel tilgang til anvendelse af nye og eksisterende instrumenter; minder endvidere om, at fremme af langsigtet bæredygtig vækst betyder at fremme en balance mellem ansvarlige finanspolitikker, strukturreformer og investeringer, der tilsammen øger effektivitet, produktivitet, beskæftigelse og velstand, og som også indebærer en styrkelse af konkurrenceevnen, fremme af det indre marked, udvikling af økonomiske vækstpolitikker og revision af de lovgivningsmæssige rammer for at tiltrække investeringer; understreger det grundlæggende behov for bæredygtig, inklusiv og konkurrencedygtig økonomisk vækst;

2.bemærker, at samordning af den økonomiske politik er grundlæggende nødvendig for en vellykket økonomisk og monetær union; minder om, at det europæiske semester er den veletablerede ramme for koordinering af finanspolitiske, økonomiske, beskæftigelsesmæssige og sociale politikker i hele EU i overensstemmelse med traktaterne, samtidig med at de fastlagte nationale kompetencer respekteres;

3.noterer sig Kommissionens tilsagn om at sikre, at det europæiske semester fremmer politisk koordinering med henblik på konkurrenceevne, bæredygtighed og social retfærdighed samt integration af FN's mål for bæredygtig udvikling og den europæiske søjle for sociale rettigheder; bemærker, at den europæiske grønne pagt fortsat er et centralt resultat for Kommissionen;

4.fremhæver, at en integreret, samordnet, målrettet og horisontal industripolitik er afgørende for at øge investeringerne i EU's innovationskapacitet, samtidig med at konkurrenceevnen og det indre markeds integritet styrkes;

5.fremhæver, at offentlige og private investeringer er afgørende for EU's evne til at håndtere eksisterende udfordringer, herunder udvikling af EU's innovationskapacitet og implementering af den grønne og den digitale omstilling, og at de vil øge EU's modstandsdygtighed, langsigtede konkurrenceevne og strategiske autonomi; henleder opmærksomheden på behovet for strategiske investeringer i energisammenkoblinger, kulstoffattige energikilder (såsom vedvarende energi) og energieffektivitet for bl.a. i) at gøre EU uafhængig af importerede fossile brændstoffer og forhindre eventuelle inflationseffekter af afhængigheden af disse, ii) at modernisere produktionssystemerne og iii) at fremme social samhørighed; minder om, at fremkomsten af klimaforandringsaffødte fysiske farer i høj grad kan påvirke de offentlige finanser, som det fremgår af oversvømmelserne i Valencia i oktober 2024 og cyklonen, der hærgede Mayotte i december 2024; opfordrer medlemsstaterne til at foretage de fornødne investeringer i at forbedre tiltag til afbødning af og tilpasning til klimaforandringer og til at afstive EU's økonomis modstandskraft;

6.opfordrer Kommissionen til at udarbejde initiativer på grundlag af Budapesterklæringen; der henviser til, at EU skal gøres mere konkurrencedygtig, produktiv, innovativ og bæredygtig ved at bygge på økonomisk, social og territorial samhørighed og sikre konvergens og lige vilkår både i EU og globalt; noterer sig udviklingen af et nyt redskab til konkurrenceevnekoordinering; forventer, at Kommissionen præciserer, hvordan dette værktøj vil interagere med det europæiske semester; understreger betydningen af at støtte mikro-, små og mellemstore virksomheder som vigtige drivkræfter for økonomisk vækst og beskæftigelse i EU;

7.understreger behovet for at fremme en dynamisk iværksætterånd, der støtter innovationsskabere ved at anerkende deres afgørende rolle i at fremme generel konkurrenceevne, økonomisk modstandskraft, jobskabelse og åben strategisk autonomi;

8.glæder sig over Kommissionens anbefalinger vedrørende den økonomiske politik for euroområdet, som indstændigt opfordrer medlemsstaterne til at styrke konkurrenceevnen og fremme produktivitet gennem forbedret adgang til finansieringsmidler til virksomheder, forenklede administrative byrder og offentlige og private investeringer i områder under EU's fælles prioriteter, som omfatter i) en retfærdig grøn og digital omstilling, ii) social og økonomisk modstandskraft, herunder den europæiske søjle for sociale rettigheder, iii) energisikkerhed og iv) opbygning af forsvaret;

9.glæder sig over Kommissionens henstilling til, at medlemsstaterne i euroområdet ved formuleringen af deres finanspolitiske strategier bør sigte mod at forbedre kvaliteten og effektiviteten af det offentlige forbrug og offentlige indtægter, hvad der er essentielt for at sikre bæredygtigheden af de offentlige finanser og samtidig minimere omfanget af skadelige og skævvridende indvirkninger på den økonomiske vækst; understreger, at dette bl.a. kan opnås ved at øge den europæiske koordinering og mindske skatteundgåelse og skatteunddragelse; glæder sig over Draghi-rapportens konklusion om, at der er behov for en koordineret nedsættelse af skat på lønindkomst for arbejdstagere med lav- og mellemindkomster for at fremme EU's konkurrenceevne; minder om medlemsstaternes kompetence inden for skattepolitik; opfordrer medlemsstaterne til at omdirigere skattebyrden fra indkomst til mindre forvridende skattegrundlag;

10.fremhæver behovet for at skabe finanspolitiske stødpuder for at løse problemer for den finanspolitiske bæredygtighed og tilvejebringe tilstrækkelige ressourcer til investeringer og til at tage hånd om potentielle fremtidige slag og kriser; understreger betydningen af at fremme konkurrencedygtig, bæredygtig og inklusiv vækst for at støtte langsigtet finanspolitisk stabilitet og modstandskraft;

11.udtrykker bekymring over, at EU's BNP ifølge Kommissionens økonomiske efterårsprognose 2024 forventes at vokse med 0,9 % (0,8 % i euroområdet) i 2024, med 1,5 % (1,3 % i euroområdet) i 2025 og med 1,8 % (1,6 % i euroområdet) i 2026; minder om, at disse tal afspejler en gradvis genopretning, men også en begrænset økonomisk ekspansion i sammenligning med tidligere økonomiske cyklusser; bemærker, at de økonomiske udsigter for EU fortsat er yderst usikre, og at faremomenterne tenderer til at indvirke negativt på den økonomiske vækst;

12.bemærker, at den offentlige gældskvote forventes at stige i 2025 til 83,0 % i hele EU og 89,6 % i euroområdet og til henholdsvis 83,4 % og 90 % i 2026, når produktionsgabet vil være så godt som lukket i både EU og euroområdet, og at dette er en stigning fra niveauet i 2024 (hhv. 82,4 % og 89,1 %);

13.minder om, at den offentlige gældskvote udvikler sig forskelligt fra land til land; påpeger, at politisk usikkerhed og geopolitiske risici kan bidrage væsentligt til at øge låneomkostningerne på de finansielle markeder for medlemsstaterne; understreger, at uhåndterlige gældsniveauer vil kunne undergrave den økonomiske stabilitet og nedbringe medlemsstaternes økonomiske modstandskraft og reaktionsevne over for kriser; fremhæver, at elleve eurolande i 2024 og 2025 forventes at have gældskvoter over traktatens referenceværdi på 60 %, og at 5 fortsat vil ligge over 100 %;

14.bemærker, at det offentlige underskud i EU og euroområdet ifølge Kommissionens økonomiske efterårsprognose 2024 forventes at falde til henholdsvis 3,1 % og 3 % af BNP i 2024 og at falde yderligere til 3 % og 2,9 % af BNP i 2025 og 2,9 % og 2,8 % af BNP i 2026; understreger, at det ventes, at 10 EU-medlemsstater har et offentligt underskud på over 3 % af BNP i 2024; påpeger, at dette antal vil holde sig stabilt i 2025, og at et flertal af medlemsstaterne ifølge prognoserne for 2026 vil befinde sig i svagere budgetstillinger end før pandemien (2019), idet ni af dem endnu vil have underskud på over 3 %;

15.bemærker, at otte medlemsstater har uforholdsmæssigt store underskud; minder om, at Rådet har truffet afhjælpende foranstaltninger, og opfordrer de berørte medlemsstater til at tage skridt til at reducere uforholdsmæssigt store underskud og samtidig minimere de socioøkonomiske virkninger; minder om betydningen af konsekvens i anvendelsen af underskudsproceduren på medlemsstaterne;

16.bemærker, at inflationen ifølge Kommissionens økonomiske efterårsprognose 2024 forventes at falde fra 2,6 % i 2024 til 2,4 % i 2025 og 2 % i 2026 i EU og fra 2,4 % i 2024 til 2,1 % i 2025 og 1,9 % i 2026 i euroområdet; minder om, at selv om dette fald er positivt, holder den underliggende inflation sig på et forholdsvist højt niveau, hvilket tyder på vedvarende inflationspres; bemærker, at finanspolitikken, samtidig med at den skal værne om den finanspolitisk bæredygtighed, kan bruges til at understøtte pengepolitiske foranstaltninger til at sænke inflationen og skabe tilstrækkeligt råderum til yderligere investeringer og fremme af langsigtet vækst;

17.bemærker, at Kommissionen ikke har været i stand til at fremlægge den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst, rapporten om varslingsmekanismen, udkastet til henstilling til euroområdet og udkastet til den fælles beskæftigelsesrapport på samme tid;

18.bemærker, at der ifølge Kommissionens rapport om varslingsmekanismen 2025 vil blive udarbejdet dybdegående undersøgelser i 2025 for de ni lande, for hvilke der er konstateret ubalancer eller uforholdsmæssigt store ubalancer i 2024, mens der for én medlemsstats vedkommende bør udarbejdes en ny dybdegående undersøgelse, da der er særlig risiko for nye ubalancer;

19.understreger, at boliger er direkte forbundet med de makroøkonomiske ubalancer i euroområdet med skadelige konsekvenser for økonomisk modstandsdygtighed, dynamik og sociale fremskridt og for regional mobilitet og mobilitet inden for EU; er bekymret over, at boligpriserne i nogle medlemsstater sandsynligvis vil stige og kan blive svære at bremse i mangel af en holistisk strategi;

20.minder om, at reformen har til formål at gøre rammen enklere, mere gennemsigtig og mere effektiv med større nationalt ejerskab og bedre håndhævelse, samtidig med at der skelnes mellem medlemsstaterne på grundlag af deres individuelle udgangspunkter, hvilket er et skridt fremad med hensyn til at bringe mirakelmiddel-tilgangen til ophør i lyset af de landespecifikke overvejelser om finanspolitisk holdbarhed, der indgår i nettoudgiftskursen; minder endvidere om, at reformen har til formål at styrke den finanspolitiske holdbarhed gennem gradvise og skræddersyede tilpasninger suppleret med reformer og investeringer og at fremme konjunkturudjævnende finanspolitikker;

21.anerkender, at de nye finanspolitiske regler giver større fleksibilitet og incitamenter tilknyttet sådanne investeringer og nationale reformer, som er påkrævet for at håndtere de økonomiske, sociale og geopolitiske udfordringer, som EU står over for; anerkender, at de enkelte medlemsstaters finansielle ressourcer og bidrag fra de nationale budgetter varierer; glæder sig over, at nettoudgiftsindikatoren udelukker al national medfinansiering i EU-finansierede programmer, hvilket giver medlemsstaterne øget finanspolitisk råderum til at investere i EU's fælles prioriteter som fastsat i forordning (EU) 2024/1263, der dermed bidrager til at styrke synergien mellem EU-budgettet og de nationale budgetter og dermed mindsker fragmenteringen og øger den samlede effektivitet af de offentlige udgifter på visse områder såsom forsvar;

22.fremhæver, at gældsholdbarhedsanalyser spiller en central rolle i EU's reformerede finanspolitiske regler; er af den opfattelse, at Kommissionens skønsmæssige rolle i retsakten om digitale tjenester kræver, at de relevante vurderinger er fuldt gennemsigtige, forudsigelige, reproducerbare og stabile; opfordrer Kommissionen til at tage fat på eventuelle metodologiske forbedringer såsom vurdering af afsmittende virkninger mellem medlemsstaterne og til behørigt at underrette Parlamentet herom;

23.bemærker Kommissionens tidligere inkonsekvente anvendelse af de finanspolitiske regler og medlemsstaternes uensartede overholdelse af reglerne; understreger, at det er afgørende, at den nye ramme sikrer ligebehandling af medlemsstaterne; bekræfter, at en vellykket ramme i høj grad afhænger af en korrekt, gennemsigtig og effektiv gennemførelse fra starten, samtidig med at der tages hensyn til medlemsstaternes udgangspunkter og de individuelle udfordringer, de står over for; noterer sig de ændringer, der er indført i den nye ramme for at forbedre troværdigheden af ordningen for finansielle sanktioner;

24.opfordrer medlemsstaterne til at tilpasse den tekniske definition af deres nationale operationelle indikator til den europæiske indikator for primære nettoudgifter;

25.understreger den rolle, som Parlamentet og de uafhængige finanspolitiske myndigheder spiller i EU's ramme for økonomisk styring; understreger Kommissionens skønsmæssige beføjelser i forbindelse med udarbejdelsen af de mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag; understreger behovet for øget kontrol fra Kommissionens side fra Parlamentets og Det Europæiske Finanspolitiske Råds side, jf. forordning (EU) 2024/1263, og for en øget informationsstrøm til Parlamentet for at muliggøre et effektivt tilsyn;

26.bemærker, at ikke alle medlemsstater var i stand til at forelægge deres nationale mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag og budgetplaner til tiden; bemærker, at fem medlemsstater som følge af parlamentsvalg og dannelsen af nye regeringer endnu ikke har forelagt deres nationale mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag, og at to medlemsstater endnu ikke har forelagt deres udkast til budgetplaner, mens én medlemsstat af andre uspecificerede årsager ikke har forelagt sit udkast til budgetplan; opfordrer medlemsstaterne til at forelægge de relevante planer så snart som muligt; understreger, at rettidig forelæggelse af disse planer er en forudsætning for en effektiv gennemførelse og troværdigheden af de nye regler; bekræfter på ny betydningen af rettidig forelæggelse af udkast til budgetplaner med henblik på at omsætte de forpligtelser, der er skitseret i finanspolitiske planer, til konkrete politikker efter godkendelse af de nationale mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag;

27.minder om, at de reformer og investeringer, der er skitseret i de nationale mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag, bør være i overensstemmelse med Unionens fælles prioriteter som fastsat i forordning (EU) 2024/1263; understreger, at Kommissionen inden for de nye rammer bør være særlig opmærksom på disse prioriteter i sin vurdering af de nationale mellemfristede planer;

28.anerkender, at 21 af de 22 nationale mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag, der hidtil er blevet revideret, har modtaget en positiv evaluering; bemærker, at de nye rammer gør det muligt for medlemsstaterne at bruge antagelser, der afviger fra Kommissionens gældsholdbarhedsanalyse, såfremt disse afvigelser forklares, behørigt begrundes på gennemskuelig vis og er baseret på solide økonomiske argumenter i den tekniske dialog med medlemsstaterne; bemærker imidlertid, at Kommissionen i de planer, der blev forelagt af fem medlemsstater, fandt utilstrækkeligt begrundede uoverensstemmelser og afvigelser fra rammen for retsakten om digitale tjenester i makroøkonomiske antagelser vedrørende potentielt BNP og/eller BNP-deflatoren; understreger, at sådanne afvigelser og risici for udskydelse potentielt kan true den fremtidige finanspolitiske holdbarhed; bemærker, at Kommissionen for tre medlemsstaters vedkommende anerkender, at deres fremlagte planer fremviser en koncentration af finanspolitisk tilpasning hen imod slutningen af perioden; opfordrer Kommissionen til at sikre, at en sådan koncentration af tilpasningen opfylder kravene i forordningen, og opfordrer den til at forhindre procykliske politikker;

29.tager til efterretning, at kun syv medlemsstater har anmodet om en udtalelse fra deres relevante uafhængige finanspolitiske institution, som ellers tilføjer en væsentlig kontroldimension til processen; bemærker med forsigtighed, at nogle uafhængige finanspolitiske institutioner afgav en negativ udtalelse om deres medlemsstats nationale finanspolitiske plan; understreger, at ni medlemsstater ikke opfyldte deres forpligtelse til at gennemføre politiske høringer af civilsamfundet, arbejdsmarkedets parter, regionale myndigheder og andre relevante interessenter, inden de forelagde deres nationale planer; beklager endvidere, at flere medlemsstater ikke har inddraget deres nationale parlamenter i godkendelsesprocessen for planerne og ikke har rapporteret, hvorvidt de obligatoriske høringer af de nationale parlamenter faktisk fandt sted som fastsat i rammerne;

30.bemærker, at fem medlemsstater har anmodet om en forlængelse af tilpasningsperioden; understreger, at en sådan forlængelse bør baseres på et sæt investerings- og reformtilsagn, der samlet set forbedrer økonomiens potentielle vækst og modstandskraft, støtter finanspolitisk holdbarhed, tager hånd om EU's fælles prioriteter og de relevante landespecifikke henstillinger og er blevet vurderet som opfyldende betingelserne i forordningen for en sådan forlængelse; bemærker, at de reformer og investeringer, der påberåbes som begrundelse for en sådan forlængelse, i høj grad er afhængige af reformer, der allerede er godkendt under genopretnings- og resiliensfaciliteten; fremhæver betydningen af og behovet for reformer og investeringer, der bidrager positivt til medlemsstaternes potentielle BNP-vækst; opfordrer Kommissionen til at foretage indgående efterfølgende evaluering af virkningen af de aftalte investeringer og reformer med hensyn til at støtte finanspolitisk holdbarhed, øge økonomiens vækstpotentiale, indfri EU's fælles prioriteter og de landespecifikke henstillinger og sikre det nødvendige niveau af nationalt finansierede offentlige investeringer;

31.bemærker, at ifølge Kommissionens vurdering stemmer kun otte ud af de sytten fremlagte udkast til budgetplaner overens med de finanspolitiske henstillinger i den nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag; beklager, at syv planer blev vurderet som ikke værende i fuld overensstemmelse med henstillingerne, en som i strid med henstillingerne og en som i risiko for at være i strid med henstillingerne; er bekymret over, at seks medlemsstater har forelagt udkast til budgetplaner med en årlig eller kumulativ stigning i udgifterne ud over deres fastsatte lofter;

32.noterer sig Kommissionens prognose, at implementeringen af gennemførelsen af den reviderede forvaltningsramme forventes at føre til en reduktion af den primære strukturelle saldo for euroområdet som helhed på 0,5% af BNP i 2024 og 0,25% af BNP i 2025; noterer sig Kommissionens vurdering af, at dette er i overensstemmelse med processen for udbygning af den finanspolitiske holdbarhed og støtte til den igangværende inflationsdæmpende proces, da den økonomiske usikkerhed fortsat er høj; bemærker, at BNP-væksten fortsat vil støtte den finanspolitiske konsolidering i hele EU; opfordrer til finanspolitikker, der genskaber stabilitet og samtidig fremmer innovation, industriel konkurrenceevne og langsigtet økonomisk vækst; understreger behovet for at skabe yderligere finanspolitisk råderum til at tackle fremtidige udfordringer og potentielle kriser og samtidig bevare et tilstrækkeligt investeringsniveau til at støtte og fremme bæredygtig og inklusiv vækst, industrialisering og velstand for alle;

33.mener, at en virkningsfuld implementering af de finanspolitiske regler er nødvendig, men ikke i sig selv tilstrækkeligt til hverken at opnå en vedvarende optimal finanspolitisk kurs eller en høj levestandard for alle europæiske borgere; bemærker, at den finanspolitiske kurs stadig forventes at være meget uensartet på tværs af medlemsstaterne i 2025; opfordrer Kommissionen til at afsøge ideer til en mekanisme, der kan bidrage til at sikre, at det samlede EU's placering i konjunkturforløbet til enhver tid er passende i forhold til de makroøkonomiske udsigter;

34.minder om, at det finanspolitiske pres i 2025 ifølge Kommissionen delvis vil blive opvejet af en lille stigning i investeringerne, der finansieres af både de nationale budgetter og tilskud fra genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler; understreger genopretnings- og resiliensfacilitetens rolle med hensyn til at imødekomme EU's investeringsbehov og bemærker, at den udløber ved udgangen af 2026, hvilket kan føre til et fald i de offentlige investeringer i fælles europæiske prioriteter;

35.opfordrer Kommissionen til at indlede drøftelser om at afhjælpe det betydelige investeringskløft i EU og reducere låneomkostningerne, styrke den finansielle stabilitet og muliggøre strategiske investeringer i overensstemmelse med EU's mål og med henblik på levering af europæiske offentlige goder såsom forsvarsmidler for at matche behovene i en situation med voksende trusler og sikkerhedsudfordringer; opfordrer til, at der gøres fuld brug af de effektivitetsgevinster, der kan opstå som følge af leveringen af europæiske offentlige goder på EU-plan gennem en effektiv koordinering af investeringsprioriteterne mellem medlemsstaterne; der henviser til, at disse rammer i relevant omfang bør styrkes ved hjælp af investeringsinstrumenter og -værktøjer på EU-plan, der er udformet med henblik på at minimere omkostningerne for EU's skatteydere og maksimere effektiviteten i tilvejebringelse af europæiske offentlige goder;

36.minder om, at EU-finansiering skal ledsages af solide kontrolmekanismer, som sikrer gennemsigtighed, regnskabspligt og effektiv brug af midlerne, så der ikke indtræffer vilkårlige stigninger af de offentlige udgifter;

37.opfordrer medlemsstaterne til at fremme investeringsudgifter, der giver et positivt afkast; anerkender Draghi-rapportens vurdering af, at omkring fire femtedele af de produktive investeringer vil blive foretaget af den private sektor i EU, mens offentlige investeringer også vil spille en katalysatorrolle; glæder sig over Kommissionens initiativ til at foreslå en konkurrenceevnefond under den nye flerårige finansielle ramme og opfordrer den til at gøre fuld brug af finansielle garantier for at mobilisere private investeringer; understreger, at medlemsstaterne skal intensivere deres indsats, navnlig budgetindsatsen, for at fremskynde innovation, digitalisering, uddannelse og dekarbonisering, styrke den europæiske konkurrenceevne og mindske afhængigheden;

38.bemærker, at andelen af "fuldt ud gennemførte" landespecifikke henstillinger faldt fra 18,1 % (i perioden 2011-2018) til 13,9 % (i perioden 2019-2023); minder om, at gennemførelsen af henstillingerne, herunder hvad angår effektivitet i det offentlige forbrug, udgør en central del af at kunne opnå finanspolitisk holdbarhed og imødegå makroøkonomiske ubalancer; slår til lyd for en mere effektiv gennemførelse af de landespecifikke henstillinger og de relevante reformer; opfordrer til, at man undersøger mulighederne for at øge andelen af "fuldt ud gennemførte" landespecifikke henstillinger; opfordrer Kommissionen til at knytte de landespecifikke henstillinger tættere sammen med de respektive landerapporter; opfordrer til, at virkningen af reformer og fremskridtene med hensyn til at mindske de konstaterede investeringsmangler evalueres; opfordrer til større gennemsigtighed i udarbejdelsen af landespecifikke henstillinger;

39.gentager i den forbindelse, at de landespecifikke henstillinger bør styrkes ved at fokusere på et begrænset antal udfordringer, navnlig specifikke medlemsstaters strukturelle udfordringer og EU's fælles prioriteter, med henblik på at fremme en sund og inklusiv økonomisk vækst, styrke konkurrenceevnen og den makroøkonomiske stabilitet, fremme den grønne og den digitale omstilling og sikre social retfærdighed mellem generationerne;

40.minder om medlemsstaternes tilsagn om i deres nationale finanspolitiske planer at efterleve de relevante, landespecifikke henstillinger i både deres økonomiske og sociale dimensioner som udtrykt under det europæiske semester; bemærker, at Kommissionen har fundet landespecifikke henstillinger, der ikke er blevet håndteret, i de nationale finanspolitiske planer;

41.fremhæver betydningen af de landespecifikke henstillinger med hensyn til at tackle de mere langsigtede drivkræfter for finanspolitisk bæredygtighed, herunder bæredygtighed og passende tilvejebringelse af offentlige pensionssystemer, sundheds- og langtidsplejesystemer i lyset af demografiske udfordringer såsom aldrende befolkninger og beredskab over for ugunstige udviklinger, herunder klimarelaterede fysiske risici; understreger relevansen af de landespecifikke henstillinger med hensyn til at tackle stabiliteten på boligmarkedet med henblik på at bidrage til EU's økonomiske modstandsdygtighed;

42.pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.