1.mener, at Kommissionen og medlemsstaterne i overensstemmelse med handlingsplanen fra marts 2021 og La Hulpe-erklæringen bør øge deres indsats for at gennemføre den europæiske søjle for sociale rettigheder for at nå de overordnede mål for 2030; opfordrer Kommissionen til at sikre, at den fælles beskæftigelsesrapport 2026 analyserer gennemførelsen af alle principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder i overensstemmelse med forordning (EU) 2024/1263 og indeholder en analyse af den sociale dimension af de mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag vedrørende social modstandsdygtighed, herunder den europæiske søjle for sociale rettigheder; glæder sig i den forbindelse over bebudelsen af en ny handlingsplan for gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder Ursula von der Leyen: "Europas valg – politiske retningslinjer for den næste Europa-Kommission 2024-2029", den 18. juli 2024. for 2025 for at sætte nyt skub i de sociale fremskridt; glæder sig over, at næsten alle medlemsstater forventes at øge de offentlige investeringer i 2025, hvilket er nødvendigt for at sikre adgang til offentlige tjenester af god kvalitet og nå målene i den europæiske søjle for sociale rettigheder; minder om, at medlemsstaterne indtil den 31. december 2026 kan benytte genopretnings- og resiliensfaciliteten inden for det anvendelsesområde, der er defineret i forordning (EU) 2021/241 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten (EUT L 57 af 18.2.2021, s. 17, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2021/241/oj)., i forbindelse med politikker for bæredygtig og inklusiv vækst og næste generation;

2.understreger vigtigheden af at bruge den sociale resultattavle og rammen for social konvergens til at kortlægge risici og spore fremskridt med hensyn til at reducere uligheder, styrke sociale beskyttelsessystemer og fremme anstændige arbejdsvilkår og støtteforanstaltninger, hvorigennem arbejdstagerne kan tackle omstillingerne; understreger, at det i denne forbindelse er nødvendigt at sikre et bæredygtigt, retfærdigt og inklusivt Europa, hvor sociale rettigheder beskyttes fuldt ud og på samme niveau som økonomiske friheder; minder om, at EU-borgerne peger på et socialt Europa som en af deres prioriteter;

3.beklager, at der mangler data om og analyser af velstandsulighed og -koncentration i EU, eftersom dette er en af hovedårsagerne til fattigdom; påpeger, at ifølge Distributional Wealth Accounts, et datasæt udviklet af Det Europæiske System af Centralbanker, besad den rigeste tiendedel af befolkningen i fjerde kvartal af 2023 56 % af velstanden, mens den fattigste halvdel kun besad 5 %;

4.glæder sig over, at der i den fælles beskæftigelsesrapport 2025 er medtaget en analyse af verdensmålenes og de europæiske ligestillingsstrategiers positive bidrag, og opfordrer Kommissionen til at sikre, at den fælles beskæftigelsesrapport 2026 både kommer til at indeholde et afsnit, der analyserer fremskridtene med hensyn til de verdensmål, som vedrører beskæftigelse og socialpolitik, og et andet om fremskridtene med hensyn til at eliminere social forskelsbehandling og forskelsbehandling på arbejdsmarkedet i tråd med strategien for ligestilling mellem kønnene 2020-2025, EU's handlingsplan for bekæmpelse af racisme 2020-2025, EU's strategiske ramme for romaernes ligestilling, integration og deltagelse 2020-2030, strategien for ligestilling af LGBTIQ-personer 2020-2025 og strategien for rettigheder for personer med handicap 2021-2030;

5.opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre de ajourførte beskæftigelsesretningslinjer med vægt på uddannelse for alle, nye teknologier såsom AI og nylige politiske initiativer vedrørende platformsarbejde, økonomisk overkommelige og anstændige boliger og håndtering af mangel på arbejdskraft og færdigheder med henblik på en styrkelse af den demokratiske beslutningstagning;

6.gentager, at det er vigtigt at investere i udvikling af arbejdsstyrkens kvalifikationer og erhvervsuddannelse og at sikre beskæftigelse af høj kvalitet med vægt på den enkeltes ret til uddannelse og livslang læring; opfordrer medlemsstaterne til at udvikle omskolings- og opkvalificeringsforanstaltninger i samarbejde med lokale interessenter, herunder uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarkedets parter, for at styrke forbindelsen mellem uddannelsessystemerne og arbejdsmarkedet og foregribe arbejdsmarkedets behov; glæder sig over, at beskæftigelsesresultaterne for nyuddannede fra erhvervsrettede uddannelser (VET) fortsat forbedres i hele EU; er bekymret over unges faldende uddannelsesmæssige præstationer, navnlig hvad angår grundlæggende færdigheder; glæder sig i denne henseende over bebudelsen af en handlingsplan for grundlæggende færdigheder og en strategisk plan for STEM-uddannelser; opfordrer medlemsstaterne til at investere i programmer for at give de lærende de grundlæggende, digitale og tværgående færdigheder, der er nødvendige for arbejdsmarkedet og dets digitalisering og for at de kan bidrage meningsfuldt til samfundet; minder om den vigtige rolle, som Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen kan spille med hensyn til at støtte og omskole arbejdstagere, der er blevet afskediget som følge af større omstruktureringer;

7.glæder sig over bebudelsen af en køreplan for kvalitetsjob, som skal sikre en retfærdig omstilling for alle; opfordrer Kommissionen til i denne køreplan at medtage overvejelser om foranstaltninger vedrørende brugen af AI og algoritmisk styring på arbejdsmarkedet, således at nye teknologier udnyttes til at forbedre arbejdsvilkårene og produktiviteten, samtidig med at arbejdstagernes rettigheder og balancen mellem arbejdsliv og privatliv respekteres, jf. den fælles beskæftigelsesrapport Kommissionens forslag af 17. december 2024 til Rådets og Kommissionens fælles rapport om beskæftigelsen (COM(2024)0701).;

8.understreger, at reaktionen på arbejdskraftmanglen i Den Europæiske Union også indebærer forbedring og fremme af arbejdskraftens mobilitet inden for Unionen; opfordrer medlemsstaterne til at styrke og lette anerkendelsen af færdigheder og kvalifikationer i Unionen, herunder tredjelandsstatsborgeres; opfordrer Kommissionen til at analysere effektiviteten af Det Europæiske Arbejdsformidlingsnets (Eures') platform med henblik på en eventuel revision af dens drift;

9.bemærker, at antallet af unge, der forlader uddannelsessystemet tidligt, personer med et lavere uddannelsesniveau, unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET'er), og iblandt disse sårbare grupper som romaer, kvinder, ældre, lavt- og mellemkvalificerede personer, personer med handicap og personer med indvandrer- eller minoritetsbaggrund alt efter den landespecifikke kontekst fortsat er højt i adskillige medlemsstater trods en faldende tendens i Den Europæiske Union; opfordrer medlemsstaterne til at styrke ungdomsgarantien, jf. princip 4 i den europæiske søjle for sociale rettigheder, med henblik på at støtte unge i nød gennem hele deres personlige og faglige udvikling; gentager den centrale rolle, som erhvervsuddannelse spiller med hensyn til at levere den viden, de færdigheder og de kompetencer, som unge, der debuterer på arbejdsmarkedet, behøver; understreger behovet for at investere i erhvervsrettede uddannelsers kvalitet og tiltrækningskraft gennem Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+); minder derfor om behovet for at håndtere denne situation og udvikle løsninger til at holde unge i uddannelse eller beskæftigelse og om vigtigheden af at sikre deres adgang til praktikophold og lærlingeuddannelser, så de kan opnå deres første erhvervserfaring og få en lettere overgang fra uddannelse til beskæftigelse, og af at skabe arbejdsvilkår, der gør det muligt for en aldrende arbejdsstyrke at forblive på arbejdsmarkedet;

10.mener, at personer med handicap, navnlig kvinder med handicap, selv om situationen er blevet bedre, stadig oplever betydelige forhindringer på arbejdsmarkedet, og at der derfor er behov for erhvervsuddannelse og digital uddannelse og samtidig hermed at fremme inklusionen af personer med handicap, idet der fokuseres på den inaktive arbejdsstyrke og grupper med lav arbejdsmarkedsdeltagelse, herunder kvinder, unge, ældre arbejdstagere og personer med kroniske sygdomme; opfordrer Kommissionen til at ajourføre EU's handicapstrategi med nye flagskibsinitiativer og -foranstaltninger fra 2025 og frem, såsom en europæisk beskæftigelses- og færdighedsgaranti for personer med handicap og udveksling af bedste praksis såsom handicapkortet, navnlig for at tilgodese social inklusion af og en uafhængig tilværelse for personer med handicap og herunder sikre deres adgang til uddannelse og beskæftigelse af høj kvalitet gennem vejledning om bibeholdelse af handicapydelser;

11.udtrykker bekymring over, at romaer fortsat står over for betydelige hindringer for beskæftigelse, med vedvarende fordomme, der begrænser deres muligheder; bemærker, at EU's strategiske ramme for romaernes ligestilling, integration og deltagelse fremhæver manglende fremskridt med hensyn til adgang til beskæftigelse, og at en stigende andel af unge romaer ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse; understreger rammens mål om at halvere forskellen i beskæftigelsesfrekvens mellem romaer og den generelle befolkning og sikre, at mindst 60 % af romaerne er i lønnet arbejde senest i 2030; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at vedtage en integreret, ligestillingsfokuseret tilgang og sikre, at offentlige politikker og tjenester rent faktisk når ud til alle romaer, herunder dem, der bor i fjerntliggende landdistrikter;

12.understreger behovet for at være opmærksom på de sociale og miljømæssige aspekter af konkurrenceevne og understreger behovet for investeringer i uddannelse for alle for at sikre universel adgang til offentlige uddannelses- og erhvervsuddannelsesprogrammer af høj kvalitet og bæredygtig praksis til fremme af inklusiv vækst; understreger, at arbejdsmarkedets parter bør spille en central rolle med hensyn til at afdække og rette op på færdighedsbehov i hele EU;

13.opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at medtage specifikke henstillinger om økonomisk overkommelige boliger i det europæiske semester og fremme boliginvesteringer; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sikre, at boliginvesteringer støtter langsigtede boligløsninger af høj kvalitet, som lav- og mellemindkomsthusholdninger faktisk har råd til, og fremhæver, at investeringer i sociale og betalbare boliger er en afgørende faktor for at sikre og forbedre livskvaliteten for alle; understreger behovet for en bedre anvendelse af EU-midler, f.eks. gennem Den Europæiske Investeringsbanks finansielle instrumenter, navnlig for at støtte investeringer med henblik på at øge bygningers energieffektivitet; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe afgørende foranstaltninger til at foretage en vurdering af Unionens politikker, fonde og flaskehalse for at gøre det lettere at opføre, ombygge og renovere tilgængelige, økonomisk overkommelige og energieffektive boliger, herunder sociale boliger, der opfylder behovene hos unge, personer med nedsat mobilitet, lav- og mellemindkomstgrupper, udsatte familier og personer i mere sårbare situationer, og samtidig hermed beskytte boligejere og personer, der ønsker at blive boligejere, mod et yderligere fald i udbuddet;

14.glæder sig over den bebudede europæiske plan for økonomisk overkommelige boliger, der skal støtte medlemsstaterne i at håndtere boligkrisen og huslejernes himmelflugt; opfordrer Kommissionen til at vurdere og offentliggøre, hvilke potentielle hindringer i statsstøttereglerne der påvirker tilgængeligheden af boliger; minder om, at målet med Den Sociale Klimafond er at yde økonomisk støtte til medlemsstaterne fra 2026 for at støtte sårbare husholdninger, navnlig i form af foranstaltninger og investeringer med det formål at øge bygningers energieffektivitet, dekarbonisere opvarmning og køling af bygninger og integrere produktion og lagring af vedvarende energi i bygninger;

15.mener, at hjemløshed er et dramatisk socialt problem i EU; opfordrer til en fælles definition af hjemløshed i EU for at gøre det muligt at foretage en systematisk sammenligning og vurdering af omfanget af hjemløshed i de enkelte EU-medlemsstater; opfordrer Kommissionen til at udvikle en strategi og arbejde hen imod at udrydde hjemløshed i EU senest i 2030 ved at fremme adgangen til betalbare og anstændige boliger og til sociale tjenester af høj kvalitet; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gøre bedre brug af de tilgængelige EU-instrumenter, herunder ESF+, til dette formål Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse af 13. december 2023 om En EU-ramme for nationale strategier for hjemløse baseret på "Housing First"-princippet (EUT C, C/2024/1567, 5.3.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/1567/oj).;

16.opfordrer medlemsstaterne til at udforme nationale hjemløshedsstrategier; glæder sig over hensigten om at fremsætte en rådshenstilling om hjemløshed Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse af 13. december 2023 om En EU-ramme for nationale strategier for hjemløse baseret på "Housing First"-princippet.; opfordrer indtrængende Kommissionen til yderligere at øge ambitionerne for den europæiske platform for bekæmpelse af hjemløshed;

17.mener, at der er et presserende behov for en EU-indsats for at tackle de vedvarende høje niveauer af fattigdom og social udstødelse i EU, især blandt børn, unge og ældre, personer med handicap, personer født uden for EU, LGTBI og romasamfund, understreger, at adgang til sociale tjenester af høj kvalitet bør prioriteres, og bør sikre energisikkerhed for sårbare husstande; opfordrer Kommissionen til at vedtage den første EU-strategi til bekæmpelse af fattigdom nogensinde;

18.minder om Unionens målsætning om omstilling fra institutionel pleje til lokalsamfunds- eller familiebaseret pleje; opfordrer Kommissionen til at fremlægge en handlingsplan for afinstitutionalisering; understreger, at denne handlingsplan bør omfatte alle grupper, der stadig bor på institutioner, herunder børn, personer med handicap, personer med mentale sundhedsproblemer, personer, der er ramt af hjemløshed, og ældre; opfordrer medlemsstaterne til at gøre fuld brug af ESF+-midlerne samt andre relevante europæiske og nationale midler med henblik på at afslutte afinstitutionaliseringsprocessen for at sikre, at alle EU-borgere kan leve i et familie- eller lokalmiljø;

19.opfordrer Kommissionen til at fremlægge en europæisk handlingsplan for mental sundhed i overensstemmelse med sine seneste henstillinger Kommissionens meddelelse af 7. juni 2023 om en samlet tilgang til mental sundhed (COM(2023)0298).; opfordrer medlemsstaterne til at styrke adgangen til tjenester for mental sundhed og programmer for følelsesmæssig støtte for alle, navnlig børn, unge og ældre; anmoder om en bedre anvendelse af den sociale resultattavles indikatorer til at håndtere indvirkningen af usikre levevilkår og usikkerhed på den mentale sundhed;

20.opfordrer Kommissionen til at tackle ensomhed ved at fremme en helhedsorienteret EU-strategi for ensomhed og adgang til professionel pleje; opfordrer til, at der med denne EU-strategi også tages fat på de socioøkonomiske konsekvenser, som ensomhed har for produktiviteten og trivslen, ved at tackle problemer såsom isolation i landdistrikter; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til fortsat at gennemføre Rådets henstilling om adgang til økonomisk overkommelig langtidspleje af høj kvalitet med henblik på at sikre adgang til kvalitetspleje og samtidig sikre anstændige arbejdsvilkår for arbejdstagere i plejesektoren samt for uformelle plejere;

21.erkender, at 44 millioner europæere, hvoraf størstedelen kvinder, er hyppige uformelle langtidsplejere Europa-Kommissionen: Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion: "Long-term care report – Trends, challenges and opportunities in an ageing society" (rapport om langtidspleje – tendenser, udfordringer og muligheder i et aldrende samfund). Vol. I, Publikationskontoret, 2021, https://data.europa.eu/doi/10.2766/502671.;

22.anerkender den unikke rolle, som plejere har i samfundet, og selv om definitionen af formelle omsorgspersoner ikke er harmoniseret inden for EU, beskæftiger langtidsplejesektoren 6,4 millioner mennesker i hele EU;

23.er bekymret over, at 94,6 millioner mennesker i EU i 2023 stadig var truet af fattigdom eller social udstødelse; understreger, at uden et paradigmeskift i tilgangen til fattigdomsbekæmpelse vil EU og dets medlemsstater ikke nå deres mål for nedbringelse af fattigdom; mener, at bebudelsen af den første EU-strategi for bekæmpelse af fattigdom nogensinde er et skridt i den rigtige retning for at vende tendensen, men at strategien skal indeholde en omfattende tilgang til at tackle de flerdimensionelle aspekter af fattigdom og social udstødelse med konkrete handlinger, en stærk gennemførelse og overvågning; opfordrer til, at denne strategi skal indbefatte alle mennesker, der oplever fattigdom og social udstødelse, først og fremmest de dårligst stillede, men også specifikke foranstaltninger for forskellige grupper såsom personer, der oplever fattigdom, selv om de er i arbejde, hjemløse, personer med handicap, eneforsørgerfamilier og frem for alt børn for at bryde den onde cirkel med fattigdom på en bæredygtig måde; understreger, at gennemførelsen af direktivet om passende mindstelønninger vil være afgørende for at forebygge og bekæmpe fattigdomsrisici blandt arbejdstagere og samtidig styrke incitamenterne til at arbejde, og hilser det velkommen, at flere medlemsstater har ændret eller planlægger at ændre deres rammer for mindstelønninger; er bekymret over stigningen i atypiske beskæftigelsesformer, hvor sandsynligheden for, at arbejdstagerne rammes af fattigdom blandt personer i arbejde og ikke er tilstrækkeligt juridisk beskyttet, er større;

24.gentager sin opfordring til Kommissionen om nøje at overvåge gennemførelsen af børnegarantien i alle medlemsstater som led i det europæiske semester og de landespecifikke henstillinger; gentager sin opfordring til at forhøje finansieringen af den europæiske børnegaranti med et særskilt budget på mindst 20 mia. EUR og til, at alle medlemsstater afsætter mindst 5 % af de ESF+-midler, som de er blevet tildelt, til bekæmpelse af børnefattigdom og fremme af børns velfærd; mener, at medlemsstaternes budgetmæssige overholdelse af ESF+-forordningens minimumskrav for tildeling af midler til bekæmpelse af børnefattigdom Artikel 7, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1057 af 24. juni 2021 om oprettelse af Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) (EUT L 231 af 30.6.2021, s. 21, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2021/1057/oj). bør fremgå af de landespecifikke henstillinger; opfordrer Kommissionen til at afsætte et ambitiøst budget til børnegarantien i den næste FFR med henblik på at imødegå den voksende udfordring med børnefattigdom og social udstødelse;

25.er bekymret over nationale politikker, der skaber huller i sundhedsdækningen og øger ulighederne både i og mellem medlemsstaterne; advarer om, at det også underminerer gennemførelsen af princip 16 i den europæiske søjle for sociale rettigheder og af verdensmål 3.8 om universel sygesikring samt den europæiske søjle for sociale rettigheders overordnede mål om at fremme opadgående social konvergens i EU og ikke lade nogen i stikken; mener, at de indikatorer, der anvendes i den sociale resultattavle, ikke giver en fuldstændig forståelse af den økonomiske overkommelighed af sundhedsydelser;

26.understreger, at arbejdsgiverne skal fremme forbindelser på tværs af generationer i virksomheder og læring mellem yngre og ældre personer og omvendt; understreger, at en aldrende arbejdsstyrke kan hjælpe en virksomhed med at udvikle nye produkter og tjenester for at tilpasse sig behovene i et aldrende samfund på en mere kreativ og produktiv måde; opfordrer endvidere til at skabe incitamenter for at tilskynde til frivilligt arbejde og mentorordninger for at sikre videnoverførsel mellem generationer;

27.advarer om, at reallønnen ifølge ECB's rapporter stadig er under niveauet inden pandemien, mens produktiviteten var nogenlunde den samme; er enig i, at der hermed er et vist rum for en ikke-inflationær genopretning af reallønnen, og advarer om, at hvis reallønnen ikke genoprettes, vil det øge risikoen for langvarig økonomisk svaghed, hvilket kan medføre areffekter, som vil skade produktiviteten i euroområdet i forhold til andre dele af verden yderligere; mener, at bedre håndhævelse af mindstelønningerne og styrkelse af den kollektive overenskomstdækningsgrad kan have en gavnlig effekt på lønuligheden, især ved at hjælpe mere sårbare arbejdstagere i bunden af lønskalaen, som sakker længere og længere agterud;

28.opfordrer medlemsstaterne til at sikre anstændige arbejdsvilkår, herunder bl.a. anstændige lønninger, adgang til social beskyttelse, muligheder for livslang læring, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, en god balance mellem arbejdsliv og privatliv og retten til at være offline, rimelige arbejdstider, arbejdstagerrepræsentation, demokrati på arbejdspladsen og kollektive overenskomster, opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at fremme demokrati på arbejdspladsen, social dialog og kollektive overenskomstforhandlinger og til at beskytte arbejdstagernes rettigheder, navnlig i forbindelse med den grønne og den digitale omstilling, sikre lige løn for lige arbejde uanset køn, øge løngennemsigtigheden og bekæmpe kønsbaseret ulighed for at sætte en stopper for kønsbestemte lønforskelle i EU;

29.minder om, at det er vigtigt at forbedre selvstændiges adgang til social beskyttelse, og opfordrer Kommissionen til at overvåge medlemsstaternes nationale planer for gennemførelse af Rådets henstilling af 8. november 2019 om adgang til social beskyttelse for arbejdstagere og selvstændige EUT C 387 af 15.11.2019, s. 1. som led i de landespecifikke henstillinger; minder i den forbindelse – idet andelen af selvstændige erhvervsdrivende i den kulturelle og kreative sektor er mere end dobbelt så stor som i den almindelige befolkning – om de 13 initiativer i Kommissionens svar af 21. februar 2024 på Europa-Parlamentets beslutning af 21. november 2023 om en EU-ramme for kunstnere og arbejdstageres samfunds- og erhvervsmæssige situation i de kulturelle og kreative sektorer Europa-Parlamentets beslutning af 21. november 2023 med henstillinger til Kommissionen om en EU-ramme for kunstnere og arbejdstageres samfunds- og erhvervsmæssige situation i de kulturelle og kreative sektorer (EUT C, C/2024/4208, 24.7.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/4208/oj)., og opfordrer Kommissionen til at begynde at gennemføre dem i samarbejde med medlemsstaterne;

30.opfordrer til gennemførelse af politikker, der fremmer balancen mellem arbejdsliv og privatliv og retten til at være offline med henblik på at forbedre livskvaliteten for alle familier og arbejdstagere, for at sikre gennemførelsen af direktivet om balance mellem arbejdsliv og privatliv Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1158 af 20. juni 2019 om balance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner og om ophævelse af Rådets direktiv 2010/18/EU (EUT L 188 af 12.7.2019, s. 79, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2019/1158/oj). og af den europæiske plejestrategi; opfordrer Kommissionen til at fremsætte et forslag vedrørende telearbejde og retten til at være offline samt et forslag om indførelse af et europæisk kort for alle typer af store familier og en europæisk handlingsplan for enlige forældre, som giver uddannelsesmæssige og sociale fordele; opfordrer sluttelig til initiativer til bekæmpelse af udelukkelse fra arbejdsstyrken som følge af længere perioder med sygeorlov, til at tilpasse arbejdspladsen, fremme fleksible arbejdsvilkår og udvikle strategier til støtte for arbejdstagernes tilbagevenden efter længere fraværsperioder;

31.opfordrer til prioritering af de demografiske udfordringer i EU's samhørighedspolitik og til konkrete foranstaltninger på EU-plan og nationalt plan; opfordrer Kommissionen til at udråbe et "europæisk demografisk år" og prioritere udviklingen af Kommissionens meddelelse om udnyttelse af talent i Europas regioner og "Talent Booster-mekanismen" for at fremme den sociale sammenhængskraft og til at øge finansieringen til landdistrikter og fjerntliggende områder og regioner med stor affolkning gennem støtte til at skabe job af høj kvalitet, offentlige tjenester, lokale udviklingsprojekter og grundlæggende infrastruktur, der fremmer befolkningens "ret til at forblive", navnlig for de unges vedkommende; fremhæver vigtigheden af at indføre specifikke foranstaltninger til at afhjælpe regionale uligheder med hensyn til uddannelse og sikre, at alle har lige adgang til økonomisk overkommelig uddannelse af høj kvalitet;

32.er bekymret over, at flere befolkningsgrupper, herunder kvinder, ældre, lavt- og mellemkvalificerede personer, personer med handicap og personer med indvandrer- eller minoritetsbaggrund trods forbedringer stadig er væsentligt underrepræsenteret på EU's arbejdsmarked; advarer om, at de uddannelsesmæssige uligheder er blevet større, hvilket yderligere forværrer sårbarhederne hos studerende fra vanskelige kår eller med migrantbaggrund; påpeger, at personer med indvandrer- eller minoritetsbaggrund ifølge den fælles beskæftigelsesrapport i væsentlig grad kan drage fordel af målrettede foranstaltninger med henblik på at afhjælpe misforholdet mellem udbudte og efterspurgte færdigheder, forbedre deres sprogfærdigheder og bekæmpe forskelsbehandling; understreger, at det er vigtigt at styrke indsatsen for at gennemføre handlingsplanen for integration og inklusion 2021-2027, som udgør en fælles politikramme til støtte for medlemsstaternes udvikling af nationale politikker for integration af migranter;

33.opfordrer Kommissionen og Rådet til at prioritere en reduktion af de administrative byrder med henblik på forenkling, idet arbejdsstandarder og sociale standarder respekteres; mener, at bedre støtte til SMV'er og nuværende og potentielle iværksættere vil forbedre EU's konkurrencedygtighed og langsigtede bæredygtighed, fremme innovation og skabe kvalitetsjob; bemærker, at SMV'er og selvstændige erhvervsdrivende i alle sektorer er af afgørende betydning for EU's økonomiske vækst og dermed for finansieringen af socialpolitikker; opfordrer indtrængende til gennemførelse af specifikke anbefalinger med henblik på at forbedre det indre marked; noterer sig Kommissionens offentliggørelse af "konkurrenceevnekompasset" den 29. januar 2025 Kommissionens meddelelse af 29. januar 2025 med titlen "Et konkurrenceevnekompas for EU" (COM(2025)0030).;

34.opfordrer Kommissionen til at foretage konkurrenceevnetjek af alle nye lovgivningsforslag, hvorved der tages højde for EU-lovgivningens samlede indvirkning på virksomheder, samt af andre EU-politikker og -programmer;

35.mener, at socialøkonomien er et væsentligt element i EU's sociale markedsøkonomi og en drivkraft for gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder og målene heri, som ofte giver beskæftigelse til sårbare og udstødte grupper; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke deres støtte til alle socialøkonomiske virksomheder, men navnlig dem, der ikke arbejder med gevinst for øje, som fremhævet i handlingsplanen for den sociale økonomi 2021 og Liègekøreplanen for den sociale økonomi, med henblik på at fremme anstændigt og inklusivt arbejde af høj kvalitet og den cirkulære økonomi, tilskynde medlemsstaterne til at lette adgangen til finansiering og øge socialøkonomiske aktørers synlighed; opfordrer Kommissionen til at undersøge innovative finansieringsmekanismer for at støtte udviklingen af den sociale økonomi i Europa Europa-Parlamentets beslutning af 6. juli 2022 om EU-handlingsplanen for den sociale økonomi (EUT C 47 af 7.2.2023, s. 171). og fremme et dynamisk og inklusivt erhvervsklima;

36.mener, at medlemsstaterne i dette overgangsår med gennemførelsen af de reviderede regler for økonomisk styring bør lade den finanspolitiske ansvarlighed gå hånd i hånd med bæredygtig og inklusiv vækst og beskæftigelse, og bemærker, at inddragelsen af arbejdsmarkedets parter, herunder i udviklingen af mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag, bør styrkes for at bidrage til målene for den nye ramme for økonomisk styring;

37.hilser det velkommen, at de mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag under den nye ramme for økonomisk styring skal omfatte reformer og investeringer som modsvarer de vigtigste udfordringer, der er blevet afdækket inden for rammerne af den europæiske søjle for sociale rettigheder, med henblik på at fremme opadgående social konvergens;

38.er bekymret over, at graden af overholdelse af de landespecifikke henstillinger fortsat er lav; gentager derfor sin opfordring til, at medlemsstaterne gennemfører de landespecifikke henstillinger på effektiv vis med henblik på at fremme sundhedspleje og bæredygtige pensionssystemer i overensstemmelse med princip 15 og 16 i den europæiske søjle for sociale rettigheder og langsigtet velstand for alle borgere, idet der tages hensyn til sårbarheden hos de arbejdstagere, hvis karrierer er opsplittede, afbrudte og præget af jobskift; insisterer på, at Kommissionen skal styrke sin dialog med medlemsstaterne om gennemførelsen af eksisterende henstillinger og af beskæftigelsesretningslinjerne samt om nuværende eller fremtidige politiske tiltag til at tackle de udfordringer, som er blevet afdækket;

39.glæder sig over etableringen af en ramme til at afdække risici for social konvergens inden for det europæiske semester, noget som Europa-Parlamentet har slået kraftigt til lyd for; minder om, at Kommissionen i henhold til denne ramme vurderer risiciene for en opadgående social konvergens i medlemsstaterne og overvåger fremskridt med gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder på grundlag af den sociale resultattavle og principperne i rammen for social konvergens; glæder sig over, at den fælles beskæftigelsesrapport 2025 indeholder landespecifik analyse, som er baseret på principperne i rammen for social konvergens; opfordrer Kommissionen til at videreudvikle innovative kvantitative og kvalitative analyseværktøjer inden for denne nye ramme for at udnytte den optimalt i fremtidige cyklusser af det europæiske semester;

40.glæder sig over, at den første analyse, som bygger på principperne i rammen for social konvergens, peger på opadgående konvergens på arbejdsmarkedet i 2023 Kommissionens forslag af 17. december 2024 til Rådets og Kommissionens fælles rapport om beskæftigelsen (COM(2024)0701).; bemærker med bekymring, at beskæftigelsesresultaterne for underrepræsenterede grupper stadig skal forbedres, og at der fortsat forekommer risici for opadgående konvergens på europæisk plan for så vidt angår kompetenceudvikling, lige fra tidlige uddannelsestrin til livslang læring, og de sociale resultater af andelen af personer, som er i risiko for fattigdom og social udstødelse; opfordrer Kommissionen til yderligere at analysere disse risici for opadgående social konvergens i anden fase af analysen og til at drøfte de foranstaltninger, der er truffet, eller som påtænkes for at imødegå disse risici, med de berørte medlemsstater;

41.anerkender leveomkostningskrisen, som har øget presset på husholdningerne, og de stigende boligudgifter, der sammen med høje energiudgifter medvirker til høje niveauer af energifattigdom i hele EU; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at tage grundigt fat på de grundlæggende årsager til denne krise ved at prioritere politikker, der fremmer økonomisk modstandsdygtighed, social samhørighed og bæredygtig udvikling;

42.advarer om de sociale risici som følge af krisen i bilindustrien, som oplever et hidtil uset pres som følge af både eksterne og interne faktorer; opfordrer Kommissionen til at være opmærksom på denne sektor og styrke den sociale dialog og arbejdstagernes deltagelse i omstillingsprocesser; understreger det presserende behov for en koordineret EU-indsats via en taskforce for krisesituationer bestående af fagforeninger og arbejdsgivere til at reagere på den nuværende krise;

43.opfordrer Kommissionen til at overvåge data om omstrukturering og virkningen heraf beskæftigelsen, f.eks. ved hjælp af European Restructuring Monitor, for at lette foranstaltninger til støtte for omstrukturering og omstilling af arbejdsmarkedet, og til at overveje at fremhæve nationale foranstaltninger, der støtter en socialt ansvarlig måde at omstrukturere på, i det europæiske semester;

44.er bekymret over Kommissionens revision af resultattavlen for proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer (PMU), navnlig reduktionen af indikatorer vedrørende beskæftigelse og sociale indikatorer, som er afgørende for vurderingen af den sociale situation og arbejdsmarkedssituationen i medlemsstaterne; beklager, at ungdomsarbejdsløsheden ikke længere betragtes som en nøgleindikator på trods af dens relevans med hensyn til at afdække og tackle specifikke udfordringer på arbejdsmarkedet og indføre passende offentlige politikker; understreger, at indikatorer for sociale standarder bør tillægges større vægt i beslutningsprocessen; beklager, at Kommissionen ikke konsulterede Parlamentet på behørig vis, og minder Kommissionen om dens forpligtelse til tæt samarbejde med Parlamentet, Rådet og arbejdsmarkedets parter inden udarbejdelsen af PMU-resultattavlen og de makroøkonomiske og makrofinansielle indikatorer for medlemsstaterne; understreger, at gennemførelsen af principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder skal være en del af PMU-resultattavlen;

45.mener, at territorial og social sammenhængskraft er væsentlige elementer i dagsordenen for konkurrenceevne, og at lovgivning såsom det europæiske instrument for midlertidig støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation (SURE) fortsat er et positivt eksempel til inspiration for fremtidige EU-initiativer;

46.mener, at Kommissionen og medlemsstaterne bør sikre, at finanspolitikker under det europæiske semester støtter investeringer, som er i overensstemmelse med den europæiske søjle for sociale rettigheder, især på områder som anstændige og økonomisk overkommelige boliger, sundhedspleje, uddannelse og sociale beskyttelsessystemer af god kvalitet, da de er afgørende for den sociale sammenhængskraft og den langsigtede økonomiske bæredygtighed og for at tackle de udfordringer, som er blevet afdækket gennem sociale indikatorer;

47.understreger behovet for at tackle de centrale udfordringer, der i den sociale resultattavle er klassificeret som "kritiske" og "skal overvåges", herunder børn i risiko for fattigdom eller social udstødelse, forskellen i mænds og kvinders beskæftigelsesfrekvens, andel af befolkningen i husstande, hvor de samlede boligudgifter udgør 40 % eller mere af den disponible indkomst, børnepasning, langtidspleje, virkningen af sociale overførsler på nedbringelsen af fattigdom samt grundlæggende digitale færdigheder Kommissionens forslag af 17. december 2024 til Rådets og Kommissionens fælles rapport om beskæftigelsen (COM(2024)0701).;

48.understreger de negative konsekvenser, som leveomkostningskrisen har haft for personer med handicap;

49.opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at overveje robuste politikker, der sikrer rimelige lønninger og forbedrer arbejdsvilkårene, især for lavtlønnede arbejdstagere og arbejdstagere i usikre ansættelsesforhold;

50.understreger behovet for rettidige og harmoniserede data om socialpolitikker for at forbedre evidensbaseret politikudformning og målrettede sociale investeringer; opfordrer til at forbedre den sociale resultattavle for at dække de 20 principper i den europæiske søjle for sociale rettigheder gennem indførelse af indikatorer, som afspejler tendenser og årsager til ulighed, eksempelvis beskæftigelse af god kvalitet, velstandsfordeling, adgang til offentlige tjenester, tilstrækkeligt høje pensioner, andelen af hjemløse, mental sundhed og arbejdsløshed; minder om, at indikatoren for andelen af personer i risiko for fattigdom eller social udstødelse ikke afslører årsagerne til kompleks ulighed; opfordrer Kommissionen og EU-medlemsstaterne til at udvikle en robust europæisk ramme for indsamling af data om sociale tjenester med henblik på at overvåge investeringerne i og dækningen af sociale tjenester;

51.pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.