1.understreger, at truslerne mod det europæiske kontinents sikkerhed nu har nået det alvorligste niveau set siden Anden Verdenskrig; udtrykker dyb bekymring over de omsiggribende geopolitiske brud, autoritære magters ny-imperialistiske ambitioner om dominans, stormagters systemiske rivalisering, nationalistisk unilateralisme, den omsiggribende terrorisme, herunder den djihadistiske, tvangsfordrivelsen af civile og bevidst målretning mod civile og infrastruktur og visse ondsindede aktørers primære og stigende tyen til voldsanvendelse for at fremme deres politiske og økonomiske mål og interesser eller for at løse uoverensstemmelser;

2.udtrykker i denne forbindelse dyb bekymring over det åbenlyse skift i USA's holdning til Ruslands angrebskrig, som har omfattet åbenlys beskyldning af Ukraine for den igangværende krig, suspension af USA's militære bistand og forsøg på at tvinge Ukraine til at give afkald på sin legitime ret til selvforsvar; beklager kraftigt ethvert forsøg på at presse Ukraines lederskab til at overgive sig over for den russiske aggressor med det ene formål at bekendtgøre en "fredsaftale" og mener, at det aktuelle forsøg fra den amerikanske regerings side på at forhandle en våbenhvile- og fredsaftale uden inddragelse af EU, som i sidste ende vil skulle håndtere konsekvenserne, er kontraproduktivt, da det styrker den krigsførende part, hvilket viser, at aggressiv politik belønnes snarere end straffes; udtrykker forsigtig optimisme med hensyn til forslaget om en 30-dages våbenhvileaftale; minder om, at en våbenhvile kun kan være et effektivt redskab til at indstille fjendtlighederne, hvis aggressoren fuldt ud overholder den; forventer derfor, at Rusland accepterer den og følger den ved at indstille alle angreb på Ukraine, dets militære stillinger, dets civilbefolkning, dets infrastruktur og dets territorium; konkluderer ikke desto mindre, at der i betragtning af Ruslands krænkelser af tidligere aftaler kun kan opnås fred ved at styrke Ukraine gennem solide sikkerhedsgarantier; er omvendt af den opfattelse, at enhver løsning, der underminerer Ukraines legitime forhåbninger, f.eks. dets ret til at vælge sine egne sikkerhedsordninger, eller som er uden troværdige sikkerhedsgarantier, vil medføre en risiko for, at Ukraine og andre europæiske lande udsættes for nye angreb fra Rusland; beklager i denne forbindelse den amerikanske regerings stemmeafgivning på linje med den russiske regering i FN's Generalforsamling og FN's Sikkerhedsråd om resolutioner om treårsdagen for Ruslands angrebskrig mod Ukraine;

3.mener, at de geopolitiske brændpunkter i Ukraine, Mellemøsten, Det Sydkinesiske Hav og den indopacifiske region i stigende grad er indbyrdes forbundne, da navnlig Rusland og Kina styrker deres relationer og udgør betydelige trusler mod den globale fred og sikkerhed og den regelbaserede internationale orden, hvad det internationale samfund må og skal træde op imod; fremhæver stigningen i angreb og hybride anslag, der har til formål at undergrave demokratiske værdier og strukturer, bl.a. i forbindelse med valg, den folkelige samhørighed og borgernes tilslutning til EU-værdibaserede samfund og retsstatsprincippet; mener, at denne tendens må betragtes som et paradigmeskift, da den er modsat den logik, som ligger til grund for opbygningen af international sikkerhed på et grundlag af respekt for folkeretten, en regelbaseret international orden og multilateralisme;

4.anerkender, at de globale sikkerhedstrusler hele tiden ændrer sig, og fremhæver den afgørende rolle, som diplomati og udviklingssamarbejde spiller sammen med den militære indsats for at kunne opnå langsigtet international sikkerhed; bemærker imidlertid, at diplomatiske bestræbelser på at opbygge fred og sikkerhed i de seneste år kun har haft begrænset virkning; understreger, at varig verdensfred ikke kan opnås ved hjælp af militære foranstaltninger alene, men kræver samlede strategier, der tager fat på de grundlæggende årsager til ustabilitet såsom fattigdom, ulighed, statsmagtens uformåen og klimaforandringer; understreger, at EU-initiativet Global Gateway og andre udviklingsprogrammer bør tilpasses til sikkerhedsmålene og fremme modstandsdygtige samfund ved at fremme inklusiv økonomisk vækst, god forvaltningspraksis og menneskerettigheder;

5.glæder sig meget over hvidbogen om fremtiden for det europæiske forsvar 2030 JOIN(2025)0120., som udstikker en stærk og ambitiøs køreplan for styrkelsen af Europas sikkerhed; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemføre de forskellige ambitiøse elementer straks og hurtigst muligt, da Europa er nødt til at kunne afskrække aggressorer og forsvare sig på alle fronter, tage lederskab og handle hurtigt i sikkerhedsspørgsmål og fremstille forsvarsmateriel til sine egne behov;

6.fremhæver det absolutte behov for, at EU erkender og træder op imod konsekvenserne af de mange og konstant skiftende trusler mod dets sikkerhed og med henblik herpå anlægger nye, forbedrede politikker og tiltag, der sætter EU og dets medlemsstater i stand til kollektivt og på samordnet vis at styrke deres forsvar i Europa og dermed værne om alle medlemsstaternes og deres borgeres sikkerhed såvel som til at udbygge evnen til at sætte ind på verdensplan;

7.mener, at diplomati fortsat bør være en hjørnesten i EU's udenrigspolitik;

8.minder om vigtigheden af, at EU opnår større strategisk autonomi og forsvarsberedskab som skitseret i det Strategiske Kompas, for at sikre, at dets mål er afstemt efter medlemsstaternes kollektive interesser og den overordnede vision for EU's sikkerhed og forsvar; anerkender i den forbindelse, at nogle medlemsstater har mangeårig politisk tradition for militær neutralitet, og respekterer hver enkelt medlemsstats ret til at formulere sin egen sikkerhedspolitik;

9.understreger betydningen af at blive ved med at gøre artikel 42, stk. 7, i TEU om gensidig bistand operationel, hvad der vil skabe solidaritet mellem medlemsstaterne, navnlig dem, hvis geografiske placering eksponerer dem direkte for overhængende trusler og svært håndterlige forhold, uanset om de er NATO-medlemmer eller ej; opfordrer til konkrete skridt til formulering af en reel EU-solidaritetspolitik, herunder ved at præcisere de praktiske ordninger i tilfælde af, at en medlemsstat aktiverer artikel 42, stk. 7, i TEU, og vedrørende sammenhængen mellem artikel 42, stk. 7, i TEU og artikel 5 i den nordatlantiske traktat;

10.bemærker de generelt begrænsede fremskridt og utilstrækkelige investeringer i udviklingen af en fælleseuropæisk forsvarsevne, industriel kapacitet og forsvarsberedskab siden oprettelsen af FSFP for 25 år siden; noterer sig med beklagelse, at der trods ambitionen om at etablere en europæisk forsvarsunion som fastsat i artikel 42, stk. 2, i TEU fortsat savnes konkrete tiltag;

11.understreger, at vores alliance og samarbejde med USA fortsat er yderst vigtige, selv om vi styrker vores eget forsvar, og at det samme gælder koordineringen med NATO, både med hensyn til opbygning af kapacitet og udveksling af klassificerede oplysninger; anerkender, at USA's sikkerhedsprioriteter har ændret sig som følge af udfordringer i andre regioner, og at Europa derfor er nødt til at tage fuldt ansvar for sit eget forsvar;

12.fastholder, at det er nødvendigt at anlægge en reelt fælles tilgang, formulere fælles politikker og gøre fælles bestræbelser inden for forsvarsområdet samt tilstræbe et paradigmeskift inden for EU's FSFP, så Unionen sættes i stand til at handle beslutsomt og virkningsfuldt i sit nærområde og på globalt plan, stå vagt om sine værdier, interesser og borgere og fremme sine strategiske mål; understreger betydningen af, at EU fremstår som en stærk og samlet international aktør, der er i stand til at handle mere strategisk og selvstændigt, forsvare sig mod eventuelle fjendtlige angreb, støtte sine partnere og fremme fred, bæredygtig udvikling og demokrati; understreger, at det er yderst vigtigt, at EU og dets medlemsstater fortsætter arbejdet med at skabe en fælles strategisk kultur på sikkerheds- og forsvarsområdet; understreger nødvendigheden af, at medlemsstaterne indgår i kollektive betragtninger over fremtiden for deres afskrækkelsespolitikker og -doktriner såvel som tilpasning af disse til den nye sikkerhedssituation i Europa; understreger endvidere, at EU for at kunne formulere sammenhængende udenrigs- og forsvarspolitikker skal styrke sine demokratiske og uafhængige strukturer, beslutningsprocesser og operationelle autonomi;

13.glæder sig over kommissionsformandens mål om at skabe en ny æra for europæisk forsvar og sikkerhed ved at opbygge en ægte europæisk forsvarsunion; glæder sig over udpegelsen af Andrius Kubilius som den første kommissær nogensinde med ansvar for forsvar og rummet, med det opdrag at samarbejde med den højtstående repræsentant; glæder sig over offentliggørelsen af hvidbogen om fremtiden for det europæiske forsvar; understreger nødvendigheden af, at EU og dets medlemsstater i deres bestræbelser på at formulere konturerne for en europæisk forsvarsunion opstiller prioriteringer og forbereder fremtidige tiltag i den hensigt at sikre, at EU råder over et velfungerende militært beredskab, navnlig over for den russiske trussel, og for at afstive sin afskrækkelsesevne og udbygge sine operationelle kræfter til forsvar i krigstid såvel som til at opfylde civile og humanitære behov i overensstemmelse med "dobbelt anvendelse"-konceptet;

14.glæder sig over fempunktsplanen ReArm Europe, som Kommissionens formand foreslog den 4. marts 2025;

15.glæder sig over resultaterne af Det Europæiske Råds ekstraordinære møde den 6. marts 2025 og konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 20. marts 2025;

16.glæder sig over, at der i hvidbogen er taget hensyn til Parlamentets krav vedrørende behovet for at sikre, at EU's land-, luft- og søgrænser beskyttes mod militære og hybride trusler; glæder sig over tilslutningen til et østligt grænseværn og gentager sin støtte til den baltiske forsvarslinje;

17.glæder sig over offentliggørelsen af strategien for en beredskabsunion og understreger, at EU's foranstaltninger skal være helhedsorienterede og omfatte alle dimensioner af sikkerhed — eksterne, interne, sociale og økonomiske; er af den faste overbevisning, at kun en sådan samlet tilgang vil sikre vedvarende offentlig opbakning på lang sigt; understreger, at de foranstaltninger, der er skitseret i hvidbogen og strategien for en beredskabsunion, skal supplere og styrke hinanden;

18.opfordrer EU og dets medlemsstater til at fremskynde indfrielsen af deres tilsagn i Versailleserklæringen om at påtage sig et større ansvar for deres forsvar og sikkerhed, herunder ved at tilstræbe øget strategisk autonomi og afstive deres forsvars- og afskrækkelsesmidler, navnlig på den østlige grænse; understreger, at NATO og det transatlantiske partnerskab med USA fortsat er hjørnestenene i det europæiske kollektive forsvar, og at EU og NATO spiller komplementære, sammenhængende og gensidigt forstærkende roller med hensyn til at understøtte international fred og sikkerhed; minder om, at et stærkere og mere kompetent EU på sikkerheds- og forsvarsområdet vil bidrage positivt til den globale og transatlantiske sikkerhed og er et supplement til NATO; understreger behovet for, at medlemsstaterne hver især og EU som helhed intensiverer deres bestræbelser gennem øgede og målrettede fælles udgifter, via fælles indkøb af forsvarsmateriel, der for størstepartens vedkommende skal udvikles og produceres i EU, og ved at udvikle flere fælles militære stridskræfter gennem bl.a. sammenlægning og deling, således at deres væbnede styrker styrkes, hvad enten til nationale, NATO- eller EU-operationelle formål; understreger, at EU og dets medlemsstater er nødt til at sikre, at en betydelig og øget del af deres militære materiel ikke er underlagt tredjelandes restriktive bestemmelser;

19.tilslutter sig ambitionen om at opbygge en europæisk søjle inden for NATO og understreger, at opbygningen af en europæisk forsvarsunion skal gå hånd i hånd med en uddybning af samarbejdet mellem EU og NATO, hvor hver organisations unikke kapaciteter udnyttes fuldt ud;

20.understreger behovet for nøje samordning vedrørende afskrækkelses- og samarbejdstiltag mellem EU og NATO med hensyn til at udvikle sammenhængende, komplementære og interoperable forsvarsressourcer og styrke den industrielle produktionskapacitet; understreger, at en europæisk søjle i NATO navnlig skal bestå i fælles anskaffelse af strategiske operationsstøttemidler eller strategiske våbensystemer, der ofte er for dyre for den enkelte medlemsstat, såsom midlerne til at foretage luftoptankning, kommando- og kontrol, hypersoniske våben, luftforsvar i flere lag, elektronisk krigsførelse samt luft- og missilforsvarssystemer; mener, at EU-merværdien består i fælles udvikling eller indkøb af sådanne operationsstøttemidler og systemer, som der er alvorlig mangel på i de enkelte medlemsstater; påpeger, at opbygningen af EU's militære kræfter styrker den europæiske søjle af NATO og dermed bidrager til transatlantisk sikkerhed; opfordrer til etablering af regelmæssigt tilbagevendende konferencer mellem EU og NATO med henblik på at sikre nøje samordning og komplementaritet mellem de to organisationer og deres medlemsstater i bestræbelserne på at udbygge deres militære kræfter og oprustning og samtidig undgå unødvendigt og ukonstruktivt dobbeltarbejde; opfordrer Kommissionen og Rådet til at sørge for, at EU's indsats inden for opbygning af de militære kræfter stemmer overens med målene for NATO's forsvarsplanlægningsproces; opfordrer til, at al støtte fra den europæiske fredsfacilitet til levering af materiel gennemføres i samordning med NATO for at øge effektiviteten og undgå unødvendigt dobbeltarbejde;

21.insisterer på, at EU skal indgå sikkerhedsforpligtelser over for Ukraine som anbefalet i Kyiv Security Compact for at afskrække fra yderligere russisk aggression;

22.fremhæver, at den finansielle støtte, som EU og dets medlemsstater yder til Ukraine, overstiger ethvert andet lands, hvilket afspejler EU's uforlignelige engagement i Ukraine; understreger, at EU's rolle i alle forhandlinger, der påvirker Europas sikkerhed, skal stå i et rimeligt forhold til dets politiske og økonomiske vægt; erklærer endnu en gang, at der ikke kan være forhandlinger, som har indflydelse på europæisk sikkerhed, uden at EU sidder med ved forhandlingsbordet;

23.gentager Det Europæiske Råds konklusioner af 20. marts 2025, der støtter princippet om "fred gennem styrke", og understreger, at Ukraine skal stå i den stærkest mulige position for i sidste ende at kunne forhandle med Rusland;

24.understreger, at en omfattende fredsaftale, der respekterer Ukraines uafhængighed, suverænitet og territoriale integritet, skal ledsages af solide og troværdige sikkerhedsgarantier til fordel for Ukraine for at afskrække fra fremtidig russisk aggression; glæder sig over den indsats, der er indledt i den henseende med ligesindede partnere og NATO-partnere; glæder sig over Det Europæiske Råds konklusioner af 20. marts 2025, hvori det understreges, at EU og dets medlemsstater er rede til at bidrage til sikkerhedsgarantier, navnlig ved at støtte Ukraines evne til at forsvare sig på effektiv vis;

25.bekræfter sin urokkelige tilslutning til EU's og dets medlemsstaters solidaritet med Ukraine i forsvaret mod Ruslands angrebskrig og til, at Ukraine rettidigt gives alle nødvendige militære midler til at forsvare sig, slå de russiske styrker og deres forbundsfæller tilbage, bringe konflikten til ophør, værne om sin suverænitet og genskabe sin territoriale integritet inden for sine internationalt anerkendte grænser; støtter derfor fuldt ud "pindsvinestrategien" for Ukraine som præsenteret i hvidbogen; glæder sig over de fælles sikkerhedstilsagn mellem EU og Ukraine og de bilaterale sikkerhedsaftaler, som Ukraine har indgået med indtil flere medlemsstater; understreger, at disse tilsagn er en del af en bredere internationalt koordineret pakke af sikkerhedsgarantier til Ukraine, herunder G7's lancering af en multilateral ramme for forhandling af bilaterale sikkerhedstilsagn til og -ordninger for Ukraine; mener, at det ikke vil være muligt for Ukraine at opnå ubetinget sejr over Rusland uden massiv militær støtte fra EU; gentager på det kraftigste sin opfordring til EU-medlemsstaterne om omgående at indfri deres tilsagn og levere våben, jagerfly, luftforsvarssystemer og ammunition til Ukraine, herunder luftaffyrede krydsermissiler og jord-til-jord-missiler, og til at øge de relevante mængder heraf betydeligt; bemærker, at det lykkedes at forsyne Ukraine med 1 mio. stykker artilleriammunition som aftalt i marts 2023 af Rådet på trods af den beklagelige forsinkelse på ni måneder; anerkender den betydelige fremgang i EU's produktionskapacitet for artilleriammunition, som bidrager til EU's beredskab og evne til at støtte Ukraine; understreger, at det er vigtigt at udbygge Ukraines antidrone-midler som et essentielt element i værn mod luftangreb og opretholdelse af operationel sikkerhed; opfordrer til levering af specialiseret materiel og ekspertise, som vil kunne sætte ukrainske styrker i stand til hurtigt at opdage, spore og reagere på fjendtlige droneaktiviteter og sikre tilstrækkelig beskyttelse af både militær og civil infrastruktur; opfordrer medlemsstaterne til at hæve alle restriktioner på det ukrainske militærs brug af vestlige våbensystemer mod legitime militære mål i Rusland i overensstemmelse med folkeretten; opfordrer Rådet til at forpligte sig til at overdrage alt konfiskeret militært materiel eller ammunition fra EU-operationer og -missioner i og uden for EU til Ukraine; gentager sin holdning om, at alle EU-medlemsstater og NATO-allierede kollektivt og individuelt bør forpligte sig til at støtte Ukraine militært med mindst 0,25 % af deres årlige BNP;

26.gør på ny opmærksom på Ukraines iboende ret til at vælge sin egen skæbne og minder om sit krav om behørig inddragelse af Ukraine og EU i de igangværende forhandlinger mellem USA og Rusland;

27.roser den danske model for støtte til Ukraine, som består i at indkøbe forsvarskapaciteter, der produceres direkte i Ukraine; opfordrer EU og dets medlemsstater til kraftigt at støtte denne model og til at gøre fuld brug af dens potentiale, da Ukraines forsvarsindustrielle kapacitet, som anslås til ca. 50 %, er underudnyttet, og modellen medfører mange fordele for begge parter såsom billigere materiel, hurtigere og sikrere logistik samt lettere uddannelse og vedligeholdelse;

28.opfordrer EU og dets medlemsstater til at støtte Ukraine med hensyn til at udvide den internationale koalition til støtte for den sejrsplan, som Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj har fremlagt, som den eneste holdbare vej til at genoprette Ukraines suverænitet og territoriale integritet på grundlag af folkeretten og derved holde Rusland, regimets top og dets medskyldige, navnlig regimet i Belarus, ansvarlige for at have ført angrebskrig og for deres krigsforbrydelser, og sikre russiske krigsskadeserstatninger og andre betalinger for de massive skader, der er forvoldt i Ukraine; understreger, at alle initiativer, der har til formål at afslutte krigen, skal have tilslutning fra Ukraine og, i sidste ende, landets befolkning;

29.opfordrer den højtstående repræsentant til at virke for yderligere diplomatisk støtte til Ukraine og for at udnytte sanktionerne mod Rusland til fulde ved hjælp af alle diplomatiske midler samt til at tilskynde medlemsstaterne til at overveje at pålægge sekundære sanktioner; finder det beskæmmende, at der er fundet komponenter af vestlig oprindelse i våben og våbensystemer brugt af Rusland mod Ukraine, og opfordrer EU og medlemsstaterne til at være mere stringente i håndhævelsen af sanktioner; opfordrer til yderligere tiltag fra og samarbejde mellem medlemsstaterne for at standse den russiske skyggeflåde;

30.fordømmer på det kraftigste Nordkoreas del i at bistå Ruslands angrebskrig mod Ukraine gennem træning og overføring af nordkoreanske tropper til Rusland med henblik på direkte indsættelse i kampene eller til støtte for de russiske væbnede styrker; fordømmer også på det kraftigste Nordkoreas levering af militært udstyr og våben, der anvendes på slagmarken, og landets involvering i omgåelse af sanktioner; anser Nordkoreas handlinger for en åbenlys krænkelse af internationale normer, og advarer om, at dette udgør en overhængende og betydelig fare for optrapning af krigen til fare for Europa og det internationale samfund i øvrigt; understreger den dybt bekymrende fare bestående i, at Nordkorea bruger denne krig som en platform til at studere avancerede kamptaktikker, herunder krigsførelse med droner, med den hensigt at bruge disse teknikker i potentielle fremtidige krige; finder det oprørende, at en række andre slyngelstater aktivt støtter Ruslands angrebskrig mod Ukraine, herunder Iran; fordømmer i den forbindelse Irans overførsel af Shahed-droner, ammunition og ballistiske missiler til Rusland, hvilket øger risikoen for, at Den Islamiske Revolutionsgarde indsættes militært i Ruslands angrebskrig mod Ukraine; er overbevist om, at EU og det internationale samfund skal reagere beslutsomt på dette med en kombination af diplomatiske, militære og økonomiske skridt og, vigtigst af alt, ved at øge støtten til Ukraine til styrkelse af landets forsvar mod denne alliance af slyngelstater, som Rusland har opbygget; understreger betydningen af et tæt samarbejde med den amerikanske regering for 2025-2029 i den henseende;

31.fremhæver betydningen af den europæiske fredsfacilitet (EPF), som har bidraget til at støtte Ukraines væbnede styrker ved at finansiere og levere militært materiel og yde militær træning, samtidig med at den har bistået koordineringen mellem alle interessenter gennem den udvekslingsmekanisme, som EU's Militærstab rummer; glæder sig over oprettelsen af den formålsbestemte bistandsfond for Ukraine under EPF og opfordrer til, at de finansielle ressourcer til militær bistand til Ukraine øges gennem dette instrument, samtidig med at der opstilles et finansielt perspektiv på mellemlang sigt; opfordrer indtrængende Ungarn til omgående at holde op med at lægge hindringer i vejen for EU's tiltag til støtte for Ukraine og til at ophæve sit veto mod EPF's militære støtte til Ukraine, herunder de aftalte tilbagebetalinger til EU-medlemsstater for den militære bistand, de har ydet; udtrykker dyb bekymring over, at den ungarske regerings veto har blokeret for åbningen af en ny tranche af finansiering til støtte for Ukraines væbnede styrker og har forhindret frigivelsen af 6,6 mia. EUR i delvis tilbagebetaling til de EU-medlemsstater, der yder militær støtte til Ukraine; opfordrer Rådet og den højtstående repræsentant til at finde innovative løsninger, som vil gøre det muligt at ophæve disse blokeringer og kompensere for disse nedskæringer; opfordrer medlemsstaterne til at udarbejde en scenariebaseret og forudsigelig fortegnelse over militære midler, der kan leveres under EPF, i den hensigt at sikre, at der kan ske hurtig tilvejebringelse af sådanne midler fra medlemsstaterne og levering uden forsinkelser, og at langsigtet tilførsel af militære midler til støtte for de ukrainske bestræbelser på at genoprette sine afskrækkelsesmidler sker inden for en forudsigelig tidsramme, om nødvendigt i samarbejde med tredjelande; understreger, at al militær bistand og våbenleverancer i EPF-regi skal være i nøje overensstemmelse med EU's fælles holdning om våbeneksport, folkeretten på menneskerettighedsområdet og den humanitære folkeret og skal være omgærdet af tilstrækkelig gennemsigtighed og ansvarlighed;

32.er uenigt i den ungarske regerings politik over for Rusland, dens brug af vetoer mod EU's sanktioner og dens blokering af EU's finansielle og forsvarsmæssige bistand til Ukraine; mener, at den ungarske regerings handlinger undergraver enheden og solidariteten i Europa; minder om, at landene i henhold til den europæiske fredsfacilitet har ret til finansiel kompensation for levering af materiel til Ukraine, og understreger i lyset heraf, at de aktuelle blokeringer af godtgørelser til 25 medlemsstater, hvoraf Polen skiller sig ud med i alt 450 mio. EUR i ubetalt kompensation, skal fjernes omgående;

33.fremhæver resultatet af NATO-topmødet i Washington, som på ny bekræftede, at Ukraine har en fremtid i NATO, og at alliancen støtter op om Ukraines ret til at vælge sine egne sikkerhedsordninger og træffe afgørelse om sin egen fremtid uden indblanding udefra; finder, at både EU og NATO har udvist politisk sammenhold, engagement og solidaritet i deres støtte til Ukraine; gentager sin overbevisning om, at Ukraine uigenkaldeligt er på vej til NATO-medlemskab; bifalder de allieredes tilsagn om langsigtet sikkerhedsbistand til levering af militært materiel, bistand og træning til Ukraine; anerkender den afgørende rolle, som NATO, EU-NATO-samarbejdet og NATO-allierede såsom USA og Det Forenede Kongerige spiller med hensyn til at koordinere bestræbelserne på at støtte Ukraine militært, ikke kun gennem levering af våben, ammunition og materiel, men også efterretninger og data;

34.glæder sig over Rådets afgørelse af 21. maj 2024, hvormed nettofortjenesterne fra ekstraordinære indtægter genereret af indefrosne russiske centralbanksaktiver i EU, som følge af gennemførelsen af EU's restriktive foranstaltninger, anvendes til yderligere militær støtte til Ukraine og til dets forsvarsindustrielle kapacitet og genopbygning; glæder sig også over den aftale, der blev indgået med Rådet, og som førte til Rådets afgørelse af 23. oktober 2024 om at vedtage en finansiel bistandspakke, herunder et ekstraordinært makrofinansiel bistandslån på op til 35 mia. EUR og oprettelsen af en samarbejdsmekanisme for lån til Ukraine, som vil anvende bidrag fra overskuddet fra immobiliserede RCB-aktiver og støtte Ukraine i tilbagebetalingen af lån på op til 45 mia. EUR fra EU og dets G7-partnere; minder dog om, at disse finansielle midler tilvejebringes på bekostning af den sum, der er øremærket til EU's militære støtte via Ukrainefaciliteten, som nu kun vil modtage op til 15 % af indtægterne fra de indefrosne russiske centralbankaktiver;

35.glæder sig over forlængelsen med to år af EU's militære bistandsmission til støtte for Ukraine (EUMAM), som sidst på sommeren 2024 har uddannet over 70 000 ukrainske soldater, hvilket gør EU til den største yder af militær uddannelse til Ukraine, og hvilket har været et vigtigt bidrag til at øge Ukraines væbnede styrkers militære formåen; noterer sig det nyformulerede mål om at optræne 75 000 ukrainske soldater inden udgangen af vinteren 2024-2025; glæder sig over Rådets afgørelse af 8. november 2024 om at forlænge mandatet for denne mission med to år: opfordrer til, at EUMAM's finansielle, logistiske og menneskelige ressourcer udvides og tilpasses til de skiftende behov hos Ukraines væbnede styrker, herunder inden for luft- og søforsvar, samt til de ønskede langsigtede reformbestræbelser i overensstemmelse med de fælles sikkerhedsforpligtelser aftalt mellem EU og Ukraine; glæder sig desuden over medlemsstaternes massive deltagelse i EUMAM, der kan ses som en model for fremtidige militære oplæringsmissioner, som vil have afskrækkende effekt ved i væsentlig grad at udvide interoperabiliteten mellem medlemsstater og partnere, og opfordrer medlemsstaterne til at vise tilsvarende ambitioner og yde tilsvarende bidrag til andre nuværende og fremtidige FSFP-missioner og -operationer; fremhæver, at EUMAM også burde fungere som en platform for udveksling af bedste praksis, hvilket ville sikre, at europæiske væbnede styrker tilsvarende drager nytte af de erfaringer, som den ukrainske hær har høstet på slagmarken; glæder sig over iværksættelsen af NATO's sikkerhedsbistand og uddannelse til Ukraine (NSATU), som annonceret på NATO-topmødet i Washington, som koordinerer tiltagene til militær træning og tilførsel af materiel til Ukraine fra NATO-allierede og partnere, og yder logistisk støtte; understreger betydningen af tæt samarbejde mellem EUMAM og NSATU;

36. roser EU's rådgivende mission i Ukraine (EUAM Ukraine) for bestræbelserne på, under vanskelige forhold, at gennemføre missionens styrkede mandat; opfordrer EU til at sikre, at EUAM råder over det fornødne finansielle, logistiske og ekspertisehavende til at imødekomme Ukraines behov, og hilser tredjelandes deltagelse velkommen i den henseende; fremhæver betydningen af EUAM og dens rolle som EU's største tilstedeværelse, der yder strategisk rådgivning til Ukraines nationale og statslige sikkerhedsorganer; fremhæver, at EUAM's vigtigste opgaver er at bekæmpe organiseret og grænseoverskridende kriminalitet, genoprette offentlige tjenesteydelser i befriede territorier og støtte efterforskning og retsforfølgning af international kriminalitet med afsæt i EUAM's tilstedeværelse og ekspertise;

37.fremhæver betydningen af samarbejde med og gradvis integration af den ukrainske forsvarsindustri i den europæiske forsvarsteknologiske og forsvarsindustrielle base (EDTIB) og opfordrer i den henseende til, at der til fulde tages højde for Ukraines forsvar i forbindelse med Kommissionens udarbejdelsen af nye lovgivningsmæssige initiativer til styrkelse af EDTIB; understreger, at der bør tages konkrete skridt hen imod integration af Ukraine i EU's forsvarspolitikker og -programmer som led i Ukraines EU-tiltrædelsesproces, herunder ved at tilpasse Ukraines væbnede styrker til EU's styrkekriterier og inddrage dem i tværnationale forsvarsindustrielle og teknologiske samarbejdsprojekter og -programmer; glæder sig i den henseende over åbningen af EU-kontoret for forsvarsinnovation i Ukraine, som skal indkredse ukrainske behov og kapaciteter inden for forsvarsinnovation, fremme fælles initiativer og tværnationalt samarbejde mellem EU's og Ukraines forsvarsindustrielle interessenter og skal fungere som kontaktpunkt for Ukraines partnere samt som koordinations- og informationsknudepunkt; glæder sig over de igangværende initiativer fra flere EU-medlemsstaters side til at indgå i et tættere samarbejde med Ukraine inden for forsvarsforskning og -industriel produktion og opfordrer til at udnytte Ukraines innovationspotentiale på forsvarsområdet til at udvikle våben og ammunition og fremskynde landets produktion i tæt samarbejde med EU og andre vestlige partnere ved hjælp af tilgængelige støttemekanismer; opfordrer EU-medlemsstaternes militærindustrier til at indfri deres tilsagn om at etablere militær produktion på ukrainsk territorium;

38.understreger, at det er nødvendigt at styrke minerydningsindsatsen i Ukraine for at imødegå den store forekomst af ueksploderet ammunition og landminer, såvel som til at rydde miner i ukrainske farvande i Sortehavet; slår til lyd for at afsætte specifikke ressourcer til at støtte grundig oplæring i minerydning, herunder avancerede sporings- og destruktionsteknikker; mener, at øget minerydningskapacitet ikke blot vil gøre militære operationer mere sikre, men også vil bidrage til genopbygning og sikkerhed i civile områder hærget af krigen;

39.glæder sig over ambitionen formuleret i EDIS om at sikre EU's og dets medlemsstaters forsvarsberedskab og styrke EDTIB; mener, at Kommissionens forslag om at oprette et program for den europæiske forsvarsindustri (EDIP) er af afgørende betydning i den henseende; tilslutter sig målet om at styrke EU's forsvarsindustrielle beredskab, forbedre den fælles forsvarsplanlægning og yderligere befordre fælles indkøb blandt medlemsstaterne i overensstemmelse med de prioriteter, der er fastsat i kapacitetsudviklingsplanen (CDP) og de samarbejdsområder, der er blevet indkredset i den samordnede årlige gennemgang for forsvarsområdet med henblik på at iværksætte europæiske forsvarsprojekter af fælles interesse, navnlig vedrørende strategisk formåen såsom luft- og missilforsvar, såvel som for at garantere forsyningssikkerhed og adgang til kritiske råvarer og forebygge knaphed inden for forsvarsproduktion; tilslutter sig kraftigt idéen om overvejende at anvende samarbejde på EU-plan inden for den europæiske forsvarsindustri og tilslutter sig de konkrete, kvantificerede mål for samarbejde, der er fremlagt i EDIS, som navnlig fokuserer på fælles indkøb, nemlig ved at opfordre medlemsstaterne til at indkøbe mindst 40 % af forsvarsmateriel på en samarbejdsbaseret måde senest pr. 2030 for at sikre, at værdien af EU-intern handel med forsvarsmateriel til den tid vil udgøre mindst 35 % af værdien af EU's forsvarsmarked, og til at skaffe mindst 50 % af deres forsvarsinvesteringer fra investorer inden for EU senest pr. 2030 og 60 % senest pr. 2035;

40.fremhæver på ny betydningen af det permanente strukturerede samarbejde (PESCO) for forbedring og harmonisering af EU's forsvarsressourcer; bemærker igen med beklagelse, at medlemsstaterne fortsat ikke gør fuld brug af PESCO-rammen, og at de håndgribelige resultater af de igangværende 66 projekter fortsat er begrænsede; bemærker endvidere med beklagelse, at Europa-Parlamentet ikke blev informeret om årsagerne til lukningen af seks projekter og de eventuelle resultater heraf; påpeger, at de deltagende medlemsstater blev enige om 20 bindende forpligtelser i den hensigt at opfylde EU's ambitioner på forsvarsområdet; mener, at det er nødvendigt at foretage en grundig undersøgelse af PESCO-projekterne med hensyn til resultater og perspektiver med henblik på at rationalisere de igangværende sæt af projekter til et mindre sæt prioriterede projekter og samtidig lukke de projekter ned, der ikke udviser fyldestgørende resultater; foreslår at etablere en prioriteringsordning inden for PESCO for effektivt at afhjælpe de konstaterede mangler inden for militære midler og realisere prioriteringerne;

41.glæder sig over Kommissionens forslag til et EDIP; bemærker med bekymring, at Den Europæiske Revisionsret vurderer, at EDIP's finansieringsramme ikke står mål med programmets mål, og gentager derfor sin opfordring til, at der fremskaffes de fornødne finansieringsmidler til forsvarsområdet; der henviser til, at det vil blive brug for en betydelig budgetmæssig indsats, hvis EDIP skal have nogen væsentlig virkning på den militære støtte til Ukraine og på udviklingen af reelle EU-forsvarsevner og en konkurrencedygtig EDTIB; glæder sig over revisionen i 2023 af kapacitetsudviklingsplanen; beklager de begrænsede fremskridt med hensyn til udvikling af militærmidler siden den første CDP i 2008; opfordrer derfor medlemsstaterne til at gøre en væsentligt større, fælles indsats for i tide at opnå betydelige fremskridt på dette område ved at gøre fuld og sammenhængende brug af EU-instrumenter som Den Europæiske Forsvarsfond, PESCO og den samordnede årlige gennemgang vedrørende forsvar såvel som de instrumenter, der foreslås i EDIP-forordningen;

42.glæder sig over de fælles bestræbelser, der indtil nu er gjort for at styrke EU's militære beredskab gennem tiltag til at afstive og at understøtte tilpasningen af EDTIB, navnlig gennem EDIRPA- og ASAP-forordningerne, og opfordrer til hurtig implementering af disse forordninger; beklager, at EDIRPA's finansieringsramme fortsat er begrænset, og påpeger, at ASAP's rolle i ambitionen om at levere en million stykker artilleriammunition til Ukraine blev begrænset af Rådets indsigelser mod de lovgivningsmæssige aspekter heraf;

43.glæder sig over det arbejde og de investeringer, som virksomheder inden for EDTIB hidtil har gjort for at styrke den industrielle kapacitet, også med støtte fra EU-instrumenter; understreger, at yderligere og varig forøgelse af EDTIB's kapacitet først og fremmest forudsætter, at der tilgår ordrer fra EU-medlemsstaterne, hvilket bør ske i fællesskab for at forbedre interoperabiliteten mellem medlemsstaternes væbnede styrker og for at opnå stordriftsfordele og dermed få mest muligt ud af EU-skatteydernes penge; opfordrer således medlemsstaterne til i højere grad at anvende fælles indkøb til dækning af de mangler, der er afdækket i analysen af investeringsunderskud på forsvarsområdet og prioriteringerne for militær kampkraft i kapacitetsudviklingsplanen; understreger, at virkningsfulde fælles indkøb i forbindelse med udviklingsprojekter, navnlig inden for rammerne af Den Europæiske Forsvarsfond, kræver en fælles forståelse af de respektive systemers militære krav med henblik på at opnå et passende niveau af stordriftsfordele; opfordrer Kommissionen til at trække på EU's Militærkomités ekspertise ved formuleringen af forsvarsinitiativer for at sikre militær sammenhæng på industrielt plan; opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre fælles indkøb med henblik på at etablere paneuropæiske værdikæder ved at fordele produktionen i hele Unionen og dermed gøre fælles indkøb økonomisk mere attraktivt og samtidig indbygge strategiske reserver ind i produktionskapaciteten for dermed at øge modstandsevnen i tilfælde af væbnet konflikt; opfordrer endvidere medlemsstaterne og Kommissionen til at arbejde hen imod yderligere styrkelse af de fælles indkøbsmekanismer og tilstrækkelig samordning med henblik på interoperabilitet i Det Europæiske Forsvarsagentur;

44.fremhæver behovet for yderligere støtte til at omforme udviklingsprojekter til salgbare løsninger og bifalder i så henseende bestemmelserne i EDIP-forslaget; finder det dybt beklageligt med den unødvendige og ukonstruktive overlapning af tiltag inden for projekterne vedrørende fremtidens kampvogn og det hypersoniske interceptorfly; er bekymret for, at en sådan overlapning modvirker ambitionen fastlagt i EDIS om, at 60 % af indkøbene senest pr. 2035 skal være fra EDTIB, eftersom fragmenterede ressourcer vil forsinke opnåelsen af salgbare løsninger, hvilket med al sandsynlighed vil føre til indkøb fra USA i stedet; beklager tilsvarende de stigende forsinkelser i kritisk vigtige projekter til udvikling af militære kræfter, navnlig det fransk-tyske MGCS-projekt om et primærsystem til landkrig og det fransk-tysk-spanske FCAS-projekt om et fremtidigt luftkampsystem, der også skaber risiko for fremtidigt indkøb af amerikanske løsninger; understreger, at alle muligheder for samspil med Den Europæiske Forsvarsfond bør udnyttes, men at overlapninger bør undgås;

45.understreger nødvendigheden af at sikre sammenhæng i resultaterne af EU's og NATO's respektive planlægningsprocesser til militær styrkeopbygning; opfordrer til, at interoperabiliteten af militært materiel fra EU's medlemsstater og NATO-allierede forbedres, og til, at det industrielle samarbejde fremmes ved at sikre, at EU's fremtidige retlige standarder for komponenter og ammunition til forsvarsprodukter er baseret på NATO-standarder;

46.glæder sig over forslaget om europæiske forsvarsprojekter af fælles interesse vedrørende udvikling af fælles kapaciteter, der rækker ud over den enkelte medlemsstats finansielle formåen; mener, at disse projekter bør anvendes til at støtte de industrielle og teknologiske kapaciteter, der er bærende for de primære prioriteter, som flere medlemsstater er fælles om, og inden for områder såsom forsvar og bevogtning af de ydre grænser, navnlig hvad angår grænser til lands, og strategiske katalysatorer – navnlig vedrørende rummet og det europæiske luftforsvar – med henblik på at kunne reagere på hele spektret af trusler, forbedre militær mobilitet, navnlig strategisk og taktisk lufttransport, DeepStrikes, drone- og antidrone-teknologi, missiler og militærudstyr samt kunstig intelligens med henblik på at udvikle suveræn infrastruktur og kritiske katalysatorer; understreger, at en pragmatisk tilgang skal være fremherskende i betragtning af det store antal prioriteter og behovet for at mobilisere nye ressourcer; mener i den henseende, at EU i så vidt muligt omfang bør fokusere på hurtigt tilgængelige og afprøvede europæiske teknologier, der gradvist mindsker EU's afhængighedsforhold og forbedrer vores sikkerhed; fremhæver behovet for at støtte udviklingen af paneuropæiske værdikæder i EU's forsvarssamarbejde ved at inddrage virksomheder på tværs af hele EU og forbedre sektorens konkurrenceevne på forskellige måder såsom fusioner og pionervirksomheder; mener endvidere, at EU's forsvarspolitik i stedet for at fokusere på rimelige afkast bør fremme væksten af EU's ekspertisecentre;

47.fremhæver, at det er absolut nødvendigt at overvinde fragmenteringen af EU's forsvarsindustrielle landskab og endelig opnå en fuldstændig gennemførelse af EU's indre marked for forsvarsprodukter, eftersom den nuværende struktur fører til unødvendige overlapninger, mangedobler ineffektiviteten i forsvarsinvesteringerne og deres anvendelse samt lægger strukturelle hindringer i vejen for styrkelsen af forsvarsberedskabet; er bekymret over, at det indre marked for forsvarsprodukter stadig undermineres af, at medlemsstaterne ikke anvender reglerne om det på en tilstrækkeligt harmoniseret måde, og af at undtagelsen i artikel 346 i TEUF anvendes i uforholdsmæssigt omfang; bifalder opfordringen til at skabe et ægte indre marked for forsvarsprodukter og -tjenester, sådan som det også fremgår af Niinistös rapport; understreger behovet for en nyajourført og effektiv regelramme, der skal have til formål at mindske hindringerne for markedsadgang for forsvarsprodukter, muliggøre EU's forsvarsindustrielle konsolidering og gøre det muligt for EU‑virksomheder at udnytte forretningspotentialet fuldt ud, tilskynde til innovation og til et mere gnidningsfrit grænseoverskridende, civilt og militært samarbejde, øge forsyningssikkerheden og sikre mere intelligente og mere effektive offentlige investeringer i EDTIB; understreger samtidig, at det er vigtigt at bevare en givtig konkurrence mellem de forskellige konkurrenter og undgå oligopoler, hvor individuelle leverandører frit kan bestemme forsvarsprodukters pris og tilgængelighed; opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag til fuldførelse af EU's indre marked for forsvar, navnlig på grundlag af en vurdering af EU‑reglerne for indkøb og overførsel af forsvarsrelaterede produkter og på kortlægning og analyse af begrænsningerne og smuthullerne i den nuværende retlige ramme; opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag til en fortolkning af artikel 346 i TEUF i overensstemmelse med den nuværende situation med en indbyrdes afhængig sikkerhedsstruktur i EU; opfordrer i den henseende til, at gennemførelsen af direktiv 2009/81/EF om forsvar og indkøb af følsomt sikkerhedsmateriel Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/81/EF af 13. juli 2009 om samordning af fremgangsmåderne ved ordregivende myndigheders eller ordregiveres indgåelse af visse bygge- og anlægs-, vareindkøbs- og tjenesteydelseskontrakter på forsvars- og sikkerhedsområdet og om ændring af direktiv 2004/17/EF og 2004/18/EF (EUT L 216 af 20.8.2009, s. 76, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2009/81/oj). og direktiv 2009/43/EF om overførsel af forsvarsrelaterede produkter inden for EU Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/43/EF af 6. maj 2009 om forenkling af vilkår og betingelser for overførsel af forsvarsrelaterede produkter inden for Fællesskabet (EUT L 146 af 10.6.2009, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2009/43/oj). ("direktivet om overførsel") forbedres, og til at der om nødvendigt i lyset af EDIS fremsættes forslag om en revision af disse direktiver;

48.understreger vigtigheden af at sikre en afbalanceret indsats mellem styrkelse af medlemsstaternes våbenindustris eksisterende kapacitet på kort og mellemlang sigt og støtte til forskning og udvikling (FoU) med henblik på nyt og innovativt militærmateriel samt våben, der er skræddersyede til de nuværende og fremtidige behov hos medlemsstaternes væbnede styrker og EU's forsvarskræfter, herunder dem, der er nødvendige til FSFP‑missionerne og ‑operationerne og EU‑kapaciteten til hurtig deployering; understreger, at det bør prioriteres at bevare og øge den teknologiske fordel gennem målrettede, strategiske projekter som et afgørende element i afskrækkelse i forhold til vores modstandere og konkurrenter; understreger, at det er vigtigt at inddrage alle medlemsstaterne i sikkerheds- og forsvarsstrategierne, navnlig for så vidt angår udviklingen af forsvarsindustrien;

49.understreger, at det er nødvendigt at udvikle en effektiv udrustningspolitik på EU‑niveau, som omfatter indførelse af en velfungerende og effektiv udenrigshandelsdimension, har til formål at støtte partnere, der trues af aggressive autoritære regimer, og som forhindrer våbenleverancer til udemokratiske aggressive regimer i overensstemmelse med de eksisterende otte EU-kriterier; fremhæver behovet for at gå bort fra den meget snævre og nationale fortolkning af artikel 346 i TEUF i den henseende;

50.understreger, at samarbejdet med internationale partnere i forsvarssektoren bør begrænses til ligesindede partnere og ikke bør modarbejde EU's og dets medlemsstaters sikkerheds- og forsvarsinteresser; minder om, at afhængighed af højrisikoleverandører af kritiske produkter med digitale elementer udgør en strategisk risiko, der bør imødegås på EU‑plan; opfordrer medlemsstaternes relevante myndigheder til at overveje, hvordan denne afhængighed kan mindskes, og til straks at foretage en vurdering og revision af eksisterende kinesiske investeringer i kritisk infrastruktur, herunder elnet, transportnet og informations- og kommunikationssystemer, for at udpege alle sårbarheder, der kan påvirke Unionens sikkerhed og forsvar;

51.glæder sig over revisionen af EU's forordning om udenlandske direkte investeringer (FDI); understreger, at det er nødvendigt at styrke FDI‑screeningsprocedurerne yderligere ved at inkorporere due diligence‑standarder for at afdække sager, hvor fremmede landes regeringer har indflydelse på investorer i EU's kritiske infrastruktur, herunder europæiske havne, og i undersøiske kabler i Østersøen, Middelhavet og i de arktiske have, på måder, der vil modarbejde Unionens og dens medlemsstaters sikkerheds- og forsvarsinteresser som fastlagt inden for rammerne af FUSP i henhold til afsnit V i TEU; understreger, at denne tilgang også bør finde anvendelse over for kandidatlande; mener, at der er behov for yderligere lovgivning for effektivt at beskytte den europæiske IKT‑forsyningskædes sikkerhed imod højrisikable leverandører og beskytte imod cyberbaseret tyveri af intellektuel ejendomsret; opfordrer til, at der udarbejdes en europæisk ramme, hvis formål skal være nøje at regulere og fastsætte minimumsstandarder og betingelser for eksport af intellektuel ejendom og teknologier, der er kritiske for Unionens sikkerhed og forsvar, herunder produkter med dobbelt anvendelse;

52. støtter en betydelig forøgelse af investeringerne i forsvarsrelateret FoU med særligt fokus på samarbejdsinitiativer for derved at styrke EU's teknologiske førerposition og konkurrencedygtighed på forsvarsområdet og sikre en afsmittende virkning på det civile marked; bemærker i den henseende, at medlemsstaterne i 2022 investerede ca. 10,7 mia. EUR i forsvarsrelateret FoU; understreger, at teknologiske fremskridt inden for kritiske områder – luftrum, land, det maritime område, rummet og cyberområdet – kræver stabile, langsigtede investeringer i alle medlemsstaterne for at holde trit med den hurtige globale innovation;

53.understreger, at det er nødvendigt at EU's FoU‑instrumenter og -finansiering bruges så effektivt som muligt, så der i tide kan tages hånd om de kapacitetsmangler og -prioriteter, der er afdækket i analysen af investeringsunderskud på forsvarsområdet og i CDP; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at bringe Den Europæiske Forsvarsfonds projekter og finansiering på linje med EU's presserende kapacitetsbehov og prioritere dem ud fra dette grundlag og fokusere på de mest relevante og lovende forskningsaktiviteter; opfordrer Kommissionen til at indlede en grundig gennemgang af Den Europæiske Forsvarsfond med henblik på et revideret finansielt opfølgningsinstrument for den næste flerårige finansielle ramme (FFR); opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at følge en tilgang med et indbygget lavt energi‑, CO2‑ og miljøaftryk ved anvendelsen af relevante EU‑midler og til regelmæssigt at aflægge rapport om fremskridt; minder om, at FoU‑tiltag kan rettes mod løsninger til at forbedre effektiviteten, reducere CO2‑aftrykket og opnå bæredygtige bedste praksisser; glæder sig over den relevante investering på 133 mio. EUR, der er afsat i det første årlige arbejdsprogram, men bemærker, at dette kun udgør 11 % af det samlede årlige budget for Den Europæiske Forsvarsfond; minder om NextGenerationEU's rolle i klimaindsatsen og opfordrer medlemsstaterne til at anvende ressourcer fra deres nationale genopretningsplaner til at investere i deres militære infrastrukturs bæredygtighed;

54. understreger, at det er nødvendigt at få EU til at spille en mere proaktiv rolle med hensyn til at fastholde investeringer i teknologier med dobbelt anvendelse, som kan anvendes i både civile og militære sammenhænge, som et middel til at øge EU's modstandsdygtighed mod hybride og fremvoksende trusler; understreger, at det navnlig er nødvendigt at støtte afprøvning af prototyper af nye produkter og fokusere på nye teknologier i tæt samarbejde med ukrainske forsvars- og teknologiaktører; fremhæver, at det er vigtigt at sikre den finansielle rentabilitet for virksomheder, herunder små og mellemstore virksomheder (SMV'er), der investerer i innovation på dette område; slår til lyd for fremme af civil kommercialisering af disse teknologier som et middel til at udvide markedsmulighederne og styrke det europæiske industrigrundlag og fremme synergier mellem militær og civil udvikling;

55. fremhæver den vigtige rolle, som nye disruptive teknologier såsom kunstig intelligens, kvantedatabehandling, cloud computing og robotteknologi spiller på forsvarsområdet; understreger, at udvikling og udnyttelse af disse teknologier på forsvarsområdet kræver yderligere EU-samordnet investering og forskning, således at leverandører af forsvarsmateriel i EU forbliver i front, når det gælder innovation; bemærker, at Kommissionen inden for rammerne af den nuværende forordning om Den Europæiske Forsvarsfond, som har langvarige gennemførelsesprocesser, ikke yder rettidig finansiering til forskningsprojekter; opfordrer derfor til en mere fleksibel og hurtigere tilgang til forskningsprojekter vedrørende nye disruptive teknologier, som afspejler det stigende udviklingstempo inden for dette område, og som bygger på arbejdet i Det Europæiske Forsvarsagenturs innovationsknudepunkt på forsvarsområdet og på arbejdet i USA's Defence Advanced Research Project Agency; opfordrer endvidere EU til at spille en førende rolle med hensyn til at fremme forskning i militær anvendelse af kunstig intelligens og med hensyn til at indføre forvaltningsrammer for ansvarlig udvikling og brug af denne teknologi;

56.gentager sin opfordring til Kommissionen om at forelægge Europa-Parlamentet en detaljeret analyse af de risici, der er forbundet med, at vores modstandere misbruger teknologier såsom halvledere, kvantedatabehandling, blockchainteknologi, rumteknologi, kunstig intelligens og bioteknologi, herunder genvidenskab, og af listen over foreslåede EU‑tiltag på disse områder i overensstemmelse med EU's økonomiske sikkerhedsstrategi; er bekymret over den rolle, som kinesiske virksomheder, der er tilknyttet militæret, spiller med hensyn til at indsamle genetiske data om EU‑borgere;

57.opfordrer Kommissionen til at fremlægge et forslag til en EU-dronepakke, som fokuserer på dronesystemer og antidronesystemer og hjælpekapaciteter, indeholdende planer og finansieringsmidler til at stimulere forskning og udvikling og til at uddrage lære af de ukrainske erfaringer, som er åben for deltagelse af Ukraines meget innovative virksomheder, og omfatter et industriprogram rettet mod fælles udvikling, produktion og indkøb af droner og antidronesystemer samt en forordning om brug af droner i civile og militære sammenhænge;

58.gentager, at forsvarsrelaterede SMV'er fra hele Unionen udgør rygraden i den europæiske forsvarsindustri og de europæiske forsyningskæder og er afgørende for innovationen på disse områder, og understreger behovet for at støtte SMV'er og nystartede virksomheder, navnlig i sektoren for forsvar og dobbelt anvendelse; understreger, at EDIS og EDIP skal sikre lige konkurrencevilkår for alle aktører i forsvarsindustrien i hele Unionen og fremme samarbejde mellem større og mindre virksomheder fra alle medlemsstater og sikre, at store virksomheder fra et begrænset antal medlemsstater ikke kommer til at dominere industrien; opfordrer medlemsstaterne til at give SMV'er i den europæiske forsvarssektor særlig mulighed for at deltage i udbudsprocedurer, f.eks. ved at oprette en forhåndsgodkendt liste over virksomheder for at gøre inddragelsesprocessen hurtigere, inddrage private investeringsfirmaer, som investerer i SMV'er, i indkøbsproceduren, støtte SMV'ers vækst med inkubation og kapitalinvesteringer, gøre det mindre kompliceret at byde på kontrakter og gennemføre interne foranstaltninger for at gøre det mindre tidskrævende at behandle kontraktdetaljer;

59. fremhæver, at det er vigtigt at udvikle, vedligeholde og beskytte den infrastruktur, som er nødvendig for at sikre, at vores væbnede styrker hurtigt og effektivt kan mobiliseres i alle medlemsstaterne; fremhæver, at det er nødvendigt at sikre modstandsdygtig kritisk infrastruktur, som muliggør militær mobilitet og levering af væsentlige tjenester; anerkender, at militær logistik kan have en afskrækkende virkning ved at signalere Europas generelle militære beredskab; forventer, at disse punkter vil blive klart afspejlet i den bebudede fælles meddelelse i juni 2025 om militær mobilitet;

60.understreger, at der er presserende behov for i væsentlig grad at forbedre og investere i militær mobilitet, prioritere investeringer og fjerne flaskehalse og manglende forbindelser; fremhæver i den forbindelse, at det er vigtigt hurtigt at gennemføre projekter og lovgivningsmæssige tiltag i overensstemmelse med EU's handlingsplan for militær mobilitet 2.0; støtter nye strategiske investeringer i civil og militær infrastruktur såsom havne, lufthavne og motorveje, som også vil muliggøre en gnidningsløs overførsel af militære enheder og forsyninger, herunder hurtige reaktionsstyrker, tungt materiel, varer og humanitær bistand; opfordrer Kommissionen til at omsætte anbefalingerne i Revisionsrettens særberetning fra 2025 om militær mobilitet til handling og til at lægge større vægt på den militære bedømmelse i udvælgelsesprocessen for projekter med dobbelt anvendelse Den Europæiske Revisionsrets særberetning 04/2025 med titlen "Militær mobilitet i EU – Ikke kommet helt op i omdrejninger på grund af svagheder i udformningen og hindringer undervejs".;

61.opfordrer Kommissionen til at udvikle en integreret tilgang til militær mobilitet og logistik, der sikrer, at Rådets løfte om at fjerne alle resterende hindringer senest i 2026 holdes, og som ledsages af langt større EU-investeringer inden for vigtige aspekter af militær mobilitet; opfordrer endvidere til, at der i den næste FFR sikres passende EU-finansiering af igangværende og nødvendige projekter vedrørende militær mobilitet; opfordrer medlemsstaterne til at træffe yderligere foranstaltninger for at forenkle og harmonisere procedurerne for militær mobilitet og forkorte tidshorisonten med hensyn til at give tilladelser, så medlemsstaterne kan handle hurtigere og øge effektiviteten af deres respons i overensstemmelse med deres forsvarsmæssige behov og ansvar både i forbindelse med FSFP‑missioner og ‑operationer og i forbindelse med nationale og multinationale aktiviteter; opfordrer medlemsstaterne til at anvende PESCO‑aftalen med tredjelande om militær mobilitet som en skabelon for partnerlandes deltagelse, idet der lægges vægt på at skræddersy PESCO‑projekterne til FSFP‑missionernes behov;

62.påskønner den indsats, som de lande, der grænser op til Ukraine, har gjort for at yde militær bistand til Ukraine på en sikker og effektiv måde; bemærker, at Polens erfaring og potentiale inden for militær mobilitet, herunder den planlagte centrale transportknudepunktshavn, er afgørende for sikkerheden for hele den østlige flanke;

63.understreger, at den geopolitiske udvikling og de geopolitiske trusler er fortsat med at udfolde sig, siden det strategiske kompas blev vedtaget af medlemsstaterne i marts 2022; opfordrer derfor til en revision af den omfattende fælles trusselsvurdering, der er fastsat i det strategiske kompas, hvorfra der bør udledes prioriteter for EU's tiltag; mener, at denne revision bør tjene til at fastlægge fælles holdninger til kapacitetsmanglerne i hele Europa, som der bør tages hånd om gennem programmer, fonde, projekter og instrumenter på bilateralt eller multinationalt plan eller EU‑plan, og til at fastsætte en frist inden for hvilken dette bør gøres; opfordrer endvidere Kommissionen og den højtstående repræsentant til om nødvendigt at forelægge ajourførte foranstaltninger til det strategiske kompas efter denne revision og til, at dette skal danne grundlag for udarbejdelsen af hvidbogen om fremtiden for det europæiske forsvar; gentager, at de ambitiøse mål og milepæle i det strategiske kompas kun kan nås med tilsvarende politisk vilje og handling på vegne af medlemsstaterne og EU-institutionerne; understreger, at det er nødvendigt, at der er sammenhæng mellem det strategiske kompas og NATO's strategiske koncept, og at de er forenelige;

64.opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at sikre, at køreplanen for klimaforandringer og forsvar gennemføres fuldt ud og forbedres inden for rammerne af de ajourførte foranstaltninger i det strategiske kompas; opfordrer til, at tidsfristerne for revision af køreplanen tages op til fornyet overvejelse, og navnlig til, at de overordnede mål revideres meget tidligere end i 2030; opfordrer medlemsstaterne til at udvikle nationale strukturer til støtte for målene; opfordrer den højtstående repræsentant til at foreslå medlemsstaterne et handlingsprogram, der skal bestå af prioriterede tiltag, der præsenteres i køreplanen, og som kan gennemføres på kort sigt;

65.foreslår, at Rådet gennemgår de institutionelle rammer for sine beslutningstagende organer med ansvar for forsvar og sikkerhed og overvejer at oprette et nyt permanent beslutningstagende organ bestående af forsvarsministre fra medlemsstaterne, uden at dette berører den respektive fordeling af kompetencer i de nationale ministerier i den forbindelse;

66.understreger, at et effektivt EU‑samarbejde på sikkerheds- og forsvarsområdet samt hurtige, koordinerede svar på sikkerhedsudfordringer kræver sammenhæng mellem Rådets og Kommissionens forskellige strukturer; understreger endvidere, at der er behov for at forebygge overlapninger, sikre effektive offentlige investeringer, tage hånd om kritiske mangler i kapaciteten og udarbejde sammenhængende sikkerhedsstrategier med hensyn til partnere, tredjelande og forskellige regioner i verden, både i forbindelse med politiske beslutningsprocesser og i nuværende og fremtidige initiativer; bemærker den uklare fordeling af porteføljer og den potentielle overlapning af kompetencer mellem kommissærerne på sikkerheds- og forsvarsområdet efter oprettelsen af stillingen som kommissær med ansvar for forsvar og rummet og opfordrer derfor Kommissionen til klart at afgrænse kommissærernes kompetencer på dette område; opfordrer Kommissionen til at foretage en intern gennemgang af sine forskellige strukturer, herunder Generaldirektoratet for Forsvarsindustri og Rummet (GD DEFIS) og Det Europæiske Forsvarsagentur, og af deres mandater for at sikre komplementaritet og effektiv forvaltning af nuværende og fremtidige initiativer under FSFP; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at afsætte yderligere økonomiske og menneskelige ressourcer til EU‑Udenrigstjenesten for at sikre, at den kan varetage sin rolle som EU's diplomatiske tjeneste effektivt i lyset af den meget konkurrenceprægede geopolitiske kontekst og den øgede efterspørgsel efter dens begrænsede kapaciteter i de senere år;

67.bekræfter på ny, at EU bør reformere sin beslutningsproces vedrørende FUSP/FSFP for at blive en troværdig geopolitisk aktør, og understreger i den forbindelse, at institutionelle overvejelser om at ophæve kravet om enstemmighed i denne proces bør overvejes; minder om, at EU‑traktatens rammer allerede giver mulighed for en række forskellige institutionelle former for samarbejde inden for udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik, og bemærker med beklagelse, at potentialet for hurtig handling på dette område som fastsat i "passerellebestemmelserne" i TEU kun er blevet udnyttet i meget begrænset omfang; opfordrer Rådet til at overveje alle muligheder for at styrke og uddybe sin beslutningsproces vedrørende FUSP/FSFP med henblik på at realisere det uudnyttede potentiale i traktaterne; gentager sin opfordring til Rådet om gradvist at gå over til afstemninger med kvalificeret flertal i forbindelse med beslutninger om FUSP og FSFP, i det mindste på de områder, der ikke har militære konsekvenser; foreslår endvidere, at Rådet fortsætter med at gøre fuld brug af "passerellebestemmelserne" og anvendelsesområdet for de artikler, der styrker EU's solidaritet og gensidige bistand i tilfælde af kriser;

68.gør endnu en gang kraftigt opmærksom på sin opfordring til at styrke EU's militære planlægnings- og gennemførelseskapacitet (MPCC) og opnå dens fulde operative beredskab, herunder gennem tilvejebringelse af passende lokaler, personale, styrket kommando og kontrol og effektive kommunikations- og informationssystemer for alle FSFP‑missioner og ‑operationer; understreger, at det er nødvendigt at opnå rettidige resultater for så vidt angår MPCC i lyset af ambitionen i det strategiske kompas om, at MPCC bør fungere som EU's foretrukne kommando- og kontrolstruktur og være i stand til at planlægge og gennemføre alle EU's militærmissioner uden udøvende beføjelser og to mindre eller en mellemstor militæroperation med udøvende beføjelser samt liveøvelser; understreger behovet for, at MPCC fremmer synergier mellem civile og militære instrumenter, og opfordrer til, at der på EU‑plan på længere sigt oprettes fælles civil‑militære hovedkvarterer, der kombinerer civile og militære instrumenter, med henblik på at gøre fuld brug af EU's integrerede tilgang til krisestyring lige fra den strategiske planlægningsfase til den faktiske gennemførelse af missionen eller operationen; understreger, at EU's Civile Planlægnings- og Gennemførelseskapacitet (CPCC) bør overveje, hvordan den kan beskytte en deployeret styrke mod forskellige hybride trusler og gennemføre avancerede operationer med et langt højere risikoniveau end i den aktuelle kontekst; opfordrer Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten, MPCC, CPCC, EU's Militærkomité og EU's Militærstab til at fremme en ny kultur af forståelse mellem civile og militære partnere, udvikle samarbejde mellem agenturer og sikre overførsel af bedste praksis inden for missionsplanlægning og de tilknyttede koncepter, herunder ved at udvikle en model for udarbejdelse og udveksling af bedste praksis;

69.fastholder sin fulde opbakning til, at kapaciteten til hurtig deployering (RDC) senest i første halvdel af 2025 skal opnå fuld operationel kapacitet med mindst 5 000 disponible tropper til rednings- og evakueringsopgaver, indledende udstationerings- og stabiliseringsoperationer eller midlertidig forstærkning af missioner; bemærker, at EU‑kampgrupperne, som aldrig har været deployeret, selv om de har været operationelle siden 2007, vil være en integreret del af den bredere ramme for EU's RDC; bifalder planlægningen og gennemførelsen af liveøvelser inden for rammerne af RDC og opfordrer til, at sådanne initiativer videreføres;

70.anser RDC for at være et centralt element til at opnå EU's ambitionsniveau og mener, at den gradvist bør tildeles yderligere tropper og styrkeelementer med henvisning til det overordnede militære mål fra 1999; mener, at det vil være hensigtsmæssigt at bruge hvidbogsprocessen til at indlede drøftelser om etableringen af yderligere permanente multinationale EU‑militærenheder, som kan udføre opgaver som supplement til RDC; fremhæver behovet for at samarbejde yderligere med NATO om oprettelsen af RDC i overensstemmelse med princippet om det fælles sæt af styrker;

71.gentager sin opfordring til medlemsstaterne om at overveje de praktiske aspekter af gennemførelsen af artikel 44 i TEU under operationaliseringen af RDC, samt i forbindelse med andre relevante FSFP‑missioner, for at gøre det muligt for en gruppe af medlemsstater, der ønsker det og er i stand til det, at planlægge og gennemføre en mission eller operation inden for EU‑rammen og dermed sikre en hurtig aktivering af RDC; opfordrer medlemsstaterne til at forpligte sig til i væsentlig grad at reducere kritiske mangler vedrørende strategiske operationsstøttemidler rettidigt – især dem, der er knyttet til RDC såsom strategisk lufttransport, sikre kommunikations- og informationssystemer, lazaretudstyr, cyberforsvarsmidler og efterretning og rekognoscering; opfordrer kommissæren med ansvar for forsvar og rummet til i sit forslag om europæiske forsvarsprojekter af fælles interesse at overveje at medtage initiativer, der har til formål at tilvejebringe de nødvendige strategiske katalysatorer, der kan lette FSFP‑missioner og ‑operationer samt RDC;

72.fastholder, at presserende behov ikke kan vente indtil den næste FFR; fastholder, at innovative løsninger til at finde yderligere finansiering frem straks skal overvejes, herunder ved at investere i forsvarssektoren, ved at gøre det lettere og hurtigere at omfordele midler fra ét projekt til et andet og ved at undersøge muligheden for at tilpasse EU's finansieringskriterier for at give sikkerhedskriterierne en ny fremtrædende plads i tildelingen af udgifter;

73.glæder sig over medlemsstaternes øgede budgetter og investeringer i forsvar og den omend stadig beskedne stigning i EU's budget for FSFP i 2024; er af den faste overbevisning, at alle EU's medlemsstater i lyset af hidtil usete sikkerhedstrusler hurtigst muligt bør nå op på et niveau for forsvarsudgifter som en andel af deres BNP, der er betydeligt højere end NATO's nuværende mål på 2 %; anerkender, at 23 af de 32 NATO‑allierede, herunder 16 lande, der er medlemmer af både EU og NATO, forventedes at opfylde NATO's udgiftsmål om at afsætte 2 % af deres BNP til forsvarsudgifter inden udgangen af 2024; påpeger, at dette er en seksdobling i forhold til 2014, hvor dette mål blev sat; bemærker, at EU's nuværende budget for sikkerhed og forsvar ikke svarer til de udfordringer, der skal tackles på kort og lang sigt, i betragtning af de aktuelle geopolitiske omvæltninger og Ruslands angrebskrig mod Ukraine; anbefaler i lyset af det anslåede behov for forsvarsinvesteringer på 500 mia. EUR senest i 2035 og på grundlag af en løbende analyse af kapacitetsbehov og -mangler, at medlemsstaterne øger forsvarsinvesteringerne yderligere, navnlig i forbindelse med fælles indkøb af forsvarsmateriel, og støtter fuldt ud de mål, der er fastsat i EDIS i den henseende;

74.opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indlede en åben debat på grundlag af bl.a. henstillingerne i rapporterne fra Draghi og Niinistö, herunder en forøgelse af de ressourcer, der er afsat til sikkerhed og forsvar i den næste FFR, og en undersøgelse af alle effektive finansieringsmuligheder med henblik herpå, og samling af dele af de nationale forsvarsbudgetter på EU‑plan med henblik på at skabe stordriftsfordele; opfordrer endvidere medlemsstaterne til at ændre finansieringsprocessen under EPF for at sikre tilstrækkelig og bæredygtig støtte til partnere og allierede, samtidig med at den tilpasses FSFP‑missioner og ‑operationer; opfordrer til, at der udarbejdes en strategi til oprettelse af ekspertisecentre i forskellige regioner i EU, uden at NATO's arbejde på disse områder overlappes, med henblik på at fremme innovation og deltagelse af alle medlemsstater og sikre, at de enkelte medlemsstaters kapaciteter og specialiserede viden bidrager til en mere sammenhængende og integreret forsvarsindustriel base;

75.glæder sig over det nye finansielle instrument SAFE (Security Action for Europe) og opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at de øgede investeringer i EU's forsvarskapacitet efterlever devisen "køb mere, bedre og sammen, køb europæisk"; beklager påberåbelsen af artikel 122, hvorved Parlamentet ikke er blevet inddraget i godkendelsen af dette instrument;

76.glæder sig over strategien for opsparings- og investeringsunionen og udtrykker sin forventning om, at den vil gøre det lettere at inddrage private opsparinger i at opnå mere effektive kapitalmarkeder og kanalisere investeringer over i forsvarssektoren;

77.opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at støtte oprettelsen af en forsvars-, sikkerheds- og resiliensbank, der skal fungere som en multilateral udlånsinstitution, der kan yde langfristede lån med lav rente til at understøtte essentielle nationale sikkerhedsprioriteter såsom genoprustning, forsvarsmodernisering, genopbygningsbestræbelser i Ukraine og tilbagekøb af kritisk infrastruktur, der i øjeblikket ejes af fjendtlige tredjelande;

78.minder om, at EU's mål om solidaritet, samhørighed og konvergens også finder anvendelse på forsvarsområdet; understreger, at de finansielle midler, der er nødvendige for at genopbygge og udvide vores forsvarskapaciteter i det kommende årti, vil have betydelig indvirkning på de offentlige finansers sundhed og bæredygtighed og derfor kræver samarbejde og samordning på EU-plan ved hjælp af en reel forsvarsøkonomisk politik; understreger, at stigninger i forsvarsinvesteringer ikke bør konkurrere med andre investeringsprioriteter, herunder den sociale samhørighed; minder desuden om, at retningslinjerne for finansiering bør være forankret i en tilgang til modstandsdygtighed, der omfatter hele samfundet, og derfor skal nyde bred støtte blandt de europæiske borgere, og at støtten skal være bæredygtig på lang sigt; understreger, at den finansielle byrde derfor skal fordeles rimeligt og navnlig bæres af rentable virksomheder, som allerede nyder godt af offentlig deltagelse eller statsstøtte; understreger desuden, at offentlige udgifter bør suppleres af øget privat finansiering; opfordrer Kommissionen til at overveje mulige finanspolitiske veje, der vil muliggøre en mere retfærdig fordeling af den finansielle byrde og begrænse konkurrenceforstyrrelser i EDTIB som følge af statsstøtte og markedsforvridende udbudsprocedurer;

79.opfordrer til, at der i den næste FFR reelt afsættes de midler, der skal til for at opnå en forsvarsunion; støtter forslag om at tilvejebringe massive finansielle EU-investeringer i europæisk forsvar og stimulere forskning og teknologisk innovation og projekter med dobbelt anvendelse i den europæiske forsvarsindustri og dermed styrke dens konkurrenceevne og fremme den udvikling, der bidrager til både sikkerhed og bæredygtig økonomisk vækst; understreger, at forsvarsinvesteringer fra EU‑budgettet kun bør supplere, men ikke erstatte, medlemsstaternes finansielle indsats, navnlig hvad angår ambitionen hos lande, der både er medlemmer af EU og NATO, om at investere 2 % af deres BNP i forsvar; anmoder medlemsstaterne om at fremskynde revurderingen af omfanget og definitionen af fælles omkostninger for at styrke solidariteten og fremme deltagelsen i FSFP's militære missioner og operationer og af øvelsesrelaterede omkostninger i overensstemmelse med det strategiske kompas;

80.opfordrer derfor Kommissionen til at gennemføre en fælles låneoptagelse med henblik på at sikre Unionen den finanspolitiske kapacitet til at låne i ekstraordinære situationer og krisesituationer, såvel i nuværende som i fremtidige, under hensyntagen til erfaringerne fra EU-genopretningsinstrumentet, da vi nu oplever et presserende behov for at øge sikkerheden og forsvaret for at beskytte EU-borgerne, genskabe afskrækkelse og støtte vores allierede, først og fremmest Ukraine; understreger, at byrden ved en sådan indsats skal fordeles retfærdigt;

81.opfordrer til, at der i den næste FFR ydes øget finansiel støtte med henblik på at sikre en rettidig forsyning af forsvarsprodukter gennem fælles indkøb, industriel koordinering, lageropbygning, støtte til SMV'er og udvidelse af produktionskapaciteten; understreger, at denne finansiering navnlig bør prioritere medlemsstater, der grænser op til Ukraine, for at øge dets beskyttelse, samt medlemsstater, der står over for en høj risiko i form af konventionelle militære trusler, f.eks. dem, der grænser op til Rusland og Belarus;

82.er bekymret over manglen på hårdt tiltrængt privat finansiering til EDTIB, navnlig til SMV'er, som kan skyldes manglen på langsigtede offentlige kontrakter eller en alt for snæver fortolkning af miljømæssige, sociale og forvaltningsmæssige kriterier; glæder sig derfor over præciseringen fra Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed den 14. maj 2024 om, at det kun er virksomheder beskæftiget med våbentyper, der er forbudt i henhold til folkeretten, der automatisk udelukkes fra at få adgang til midler; glæder sig over forslagene i Niinistös rapport om at undgå fragmentering af forsvarsudgifterne, kombinere relevante finansieringsstrømme og mobilisere flere investeringer fra den private sektor; opfordrer Kommissionen til at vurdere henstillingerne og fremsætte konkrete forslag; fremhæver, at det er nødvendigt, at forsvarsindustrien får bedre adgang til kapitalmarkederne;

83.understreger, at det er vigtigt, at forsvarssektoren har adgang til lån fra EIB som katalysator for private investeringer i den europæiske forsvarsindustri; bifalder den yderligere udvidelse af EIB's kriterier for støtteberettigelse til varer med dobbelt anvendelse og opfordrer EIB til at træffe yderligere foranstaltninger i så henseende; understreger, at EIB bør – i betragtning af dens mål om at fremme EU's udvikling og støtte dens politikker, navnlig forsvarspolitikken og styrkelsen af EDTIB i overensstemmelse med artikel 309 i TEUF – revidere sin udlånspolitik yderligere og løbende tilpasse den; opfordrer EIB til at gennemgå konsekvenserne af, at dens politik om varer med dobbelt anvendelse er blevet udvidet, og til at revidere sin liste over støtteberettigede produkter, hvor det er relevant, således at ammunition og militærmateriel, der rækker ud over dobbelt anvendelse, ikke længere udelukkes fra finansiering fra EIB; glæder sig over EIB's strategiske europæiske sikkerhedsinitiativ fra 2022, der har til formål at støtte forskning, udvikling og innovation relateret til dobbelt anvendelse, sikkerhedsinfrastruktur og teknologiprojekter med fokus på cybersikkerhed, New Space, kunstig intelligens og kvanteteknologier;

84.udtrykker sin meget stærke bekymring over og fordømmelse af Kinas støtte til Rusland i dets angrebskrig mod Ukraine, navnlig gennem samarbejdet med Ruslands militære industrielle og teknologiske base, eksporten af varer med dobbelt anvendelse til Rusland og den fortsatte involvering af kinesisk baserede virksomheder i sanktionsunddragelse og -omgåelse; udtrykker i den forbindelse alvorlig bekymring over de seneste rapporter, hvori det hævdes, at Kina producerer langtrækkende angrebsdroner til brug for Rusland i landets angrebskrig mod Ukraine, og kræver, at det skal have alvorlige konsekvenser for EU's eksterne politik over for Kina, hvis Kina fortsætter med at støtte Ruslands oprustning; beklager partnerskabet "uden begrænsninger" mellem Rusland og Kina og udtrykker alvorlig bekymring over Kinas og Ruslands fornyede tilsagn om yderligere styrkelse af deres bånd; glæder sig over Rådets beslutning om at pålægge kinesiske virksomheder sanktioner for deres støtte til Ruslands krig mod Ukraine;

85.er dybt bekymret over Kinas øgede investeringer i militære stridskræfter og militariseringen af dets forsyningskæder for at styrke landets industri og samtidig udnytte de politiske og økonomiske muligheder, som Ruslands angrebskrig mod Ukraine har skabt; er dybt bekymret over den virkning, som Europas afhængighed af Kina har for troværdigheden af medlemsstaternes evne til at beskytte deres nationale sikkerhed og for EU's evne til som helhed effektivt at kritisere og imødegå Kinas økonomiske tvang, landets mulige yderligere optrapning over for Taiwan og dets støtte til Rusland; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til seriøst at gennemføre en politik om risikobegrænsning med henblik på at håndtere de risici, der hidrører fra det økonomisk og teknologiske samarbejde med Kina; opfordrer i den forbindelse til, at der tages hånd om de risici, som kinesiske leverandører udgør i EU's kritiske infrastruktur, og til, at der ikke anvendes EU‑midler eller tilskud til at fremme disse leverandørers position i Europa;

86.fordømmer på det kraftigste Kinas uberettigede militærøvelser den 14. oktober 2024 omkring Taiwan; fordømmer desuden det stigende antal fjendtlige handlinger, som Kina udfører mod Taiwan, herunder cyberangreb, påvirkningskampagner, kinesiske krigsflys indtrængen i Taiwans luftforsvarsidentifikationszone, og overskæring af undersøiske kabler; bekræfter på ny sit stærke engagement i bevarelsen af status quo i Taiwanstrædet og understreger, at ethvert forsøg på ensidigt at ændre det, særlig ved hjælp af magt eller tvang, ikke vil blive accepteret og vil blive mødt med en beslutsom og hård reaktion; roser de taiwanske myndigheders tilbageholdenhed og disciplinerede reaktion og opfordrer de kinesiske myndigheder til at udvise tilbageholdenhed og undgå enhver handling, der kan optrappe spændingerne på tværs af strædet yderligere; opfordrer til regelmæssige udvekslinger mellem EU og dets taiwanske modparter om relevante sikkerhedsspørgsmål og til et stærkere samarbejde om bekæmpelse af desinformation og udenlandsk indblanding; understreger, at enhver optrapning i Taiwanstrædet vil få skadelige konsekvenser for Europas sikkerhed og økonomi, og opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at indlede udviklingen af beredskabsplanlægning og afbødende foranstaltninger baseret på sandsynlige optrapningsscenarier såsom en økonomisk blokade af Taiwan fra Kinas side;

87.udtrykker dyb bekymring over Kinas stadig mere aggressive handlinger i Det Sydkinesiske Hav og i den indopacifiske region, navnlig landets anvendelse af militær og økonomisk tvang, hybride krigsførelsestaktikker, farlige manøvrer udført af landets flåde og kystvagt mod sine naboer og etablering af øer, med henblik på at fremme ulovlige maritime krav og true sejlruter; henviser til forlydender om, at et skib med forbindelse til Kina skar et undersøisk taiwansk kabel fra over i begyndelsen af januar 2025, og opfordrer til en grundig undersøgelse af sagen; opfordrer endvidere Taiwan og EU til at udveksle oplysninger om sådanne hændelser; gentager sin stærke interesse i og støtte til retten til fri sejlads og maritim sikkerhed overalt, navnlig i Det Sydkinesiske Hav; opfordrer de kinesiske myndigheder til at sætte en stopper for alle aggressive og provokerende handlinger, navnlig luft- og søoperationer i Taiwanstrædet og Det Sydkinesiske Hav, som bringer stabiliteten i den indopacifiske region i fare og dermed undergraver den internationale fred og sikkerhed, de regionale landes suverænitet, sikkerheden for liv til søs og retten til fri sejlads i fuld overensstemmelse med UNCLOS; bifalder en række EU‑landes øgede håndhævelse af retten til fri sejlads, herunder Frankrig, Nederlandene og Tyskland; bemærker, at disse aktiviteter er i overensstemmelse med folkeretten, og opfordrer til mere samarbejde og koordinering med regionale partnere, herunder gennem koordineret maritim tilstedeværelse i blandt andet den nordvestlige del af Det Indiske Ocean, for at styrke håndhævelsen af retten til fri sejlads i regionen;

88.er fortsat bekymret over Ruslands og Kinas politiske og økonomiske pres i Centralasien og fremhæver behovet for at øge EU's tilstedeværelse i regionen som en reaktion herpå; fremhæver, at det er i EU's interesse at styrke sikkerhedssamarbejdet, de økonomiske forbindelser og de politiske bånd med landene i Centralasien, herunder for at tackle omgåelsen af sanktionerne mod Rusland og Belarus;

89.fordømmer på det kraftigste Iran for landets destabiliserende aktiviteter i Mellemøsten, herunder gennem dets stedfortrædere, og for dets fortsatte støtte til terrorgrupper, som udgør en direkte trussel mod den regionale, europæiske og globale sikkerhed; fordømmer det voksende militære samarbejde mellem Iran og Rusland, navnlig deres hensigt om at undertegne en traktat om et omfattende strategisk partnerskab; udtrykker dog sin fulde støtte til og solidaritet med civilsamfundet og de demokratiske kræfter i Iran og opfordrer til en styrket international indsats for at støtte disse grupper i deres kamp for frihed og menneskerettigheder; glæder sig over EU's beslutning om at forlænge sanktionerne mod Iran frem til juli 2025, herunder ved at indføre sanktioner mod Irans produktion af droner og missiler og landets levering heraf til Rusland og Mellemøsten; påpeger, at de sanktionsmuligheder, der endnu ikke er udtømt, omfatter en langt mere restriktiv tilgang til teknologioverførsel gennem eksport af produkter, der ikke kategoriseres som produkter med dobbelt anvendelse;

90.fordømmer utvetydigt den iranske regering for dens medvirken i internationalt anerkendte terrororganisationers såsom Hamas' og Hizbollahs og terrornetværks gennemførelse af eller forsøg på angreb i EU, som udgør en direkte trussel mod den europæiske sikkerhed, suverænitet og stabilitet; minder i den forbindelse om, at Den Islamiske Revolutionsgarde har været involveret i planlægningen og udførelsen af snesevis af mord og terrorangreb, herunder i EU, gennem de seneste 30 år og – på det seneste – i angreb mod jødiske synagoger og enkeltpersoner samt mod israelske ambassader i flere EU‑medlemsstater; opfordrer EU og medlemsstaterne til at fremme udveksling af efterretninger og foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme for at forhindre fremtidige angreb; gentager sin mangeårige opfordring til at tilføje Den Islamiske Revolutionsgarde til EU's liste over terrororganisationer og støtter de initiativer, som nogle medlemsstater har taget i den henseende;

91.mener, at Irans atomvåbenprogram er en af de største trusler mod den globale sikkerhed, og understreger, at der er risiko for, at Iran bliver mere aggressivt og optrapper sin støtte til terrorisme og spredning af missiler og droner, hvis det lykkes landet at opnå evne til at fremstille atomvåben;

92.fordømmer på det kraftigste endnu engang de foragtelige terrorangreb begået af terrororganisationen Hamas mod Israel den 7. oktober 2023, som bidrog til yderligere destabilisering i Mellemøsten, intensiveret af iranske håndlangeres aggressioner mod Israel (såsom terrororganisationer, herunder Hizbollah i Libanon og houthierne i Yemen) og selve det iranske regime; gentager, at Israel har ret til at forsvare sig som nedfældet i og inden for rammerne af folkeretten; opfordrer til øjeblikkelig og betingelsesløs løsladelse af alle de resterende gidsler, der tilbageholdes af Hamas; opfordrer alle parter til øjeblikkeligt at bringe alle fjendtligheder til ophør og fuldt ud overholde folkeretten, herunder den humanitære folkeret; udtrykker alvorlig bekymring over, at våbenhvilen i Gaza for nylig brød sammen, og opfordrer til, at den genoprettes øjeblikkeligt; understreger, at dette ville være et vigtigt skridt i retning af at lindre de enorme lidelser, som civile på begge sider har været udsat for i de seneste måneder, roser det engagement, som mæglere, herunder USA, Egypten og Qatar, har udvist, idet deres indsats var afgørende for at opnå den første våbenhvile; opfordrer indtrængende alle europæiske og internationale aktører til aktivt at bidrage til at opnå et nyt gennembrud, at føre tilsyn med gennemførelsen af våbenhvilen og drage dem, der ikke overholder den, til ansvar;

93.glæder sig over genindsættelsen af EU's grænsebistandsmission i Rafah den 31. januar 2025, der skal bistå det Palæstinensiske Selvstyre med at sørge for sikker passage af patientevakueringer i fase I af våbenhvilen; er rede til at deltage i drøftelser om fremtidige konkrete bidrag til støtte for en våbenhvile;

94.udtrykker sin dybe bekymring over den militære optrapning i Mellemøsten, som bidrager til yderligere destabilisering i regionen; beklager det uacceptable antal civile ofre, tvangsfordrivelserne forårsaget af den eskalerende vold og den vedvarende anvendelse af militær magt; udtrykker endvidere alvorlig bekymring over de israelske forsvarsstyrkers igangværende militæraktioner i Gazastriben og på Vestbredden; fordømmer de israelske forsvarsstyrker, der skød på FN's midlertidige styrke i Libanon (UNIFIL), hvad der var en alvorlig krænkelse af folkeretten; bekræfter på ny den afgørende stabiliserende rolle, som UNIFIL, som 16 medlemsstater bidrager til, spillede i det sydlige Libanon; opfordrer til omgående våbenhvile i både Gaza og Libanon, ophør af fjendtlighederne, fuldstændig og symmetrisk gennemførelse af FN's Sikkerhedsråds resolution 1701 (2006) og beskyttelse af civilbefolkningen; understreger behovet for, at EU og andre internationale aktører påtager sig et større ansvar og bistår regeringer og civilsamfundsorganisationer i Mellemøsten med at opnå varig og holdbar fred, navnlig ved fortsat at støtte en tostatsløsning mellem Israel og Palæstina samt ved at bekæmpe terrorisme og radikalisering i regionen; understreger, at udviklingen i konflikterne i regionen har konsekvenser for naboregionerne og Europa og skaber sikkerhedsmæssige udfordringer for EU's fremtid med hensyn til afskrækkelse, humanitær ret og krisestyring;

95.glæder sig over den arabiske genopretnings- og genopbygningsplan, der blev fremlagt på topmødet i Kairo den 4. marts 2025, og som udgør et seriøst grundlag for drøftelserne om Gazastribens fremtid; opfordrer NF/HR og kommissæren med ansvar for Middelhavsområdet til at samarbejde konstruktivt med arabiske partnere for at tilvejebringe troværdige løsninger for genopbygning, regeringsførelse og sikkerhed i Gaza; afviser på den anden side "Trump-Gaza"-forslaget, som ikke tager hensyn til de ustabile sikkerhedsforhold i hele Mellemøsten; er af den opfattelse, at omfanget af ødelæggelser og menneskelige lidelser i Gaza kræver et omfattende internationalt engagement med USA, EU, FN, de arabiske stater og andre internationale partnere, der supplerer hinandens bestræbelser for at få forhandlingerne genoptaget og sikre, at de bliver konstruktive; er engageret i den fremtidige indsats for normalisering mellem Israel og de arabiske stater i regionen;

96.opfordrer Rådet og medlemsstaterne til at udpege Hizbollah i sin helhed som terrororganisation og presse på for fuld afvæbning af organisationen i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 1701 (2006); fremhæver de beslutninger, som flere stater, herunder USA og Canada, har truffet for nylig om at udpege Samidoun som en terrororganisation, der fungerer som dækorganisation for Folkefronten til Palæstinas Befrielse; understreger, at Samidoun blev forbudt i Tyskland i 2023, og opfordrer andre EU-medlemsstater til at træffe lignende foranstaltninger ved at forbyde organisationen på deres område;

97.bemærker, at grænsen mellem Jordan og Syrien anvendes som grænseovergangssted for våben- og narkotikahandel; understreger behovet for, at EU yderligere støtter Jordan, som er blevet svækket af den nuværende krise i Mellemøsten, og opfordrer til at gøre øget brug af EPF til at beskytte grænsen mellem Jordan og Syrien;

98.anerkender, at Tyrkiet er et land af strategisk relevans for EU; bemærker, at Tyrkiet i stigende grad er til stede på områder, hvor EU har centrale sikkerhedsinteresser og FSFP-missioner og -operationer, og bemærker med beklagelse den rolle, som Tyrkiet spiller med hensyn til at destabilisere visse områder, der giver anledning til bekymring for EU og dets nabolande; påpeger Tyrkiets ulovlige aktiviteter mod EU's interesser i det østlige Middelhavsområde, som er i strid med folkeretten, herunder UNCLOS; gentager sin fordømmelse af undertegnelsen af aftalememorandaene mellem Tyrkiet og Libyen om omfattende sikkerhedsmæssigt og militært samarbejde og om afgrænsningen af havområder, som er indbyrdes forbundne og udgør klare krænkelser af folkeretten, de relevante resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd og EU-medlemsstaternes suveræne rettigheder; beklager, at Tyrkiet undergraver virkningen af EU's sanktioner mod Rusland, og opfordrer endnu en gang Tyrkiet til fuldt ud at bringe sig på linje med disse; opfordrer Tyrkiet til at afstå fra at undergrave EU's FSFP‑missioner og ‑operationer; gentager sin opfordring til Tyrkiet om at opfylde sin forpligtelse til en fuldstændig og ikkediskriminerende gennemførelse af tillægsprotokollen til Ankaraaftalen over for alle medlemsstater, herunder Republikken Cypern;

99.beklager, at Tyrkiet på trods af nedtrapningsbestræbelserne fastholder "casus belli"‑truslen mod Grækenland og ulovligt fortsætter med at besætte den nordlige del af Republikken Cypern; fordømmer på det kraftigste Tyrkiets ulovlige aktiviteter i Cypern, herunder krænkelsen af stødpudezonens status, landets stigende militarisering af de besatte områder af Republikken Cypern og dets bestræbelser på at give løsrivelsesenheden i det besatte Cypern en mere fremtrædende placering i strid med folkeretten, hvilket ikke er befordrende for genoptagelsen af FN‑ledede forhandlinger; fordømmer Tyrkiets fortsatte overtrædelse af FN's Sikkerhedsråds resolution 550 (1984) og 789 (1992), hvori Tyrkiet opfordres til at overdrage Varosha-området til dets retmæssige indbyggere under FN's midlertidige forvaltning ved at støtte åbningen af byen Varosha for offentligheden; opfordrer endnu en gang indtrængende Tyrkiet til at omgøre landets ulovlige og ensidige foranstaltninger i Varosha; opfordrer endvidere Tyrkiet til at trække sine tropper tilbage fra Cypern;

100.opfordrer indtrængende til, at forhandlingerne om Cyperns genforening under ledelse af FN's generalsekretær genoptages, og bekræfter på ny sin ubetingede støtte til Cypern med hensyn til at løse problemet; opfordrer Tyrkiet til at acceptere en retfærdig, omfattende og holdbar løsning på dette spørgsmål;

101.glæder sig over det uformelle udvidede møde, som FN's generalsekretær indkaldte til den 18. marts 2025 i Genève med henblik på at bane vejen for genoptagelse af forhandlingerne om Cypern-problemet inden for den aftalte FN-rammer, den eneste ramme, som EU og det internationale samfund har accepteret, og i overensstemmelse med EU's lovgivning, værdier og principper; minder om, at genforeningen af Cypern er en prioritet for EU, som er rede til at optrappe og påtage sig en aktiv rolle med hensyn til at støtte den FN-ledede proces med alle de redskaber, det har til rådighed; opfordrer Tyrkiet til at engagere sig konstruktivt i forhandlingerne og vende tilbage til forhandlingsbordet i god tro;

102.opfordrer EU til at spille en væsentlig rolle i Middelhavsområdet og til at blive en sikkerhedsaktør, der kan sikre stabiliteten i regionen og overholdelsen af folkeretten og UNCLOS; glæder sig i den forbindelse over udnævnelsen af en kommissær med ansvar for Middelhavsområdet, der skal virke under den højtstående repræsentants vejledning og politiske styring; understreger, at den højtstående repræsentant – om nødvendigt i samarbejde med kommissæren med ansvar for Middelhavsområdet og i samråd med medlemsstaterne – er nødt til at udarbejde en sammenhængende sikkerhedsstrategi for Middelhavsområdet og dets nabolande, herunder i Nordafrika, Levanten og Sahelregionen; slår til lyd for øget samarbejde med partnerlandene i Middelhavsområdet for at bekæmpe ekstremisme, terrorisme, ulovlig handel med våben og menneskehandel;

103.bemærker med bekymring krænkelserne af migranters grundlæggende rettigheder i Libyen, hvilket fremhæves i FN's Sikkerhedsråds resolution 2755 (2024); understreger behovet for at undersøge den rolle, som FSFP‑missioner og ‑operationer – EUBAM Libya og EUNAVFOR IRINI – spiller med hensyn til effektivt at bekæmpe menneskesmugling og -handel og deres aktiviteter i forbindelse med behovet for at beskytte migranters grundlæggende rettigheder;

104.bemærker, at det hurtige sammenbrud af Bashar al‑Assads kriminelle regime i Syrien, som er blevet støttet af Kreml siden 2015, udgør et betydeligt politisk nederlag for Vladimir Putin og truer Ruslands strategiske og militære tilstedeværelse i Syrien; minder om, at militærbaserne Khmeimim og Tartus siden 2015 har fungeret som centrale punkter for den russiske magtprojektion i Mellemøsten og Afrika; bemærker endvidere, at militærbaserne Khmeimim og Tartus var afgørende for forsyningen og transporten af tunge våben og materiel til Ruslands private militære virksomheder såsom Wagnergruppen og dens operationer i Libyen, Mali, Den Centralafrikanske Republik og Sudan; understreger, at tabet af militærbaser i Syrien kan svække Ruslands operationelle kapacitet og indflydelse i Afrika; opfordrer derfor EU og dets medlemsstater til nøje at overvåge situationen i Syrien, gøre forbindelserne med det nye syriske regime betinget af Ruslands fuldstændige udtræden af landet og forhindre Rusland i at etablere nye militærbaser andre steder i regionen; anerkender i den forbindelse EU's betydelige indflydelse på Syrien hvad angår politisk anerkendelse, lempelse af sanktioner, handelsaftaler og finansiel støtte til genopbygning, hvilket positionerer EU som et alternativ til Tyrkiet i udformningen af Syriens fremtid;

105.udtrykker sin voksende bekymring over og fordømmer Ruslands fortsatte forsøg på at destabilisere EU's østlige nabolande gennem udenlandsk informationsmanipulation og indblanding, politiske mord, trusler og territoriale besættelser i et forsøg på at påvirke deres europæiske ambitioner og stabilitet negativt; understreger behovet for at styrke EU's kapacitet til at forsvare og udvikle demokratiske og værdibaserede samfund i landene i EU's østlige nabolande;

106.bekræfter på ny EU's tilsagn om at støtte Republikken Moldovas suverænitet og territoriale integritet inden for dets internationalt anerkendte grænser og bestræbelserne på at nå frem til en fredelig, varig og omfattende politisk løsning på konflikten i Transdnestrien; fordømmer på det kraftigste Ruslands, prorussiske oligarkers og russisksponsorerede lokale håndlangeres konstante og koordinerede forsøg på at destabilisere Republikken Moldova, så splittelse i det moldoviske samfund og bringe landet ud af dets proeuropæiske kurs gennem hybride angreb, anvendelse af energiforsyninger som våben, desinformation, bombetrusler og iscenesatte protester samt truslen om eller brugen af vold; bemærker med bekymring, at Republikken Moldovas sikkerheds‑ og efterretningstjeneste har rapporteret om et hidtil uset intensitetsniveau i Ruslands tiltag til at holde Moldova under russisk indflydelse; understreger, at denne hybride trussel er målrettet mod de demokratiske processer og undergraver den europæiske integration, herunder ved at forstærke radikale separatistiske tendenser i den sydlige del af landet, navnlig i Gagausien, ved at bruge propaganda, manipulere informationsrummet, gribe ind i valgprocessen og gennemføre undergravende operationer;

107.opfordrer på ny Rusland til at trække sine militære styrker og sit militærmateriel ud af Republikken Moldova, sikre fuldstændig destruktion af al ammunition og alt materiel i våbenlageret i Cobasna under internationalt tilsyn og støtte en fredelig løsning på konflikten i Transnistrien i overensstemmelse med principperne i folkeretten; opfordrer til, at der ydes øget EU‑støtte til Moldova til bekæmpelse af udenlandsk informationsmanipulation og indblanding, hybride trusler og cyberangreb; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at øge finansieringen til EPF for at styrke Moldovas forsvarskapacitet;

108.anerkender, at Georgien var det første mål for Ruslands fulde militære aggression og forsøg på med magt at ændre grænserne for en suveræn stat i Europa i 2008; understreger, at Rusland siden 2008 har opretholdt sin ulovlige besættelse af og reelle kontrol over de besatte regioner i Georgien; understreger, at Ruslands militære tilstedeværelse og betydelige militære opbygning i de besatte regioner, dets ulovlige aktiviteter, dets fortsatte grænseaktiviteter langs de administrative grænser og dets menneskerettighedskrænkelser i Georgien udgør en alvorlig risiko for landets sikkerhed og for Europas bredere sikkerhedsrammer; opfordrer på ny Rusland til at trække sine militære styrker og sit militærmateriel ud af Georgiens territorium;

109.fordømmer på det kraftigste Ruslands nedskydning af fly 8243 fra Azerbaijan Airlines den 25. december 2024, hvor 38 af de 67 passagerer ombord blev dræbt; understreger, at dette endnu en gang fremhæver det russiske regimes brutale og aggressive karakter;

110.opfordrer indtrængende EU til at fortsætte sit aktive engagement og tage beslutsomme skridt gennem sine vigtige instrumenter til at sikre, at Rusland opfylder sine forpligtelser i henhold til den EU-formidlede våbenhvileaftale af 12. august 2008, navnlig forpligtelserne til at trække alle sine militære styrker ud af de besatte områder i Georgien, tillade indsættelsen af internationale sikkerhedsmekanismer i begge georgiske regioner og give EU's observatørmission uhindret adgang til hele Georgiens område og til at engagere sig konstruktivt i de internationale drøftelser i Genève og mekanismerne til forebyggelse af og reaktion på hændelser; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at udarbejde en omfattende rapport om overtrædelser af våbenhvileaftalen af 12. august 2008, udpege og klart meddele hvilke bestemmelser Rusland endnu ikke har opfyldt, og fremsætte henstillinger;

111.glæder sig over de seneste nyheder om den vellykkede afslutning af forhandlingerne mellem Armenien og Aserbajdsjan om den fulde tekst til udkastet til aftale om fred og etablering af mellemstatslige forbindelser, roser Armenien for at bane vejen for færdiggørelsen af teksten og opfordrer indtrængende den aserbajdsjanske ledelse til i god tro at undertegne og gennemføre den fredsaftale, der blev indgået under forhandlingerne;

112.fordømmer Aserbajdsjan for landets fortsatte bestræbelser på at undergrave muligheden for regional fred og på dets fortsatte trusler mod Armenien; opfordrer EU og medlemsstaterne til at suspendere al sikkerhedsmæssig, teknisk eller finansiel bistand til Aserbajdsjan, herunder gennem forskellige EU‑instrumenter, der kan bidrage til en forøgelse af Aserbajdsjans offensive kapacitet eller true Armeniens sikkerhed, territoriale integritet og suverænitet;

113.minder om, at der er gået et år siden Aserbajdsjans erobring af Nagorno‑Karabakh, som førte til tvangsfordrivelse af over 140 000 armeniere fra regionen; fordømmer den militære støtte og forsyningen af våben fra tredjelande til Aserbajdsjan; påpeger, at Aserbajdsjan har gjort sig skyldig i alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Nagorno‑Karabakh; fordømmer Aserbajdsjans ødelæggelse af den armenske kulturarv i regionen; opfordrer til løsladelse af alle 23 armenske gidsler, der tilbageholdes i Aserbajdsjan, herunder tidligere "de facto-embedsmænd" i Nagorno-Karabakh og krigsfanger fra krigen i 2020; opfordrer Rådet til at overveje at indføre målrettede og individuelle sanktioner mod dem, der er ansvarlige for krænkelser af våbenhvilen og menneskerettighedskrænkelser i Nagorno‑Karabakh;

114.glæder sig over beslutningen om at vedtage den første bistandsforanstaltning under EPF til støtte for de armenske væbnede styrker, da dette vil styrke Armeniens modstandsdygtighed i forbindelse med sikring af sikkerhed, uafhængighed og suverænitet; opfordrer til en yderligere styrkelse af samarbejdet mellem Armenien og EU på sikkerheds- og forsvarsområdet, navnlig inden for minerydning, herunder gennem anvendelse af EPF, under hensyntagen til Armeniens genovervejelse af sit medlemskab af den kollektive sikkerhedstraktat; glæder sig over de foranstaltninger, som adskillige medlemsstater har truffet for at yde defensiv militær støtte til Armenien, og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at overveje lignende initiativer;

115.understreger, at EU hurtigst muligt bør revidere sin regionale strategi for Sahel efter de forskellige kup i regionen; beklager dybt, at de franske tropper og FN's fredsbevarende styrker blev tvunget til at rejse ud af regionen, og fordømmer tilstedeværelsen af private militære virksomheder og statsstøttede stedfortrædere såsom Afrikakorpset (tidligere Wagnergruppen); understreger, at disse private militære foretagender har spillet en destabiliserende rolle i Sahel og har støttet forskellige undertrykkende regimer i et forsøg på at øge Ruslands indflydelse i Afrika; påpeger, at Rusland har leveret våben til Sahels militære regimer; bemærker endvidere, at andre aktører såsom Tyrkiet i stigende grad er til stede i regionen; opfordrer Den Europæiske Unions særlige repræsentant for Sahel og medlemsstaterne til at opretholde den diplomatiske kontakt samt støtten til civilsamfundet og udgifterne til udviklingsbistand og humanitær bistand;

116.udtrykker sin bekymring over den manglende sammenhæng i EU's reaktion på kriserne i De Store Søers Område og opfordrer Rådet til at revurdere sin fornyede EU-strategi for De Store Søers Område, der blev vedtaget den 20. februar 2023; anerkender vigtigheden af, at EU udviser et ægte engagement i fred i regionen; bemærker med bekymring den rolle, som Rwanda har spillet i den østlige del af Den Demokratiske Republik Congo, og opfordrer EU til at indføre betingelser for enhver form for militær støtte til Rwanda; fordømmer på det kraftigste, at M23 har taget kontrol over territorier i det østlige DRC, herunder de regionale hovedstæder Goma og Bukavu, hvilket direkte har ført til, at omkring 3 000 civile døde; fordømmer M23‑oprørernes krænkelser af den østlige del af Den Demokratiske Republik Congos suverænitet og territoriale integritet; er dybt bekymret over den humanitære situation for millioner af fordrevne personer i området og over anvendelsen af voldtægt som et strategisk krigsvåben; opfordrer indtrængende den højtstående repræsentant til at iværksætte klare tiltag i overensstemmelse med EU's strategi for De Store Søers Område med henblik på at genoprette stabiliteten og til at samarbejde med FN's stabiliseringsmission i Den Demokratiske Republik Congo (MONUSCO) om at beskytte civile i den østlige del af landet; opfordrer indtrængende Rwandas regering til at trække sine tropper tilbage fra Den Demokratiske Republik Congos territorium og indstille samarbejdet med M23‑oprørerne, herunder levering af våben, tropper og logistisk støtte; opfordrer EU til at suspendere både sit aftalememorandum om råmaterialer og alt militært samarbejde med Rwanda, herunder gennem EPF eller enhver anden mekanisme, indtil Rwanda stopper sin ulovlige støtte til væbnede grupper og fuldt ud respekterer Den Demokratiske Republik Congos suverænitet og territoriale integritet; opfordrer ligeledes Den Demokratiske Republik til at indstille sit samarbejde med oprørsgrupper i regionen; støtter Luanda- og Nairobifredsprocessen med henblik på at opnå en politisk løsning på konflikten med diplomatiske midler og opfordrer indtrængende NF/HR til at fortsætte det diplomatiske opsøgende arbejde over for konfliktens parter og andre parter i regionen og til at øge presset på parterne for at genoptage fredelige forhandlinger, herunder ved at udsætte EU's sikkerheds- og forsvarskonsultationer med Rwanda og vedtage sanktioner afhængigt af situationen på stedet og fremskridtet i de igangværende regionale mæglingsprocesser;

117.udtrykker sin skuffelse over suspensionen af aktiviteterne i USA's Agentur for International Udvikling (USAID) og understreger, at dette i væsentlig grad øger sikkerheds- og forsvarsudfordringerne, da kritiske investeringer i modstandsdygtighed, tilpasning, konfliktforebyggelse og fredsopbygning nu er blevet indskrænket, og opfordrer derfor EU og dets internationale partnere til at sikre, at det tomrum, der er opstået, ikke vil blive brugt af vores modstandere med strategiske overvejelser om, hvordan man overtager visse programmer, der ikke finansieres som følge af den amerikanske regerings handlinger;

118.er bekymret over den begrænsede rolle, som EU spiller på Afrikas Horn, mens inddragelsen af andre udenlandske aktører er stigende; opfordrer til en revision af EU's strategi i regionen med henblik på at nå EU's mål om at fremme fred, stabilitet og inklusiv og bæredygtig økonomisk udvikling i regionen; opfordrer Rådet, Kommissionen og EU‑Udenrigstjenesten til at overveje, hvordan FSFP‑missioner og ‑operationer i regionen bedst kan anvendes til at fremme disse mål og styrke EU's aktiviteter;

119.anerkender, at den arktiske region har væsentlig strategisk og geopolitisk betydning som følge af dens nye maritime ruter, rige naturressourcer og muligheder for økonomisk udvikling, som skabes af den globale opvarmning, men som der i stadig højere grad kæmpes om; er foruroliget over den intensiverede militarisering og ressourcekonkurrence drevet af russiske og kinesiske aktiviteter i regionen; fordømmer på det kraftigste de gentagne erklæringer fra den amerikanske præsident om hans mål om en amerikansk overtagelse af Grønland;

120.understreger vigtigheden af at opretholde sikkerheden, stabiliteten og samarbejdet i Arktis; understreger, at regionen skal forblive fri for militære spændinger og udnyttelse af naturressourcer, og at de oprindelige folks rettigheder skal respekteres; gentager, at der er behov for at medtage Unionens politik for Arktis i FSFP og styrke afskrækkelses- og forsvarskapaciteterne i tæt samarbejde med NATO; understreger, at samarbejdet mellem EU og NATO er afgørende for at modvirke Ruslands og Kinas voksende indflydelse i regionen; opfordrer til, at anliggender af interesse for Arktis regelmæssigt tages op på møder i Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité og i Rådet;

121.fremhæver de uforholdsmæssigt store og unikke konsekvenser, som væbnede konflikter har for kvinder og piger, navnlig i form af konfliktrelateret seksuel vold; fremhæver, at det er tvingende nødvendigt at sikre leveringen og tilgængeligheden af passende relevante sundhedsydelser i forbindelse med væbnede konflikter, herunder seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder; opfordrer EU og medlemsstaterne til at sikre, at væbnede konflikter betragtes ud fra et kønsperspektiv;

122.minder om, at EU længe har prioriteret at integrere og gennemføre kønsaspektet i eksterne forbindelser og gennemføre dagsordenen for kvinder, fred og sikkerhed i overensstemmelse FN's Sikkerheds relevante resolutioner; minder i den forbindelse om, at det er vigtigt at styrke kvinders deltagelse i konfliktforebyggelse og -løsning, fredsforhandlinger, fredsopbygning og fredsbevarelse samt i den humanitære indsats og genopbygningen efter konflikter;

123.understreger, at integrationen af et kønsperspektiv i alle eksterne og interne FSFP‑aktiviteter bidrager til at forbedre FSFP's operationelle effektivitet og er en drivkraft for EU's troværdighed som fortaler for ligestilling mellem kønnene på verdensplan; fastholder derfor betydningen af at opfylde alle de forpligtelser, som EU har givet, herunder forpligtelserne i EU's kønshandlingsplan III (2020‑2024) og i det strategiske kompas; fastholder også, at det ajourførte strategiske kompas indeholder flere foranstaltninger til at sikre ligestilling mellem kønnene og fuldstændig og meningsfuld inddragelse af kvinder i FSFP, navnlig i militære missioner;

124.bifalder medtagelsen af køns- og menneskerettighedsperspektiver samt udnævnelsen af rådgivere i kønsspørgsmål i alle FSFP‑missioner og ‑operationer og oprettelsen af et netværk af kontaktpunkter for kønsspørgsmål; opfordrer til, at den nye civile FSFP‑aftale anvendes til at stræbe efter kvinders fulde deltagelse i FSFP‑missioner;

125.understreger vigtigheden af klare og opnåelige mål, åbenhed over for værtslandets perspektiver og ejerskab samt materiel og de nødvendige finansielle, logistiske og menneskelige ressourcer til hver eneste FSFP‑mission og ‑operation; understreger også, at den sikkerhedsmæssige situation er blevet forværret dér, hvor der finder mange FSFP‑missioner sted; opfordrer til bedre forvaltning af evalueringen af og kontrollen med FSFP‑missioner og ‑operationer; gentager sin opfordring til, at der skal foretages omfattende vurderinger af FSFP‑missionerne og ‑operationerne, navnlig af om deres mandater er realistiske i forhold til de tildelte ressourcer og det tildelte materiel, forvaltningen af dem, metoderne til at rekruttere personale til dem og til at matche profilerne med de nødvendige færdigheder, gennemsigtigheden i forbindelse med udbud, aktiviteterne og de opnåede resultater, erfaringerne med god praksis og de opståede vanskeligheder; fremhæver det særlige behov for, at der for alle missioner og operationer er fastsat udløbsklausuler, som muliggør en holdbar afslutning, hvis det er nødvendigt; opfordrer den højtstående repræsentant og medlemsstaterne til fortsat effektivt at udforme FSFP‑missioner og ‑operationer, herunder robuste, resultatorienterede, fleksible og modulopbyggede mandater, med henblik på at tilpasse sig den skiftende sikkerhedssituation og de skiftende behov i værtslandene, og til at opretholde et stærkt partnerskab med værtsregeringer, civilsamfund og lokalbefolkninger så det sikres, at der skabes de nødvendige betingelser for, at missionerne og operationerne kan nå deres mål på lang sigt; opfordrer medlemsstaterne til at anvende den nye civile FSFP‑aftale til at styrke deres strategiske vision for civil krisestyring ved at præcisere den civile FSFP's rolle, effektivitet og merværdi og ved at fastlægge et fælles ambitionsniveau for civil krisestyring; opfordrer også til, at der bygges videre på synergierne og komplementariteten mellem FSFP's civile og militære dimensioner; opfordrer EU‑Udenrigstjenesten til sammen med medlemsstaterne at udvikle en struktureret og regelmæssig civil kapacitetsudviklingsproces med henblik på at vurdere tilgængeligheden af kapacitetsbehov, formulere krav, gennemføre en mangelanalyse og regelmæssigt gennemgå fremskridtene; mener, at der er behov for at indføre en robust politik for det materiel og de tjenester, som partnerlande, hvori civile FSFP‑missioner finder sted, har behov for;

126.bemærker, at FUSP-budgettet til civile FSFP-missioner kun er øget marginalt mellem den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2014-2020 og FFR'en for 2021-2027, mens antallet af missioner og deres opgaver og udgifter samtidig er steget; opfordrer til at øge finansieringen af FUSP-budgettet væsentligt og samtidig sikre en effektiv anvendelse af de midler, der afsættes til civile FSFP-missioner, for at sikre en effektiv reaktion på krisesituationer og uforudsete hændelser; opfordrer til at oprette en særskilt budgetpost eller en "civil støttefacilitet" til at forsyne partnerlandene med det nødvendige materiel og de nødvendige tjenester til at styrke deres civile kapacitet;

127.opfordrer på ny EU-Udenrigstjenesten til at træffe konkrete foranstaltninger til at støtte FSFP-missioner og -operationer til beskyttelse mod cyberangreb og hybride angreb og til bekæmpelse af udenlandsk informationsmanipulation og indblanding i lande, hvortil der er udsendt FSFP-missioner og -operationer, navnlig på Vestbalkan og i lande i Det Østlige Partnerskab; opfordrer Kommissionen til at tage højde for FSFP-missioner og -operationer ved udformningen af det europæiske demokratiskjold for at foregribe trusler, som har til formål at bringe EU's optræden udadtil i miskredit, og beskytte EU-personale, som er udsendt til tredjelande; fastholder, at det er nødvendigt at bruge erfaringerne fra de forskellige FSFP-missioner og -operationer og at samarbejde med medlemsstaternes missioner og operationer med henblik på at sikre bedre kommunikation om og afdækning af trusler for om nødvendigt at kunne foregribe eller reagere på dem i tide; opfordrer til en forbedret reaktionskapacitet, en forbedret strategisk kommunikation og styrket outreachaktivitet i missionsområderne – på de relevante lokale sprog – med henblik på at informere lokalbefolkningen bedre om rationalet bag FSFP-missionerne og -operationerne og om deres fordele og roller i deres respektive regioner og desuden underrette den om konsekvenserne af at modtage støtte fra andre aktører, der ønsker at destabilisere dem, navnlig Rusland og Kina; opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at øge synligheden af FSFP-missioner og -operationer i Det Østlige Partnerskab ved at medtage dem i deres politiske budskaber, gøre dokumenter offentligt tilgængelige og gå i dialog med den internationale presse; opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at tilpasse de rådgivende mandater for FSFP-missioner og -operationer, så de kommer til at indeholde specialoplæring i bekæmpelse af hybrid krigsførelse, cyberkrigsførelse og analyse af efterretninger indhentet fra åbne kilder (OSINT); opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at øge sit samarbejde og sin koordinering med andre missioner og operationer, som udføres af ligesindede partnere og organisationer, herunder FN's fredsbevarende operationer, i bekæmpelsen af udenlandske operationer til informationsmanipulation og indblanding;

128.understreger, at korruption i indsatsområder risikerer at påvirke FSFP-missioner og -operationer negativt ved at eksponere dem for skade på omdømmet, spilde ressourcer og forværre dårlig regeringsførelse og misforvaltning samt øge omfanget af bestikkelse, svindel, afpresning og nepotisme i nærområdet; opfordrer til at iværksætte strategier til at forebygge og bekæmpe korruption, udvikle ekspertise og viden om korruptionsbekæmpelse og intensivere bestræbelserne på at afbøde risiciene for korruption i nuværende og fremtidige FSFP-missioner og -operationer;

129.opfordrer Rådet og EU-Udenrigstjenesten til at lade beskyttelse af kulturarven indgå som en del af FSFP-missionerne og -operationerne for at bistå lokale partnere med og uddanne dem i at håndtere sikkerhedsudfordringerne i forbindelse med bevarelse og beskyttelse af kulturarven; noterer sig, at medtagelse af kulturarvsbeskyttelse og interkulturel dialog i missionernes mandater vil være til gavn for konfliktløsnings- og forsoningsprocessen;

130.fremhæver behovet for at udvide mandaterne for FSFP-missioner i østeuropæiske nabolande, hvor en forhøjet sikkerhedsrisiko retfærdiggør en styrket EU-tilstedeværelse; tilskynder alle medlemsstater til at udsende mandskab til disse missioner og operationer; tilskynder desuden til en større deltagelse af tredjelande i disse missioner, navnlig tredjelande, som med succes har huset afsluttede FSFP-missioner; opfordrer medlemsstaterne til at undersøge, hvordan der om nødvendigt kan etableres nye FSFP-missioner i EU-kandidatlande og i tæt samarbejde med deres nationale myndigheder; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at sikre, at FSFP-missionernes støtte til reformer af sikkerhedssektoren indbefatter uddannelse for ministerielle embedsmænd; opfordrer EU-Udenrigstjenesten og Det Europæiske Sikkerheds- og Forsvarsakademi til at udvikle ekspertisen hos civilt personel og forsvarspersonel, som støtter og indsættes i FSFP-missioner og -operationer; anerkender FSFP som en mulighed for tredjelande, der huser FSFP-missioner og -operationer, til at bistå EU med at opnå FSFP-målsætninger og demonstrere deres evne til at skabe sikkerhed for andre gennem deres deltagelse i FSFP-missioner og -operationer uden for området;

131.hilser det velkommen, at FN's Sikkerhedsråd har forlænget mandatet for den EU-ledede EUFOR-styrkes Althea-operation i Bosnien-Hercegovina til efter 2025, der som en veletableret fredsbevarende mission har bevist sit værd i praksis og tilført et væsentligt bidrag til stabiliteten i både landet og regionen; glæder sig desuden over missionens positive reaktion på anmodningen fra Bosnien-Hercegovinas sikkerhedsministeriums civilbeskyttelsesagentur om at bistå de nationale myndigheder med at håndtere konsekvenserne af de nylige oversvømmelser; mener, at denne forlængelse afspejler det fælles tilsagn på tværs af det politiske spektrum i Bosnien-Hercegovina om at bevare fred og sikkerhed i samarbejde med EU; glæder sig over ankomsten af EUFOR Althea-reservestyrker til Bosnien-Hercegovina i midten af marts og gentager sin opfordring til alle aktører i Bosnien-Hercegovina om at afstå fra politiske trusler og andre potentielt skadelige handlinger, respektere landets forfatning og arbejde hen imod at sikre Bosnien-Hercegovinas vej mod EU-integration; glæder sig over den fortsatte tilstedeværelse af Kosovostyrken (KFOR) og EU's retsstatsmission i Kosovo (EULEX) og roser den rolle, som dette spiller for at styrke sikkerheden og stabiliteten; opfordrer alle involverede parter til at overholde folkerettens krav og til at begrænse og forhindre enhver forstyrrende handling, som kan destabilisere den nordlige region i Kosovo; opfordrer dem indtrængende til at deltage i den strukturerede dialog, der formidles af EU; fordømmer i de stærkeste vendinger serbiske paramilitære styrkers angreb på Kosovos politi og det afskyvækkende terrorangreb på kritisk infrastruktur ved Zubin Potok i det nordlige Kosovo; understreger, at gerningsmændene bag disse skændige terrorangreb hurtigst muligt skal drages til ansvar og retsforfølges; opfordrer til at styrke både EUFOR's Althea-operation og KFOR med flere ressourcer;

132.roser oprettelsen af og operationerne under EU's partnerskabsmission i Moldova (EUPM Moldova), der har bidraget til at styrke landets krisestyringsstrukturer, øge dets modstandsdygtighed over for cybertrusler og hybride trusler og bekæmpe udenlandsk informationsmanipulation og indblanding; opfordrer til at forlænge missionens mandat ud over maj 2025, vurdere tilstrækkeligheden af dens midler, metoder og ressourcer i forhold dens målsætninger og tilpasse ressourcerne i lyset af konklusionerne af vurderingen for at styrke dens effektivitet; anerkender den vigtige rolle, som EU's grænsebistandsmission i Moldova og Ukraine (EUBAM) spiller med hensyn til at genåbne jernbanegodstransporten gennem Transdnestrien og til at forpurre mange smugleroperationer; tilskynder EUBAM til at udvide sit samarbejde med en række internationale organisationer, herunder Europol, Frontex og OSCE via dets våbenarbejdsgruppe, fælles operationer under ORIO II og EU 4-initiativer vedrørende grænsesikkerhed;

133.bifalder den rolle, som Den Europæiske Unions observatørmission (EUMM) i Georgien spiller med hensyn til at overvåge situationen ved den administrative grænselinje mellem Abkhasien og Sydossetien; fordømmer, at sikkerhedsfolk midlertidigt har tilbageholdt EUMM-officerer, som udførte rutinemæssig patruljering langs den administrative grænselinje; giver udtryk for sin dybe bekymring over alle handlinger, der forhindrer EUMM-aktioner, og som har til formål at undergrave indsatsen for tillidsopbygning; opfordrer indtrængende Rådet og EU-Udenrigstjenesten til at overvåge situationen nøje, fremme uhindret adgang for EUMM til Georgiens russiskbesatte områder i overensstemmelse med mandatet for missionen, støtte forlængelsen af dens mandat og styrke dens kapaciteter for på behørig vis at tilgodese de sikkerhedsmæssige og humanitære behov hos lokalbefolkningen i konfliktområder;

134.glæder sig over og støtter kraftigt aktiviteterne i Den Europæiske Unions civile mission i Armenien (EUMA) under FSFP, som bidrager til at øge sikkerheden i regionen ved at nedbringe antallet af hændelser i konflikt- og grænseområder væsentligt, opbygge tillid og mindske risikoniveauet for befolkningen i disse områder; glæder sig over Armeniens bistand til EUMA's aktiviteter på dets territorium; roser Rådet for beslutningen om at styrke missionens kapacitet, øge antallet af udsendte observatører og forlænge dens indsatsperiode og opfordrer til yderligere ekspansion og en stærkere tilstedeværelse i regionen for at skabe gunstige forhold for EU-støttede bestræbelser for normalisering mellem Armenien og Aserbajdsjan; opfordrer Aserbajdsjan til også at tillade EU-observatører på sin side af grænsen; fordømmer Aserbajdsjans trusler og Ruslands negative narrativ om EUMA;

135.mener, at EU's to civile FSFP-missioner – Den Europæiske Unions politimission i de palæstinensiske områder (EUPOL COPPS) og Den Europæiske Unions grænsebistandsmission ved grænseovergangen i Rafah (EUBAM Rafah) – kan spille en vigtig rolle med hensyn til at støtte en palæstinensisk statsopbygning; støtter, at EUPOL COPPS og EUBAM Rafah tildeles en vigtigere rolle i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 21. og 22. marts 2024 og baseret på princippet om en tostatsløsning og en fremtidig palæstinensisk stats levedygtighed, således at de kan medvirke til at befordre levering af humanitær bistand til Gazastriben, øge Den Palæstinensiske Myndigheds effektivitet på Vestbredden og forberede Myndighedens tilbagevenden til Gazastriben; fremhæver navnlig behovet for at skabe de nødvendige forudsætninger for den fulde genaktivering af EUBAM Rafah, således at den kan fungere som en neutral tredjepart ved grænseovergangen i Rafah, i samarbejde med Den Palæstinensiske Myndighed såvel som de israelske og egyptiske myndigheder; forventer en styrkelse af EUPOL COPPS' og EUBAM Rafahs virkefelt og mandat på stedet, som skal medtages som nøgleprioriteter i den kommende EU-strategi for Mellemøsten; glæder sig over Rådets afgørelse om at forlænge mandaterne for de to missioner frem til den 30. juni 2025;

136.noterer sig, at mandaterne for EUTM Mali, EUMPM Niger og den lokale mission med medarbejdere fra EUCAP Sahel Niger sluttede i 2024, mens EU's kapacitetsopbyggende mission Sahel Mali (EUCAP Sahel Mali) og EU's regionale rådgivnings- og koordineringscelle (EU RACC) for Sahel stadig pågår; erkender, at de forskellige internationale missioner ikke har været i stand til at nå deres primære mål om at stabilisere regionen og dens skrøbelige demokratier eller at sikre fred i regionen; er bekymret over, at EU's strategi for Sahel er slået fejl med hensyn til sikkerhed og forsvar; er dybt bekymret over den forværrede sikkerhedssituation, den fortsatte situation med fejlslagne stater i området og den nye opblomstring af terror i Sahel; noterer sig etableringen af en ny type hybridt civil-militært EU-sikkerheds- og -forsvarsinitiativ i Guineabugten (EUSDI Gulf of Guinea), som blev etableret i august 2023, og hvis sigte er at sætte sikkerheds- og forsvarsstyrkerne i Elfenbenskysten, Ghana, Togo og Benin i stand til at øge stabiliteten og modstandsdygtigheden i deres nordlige grænseområder; opfordrer EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til nøje at undersøge mandatet for alle FSFP-missioner i Afrika med henblik på at opstille opnåelige mål og delmål for hver mission i betragtning af den aktuelle politiske situation samt undersøge, om disse missioner kan ændres, så de mere effektivt bidrager til en ny revideret flerdimensional og skræddersyet EU-strategi for Afrika og Sahel som led i EU's integrerede tilgang; opfordrer i den forbindelse til som en prioritet at revidere mandatet for EUCAP Sahel Mali og EU RACC for Sahel og de ressourcer, der er afsat til disse missioner, foreslå ændringer og om nødvendigt overveje at afslutte dem;

137.glæder sig over oprettelsen i februar 2024 af EUNAVFOR ASPIDES som en EU-militæroperation vendt mod houthiernes angreb på den internationale skibsfart i Det Røde Hav for at bidrage til beskyttelsen af retten til fri sejlads og den maritime sikkerhed, navnlig for handelsskibe i Det Røde Hav, Det Indiske Ocean og Den Persiske Golf; opfordrer medlemsstaterne til at øge ASPIDES-operationens midler og overveje – som det oprindeligt var tanken – at sammenlægge den med EU ATALANTA-militæroperationen for at styrke begge operationers effektivitet;

138.understreger vigtigheden af øget udveksling af efterretninger og oplysninger mellem medlemsstaterne og EU-institutionerne, herunder Parlamentet, for at bekæmpe udenlandsk indblanding, forbedre situationsbevidstheden og for bedre at kunne foregribe og imødegå trusler mod den kollektive sikkerhed og fastlægge fælles aktionslinjer under FSFP, navnlig inden for krisestyring;

139.understreger, at det er nødvendigt, at EU i lyset af de voksende geopolitiske udfordringer og kriser verden over gør fuld brug af de nødvendige førstehåndsoplysninger om globale spørgsmål, der opstår uden for dets grænser; glæder sig over bestræbelserne i EU's Efterretnings- og Situationscenter (EU INTCEN) og Efterretningsdirektoratet under EU's Militærstab, som samarbejder inden for rammerne af den fælles efterretningsanalysekapacitet (SIAC), og i EU-Satellitcentret (Satcen) på at udarbejde vurderinger af efterretninger fra alle kilder; opfordrer EU-medlemsstaterne til at styrke EU INTCEN, SIAC, EU-Udenrigstjenestens kriseberedskabscenter og Satcen ved at øge deres menneskelige og økonomiske ressourcer, kapacitet og informationssikkerhed; opfordrer indtrængende disse centre til – hvis de råder over tilstrækkelige sikkerhedsinformationer – at tage ved lære af NATO's rolle med hensyn til at lette offentlig-privat deling af efterretninger om cybertrusler og anvende dette på deres område og herigennem tilvejebringe merværdi for medlemsstaterne;

140.opfordrer medlemsstaterne til at styrke EU INTCEN som et virkningsfuldt organ til udveksling af efterretninger på en sikker måde, formulere en fælles strategi- og sikkerhedskultur og tilvejebringe strategisk information; understreger, at EU INTCEN på grundlag af de indsamlede efterretninger bør inddrages yderligere i de trusselsvurderinger, som udføres af EU-institutionerne, samt i tildelingen af digitale operationer og sanktionsomgåelse; gentager sin opfordring til at fremme etableringen af et system til den regelmæssige og kontinuerlige strøm af efterretninger fra medlemsstaterne til EU-Udenrigstjenesten og mellem EU-medlemsstaterne om udenrigs- og sikkerhedsspørgsmål, der opstår uden for Unionen; understreger vigtigheden af sikker kommunikation og en høj grad af informationssikkerhed for pålidelige efterretninger og opfordrer til bestræbelser for at styrke og strømline sikkerhedsregler og -bestemmelser i så henseende med henblik på bedre at kunne beskytte følsomme oplysninger, følsom infrastruktur og følsomme kommunikationssystemer mod udenlandsk indblanding og angreb;

141.opfordrer til regelmæssige fælles trusselsvurderinger med input fra medlemsstaternes efterretningstjenester med henblik på at informere beslutningstagende FSFP-organer og gentager sin opfordring til at indsætte kapaciteter til indsamling af efterretninger i alle FSFP-missioner og -operationer, hvormed oplysninger vil kunne tilgå EU INTCEN, EU's Militærstab (EUMS), MPCC og CPCC;

142.udtrykker alvorlig bekymring over de voksende sikkerhedsmæssige udfordringer, som cyberangreb og hybride angreb samt udenlandsk informationsmanipulation og indblanding udgør, og som alt sammen har til formål at undergrave stabiliteten i EU's demokratiske samfund, navnlig i EU-territorier, der er beliggende langt fra hovedlandet, og at skabe polarisering, især i tiden forud for valg; understreger at medlemsstater, navnlig dem, der er beliggende ved EU's ydre grænse, er sårbare over for den slags fjendtlig indflydelse fra Rusland og Belarus; glæder sig over det veletablerede institutionelle samarbejde på administrativt plan mellem Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og Parlamentet under valgkampagnen forud for seneste valg til Europa-Parlamentet for at forhindre ondsindede tredjelandes og ikkestatslige aktørers massive brug af udenlandsk informationsmanipulation og indblanding; opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten og Parlamentets administration til at styrke deres kapacitet til at øge modstandsdygtigheden over for hybride angreb og udenlandsk informationsmanipulation og indblanding; peger i den forbindelse på den rumænske forfatningsdomstols nylige afgørelse om at annullere første runde af præsidentvalget efter forlydender om massive russiske hybridangreb, navnlig via sociale medieplatforme; opfordrer endvidere Kommissionens og EU-Udenrigstjenestens administrationer til at arbejde tæt sammen med den private sektor, civilsamfundet samt det akademiske og videnskabelige samfund om at imødegå ondsindede påvirkningskampagner og hybride trusler, herunder at instrumentalisere nye teknologier til skadegørende formål;

143.støtter tilsagnet om oprettelse af et "europæisk demokratiskjold" og opfordrer på ny medlemsstaterne, Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at overveje at oprette en velfinansieret og uafhængig struktur med den opgave at identificere, analysere og dokumentere trusler i form af udenlandsk informationsmanipulation og indblanding mod EU som helhed, afdække, spore og anmode om fjernelse af vildledende onlineindhold, øge situationsbevidstheden og udvekslingen af trusselsoplysninger og udvikle tilskrivningskapaciteter og modforanstaltninger med hensyn til udenlandsk informationsmanipulation og indblanding; mener, at denne struktur vil tjene som referencepunkt og specialiseret videncenter for at bistå og fremme operationel udveksling mellem medlemsstaternes myndigheder og EU-institutionerne; understreger, at strukturen bør præcisere og styrke EU-Udenrigstjenestens afdeling for strategisk kommunikation og dens taskforcer som EU-Udenrigstjenestens strategiske organ og forhindre overlapning af aktiviteter; fremhæver sin egen beslutning om at nedsætte et særligt udvalg om det europæiske demokratiskjold i Europa-Parlamentet og betragter det som et vigtigt middel til konsolidering af EU's bestræbelser på området;

144.fremhæver vigtigheden af at øge bestræbelserne på at bekæmpe desinformation, som udgår fra udenlandske aktører og har til formål at undergrave EU's troværdighed, især i EU-kandidatlande eller i nabolande og regioner med igangværende FSFP-missioner og -operationer; understreger, at koordineringen mellem EU-Udenrigstjenesten og relevante EU-agenturer, herunder EU's Agentur for Cybersikkerhed (ENISA) og relevante myndigheder på medlemsstatsniveau, skal øges betragteligt for at udvikle sammenhængende og effektive strategier mod udenlandsk informationsmanipulation og indblanding; understreger i den forbindelse behovet for strategisk og præventiv kommunikation og opfordrer alle EU-institutioner til at arbejde tæt sammen med EU-Udenrigstjenesten for at styrke synligheden, den positive opfattelse og legitimiteten af EU's optræden udadtil;

145.mener, at hybride trusler i årene fremover vil bestå af en kombination af informationskrig, fleksibel styrke-manøvrer, cyberkrigsførelse i stor skala samt nye og disruptive teknologier, at operationsområdet vil være alt fra havbund til det ydre rum, at der vil blive indsat avancerede rumbaserede overvågnings- og missilsystemer, og som alt sammen vil muliggøres af avanceret kunstig intelligens (AI), kvantedatabehandling, stadig mere "intelligente" dronesværmsteknologier, cyberbaserede midler til offensiv brug, hypersoniske missilsystemer samt nanoteknologisk og biologisk krigsførelse; anerkender navnlig, at AI spiller en stadigt vigtigere rolle i hybrid krigsførelse og potentielt kan bruges til at undergrave demokratiske institutioner, sprede desinformation, lamme kritisk infrastruktur og påvirke den offentlige mening ved hjælp af automatiske og datadrevne operationer;

146.opfordrer til strategiske, proaktive og koordinerede foranstaltninger på EU-plan for at imødegå hybride trusler og styrke sikkerheden og integriteten af EU's kritiske infrastruktur, fjerne risici og fremme EU's teknologiske forspring inden for kritiske sektorer, herunder foranstaltninger til at begrænse eller udelukke højrisikoleverandører; understreger i den forbindelse vigtigheden af PESCO-projektet, som har til formål at etablere et koordineringscenter på cyber- og informationsområdet (CIDCC) med det formål at støtte planlægningen og gennemførelsen af EU-missioner og -operationer med cyber- og informationsdomænemidler og øge EU's overordnede modstandsdygtighed på dette felt; opfordrer derfor til, at det integreres permanent i FSFP;

147.fordømmer Ruslands og Belarus' fortsatte fjendtlige handlinger for at destabilisere EU ved at tvinge migranter til at rejse ind i EU-lande, hvilket udgør et hybridangreb; opfordrer EU til at revidere og ajourføre sine politikker vedrørende styrkelse af de ydre grænser, herunder ved at finansiere fysiske barrierer, for at højne Unionens samlede sikkerhed;

148.glæder sig over forordningen om cybersolidaritet Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2025/38 af 19. december 2024 om foranstaltninger til styrkelse af solidariteten og kapaciteten i Unionen til at opdage, forberede sig og reagere på cybersikkerhedstrusler og -hændelser og om ændring af forordning (EU) 2021/694 (forordning om cybersolidaritet) (EUT L, 2025/38, 15.1.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2025/38/oj). og dens vigtighed for medlemsstaternes cyberforsvarskapacitet; støtter fremme af platforme til informationsdeling og -analyse og opfordrer til, at dette udvides til at omfatte tilrådighedsstillelse af trussels- eller sårbarhedsefterretninger for grænseoverskridende sikkerhedsoperationscentre (SOC'er); opfordrer til en klarere finansieringsplan, som specificerer omfanget af de midler, der vil blive brugt til at gennemføre forordningen;

149.er bekymret over forsinkelserne i mange medlemsstater med at gennemføre direktivet om foranstaltninger til sikring af et højt fælles sikkerhedsniveau i hele Unionen (NIS 2-direktivet) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2555 af 14. december 2022 om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerhedsniveau i hele Unionen, om ændring af forordning (EU) nr. 910/2014 og direktiv (EU) 2018/1972 og om ophævelse af direktiv (EU) 2016/1148 (NIS 2-direktivet) (EUT L 333 af 27.12.2022, s. 80, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2022/2555/oj). og opfordrer til en hurtig gennemførelse for at sikre europæisk kritisk infrastruktur; opfordrer den højtstående repræsentant til at synkronisere sanktionsværktøjskasserne vedrørende cyberangreb, hybride angreb og udenlandsk informationsmanipulation og indblanding bedre, bruge dem mere aktivt og samtidig undersøge, hvordan sektorspecifikke sanktioner kan gennemføres;

150.glæder sig over de resultater og anbefalinger, som Draghi foreslog i sin rapport om fremtiden for den europæiske konkurrenceevne, og som tilskynder medlemsstaterne til at ajourføre forvaltnings- og investeringsreglerne på rumområdet, navnlig på forsvarsrelaterede områder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at investere hensigtsmæssigt i dette område i forbindelse med den næste flerårige finansielle ramme, herunder også ved at overveje andre finansieringsinstrumenter; fremhæver især behovet for at videreudvikle det europæiske rumprogram i betragtning af de stærke forbindelser mellem rumsektoren og forsvars- og sikkerhedsområdet i forbindelse med planlægningen af den nye FFR; understreger vigtigheden af at forbedre samarbejdet mellem Kommissionen og Det Europæiske Rumagentur for at undgå dobbeltarbejde og sikre en mere effektiv anvendelse af ressourcerne; fremhæver også betydningen af at fremme synergier med NATO for at sikre effektiv koordinering i udviklingen af rum- og forsvarskapaciteter;

151.understreger, at de nuværende søjler i EU's rumprogram – det globale satellitnavigationsprogram Galileo og jordobservationsprogrammet Copernicus – har et klart potentiale for dobbelt anvendelse for så vidt angår udvikling af rumapplikationer og -tjenester; understreger vigtigheden af at etablere IRIS2-satellitkonstellationen som en tredje søjle i EU's rumprogram for at levere sikre kommunikationstjenester til EU og dets medlemsstater samt bredbåndsforbindelser til europæiske borgere, private virksomheder og statslige myndigheder; anbefaler at give Taiwan og Ukraine adgang til IRIS2-satellitkonstellationen; fremhæver, at sektorer som positionering, navigation, timing og jordobservation ud over satellitkommunikation er afgørende for at styrke EU's strategiske autonomi og modstandsdygtighed; understreger, at udviklingen af disse kapaciteter bidrager direkte til en effektiv kriseindsats og til beskyttelse af kritisk infrastruktur; opfordrer derfor til at overveje nye EU-rumprogrammer, ved hjælp af hvilke EU kan styrke sin strategiske autonomi og sin status som en global rummagt;

152.erkender, at EU's kapacitet inden for løfteraketter og satellitkommunikation er utilstrækkelig; understreger, at det er strategisk vigtigt at fremme og forbedre denne kapacitet for at sætte EU i stand til effektivt at støtte medlemsstater og FSFP-missioner og -operationer, samtidig med at der opretholdes en modstandsdygtig og selvstændig holdning; understreger, at udviklingen af EU-ledede løsninger på dette område er afgørende for beskyttelsen af kritisk infrastruktur og for at sikre en sikker og konkurrencedygtig tilstedeværelse i rumsektoren;

153.opfordrer medlemsstaterne til at imødegå den voksende fare for militarisering af rummet, navnlig forlydender om Ruslands fremskridt inden for rumbaseret kernevåbenteknologi, hvilket ville udgøre en åbenlys krænkelse af traktaten om det ydre rum fra 1967;

154.understreger, at EU i betragtning af de tiltagende geopolitiske maritime spændinger skal intensivere sine aktiviteter til søs ved at føre an inden for maritim situationsbevidsthed, beskytte kritisk infrastruktur, sikre at dets ydre søgrænser overvåges effektivt for at bekæmpe de kriminelle organisationer, der profiterer på at smugle ulovlige indvandrere ind i EU-medlemsstater, navnlig i Middelhavet og Atlanterhavet, og bidrage til at sikre retten til fri sejlads, sikkerhed for maritime kommunikationslinjer og for fartøjer og besætninger og bekæmpelse af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri;

155.understreger tilsagnet om at styrke EU's rolle som garant for international maritim sikkerhed; understreger vigtigheden af konceptet koordineret maritim tilstedeværelse (CMP), der styrker EU's rolle som en global leverandør af maritim sikkerhed og dets synlighed i vigtige maritime regioner, og fremhæver CMP-aktiviteterne i Guineabugten og i Det Indiske Oceans nordvestlige del; opfordrer medlemsstaterne til at samarbejde aktivt om disse initiativer og forstærke deres militære flådekapacitet for at øge EU's tilstedeværelse og synlighed i den globale søfartssektor; anbefaler at udvide CMP til andre vigtige maritime områder på kloden;

156.udtrykker alvorlig bekymring over Ruslands og Kinas overvågning og sabotage af kritisk maritim infrastruktur som f.eks. kommunikationskabler på havbunden og offshoreenergifaciliteter; udtrykker især sin stærke bekymring om skader på to undersøiske kommunikationskabler, det ene mellem Finland og Tyskland, det andet mellem Sverige og Litauen, inden for mindre end 24 timer den 17. og 18. november 2024, og over den skade, som et tankskib tilhørende den russiske skyggeflåde forvoldte på EstLink2, der forbinder Estland og Finland, den 25. december 2024; opfordrer EU til at indføre effektive overvågningssystemer og regionalt kystvagtsamarbejde for at sikre forebyggelse og hurtig opdagelse af angreb mod sådan infrastruktur; glæder sig i den forbindelse over, at NATO har iværksat operationen "Baltic Sentry" med deltagelse af adskillige medlemsstater med henblik på at forbedre sikkerheden af kritisk undersøisk infrastruktur i Østersøen; opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at overholde forpligtelserne i New York-erklæringen om sikkerhed og modstandsdygtighed for undersøiske kabler, herunder til kun at anskaffe undersøisk kabeludstyr fra virksomheder i allierede lande; opfordrer Kommissionen til at tildele tilstrækkelige ressourcer til forskning i og udvikling af avancerede undervandsaktiver og forsvarsmateriel for at beskytte øer mod potentielle landsætninger og angreb fra tredjelandes styrker;

157.opfordrer EU og medlemsstaternes myndigheder til at træffe hurtige og afgørende foranstaltninger over for den russiske skyggeflåde i Østersøen og Sortehavet og glæder sig derfor over nyheden om, at Tyskland den 21. marts 2025 overtog ejerskabet til skibet Eventin, som var blevet brugt til at omgå EU's sanktioner mod russisk olieeksport;

158.beklager dybt svækkelsen af ikkesprednings- og våbenkontrolregimer i disse ustabile geopolitiske tider og opfordrer til, at bestræbelserne på at vende denne tendens forstærkes; understreger i den forbindelse det kritiske og væsentlige behov for en forøgelse af investeringerne i regional og global våbenkontrol, ikkespredning og nedrustning med særligt fokus på multilaterale strategier; understreger, at disse strategier bør behandle problemer med ueksploderet ammunition og kemiske våben, der blev dumpet i det foregående århundrede, og som udgør en trussel mod sikkerheden, miljøet, sundheden og økonomien, navnlig i Østersøen, Adriaterhavet og Nordsøen;

159.bekræfter sin urokkelige støtte til EU's og dets medlemsstaters tilslutning til traktaten om ikkespredning af kernevåben (NPT), der anerkendes som hjørnestenen i den globale nukleare ikkesprednings- og nedrustningsramme; minder om, at Rusland trak sin ratifikation af traktaten om et altomfattende forbud mod atomprøvesprængninger tilbage i oktober 2023;

160.bemærker, at medlemsstaterne, navnlig dem, der befinder sig i geografisk nærhed af Rusland og dets allierede Belarus, som følge af den hidtil usete trussel i form af en russisk aggression mod EU's territorium står over for vanskelige beslutninger vedrørende deres forsvarsmaterielpolitik, herunder revisionen af tidligere politikker og deltagelse i internationale traktater; gentager sin fordømmelse af de russiske trusler, der har fået nogle medlemsstater til at overveje at trække sig ud af Ottawatraktaten, og bemærker, at selv om dette ikke indebærer et generelt skift i EU's politik, understreger denne genovervejelse alvoren af den russiske trussel og behovet for at beskytte vores borgere tilstrækkeligt;

161.minder om, at internationale forhandlinger om ikkesprednings- og våbenkontrolregimer og resultaterne heraf har indvirkning på Europa, navnlig på EU's medlemsstater; fremhæver betydningen af en fornyet indsats for at genoplive disse regimer; understreger også betydningen af at sikre, at EU påtager sig en aktiv og konstruktiv rolle med hensyn til at fremme og styrke den internationale regelbaserede indsats for ikkespredning, våbenkontrol og nedrustningsarkitektur, navnlig inden for masseødelæggelsesvåben og digitale overvågnings- og manipulationsværktøjer med dobbelt anvendelse;

162.opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at overholde den fælles holdning 2008/944/FUSP, som fastsætter fælles regler for kontrol med eksport af militærteknologi og -udstyr som ændret ved Rådets afgørelse (FUSP) 2019/1560 og til nøje at gennemføre kriterium 4 om regional stabilitet;

163.understreger behovet for at forhindre, at følsomme fremspirende teknologier og essentielle produkter med dobbelt anvendelse, især teknologier og produkter af afgørende betydning for EU's sikkerhed, overføres til destinationer uden for EU, der giver anledning til bekymring; opfordrer til oprettelse og gennemførelse af EU-dækkende elektroniske told- og eksportlicenssystemer som et afgørende skridt i retning af at gøre eksportkontroller fra medlemsstaternes side af disse teknologier mere effektive;

164.fremhæver behovet for en bredere forståelse af sikkerhedstrusler og -risici blandt EU-borgerne for at udvikle en fælles forståelse og tilpasning af trusselsopfattelser i hele Europa og for at skabe en bred viden om europæisk forsvar; understreger, at det er væsentligt at sikre støtte fra demokratiske institutioner og dermed fra borgerne for at udvikle et vellykket og sammenhængende langsigtet EU-forsvar, hvilket kræver en informeret offentlig debat; opfordrer EU og dets medlemsstater til at udvikle oplysnings- og undervisningsprogrammer, navnlig for unge, der har til formål at forbedre viden og fremme debatter om sikkerhed, forsvar og betydningen af de væbnede styrker og at styrke samfundets modstandsdygtighed og beredskab over for sikkerhedsudfordringer, samtidig med at der gives mulighed for større offentlig og demokratisk kontrol og kontrol af forsvarssektoren; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle disse programmer inden for rammerne af det europæiske demokratiskjold med udgangspunkt i modellen for nationale programmer såsom det svenske civilberedskabsinitiativ;

165.glæder sig over indsatsen for at styrke Europas civile og militære beredskab og parathed, hvilket også blev foreslået i Sauli Niinistös rapport; anerkender borgernes kritiske betydning i kriseberedskabet og -indsatsen, især enkeltpersoners psykologiske modstandsdygtighed og husstandsberedskab; anerkender også betydningen af civilbeskyttelsesinfrastruktur og planlægning med henblik på nødsituationer; støtter en tilgang til modstandsdygtighed, der omfatter hele samfundet, og som involverer aktiv inddragelse af EU-institutionerne, medlemsstaterne, civilsamfundet og de enkelte borgere i styrkelsen af EU's sikkerhedsramme; understreger, at FSFP's beslutningstagende organer med ansvar for planlægning, ressourcer og logistik har potentiale til at blive de primært bærende led i civil krisestyring i nødsituationer; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til nøje at undersøge rapportens anbefalinger og udvikle en EU-risikovurderings- og beredskabsstrategi, fælles øvelser og en stærkere grænseflade for samarbejde mellem EU og NATO med henblik på krisesituationer; opfordrer til udvikling af en passende civilbeskyttelsesinfrastruktur og grundig beredskabsplanlægning og til at sikre de nødvendige investeringer til disse formål, herunder gennem et dedikeret investeringsgarantiprogram under EIB til krisesikker civil forsvarsinfrastruktur;

166.minder om, at terrorisme, herunder djihad-terrorisme, udgør en vedvarende trussel mod sikkerheden for EU og dets partnere; opfordrer EU til fortsætte indsatsen for at bekæmpe denne trussel med beslutsomhed og fuld solidaritet, navnlig gennem større koordinering for at forbedre kendskabet, udvikle beredskabs- og indsatskapacitet og sikre øget interaktion med partnere og andre internationale aktører;

167.påpeger, at EU's forsvarspolitikker bør afspejle principperne om ligestilling mellem kønnene og mangfoldighed og fremme inkluderende militære miljøer, der afspejler det europæiske samfunds værdier og mangfoldighed, samtidig med at det sikres, at alle tilhørende de europæiske væbnede styrker, uanset køn eller baggrund, har lige muligheder og adgang til støtte; gentager unges og ungdomsorganisationers vigtige rolle i forbindelse med opretholdelse og fremme af fred og sikkerhed og opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at gøre en indsats for at integrere unge i sin dagsorden for ungdom, fred og sikkerhed mere systematisk; opfordrer også til at udvikle uddannelsesprogrammer for undervisere og samarbejde mellem forsvarsinstitutioner og universiteter i EU's medlemsstater såsom militære kurser, øvelser og rollespilsaktiviteter for civile studerende;

168.understreger, at EU og dets medlemsstater skal tackle kritiske rekrutterings- og fastholdelsesudfordringer i militæret ved at udvikle koordinerede aktioner på nationalt plan og EU-plan for at sikre en bæredygtig militær arbejdsstyrke; anbefaler, at EU bør støtte medlemsstaterne i at udvikle politikker, der gør en karriere mere attraktiv og forbedrer de langsigtede fastholdelsesstrategier; understreger behovet for, at EU's Militærkomité (EUMC) følger op på sin opgave med at indsamle og analysere data på tværs af EU's medlemsstater om spørgsmålene om rekruttering og fastholdelse med henblik på at kortlægge mulige foranstaltninger, der kan håndtere disse spørgsmål; fremhæver, at der ved videreudviklingen af forsvarsunionen i tilstrækkelig grad skal tages hensyn til støtte af militærpersonales mentale sundhed og trivsel med fokus på faglig udvikling og langtidspleje af veteraner;

169.understreger betydningen af at organisere fælles træning og øvelser blandt de europæiske væbnede styrker og således fremme interoperabilitet med henblik på at forberede missionerne så godt som muligt og imødegå en bred vifte af trusler, både konventionelle og ukonventionelle; opfordrer til at udvikle og oprette udvekslingsprogrammer på EU-plan for militært personel fra medlemsstaterne med det formål at give træningsmuligheder og erfaring i forskellige europæiske militære miljøer og strukturer og derigennem fremme gensidig forståelse, samhørighed og interoperabilitet blandt EU's væbnede styrker, gentager i den henseende sin støtte til det europæiske initiativ for udveksling af unge officerer fra militæret (Militær-Erasmus – EMILYO), der drives af Det Europæiske Sikkerheds- og Forsvarsakademi;

170.fremhæver betydningen af det strategiske kompas' partnerskabsdimension i at styrke samarbejdet mellem EU og dets allierede og partnere rundt om i verden på grundlag af fælles værdier og respekt for menneskerettigheder og demokrati med henblik på at styrke opfattelsen af afskrækkelsesprincippet og modvirke udenlandske strategier, der har til formål at undergrave EU og dets partnere og destabilisere den regelbaserede internationale orden; opfordrer EU til at engagere sig yderligere i sikkerhedssamarbejde med partnere i alle de prioriterede områder, der er udpeget i det strategiske kompas, og navnlig i at styrke modstandsdygtigheden i lokale sikkerhedssektorer inden for krisestyring, imødegå hybride trusler samt opgradere cybersikkerhedsinstitutioners kapacitet; opfordrer også til et tættere samarbejde mellem relevante organisationer fra partnere med EU's satellitcenter, Det Europæiske Forsvarsagentur (EDA) og EU's agentur for cybersikkerhed (ENISA); mener, at partneres og NATO-allieredes deltagelse i PESCO-projekter, i henhold til EU-medlemsstaternes aftale, bidrager til at forbedre kompatibiliteten mellem deres standarder i forsvarssektoren samt til at dele erfaringer, efterretning og teknisk ekspertise på forskellige områder;

171.bekræfter, at FSFP altid nøje skal stemme overens med folkeretten og de multilaterale beslutninger, der træffes med udgangspunkt i internationale institutioner; glæder sig over vedtagelsen af EU's politik om rettidig omhu i forbindelse med menneskerettigheder og humanitær folkeret for så vidt angår støtte til tredjeparters sikkerhedssektor (EU HRDDP), der tjener som grundlag for sikkerhedsmæssigt og militært samarbejde med tredjelande på en måde, der er mere forenelig med menneskerettigheder og humanitær folkeret; opfordrer til, at den gennemføres grundigt; gentager opfordringen til et tættere samarbejde med internationale organisationer såsom, men ikke begrænset til, FN, Den Afrikanske Union og deres fredsbevarende missioner i fælles operationsområder samt OSCE om sikkerhed;

172.glæder sig over G7-forsvarsministrenes fælles erklæring af 19. oktober 2024 og deres hensigtserklæring om at øge samarbejdet i forsvarssektoren; understreger EU's stærke interesse i at udvikle internationale partnerskaber med ligesindede partnere på dette område og behovet for, at EU styrker sine bestræbelser på at sikre, at lande, der engang var strategiske partnere, og med hvilke nogle medlemsstater opretholder stærke kulturelle bånd, ikke trækkes ind i systemiske rivalers interessesfære; minder om, at økonomisk diplomati spiller en afgørende rolle i disse bestræbelser, idet det tjener som et vigtigt redskab til at styrke samarbejdsbåndene, fremme gensidig velstand og konsolidere EU's tilstedeværelse og indflydelse og bidrager til partneres modstandsdygtighed over for eksternt pres;

173.mener, at der skal gøres alt for at opretholde og om muligt fremme transatlantisk samarbejde på alle områder inden for militær- og forsvarssektoren, samtidig med at der mindes om behovet for at fremme det europæiske forsvar og udvikle større suverænitet;

174.understreger betydningen af EU's strategiske partnerskab med NATO under fuld overholdelse af de aftalte vejledende principper om gennemsigtighed, gensidighed og inklusivitet samt respekt for den enkelte organisations beslutningsautonomi og procedurer; fremhæver, at NATO og EU spiller komplementære, sammenhængende og gensidigt forstærkende roller med hensyn til at støtte den internationale fred og sikkerhed og dermed undgå overlapning af forsvarsindsatsen og samtidig opretholde et stærkt tæt samarbejde; glæder sig over Sveriges tiltrædelse af NATO i 2024 og Finlands i 2023, hvilket udgør et historisk skridt fremad med hensyn til at styrke sikkerheden i Europa, navnlig i Østersøregionen; opfordrer den højtstående repræsentant til at arbejde i tæt koordination og enhed med NATO's generalsekretær;

175.opfordrer til yderligere uddybning af samarbejdet mellem EU og NATO ved at bygge på EU's strategiske kompas og NATO's nye strategiske koncept, herunder på områderne cybersikkerhed, hybrid krigsførelse, terrorbekæmpelse, militær mobilitet, infrastruktur med dobbelt anvendelse, konfliktforebyggelse og krisestyring, det militære sikkerhedssamarbejde, bekæmpelse af ondsindet udenlandsk indblanding fra tredjelande, en koordineret tilgang i den indopacifiske region samt en øget fælles indsats på den internationale scene for at beskytte demokratiet; støtter kraftigt op om NATO's åben dør-politik; opfordrer EU og NATO til at styrke deres samarbejde om at støtte kapacitetsopbygningen hos fælles partnere;

176.understreger det konstante behov for tilpasning mellem stater, der er medlemmer af både EU og NATO, og forpligtelsen i henhold til artikel 1 og 3 i NATO's charter om samarbejde, selvhjælp og gensidig hjælp; opfordrer EU til at intensivere sine bestræbelser inden for fælles sikkerheds- og forsvarsinitiativer, hvor der ikke findes nogen tilsvarende NATO-initiativer, for at øge standardiseringen, forbedre interoperabiliteten og udvikle fælles operationelle procedurer mellem medlemsstaternes og EU's forsvarskapaciteter;

177.roser det tætte samarbejde mellem EU og NATO på det vestlige Balkan, herunder gennem militæroperationer i EUFOR's operation Althea-regi og KFOR-regi, som garanterer den nødvendige stabilitet for Bosnien-Hercegovina, Kosovo og regionen som helhed;

178.understreger Sortehavsregionens afgørende rolle i det europæiske sikkerhedslandskab og opfordrer EU til at samarbejde med NATO om at formulere en omfattende strategi for denne region, som bør tackle sikkerhedsudfordringer, imødegå hybride trusler, forbedre det maritime samarbejde og styrke regionale partnerskaber;

179.glæder sig over udnævnelsen af den særlige NATO-repræsentant for den sydlige flanke og det fokus, NATO har på denne region; finder det hensigtsmæssigt at styrke koordineringen og samrådet mellem de EU-tjenestemænd, der har ansvar for naboskabspolitikken for de sydlige nabolande og Sahel, og deres kolleger i NATO for at undgå dobbeltarbejde og fragmentering af indsats og ressourcer;

180.glæder sig over forslaget fra NATO's Parlamentariske Forsamling (NPA) om at styrke Europa-Parlamentets status som "partner" under den igangværende reform af partnerskaber; opfordrer sin Delegation for Forbindelserne med NPA (DNAT) til at udnytte Parlamentets nuværende og fremtidige privilegier fuldt ud; betragter DNAT som et vigtigt instrument for Parlamentets diplomati i et styrket EU-NATO-partnerskab, der har til formål at styrke NATO's europæiske søjle og bidrage til at nå alliancens overordnede mål; er af den opfattelse, at DNAT kan spille en central rolle i styrkelsen af samarbejdet mellem EU og NATO, styrkelsen af tiltrædelseslandenes og nøglepartnernes demokratiske modstandsdygtighed samt generelt styrkelsen af den parlamentariske dimension af dette vigtige partnerskab;

181.mener, at det er afgørende at videreudvikle EU's tætte forbindelser med USA, som er baseret på gensidig respekt, de fælles værdier demokrati, frihed og retsstatsprincippet samt en lang række fælles eller sammenfaldende interesser; værdsætter USA's engagement og involvering i Europas territoriale forsvar i overensstemmelse med den nordatlantiske traktat og dens artikel 5, navnlig i lyset af Ruslands angrebskrig mod Ukraine; tilskynder til gensidige sikkerheds- og forsvarsinitiativer og samarbejde på områderne nedrustning og ikkespredning, virkningen af disruptive teknologier, klimaændringer, hybride trusler, cyberforsvar, militær mobilitet, krisestyring og forholdet til strategiske konkurrenter; opfordrer til en yderligere styrkelse af dialogen mellem EU og USA om sikkerhed og forsvar som et vigtigt instrument i et tættere transatlantisk samarbejde;

182.bemærker, at den amerikanske regerings seneste handlinger og erklæringer har øget bekymringerne for USA's fremtidige holdning til Rusland, NATO og Europas sikkerhed yderligere; beklager i denne forbindelse den amerikanske regerings stemmeafgivning på linje med den russiske regering i FN's Generalforsamling og FN's Sikkerhedsråd om resolutioner om treårsdagen for Ruslands angrebskrig; opfordrer Kommissionen til at gøre en indsats for på ny at styrke dialogen mellem EU og USA om sikkerhed og forsvar som et vigtigt instrument i et tættere transatlantisk samarbejde;

183.bemærker vigtigheden af udvidet samarbejde inden for forsvarsrelateret produktion og anskaffelse, herunder via lige markedsadgang for begge forsvarsindustrier; noterer sig USA's nationale forsvarsindustristrategi fra januar 2024 og dens ambition om at uddybe det industrielle samarbejde med partnere; anerkender den brede vifte af mulige gensidigt fordelagtige samarbejdsområder på forsvarsområdet og de positive konsekvenser for et stærkere transatlantisk partnerskab i tider med stigende geopolitisk konkurrence; understreger dog, at et sådant samarbejde kræver lige vilkår, hvilket er uforeneligt med bestemmelserne i de amerikanske bestemmelser om international våbenhandel; opfordrer derfor Kommissionen til at indlede en dialog med USA om mulighederne for at udvikle et gensidigt fordelagtigt forsvarsindustrielt samarbejde baseret på en retlig ramme, der sikrer lige transatlantiske vilkår;

184.understreger, at samarbejde med Canada er afgørende for EU's sikkerhed, og glæder sig over den aktive rolle, som Canada har spillet med hensyn til at yde støtte til Ukraine; mener, at den bilaterale sikkerheds- og forsvarsdialog og det kommende sikkerheds- og forsvarspartnerskab danner grundlag for øget sikkerheds- og forsvarssamarbejde, herunder om de respektive initiativer til at fremme forsvarsindustriens produktion;

185.anerkender Det Forenede Kongeriges betydelige bidrag til Europas sikkerhed og stabilitet samt dets engagement i fælles forsvarsmål, som forbedrer den kollektive sikkerhed i hele Europa; glæder sig over det stærke samarbejde mellem EU, dets medlemsstater og Det Forenede Kongerige med hensyn til at støtte Ukraine samt bilaterale aftaler såsom Trinity House-aftalen mellem Det Forenede Kongerige og Tyskland om at uddybe forsvarssamarbejdet; glæder sig over, at den britiske udenrigs-, Commonwealth- og udviklingsminister deltog i Rådet for Udenrigsanliggenders møde i oktober 2024; opfordrer EU og Det Forenede Kongerige til hurtigt at opgradere forsvarssamarbejdet og blive tættere sikkerhedspartnere ved at underskrive en fælles erklæring med konkrete forpligtelser og struktureret dialog for at styrke det EU-britiske samarbejde om alle de udenrigs- og sikkerhedsudfordringer, som begge parter står over for på det europæiske kontinent; understreger i den forbindelse betydningen af et tættere samarbejde om informations- og efterretningsudveksling, terrorbekæmpelse, militær mobilitet, sikkerheds- og forsvarsinitiativer, krisestyring, cyberforsvar, hybride trusler og udenlandsk informationsmanipulation og indblanding og fælles håndtering af fælles trusler såsom spredning af masseødelæggelsesvåben;

186.mener, at det er afgørende at gå videre med et praktisk samarbejde ved at formalisere en fælles erklæring om et sikkerheds- og forsvarspartnerskab med Det Forenede Kongerige som et middel til at styrke den europæiske sikkerhed og NATO's europæiske søjle, navnlig i forbindelse med Ruslands angrebskrig mod Ukraine; opfordrer den højtstående repræsentant til regelmæssigt at indbyde den britiske udenrigsminister (og forsvarsminister) til uformelle rådsmøder for at udveksle synspunkter om spørgsmål af fælles interesse og samtidig fuldt ud beskytte EU's beslutningsautonomi;

187.mener, at EU's sikkerhed er tæt forbundet med sikkerheden for dets nærmeste europæiske nabolande, og at EU har en interesse i at give prioritet til sin udvidelsespolitik og styrke stabiliteten for dets sydøstlige og østeuropæiske naboer, navnlig kandidatlande; opfordrer til styrket militær- og sikkerhedsrelateret samarbejde, herunder civil og militær sikkerhed såvel som politiksikkerhed, samarbejde med kandidatlande og partnere, navnlig på områder såsom modstandsdygtighed, cybersikkerhed, hybride trusler, grænseforvaltning, terrorbekæmpelse og bekæmpelse af desinformation; gentager behovet for et tæt samarbejde med NATO i denne henseende; glæder sig over undertegnelsen af sikkerheds- og forsvarspartnerskaberne den 19. november 2024 og 18. december 2024 mellem EU og henholdsvis Makedonien og Albanien;

188. fremhæver, at Unionen bør gøre det lettere for europæiske partnere med et højt niveau af tilpasning til FSFP-spørgsmål, især landene på Vestbalkan, i nuværende og fremtidige programmer knyttet til forsvarssektoren; bekræfter, at en grundig inddragelse af kandidatlandene i væsentlig grad vil lette deres tiltrædelsesproces ved at øge deres industrielle og operationelle kapacitet i forsvarssektoren og dermed øge interoperabiliteten med EU-medlemsstaternes væbnede styrker; er af den opfattelse, at en omfattende inddragelse af kandidatlandene på Vestbalkan i EU's forsvarsinitiativer ville udgøre en strategisk investering og en integreret del af EU's bestræbelser på at imødegå den voksende selvhævdelse og udenlandske indblanding, der kommer for dagen i disse lande;

189.opfordrer medlemsstaterne til at anvende den europæiske fredsfacilitet yderligere til at uddanne og udstyre sikkerhedstjenesterne i sydøstlige og østeuropæiske partnere, som huser FSFP-missioner, navnlig militærpoliti, sundheds- og retshåndhævende institutioner, og til at øge udvekslingen af efterretninger via sikre kommunikationslinjer;

190.understreger betydningen af forholdet mellem EU og Afrika for den europæiske sikkerhed; mener, at det er afgørende, at EU's partnerskaber med afrikanske lande intensiveres betydeligt;

191.understreger den indopacifiske regions strategiske betydning inden for EU's forsvarsramme og anerkender nødvendigheden af at tage fat på voksende sikkerhedsproblemer i forbindelse med Kinas regionale aktiviteter og deres bredere konsekvenser for global stabilitet; mener, at det er afgørende at styrke EU's tilstedeværelse og partnerskaber i denne region; er også opmærksom på Taiwans førende rolle inden for højteknologisk udvikling og dets omfattende erfaring med at forsvare sig mod Kinas hybridangreb, desinformation og udenlandsk informationsmanipulation og indblanding, hvilket bør være en vigtig overvejelse i vurderingen af mulighederne for at styrke multilaterale udvekslinger og multilateralt samarbejde;

192.understreger nødvendigheden for EU af at etablere mere varig kollektiv sikkerhed gennem et netværk af regionale allierede og partnere, der danner det konventionelle grundlag for dets engagement i regionen. glæder sig meget over den nylige undertegnelse af sikkerheds- og forsvarspartnerskaberne den 1. og 4. november 2024 mellem EU og henholdsvis Japan og Sydkorea; mener, at en yderligere uddybning af EU's strategiske partnerskaber og forsvarspartnerskaber med Japan og Sydkorea og udviklingen af regelmæssig dialog, samarbejde og kapacitetsopbygning med ligesindede lande i den indopacifiske region såsom Australien, New Zealand, Sydkorea og Taiwan er afgørende for at fremme fælles sikkerhed; gentager sin opfordring til EU om yderligere engagement med nye strategiske partnere i regionen såsom Indonesien og Vietnam;

193.understreger vigtigheden af partnerskabet mellem EU og Indien og mener, at kommissionsformandens og kommissærkollegiets betydningsfulde besøg i Indien den 27. og 28. februar 2025 markerede begyndelsen på et nyt kapitel i historien om forbindelserne mellem EU og Indien og bekræftede den strategiske forbindelse og det uudnyttede potentiale heri; understreger potentialet i at uddybe vores partnerskab, herunder gennem øgede sikkerheds- og forsvarskonsultationer;

194.understreger, at styrkelsen af FSFP som en politisk prioritet i den tiende valgperiode og stigningen i udgifterne til forsvarspolitikker og -programmer på EU-plan og blandt medlemsstaterne kræver fuld parlamentarisk kontrol og ansvarlighed;

195.opfordrer i den forbindelse til en styrkelse af Europa-Parlamentets kontrol-, lovgivnings- og budgetmæssige rolle angående en voksende række forsvarsinitiativer på tværs af EU-institutionerne og navnlig det arbejde, der udføres under FSFP, herunder ved at styrke den regelmæssige dialog og udvekslingen af oplysninger og ved at opretholde permanente kommunikationskanaler åbne mellem den højtstående repræsentant, kommissæren med ansvar for forsvar og rummet og Parlamentets kompetente organer; anbefaler inddragelse af regelmæssige ajourføringer af efterretninger til relevante udvalg i Europa-Parlamentet;

196.beklager, at manglende adgang til information placerer Parlamentet i en situation, hvor det ikke kan udøve behørig kontrol med PESCO-projekter; opfordrer på ny medlemsstaterne til mindst to gange om året at forelægge Parlamentet en rapport om gennemførelsen af PESCO-projekter; opfordrer endvidere på ny EU-Udenrigstjenesten til regelmæssigt og på en fyldestgørende måde at rapportere om gennemførelsen af det strategiske kompas, andre sikkerheds- og forsvarsinitiativer og -programmer og vurderingen heraf til Parlamentets Udvalg om Sikkerhed og Forsvar; understreger behovet for at forbedre kontrollen med gennemførelsen af forordninger om forsvarsindustrien ved at indføre proceduren for delegerede retsakter;

197.pålægger sin formand at sende denne beslutning til Det Europæiske Råd, Rådet, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Kommissionens formand og kompetente kommissærer, FN's generalsekretær, NATO's generalsekretær, formanden for NATO's Parlamentariske Forsamling, EU's agenturer på sikkerheds- og forsvarsområdet samt medlemsstaternes regeringer og parlamenter og partnerlande.