P10_TA(2025)0065Energiintensive industrierEuropa-Parlamentets beslutning af 3. april 2025 om energiintensive industrier (2025/2536(RSP))Europa-Parlamentet,

–der henviser til Mario Draghis rapport fra september 2024 med titlen "On the future of European competitiveness" (om fremtiden for den europæiske konkurrenceevne),

–der henviser til Enrico Lettas rapport fra april 2024 med titlen "Much more than a market" (meget mere end et marked),

–der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. februar 2025 med titlen "Aftalen om ren industri: En fælles køreplan for dekarbonisering og konkurrenceevne" (COM(2025)0085),

–der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. februar 2025 med titlen "Handlingsplan for energi til overkommelige priser" (COM(2025)0079),

–der henviser til forretningsordenens artikel 136, stk. 2,

–der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi,

A.der henviser til, at energiintensive industrier er rygraden i den europæiske økonomi og spiller en central rolle i jobskabelsen, især i de områder og regioner, hvor de er koncentreret; der henviser til, at energiintensive industrier er afgørende for EU's strategiske autonomi og konkurrenceevne samt – i betragtning af deres energifodaftryk – for dets dekarbonisering;

B.der henviser til, at omstillingen til en dekarboniseret økonomi og et rent energisystem skal føre til lavere energipriser, og at der i processen skal tages hensyn til alle tilgængelige teknologier, der kan bidrage til at indfri EU's mål om nettonulemission inden 2050 på den mest muligt omkostningseffektive måde, idet fastlåsningseffekter undgås, og der tages hensyn til de forskellige energimiks på tværs af medlemsstaterne, herunder med hensyn til vedvarende energi og atomkraft;

C.der henviser til, at teknologineutralitet er afgørende for den europæiske industri, da den sikrer fair konkurrence, fremmer innovation og støtter omstillingen til ren energi uden at favorisere bestemte teknologier; der henviser til, at opretholdelsen af neutrale lovgivningsmæssige rammer giver virksomhederne mulighed for at vælge de mest effektive og bæredygtige løsninger på grundlag af markedsbehovene frem for topstyrede præferencer fastsat af de politiske beslutningstagere; der henviser til, at denne tilgang tilskynder til investeringer, styrker konkurrenceevnen og giver industrien mulighed for at tilpasse sig nye teknologier;

D.der henviser til, at elektrificering indtager en central plads i dekarboniseringen af energiintensive industrier; der henviser til, at energiintensive industrier omfatter sektorer, hvor fossile ressourcer anvendes til at opfylde temperatur-, tryk- eller reaktionskrav, såsom kemikalier, stål, papir, plast, minedrift, raffinaderier, cement, kalk, ikke-jernholdige metaller, glas, keramik og gødning, for hvilke det er vanskeligt at reducere drivhusgasemissionerne, fordi de er uløseligt forbundet med processen, på grund af høje kapital- eller driftsomkostninger eller på grund af lav teknologisk modenhed;

E.der henviser til, at forskellene i energipriser mellem EU og USA og Kina undergraver EU's industriernes konkurrenceevne; der henviser til, at høje og svingende priser på fossile brændstoffer indvirker kraftigt på elpriserne, og at de overkommelige omkostninger ved vedvarende energikilder ikke overføres til energiregningerne;

F.der henviser til, at en energiunion, hvor graden af integration er utilstrækkelig, stiller energiintensive industrier over for yderligere udfordringer, navnlig med hensyn til manglen på grænseoverskridende sammenkoblinger og den begrænsede tilgængelighed af ren energi, grundet langvarige tilladelsesprocedurer, høje kapital- eller driftsudgifter og overbelastning af nettet;

G.der henviser til, at emissionshandelssystemet (ETS) gav langsigtede investeringssignaler og bidrog til at nedbringe emissionerne fra ETS-sektorer med 47 %; der henviser til, at energimarkedet har ændret sig markant siden indførelsen af ETS, navnlig efter Ruslands invasion af Ukraine og skiftet fra rørledningsgas til flydende naturgas (LNG); der henviser til, at manglende gennemsigtighed på CO2-markedet risikerer at hæmme de europæiske energiintensive industriers konkurrenceevne; der henviser til, at ETS-indtægterne anvendes ujævnt på tværs af medlemsstaterne og ikke i tilstrækkelig grad støtter dekarboniseringen af energiintensive industrier;

H.der henviser til, at unødvendige reguleringsmæssige byrder og langtrukne tilladelsesprocedurer undergraver det forretningsmæssige incitament til at investere i dekarbonisering i Europa; der henviser til, at begrebet "væsentlige samfundsinteresser" er fastsat i EU-lovgivningen; der henviser til, at kompleks og fragmenteret EU-finansiering er til hinder for rettidige investeringer i nettonulteknologier og digitalisering, navnlig for små og mellemstore virksomheder (SMV'er);

I.der henviser til, at manglen på nødvendige private investeringer risikerer at stå i vejen for dekarboniseringen af energiintensive industrier; der henviser til, at overdreven afhængighed af statsstøtte kan have de uønskede konsekvenser, at forskellene øges, og konkurrencen forvrides i hele EU;

J.der henviser til, at EU's afhængighed af og begrænsede adgang til primære og sekundære råstoffer, både for så vidt angår mængde og kvalitet, stiller energiintensive industrier over for betydelige udfordringer; der henviser til, at cirkularitet og effektivitet kan bidrage til at reducere de årlige investeringsbehov i industrien og i energiforsyningen; der henviser til, at jernholdige metaller, som eksporteres til ikke-EU-lande, i øjeblikket tegner sig for over halvdelen af EU's samlede affaldseksport, hvilket giver anledning til bekymring over, om de behandles forsvarligt;

K.der henviser til, at illoyal konkurrence fra tredjelande, herunder subsidieret overkapacitet, udgør en stor udfordring for virksomheder i EU; der henviser til, at mange regioner rundt om i verden aktuelt ikke har ambitiøse dekarboniseringsmål, hvilket øger risikoen for CO2-lækage;

L.der henviser til, at en gennemgribende omstilling af energiintensive industrier ikke kan lykkes uden inddragelse af lokale og regionale samfund, arbejdstagere og arbejdsmarkedsparter, som påvirkes kraftigt af omstillingen;

1.gentager sit engagement i EU's dekarboniseringsmål og i stabile og forudsigelige klima- og industripolitikker;

2.opfordrer medlemsstaterne til at fremskynde tilladelses- og licensprocesserne for projekter vedrørende ren energi, sikre administrativ kapacitet og lette nettilslutninger for at muliggøre ren lokalt produceret energi, navnlig i fjerntliggende områder; understreger, at væksten i vedvarende energikilder og elektrificering vil kræve massive investeringer i net og i fleksibilitet, lagrings- og distributionsnet; opfordrer Kommissionen til ud over begrebet væsentlige samfundsinteresser at udvikle løsninger til at sætte skub i dekarboniseringsprojekter;

3.mener, at der er behov for yderligere foranstaltninger for at gennemføre reglerne for udformning af elmarkedet, navnlig for at fremme elkøbsaftaler og tovejsdifferencekontrakter med henblik på at mindske volatiliteten og energiudgifterne for energiintensive industrier; opfordrer Kommissionen til at foreslå hasteforanstaltninger for at fjerne de nuværende hindringer for undertegnelse af langsigtede aftaler, navnlig for SMV'er, ved hjælp af risikoreduktionsinstrumenter og -garantier, herunder offentlige garantier fra eksempelvis Den Europæiske Investeringsbank (EIB); foreslår, at man inden for rammerne for udformning af elmarkedet undersøger yderligere metoder til at afkoble priserne på fossile brændstoffer fra elpriserne, herunder med sigte på at fremme langsigtede kontrakter i overensstemmelse med handlingsplanen for energi til overkommelige priser og ved at fremme analysen af kortsigtede markeder frem til 2025 med henblik på at overveje alternative måder at udforme markedet på;

4.opfordrer Kommissionen til at vurdere muligheden for at opskalere bedste praksis for energiintensive industrier fra medlemsstaterne, såsom Energy Release-initiativet i Italien; opfordrer Kommissionen til at udarbejde henstillinger med henblik på at mindske eksponeringen af forbrugernes, herunder navnlig energiintensive industriers, eksponering for stigende energiomkostninger, f.eks. ved at sænke skatter og afgifter, harmonisere netafgifter og samtidig sikre offentlige investeringer i net;

5.opfordrer til en øget integration af energisystemet, navnlig hvad angår grænseoverskridende sammenkoblinger, for at sikre en ren og modstandsdygtig energiforsyning; anmoder om øgede investeringer i fleksibilitet, eksempelvis lagring, herunder lagring ved pumpet vandkraft og lagring af varme og spildvarme, og i fleksibelt elforbrug for at optimere netstabiliteten; minder om, hvor vigtig energieffektivitet er for at nedbringe udgifterne;

6.understreger behovet for at udfase naturgas hurtigst muligt; understreger, at nogle sektorer ikke i væsentlig grad kan forlade sig på elektrificering på kort til mellemlang sigt; understreger, at CO2-opsamling, -anvendelse og -lagring spiller en central rolle i dekarboniseringen af sektorer, hvor det er vanskeligt at nedbringe udledningen, og i produktionen af kulstoffattige produkter, herunder kulstoffattig brint; opfordrer medlemsstaterne til – i samme tidsspand og for disse begrænsede sektorer – at udvikle foranstaltninger til håndtering af stigninger i gaspriserne i behørigt begrundede tilfælde; opfordrer Kommissionen til at udvikle værktøjer til at sikre gasforsyning til en reduceret pris ved at muliggøre efterspørgselsaggregering ved hjælp af AggregateEU og fælles indkøb af gas, og samtidig overholde dekarboniseringsmålene; fremhæver, at det er vigtigt at tilskynde til stabile kontrakter med gasleverandører, diversificering af forsyningsruterne og forbedring af markedets gennemsigtighed og stabilitet i overensstemmelse med gældende lovgivning; opfordrer til at foretage en konsekvensanalyse ved den kommende revision af ETS for at analysere forholdet mellem gasmarkedet og CO2-priserne og markedsstabilitetsreservens rolle og parametre;

7.opfordrer Kommissionen til at støtte de energiintensive industrier i at indføre rene teknologier og nettonulteknologier, herunder CO2-opsamling og lagring, kulstoffattig brint, og energieffektive produktionsmetoder ved at styrke finansieringsmekanismerne og sikre, at medlemsstaterne anvender ETS-indtægterne effektivt; opfordrer til at supplere støtte på EU-plan med statsstøtte, der giver mulighed for målrettet, teknologineutral støtte til energiintensive industrier, og samtidig hermed opretholde lige konkurrencevilkår på det indre marked;

8.opfordrer til, at InvestEU suppleres inden den næste flerårige finansielle ramme (FFR), og til at anvende tilbageværende lån fra genopretnings- og resiliensfaciliteten til at støtte investeringer i dekarbonisering af energiintensive industrier; bemærker, at platformen for strategiske teknologier for Europa allerede giver mulighed for fleksibilitet inden for de nuværende programmer, men at dette er utilstrækkeligt; insisterer på en øget finansiering til støtte for energiintensive industrier i den kommende FFR på grundlag af Innovationsfonden og Connecting Europe-facilitetens energidel eller gennem fonden for konkurrenceevne; understreger, at det er nødvendigt at opskalere Den Europæiske Brintbank og programmet for kulstofdifferencekontrakter; opfordrer Kommissionen til at bygge på forordningen om nettonulindustri Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1735 af 13. juni 2024 om fastlæggelse af en ramme for foranstaltninger til styrkelse af Europas økosystem for fremstilling af nettonulteknologiprodukter og om ændring af forordning (EU) 2018/1724 (EUT L, 2024/1735, 28.6.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1735/oj). i den kommende retsakt om fremskyndelse af industriel dekarbonisering med henblik på at strømline processerne for tildeling af tilladelser og status som strategisk projekt;

9.understreger behovet for at forenkle de bureaukratiske procedurer for at gøre private investeringer mere attraktive og støtte omstillingen af energiintensive industrier; mener, at både InvestEU og EIB spiller en altafgørende rolle for at katalysere privat finansiering, navnlig gennem risikobegrænsende foranstaltninger;

10.fremhæver behovet for at sikre adgang til kritiske råstoffer; understreger, at den kommende retsakt om cirkulær økonomi bør forbedre ressourceeffektiviteten, herunder gennem bedre affaldshåndtering af produkter, der indeholder kritiske råstoffer, samt fremme efterspørgslen efter og tilgængeligheden af sekundære råstoffer; understreger behovet for at definere, hvilke sekundære råstoffer der er strategiske og bør være omfattet af eksportovervågning, f.eks. stål og metalskrot, og for at tackle eventuelle ubalancer i udbuddet af og efterspørgslen efter disse, herunder ved at undersøge eksportrestriktioner; insisterer på en effektiv håndhævelse af forordningen om overførsel af affald Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1157 af 11. april 2024 om overførsel af affald og om ændring af forordning (EU) nr. 1257/2013 og (EU) 2020/1056 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1013/2006 (EUT L, 2024/1157, 30.4.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1157/oj). http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1157/oj).;

11.opfordrer Kommissionen til at gøre fuld og effektiv brug af handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter; opfordrer Kommissionen til at finde en permanent løsning til bekæmpelse af illoyal konkurrence og strukturel overkapacitet, inden de nuværende stålbeskyttelsesforanstaltninger udløber i 2026; opfordrer Kommissionen til at gå i dialog med USA om de bebudede toldsatser på import fra EU og undgå enhver skadelig eskalering;

12.understreger, at en effektiv gennemførelse af kulstofgrænsetilpasningsmekanismen (CBAM) er afgørende for at sikre lige vilkår for EU's industrier og forebygge CO2-lækage under hensyntagen til virkningen af den parallelle udfasning af de gratis ETS-kvoter og risikoen for øgede produktionsomkostninger; opfordrer Kommissionen til at imødegå risiciene for omfordeling af ressourcer og omgåelse af CBAM; anmoder endvidere om iværksættelse af en effektiv løsning for EU-eksportører og en analyse af en mulig udvidelse til yderligere sektorer og produkter i efterfølgende produktionsled, efter at der er foretaget en konsekvensanalyse;

13.opfordrer til at skabe foregangsmarkeder for rene og cirkulære europæiske produkter ved at anvende ikke-prisrelaterede kriterier såsom bæredygtighed og modstandsdygtighed samt en europæisk præference for strategiske sektorer i forbindelse med offentlige indkøb i EU og ved at skabe frivillige mærkningsordninger og krav om en minimumsandel af EU-indhold på en omkostningseffektiv måde;

14.fremhæver, at en retfærdig omstilling er vigtig for at bistå områder, der er stærkt afhængige af energiintensive industrier, ved at bevare og skabe kvalitetsjob gennem omskolings- og opkvalificeringsprogrammer for arbejdstagere og gennem effektiv anvendelse af regionale støttemekanismer såsom Fonden for Retfærdig Omstilling og Samhørighedsfonden; understreger, at offentlig støtte vil være altafgørende for omstillingen af energiintensive industrier, og at denne støtte bør kobles til deres engagement i at beskytte beskæftigelse og arbejdsvilkår og forhindre udflytning; glæder sig over initiativet med en færdighedsunion, der skal sikre et godt match mellem færdigheder og arbejdsmarkedets behov;

15.pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, Rådet og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.