1.understreger sit stærke engagement i Unionens grundlæggende værdier og principper, der er nedfældet i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF); fremhæver inden for rammerne af dechargeprocessen navnlig principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning som fastsat i artikel 317 i TEUF og bekæmpelse af svig og beskyttelse af Unionens finansielle interesser som fastsat i artikel 325 i TEUF;

2.understreger betydningen af princippet om magtens tredeling i Unionen og minder om, at institutionerne i henhold til traktaten skal praktisere gensidigt og loyalt samarbejde; mener, at én EU-institutions handlinger under ingen omstændigheder bør påvirke en anden institutions uafhængighed; opfordrer indtrængende alle andre institutioner til at respektere Parlamentets rolle som den eneste EU-institution, der vælges direkte af borgerne, og til at afstå fra enhver utilbørlig, direkte eller indirekte, indblanding i dets lovgivningsprocesser og dermed sikre, at Parlamentets beslutningsproces forbliver fri og uafhængig af andre EU-institutioner eller andre enheder;

3.fremhæver EU-budgettets betydning for opfyldelsen af Unionens politiske prioriteter samt dets rolle med hensyn til at bistå medlemsstaterne i forbindelse med uforudsete situationer såsom internationale konflikter eller kriser og konsekvenserne heraf; påpeger i den forbindelse den fortsatte relevans af investeringer og støtte fra Unionens budget med henblik på at mindske forskellene mellem medlemsstaterne og regionerne, fremme økonomisk vækst og beskæftigelse, bekæmpe fattigdom og social udstødelse og dermed forbedre europæiske borgeres dagligdag;

4.bemærker, at Revisionsretten for regnskabsåret 2023 har afgivet en blank erklæring om regnskabernes rigtighed og om indtægternes lovlighed og formelle rigtighed; beklager samtidig, at Revisionsretten for femte år i træk har været nødt til at afgive en afkræftende erklæring om lovligheden og den formelle rigtighed af Unionens budgetudgifter og en erklæring med forbehold om lovligheden og den formelle rigtighed af udgifterne under genopretnings- og resiliensfaciliteten;

5.giver udtryk for sin dybe bekymring over, at den samlede fejlforekomst, som Revisionsretten har anslået, har været stigende siden regnskabsåret 2020 og er nået op på 5,6 % for regnskabsåret 2023; bemærker, at der er betydelige forskelle i fejlforekomsterne mellem udgiftsområderne, som spænder fra udgiftsområder med fejlforekomster under væsentlighedstærsklen på 2 % til en fejlforekomst på 9,3 % for så vidt angår samhørighedspolitikken; bemærker endvidere, at decharge er en politisk proces, hvor alle spørgsmål vedrørende et bestemt regnskabsår kan tages i betragtning, og at afgørelsen om, hvorvidt der skal meddeles eller nægtes decharge, fortsat bør være faktabaseret og forankret i gældende EU-ret, og at den træffes for budgettet som helhed; opfordrer indtrængende Kommissionen til endelig at tage højde for Revisionsrettens anbefalinger og til at reducere den samlede fejlforekomst i de kommende år; anmoder endvidere Kommissionen om inden for fire måneder at fremlægge en handlingsplan for reduktion af fejlforekomsten;

6.er bekymret over, at Kommissionen og Revisionsretten har forskellige fortolkninger af, hvad "fejlforekomsten" repræsenterer, hvilket skaber forvirring; giver udtryk for sin opbakning til en fælles revisionstilgang og -metode og opfordrer kraftigt begge institutioner til at finde en løsning på de forskellige tilgange inden dechargeproceduren for 2024; er bekymret over, at Kommissionen systematisk undervurderer den eksisterende fejlforekomst, og at dette kan føre til en ineffektiv beskyttelse af Unionens finansielle interesser;

7.giver atter udtryk for sin dybe bekymring over, at de akkumulerede uindfriede forpligtelser (RAL – reste à liquider) har nået et rekordniveau på 543 mia. EUR, hvilket svarer til 3,2 % af Unionens samlede BNP ved udgangen af 2023 og udgør mere end det dobbelte af Unionens årsbudget for 2023; understreger, at et sådant rekordhøjt niveau af uindfriede forpligtelser risikerer at skabe udfordringer for en fremtidig gnidningsløs gennemførelse af ekstraordinært høje betalingsniveauer og/eller føre til betydelige frigørelser til skade for gennemførelsen af Unionens politikmål;

8.giver endvidere udtryk for sin bekymring over, at den udestående gæld som følge af låntagning er nået op på 458,5 mia. EUR, svarende til 2,7 % af Unionens samlede BNP ved udgangen af 2023; bemærker, at stigningen i den udestående gæld i 2023, svarende til 110,5 mia. EUR, har gjort Unionen til en af de største gældsudstedere i Europa; bemærker endvidere, at den udestående gæld forventes at stige yderligere i de kommende år, navnlig på grund af øget låntagning i forbindelse med genopretnings- og resiliensfaciliteten og finansiel bistand til en række lande, herunder Ukraine, som er offer for en angrebskrig ført af Rusland; gør på ny opmærksom på sin dybe bekymring over, at stigningen i gælden gør Unionens budget mere sårbart over for rentestigninger, eftersom en del af gælden skal serviceres og tilbagebetales over Unionens budget;

9.minder atter om betydningen af en streng anvendelse af Unionens finansielle regler i alle programmer og på alle støttemodtagere for at undgå enhver form for svig, interessekonflikter, korruption, dobbeltfinansiering og hvidvask af penge;

10.fremhæver betydningen af retsstatsprincippet som en af Unionens grundlæggende værdier og understreger, at konditionalitetsmekanismen vedrørende retsstatsprincippet er afgørende for at sikre, at medlemsstaterne bliver ved med at respektere retsstatsprincippet; gør på ny opmærksom på sin dybe bekymring over den stadig værre retsstatssituation i visse medlemsstater, der indbefatter angreb på eller begrænsninger af civilsamfundsorganisationers aktiviteter, hvilket ikke blot udgør en betydelig trussel mod de demokratiske værdier, men også fører til en øget risiko for finansielle tab for Unionens budget; opfordrer til, at der ydes tilstrækkelig støtte til civilsamfundsorganisationer, som arbejder på stedet; erkender, at der er opstået nye former for krænkelser af retsstatsprincippet begået af nationale regeringer, og opfordrer Kommissionen til at sætte ind over for disse nye udfordringer; opfordrer Kommissionen til at sørge for en streng og hurtig gennemførelse af alle mekanismens elementer, når medlemsstaterne overtræder retsstatens principper, hvis disse overtrædelser påvirker eller risikerer at påvirke Unionens finansielle interesser; understreger samtidig behovet for fuldstændige og rettidige oplysninger om afgørelser om gennemførelsen af konditionalitetsmekanismen vedrørende retsstatsprincippet; tilskynder Kommissionen til at foretage en eksplicit vurdering af, hvornår mangler i retsstaten er af systemisk karakter; opfordrer til, at der lægges større vægt på gennemførelsen af landespecifikke henstillinger kombineret med effektive opfølgningsmekanismer og målbare benchmarks; foreslår, at der fastlægges en omfattende ramme for overvågning af retsstatsforhold, som inddrager alle EU-institutioner, medlemsstater og kandidatlande, og som har til formål at sikre kohærens og ensartethed i hele Unionen og samtidig sikre en retfærdig og upartisk anvendelse; opfordrer Kommissionen til at foreslå foranstaltninger til at sikre beskyttelsen af de endelige støttemodtagere i tilfælde af nationale regeringers overtrædelser af retsstatsprincippet, uden at forordningens anvendelse og effektivitet undergraves;

11.noterer sig genopretnings- og resiliensfacilitetens innovative karakter og dens bidrag til at støtte medlemsstaterne i at komme på fode igen efter pandemiens økonomiske og sociale konsekvenser og skabe en mere modstandsdygtig europæisk økonomi; er af den opfattelse, at et eventuelt skift til en præstationsbaseret tilgang med udgangspunkt i genopretnings- og resiliensfaciliteten som model kræver, at der gøres noget ved de mange problemer, der er påvist i forbindelse med dens gennemførelse, samt at data om dens fulde virkning vurderes, inden en sådan model anvendes; minder om de mange problemer, der er påvist i forbindelse med gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten, og som ville skulle løses, herunder, men ikke begrænset til: manglen på tilstrækkelig høring af de regionale og lokale myndigheder og andre relevante aktører såsom arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer og manglende inddragelse af dem i gennemførelsen, den svage grænseoverskridende dimension, som kan være et fingerpeg om en formindsket EU-merværdi i den henseende, manglen på en klar definition af milepæle og mål og en tilfredsstillende opfyldelse heraf, den utilstrækkelige fleksibilitet, den fælles gæld med langfristet gældsbetaling som følge heraf, programmets alvorlige problemer med hensyn til gennemsigtighed, revision og kontrol, som gør det umuligt for borgerne at få information om slutmodtagerne i forbindelse med tiltag, der finansieres af Unionen, og som presser medlemsstaterne til at anvende midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten til at dække projekter, som er meget lig dem, der finansieres af samhørighedsfondene, men med en meget mere begrænset kontrolkapacitet; gør på ny opmærksom på problemet med Kommissionens og medlemsstaternes fortolkning af, hvad en "slutmodtager" af finansiering fra genopretnings- og resiliensfaciliteten er, som ikke er i overensstemmelse med den aftale, der blev indgået under REPowerEU-forhandlingerne, og fastholder, at ministerier, offentlige myndigheder eller andre ordregivende myndigheder ikke kan opføres som slutmodtagere af midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten; giver endvidere udtryk for bekymring over Revisionsrettens konklusioner med hensyn til risikoen for dobbeltfinansiering og finansiering af tilbagevendende budgetudgifter, som ikke er i overensstemmelse med retsgrundlaget for genopretnings- og resiliensfaciliteten;

12.bemærker, at NGEU-mekanismens organisering indebærer, at tilbagebetalingen af NGEU-lån skal begynde inden udgangen af 2027 og være afsluttet senest i 2058; er bekymret over, at rentestigningen i de seneste år har øget låneomkostningerne under NGEU betydeligt i forhold til de oprindelige skøn; gentager, at det er nødvendigt fuldt ud at overholde tidsplanen for den juridisk bindende køreplan for indførelse af nye egne indtægter, og understreger, at hurtige fremskridt med hensyn til nye egne indtægter er helt afgørende for at tilbagebetale NGEU og sikre den nuværende og fremtidige FFR'er;

13.understreger, at der er presserende behov for en betydelig afbureaukratisering, strømlining og forenkling af Unionens politikker og finansieringen heraf i overensstemmelse med anbefalingerne i Draghirapporten "The future of European competitiveness" (Fremtiden for den europæiske konkurrenceevne) af 9. september 2024. for at lette byrderne for de europæiske virksomheder og øge den europæiske konkurrenceevne, samtidig med at det sikres, at Unionens finansielle interesser beskyttes; understreger, at forenkling også vil have en positiv indvirkning på fejlforekomsterne i gennemførelsen af politikker, fordi mange fejl opstår på grund af overkomplicerede regler, som er vanskelige at navigere i, navnlig for små og mellemstore virksomheder (SMV'er), nye ansøgere, spinoffvirksomheder og startupvirksomheder;

14.gentager, at der er behov for at skabe balance mellem den yderligere forenkling af regler og procedurer med en langt mere systematisk brug af digitaliseret afrapportering, bedre og mere solide kontroller og tilstrækkelige efterfølgende kontroller på de områder, hvor man igen og igen finder størstedelen af de regelstridige udgifter, men uden at tilføje overdreven bureaukratisk kompleksitet for støttemodtagerne, for at udvikle obligatoriske uddannelseskurser og udarbejde praktisk information for ansøgere, navnlig nye ansøgere, samt for at forbedre bistanden til og retningslinjerne for SMV'er, spinoffvirksomheder, nystartede virksomheder, forvaltnings- og betalingsorganer og alle andre relevante interessenter; minder om, at der navnlig er behov for et solidt kontrolsystem for genopretnings- og resiliensfaciliteten under Kommissionens ansvar;

15.understreger behovet for og fremhæver NDICI-programmets betydning for støtten til globale udfordringer og fremme af menneskerettigheder, frihedsrettigheder og demokrati; understreger vigtigheden af at styrke budgetposten for de østlige nabolande for at støtte politiske, økonomiske og sociale reformer i denne udfordrede region;

16.understreger, at det er absolut nødvendigt for Unionens troværdighed, at Kommissionen sikrer, at der ikke tildeles EU-midler til enkeltpersoner eller organisationer med tilknytning til nogen form for terrorbevægelser eller andre bevægelser, der udtrykker ekstremistiske synspunkter og tilskynder til vold og/eller had, og som er direkte i modstrid med Den Europæiske Unions grundlæggende værdier, herunder islamistiske antisemitiske, antikristne og antiislamiske bevægelser; minder i den forbindelse om, at der har været påstande om, at 19 ud af 13 000 UNRWA-ansatte i Gaza var involveret i Hamas' foragtelige terrorangreb mod Israel den 7. oktober; minder om, at deres ansættelse i ni tilfælde blev bragt formelt til ophør i UNRWA's interesse; tager resultaterne af den undersøgelse, som FN's Kontor for Interne Tilsynstjenester (OIOS) iværksatte, til efterretning; understreger, at Kommissionen også bør indføre bedre kontroller, der sikrer, at en sådan finansiering ikke sker indirekte gennem tredjeparter, og sørge for bedre sporbarhed af Unionens midler til de endelige støttemodtagere;

17.gør på ny opmærksom på sin dybe bekymring over den stigende udnyttelse af EU-midler i strid med Unionens principper og værdier, navnlig når anvendelsen af midler og overførsler til andre organisationer ikke kan spores fuldt ud; advarer om faren for, at Unionens midler i sidste ende anvendes i korrupte kredse og gøres til genstand for svindel og uregelmæssigheder, udenlandsk indblanding eller politisk infiltrering; understreger vigtigheden af åbenhed om endelige støttemodtagere/slutmodtagere i forbindelse med Unionens midler;

18.understreger vigtigheden af at bevare institutionens integritet og forebygge potentiel udenlandsk indblanding; fordømmer ethvert utilbørligt forsøg på at påvirke Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige aktiviteter; insisterer på OLAF's ansvar for at gennemføre alle nødvendige tilbundsgående undersøgelser; fremhæver betydningen af det arbejde, som Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) udfører for at beskytte Den Europæiske Unions finansielle interesser; insisterer på, at der stilles tilstrækkelige finansielle og menneskelige ressourcer til rådighed for EPPO; minder om aftalen om oprettelse af et interinstitutionelt organ for etiske standarder for medlemmer af institutioner og rådgivende organer, jf. artikel 13 i traktaten om Den Europæiske Union, og insisterer på, at den gennemføres hurtigt i alle EU-institutioner;

19.minder om den helt afgørende rolle, som civilsamfundsorganisationer (CSO'er), herunder NGO'er, spiller med hensyn til at værne om demokratiske værdier for at støtte et dynamisk og levende demokratisk samfund, der sikrer et solidt grundlag for en bred dækning af alle relevante synspunkter i forskellige debatter, og fremhæver, at CSO'er kan modtage støtte fra EU-midler til at udøve disse funktioner som fastsat i artikel 11 i traktaten om Den Europæiske Union;

20.bemærker, at nogle medlemmer af Budgetkontroludvalget har fremsat påstande om, at tilskudsaftaler, som Kommissionen har indgået, omfattede detaljerede lobbyaktiviteter, der kunne fortolkes som potentielt indgribende i den interne beslutningstagning i EU-institutionerne; bemærker, at Kommissionen traf en række foranstaltninger for at imødegå påstandene ved at vedtage retningslinjer for finansiering af aktiviteter i tilknytning til udvikling, gennemførelse, overvågning og håndhævelse af EU-lovgivning og -politik, idet den anførte, at sådanne tilskudsaftaler, selv om de ikke var i strid med EU's retlige rammer, potentielt kunne indebære en omdømmemæssig risiko for Unionen; bemærker, at alle tilskudsaftaler indeholder en ansvarsfraskrivelse med ordlyden "støttemodtagerens synspunkter repræsenterer på ingen måde EU's synspunkter, og den tildelende myndighed kan ikke holdes ansvarlig for dem"; bemærker, at en sådan ansvarsfraskrivelse desuden blev indføjet i indkaldelsen af forslag til driftstilskud i 2024;

21.bemærker, at der er ved at blive foretaget en screening af tilskudsaftaler i alle porteføljer for at kontrollere, at de er i overensstemmelse med de nye retningslinjer, og at Kommissionen indtil videre ikke har meddelt Parlamentet de fuldstændige resultater af screeningen eller andre foranstaltninger, som Kommissionen om nødvendigt kan træffe; opfordrer Kommissionen til hele tiden at holde dechargemyndigheden underrettet; understreger, at gennemsigtighed med hensyn til møder med interessenter er afgørende for den demokratiske integritet og bør gælde på samme måde for alle enheder, der samarbejder med Unionens institutioner; understreger, at klar dokumentation og offentliggørelse af sådanne interaktioner styrker offentlighedens tillid og den demokratiske ansvarlighed;

22.minder om, at EU-finansiering kræver strenge standarder for ansvarlighed og gennemsigtighed; opfordrer i overensstemmelse med Revisionsrettens anbefalinger i særberetning 05/2024 Særberetning 05/2024: EU's åbenhedsregister – Nyttige, men begrænsede oplysninger om lobbyvirksomhed. og den nylige særberetning 11/2025 Særberetning 11/2025: Gennemsigtighed i EU-finansiering ydet til NGO'er – Trods fremskridt mangler der en pålidelig oversigt. indtrængende Kommissionen til at sikre, at de oplysninger, der offentliggøres i systemet for finansiel gennemsigtighed, ajourføres ofte og er pålidelige, sammenlignelige og brugbare; understreger, at der er behov for at afsætte yderligere ressourcer til åbenhedsregistrets sekretariat for at muliggøre en systematisk og grundig overvågning af åbenhedsregistret; mener, at dette bør omfatte tildeling af ressourcer til indførelse af kunstig intelligens med henblik på at udvikle en AI-baseret søgemekanisme; minder om behovet for proaktivt at kontrollere, at alle enheder, der modtager EU-midler, respekterer EU-værdier;

23.glæder sig over kommissær Serafins svar på den skriftlige forespørgsel https://www.europarl.europa.eu/doceo/document/P-10-2025-000595-ASW_EN.pdf., der endnu en gang bekræfter, at EU-midler blev tildelt og anvendt af NGO'er under fuld overholdelse af EU-traktaterne og LIFE-forordningen https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32021R0783; noterer sig endvidere Revisionsrettens nylige særberetning om gennemsigtigheden i EU-finansieringen ydet til NGO'er https://www.europarl.europa.eu/doceo/document/P-10-2025-000595-ASW_EN.pdf, som, selv om den fastslår, at anvendelsen af EU-midler til NGO-fortalervirksomhed er lovlig, også bekræfter, at den er i overensstemmelse med EU's retlige gennemsigtighedskrav som fastsat i EU-finansforordningen; bemærker, at Revisionsrettens særberetning nr. 11/2025 samtidigt påpeger, at der bør gøres mere for at forbedre gennemsigtigheden af den EU-finansiering, som alle støttemodtagere modtager; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at gennemføre Revisionsrettens anbefalinger vedrørende screening af egenerklæringer i EU-systemet for finansiel gennemsigtighed samt proaktiv overvågning af støttemodtagernes overholdelse af Unionens grundlæggende værdier og principper;

24.glæder sig over ikrafttrædelsen af den omarbejdede finansforordning; glæder sig navnlig over forbedringerne med hensyn til sporing af EU-midler ved hjælp af digitale værktøjer og interoperabilitet, som vil styrke beskyttelsen af Unionens finansielle interesser, den målrettede udvidelse af systemet for tidlig opdagelse og udelukkelse (EDES) til delt forvaltning efter FFR 2027, henvisningen til konditionalitetsmekanismen vedrørende retsstatsprincippet og indførelsen af konditionalitet baseret på Unionens værdier som fastsat i artikel 2 i TEU samt muligheden for at strømline støtte til SMV'er og individuelle ansøgere gennem indførelsen af tilskud med meget lav værdi;

25.glæder sig over, at Revisionsretten i sin årsberetning om budgetgennemførelsen for regnskabsåret 2023 EUT C, C/2024/5882, 9.10.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/5882/oj. konstaterer, at Den Europæiske Unions konsoliderede regnskab for det pågældende år er rigtigt; bemærker, at Revisionsretten hvert år siden 2007 har afgivet en blank erklæring om regnskabernes rigtighed;

26.bemærker, at de samlede passiver pr. 31. december 2023 beløb sig til 679,9 mia. EUR og de samlede aktiver til 467,7 mia. EUR; bemærker, at differencen på 212,2 mia. EUR repræsenterer de negative nettoaktiver, som omfatter gæld og den andel af udgifterne, som Unionen allerede havde afholdt pr. 31. december 2023, og som skal finansieres over fremtidige budgetter;

27.bemærker, at den anslåede værdi af afholdte, men endnu ikke anmeldte, støtteberettigede udgifter, som støttemodtagerne har til gode, registreret som periodiserede udgifter, var på 155,2 mia. EUR ved udgangen af 2023 (2021: 148,7 mia. EUR), hvoraf 7,4 mia. EUR vedrører påløbne udgifter under genopretnings- og resiliensfaciliteten;

28.glæder sig over, at Revisionsretten fastslår, at det konsoliderede årsregnskab giver et retvisende billede af aktiver, passiver, indtægter og udgifter, herunder dem, der vedrører NextGenerationEU (NGEU), overslaget vedrørende Det Forenede Kongeriges udtrædelsesproces og virkningen af Ruslands angrebskrig mod Ukraine;

29.noterer sig Revisionsrettens konklusion om, at Unionens indtægter er uden væsentlig fejlforekomst, og at de forvaltningssystemer, som Revisionsretten undersøgte, generelt var effektive;

30.beklager på det kraftigste den negative udtalelse om lovligheden og den formelle rigtighed af Unionens budgetudgifter, som Revisionsretten har afgivet for femte år i træk; finder dette stadig mere problematisk, da Kommissionen synes ude af stand til eller uvillig til at finde frem til årsagen og løse de underliggende problemer; beklager, at Kommissionen ikke accepterer nogle af Revisionsrettens anbefalinger; gør navnlig opmærksom på vigtigheden af at styrke Kommissionens og medlemsstaternes finansforvaltning, som Revisionsretten anser for at være upålidelig, og som derfor bringer pålideligheden af den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport i fare; opfordrer Kommissionen til at fremlægge en klar handlingsplan for reduktion af fejlforekomsten inden for de kommende fire måneder; understreger, at Parlamentet nøje skal granske en sådan handlingsplan;

31.er alvorligt bekymret over Revisionsrettens skøn over fejlforekomsten på 5,6 % for udgifterne i 2023; bemærker, at dette er en accelereret forringelse i forhold til de to foregående år (4,2 % i 2022 og 3,0 % i 2021); bemærker med bekymring, at Revisionsretten bliver ved med at påvise væsentlige problemer med godtgørelsesbaserede udgifter, hvor den anslåede fejlforekomst er 7,9 %; noterer sig, at virkningen af de fejl, som Revisionsretten konstaterede, anslås til at være både væsentlig og gennemgribende; opfordrer til, at Kommissionens økonomiske forvaltning strammes op i overensstemmelse med Revisionsrettens anbefalinger i dens årsberetninger og særberetninger med henblik på resolut at tackle den høje fejlforekomst i løbet af det næste par år; understreger Revisionsrettens advarsel om, at den stigende europæiske gæld lægger et voksende pres på Unionens budget;

32.bemærker, at Kommissionen i sin årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport inddeler udgifterne i kategorierne højere, middel og lavere risiko med henblik på at fokusere indsatsen på højrisikoområder, mens Revisionsretten kun anvender to risikokategorier til at afgive en udtalelse om udgifternes lovlighed og formelle rigtighed; er bekymret over, at Revisionsrettens arbejde afslørede begrænsninger i Kommissionens efterfølgende kontrolarbejde, hvilket tilsammen påvirker robustheden af Kommissionens risikovurdering: bemærker med bekymring, at et af de områder, som var mest berørt, var "Samhørighed, resiliens og værdier", hvor Revisionsretten vurderede, at størstedelen af udgifterne var forbundet med høj risiko, mens Kommissionen kun klassificerede et mindretal som sådan;

33.gør på ny opmærksom på sin bekymring over, at Revisionsretten konstaterer, at Kommissionens risikovurdering sandsynligvis sætter risikoniveauet for lavt på flere områder; er også bekymret over de tilbagevendende svagheder, som Revisionsretten har konstateret i medlemsstaternes forvaltnings- og kontrolsystemer, som stadig ikke forhindrer eller opfanger uregelmæssigheder under udgiftsområde 2, hvilket begrænser den tillid, man kan have til deres arbejde, mens Kommissionens fejlfrekvenser stadig er baseret på disse nationale systemer, som ikke fungerer effektivt;

34.bemærker, at stigningen primært skyldes den anslåede fejlforekomst under FFR-udgiftsområde 2, Samhørighed, resiliens og værdier, hvor Revisionsretten konstaterede, at 9,3 % af udgifterne var i strid med Unionens regler og forskrifter; minder om de underliggende problemer, som Revisionsretten har rapporteret om, og som har været kendt i flere år;

35.understreger, at den anslåede fejlforekomst i Unionens udgifter, som fremgår af Revisionsrettens revisionserklæring, er et skøn over de penge, der ikke burde have været udbetalt, fordi de ikke blev anvendt i overensstemmelse med de gældende regler og forskrifter; mener, at den anslåede fejlforekomst, selv om den ikke er en indikator for svig eller korruption, er at betragte som udgifter, i forbindelse med hvilke der er behov for korrigerende foranstaltninger, og dermed viser et ødselt spild af ressourcer; beklager, at dette, samtidig med at det er et problem i sig selv, også vil give borgerne et negativt indtryk og endda kan rejse tvivl om Kommissionens evne til at beskytte Unionens finansielle interesser på effektiv vis;

36.bemærker med bekymring, at Kommissionens eget skøn over risikoen ved betaling kun er 1,9 % for 2023 og har ligget på dette niveau siden 2020; bemærker, at Kommissionen vurderer sin kapacitet til at korrigere og inddrive regelstridige udgifter under gennemførelsen af de tilknyttede programmer til 1,0 %, hvilket resulterer i en risiko ved afslutning på 0,9 %; er bekymret over, at Kommissionens risiko ved betaling igen for dette år ikke blot ligger under Revisionsrettens anslåede fejlforekomst på 5,6 %, men også under Revisionsrettens interval, som er mellem 4,4 % og 6,8 %; fremhæver, at forskellen mellem Revisionsrettens samlede fejlforekomst og Kommissionens risiko ved betaling også er tydelig inden for nogle af de konkrete udgiftsområder, navnlig inden for udgiftsområde 2, og endnu mere end tidligere; hilser Revisionsrettens skøn over fejlforekomsten velkommen som en vigtig indikator for de eksisterende risici;

37.noterer sig det flerårige perspektiv af Kommissionens risiko ved afslutning, da korrektioner og inddrivelser efter årets udgang ikke afspejles i Revisionsrettens skøn over fejlforekomsten; beklager imidlertid den forvirring, som Kommissionens fremstilling af risikoen ved betaling har skabt;

38.minder om de holdninger, der kom til udtryk i dechargebeslutningen for 2022, og drøftelserne i forbindelse med dechargehøringerne for regnskabsåret 2023 om Revisionsrettens og Kommissionens forskellige metoder og skøn for så vidt angår fejl i Unionens udgifter; bemærker navnlig, at Revisionsrettens fejlforekomst er baseret på en statistisk stikprøve, mens Kommissionens risiko ved betaling i vid udstrækning er indsamlet på grundlag af de fejlfrekvenser, som de nationale revisionsmyndigheder i medlemsstaterne har indberettet, og først er beregnet efter korrektioner og tilbagebetalinger; minder om, at Revisionsrettens fejlforekomst indbefatter de fejl, som medlemsstaterne og Kommissionen ikke opdagede, hvilket viser, at Kommissionens fejlfrekvenser er sat for lavt; bemærker med bekymring en endnu større forskel mellem Revisionsrettens og Kommissionens skøn; bemærker endvidere, at Kommissionen og Revisionsretten organiserer fælles workshops om dette emne; bemærker, at Revisionsretten for nylig tilpassede sin metode vedrørende udbud i de decentrale agenturer til Kommissionens metode; gentager sin støtte til Revisionsrettens uafhængige revisionstilgang og -metode og anmoder Kommissionen om at samarbejde med Revisionsretten med henblik på at øge harmoniseringen og tilvejebringe mere sammenlignelige skøn over fejlforekomsten;

39.minder om, at dechargemyndigheden har brug for en revisionserklæring fra Revisionsretten om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed ved årets udgang med henblik på sin afgørelse om decharge for det pågældende år; bemærker, at Unionens udgiftsprogrammer er flerårige, og at deres forvaltnings- og kontrolsystemer dækker flere år, hvilket giver mulighed for korrektioner og inddrivelser efter årets udgang;

40.minder om, at Kommissionen er ansvarlig for at forhindre og afsløre svig; bemærker, at Revisionsretten som led i udøvelsen af sit mandat er forpligtet til at indberette alle tilfælde af uregelmæssigheder; bemærker, at Revisionsretten underretter EPPO om mistanker om strafbare handlinger, der henhører under dets beføjelser, og underretter OLAF om mistanker om svig, korruption eller andre ulovlige aktiviteter, der skader Unionens finansielle interesser; bemærker, at Revisionsretten i 2023 indberettede 20 tilfælde af mistanke om svig til OLAF og samtidig indberettede 12 af disse tilfælde til EPPO, hvilket indtil videre har ført til fire OLAF-undersøgelser og ni EPPO-undersøgelser; roser Revisionsretten for dens indberetning af sager om uregelmæssigheder til OLAF og EPPO, da oplysninger, som hidrører fra revisionsopgaver, normalt har en høj grad af pålidelighed; minder i den forbindelse om den centrale rolle, som hele Unionens struktur for bekæmpelse af svig spiller, og udtrykker en vis bekymring over, at nogle medlemsstater afviser at samarbejde med et af dens elementer, nemlig EPPO;

41.bemærker, at 98,9 % af de disponible forpligtelsesbevillinger blev udnyttet i 2023 (184,4 mia. EUR ud af 186,5 mia. EUR); bemærker, at de disponible bevillinger var højere end FFR-loftet på 182,7 mia. EUR som følge af anvendelsen af særlige instrumenter til nye eller uforudsete hændelser; bemærker, at 90,0 % af betalingsbevillingerne blev udnyttet (162,0 mia. EUR ud af de 165,2 mia. EUR, der var til rådighed);

42.bemærker med bekymring, at de samlede uindfriede forpligtelser, som repræsenterer fremtidig gæld, hvis de ikke bliver frigjort, nåede et rekordhøjt niveau på 543 mia. EUR (2022: 450 mia. EUR); bemærker, at Kommissionen forventer et fald fra 2025 til 2029, hvor de forpligtede beløb for både NGEU og programmeringsperioden 2021-2027 burde være udbetalt; bemærker imidlertid, at det faktiske beløb for 2023 (543 mia. EUR) er meget højere end det forventede beløb (490 mia. EUR), hvilket rejser tvivl om Kommissionens skøn;

43.minder om, at den tid, der er til rådighed til gennemførelsen af fonde med delt forvaltning under FFR'en for 2021-2027, er kortere end under tidligere FFR'er på grund af n+2-reglen i periodens sidste år, som sammen med den høje saldo for uindfriede forpligtelser vil øge risikoen for frigørelser; noterer sig Revisionsrettens bemærkning om, at Kommissionen har øget sit forventede beløb for frigørelser fra 7,6 mia. EUR for 2023-2027 til 8,1 mia. EUR for 2024-2027 til 8,8 mia. EUR for 2025-2027, hvilket er en stigning på 15 % på to år; understreger med bekymring, at Kommissionen har undervurderet sine forudsigelser vedrørende de uindfriede forpligtelser i de seneste to år, og at Kommissionen derfor sandsynligvis undervurderer de frigørelser, der vil blive foretaget frem til 2027; bemærker indførelsen af "kaskademekanismen" efter midtvejsevalueringen af FFR 2021-2027 og incitamentet til at anvende frigjorte beløb til at dække øgede renteomkostninger for beløb, som Kommissionen låner til NGEU;

44. bemærker, at Kommissionens seneste langsigtede betalingsprognose forudser betydelige frigørelser fra 2027, medmindre medlemsstaterne gør en yderligere indsats og gennemfører i et meget hurtigere tempo end i perioden 2014-2020; bemærker, at Kommissionen for Samhørighedsfonden, EFRU og ESF+ anslår de samlede frigørelser i perioden 2024-2027 til 2,2 mia. EUR, hvilket er mere end fem gange så meget som 2022-prognosen på 0,4 mia. EUR; advarer om, at den lave gennemførelsesrate i 2023 for Fonden for Retfærdig Omstilling (FRO) bringer betydelige beløb i fare fra 2025 og fremefter; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udnytte alle tilgængelige muligheder for at undgå frigørelser;

45.bemærker med bekymring, at Unionens gæld voksede fra 344,3 mia. EUR i 2022 til 458,5 mia. EUR i 2023, hvoraf 60 % vedrører NGEU; bemærker, at de dermed forbundne renteomkostninger kun skal betales direkte over Unionens budget for så vidt angår den gæld, der udstedes til NGEU, og at disse omkostninger for den nuværende FFR (indtil udgangen af 2027) som følge af forhøjede rentesatser anslås til at være mellem 17 mia. EUR og 27 mia. EUR højere end de 14,9 mia. EUR, man oprindeligt regnede med;

46.bemærker med bekymring, at EU-budgettets samlede eksponering på grund af garantier og eventualforpligtelser for lån steg til 298,0 mia. EUR; bemærker, at antagelser om kapitalmarkedsrenter bør være konservative, både for så vidt angår eksisterende gæld og ny gæld, og at der for begge kategorier er behov for en gennemførlig plan for tilbagebetalingen heraf; bemærker, at Revisionsretten modtog oplysninger fra Kommissionen, der tyder på, at eksponeringen vil stige støt i de kommende år, hvilket vil lægge yderligere pres på budgettets råderum og yderligere mindske fleksibiliteten i Unionens budget; støtter Revisionsrettens anbefalinger til Kommissionen om at handle mere proaktivt for at sikre, at dens afbødende værktøjer (såsom den fælles hensættelsesfond) har tilstrækkelig kapacitet, og for at sikre en mere gennemsigtig rapportering om den samlede årlige budgeteksponering og om at offentliggøre sit skøn;

47.bemærker med bekymring, at Revisionsretten i sin særberetning 07/2024 Revisionsrettens særberetning 07/2024: Kommissionens systemer til inddrivelse af regelstridige EU-udgifter – Der er mulighed for at inddrive mere og hurtigere. bemærkede, at en betydelig del af de indtægtsordrer, der var udstedt mellem 2014 og 2022, stadig var udestående på tidspunktet for dens revision; bemærker endvidere, at Kommissionen i sine svar på Parlamentets Budgetkontroludvalgs (CONT-udvalgets) skriftlige spørgsmål vedrørende decharge for 2023 nævnte, at der er 1 357 forsinkede indtægtsordrer til et samlet udestående beløb på ca. 335 mio. EUR for perioden 2014-2023; opfordrer Kommissionen til at prioritere indkrævning af beløb under forsinkede indtægtsordrer og til at holde Budgetkontroludvalget underrettet om de fremskridt, der gøres;

48.fremhæver, at ligestilling er en af de værdier, som Den Europæiske Union bygger på, og som er fastsat i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder; minder om Unionens forpligtelse til at integrere kønsaspektet i sin politikudformning og gennemførelse af Unionens midler, inklusive kønsbudgettering; tilskynder Kommissionen til at fortsætte den indsats, der er gjort med hensyn til kønsbudgettering og sporing af virkningen af Unionens budget med hensyn til at fremme ligestilling mellem kønnene; minder om Kommissionens forpligtelse til at lade alle lovgivningsforslag ledsage af en konsekvensanalyse, når de forventes at have en betydelig økonomisk, social og miljømæssig indvirkning, for bl.a. at sikre en retfærdig fordeling af midlerne;

49.bemærker, at revisionen af den interinstitutionelle aftale om åbenhedsregistret skal finde sted senest i juli 2025; opfordrer Kommissionen til at sikre, at processen er så åben som muligt, til at tilpasse de finansielle rapporteringskrav på tværs af alle kategorier af registrerede (herunder finansieringskilder og lobbybudgetter) og til også at imødegå den risiko, der er identificeret i Revisionsrettens særberetning om EU's åbenhedsregister (SB 05/2024) vedrørende egenerklæringer og kategorien af interesserepræsentation; mener, at ressourcerne til åbenhedsregistrets sekretariat bør øges for at imødekomme Revisionsrettens anbefalinger;

50.minder om følgende konklusioner i Revisionsrettens særberetning nr. 11/2025: i) at identificeringen og registreringen af enheder som NGO'er ikke altid er konsekvent og pålidelig, ii) at der på trods af en mere strømlinet tilskudsproces stadig er problemer med dataenes fuldstændighed og nøjagtighed, iii) at manglen på en pålidelig oversigt over Unionens udgifter til NGO'er gør det vanskeligt at foretage nyttige analyser, iv) at indkaldelserne af forslag i Revisionsrettens stikprøve var gennemsigtige, v) at respekten for Unionens værdier ikke kontrolleres proaktivt, og vi) at gennemsigtighedspraksis varierer meget i Revisionsrettens stikprøve, idet større NGO'er klarer sig bedre; opfordrer Kommissionen til fuldt ud at gennemføre anbefalingerne i Revisionsrettens særberetning;

51.bakker kraftigt op om Revisionsrettens anbefalinger i dens årsberetning om budgetgennemførelsen i regnskabsåret 2023 (Årsberetning for regnskabsåret 2023) EUT C, C/2024/5882, 9.10.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/5882/oj. og i de dertil relaterede særberetninger; opfordrer Kommissionen til at gennemføre dem hurtigst muligt og holde dechargemyndigheden underrettet om de fremskridt, der gøres med gennemførelsen;

52.opfordrer Revisionsretten til sammen med Kommissionen at søge efter måder, hvorpå de kan bringe deres metoder til det almindelige budget på linje med hinanden, som det er tilfældet med de decentrale agenturers udbud, samtidig med at de forskellige roller respekteres;

53.opfordrer navnlig Kommissionen til:i)fortsat at samarbejde med Revisionsretten for at øge forståelsen af, konvergensen mellem og sammenligneligheden af de to tilgange til de forskellige skøn over fejl i Unionens udgifterii)at kvalificere virkningen af korrigerende foranstaltninger på den samlede fejlforekomstiii)sammen med Revisionsretten at søge efter måder, hvorpå de kan bringe deres metoder til evaluering af udbudsfejl og skønnet over fejlforekomsten i det almindelige budget på linje med hinanden, som det er tilfældet med de decentrale agenturers udbud, samtidig med at de forskellige roller respekteresiv)at forelægge dechargemyndigheden en strategi, der tager sigte på at styrke anvendelsen af midler til det tilsigtede formål, øge absorptionen og forhindre frigørelser med henblik på at maksimere EU-merværdien af Unionens budgetv)at øge pålideligheden af overslaget over de uindfriede forpligtelser med et mere realistisk skøn over absorptionen af EU-midler for at give dechargemyndigheden en bedre prognose for udviklingen i de uindfriede forpligtelser i årenes løb og for beskytte Unionens budget bedrevi)at aflægge rapport om og træffe tilstrækkelige foranstaltninger til at beskytte Unionens budget mod de forskellige risici, der er påvist, ud over de uindfriede forpligtelser, eksempelvis frigørelser inden for samhørighedspolitikken, den stigende gæld, budgettets øgede eksponering og virkningen af stigende inflationvii)at forelægge mere gennemsigtig rapportering om årsbudgettets samlede eksponering ved i den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport at fremlægge et flerårigt perspektiv for EU-budgettets eksponering for budgetgarantierviii)at forenkle regler og procedurer betydeligt og forbedre bistanden til og sikre ensartede og brugervenlige retningslinjer for SMV'er, nye ansøgere, spinoffvirksomheder, startupvirksomheder, administrations- og betalingsorganer, CSO'er og alle andre relevante interessenter uden at bringe kvaliteten af kontrollerne i fareix)at sikre, at de eksisterende afbødningsværktøjer har tilstrækkelig kapacitet til reelt at imødegå de eksponeringsrisici, der er knyttet til Unionens budgetx)at øge indsatsen for at forbedre gennemsigtigheden i anvendelsen af midler, herunder for så vidt angår oplysninger om endelige støttemodtagere/slutmodtagere, herunder om de midler, der tildeles til udarbejdelse af politik og forslag til retsakterxi)at indføre alle nødvendige midler til at sikre, at alle interesserepræsentanter, der henvender sig til EU-institutionerne, registreres i åbenhedsregistret; anmoder endvidere Kommissionen om at oprette en effektiv mekanisme til at sikre, at enheder i åbenhedsregistret, der modtager finansiering fra Unionen, er på linje med Unionens værdier, og kræve fuld gennemsigtighed med hensyn til deres finansiering, således at der tilvejebringes en dybere indsigt i finansieringen af alle registrerede enheder, hvilket bør være betingelsen for adgang til alle Unionens institutioner, organer og agenturerxii)sammen med Parlamentet og Rådet at tilsikre tilstrækkelige ressourcer til åbenhedsregistrets sekretariat med henblik på at sikre, at det kan kontrollere, at oplysningerne om alle interesserepræsentanters lobbyvirksomhed er korrekte, og at lobbyismen bliver mere gennemsigtig, hvilket Revisionsretten anmodede om i særberetning 05/2024 om EU's åbenhedsregister; opfordrer Kommissionen til at bevilge tilstrækkelige ressourcer til at identificere uregelmæssigheder for at sikre en bred vifte af søgekapaciteterxiii)at kræve, at interesserepræsentanter i åbenhedsregistret angiver deres finansielle støtter ved selv at erklære, at de kun repræsenterer deres egne interesser eller deres medlemmers kollektive interesser, og foreslå en ændring af bilag II til den interinstitutionelle aftale af 20. maj 2021 for at pålægge dem at angive deres finansielle støtter i EU's åbenhedsregister, selv om de i dette register anfører, at de kun repræsenterer deres egne medlemmers interesser; opfordrer indtrængende enheder, der allerede er registreret, og som ikke har angivet deres finansielle ressourcer ved egenerklæring, til frivilligt at angive dem, inden den interinstitutionelle aftale ændresxiv)fortsat at støtte medlemsstaterne i at forbedre både kvaliteten og kvantiteten af kontrollerne og udveksle bedste praksis inden for bekæmpelse af svig og korruptionxv)at gøre noget ved situationen med hensyn til forsinkede indtægtsordrer og træffe alle nødvendige foranstaltninger til at inddrive hovedparten af det udestående beløb for perioden 2014-2023, herunder indførelse af eskaleringsmekanismer, og til at holde dechargemyndigheden underrettet om de fremskridt, der gøres med inddrivelsen af beløbenexvi)at styrke kapaciteten i Unionens struktur for bekæmpelse af svig, herunder tilvejebringelse af tilstrækkelige finansielle og menneskelige ressourcer, og fremme samarbejdet mellem dem;

54.glæder sig over, at Revisionsretten også er i stand til at afgive en blank erklæring om lovligheden og den formelle rigtighed af indtægterne for 2023; understreger samtidig, at problemerne med, at toldafgifter ikke anmeldes eller anmeldes fejlagtigt (et toldgab), som fører til manglende opkrævning af importafgifter, har været et vedvarende problem i mange år og potentielt kan medføre et tab af traditionelle egne indtægter for Unionen og medlemsstaterne;

55.bemærker med alvorlig bekymring, at Revisionsretten har undersøgt gennemførelsen af Kommissionens toldhandlingsplan, som potentielt kan føre til en betydelig reduktion af toldgabet, og igen har konstateret utilstrækkelige fremskridt med gennemførelsen af nogle af foranstaltningerne i denne plan; bemærker, at Kommissionen som led i denne plan foreslog en toldreform i maj 2023 COM(2023)0258., herunder oprettelsen af EU-Toldmyndigheden og EU's tolddatacenter;

56.minder om, at Revisionsretten har fremhævet risiciene for EU's finansielle interesser som følge af utilstrækkelig eller ineffektiv toldkontrol af importerede varer; roser OLAF's indsats for bekæmpelse af svig i forbindelse med told og moms; fremhæver stigningen i risici forbundet med e-handel og onlineplatforme som følge af mulige sikkerhedsmæssige trusler og risikoen for manglende overholdelse af EU's skatte- og toldregler, produktstandarder, intellektuelle ejendomsrettigheder, forbud og restriktioner;

57.bemærker med bekymring, at Revisionsretten afslørede, at Kommissionen ikke opkrævede morarenter i seks sager vedrørende medlemsstaters forsinkede korrektioner af BNI-data, hvor Kommissionen har udtrykt forbehold; er enigt med Revisionsretten i, at Kommissionen principielt bør opkræve morarenter i sådanne tilfælde for at skabe et incitament for medlemsstaterne til at gøre noget ved forbeholdene inden for fristerne;

58.bemærker med tilfredshed, at de nye egne indtægter baseret på ikkegenanvendt plastemballageaffald produceret af medlemsstaterne i 2023 beløb sig til 7,2 mia. EUR, hvilket svarer til 4,0 % af EU's samlede indtægter; bemærker endvidere, at Revisionsretten konstaterede Revisionsrettens særberetning 16/2024: EU-indtægter baseret på ikkegenanvendt plastemballageaffald – En udfordrende start uden tilstrækkelig sammenlignelige eller pålidelige data. visse problemer i forbindelse med dataenes pålidelighed og sammenlignelighed; understreger, at dette er et glimrende eksempel på en ny egen indtægt, da den skaber positive incitamenter for medlemsstaterne til at reducere mængden af ikkegenanvendt plastemballage og samtidig skaber en ny indtægtskilde for Unionen;

59.understreger, at Kommissionens forslag vedrørende nye egne indtægter fra 2021, der omfatter tre elementer, hvoraf det første er baseret på indtægter fra emissionshandel (ETS), det andet trækker på de midler, der genereres af Unionens CO2-grænsetilpasningsmekanisme, og det tredje er baseret på andelen af multinationale selskabers restoverskud, som vil blive omfordelt til medlemsstaterne i henhold til OECD/G20-aftalen om omfordeling af beskatningsrettigheder ("første søjle"), er indlysende kandidater til sådanne nye indtægter; påpeger samtidig, at andre kilder også kunne overvejes, hvis de skulle vise sig at være lettere at acceptere for medlemsstaterne; glæder sig over andre initiativer, der kan føre til nye egne indtægter til Unionens budget;

60.opfordrer navnlig Kommissionen til:i)at øge sit fokus og pres på gennemførelsen af toldhandlingsplanen og ikke mindst forslaget til en betydelig toldreform fra maj 2023, herunder oprettelsen af EU-Toldmyndigheden og EU's tolddatacenter; at sikre, at medlemsstaterne i tilfælde af manglende overholdelse af indberetningsforpligtelserne indfører sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning; at indlede traktatbrudsprocedurer i de tilfælde, hvor der er tilstrækkelig dokumentation for, at medlemsstaterne gennemfører et åbenbart utilstrækkeligt sanktionssystem for overtrædelser af direktiv om administrativt samarbejde 6 Rådets direktiv (EU) 2018/822 af 25. maj 2018 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger (EUT L 139 af 5.6.2018, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2018/822/oj). (DAC 6)ii)at insistere på vigtigheden af at intensivere og diversificere det internationale toldsamarbejde med handelspartnere, og understreger, at det er nødvendigt at styrke bekæmpelsen af grænseoverskridende skatte- og toldsvig på baggrund af udvidelsen af e-handeliii)at skabe incitamenter for medlemsstaterne til at gøre noget ved forbehold vedrørende medlemsstaters forsinkede korrektioner af BNI-data inden for fristerne ved at opkræve morarenteriv)at fortsætte arbejdet hen imod indførelsen af flere nye egne indtægter;

61.bemærker, at budgettet for programmerne under FFR-udgiftsområde 1 "Det indre marked, innovation og det digitale område" var på 25,3 mia. EUR (13,2 % af Unionens budget) fordelt som følger: 15,3 mia. EUR (60,5 %) til forskning, 4,1 mia. EUR (16,1 %) til transport, energi og det digitale område, 2,3 mia. EUR (9,1 %) til InvestEU-programmet, 2,2 mia. EUR (8,7 %) til rumprogrammet og 1,4 mia. EUR (5,6 %) til andre områder;

62.bemærker, at Revisionsretten har undersøgt 127 transaktioner, der dækker hele spektret af udgifter under dette FFR-udgiftsområde, navnlig Horisont 2020-programmet (90 transaktioner), Horisont Europa (7 transaktioner), Connecting Europe-faciliteten (CEF), rumprogrammer og finansielle instrumenter, og at den også har gennemgået Det Europæiske Forvaltningsorgan for Klima, Infrastruktur og Miljøs (CINEA's) system til forudgående kontrol af CEF-tilskud i transport- og energisektoren og oplysningerne om formel rigtighed i de årlige aktivitetsrapporter fra Generaldirektoratet for Forskning og Innovation (GD RTD) og Det Europæiske Forvaltningsorgan for Sundhed og Det Digitale Område (HADEA);

63.bemærker, at Revisionsretten anslår, at fejlforekomsten i udgifterne til "Det indre marked, innovation og det digitale område" i 2023 var på 3,3 % og dermed væsentlig; noterer sig Revisionsrettens konstatering af, at udgifter til forskning og innovation er mest fejlbehæftede, navnlig på området for personaleomkostninger; bemærker endvidere, at Kommissionen anslår risikoen ved betaling til 1,4 % for dette udgiftsområde, hvilket ligger i den nedre halvdel af Revisionsrettens skøn; er bekymret over Revisionsrettens konklusion om, at Kommissionens risiko ved betaling for dette udgiftsområde stadig er undervurderet på grund af de svagheder, som Revisionsretten har konstateret i Kommissionens efterfølgende revisioner på dette område siden regnskabsåret 2019 Revisionsrettens årsberetning for 2023, punkt 1.35.;

64.bemærker med bekymring, at 39 (31 %) af de 127 transaktioner, som Revisionsretten undersøgte, var behæftet med fejl; er dybt bekymret over, at Kommissionen (eller de revisorer, som støttemodtagerne havde kontrakt med) i syv tilfælde, hvor støttemodtagerne havde lavet kvantificerbare fejl, havde tilstrækkelige oplysninger til at forhindre eller opdage og korrigere fejlen, før de godkendte udgifterne, og at den anslåede fejlforekomst for dette kapitel derfor ville have været 1,4 procentpoint lavere, hvis Kommissionen havde anvendt alle de oplysninger, den havde til rådighed, korrekt; fremhæver, at dette peger på svagheder i Kommissionens kontroller;

65.fremhæver betydningen af Unionens finansieringsprogrammer for forskning og innovation for Unionens videnskabelige, samfundsmæssige, økonomiske og teknologiske udvikling, for at mindske uligheder, opnå den grønne og den digitale omstilling og mindske Unionens energiafhængighed af Rusland; minder om, at Horisont Europa er det vigtigste forsknings- og innovationsprogram i Europa med et samlet budget på 95,5 mia. EUR for 2021-2027, herunder 5,4 mia. EUR fra NGEU-instrumentet; bemærker, at genopretnings- og resiliensfaciliteten har afsat ca. 48 mia. EUR i investeringer til FoI; understreger, at der for at forbedre Unionens konkurrenceevne og lukke innovationskløften er behov for yderligere finansiering til FoU, idet der tages hensyn til Draghi-rapportens relevante anbefalinger; fremhæver navnlig behovet for at øge forsvarsrelaterede FoU-udgifter på grund af de aktuelle geopolitiske forhold, hvilket kan tjene som et vigtigt element i den innovationspolitiske strategi;

66.bemærker, at dets forgænger, Horisont 2020, med et budget på 75,6 mia. EUR finansierede mere end 35 000 projekter mellem 2014 og 2020, og at dets indkaldelser tiltrak over en million individuelle ansøgninger fra 177 lande; bemærker endvidere, at kommissær Ivanova i sin høring om decharge for 2023 understregede EU-merværdien af EU's FoI-finansieringsprogrammer og forklarede, at det i den endelige evaluering af Horisont 2020 blev anslået, at der for hver euro af omkostningerne i forbindelse med programmet ville blive skabt for fem euro fordele for samfundet inden 2040; beklager dybt, at 74 % af de forslag, der af uafhængige eksperter blev vurderet som værende af høj kvalitet, ikke kunne finansieres på grund af budgetbegrænsninger; bemærker, at der ville have været behov for yderligere 159 mia. EUR for at kunne finansiere alle forslag af høj kvalitet; understreger vigtigheden af at tilsikre tilstrækkelig finansiering til Unionens forskning og innovation, ikke mindst for at øge dens konkurrenceevne og velstand, i overensstemmelse med Unionens strategiske dagsorden for 2024-2029;

67.bemærker den sene vedtagelse af retsgrundlagene for Horisont Europa i 2021 og glæder sig over, at det lykkedes Kommissionen at nå op på næsten 100 % budgetgennemførelse i 2023; bemærker, at antallet af tilskudsaftaler, der var undertegnet ved udgangen af 2023, var 10 674, og at der blev undertegnet yderligere to rammeaftaler;

68.bemærker med bekymring, at Revisionsretten fandt kvantificerbare fejl vedrørende ikkestøtteberettigede omkostninger i 30 af stikprøvens 97 transaktioner vedrørende forskning og innovation, og at disse fejl udgjorde 71 % af Revisionsrettens anslåede fejlforekomst for dette udgiftsområde i 2023; gentager sin bekymring over, at beregningen af personaleomkostninger efter ni års gennemførelse af Horisont 2020-programmet stadig er en vigtig kilde til fejl, idet der i 22 af de 30 forskningstransaktioner med kvantificerbare fejl i Revisionsrettens stikprøve (ca. 73 %) er tale om ukorrekt anvendelse af metoden til beregning af personaleomkostninger; anerkender både Kommissionens og Revisionsrettens vedvarende bestræbelser på at afhjælpe denne situation; glæder sig over, at Kommissionen har accepteret Revisionsrettens anbefalinger om at forbedre støttemodtagernes overholdelse af reglerne for dagssatser og sikre klarhed med hensyn til reglerne om dagssatser i Horisont Europa-dokumenter;

69.understreger vigtigheden af at forenkle reglerne og procedurerne for Unionens FoI-finansiering; bemærker, at Kommissionen i 2023 fortsatte udrulningen af forenklede omkostningsmuligheder såsom faste beløb og enhedsomkostninger inden for Horisont Europa; noterer sig endvidere bemærkningerne fra generaldirektøren for GD for Forskning og Innovation under drøftelserne med CONT-udvalget om, at Kommissionen har til hensigt at øge udbetalingen af Horisont Europa-midler gennem faste beløb til 50 % senest i 2027; glæder sig over, at Kommissionen under hensyntagen til Revisionsrettens anbefalinger i dens årsberetninger for 2022 yderligere vil præcisere de krav, der er gældende for en korrekt gennemførelse af tilskud med faste beløb, herunder de elementer i hver enkelt arbejdspakke, der udløser betaling, og også vil give detaljeret vejledning til dem, der er involveret i at vurdere gennemførelsen af projekter; bemærker endvidere, at støttemodtagerne som beskrevet i Kommissionens vurdering af finansiering med faste beløb inden for Horisont 2020 og Horisont Europa 2018-2024 ville blive glade for mere klarhed over, hvordan tilskud med faste beløb ville blive revideret; er bekymret over, at strategien for efterfølgende revision af Horisont Europa endnu ikke er udviklet;

70.understreger den private sektors helt afgørende rolle med hensyn til at afhjælpe innovationskløften i Unionen og forbedre Unionens konkurrenceevne og velstand; mener navnlig, at det er bydende nødvendigt fortsat at fremme og i videst muligt omfang lette SMV'ers deltagelse i Unionens FoI-finansieringsprogrammer; noterer sig Revisionsrettens konklusion om, at SMV'er og nytilkomne er mere tilbøjelige til at begå fejl end andre støttemodtagere, eftersom de mangler erfaringen og ressourcerne til at forvalte midlerne; glæder sig over Kommissionens indsats for specifikt at støtte SMV'er, f.eks. gennem oplysningskampagner, kontakter med systemet af nationale kontaktpunkter og Spørgetjenesten (en særlig helpdesk for EU's forskningsprogrammer); mener, at forenklingen af regler og procedurer er den største drivkraft for øget deltagelse af SMV'er;

71.fremhæver betydningen af Unionens investeringer i udviklingen af højtydende, bæredygtige og effektivt sammenkoblede transeuropæiske net inden for transport, energi og digitale tjenester og bemærker, at Connecting Europe-faciliteten (CEF) med 4,1 mia. EUR i udgifter i 2023 er et af Unionens centrale instrumenter til at nå disse mål;

72.henleder opmærksomheden på nødvendigheden af at forenkle ansøgningsprocedurerne under Connecting Europe-faciliteten – Transport (CEF-T) med henblik på at fremme mindre aktørers og lokale initiativers mulighed for at deltage i udviklingen af den europæiske transportinfrastruktur; beklager, at CEF-T-budgettet ikke dækker alle behov for bæredygtige transportinvesteringer, og at størstedelen af CEF-T-budgettet allerede er blevet allokeret, hvilket efterlader en finansieringskløft frem til 2027;

73.minder om, at den russiske angrebskrig mod Ukraine og de deraf følgende sanktioner mod Rusland fortsatte med at påvirke Unionens transportsektor negativt i 2023 og førte til trafikale mangler, flaskehalse i forsyningskæden og gjorde det nødvendigt at omgå traditionelle ruter, således at rejsetiden forlænges, og omkostningerne forøges; påpeger, at de østlige grænseregioner, navnlig i de baltiske stater, Finland, Polen og Rumænien, er blevet særligt hårdt ramt af økonomiske tab og et stop for grænseoverskridende mobilitet som følge af den russiske aggression; opfordrer Kommissionen til at indføre målrettede foranstaltninger, herunder i den næste FFR, for at fremme genopretningen af de berørte regioner;

74.opfordrer Kommissionen til at foretage en grundig gennemgang af de midler, der er afsat til infrastrukturprojekter, som er grænseoverskridende og omfatter flere lande, og som oplever udfordringer i forbindelse med gennemførelsen, finansielle vanskeligheder eller forsinkelser, såsom Rail Baltica-projektet; påpeger, at denne gennemgang bør være orienteret mod ineffektivitet i forbindelse med planlægning og forvaltning samt stigende byggeomkostninger, som truer projektets tidsfrister og mål; gentager, at større gennemsigtighed i forvaltningen af offentlige midler øger borgernes tillid til Unionens institutioner;

75.bemærker med bekymring, at Revisionsretten fandt to fejl i CEF-projekter i sin stikprøve for 2023, og at en af disse vedrører en alvorlig overtrædelse af Unionens regler for offentlige udbud, som førte til tildeling af kontrakten til et konsortium, der ikke opfyldte udvælgelseskriterierne, og at denne fejl bidrog med 28 % til den anslåede fejlforekomst for udgiftsområde 1;

76.er dybt bekymret over Revisionsrettens konklusioner vedrørende Det Europæiske Forvaltningsorgan for Klima, Infrastruktur og Miljøs (CINEA's) system til forudgående kontrol af CEF-tilskud i transport- og energisektoren, navnlig Revisionsrettens konklusion om, at retningslinjerne for forudgående kontrol af udbud ikke var tilstrækkeligt detaljerede, selv om strategierne for både CEF1 (2014-2020) og CEF2 (2021-2027) var baseret på en grundig analyse af risici og tidligere uregelmæssigheder; støtter fuldt ud Revisionsrettens anbefaling om, at Kommissionen bør videreudvikle disse retningslinjer;

77.opfordrer Kommissionen til:i)at sikre, at der afsættes tilstrækkelige midler til at støtte forslag af høj kvalitet til forsknings- og innovationsprojekter med en EU-merværdi, på kort sigt gennem budgetforslaget for 2026 og på mellemlang sigt gennem Kommissionens forslag til den næste flerårige finansielle rammeii)at fortsætte med at forenkle regler og procedurer i overensstemmelse med den nye finansforordning, at støtte uddannelseskurser og brugervenlig, ensartet og praktisk information til ansøgere i medlemsstaterne, navnlig for SMV'er, nye ansøgere, spinoffvirksomheder, startupvirksomheder, CSO'er eller lokale aktionsgrupper samt at tilskynde til ansøgninger fra støttemodtagere i medlemsstater med en mere begrænset deltagelse såvel som fra mindre enhederiii)at fortsætte med at anvende forenklede regler og procedurer, digitaliseringsforanstaltninger og forenklede omkostningsmuligheder, samtidig med at der tages hånd om især risikoen for uregelmæssigheder og svig og omkostningerne ved kontrol, og at færdiggøre strategien for efterfølgende kontrol af Horisont Europa snarest muligtiv)yderligere at præcisere de krav, der er gældende for en korrekt gennemførelse af tilskud med faste beløb under hensyntagen til Revisionsrettens relevante anbefalinger fra dens årsberetning for 2022 og kontrollere den faktiske gennemførelse af projekter, der gør brug af faste beløbv)at foretage en grundig analyse af konstaterede fejl i udbud og videreudvikle retningslinjerne ved at beskrive omfanget af den forudgående kontrol af udbud i forbindelse med CEF-projekter, som anbefalet af Revisionsretten;

78.understreger betydningen af Unionens samhørighedspolitik for den økonomiske og territoriale konvergens og udviklingen i Unionens regioner samt for at støtte gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder; bemærker, at budgettet for programmerne under FFR-udgiftsområde 2 "Samhørighed, resiliens og værdier" var på 73,3 mia. EUR (38,4 % af Unionens budget) fordelt som følger: 47,8 % til Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og andre regionale foranstaltninger, 18,9 % til Den Europæiske Socialfond (ESF), 9,8 % til Samhørighedsfonden, 3,8 % til Erasmus+, 2,1 % til CEF Transport og 3,8 % til øvrige områder;

79.bemærker, at Revisionsretten har undersøgt en stikprøve på 238 transaktioner, som dækker hele spektret af udgifter under FFR-udgiftsområde 2; bemærker med bekymring, at Revisionsrettens anslåede samlede fejlforekomst i udgifterne under dette udgiftsområde steg til 9,3 % i 2023, hvilket er betydeligt over væsentlighedstærsklen; henleder opmærksomheden på den markante stigning i den samlede fejlforekomst, som Revisionsretten anslog i 2023 sammenlignet med tidligere år (6,4 % i 2022, 3,6 % i 2021);

80.er bekymret over Revisionsrettens bemærkning om, at de betydelige supplerende midler, der stilles til rådighed under genopretningsbistanden til samhørighed og til områder i Europa (REACT-EU), den forestående afslutning af støtteberettigelsesperioden for programmerne for 2014-2020 (31. december 2023) og den samtidige gennemførelse af NGEU-programmet har lagt yderligere pres på medlemsstaternes forvaltninger og øget risikoen for fejl; er navnlig bekymret over praksissen med at reducere medlemsstaternes medfinansiering, som det er tilfældet under REACT-EU, investeringsinitiativet som reaktion på coronavirusset (CRII) og CRII+, der mindsker ejerskabet og de dermed forbundne incitamenter til at føre ordentligt tilsyn med udgifterne; bemærker på baggrund af Kommissionens svar, at nogle myndigheder kan have gennemført mindre effektive kontroller på grund af den store overbelastning og det stigende pres som følge af den samtidige gennemførelse af programmerne for 2014-2020 og af yderligere finansiering under NGEU;

81.noterer sig Revisionsrettens analyse af transaktioner med yderligere finansiering gennem REACT-EU og fleksibilitet gennem CRII+ og samhørighedsaktionen for flygtninge (CARE) og bidraget herfra til de anslåede fejlforekomster; bemærker navnlig konklusionen om, at fejl konstateret i prioriteter, som var 100 % EU-finansierede, bidrog med 5,0 % til den samlede anslåede fejlforekomst på 9,3 %; er bekymret over, at øget fleksibilitet, uden at man samtidig enten mindskede kravene eller øgede den forebyggende kontrol, bidrog til den høje fejlforekomst;

82.bemærker Revisionsrettens analyse 03/2024 "Et overblik over sikkerhedsrammen på samhørighedsområdet og de nøglefaktorer, der bidrager til fejl i samhørighedsudgifterne for 2014-2020", som giver et flerårigt overblik over seks års revisionsresultater, herunder en vurdering af forvaltnings- og kontrolspørgsmål, med det formål at styrke sikkerhedsmodellen; er bekymret over Revisionsrettens konklusion om, at sikkerhedsrammen for samhørighedspolitikken, selv om den har bidraget til at mindske fejlforekomsten, ikke har været effektiv med hensyn til at bringe den samlede fejlforekomst ned under væsentlighedstærsklen på 2 %; er bekymret over, at Kommissionen kun i begrænset omfang kan forlade sig på de nationale revisionsmyndigheders arbejde på grund af de systematiske svagheder; støtter Revisionsrettens anbefaling til Kommissionen om at styrke gennemførelsen af sikkerhedsrammen for samhørighedsudgifterne for 2021-2027; minder Kommissionen om dechargemyndighedens opfordring til at arbejde tæt sammen med medlemsstaterne om at forbedre forvaltnings- og kontrolsystemet for Unionens udgifter for at reducere den høje fejlforekomst til under væsentlighedstærsklen på 2 %;

83.noterer sig Revisionsrettens bemærkning i dens analyse om pålideligheden af det arbejde, der udføres af centrale aktører i kontrolsystemet for samhørighedspolitikken; er bekymret over Revisionsrettens konstatering af, at forvaltningsmyndighederne – den første forsvarslinje for opdagelse og forebyggelse af fejl – igennem en periode på seks år ikke har været tilstrækkeligt effektive med hensyn til at afbøde den iboende høje risiko for fejl i udgifterne under samhørighedspolitikken; finder det endnu mere bekymrende, at Revisionsretten konstaterede, at den anden forsvarslinje, medlemsstaternes revisionsmyndigheder, ikke er i stand til at fastslå den korrekte fejlforekomst for de udgiftspakker, de reviderer og afgiver erklæringer om, eftersom Revisionsretten opdagede yderligere fejl i mindst 39 % af disse pakker; bemærker, at disse fejl er blevet opdaget og rapporteret af Revisionsretten hvert år i mere end seks år, og at der derfor er et systemisk problem;

84.noterer sig Revisionsrettens kategorisering af fejl konstateret i samhørighedsudgifter, i hvilken ikkestøtteberettigede projekter tegner sig for 29 %, ikkestøtteberettigede omkostninger for 26 %, mens alvorlige overtrædelser af udbudsreglerne tegner sig for 21 % af fejlene, og EFRU- og Samhørighedsfondsrelaterede udgifter tegner sig for den største andel af fejlene (80 %); bemærker, at udgifterne under ESF+, ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede er forholdsmæssigt mindre fejlbehæftede, da de tilsammen tegner sig for 16 % af fejlene, mens de tilsammen tegner sig for ca. 20 % af budgettet under dette udgiftsområde;

85.noterer sig den undersøgelse, som Budgetkontroludvalget bestilte, af de indhøstede erfaringer fra gennemførelsen af krisestyringsredskaber, som viser, at absorptionen af uudnyttede samhørighedsmidler blev understøttet af den fleksibilitet, der blev indført under CRII og CRII+; er bekymret over forskernes konstatering af, at kvaliteten af hurtigt iværksatte projekter måske ikke har nået samme niveau som investeringerne før pandemien; er endvidere bekymret over forskernes bemærkning om, at risikoen ved projekter af lav kvalitet bæres alene af Unionens budget, fordi EU-finansieringen var 100 % i CRII, CRII+ og REACT-EU; mener, at 100 % EU-finansiering kan bidrage til absorption, men at absorption ikke er et mål i sig selv;

86.understreger, at Regionaludviklingsudvalget i sine seneste dechargeudtalelser har opfordret til yderligere rådgivningsstøtte fra Kommissionen til de nationale, lokale og regionale myndigheder for at undgå en situation med administrativ overbelastning; anerkender Kommissionens indsats, men konstaterer, at denne desværre ikke har været tilstrækkelig til at mindske fejlrisikoen; advarer om, at en tilsvarende administrativ overbelastning kan indtræffe ved afslutningen af genopretnings- og resiliensfacilitetens støtteberettigelsesperiode og i de sidste år af FFR'en; understreger nødvendigheden af hurtigst muligt at gøre noget ved de nationale, lokale og regionale myndigheders utilstrækkelige forvaltningskapacitet; opfordrer i den forbindelse Kommissionen til at give dem klare retningslinjer og øge sin støtte til opbygning af forvaltningskapacitet, herunder gennem uddannelse af personale, udveksling af bedste praksis, peer-to-peer-evalueringer og teknisk bistand, for at sikre en effektiv forvaltning af midlerne;

87.noterer sig de offentlige drøftelser om den flerårige finansielle ramme for perioden efter 2027, der kan tyde på et skift i retning af en præstationsbaseret model, som kobler investeringer og reformer sammen, og et ønske om at forenkle regler og procedurer; opfordrer Kommissionen til at prioritere de finansielle modsvar på de aktuelle trusler som følge af den geopolitiske situation; advarer om, at enhver beslutning om den fremtidige udformning af udgiftsprogrammerne ikke må være til skade for tilsynet med og kontrollen af Unionens udgifter for så vidt angår gennemsigtighed og information på EU-plan om manglende overholdelse af regler og bestemmelser; mener, at de fejl, som Revisionsretten konstaterer, og måden, hvorpå Kommissionen håndterer disse fejl, også er et tegn på et velfungerende forvaltnings- og kontrolsystem, og bemærker, at begge institutioner har erklæret, at de er fast besluttede på at forbedre systemet og nedbringe fejlforekomsten;

88.bemærker ligesom i de foregående år Revisionsrettens bemærkning om, at Kommissionens skrivebordsgennemgange med henblik på at gennemgå og vurdere revisionsmyndighedernes arbejde kun tager sigte på at kontrollere ensartetheden af oplysningerne om formel rigtighed, og at de derfor er for begrænsede til at bekræfte den restfejlforekomst, som de nationale myndigheder har rapporteret i deres sikkerhedspakker; noterer sig Kommissionens svar om, at den supplerer sin skrivebordsgennemgang med revisionsbesøg på stedet, der omfatter programmerne og sikkerhedspakkerne, hvilket giver den mulighed for at fastsætte et rimeligt og retvisende skøn over fejlforekomsterne for hvert program; mener, at Revisionsrettens bemærkning drejer sig om omfanget af skrivebordsgennemgangene og det forhold, at de kun har til formål at sikre ensartethed og derfor er for begrænsede til at give Kommissionen tilstrækkeligt pålidelige oplysninger;

89.er bekymret over de vedvarende mangler, som Revisionsretten har konstateret i de nationale revisionsmyndigheders arbejde, som ses i de svagheder, der blev konstateret i sikkerhedspakkerne, med en restfejlforekomst over væsentlighedstærsklen for mere end 60 % af værdien af de sikkerhedspakker, der blev revideret i 2023; understreger med bekymring, at det konsekvent i realiteten ikke lykkes for forvaltningsmyndighederne at forebygge eller opdage uregelmæssigheder i de udgifter, som støttemodtagerne har anmeldt, og at dette mindsker Kommissionens mulighed for at forlade sig på resultaterne af deres arbejde;

90.minder om, at det ved delt forvaltning er Kommissionens ansvar at tilsikre, at medlemsstaterne etablerer forvaltnings- og kontrolsystemer, der fungerer effektivt under programmernes gennemførelse; er bekymret over, at både Kommissionen og Revisionsretten har konstateret, at ikke alle medlemsstaternes forvaltnings- og kontrolsystemer fungerer effektivt, hvilket har en negativ indvirkning på pålideligheden af Kommissionens fejlfrekvenser, da de er baseret på disse nationale systemer, som ikke fungerer effektivt; sætter spørgsmålstegn ved Kommissionens mulighed for fortsat at forlade sig på nationale systemer;

91.mener, at overholdelse af revisionsstandarderne på alle kontrol- og revisionsniveauer er af afgørende betydning, for at tilgangen med én enkelt revision kan fungere ordentligt og for at opnå en reduktion af den administrative byrde for støttemodtagere og forvaltningsmyndigheder; er derfor bekymret over, at Revisionsretten i sin årsberetning konstaterer, at hverken programmyndighederne eller støttemodtagerne kunne fremlægge væsentlig dokumentation for, at støtteberettigelsesbetingelserne var opfyldt, og over Revisionsrettens konklusion, som den fremlagde i sin analyse, om, at utilstrækkelig dokumentation for revisionsmyndighedernes revisionsarbejde begrænser muligheden for at forlade sig på de nationale revisionsmyndigheders revisionsarbejde;

92.minder om, at medlemsstaterne i henhold til artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 af 24. juni 2021 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik (EUT L 231 af 30.6.2021, s. 159, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2021/1060/oj). (forordningen om fælles bestemmelser) for programmeringsperioden 2021-2027 skal overholde horisontale og tematiske grundforudsætninger, som fortsat skal være opfyldt og overholdt i hele fondenes gennemførelsesperiode; minder om, at når grundforudsætningerne ikke er opfyldt på tidspunktet for indgivelsen af en betalingsanmodning til Kommissionen for den pågældende specifikke målsætning, vil de dermed forbundne udgifter ikke blive godtgjort fra Unionens budget, før Kommissionen finder det godtgjort, at grundforudsætningen er opfyldt; minder om dechargemyndighedens stærke beklagelse i forbindelse med Kommissionens afgørelse af 13. december 2023 Kommissionens afgørelse af 13. december 2023 om revurdering på Kommissionens initiativ af opfyldelsen af betingelserne i artikel 4 i forordning (EU, Euratom) 2020/2092 efter Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/2506 af 15. december 2022 vedrørende Ungarn (C(2023)8999)., som tog hensyn til, at Ungarn opfyldte den horisontale grundforudsætning vedrørende retsvæsenets uafhængighed, hvilket gjorde det muligt for de ungarske myndigheder at indgive anmodninger om godtgørelse for op til 10,2 mia. EUR; bemærker med bekymring, at den ungarske regering siden frigivelsen af disse midler ikke har taget skridt til at genoprette domstolenes uafhængighed, men derimod det modsatte; gentager sin bekymring over manglen på passende kontrolmekanismer eller pålidelige offentlige udbudsprocedurer til at sikre forsvarlig økonomisk forvaltning og beskyttelse af Unionens budget; mener, at denne afgørelse politisk er i modstrid med forlængelsen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til forordning (EU, Euratom) 2020/2092 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2092 af 16. december 2020 om en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget (EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2020/2092/oj). ("forordningen om konditionalitet");

93.giver udtryk for dyb bekymring over konklusionerne i retsstatsrapporten for 2023 vedrørende retsstatssituationen i Ungarn, navnlig de vedvarende og systemiske udfordringer inden for domstolene og mediesektoren; bemærker med forfærdelse det stigende pres mod domstolenes uafhængighed, herunder bekymring over udvælgelsen og forfremmelsen af dommere, og nylige forlydender om intimidering og indblanding i retsafgørelser som eksemplificeret ved dommeres opsigelse i protest mod politisk påvirkning; bemærker med bekymring, at chefen for den ungarske integritetsmyndighed – en meget vigtig institution, der er oprettet som en betingelse fastsat af Kommissionen for frigivelse af EU-midler i henhold til forordningen om konditionalitet vedrørende retsstatsprincippet – i samme stil udsættes for stigende pres fra den ungarske regerings side; opfordrer Kommissionen til at tilsikre en koordineret og holistisk tilgang på tværs af alle relevante EU-fonde og lovgivningsmæssige værktøjer og understreger, at der ikke må bevilges EU-midler til aktiviteter, der undergraver demokratiet eller styrker autoritære styreformer;

94.minder om, at forordningen om konditionalitet fastsætter en mekanisme og foranstaltninger til beskyttelse af Unionens budget mod tilsidesættelser af retsstatsprincippet, når andre procedurer, der er fastsat i EU-retten, ikke ville beskytte budgettet mere effektivt; minder om, at denne mekanisme blev aktiveret den 15. december 2022 for Ungarns vedkommende på grund af bekymringer vedrørende landets system for offentlige udbud, hvilket resulterede i en midlertidig suspension på 55 % af budgetforpligtelserne for tre programmer under samhørighedspolitikken; minder om, at samme forordning i overensstemmelse med artikel 6 i Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 af 17. december 2020 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027 (EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 11, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2020/2093/oj). ("FFR-forordningen") fastsætter, at suspenderede forpligtelser for 2022 (år n) ikke må genopføres på budgettet efter 2024 (år n+2), og at 55 % af forpligtelserne fra 2022, ca. 1 mia. EUR, derfor blev frigjort i december 2024; bemærker, at der ikke er andre procedurer i gang i henhold til forordningen om konditionalitet;

95.bemærker, at Kommissionen afsatte, hvad der svarer til fem fuldtidsansatte, til gennemførelsen af forordningen om konditionalitet, og gentager den bekymring, som Den Europæiske Revisionsret gav udtryk for i sin særberetning 03/2024 om, at det nuværende antal ansatte synes at være utilstrækkeligt til at sikre en streng og ensartet anvendelse af forordningen;

96.gentager, at det er nødvendigt at behandle alle de foranstaltninger, der er påkrævet for at frigive EU-finansiering i henhold til forordningen om konditionalitet, forordningen om fælles bestemmelser og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten (EUT L 57 af 18.2.2021, s. 17, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2021/241/oj). (forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten), som én sammenhængende pakke; understreger betydningen af også at beskytte Unionens finansielle interesser i forbindelse med udbetaling af forfinansiering;

97.bemærker, at nogle investeringer, der ville have været berettiget til finansiering under samhørighed, er medtaget i de nationale genopretnings- og resiliensplaner; minder om, at det overordnede mål med genopretnings- og resiliensfaciliteten, som er fastsat i artikel 4 i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten, er at fremme Unionens økonomiske, sociale og territoriale samhørighed, og at en af dens seks søjler specifikt er dedikeret til dette formål; erkender, at genopretnings- og resiliensfacilitetens brede anvendelsesområde medfører en begrænset overlapning med andre EU-finansieringsprogrammer, hvilket var tilsigtet af Parlamentet og Rådet, da de formulerede artikel 9 i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten, som fastsætter additionalitet og komplementaritet som centrale principper; gør imidlertid opmærksom på risikoen for dobbeltfinansiering, der følger af sådanne situationer;

98.giver udtryk for sin bekymring over de åbenlyse forsinkelser i gennemførelsen af samhørighedspolitikken i medlemsstaterne og de nationale forvaltningers manglende kapacitet til at håndtere forskellige udgiftsprogrammer på samme tid (f.eks. samhørighedsprogrammer og programmer under genopretnings- og resiliensfaciliteten), der dækker komplementære eller sågar samme mål; opfordrer Kommissionen til at sikre, at der ydes tilstrækkelig teknisk bistand til medlemsstater, der oplever vanskeligheder, med henblik på at afhjælpe de eksisterende forsinkelser i gennemførelsen af samhørighedsprogrammerne;

99.anerkender den uforholdsmæssigt store indvirkning af den russiske angrebskrig mod Ukraine på Unionens østlige regioner, der grænser op til Rusland og Belarus; henleder opmærksomheden på de omkostninger, som disse regioner og medlemsstater bærer som følge af deres fælles grænse med fjendtlige nabolande, navnlig deres behov for i stigende grad at kanalisere offentlige midler ind i sikkerhed, forsvar og beredskab, samtidig med at de står med markant reducerede ressourcer som følge af forstyrrelser i økonomiske aktiviteter, grænseoverskridende handel og andre udvekslinger og i samhørighedsprogrammer, navnlig Interreg-programmer; bemærker de foranstaltninger, som Kommissionen har truffet for at støtte disse regioner, navnlig ved at give dem fleksibilitet inden for rammerne af samhørighedspolitikken; glæder sig over, at ydelse af støtte til de østlige grænseregioner, der er hårdest ramt af Ruslands aggression, indgår i opgavebeskrivelsen til den ledende næstformand med ansvar for samhørighed og reformer; opfordrer Kommissionen til at sikre, at der ydes tilstrækkelig støtte til Unionens østlige regioner, der grænser op til Rusland og Belarus, så de kan klare de uforholdsmæssigt store konsekvenser af den russiske angrebskrig, både på kort sigt gennem budgetforslaget for 2026 og på mellemlang sigt gennem Kommissionens forslag til den næste FFR;

100.understreger vigtigheden af ESF+, der tager sigte på at opnå høj beskæftigelse, retfærdig social beskyttelse, en kvalificeret og modstandsdygtig arbejdsstyrke og inkluderende/sammenhængende samfund som nøglen til at udrydde fattigdom; gør opmærksom på, at det er nødvendigt at give den fortsat finansiel og politisk støtte fra Unionens, de nationale og regionale institutioners side til opfyldelsen af dens mål i de kommende år; understreger, at det er vigtigt at inddrage regionale aktører, navnlig civilsamfundsorganisationer og arbejdsmarkedsparter, der arbejder på stedet, tæt i gennemførelsen af ESF+-finansierede aktiviteter;

101.glæder sig over fremrykningen af 100 mio. EUR fra 2027-budgettet for Erasmus+ til 2023-budgettet for Erasmus+, som muliggjorde fortsat støtte til elever, studerende, lærere og kvalificeret personale, der flygtede fra Ukraine, og over de ekstra 20 mio. EUR, der blev tildelt Erasmus+ i 2023, fordi Parlamentet insisterede på det; understreger, at fremrykning fortsat skal være en undtagelse, som muliggør en hurtig reaktion på uforudsete akutte krisesituationer; understreger, at en fremrykning af Erasmus+ ikke kan føre til nedskæringer i programmet ved udgangen af den nuværende FFR; understreger, at der skal gøres alt for at reagere på sådanne situationer, fortrinsvis med yderligere finansiering;

102.understreger, at der er behov for nøje tilsyn med tildelingen af midler for at forhindre misbrug inden for Erasmusprogrammet; anmoder Kommissionen om at indsamle dokumentation med henblik på at undersøge alle tilfælde af svigagtige eller mistænkelige modtagere i overensstemmelse med sine forpligtelser i henhold til finansforordningen og Erasmus+-tilskudsaftalerne; opfordrer til en tilstrækkelig beskyttelse af programmet mod misbrug foretaget af organisationer, hvis aktiviteter ikke er i overensstemmelse med Unionens grundlæggende værdier (menneskelig værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstatsprincippet og menneskerettighederne); minder om, at Kommissionen er retligt forpligtet til at sikre, at programmets støttemodtagere tilslutter sig og sikrer respekten for disse værdier og ikke begår forsømmelser i forbindelse med udøvelsen af deres erhverv;

103.bemærker, at budgettet for EU4Health-programmet, som er det primære finansielle instrument til støtte for Unionens sundhedsinitiativer, i 2023 var på 735 mio. EUR, der hovedsagelig blev forvaltet af Generaldirektoratet for Sundhed og Fødevaresikkerhed og Myndigheden for Kriseberedskab og -indsats på Sundhedsområdet (HERA) og gennemført via Det Europæiske Forvaltningsorgan for Sundhed og Det Digitale Område; anerkender fremskridtene med de initiativer, der finansieres under dette program, navnlig inden for sundhedskriseberedskab, kræfthandlingsplanen, lægemiddelstrategien for Europa og gennemførelsen af Unionens sundhedslovgivning;

104.opfordrer Kommissionen til:i)at genoverveje praksissen med 100 % EU-finansiering i Unionens krisestyringsinstrumenter, hvor øget forfinansiering kan give hurtigere adgang til midler, samtidig med at der bibeholdes et fælles ansvar for finansiel budgetkontrol i forbindelse med gennemførelsen af midlerne, ved at der opretholdes finansiel deltagelse fra både nationalt plan og EU-planii)at sikre, at der udvælges kvalitativt gode projekter med midler fra samhørighedspolitikken ved, at langsigtede investeringer gives forrang, og 100 % EU-finansiering begrundes behørigt, samtidig med at anvendelsen heraf begrænsesiii)at sætte ind over for det systemiske problem med manglende opdagelse af fejl på medlemsstatsplan i forbindelse med udgifter under samhørighedspolitikken med en handlingsplan, der tager sigte på angivelse af en nøjagtig fejlforekomst i sikkerhedspakkerne og opdagelse af fejl i de første forsvarslinjer ved at stille flere ressourcer til rådighed og/eller målrette eksisterende ressourcer bedre og øge kapaciteten til at opdage fejl på medlemsstats- og kommissionsplaniv)at beregne og rapportere til dechargemyndigheden om kontrolomkostningerne for alle udgifter, der håndteres af de nationale myndigheder, vedrørende fondene under samhørighedspolitikken og NGEU, og sammenligne disse tal med kontrolomkostningerne, da de samme myndigheder kun håndterede fondene under samhørighedspolitikkenv)at gøre noget ved det tilbagevendende problem med utilstrækkelig dokumentation på støttemodtager-, programmyndigheds- og revisionsmyndighedsniveau, ikke kun gennem kontrol, bevidstgørelse og information om krav, men også gennem øget digitalisering og, hvor det er muligt, gennem finansielle incitamenter til at straffe manglende overholdelse af kravene til forsvarlig økonomisk forvaltningvi)at udvide omfanget af sin skrivebordsgennemgang af sikkerhedspakkerne til at gennemgå flere kvalitetskriterier ud over ensartethed for at foretage et pålideligt skøn over restfejlforekomsten for den sikkerhedspakke, der gennemgås, og over den samlede risiko ved betalingvii)at intensivere sin overvågning af de horisontale og tematiske grundforudsætninger i alle medlemsstater for at indkredse potentielle trusler mod beskyttelsen af Unionens budget og sikre øget gennemsigtighed og interessentdeltagelse i anvendelsen af dette redskabviii)nøje at tilpasse rapporten om retsstatssituationen til forordningen om konditionalitet og rapportere mere detaljeret om tilsidesættelser af retsstatsprincippet, der kan bruges som input til at udløse anvendelse af forordningen om konditionalitetix)løbende at overvåge den ungarske regerings gennemførelse af de foranstaltninger, der er fastsat i Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/2506 af 15. december 2022, vurdere, i hvilket omfang situationen er blevet forbedret eller forværret, herunder i forbindelse med de udfordringer, som den ungarske integritetsmyndighed står over for, og træffe alle nødvendige foranstaltninger i overensstemmelse med forordningen om konditionalitetx)at yde medlemsstaterne øget teknisk bistand for at imødegå forsinkelser i gennemførelsen af nationale programmer med henblik på at øge absorptionsgradenxi)at holde nøje øje med og afbøde den stigende risiko for dobbeltfinansiering mellem samhørighedsprogrammer og midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten og straks gribe ind over for sådanne tilfældexii)at forbedre forenklingen af gennemførelsen af samhørighedsprogrammer yderligere og arbejde tæt sammen med medlemsstaterne om at indkredse bedste praksis med hensyn til digitalisering af praksis og procedurerxiii)at træffe alle nødvendige foranstaltninger til at nedbringe fejlforekomsten i tæt samarbejde med Revisionsrettenxiv)at sikre, at der ydes tilstrækkelig støtte til Unionens østlige regioner, der grænser op til Rusland og Belarus, så de kan klare de uforholdsmæssigt store konsekvenser af den russiske angrebskrig mod Ukraine, både på kort og på mellemlang sigt;

105.bemærker, at budgettet for programmerne under FFR-udgiftsområde 3 "Naturressourcer" var på 59,5 mia. EUR (31,1 % af Unionens budget) fordelt som følger: 65,0 % til direkte betalinger under Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL), 27,6 % til Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), 4,2 % til markedsrelaterede udgifter under Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL), 1,9 % til Maritime Anliggender og Fiskeri, 0,9 % til miljø- og klimaindsatsen (LIFE-programmet) og 0,4 % til andre områder;

106.bemærker, at Revisionsretten har undersøgt en stikprøve på 218 transaktioner, som dækker hele spektret af udgifter under dette FFR-udgiftsområde; bemærker, at Revisionsretten også har undersøgt oplysningerne om formel rigtighed i de årlige aktivitetsrapporter fra Generaldirektoratet for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (GD AGRI) og Generaldirektoratet for Klima (GD CLIMA) samt udvalgte ordninger i 20 medlemsstater og Det Forenede Kongerige; bemærker, at Revisionsretten anslår fejlforekomsten for "Naturressourcer" til 2,2 % (2,2 % i 2022), og at størstedelen af de konstaterede fejl berørte transaktioner vedrørende udvikling af landdistrikterne;

107.påpeger imidlertid, at dette til dels skyldes kompleksiteten af miljøordningerne i programmerne for udvikling af landdistrikterne og det anerkendte negative forhold med "overregulering" på nationalt plan;

108.bemærker i den forbindelse gennemførelsesgraden for ELFUL-finansieringen for perioden 2023-2027, som er lavere end forventet, med en absorptionsgrad på kun 1 % ved udgangen af 2023, hvor betalingerne beløber sig til 0,7 mia. EUR, og forventer, at absorptionsgraden vil stige betydeligt i løbet af den næste rapporteringsperiode;

109.bemærker, at Revisionsretten fandt 16 kvantificerbare fejl inden for udvikling af landdistrikter, 15 i direkte betalinger, tre i markedsforanstaltninger og tre i udgifter uden for den fælles landbrugspolitik; er beroliget af, at Kommissionen vurderer, at de fleste fejl drejer sig om skrivefejl, og af de foranstaltninger, som Kommissionen har truffet for at forebygge fejl i fremtiden;

110.noterer sig Revisionsrettens kategorisering af fejlene, hvoraf det fremgår, at ikkestøtteberettigede anmeldelser tegner sig for 35 % af fejlene og administrative fejl og angivelse af unøjagtige oplysninger om arealer eller dyr for henholdsvis 21 % og 20 %; bemærker med bekymring, at Revisionsretten ligesom i tidligere år i flere tilfælde konstaterede, at medlemsstaternes myndigheder og Kommissionen havde tilstrækkelige oplysninger til at forhindre eller opdage og korrigere fejlen, før de godkendte udgifterne, og at den anslåede fejlforekomst for dette kapitel ville have været 1,0 procentpoint lavere, hvis medlemsstaternes myndigheder og Kommissionen havde anvendt alle disponible oplysninger korrekt;

111.bemærker, at 2023 var det første år med den fælles landbrugspolitiks nye gennemførelsesmodel for 2023-2027, som integrerer præstationselementer, der er aftalt med medlemsstaterne i de strategiske planer, som grundlag for betalinger; bemærker, at 2023 var en beskeden start på den nye gennemførelsesmodel, idet 63,65 mio. EUR blev anmeldt på grundlag af genererede output og derfor var genstand for en "præstationsafstemning" foretaget af GD AGRI, ud af de 215,52 mio. EUR, der blev anmeldt i henhold til de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik under sektorinterventioner og udvikling af landdistrikter; bemærker, at betalingerne under den nye gennemførelsesmodel vil være steget betydeligt i 2024; noterer sig Revisionsrettens bemærkninger vedrørende behandling af præstationsdata til de årlige præstationsrapporter, hvor medlemsstaterne er i færd med at etablere systemer og procedurer og til tider aggregerer data manuelt med dermed forbundne risici for dataenes pålidelighed;

112.minder om landbrugernes demonstrationer rundt omkring i Europa hen imod slutningen af 2023 og begyndelsen af 2024 og Kommissionens reaktion, som tager sigte på forenkling, navnlig for små landbrugere, og øgede skønsbeføjelser for medlemsstaterne; understreger, at forenkling bør gå hånd i hånd med forsvarlig økonomisk forvaltning og tage hensyn til Unionens klimaforpligtelser; ser med tilfredshed på Kommissionens målrettede tilgang, navnlig hvad angår sondringen mellem bedriftsstørrelse i form af landbrugsjord og antal bedrifter; advarer om, at medlemsstaternes skønsbeføjelser også bør ledsages af et grundigt tilsyn fra Kommissionens side;

113.minder om, at både Kommissionen og medlemsstaterne er ansvarlige for at bekæmpe svig i forbindelse med udgifterne til den fælles landbrugspolitik; glæder sig i den forbindelse over det arbejde, der er udført i form af risikovurderinger af svig og GD AGRI's ajourføring af sin strategi for bekæmpelse af svig;

114.noterer sig Revisionsrettens særberetning 07/2024 om Kommissionens systemer til inddrivelse af regelstridige udgifter og Kommissionens svar; noterer sig Revisionsrettens bemærkning om, at inddrivelser i forbindelse med landbrugsudgifter har været relativt vellykkede, hvilket til dels kan tilskrives den såkaldte 50/50-regel, der fungerede som et incitament for medlemsstaterne til at inddrive midler; bemærker, at denne regel ikke er blevet bibeholdt i den fælles landbrugspolitik for 2023-2027, og Revisionsrettens advarsel om, at dette medfører en risiko for, at EU-budgettets inddrivelsesrater på landbrugsområdet falder;

115.noterer sig Revisionsrettens særberetning 20/2024 om planerne under den fælles landbrugspolitik og Kommissionens svar; understreger, at det er vigtigt at sikre, at alle centrale elementer til vurdering af præstationer tilvejebringes; mener, at planerne skal tage højde for specifikke situationer i specifikke medlemsstater, og at en vis grad af divergens derfor sågar er ønskelig, men er bekymret over, at forskelle i ambitionsniveauet kan betyde, at der ikke er lige vilkår for landbrugerne på tværs af medlemsstaterne; er endvidere skuffet over Revisionsrettens konstatering af, at målsætningerne for den fælles landbrugspolitik mangler klarhed, at indikatorerne har fokus på output snarere end på resultater, og at der mangler vigtige resultatindikatorer, omend den nye overvågningsramme er blevet forenklet; bemærker, at Revisionsretten anbefaler Kommissionen at fremme udveksling af bedste praksis i planerne og styrke den fremtidige overvågningsramme for den fælles landbrugspolitik;

116.noterer sig Revisionsrettens særberetning 19/2024 om økologisk landbrug i EU og Kommissionens svar; er endnu en gang bekymret over Revisionsrettens konstatering af, at en svag strategisk ramme og databegrænsninger forhindrer måling af politikkens virkning; mener, at det øgede fokus på præstationer og fastlæggelse af mål og indikatorer og den dermed forbundne overvågning af resultater på tværs af Unionens politikker skal understøttes af en tilsvarende forøgelse af Kommissionens kapacitet til at definere præstationsrammer og overvåge præstationer;

117.glæder sig over den øgede konkurrenceevne, der er opnået ved hjælp af markedsforanstaltninger i vinsektoren, og tilskynder Kommissionen og medlemsstaterne til at fortsætte deres bestræbelser på at opnå samme succes inden for andre sektorer;

118.minder om, at demokrati og pluralisme er grundlæggende værdier for Unionen, som er nedfældet i artikel 2 i TEU; minder endvidere om, at EU-institutionerne i overensstemmelse med artikel 11 i TEU skal give borgere og repræsentative sammenslutninger mulighed for at give udtryk for deres mening inden for alle Unionens arbejdsområder og udveksle deres synspunkter offentligt med henblik på at opretholde en åben, gennemsigtig og regelmæssig dialog; understreger, at magtfordelingen mellem institutionerne som fastsat i artikel 13 i TEU altid skal respekteres, og at EU-institutionerne skal praktisere gensidigt og loyalt samarbejde;

119.anerkender LIFE-programmets betydning; minder om bestemmelserne i LIFE+-forordningen, herunder dem, der vedrører driftstilskud, betingelserne for støtteberettigelse, tildelingskriterierne, den samlede tildeling for 2021-2027 og fordelingen af midler inden for programmet;

120.bemærker, at nogle medlemmer af Budgetkontroludvalget anmodede om adgang til en række tilskudsaftaler under LIFE-programmet og under andre EU-finansieringsprogrammer, og efter at have undersøgt dem gav udtryk for bekymring over indholdet af flere af programmerne i februar 2024; bemærker, at Kommissionen, herunder Den Interne Revisionstjeneste (IAS), til at begynde med ikke var bekendt med noget problem, men vedtog en række foranstaltninger med henblik på at imødegå bekymringerne; minder om de skriftlige spørgsmål til og høringerne om decharge med hhv. Kommissionens generalsekretær den 5. november 2024, de ansvarlige kommissærer for FFR-udgiftsområde 3 den 12. november og kommissæren med ansvar for budget og administration den 9. december 2024, hvor bekymringerne og Kommissionens svar blev drøftet;

121.noterer sig de bekymringer, som nogle medlemmer af Budgetkontroludvalget har givet udtryk for, om, at visse tilskudsaftaler mellem Den Europæiske Unions Forvaltningsorgan for Klima, Infrastruktur og Miljø (CINEA) og støttemodtagere såsom civilsamfundsorganisationer og private virksomheder under LIFE-programmet omfatter "arbejdsplaner", der indeholder detaljerede fortalervirksomhedsaktiviteter over for EU-institutionerne eller deres repræsentanter, samt andre aktiviteter rettet mod bestemte handelsaftaler, som Unionen forhandlede om, eller foranstaltninger vedrørende sagsanlæg, der skulle gennemføres af de respektive enheder; erkender, at dette potentielt kan fortolkes som indblanding i den interne beslutningstagning i EU-institutionerne; bemærker, at Kommissionen har foretaget en juridisk analyse af de tilskudsaftaler, der gav anledning til bekymring hos nogle medlemmer af CONT-udvalget, hvori den konkluderede, at der ikke var bevis for, at de pågældende enheder havde overtrådt deres kontraktmæssige forpligtelser eller forpligtelser i henhold til adfærdskodeksen, men at Kommissionen anmodede nogle støttemodtagere om at foretage ændringer i de tilskudsaftaler, der indeholdt de specifikke bestemmelser, som potentielt indebar en omdømmemæssig risiko; bemærker endvidere, at alle tilskudsaftaler indeholder en ansvarsfraskrivelse med ordlyden "støttemodtagerens synspunkter repræsenterer på ingen måde EU's synspunkter, og den tildelende myndighed kan ikke holdes ansvarlig for dem";

122.understreger, at finansiering fra Unionen ikke bør bidrage til at undergrave retsstatsprincippet eller de værdier, som Unionen bygger på; minder om bestemmelserne i finansforordningens artikel 163; anser det for helt afgørende, at der ikke må være nogen finansiering, hvor midlerne ikke kan spores;

123.bemærker de tiltag, som Kommissionen har iværksat for at imødegå påstandene, som omfattede udstedelse af retningslinjer til Kommissionens tjenestegrene om finansieringsaktiviteter i forbindelse med udarbejdelse, gennemførelse, overvågning og håndhævelse af EU-lovgivning og -politik og screening af deres kontraktporteføljer for at fastslå, hvilke aftaler der ikke var i overensstemmelse med retningslinjerne; noterer sig de foranstaltninger, som Kommissionen indtil videre har indført i afventning af resultaterne af den screening af tilskudsaftalerne med alle støttemodtagerne, som Kommissionens Administrationsråd har anmodet om;

124.bemærker beslutningsstrukturen, herunder CINEA's evalueringsudvalg, for beslutninger om kontrakter mellem Kommissionen og støttemodtagere; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at beslutningsstrukturen i CINEA for beslutninger om tildeling af kontrakter udmærker sig ved tydelig ansvarlighed, klare ansvarsområder og en praktisk struktur;

125.bemærker, at forvaltningsorganet gennemfører årlige bottom-up-risikostyringsøvelser, og at disse bottom-up-risikostyringsøvelser ikke pegede på nogen kritiske risici; bemærker, at evalueringsprocedurerne løbende bør revideres og om nødvendigt tilpasses, uanset hvilket finansieringsprogram der er tale om;

126.noterer sig forlydender i medierne om, at Kommissionens formand ansatte en betalt særlig rådgiver til at udarbejde en rapport om "Den strategiske dialog om fremtiden for EU's landbrug", som modtog en løn svarende til en generaldirektør i Kommissionen; er bekymret over aflønningen af alle de særlige rådgivere og Kommissionens skønsbeføjelser med hensyn til at fastsætte deres løn, som skaber vilkårlig ulighed;

127.opfordrer Kommissionen til:i)nøje at overvåge medlemsstaternes fremskridt med hensyn til behandling af præstationsdata og aggregering af data til den årlige præstationsrapport og holde dechargemyndigheden underrettet om problemer med pålideligheden af præstationsdata, navnlig når det drejer sig om manuelt aggregerede dataii)at meddele dechargemyndigheden, hvorfor Revisionsretten konkluderer, at flere fejl igennem flere år kunne have været forhindret, hvis Kommissionen og medlemsstaterne havde anvendt alle de oplysninger, de havde til rådighed, og hvorfor Kommissionen og medlemsstaterne ikke har formået at løse dette problem på passende visiii)at gøre brug af de erfaringer, der er gjort med hensyn til at mindske den administrative byrde som led i Kommissionens reaktion på landbrugernes demonstrationer, i fremtidige politiske initiativer, samtidig med at der tages behørigt hensyn til risikoen for misbrug af midler, når kontrolforanstaltningerne reduceres, eller risikoen for for store forskelle mellem medlemsstaterne, når skønsbeføjelser anvendes uden ordentligt tilsyniv)at holde dechargemyndigheden underrettet om inddrivelsesraterne for landbrugsudgifter, navnlig hvis raten forringes i forhold til inddrivelsesraten under den foregående fælles landbrugspolitik, og hurtigt at afbøde årsagerne til forringelsen, herunder at overveje at indføre nye incitamenter for medlemsstaternes myndigheder til at inddrive midlerv)at foretage en vurdering af forskellene i de strategiske planers ambitionsniveau og underrette dechargemyndigheden om, hvorvidt der er forskelle mellem medlemsstaterne, som truer landbrugernes lige konkurrencevilkår, og en vurdering af, hvordan Kommissionen håndterer disse forskellevi)at gøre bedre brug af sin kapacitet til at etablere præstationsrammer, fastlægge mål og indikatorer og holde dem, der bidrager til resultaterne, hvad enten det er medlemsstaterne eller støttemodtagerne, ansvarlige for deres bidragvii)at ajourføre Kommissionens strategi for bekæmpelse af svig, så der lægges vægt på at slå til lyd for og opretholde en klar adskillelse af den udøvende og den lovgivende magt i Unionenviii)at have en klar og omfattende strategi på kommissionsniveau for, hvordan Unionens finansielle interesser kan beskyttes bedre, og sikre, at EU-midlerne anvendes til de tilsigtede formål, og at anvende finansforordningens bestemmelser omhyggeligt, herunder ved at sikre, at tilskudsaftaler kan suspenderes eller opsiges, hvis støttemodtagerne overtræder EU-lovgivningenix)at sikre en retfærdig fordeling af EU-midler til CSO'er for at bidrage til et pluralistisk og dynamisk samfundx)at sikre, at Kommissionens retningslinjer, der blev vedtaget i 2024, anvendes af alle anvisningsberettigede, og om nødvendigt videreudvikle retningslinjerne for at bringe tilskudsaftalerne i fuldstændig overensstemmelse med traktatens bestemmelser og gældende lovgivningxi)at stille resultaterne af screeningen af tilskudsaftaler til rådighed for dechargemyndigheden for at give den mulighed for at vurdere, i hvilket omfang Kommissionen kan være udsat for en omdømmemæssig risikoxii)på passende vis at håndtere spørgsmål såsom svingdørssituationer, gennemsigtighed med hensyn til finansiering og donationer, bekæmpelse af hvidvask, begrænsning af udenlandsk indblanding, uafhængighed af politisk og økonomisk indflydelse, whistleblowing og gennemsigtige forvaltningsstrukturer for alle enheder, der modtager midler fra Unionenxiii)at revurdere skabelonen for aftalememoranda mellem Kommissionen og forvaltningsorganerne for at sikre en klarere ansvarsfordelingxiv)at pålægge revisionsstrukturen at gennemgå kontrakter med støttemodtagere og gøre opmærksom på, hvis den finder kontrakter, der ikke er i overensstemmelse med de gældende finansielle reglerxv)at få IAS til at gennemgå kontrakter mellem Kommissionen og tilskudsmodtagere, navnlig for at søge efter indhold, der ikke er i overensstemmelse med de gældende finansielle regler i arbejdspakkernexvi)at evaluere beslutningsstrukturen inden for tildeling af kontrakter og pålægge Kommissionens tjenestegrene og forvaltningsorganerne at foretage bedre kontrol af kontrakternes indhold i alle faser, herunder ved at sikre, at arbejdspakker og nøgleresultatindikatorer som anført af ansøgerne er i overensstemmelse med målene for de respektive finansieringsprogrammerxvii)at indføre en mere præcis kategorisering af enheder, der er opført i systemet for finansiel gennemsigtighedxviii)at revidere sine regler for særlige rådgivere for at fjerne den vilkårlige udvælgelse og aflønningxix)at forbedre forenklingen af programgennemførelsen yderligere og arbejde tæt sammen med medlemsstaterne om at indkredse bedste praksis med hensyn til digitalisering af praksis og procedurerxx)at forbedre kvaliteten af dialogen med landbrugere fra alle medlemsstaterxxi)at reagere hurtigere, når dechargemyndigheden gør Kommissionen opmærksom på alvorlige bekymringerxxii)at foretage en tilstrækkelig kontrol af enheder, der er opført i åbenhedsregistret, for at sikre, at de på fyldestgørende vis opfører deres aktiviteter i registretxxiii)at udstikke klarere linjer for ansvarsfordelingen i forbindelse med gennemførelsen af samarbejdsplatformexxiv)at pålægge Administrationsrådet at indgive konsoliderede oplysninger om listen over kritiske risici til den interne revisionstjeneste og sørge for, at forvaltningsorganerne imødegår potentielle risici og sikrer en gennemsigtig udvælgelse af uafhængige evaluatorer for at forebygge interessekonflikter og garantere deres uafhængighedxxv)at pålægge alle GD'er og forvaltningsorganer at gennemgå fordelingen af de midler, der er afsat til revision, for at sikre, at der er tilstrækkelige ressourcerxxvi)at sørge for, at forslag til flerårige arbejdsprogrammer for ethvert EU-finansieringsinstrument indeholder klare retningslinjer for støtteberettigede aktiviteter, klarere regler for screening af ansøgninger og for antageligt indhold samt klarere krav til gennemsigtighed og sporbarhed i forbindelse med anvendelsen af EU-midler, herunder i relation til oplysningskravene i henhold til EU's åbenhedsregisterxxvii)at sikre, at alle tilskudsaftaler opfylder de nødvendige krav vedrørende gennemsigtighed, sporbarhed og midlernes synlighed;

128.bemærker, at budgettet for programmerne under FFR-udgiftsområde 4 "Migration og grænseforvaltning" i 2023 var på 2,7 mia. EUR (1,4 % af Unionens budgetudgifter) fordelt som følger: 1,2 mia. EUR (46,5 %) til tre decentrale agenturer – Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex), Den Europæiske Unions Asylagentur (EUAA) og Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA) – 1 mia. EUR (38,6 %) til Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (AMIF) og 0,4 mia. EUR (14,9 %) til Fonden for Integreret Grænseforvaltning;

129.bemærker, at en betydelig del af udgifterne under FFR-udgiftsområde 4 i 2023 stadig vedrørte afslutningen af de resterende projekter fra FFR'en for 2014-2020; bemærker, at 18 % af de nationale AMIF-programmer for 2014-2020 stadig ikke var anmeldt ved udgangen af 2023, og at det seneste årsregnskab og anmodningen om betaling af saldoen for disse midler ville blive fremlagt af medlemsstaterne som led i afslutningspakken senest den 31. december 2024;

130.bemærker, at Revisionsretten undersøgte en stikprøve på 23 transaktioner, som ikke er stor nok til at være repræsentativ for udgifterne under FFR-udgiftsområde 4 og 5 og derfor ikke kan anslå en separat fejlforekomst for disse udgiftsområder; bemærker endvidere, at Revisionsrettens revisionsresultater viser, at udgifterne under FFR-udgiftsområde 4 og 5 er påvirket af støtteberettigelses- og udbudsproblemer, og at det er et højrisikoområde (7 ud af 23 reviderede transaktioner, dvs. 30,4 %, var behæftet med fejl); er bekymret over, at Revisionsretten fandt fire kvantificerbare fejl, som havde en økonomisk virkning på de beløb, der blev afholdt over Unionens budget, og at den også fandt yderligere ti tilfælde af manglende overholdelse af retlige og finansielle bestemmelser (som ikke havde nogen direkte økonomisk virkning på Unionens budget); opfordrer derfor Revisionsretten til at give et klart skøn over fejlforekomsten for udgiftsområde 4; bemærker, at Kommissionen konkluderer, at risikoen ved betaling i 2023 er 1,1 % for udgifterne til migration og grænseforvaltning;

131.bemærker, at Kommissionen har accepteret Revisionsrettens anbefaling i dennes årsberetning for 2023 om at give yderligere vejledning om gældende regler til de myndigheder i medlemsstaterne, der er ansvarlige for gennemførelsen af GD HOME's finansiering via delt forvaltning; beklager, at Kommissionen endnu ikke fuldt ud har gennemført Revisionsrettens tidligere anbefalinger, som skulle have været adresseret ved udgangen af 2023; bemærker, at GD HOME foretager en revurdering af sin metode for forudgående kontrol for at sikre overholdelse af de regler, der gælder for generering af tilskud efter 2021, og at denne revurdering også vil imødekomme Revisionsrettens relevante anbefalinger og henstillingerne i IAS' revision af paratheden til at afslutte foranstaltninger og programmer, der finansieres under Fonden for Intern Sikkerhed (ISF) og AMIF 2014-2020, gennem direkte og delt forvaltning;

132.bemærker med bekymring, at der blev taget to forbehold for så vidt angår revisionserklæringen i GD HOME's årlige aktivitetsrapport for 2023, og at det ene forbehold vedrører gennemførelsen af AMIF og ISF 2014-2020 i flere medlemsstater, og at det andet forbehold vedrører gennemførelsen af instrumentet for grænseforvaltning og visa (IGFV) 2021-2027 i én medlemsstat; ser med tilfredshed på Kommissionens tilsagn om at træffe afhjælpende foranstaltninger for så vidt angår de underliggende problemer, der nødvendiggjorde forbeholdene;

133.glæder sig over de fremskridt, som Revisionsretten har konstateret i sin gennemgang af det forberedende arbejde, som fem medlemsstaters revisionsmyndigheder har udført med hensyn til at forvalte AMIF-, IGFV- og IFS-fondenes overgang til forordningen om fælles bestemmelser for FFR for 2021-2027; bemærker, at disse revisionsmyndigheder rapporterede til Revisionsretten, at den støtte og vejledning, som GD HOME ydede dem, var tilfredsstillende; bemærker med bekymring, at fire ud af fem medlemsstaters revisionsmyndigheder ikke havde færdiggjort deres revisionsstrategier på tidspunktet for Revisionsrettens revision;

134.noterer sig vedtagelsen af den nye pagt om migration og asyl; glæder sig over, at der ved midtvejsrevisionen af MFF'en for 2021-2027 blev afsat yderligere 2 mia. EUR til migration og grænseforvaltning for 2024-2027 til at tackle de voksende udfordringer inden for migration og grænseforvaltning som følge af den aktuelle geopolitiske kontekst; bemærker imidlertid, at der kan være behov for yderligere midler med henblik på at sikre den fulde gennemførelse af pagten; opfordrer til en hurtig gennemførelse af pagten i medlemsstaterne;

135.understreger, at sikring af Unionens ydre grænser er en søjle i den nye pagt om migration og asyl; bemærker med bekymring, at Kommissionen rapporterede, at antallet af irregulære grænsepassager ind i Unionen steg i 2023 til 380 000 i forhold til 330 000 i 2022; bemærker, at instrumentet for grænseforvaltning og visa (IGFV) kan støtte frontlinjemedlemsstater for at sikre, at de har de ressourcerne til infrastruktur, faciliteter og anlæg, der er nødvendige for at sikre Unionens ydre grænser, herunder elektroniske forbedringer af grænsesikkerheden og andre værktøjer til grænseovervågning som fastsat i bilag III til IGFV-forordningen; noterer sig Det Europæiske Råds konklusioner af 9. februar 2023 om, at Unionen vil intensivere sin indsats for at forhindre irregulære udrejser og tab af menneskeliv, mindske presset på Unionens grænser og på modtagelseskapaciteten, bekæmpe menneskesmuglere og øge antallet af tilbagesendelser; understreger, at der er behov for at beskytte sårbare personer bedre mod menneskesmugler- og menneskehandelsnetværk og sætte ind over for de negative virkninger af brugen af migranter som redskaber som led i hybride angreb, som især prorussiske kræfter og det belarusiske regime giver sig af med;

136.minder om, at medlemsstaterne og Kommissionen i henhold til forordning (EU) 2021/1060 skal sikre respekt for de grundlæggende rettigheder og overholdelse af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder i forbindelse med gennemførelsen af Unionens fonde;

137.noterer sig Revisionsrettens konklusion om, at AMIF 2014-2020 ikke leverede de forventede resultater med hensyn til at lette tilbagesendelser af migranter: noterer sig også, at Revisionsretten og Kommissionen er enige om, at fremskridtene på dette område blev særligt påvirket af covid-19-relaterede rejserestriktioner; bemærker endvidere, at tilbagesendelsesforanstaltninger i 2023 blev støttet med 29,8 mio. EUR fra AMIF; mener, at Kommissionen skal gøre en forstærket indsats for at bistå medlemsstaterne med at håndtere irregulær grænsepassage og med at gennemføre vellykkede tilbagesendelser af tredjelandsstatsborgere og vellykket integration af migranter med lovligt ophold; ser frem til at modtage konsoliderede oplysninger i 2025 om fremskridtene i den henseende gennem den efterfølgende evaluering af AMIF 2014-2020; fremhæver, at Kommissionen fortsat bør træffe foranstaltninger vedrørende migration og asyl inden for rammerne af foranstaltninger udadtil, herunder "Team Europe"-tilgangen, samtidig med at den øger gennemsigtigheden i programmeringen og gennemførelsen af Unionens fonde for indre anliggender i tredjelande, og sikrer Parlamentets rolle;

138.opfordrer Kommissionen til:i)at imødekomme Revisionsrettens anbefalinger omhyggeligt og rettidigt og dele GD HOME's reviderede ex ante-metode med dechargemyndigheden, når den er færdiggjortii)at fortsætte med at støtte medlemsstaternes forvaltnings- og revisionsmyndigheder i rettidig færdiggørelse af deres revisionsstrategier for midlerne fra FFR for 2021-2027, idet der lægges særlig vægt på problemer vedrørende støtteberettigelse og udbud samt på alle Revisionsrettens øvrige tilbagevendende konklusioneriii)at skride til handling for at forbedre resultaterne af tiltag, der finansieres af Unionen, i form af effektive tilbagesendelser og bekæmpelse af irregulær migration, samtidig med at den sikrer fuld overholdelse af EU-retten og respekt for Unionens grundlæggende værdieriv)at træffe foranstaltninger til at øge effektiviteten af Unionens udgifter til beskyttelse og forvaltning af Den Europæiske Unions ydre grænserv)at overvåge, bistå med og kontrollere de rettidige fremskridt med de forvaltningsmæssige, operationelle og retlige skridt, der kræves af medlemsstaterne og EU-agenturerne med henblik på den fuldstændige gennemførelse af den nye pagt om migration og asyl senest i 2026vi)at øge gennemsigtigheden i programmeringen og gennemførelsen af Unionens fonde for indre anliggender i tredjelande og samtidig sikre Parlamentets rolle med hensyn til at sikre demokratisk kontrol med Unionens udgiftervii)i forbindelse med gennemførelsen af Unionens budget løbende at vurdere efterlevelsen af chartret om grundlæggende rettigheder og Unionens værdier, som er nedfældet i artikel 2 i TEU, i overensstemmelse med finansforordningens artikel 6;

139.bemærker, at budgettet for programmerne under FFR-udgiftsområde 5 "Sikkerhed og forsvar" i 2023 var på 1,4 mia. EUR (0,7 % af Unionens budgetudgifter) fordelt som følger: 500 mio. EUR (38,4 %) til Den Europæiske Forsvarsfond (EDF), 300 mio. EUR (19 %) til militær mobilitet, 200 mio. EUR (17,1 %) til decentrale agenturer, nemlig Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EMCDDA), Europol og Den Europæiske Unions Agentur for Uddannelse inden for Retshåndhævelse (Cepol), 200 mio. EUR (13,1 %) til Fonden for Intern Sikkerhed og 200 mio. EUR (12,4 %) til nuklear sikkerhed, dekommissionering og andet;

140.bemærker, at en betydelig del af udgifterne under FFR-udgiftsområde 5 i 2023 stadig vedrørte afslutningen af de resterende projekter fra FFR'en for 2014-2020; bemærker, at 25 % af de nationale ISF-programmer for 2014-2020 stadig ikke var anmeldt ved udgangen af 2023, og at det seneste årsregnskab og anmodningen om betaling af saldoen for disse midler ville blive fremlagt af medlemsstaterne som led i afslutningspakken senest den 31. december 2024;

141.bemærker med bekymring, at Revisionsretten af de årsager, der er forklaret i afsnittet om migration og grænseforvaltning, ikke kan anslå fejlforekomsten særskilt for FFR-udgiftsområde 5 "Sikkerhed og forsvar", og at Revisionsretten på grundlag af sine revisionsresultater anser udgifterne fra dette udgiftsområde for at være forbundet med høj risiko; opfordrer derfor Revisionsretten til at anslå fejlforekomsten også for dette udgiftsområde; bemærker, at Kommissionen konkluderer, at risikoen ved betaling i 2023 var 0,5 % for udgifterne til sikkerhed og forsvar;

142.konstaterer, at Kommissionen ikke har accepteret Revisionsrettens anbefaling om nøje at kontrollere og dokumentere de tekniske aspekter af ansøgninger til Connecting Europe-faciliteten (CEF) om tilskud til militær mobilitet under proceduren for tildeling af tilskud, og at Kommissionen mener, at dens nuværende processer allerede sikrer en kontrol af, om infrastrukturprojekter med dobbelt anvendelse opfylder betingelserne for støtteberettigelse;

143.minder om den meget ustabile geopolitiske situation i Unionens nabolande, som har givet anledning til større sikkerheds- og forsvarsmæssige udfordringer, herunder hybride trusler, og derved større behov for investeringer i sikkerhed, forsvar og beredskab siden begyndelsen af Ruslands angrebskrig mod Ukraine; henleder opmærksomheden på det forhold, at FFR-udgiftsområde 5, som er afsat til forsvar og sikkerhed, er det mindste af alle FFR-udgiftsområder, og beklager, at Unionens nuværende budget til sikring af borgernes sikkerhed og forsvar ikke svarer til de udfordringer, der skal imødegås, hverken på kort eller på lang sigt; bemærker, at Unionens finansiering til støtte for forsvarsindustrien i 2023 udelukkende kom fra Den Europæiske Forsvarsfond; minder om den rolle, som Den Europæiske Forsvarsfond spiller med hensyn til at støtte europæisk teknologisk ekspertise inden for nye og disruptive teknologier; glæder sig over, at indsendelserne af forslag til Den Europæiske Forsvarsfonds indkaldelser i 2023 steg med 72 % i forhold til året før, hvilket viser den stærke og konstant voksende interesse blandt aktører og forskningsorganisationer i den europæiske forsvarsindustri i Den Europæiske Forsvarsfond og den store efterspørgsel efter finansiering i denne sektor; bemærker, at Unionen i forbindelse med indkaldelserne i 2023 forpligtede 1,15 mia. EUR til 61 forsvarsrelaterede FoU-projekter til fordel for 581 juridiske enheder fra 26 medlemsstater og Norge; bemærker, at der i gennemsnit deltager 17 enheder fra otte forskellige medlemsstater og Norge i hvert projekt; understreger betydningen af lige konkurrencevilkår i støtten til grænseoverskridende FoU-samarbejde på forsvarsområdet;

144.glæder sig over Kommissionens tiltag for at øge støtten til SMV'er i forsvarssektoren, og påskønner især, at EU's forsvarsinnovationsordning (EUDIS), som indeholder en bred vifte af instrumenter, der er skræddersyet til at støtte SMV'er inden for forsvarsøkosystemet, blev fuldt operationel i 2023 med 224 mio. EUR tildelt fra budgettet for Den Europæiske Forsvarsfond; påskønner endvidere den rolle, som SMV-bonussen under Den Europæiske Forsvarsfond spiller med hensyn til at lette adgangen for mindre aktører og innovatorer i forsvarsforsyningskæderne; bemærker, at 42 % af de enheder, der blev udvalgt til finansiering i forbindelse med indkaldelsen i 2023, var SMV'er, hvilket er en øget andel i forhold til 2022 (38,2 %), og at 18 % af de samlede midler, der er til rådighed gennem indkaldelserne under Den Europæiske Forsvarsfond, tildeles SMV'er;

145.minder om, at den forberedende foranstaltning vedrørende forsvarsforskning (PADR) var et forgængerprogram for Den Europæiske Forsvarsfond med et budget på 90 mio. EUR, som finansierede 18 forskningsprojekter udvalgt efter indkaldelser af forslag i årene 2017-2019; minder desuden om, at Revisionsretten i sin særberetning 10/2023 "Den forberedende foranstaltning vedrørende forsvarsforskning" har bemærket, at Unionen stadig manglede en langsigtet strategi for projekterne under Den Europæiske Forsvarsfond, navnlig med hensyn til virkning, yderligere forskning, udvikling, fremstilling og udbud; glæder sig over, at Kommissionen har accepteret alle Revisionsrettens anbefalinger og har bekræftet, at gennemførelsen af dem er i gang; glæder sig i den forbindelse over Kommissionens vedtagelse af en strategi for den europæiske forsvarsindustri (EDIS) og et lovgivningsforslag om oprettelse af programmet for den europæiske forsvarsindustri (EDIP) samt dens tilsagn om at opbygge Den Europæiske Forsvarsfond; er ikke desto mindre, i betragtning af de geopolitiske realiteter, som Unionen står over for, bekymret over, at Revisionsrettens anbefalinger først forventes fuldstændigt gennemført i 2026;

146.minder om Revisionsrettens bemærkninger i særberetning 10/2023 om de begrænsede menneskelige ressourcer, der er til rådighed i Kommissionen, og den deraf følgende risiko for Den Europæiske Forsvarsfond; bemærker, at det stigende antal forslag, der skal evalueres, og projekter, der skal håndteres, lægger et betydeligt pres på de menneskelige ressourcer; bemærker endvidere den store andel af udstationerede nationale eksperter (17 %) blandt GD DEFIS' medarbejdere i 2023 og GD DEFIS' hensigt om at styrke personalet ved at udvælge tjenestemænd gennem specialiserede EPSO-udvælgelsesprøver inden for rum- og forsvarsområdet, for hvilke reservelisterne blev færdiggjort i november 2023;

147.bemærker, at gennemførelsen af "handlingsplan for militær mobilitet 2.0" er i gang, idet der er afsat 1,74 mia. EUR til transportinfrastrukturprojekter med dobbelt anvendelse under Connecting Europe-faciliteten (CEF) i perioden 2021-2027; bemærker, at Unionen indtil videre har medfinansieret 95 projekter om militær mobilitet i 21 medlemsstater, at 94 af disse projekter stadig er i gang, og at de fleste af dem forventes afsluttet mellem 2026 og 2027; bemærker med bekymring, at hele finansieringsrammen for militær mobilitet under CEF for indeværende programmeringsperiode allerede er opbrugt efter tre forslagsindkaldelser, der blev organiseret i 2021, 2022 og 2023; mener, at selv om den hurtige tilrådighedsstillelse af budgettet gennem fremrykning af beløb til indkaldelserne for 2022 og 2023 var en reaktion på behovet for at tage højde for udviklingen i sikkerhedssituationen i Europa efter Ruslands angrebskrig mod Ukraine, førte den samtidig til, at EU-finansieringen blev ustabil og uforudsigelig, idet der blev efterladt et hul på over fire år uden EU-midler til rådighed til indkaldelser vedrørende militær mobilitet til finansiering af infrastrukturprojekter med dobbelt anvendelse, indtil FFR'en for perioden efter 2027 tages i brug; minder om Revisionsrettens konklusioner i dennes særberetning 04/2025 om, at handlingsplanen ikke byggede på et tilstrækkeligt solidt grundlag, og at fremskridtene hen imod dens mål, nemlig at sikre en hurtig og gnidningsløs flytning af personel, materiel og aktiver med kort varsel og i stor skala, har været varierende på grund af svagheder i udformningen og de tilbageværende hindringer for gennemførelsen; bemærker, at Kommissionen mener, at der er behov for en større indsats for at styrke transportinfrastrukturkorridorer med dobbelt anvendelse, bl.a. hvad angår lovgivningsmæssige spørgsmål såsom tilladelsesprocedurer ved passage af landegrænser; noterer sig Revisionsrettens bemærkning om, at Kommissionen ikke havde foretaget en solid vurdering af den samlede finansiering, der var nødvendig for, at målsætningerne og målene kunne nås; beklager, at der kun blev brugt 300 mio. EUR på militær mobilitet i 2023, og er bekymret over, at indkaldelserne af forslag under finansieringsrammen for militær mobilitet var fire gange overtegnet, hvilket viser den øgede interesse blandt medlemsstater og projektstøttemodtagere;

148.giver udtryk for dyb bekymring over Kommissionens beslutning om at gå videre med vedtagelsen af "Rearm EU"-initiativet uden forudgående høring af Europa-Parlamentet; beklager, at en sådan beslutning omgår princippet om balance mellem institutionerne og undergraver Parlamentets rolle som fælleslovgiver i udformningen af strategiske og budgetmæssige prioriteter; opfordrer indtrængende Kommissionen til at undlade at igangsætte betydningsfulde politiske instrumenter, der påvirker Unionens finansielle og strategiske arkitektur, uden at sikre fuld respekt for Parlamentets beføjelser;

149.bemærker, at Europa-Parlamentet har opfordret Unionen og dens medlemsstater til at indføre en retlig ramme, der gør det muligt at klassificere Rusland som statssponsor af terrorisme;

150.opfordrer Kommissionen til:i)hurtigst muligt at udvikle en mere langsigtet strategi for Den Europæiske Forsvarsfond, som bygger på erfaringerne med den forberedende foranstaltning vedrørende forsvarsforskning (PADR) og Revisionsrettens anbefalingerii)at sikre, at der tilvejebringes tilstrækkelige ressourcer til at styrke Unionens forsvarssamarbejde, på kort sigt gennem budgetforslaget for 2026 og rettidig rekruttering af ekspertpersonale, og på mellemlang sigt gennem Kommissionens forslag til den næste FFRiii)yderligere at styrke den militære mobilitet i Unionen ved i væsentlig grad at øge de midler, der er til rådighed til at forbedre transportinfrastrukturkorridorer med dobbelt anvendelse, og ved at træffe foranstaltninger til at fjerne administrative, proceduremæssige og lovgivningsmæssige hindringer for militær passage af landegrænser, samtidig med at EU-finansiering til de projekter, der svarer bedst til det aktuelle europæiske trusselslandskab, prioriteres under hensyntagen til Revisionsrettens konklusioner og anbefalinger i særberetning 04/2025iv)at tage affære for at sikre fornøden omhu i forbindelse med projektkriterier for infrastrukturprojekter for militær mobilitet med dobbelt anvendelse i overensstemmelse med Revisionsrettens anbefaling;

151.bemærker, at budgettet for programmerne under FFR-udgiftsområde 6 "Naboområder og verden" var på 15,2 mia. EUR (7,4 % af Unionens budget) fordelt som følger: 63,4 % til instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde – et globalt Europa (NDICI – et globalt Europa), 16,4 % til humanitær bistand, 16 % til førtiltrædelsesbistand (IPA III) og 4,2 % til andre aktioner og programmer; bemærker, at betalingerne under "Naboområder og verden" i alt nåede op på 15,2 mia. EUR i 2023, hvilket svarer til ca. 8 % af Unionens samlede udgifter, eksklusive genopretnings- og resiliensfaciliteten;

152.bemærker, at Revisionsretten undersøgte en stikprøve på 72 transaktioner, som ikke er tilstrækkeligt repræsentativ for udgifterne under dette FFR-udgiftsområde og derfor ikke giver mulighed for at anslå fejlforekomsten; opfordrer, i betragtning af at Revisionsrettens revisionsresultater viser, at dette er et højrisikoområde (37 ud af 72 reviderede transaktioner, dvs. 51,4 %, var behæftet med fejl), Revisionsretten til at fremlægge et klart skøn over fejlforekomsten for dette kapitel; bemærker, at Revisionsretten konstaterede 31 fejl, som havde en økonomisk effekt på Unionens budget, og som vedrørte ikkestøtteberettigede modtagere, ikkestøtteberettigede omkostninger, ikkeafholdte udgifter og overtrædelser af reglerne for offentlige udbud – områder, der kunne pege i retning af risiko for, at kontrolmekanismerne ikke fungerer pålideligt;

153.bemærker endvidere, at Revisionsretten konstaterede 19 tilfælde af manglende overholdelse af retlige og finansielle bestemmelser, hvoraf ingen havde direkte finansiel virkning på Unionens budget, og som omfattede problemer som uklar omkostningsfordeling, manglende overholdelse af synlighedsreglerne og utilstrækkelig dokumentation;

154.er bekymret over, at Revisionsretten konstaterede en betydelig manglende overholdelse af synlighedsreglerne i et EU-finansieret projekt under indirekte forvaltning af GD NEAR, som vedrørte en bidragsaftale til en værdi af 21,2 mio. EUR, der var indgået med en international organisation i et projekt, hvor målet var at støtte landene i Det Østlige Partnerskab med at tackle covid-19; bemærker, at Revisionsretten konstaterede, at de fleste donationsattester, den kontrollerede, ikke indeholdt nogen anerkendelse af, at det donerede medicinske udstyr var finansieret af Unionen; minder om, at modtagere af EU-midler skal gøre tydeligt opmærksom på, at EU har finansieret eller medfinansieret den foranstaltning, de gennemfører; noterer sig Kommissionens svar om, at den drøfter nye retningslinjer for kommunikation og synlighed med De Forenede Nationer for at mindske risikoen for fejl i forbindelse med overholdelse af synlighedsreglerne;

155.giver udtryk for bekymring over, at Revisionsretten i sin IT-revision af informationssystemets OPSYS' komponent til forvaltning af brugeradgang og ‑rettigheder konstaterede tre mangler, herunder i) at Generaldirektoratet for Internationale Partnerskaber (GD INTPA) ikke havde formaliseret en procedure for tildeling og fjernelse af adgangsrettigheder for systemadministratorer og standardbrugere, ii) fire tilfælde, hvor standardbrugere havde flere adgangsrettigheder, end de havde brug for til at udføre deres arbejde, hvilket ikke er i overensstemmelse med Kommissionens IT-standarder, og iii) at GD INTPA ikke forvaltede alle administratorkontiene for ansatte i andre generaldirektorater; er bekymret over, at disse svagheder øger risikoen for både uhensigtsmæssig adgang til systemet og manglende overholdelse af reglerne og procedurerne for gennemførelse af projekter vedrørende foranstaltninger udadtil og også undergraver integriteten af systemets processer og data;

156.bemærker, at Kommissionen intensiverede kommunikationen med internationale organisationer for at skabe øget bevidsthed om behovet for at sikre, at Revisionsrettens revisorer får fuld adgang til dokumenter, når de reviderer projekter finansieret af Unionen, og at Kommissionen har støttet initiativer med henblik på at finde permanente løsninger på spørgsmålene om adgang til og opbevaring af dokumenter; bemærker imidlertid Kommissionens erkendelse af, at der på trods af bestræbelserne stadig er visse begrænsninger med hensyn til adgangen til dokumenter som følge af gennemførelsespartnernes eksisterende retlige rammer, som ikke forventes at blive ændret i nær fremtid;

157.opfordrer indtrængende Kommissionen til at styrke tilgangen baseret på konditionalitet vedrørende retsstatsprincippet i forbindelse med finansiering under instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA III), således at instrumentet kan tjene sit formål om effektivt at forberede tiltrædelseslandene på at opfylde betingelserne for at blive EU-medlemsstater; gentager sine opfordringer til Kommissionen om at gennemføre anbefalingerne i Revisionsrettens særberetning 01/2022 med henblik på at sikre en effektiv virkning af Unionens finansielle bistand til støtte for retsstatsprincippet på Vestbalkan, navnlig ved at udarbejde retningslinjer for anvendelsen af bestemmelserne vedrørende modulation og konditionalitet under IPA III;

158.understreger, at Unionens bistand under ingen omstændigheder – hverken direkte eller indirekte – må finansiere terrorisme, og at den derfor ikke bør støtte nogen enhed med tilknytning til Hamas eller nogen anden terror‑ eller ekstremistorganisation; bemærker med henblik herpå, at det er legitimt og nødvendigt at være i stand til præcist at kende og kunne udpege alle de endelige modtagere af europæisk bistand i tredjelande; understreger, at der er behov for streng kontrol med fordelingen og anvendelsen af bistand for at sikre, at midlerne ikke misbruges;

159.bemærker med beklagelse, at Kommissionen har finansieret det islamiske universitet for videnskab og teknologi i Gaziantep, som beviseligt har tilknytning til terrororganisationen Hamas; opfordrer Kommissionen til at droppe alle forbindelser med dette universitet og andre universiteter med tilknytning til terrororganisationer;

160.opfordrer indtrængende Kommissionen til i forbindelse med leveringen af øget støtte og humanitær bistand til den palæstinensiske befolkning også at gøre fuld brug af betroede partnere såsom WHO, WFP, UNICEF eller forskellige Røde Halvmåne-organisationer; minder om vigtigheden af, at Kommissionen tilsikrer uafhængige kontroller af UNRWA foretaget af eksterne eksperter, Revisionsretten og erfarne internationale partnere;

161.bemærker, at Kommissionen i de seneste måneder har arbejdet sammen med UNRWA for at styrke neutralitetsprocesserne og kontrolsystemerne i organisationen i overensstemmelse med resultaterne af de undersøgelser, som UN OIOS (FN's interne kontroltjeneste) har foretaget af påstandene om, at 19 af dens medarbejdere var involveret i angrebet den 7. oktober 2023, og for at overvåge anvendelsen af den handlingsplan, som UNRWA har fremlagt for gennemførelsen af anbefalingerne fra den uafhængige revisionsgruppe under ledelse af den tidligere franske udenrigsminister, Colonna, med henblik på at styrke kontrol og tilsyn; bemærker, at Kommissionen har revurderet Unionens finansieringsafgørelse for UNRWA fra 2024, og at Unionen gennem en brevveksling mellem EU-kommissær Várhelyi og UNRWA's generalkommissær Lazzarini, i april 2024 nåede til enighed om Unionens betingede bistand til UNRWA, som er knyttet til en række milepæle i forbindelse med de tre finansieringsstrømme, bl.a. screening af UNRWA's personale, en EU-revision samt styrkelse af Afdelingen for Interne Undersøgelser og Kontoret for Etiske Anliggender; bemærker, at Unionens bistand blev genoptaget;

162.minder om nødvendigheden af, at Den Palæstinensiske Myndighed inden næste skoleår fjerner alt undervisningsmateriale og -indhold, der ikke overholder UNESCO's standarder, navnlig det, der indeholder antisemitisme som defineret i klassifikationen fra International Holocaust Remembrance Alliance, som Unionen har tilsluttet sig, tilskyndelse til vold, hadefuld tale og forherligelse af terrorisme; minder om bestemmelserne i tidligere dechargebeslutninger; understreger, at finansiel støtte fra Unionen til Den Palæstinensiske Myndighed på uddannelsesområdet bør ydes på betingelse af, at lærebøgernes indhold er i overensstemmelse med UNESCO's standarder, at alle antisemitiske referencer slettes, og at eksempler, der opildner til had og vold, fjernes, hvilket der gentagne gange er blevet anmodet om i de beslutninger, der har ledsaget dechargeafgørelserne; minder om konklusionerne i Georg Eckert-instituttets rapport, der var finansieret af Unionen, som viste et komplekst billede hvad angår lærebøgerne; bemærker, at Unionen ikke finansierer de palæstinensiske lærebøger, og at de heller ikke er UNRWA's ansvar, men at UNRWA ikke desto mindre gennemgår alle lærebøger, der udleveres, for at adressere eventuelt problematisk indhold; bemærker, at Kommissionen vil foretage nøje kontrol for at sikre, at der hverken direkte eller indirekte bevilges EU-midler til udarbejdelse af, undervisning i eller fremvisning af sådant undervisningsmateriale for palæstinensiske børn, herunder det, der leveres af FN-organisationer;

163.bemærker GD NEAR's erkendelse i dets årlige aktivitetsrapport for 2023 af, at projekter i Kyiv modtog regelmæssige besøg, men at sikkerhedsmæssige begrænsninger begrænsede overvågning på stedet og projektbesøg i andre ukrainske regioner; bemærker endvidere, at begrænsningerne med hensyn til en tilstrækkelig overvågning af projekter i Ukraine førte til et fornyet forbehold i GD NEAR's årlige aktivitetsrapport for 2023, og at der gennemføres korrigerende foranstaltninger såsom overvågning af fremskridt med projektgennemførelsen gennem skrivebordsgennemgange, fjernløsninger og anvendelse af en tjenesteudbyder;

164.glæder sig over, at OLAF yder målrettet bistand til myndighederne til bekæmpelse af svig og støtter Ukraines tiltrædelse af EU-programmet for bekæmpelse af svig; bemærker, at rammeaftalen om Ukrainefaciliteten, som trådte i kraft i juni 2024, indeholder retligt bindende ordninger for forvaltning af, kontrol med, tilsyn med, overvågning af, evaluering, rapportering og revision af midler under faciliteten samt foranstaltninger til at forebygge, undersøge og korrigere uregelmæssigheder, svig, korruption og interessekonflikter samt bestemmelser om OLAF's og EPPO's roller; glæder sig desuden over, at Kommissionen i henhold til artikel 36 i forordningen om Ukrainefaciliteten i juni 2024 oprettede et revisionsudvalg, der har til opgave at bistå Kommissionen med at vurdere effektiviteten af Ukraines forvaltnings- og kontrolsystemer for de midler, der stilles til rådighed under faciliteten, og med at bekæmpe dårlig forvaltning af EU-midler under Ukrainefaciliteten; opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at holde Europa-Parlamentet underrettet om revisionsudvalgets aktiviteter og resultater for at sikre passende parlamentarisk kontrol;

165.bemærker med bekymring de nylige forlydender om konklusionerne i et udkast til revisionsberetning, som Kommissionen har betalt, om sekretariatet for Organisationen af Stater i Afrika, Caribien og Stillehavet (OACSS), som gør gældende, at der er mistanke om svig, ubetalte lønninger og yderligere gældsforpligtelser; bemærker, at Kommissionen som rapporteret har bidraget med 3,7 mio. EUR til sekretariatet i 2023 og fra og med marts 2024 forsøger at inddrive 3,6 mio. EUR; anmoder Kommissionen om at sikre fuld gennemsigtighed og ansvarlighed, give adgang til revisionsberetningen og underrette Parlamentets medlemmer om de konkrete skridt, der er taget;

166.opfordrer Kommissionen til i overensstemmelse med Revisionsrettens anbefalinger i dennes udtalelse 03/2024 at indarbejde anbefalingerne fra garantien for foranstaltninger udadtil, der supplerer Kommissionens evaluering, i det nye FFR-lovgivningsforslag, herunder øget brug af blanding (tilskud) i LDC-lande, skrøbelige eller konfliktramte lande og engageret koordinering med interessenter såsom civilsamfundet;

167.er bekymret over tildelingen fra EFSD+ under den nye fleksible finansieringsramme for "støtte til investeringer" til gavn for lande, hvor Global Gateway-investeringerne er lettere at gennemføre, på bekostning af prioriteringen af de mindst udviklede lande og skrøbelige og konfliktramte lande; efterlyser rapportering om omfanget af beløb fra EFSD+, der er tildelt og indgået kontrakt om i disse lande, og gennemsigtighed med hensyn til, hvordan kvoten af tildelinger til de mindst udviklede lande inden for landenes flerårige vejledende programmer overholdes inden for tildelingerne fra de regionale flerårige vejledende programmer;

168.anerkender Global Gateway-strategien som en samordnet reaktion fra Unionens side på globale udfordringer, men gentager, at tiltag, der samler offentlige og private investeringer, altid skal være styret af de retlige rammer, der er fastsat i NDICI-forordningen, 2030-dagsordenen og partnerlandenes behov, hvilket skal meddeles gennem en ærlig dialog i øjenhøjde; er bekymret over de uoverensstemmelser, der omgiver Global Gateway-programmerne; opfordrer derfor til øget gennemsigtighed, demokratisk ansvarlighed samt robuste overvågnings- og evalueringsmekanismer i Global Gateway-initiativer og Team Europe-initiativer; efterlyser en centraliseret, offentligt tilgængelig, regelmæssigt ajourført platform med detaljerede oplysninger om Global Gateway-projekter, herunder deres mål, finansieringskilder, gennemførelsespartnere og forventede resultater;

169.bemærker, at Revisionsretten for at revidere transaktionernes formelle rigtighed undersøgte en stikprøve på 140 transaktioner, som var repræsentativ for hele spektret af udgifter fra EUF'erne; bemærker endvidere, at denne omfattede 31 transaktioner vedrørende Den Europæiske Unions Nødtrustfond for Afrika, 87 transaktioner godkendt af 14 EU-delegationer Angola, Benin, Elfenbenskysten, Fiji, Gambia, Ghana, Guinea-Bissau, Kenya, Madagaskar, Malawi, Mauritius, Mozambique, Togo og Uganda. og 19 betalinger godkendt af Kommissionens hovedkvarter;

170.bemærker med bekymring, at 62 (44,3 %) af de 140 undersøgte transaktioner var behæftet med fejl sammenlignet med 57 (40,7 %) i 2022 for det samme antal transaktioner; understreger endvidere, at Revisionsretten kvantificerede 52 fejl (48 i 2022), på grundlag af hvilke den anslog fejlforekomsten for regnskabsåret 2023 til at være 8,9 % (7,1 % i 2022);

171.fremhæver med bekymring, at de tre mest almindelige fejltyper i regnskabsåret 2023 vedrørte ikkeafholdte udgifter med 45 % (51 % i 2022), manglende væsentlig dokumentation med 31 % (7 % i 2022) og ikkestøtteberettigede udgifter med 23 % (24 % i 2022);

172.noterer sig Kommissionens svar på de skriftlige spørgsmål til kommissær Jutta Urpilainen og kommissær Oliver Varhelyi om, at ca. 45 % af samtlige fejl i 2023 skyldes afregning af for store beløb, hvilket er en praksis, hvor ikkeafholdte udgifter medtages i regnskaberne som afholdte udgifter, og at disse fejl derfor er midlertidige, idet de ikke længere vil eksistere efter den endelige afregning; bemærker endvidere, at Kommissionen for at nedbringe disse midlertidige fejl har anmodet sine partnere om at revidere deres rapporteringsskabeloner for at gøre det lettere at identificere afholdte udgifter, og at GD INTPA har nedsat en særlig arbejdsgruppe til at screene relevante organisationers overholdelse af reglerne via en risikostyringsramme; bemærker også, at GD INTPA i øjeblikket er i færd med at revidere sin kontrolstrategi, hvilket også har til formål at finde frem til, hvordan den forudgående kontrol kan styrkes, og forbedre de søjlevurderede organisationers rapportering til Kommissionen; opfordrer Kommissionen til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om virkningerne af disse foranstaltninger;

173.bemærker, at de forventede resultater af GD INTPA's igangværende gennemgang af dets kontrolstrategi omfatter en styrkelse af vejledningen om regnskabsaflæggelse og også om forbedret forudgående kontrol med henblik på at forhindre fejl, herunder afregning af for store beløb; opfordrer Kommissionen til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om de korrigerende foranstaltninger, der træffes efter afslutningen af denne gennemgang;

174.er bekymret over, at nogle internationale organisationer ligesom i tidligere år kun gav begrænset adgang til dokumenter (f.eks. i skrivebeskyttet tilstand), hvilket hindrede planlægningen, udførelsen og kvalitetskontrollen af Revisionsrettens revision og medførte forsinkelser; bemærker, at revisions- og kontrolspørgsmål blev drøftet med FN-organer ved flere lejligheder, herunder inden for rammerne af den fælles tekniske referencegruppes møder og den relevante arbejdsgruppe under den finansielle og administrative rammeaftale mellem EU og FN (FAFA); bemærker endvidere, at Kommissionen arbejder med de pågældende internationale organisationer og har intensiveret kommunikationen med dem om Revisionsrettens adgang til dokumenter; tilskynder ligesom i tidligere år Kommissionen til at øge denne indsats;

175.understreger, at undersøgelsen af restfejlforekomsten (RER) ifølge Revisionsrettens vurdering ikke er en erklæringsopgave eller en revision, og at den udføres efter GD INTPA's egen RER-metode og -håndbog; bemærker, at GD INTPA præciserer, at undersøgelsen af restfejlforekomsten skal være en nøgleindikator for den anslåede finansielle virkning af restfejl, dvs. at den måler, om det interne kontrolsystem fungerer korrekt, og dermed viser Kommissionens evne til at korrigere fejl; understreger, at Revisionsretten ligesom i tidligere år har konstateret begrænsninger i undersøgelsen; noterer sig endvidere at det ligesom i tidligere år er Revisionsrettens holdning, at metoden til beregning af restfejlforekomsten gør det muligt for kontrahenten at forlade sig udelukkende på resultaterne af GD INTPA's kontrol, og at det strider mod formålet med en undersøgelse af restfejlforekomsten at forlade sig på andre revisorers arbejde; fremhæver Revisionsrettens konklusion om, at kontrahenten i tilfælde, hvor disse tidligere kontroller er udført i henhold til den finansielle og administrative rammeaftale (FAFA) mellem Europa-Kommissionen og De Forenede Nationer, ikke altid er i stand til at udføre yderligere substanstest, da FAFA begrænser Kommissionens kontrolrettigheder; fremhæver Kommissionens svar, hvori de begrænsninger med hensyn til kontrol, som er fastsat i FAFA, anerkendes; opfordrer indtrængende Kommissionen til at søge efter brugbare løsninger for at løse dette problem;

176.minder om, at der blev oprettet to EU-trustfonde under EUF'erne; minder om, at Nødtrustfonden for Afrika har mobiliseret over 5 mia. EUR, hvoraf 88 % af bidragene (4,4 mia. EUR) kommer fra EUF og Unionens budget; beklager dybt, at forvaltningen og tildelingen af disse midler trods adskillige anmodninger fra Parlamentets side stadig ikke er gennemsigtig; er bekymret over Revisionsrettens konklusioner i dennes særberetning 17/2024 "EU's trustfond for Afrika: Støtten er stadig ufokuseret trods nye tilgange"; bemærker, at trods en innovativ tilgang til indkredsning af menneskerettighedsrisici i et vanskeligt miljø blev disse risici ikke imødegået fuldt ud, og at Revisionsretten fandt, at vurderingen af potentielle risici for menneskerettighederne ikke var sammenhængende; minder om, at Kommissionen ifølge Revisionsretten ikke er i stand til at finde frem til og rapportere om de mest effektive tilgange til at reducere irregulær migration og tvangsfordrivelser i Afrika; beklager, at det nye overvågningssystem aggregerer oplysninger fra alle EUTF-projekterne, men lider under problemer med datanøjagtigheden; bemærker, at det er planen, at EU's trustfond for Afrika udfases i 2025;

177.opfordrer Kommissionen til at omsætte Revisionsrettens anbefalinger til handling:i)for så vidt angår OPSYS-applikationssystemet at formalisere og forbedre proceduren for tildeling og fjernelse af adgangsrettigheder for systemadministratorer og standardbrugere, forbedre kvaliteten af den nye software og tildele de ressourcer, der er nødvendige for at øge dets modenhed og robusthedii)at styrke vejledning og kontrol for at sikre, at organisationer, der gennemfører kontrakter under indirekte forvaltning, herunder internationale organisationer, internationale finansielle institutioner og statslige organer, overholder synlighedsreglerneiii)fortsat at intensivere sin kommunikation med internationale organisationer med henblik på at give Revisionsretten komplet, ubegrænset og rettidig adgang til de dokumenter, der er nødvendige for at udføre dens opgaver i overensstemmelse med TEUF, og ikke kun i skrivebeskyttet formativ)at indføre passende forudgående og efterfølgende kontrolforanstaltninger i ustabile områder eller konfliktområder for at sikre korrekt kontrol med anvendelsen af EU-midlerv)at træffe foranstaltninger til at forbedre kontrolsystemerne vedrørende afregning af forfinansiering udbetalt til internationale organisationervi)at styrke den forudgående kontrol før godkendelsen af udgifter;

178.opfordrer desuden Kommissionen til:i)strengt at overvåge ved hjælp af alle disponible mekanismer og samarbejde med UNRWA om at sikre gennemførelsen af alle aftalte aktiviteter med henblik på at sikre, at UNRWA arbejder under fuldstændig overholdelse af de humanitære principper og neutralitet, herunder i den kommende fælles erklæring fra EU og UNRWA og de kommende finansieringsafgørelser om betinget bistand fra Unionenii)at sikre, at alle kontrakter, der involverer EU-midler, fuldt ud overholder gældende EU-lovgivning, herunder ansvarlighed, gennemsigtighed og forsvarlig økonomisk forvaltning, og at dette omfatter kontrol af, at der ikke er underleverandører, fysiske personer, deltagere i workshopper og/eller uddannelse eller modtagere af finansiel støtte til tredjeparter, som er omfattet af Unionens restriktive foranstaltninger, eller som er involveret i finansiering af terrorisme eller terrorhandlinger samt andre former for had og tilskyndelse til hadiii)at øge evidensbaseret målretning mod geografiske områder og støttemodtagere og forbedre nøjagtigheden af de rapporterede resultater af fremtidige udviklingsforanstaltninger, herunder gennem instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde – et globalt Europa;

179.bemærker, at Kommissionen er direkte ansvarlig for gennemførelsen af 59,1 % af Unionens samlede administrationsbudget svarende til 7,2 mia. EUR; bemærker endvidere, at 70 % af administrationsudgifterne vedrører menneskelige ressourcer, herunder pensioner, mens de resterende primært dækker udgifter til bygninger, udstyr, energi, kommunikation og IT; bemærker med tilfredshed, at Revisionsretten også for 2023 konkluderer, at udgiftsområdet er forbundet med lav risiko;

180.bemærker, at 2 152 tjenestemænd forlod Kommissionen i 2023 hovedsagelig på grund af pensionering, fratrædelse eller ophør af deres kontrakter; bemærker, at dette udgør en relativt høj personaleomsætning, som bør give Kommissionen rig mulighed for at afhjælpe vedvarende skævheder i den geografiske repræsentation inden for alle tjenestegrene;

181.tilskynder Kommissionen til sammen med EPSO at sikre, at de nødvendige tekniske systemer indføres så hurtigt som muligt, og at processerne fremskyndes, således at Kommissionen og andre EU-institutioner kan forlade sig på EPSO ved udvælgelsen af højt kvalificerede og motiverede ansøgere til alle typer job i institutionerne;

182.glæder sig over, at kvinders repræsentation i lederstillinger steg fra 46,1 % i december 2022 til 47,8 % i december 2023; tilskynder Kommissionen til fortsat at fokusere på at sikre og opretholde kønsbalance på alle ledelsesniveauer;

183.bemærker med tilfredshed, at Kommissionen har indført politikker for at forbedre balancen mellem arbejdsliv og privatliv og personalets trivsel, herunder retten til at være offline; roser samtidig, at der blev vedtaget en ny afgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af chikane, der opretter posten som ledende fortrolig rådgiver som en central figur i bekæmpelsen af chikane; understreger, at det er nødvendigt at forsyne denne post med de nødvendige ressourcer til på effektiv vis at kunne udføre mange udfordrende opgaver;

184.anerkender Kommissionens fremskridt med hensyn til internaliseringen af vuggestuens personale;

185.bemærker med tilfredshed, at Kommissionen har udsendt ajourførte udgaver af retningslinjerne for etiske standarder for medlemmerne af Europa-Kommissionens deltagelse i valgkampagnen til Europa-Parlamentet og retningslinjer for kommissionsmedlemmers deltagelse i valgkampagner på medlemsstatsniveau; roser desuden, at Kommissionen i marts 2023 vedtog stærkt tiltrængte styrkede regler for tjenesterejser og omkostninger betalt af tredjeparter;

186.understreger, at det er nødvendigt at sikre, at alle Unionens institutioner i Luxembourg kan tiltrække personale til alle typer job og karrierer; bemærker, at Luxembourg især for ansatte i lavere lønklasser kan være et mindre attraktivt valg på grund af leveomkostningerne; bemærker, at det første skridt er blevet taget med aftalen om budgettet for 2025 ved at indføre et særligt boligtilskud for ansatte i lavere lønklasser, der arbejder i Unionens institutioner i Luxembourg;

187.bemærker, at Kommissionen har et ambitiøst mål om at reducere Kommissionens samlede kontorareal med 25 % og antallet af bygninger med 50 % i forhold til 2020 senest i 2030; bemærker, at den samlede reduktion af det samlede kontorareal nåede op på lidt over 83 000 m² i 2023, hvilket svarer til en reduktion på 11 %; glæder sig over, at dette mål er et vigtigt element i Kommissionens opnåelse af kulstofneutralitet og nedbringelse af administrationsomkostningerne; understreger, at det er vigtigt, at reduktionen af antallet af bygninger og kontorarealer og den deraf følgende udrulning af fælles kontorarealer og andre betydelige administrative ændringer sker i tæt samarbejde med personalet;

188.er bekymret over de alvorlige forsinkelser, herunder forsinkelser på op til seks måneder, som tjenestemænd på tværs af institutionerne oplever i forbindelse med modtagelse af godtgørelser for sundhedsudgifter under institutionernes sygesikringsordning; er også bekymret over den utilstrækkelige behandling af tjenestemænd og MEP'er med autoimmune sygdomme, neurologiske lidelser, KOL (obstruktiv lungesygdom), senfølger efter covid-19, udiagnosticerede og sjældne sygdomme i institutionernes sygesikringsordning; bemærker, at patienter med disse symptomer ofte ikke får godtgjort deres diagnostiske tests;

189.bemærker, at Ombudsmanden i 2023 indledte 398 undersøgelser vedrørende Kommissionen; bemærker endvidere, at Kommissionen i 2023 modtog 187 afsluttende afgørelser uden bemærkninger og 17 afgørelser om fejl eller forsømmelser; bemærker med bekymring, at Ombudsmanden modtager mange klager fra borgerne over ekstreme forsinkelser med hensyn til at få aktindsigt i dokumenter, de har anmodet om, og opfordrer Kommissionen til at bestræbe sig på at fremskynde behandlingen af sådanne anmodninger og yderligere at nedbringe antallet af afgørelser om fejl og forsømmelser og fastsætte klare regler for adgang til alle former for skriftlige tekster, hvad enten det er på papir, e-mail, tekstbeskeder eller enhver anden form for kommunikation, som er en del af en administrativ proces i forbindelse med Kommissionens politikker eller afgørelser; bemærker, at syv ud af de ni undersøgelser vedrørende Kommissionen, som OLAF afsluttede i 2023, blev afsluttet med henstillinger; opfordrer Kommissionen til at sikre gennemsigtighed og ansvarlighed i opfølgningen på disse sager;

190.giver udtryk for dyb bekymring over, at der har været påstande om korruption i tilknytning til Kommissionen; beklager samtidig dybt, at der har været påstande om embedsmænd fra Kommissionen, der angiveligt har taget imod gaver fra et land, som Unionen forhandlede om en aftale med; understreger nødvendigheden af en klar og systematisk tilgang til at sikre, at alle OLAF-sager, der involverer relevante potentielle strafbare handlinger, straks overdrages til EPPO og de kompetente nationale myndigheder; opfordrer Kommissionen til at styrke de relevante regler og procedurer for at sikre, at alle sager behandles på en striks, korrekt og effektiv måde;

191.bemærker, at kun meget få sager om psykisk og seksuel chikane er blevet anerkendt som sådanne i de seneste år, og giver udtryk for bekymring for, at dette kan tyde på institutionelle blinde vinkler i Kommissionen i betragtning af det betydelige antal ansatte i institutionen;

192.giver udtryk for dyb bekymring over rapporter om en igangværende undersøgelse, som omhandler den tidligere kommissær for retlige anliggender, der angiveligt i sin embedsperiode har været involveret i hvidvask af penge, som involverer midler af ukendt oprindelse; opfordrer Kommissionen til at samarbejde fuldt ud med de belgiske myndigheder og til hurtigst muligt at klarlægge, om disse aktiviteter på nogen måde var forbundet med hans officielle opgaver i Kommissionen;

193.opfordrer Kommissionen til at prioritere fastansatte medarbejdere frem for eksterne konsulenter og kontraktansatte med henblik på at sikre arbejdsvilkår af høj kvalitet og for at forhindre tab af viden og erfaring; opfordrer til fleksibilitet for GD'er med en høj andel af udstationerede nationale eksperter i stillingsfortegnelsen til at kunne konvertere stillinger som udstationerede nationale eksperter til stillinger som midlertidigt ansatte med henblik på at sikre bedre fastholdelse af ekspertise, operationel funktionalitet og forretningskontinuitet; insisterer endvidere på at undgå eksternalisering af opgaver til konsulentvirksomheder, når der kan findes tilgængelig knowhow internt;

194.bemærker, at Kommissionen i de seneste år i stigende grad har outsourcet konsekvensanalyser til eksterne virksomheder, hvilket giver anledning til bekymring for potentielle interessekonflikter; opfordrer Kommissionen til at styrke bestemmelserne for at forebygge mulige interessekonflikter og give bedre vejledning til personale, der håndterer offentlige udbudsprocedurer vedrørende politikrelaterede tjenesteydelseskontrakter;

195.beklager den påståede spionage organiseret af den ungarske regering mod OLAF's personale under en undersøgelsesmission; opfordrer til, at der hurtigt indføres solide beskyttelsesforanstaltninger for at beskytte medarbejdere fra Unionens institutioner, når de er på tjenesterejse i medlemsstaterne, og for at forhindre eventuelle krænkelser;

196.glæder sig over ikrafttrædelsen af forordning (EU) 2023/2841 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2023/2841 af 13. december 2023 om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerhedsniveau i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer (OJ L, 2023/2841, 18.12.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2023/2841/oj).; noterer sig investeringerne i cybersikkerhed, herunder 30 mio. EUR, der er afsat til at forbedre den digitale sikkerhed i Kommissionen; opfordrer Kommissionen til at gøre sit yderste for at videreudvikle en cybersikkerhedskultur og fremme uddannelse og bevidsthed i Unionens institutioner; understreger vigtigheden af fortsatte tilstrækkelige investeringer i cybersikkerhed hen imod det langsigtede vejledende mål i størrelsesordenen mindst 10 % af de samlede IT-udgifter;

197.gentager sin bekymring over, at der stadig ikke er blevet gjort tilstrækkeligt ved de betydelige risici i forbindelse med sikkerheden af registrerings- og driftsmekanismen i Unionens system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner og beskyttelsen af den mod cyberangreb; påpeger, at dette problem er blevet fremhævet i de årlige aktivitetsrapporter siden 2010, med forbehold fremsat i hver eneste rapport; bemærker, at denne bekymring endnu en gang understreges i Generaldirektoratet for Klimas årlige aktivitetsrapport for 2023, hvilket yderligere understreger den vedvarende manglende prioritering af systemets sikkerhed;

198.bemærker, at Europaskolernes samlede budget for 2023 var på 417,5 mio. EUR, der hovedsagelig blev finansieret af Kommissionen, andre EU-institutioner, medlemsstaterne og forældrebetalinger; bemærker endvidere, at næsten 80 % af budgettet blev brugt på personaleomkostninger;

199.bemærker med tilfredshed, at Revisionsretten er i stand til at konkludere, at den ikke har fået kendskab til noget, der får den til at tro, at det konsoliderede regnskab for 2023 ikke i alt væsentligt er udarbejdet i overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder for den offentlige sektor;

200.bemærker, at Revisionsretten konstaterede nogle systematiske eller tilbagevendende svagheder i betalinger og dertil knyttede menneskelige ressourcer (HR) og udbudsprocedurer, herunder utilstrækkelig kontrol af dokumentation, der påvirker den formelle rigtighed af visse HR-procedurer og betalinger;

201.opfordrer navnlig Kommissionen til:i)at sikre, at Unionens institutioner kan forlade sig på, at EPSO på effektiv vis organiserer og gennemfører udvælgelsesprocedurer og andre personalerelaterede procedurer med henblik på at forsyne Unionens institutioner med et tilstrækkeligt antal højt kvalificerede og motiverede kandidater til ledige stillingerii)at undersøge alle muligheder for at korrigere væsentlige geografiske og kønsmæssige skævheder i forskellige personalekategorieriii)at fortsætte arbejdet med foranstaltninger, der vil sikre, at Unionens institutioner med hjemsted i Luxembourg fortsat kan tiltrække højt kvalificeret personale til alle typer af jobprofileriv)at sikre, at udrulningen af fælles kontorarealer og andre væsentlige administrative ændringer sker i tæt samarbejde med personaletv)at stille flere medarbejdere til rådighed til behandling af anmodninger om godtgørelser under sygesikringsordningen, forbedre personalets uddannelse og få bedre IT-software på plads til hurtigere behandling af anmodningervi)at fungere som rollemodel, navnlig hvad angår sygdomme, der ikke falder ind under klassiske områder og sjældne sygdomme; opfordrer indtrængende Kommissionen til at udvide sin tekniske viden om og håndtering af disse sager; opfordrer indtrængende Kommissionen til at udvide kataloget over tests, der er berettiget til godtgørelse, til at medtage en bredere båndbredde for så vidt angår laboratorietests og andre diagnostiske procedurer og undersøgelser samt behandlinger; opfordrer indtrængende Kommissionen til at gøre dette omgåendevii)at sikre hurtig indførelse af stærke beskyttelsesmekanismer for Unionens institutionelle personale på tjenesterejser i medlemsstaterne og i tredjelande, som beskytter deres rettighederviii)at støtte Europaskolerne i hurtigst muligt at gennemføre Revisionsrettens anbefalinger fra tidligere år og anbefalingen fra beretningen for regnskabsåret 2023, hvori skolerne anmodes om at foretage systematisk kontrol af dokumentation for ydelser, der udbetales til udstationeret personaleix)at udarbejde en rapport med en analyse af årsagerne til, at langt de fleste klager over chikane (anmodninger om bistand) i Kommissionen afvises – i de fleste tilfælde uden at der så meget som indledes en administrativ undersøgelse – og med anbefalinger om, hvordan denne form for dysfunktionalitet i den formelle procedure kan imødegåsx)at sikre, at anmodninger om bistand i sager om chikane fra og med 2025 følges op af en ordentlig administrativ undersøgelse foretaget af Undersøgelses- og Disciplinærkontoret (IDOC) eller OLAF for at sikre, at den krænkende part drages til ansvar og pålægges rimelige sanktioner i forhold til vedkommendes forseelser;

202.bemærker, at 27 genopretnings- og resiliensplaner blev ændret i 2023, og at disse ændringer havde betydning for tempoet i gennemførelsen af de eksisterende planer, idet de forårsagede forsinkelser; bemærker samtidig, at medlemsstaternes politiske prioriteter kan ændre sig; bemærker, at forhøjede energipriser, høj inflation og forstyrrelser i forsyningskæderne forårsaget af Ruslands uprovokerede angrebskrig mod Ukraine og i nogle tilfælde naturkatastrofer bidrog til ændringen af genopretnings- og resiliensplanerne; understreger, at forsinkelserne som følge af ændringerne af genopretnings- og resiliensplanerne kom oveni de allerede eksisterende, hvilket fremgår af de betydelige forskelle mellem den forventede tidsplan for betalingsanmodninger og medlemsstaternes faktiske fremsendelse af disse anmodninger til Kommissionen; er stadig bekymret over risikoen for underudnyttelse og for, at de milepæle og mål, der er aftalt i genopretnings- og resiliensplanerne, ikke bliver nået; understreger, at der er behov for forbedrede overvågningsmekanismer for at sikre, at forsinkelser ikke påvirker nøgleprojekter i uforholdsmæssigt høj grad;

203.bemærker, at der bør være en klar tematisk forbindelse mellem reformer og investeringer, og at der i visse tilfælde kan være en lang forsinkelse mellem udarbejdelsen af de nationale genopretningsplaner og fuldførelsen af milepæle og mål; beklager, at udformningen af genopretnings- og resiliensfaciliteten ikke giver tilstrækkelig fleksibilitet til at reagere hurtigt på nye kriser;

204.gør med største bekymring opmærksom på Revisionsrettens formands udtalelse, hvori han hævder, at ca. halvdelen af betalingerne fra genopretnings- og resiliensfaciliteten ikke er nået ud i realøkonomien, og rejser tvivl om, hvorvidt den anden halvdel kan være blevet anvendt enten som erstatning for tilbagevendende budgetudgifter eller til at generere fortjenester til medlemsstaterne gennem de forhøjede rentesatser;

205.minder om, at genopretnings- og resiliensfaciliteten er et midlertidigt genopretningsinstrument baseret på resultater, dvs. at betalingerne er knyttet til en tilfredsstillende opfyldelse af milepæle og mål vedrørende reformer og investeringer, som indgår i de nationale genopretnings- og resiliensplaner; understreger, at genopretnings- og resiliensfacilitetens effektivitet skal vurderes, ikke kun på grundlag af udbetalinger men også på grundlag af dens evne til at skabe håndgribelig, langsigtet bedring af pandemiens konsekvenser; minder om, at forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten ikke indeholder nogen definition af "tilfredsstillende opfyldelse af milepæle og mål"; minder om, at hver enkelt national plan i realiteten bør adressere alle eller en betydelig del af de udfordringer, der er peget på i det europæiske semester, navnlig de landespecifikke henstillinger, som Rådet har vedtaget; bemærker, at andelen af landespecifikke henstillinger med fremskridt takket være genopretnings- og resiliensfaciliteten er steget med 17 % mellem 2021 og 2023;

206.bemærker, at Kommissionen i 2023 udbetalte i alt 75 mia. EUR og yderligere forfinansieringsbetalinger på 7,1 mia. EUR, hvilket bragte de samlede udbetalinger ved udgangen af 2023 op på 220,8 mia. EUR, fordelt på 141,6 mia. EUR i tilskud (40 % af de i alt 357 mia. EUR til tilskud under genopretnings- og resiliensfacilitetens finansieringsramme) og 79,2 mia. EUR i lån (27 % af de i alt 291 mia. EUR til lån under genopretnings- og resiliensfacilitetens finansieringsramme); forlanger krav til detaljeret rapportering om, hvordan medlemsstaterne tildeler midler, forhindrer udskiftning af tilbagevendende budgetudgifter og sikrer, at midlerne når ud til de tiltænkte støttemodtagere;

207.bemærker, at Revisionsretten afgav en erklæring med forbehold om lovligheden og den formelle rigtighed af udgifterne under genopretnings- og resiliensfaciliteten i 2023; er bekymret over, at Revisionsretten konkluderede, at syv ud af 23 betalinger fra genopretnings- og resiliensfaciliteten, som blev gennemført i 2023, var påvirket af kvantitative revisionsresultater, og at seks af dem var behæftet med væsentlige fejl; bemærker, at de udgifter under genopretnings- og resiliensfaciliteten, der er godkendt i regnskaberne for regnskabsåret 2023, ifølge Revisionsretten i alt væsentligt er lovlige og formelt rigtige; bemærker, at karakteren af genopretnings- og resiliensfacilitetens udgiftsmodel er baseret på de vurderinger af milepæle og mål, som Kommissionen skal foretage; bemærker, at Revisionsretten i 2023 kontrollerede 452 milepæle og mål, som indgik i 23 tilskudsbetalinger, og at den på grund af karakteren af genopretnings- og resiliensfacilitetens udgiftsmodel ikke angiver en fejlforekomst, men anslår, at den minimale finansielle virkning af dens revisionsresultater ligger over væsentlighedstærsklen; er af den overbevisning, at medlemsstaterne også bør bære ansvaret for fejl, der opdages efter udbetalingen;

208.giver udtryk for dyb bekymring over, at Revisionsretten ikke var i stand til at kontrollere den faktiske finansielle virkning af fejlagtige eller ikkestøtteberettigede betalinger fra genopretnings- og resiliensfaciliteten på grund af de iboende begrænsninger i vurderingsmodellen, der er baseret på milepæle og mål; opfordrer Kommissionen til at udvikle en mere gennemsigtig metode til sporing af fejl for at forhindre fejlagtig tildeling og ineffektivitet;

209.bemærker, at Revisionsretten reviderede 325 ud af 542 milepæle og 127 ud af 135 mål, der indgik i betalingsanmodningerne vedrørende tilskud i 2023; beklager, at Revisionsretten mener, at der vedrørende 16 af dem var problemer med den formelle rigtighed (2,4 % af det samlede antal); er bekymret over, at Revisionsretten mener, at kravene ikke var opfyldt tilfredsstillende for så vidt angår syv milepæle og mål i seks betalinger, og at Kommissionen alligevel havde foretaget de tilhørende betalinger; bemærker, at Revisionsrettens konklusioner er baseret på et omfattende revisionsarbejde, og beklager, at Kommissionen anfægter nogle af Revisionsrettens konklusioner; bemærker, at alle betalinger fra genopretnings- og resiliensfaciliteten skal vurderes i forhold til de rammer, der er meddelt og anvendes af Kommissionen, som ved hver betaling også skal tage hensyn til Det Økonomiske og Finansielle Udvalgs udtalelse og den kontrol, som medlemsstaternes eksperter foretager i henhold til udvalgsproceduren; anmoder Kommissionen om at sikre, at alle omtvistede betalinger i tilknytning til utilstrækkeligt opfyldte milepæle og mål underkastes en uafhængig ekstern gennemgang for at styrke offentlighedens tillid til processen; henstiller, at der indføres sporingssystemer i realtid for udbetalinger og udgifter for at forhindre fejlagtige tildelinger under genopretnings- og resiliensfaciliteten og FFR'en;

210.bemærker med særlig bekymring, at Revisionsretten har konstateret, ni potentielle tilfælde af ikkestøtteberettigede milepæle og mål i forbindelse med videreførelsen af et eksisterende projekt, som enten blev iværksat før støtteberettigelsesperioden, eller som trådte i stedet for tilbagevendende nationale budgetudgifter; beklager den manglende klarhed i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten og deler ikke Kommissionens fortolkning om, at støtteberettigelsesperioden kun vedrører datoen for iværksættelse af gennemførelsen af arbejdet på et bestemt projekt frem for iværksættelsen af forberedelses- eller projekteringsfasen; beklager, at et sådant standpunkt førte til, at foranstaltninger, der var planlagt før genopretnings- og resiliensfacilitetens støtteberettigelsesperiode, blev medtaget i genopretnings- og resiliensplanerne, og anerkender, at alle foranstaltninger skal respektere anvendelsesområdet, målsætningerne og betingelserne for støtteberettigelse som fastsat i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten; opfordrer Kommissionen til at indføre strengere kontrolmekanismer for at forhindre, at allerede eksisterende projekter, der ikke skaber merværdi inden for rammerne af genopretnings- og resiliensfaciliteten, medtages;

211.minder om, at midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten ikke må træde i stedet for tilbagevendende budgetudgifter, undtagen i behørigt begrundede tilfælde, og er bekymret over Revisionsrettens konklusioner om, at nogle milepæle og mål, der trådte i stedet for tilbagevendende nationale budgetudgifter, ikke var tilstrækkeligt begrundede i genopretnings- og resiliensplanerne;

212.bemærker med bekymring Revisionsrettens konklusion om, at NGEU-låntagningen kan blive mere end fordoblet inden udgangen af 2026, mens størstedelen af tilbagebetalingen udskydes til fremtidige FFR'er; minder om, at tilbagebetalingen af lån optaget til finansiering af NGEU skal påbegyndes inden udgangen af 2027, hvis der er uudnyttede bevillinger på budgetposten til dækning af NGEU-finansieringsomkostninger, og skal afsluttes senest i 2058; bemærker, at EU-budgettets eksponering ved udgangen af 2023 forventes at stige i 2024 og 2025, hovedsagelig til lån under genopretnings- og resiliensfaciliteten; er bekymret for, at potentielle ændringer i markedsvilkårene kan medføre højere låntagningsomkostninger, som for så vidt angår NGEU-gæld i forbindelse med tilskud skal afholdes over Unionens budget; er bekymret over, at der til dato stadig ikke er nogen tilbagebetalingsplan for den fælles NGEU-gæld, og at Unionens gæld fortsat stiger, idet en stor del af denne stigning tilskrives det midlertidige genopretningsinstrument NGEU; er bekymret over, at den øgede gæld og de dermed forbundne højere renteomkostninger vil få langsigtede konsekvenser for Unionens finanspolitiske stabilitet, hvilket potentielt kan føre til et større finansielt pres og reduceret kapacitet til at reagere på fremtidige udfordringer eller investere i vigtige strategiske områder;

213.noterer sig Revisionsrettens konstatering af, at betalingerne fra genopretnings- og resiliensfaciliteten var lavere end forventet i 2023; understreger, at Revisionsretten har kritiseret den langsomme udbetaling og absorption af midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten; er bekymret over Revisionsrettens konklusioner i særberetning 13/2024 om, at absorptionen af midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten er skredet frem med visse forsinkelser, at medlemsstaterne muligvis ikke vil kunne afslutte alle foranstaltninger, til hvilke der allerede er blevet udbetalt en betydelig del af midlerne, ved udgangen af genopretnings- og resiliensfacilitetens gennemførelsesperiode, og at anden halvdel af genopretnings- og resiliensfacilitetens gennemførelsesperiode er mere udfordrende med en stigning i antallet af milepæle og mål, et skift fra reformer til investeringer samt et mere fremskredent gennemførelsesstadium og en høj andel af foranstaltninger, der skal gennemføres i det sidste år;

214.bemærker omvendt, at opfyldelsen af milepæle og mål under genopretnings- og resiliensfaciliteten ifølge Kommissionen i det store hele er på rette spor, idet over 40 % af de disponible midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten var blevet udbetalt til medlemsstaterne pr. 31. august 2024, hvoraf udbetalingen af tilskud var nået op på 48 % og lån på lidt over 30 %; bemærker, at tempoet for betalingsanmodninger også er steget siden anden halvdel af 2023, idet ændringen af genopretnings- og resiliensplanerne i forbindelse med indførelsen af REPowerEU-kapitlerne blev afsluttet i 2023;

215.noterer sig Revisionsrettens konklusioner i særberetning nr. 13/2024 om, at yderligere årsager til langsom absorption omfattede foranstaltninger, der ikke var tilpasset genopretnings- og resiliensfacilitetens tidsramme, og undervurdering af den tid, der var nødvendig for at gennemføre dem (på grund af reglerne for offentlige udbud og statsstøtte), samt usikkerhed om gennemførelsesbestemmelser, og hvordan de bør anvendes, herunder manglende vejledning om princippet om "ikke at gøre væsentlig skade" (DNSH), og hvordan der skal henføres til det;

216.giver udtryk for stærk bekymring over Revisionsrettens konstatering af, at der er vedvarende svagheder i gennemførelsen af medlemsstaternes kontrolsystemer, da dette udgør en risiko med hensyn til sikringen af fuldstændige og nøjagtige underliggende data vedrørende betalingsanmodninger, adgangen til disse anmodninger med henblik på kontrol og den effektive funktion af medlemsstaternes kontrolsystemer til beskyttelse af EU's finansielle interesser; minder om, at medlemsstaternes kontrolsystemer i henhold til forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten spiller en central rolle med hensyn til at sikre, at Unionens finansielle interesser beskyttes effektivt; opfordrer indtrængende Kommissionen til at træffe håndfaste og hurtige foranstaltninger, når det er nødvendigt, herunder at indføre finansielle korrektioner, og til at gøre fuld brug af bestemmelserne i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten, hvis der fortsat er mangler i medlemsstaternes kontrolsystemer;

217.giver udtryk for bekymring over Revisionsrettens konklusioner i særberetning 22/2024 om "Dobbeltfinansiering fra EU-budgettet: Kontrolsystemerne mangler væsentlige elementer til at afbøde den øgede risiko ved genopretnings- og resiliensfacilitetens model for finansiering, der ikke er knyttet til omkostninger"; fremhæver, at medlemsstaterne kan foreslå såkaldte "omkostningsfrie foranstaltninger", dvs. foranstaltninger, der skønnes ikke at have omkostninger, som skal finansieres af genopretnings- og resiliensfaciliteten, og for hvilke der slet ikke foretages kontrol af dobbeltfinansiering, da Kommissionen mener, at foranstaltninger, der ikke modtager midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten, er risikofri ud fra dette perspektiv; bemærker også med bekymring Revisionsrettens konklusioner om, at de mange involverede forvaltningsniveauer, herunder det nationale, regionale eller kommunale niveau, set fra medlemsstaternes perspektiv gør koordinering og tilsyn meget udfordrende; er bekymret over, at kontrollerne, når de foretages i) er besværet af et meget kompliceret miljø med forskellige IT-værktøjer, der ofte ikke er interoperable, og data, der registreres på en ofte ikkestandardiseret måde, således at manuel krydskontrol på tværs af databaser er det eneste mulige redskab til at kontrollere for dobbeltfinansiering, og ii) at medlemsstaternes kontrolsystemer i vid udstrækning er baseret på egenerklæringer fra modtagere af midler fra Unionen; bemærker imidlertid, at Revisionsretten ikke fandt nogen tilfælde af dobbeltfinansiering;

218.noterer sig Kommissionens bemærkning om, at dobbeltfinansiering i henhold til forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten udtrykkeligt er knyttet til budgetomkostninger, og at der derfor ikke kan være tale om dobbeltfinansiering, hvis medlemsstaten ikke har fremsendt nogen anslåede omkostninger i tilknytning til en konkret foranstaltning som led i sin nationale plan; bemærker, at Kommissionen understreger, at omkostningsfrie reformer ikke øger finansieringsrammen, men ikke desto mindre er væsentlige kriterier for Kommissionens positive vurdering af genopretnings- og resiliensplanerne og dens fulde gennemførelse af de relevante betalinger; påpeger, at Kommissionen kort efter Revisionsrettens revisionsbesøg på stedet erkendte, at den havde fundet de første to potentielle tilfælde af dobbeltfinansiering;

219.minder om, at artikel 9 i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten fastsætter additionalitet og komplementaritet mellem finansiering af EU-programmer og -instrumenter som centrale principper; mener for at respektere disse principper, men undgå risikoen for dobbeltfinansiering, at de samme foranstaltninger, der allerede indgår i andre nationale planer, som modtager EU-finansiering (f.eks. samhørighed, landbrug osv.), enten ikke bør medtages i genopretnings- og resiliensplanerne eller bør beskrives mere indgående, selv om de ikke medfører nogen omkostninger, med henblik på at undgå dobbeltfinansiering; understreger, at det på grund af den anderledes gennemførelsesmodel kan være vanskeligere at identificere dobbeltfinansiering mellem genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-finansieringsinstrumenter, og opfordrer indtrængende Kommissionen til fortsat at være årvågen og proaktiv med hensyn til at identificere ethvert potentielt tilfælde af dobbeltfinansiering;

220.beklager manglen på tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger til at forhindre dobbeltfinansiering af projekter under både genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-finansieringsinstrumenter; efterlyser et automatiseret system til krydstjek mellem genopretnings- og resiliensfaciliteten og samhørighedsfondene, den fælles landbrugspolitik og andre EU-finansieringsprogrammer med henblik på at opdage og fjerne dobbeltansøgninger;

221.giver udtryk for bekymring over Revisionsrettens konklusion i dens analyse 01/2023 "EU-finansiering gennem samhørighedspolitikken og genopretnings- og resiliensfaciliteten: En komparativ analyse" om, at der med hensyn til indberetning af svig stadig mangler en standardiseret tilgang med stærk koordinering og samarbejde mellem medlemsstaterne, som er forpligtet til at indberette tilfælde af mistanke om svig, ikke i et integreret IT-system, men i den forvaltningserklæring, der ledsager den enkelte betalingsanmodning, omend medlemsstater også har indberettet tilfælde på anden vis end gennem forvaltningserklæringerne; beklager, at der ikke er nogen klare retningslinjer for, på hvilket tidspunkt en sag om mistanke om svig skal indberettes, om der er en indberetningstærskel, og hvilke standardoplysninger der skal indberettes om hver sag og om de afhjælpende foranstaltninger, der er truffet; bakker endvidere op om Revisionsrettens anmodning til Kommissionen i samme analyse 01/2023 om at indhente tilstrækkelig sikkerhed fra medlemsstaterne om de nationale systemers effektivitet med hensyn til at forebygge, opdage og korrigere svig, korruption og interessekonflikter;

222.giver udtryk for bekymring over, at Kommissionen i 2023 var nødt til at indføre ti ekstra kontrolmilepæle for syv medlemsstater for at håndtere de svagheder, der blev konstateret i deres kontrolsystemer; minder om og støtter Revisionsrettens vurdering om, at det faktum, at der blev indført kontrolmilepæle, hvilket betyder, at medlemsstaternes systemer ikke var fuldt funktionsdygtige, da gennemførelsen af planerne blev påbegyndt, udgør en alvorlig risiko for den formelle rigtighed af udgifterne under genopretnings- og resiliensfaciliteten og for beskyttelsen af finansielle interesser;

223.beklager konklusionerne i Revisionsrettens særberetning 26/2023 om, at flere politikområder i genopretnings- og resiliensfacilitetens søjle, der indeholder sundhedspolitikker, mangler en tilhørende fælles indikator til måling af fremskridt; er bekymret over, at dette hindrer en korrekt overvågning og forståelse af de fremskridt, der gøres med hensyn til at nå milepæle og mål, som er knyttet til sundhedspolitikker;

224.glæder sig over, at Kommissionen i 2023 gjorde fremskridt med hensyn til at fjerne enhver mulighed for fejlfortolkning af tallene i resultattavlen for genopretning og resiliens, og at resultattavlen desuden imødekom den relaterede anbefaling fra Revisionsretten om at forbedre præsentationen af de data, der vises på resultattavlen, og forbedre forklaringerne vedrørende dens begrænsninger, navnlig ved bedre at forklare de underliggende metoder og, hvor det er relevant, udtrykkeligt angive, at dataene er anslået;

225.glæder sig over, at Kommissionen på grundlag af Revisionsrettens anbefalinger og de indhøstede erfaringer i 2023 offentliggjorde tre metodenoter med henblik på at præcisere anvendelsen af forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten, herunder dens ramme for i) en vurdering af, at milepæle og mål er opfyldt på tilfredsstillende vis, efter at have foretaget en bedømmelse, og ii) anvendelsen af bestemmelserne vedrørende omgørelse af milepæle og mål samt en metode til at fastsætte det beløb, der skal suspenderes, hvis en milepæl eller et mål ikke er opfyldt på tilfredsstillende vis; noterer sig den ajourførte vejledning om genopretnings- og resiliensplaner, som blev vedtaget den 19. juli 2024, og som indeholder yderligere vejledning for at sikre, at kontrollerne fortsat er tilstrækkelige til at identificere og undgå enhver risiko for dobbeltfinansiering, samt metoden for reduktioner og inddrivelser under genopretnings- og resiliensfaciliteten i henhold til artikel 24, stk. 8, i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten;

226.opfordrer Kommissionen til at øge antallet af efterfølgende revisioner og inspektioner på stedet af projekter finansieret af genopretnings- og resiliensfaciliteten, navnlig i højrisikosektorer såsom digital infrastruktur og energi, hvor tidligere EU-finansieringsprogrammer har konstateret betydelige uregelmæssigheder;

227.advarer om, at medtagelsen af allerede eksisterende projekter og erstatning af tilbagevendende budgetudgifter inden for rammerne af genopretnings- og resiliensfaciliteten undergraver additionalitetsprincippet og reelt konverterer instrumentet til en bagdørsfinansieringsmekanisme for medlemsstaternes almindelige budgetter i stedet for at fremme ægte genopretning og modstandsdygtighed efter krisen; opfordrer til en hurtig gennemgang for at forhindre yderligere udvanding af genopretnings- og resiliensfacilitetens formål;

228.slår til lyd for større determination fra både Kommissionens og medlemsstaternes side med henblik på at opdage uregelmæssigheder i forbindelse med anvendelsen af midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten og inddrive uretmæssige betalinger;

229.er bekymret over Revisionsrettens modsvar på Kommissionens svar om, at der er en sikkerhedsmangel på EU-plan med hensyn til overholdelsen af EU-reglerne og de nationale regler om offentlige udbud og statsstøtte; bemærker, at Kommissionen hævder, at GD ECFIN's erklæring om sikkerhed dækker effektiviteten af medlemsstaternes kontrol med overholdelsen af reglerne for offentlige udbud og statsstøtte; understreger imidlertid, at selv om GD ECFIN's årlige aktivitetsrapport henviser til Kommissionens vurderinger af eksistensen og effektiviteten af medlemsstaternes kontrol, er der ingen konklusion vedrørende kontrollens effektivitet; giver udtryk for bekymring over, at dette ifølge Revisionsretten udgør en vigtig begrænsning af den sikkerhed, Kommissionen kunne give, hvilket betyder, at Kommissionen stadig ikke giver fuld sikkerhed for, at udgifterne under genopretnings- og resiliensfaciliteten – som Kommissionen forvalter direkte – er i overensstemmelse med reglerne;

230.understreger, at forsinkelser i udbetalingen og absorptionen af midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten ikke bare bremser den økonomiske genopretning, men også skaber betydelige risici for udgifter af lav kvalitet afholdt i sidste øjeblik hen imod slutningen af genopretnings- og resiliensfacilitetens gennemførelsesperiode; opfordrer Kommissionen til at indføre strengere midtvejsevalueringer for at forhindre et "use it or lose it" -kapløb, der kan føre til spild og fejlagtig tildeling af midler;

231.bemærker med alvorlig bekymring, at medlemsstaterne i strategisk øjemed kan undlade at indgive deres endelige betalingsanmodninger for at undgå at skulle opfylde politisk følsomme milepæle og mål og dermed omgå nødvendige, men upopulære reformer; opfordrer Kommissionen til at indføre økonomiske sanktioner for ufuldstændig gennemførelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten for at forhindre manipulation med betalingsstrukturen;

232.bemærker, at Kommissionens svar om, at den har udvidet omfanget af sit revisionsarbejde ud over det, der kræves i henhold til forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten, for at kontrollere, at de kontrolprocedurer, der er indført i medlemsstaterne, giver den nødvendige sikkerhed for, at medlemsstaterne regelmæssigt og effektivt kontrollerer overholdelsen af reglerne for offentlige udbud og statsstøtte og støtteberettigelsen til foranstaltninger under genopretnings- og resiliensfaciliteten, men er ikke enigt med Kommissionen, når den mener, at konklusionerne i GD ECFIN's årlige aktivitetsrapport dækker dette;

233.bemærker med bekymring, at et flertal af medlemsstaterne som anført af Kommissionen i dens midtvejsevaluering af genopretnings- og resiliensfaciliteten af 21. februar 2024 mener, at metoden til suspension af betalinger fortsat er uklar, når det gælder reformer, på grund af de skønsbeføjelser, som Kommissionen har til at anvende metoden; opfordrer indtrængende Kommissionen til at revidere denne metode for at undgå nogen form for dobbeltstandarder i forbindelse med dens anvendelse;

234.bemærker, at Kommissionens IAS i sin revision af den forudgående kontrol af betalingsanmodninger fra genopretnings- og resiliensfaciliteten, der blev gennemført i 2023, påviste et meget væsentligt problem, som gjorde, at GD ECFIN i samarbejde med taskforcen for genopretning og resiliens skulle videreudvikle og formalisere den eksisterende vejledning for så vidt angår tilfælde, hvor GD ECFIN anmoder medlemsstaterne om at indgå yderligere forpligtelser vedrørende foranstaltninger, der følger af revisions- og kontrolmilepæle, navnlig at vejledningen skulle definere i) hvordan GD ECFIN skulle følge op på efterlevelsen af den formelle bekræftelse af medlemsstatens forpligtelser, ii) kriterierne for fastsættelse af fristerne for medlemsstaternes opfyldelse af forpligtelserne og iii) forbindelserne mellem "forpligtelsesrammen", "rammen for vurdering af milepæle og mål i henhold til forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten" og "omgørelse af milepæle og mål under faciliteten";

235.bemærker, at Kommissionen i forbindelse med sine revisioner vedrørende "beskyttelse af Unionens finansielle interesser" kontrollerer, at medlemsstaterne har en klar og kodificeret proces for fremsendelse af sager om svig, korruption, interessekonflikter og dobbeltfinansiering til alle kompetente myndigheder, herunder EPPO, hvor det er relevant;

236.er bekymret over, at Revisionsretten i sine årsberetninger oplyser, at EPPO ved udgangen af 2023 havde 206 aktive efterforskninger vedrørende midler, der var anvendt til at gennemføre foranstaltninger under genopretnings- og resiliensfaciliteten, og anslåede potentielle skader på over 1,8 mia. EUR (vedrørende både national finansiering og finansiering fra Unionen); bemærker, at de 206 åbne efterforskninger vedrører 10 medlemsstater, og at omkring 75 % af disse sager kommer fra ét land; er bekymret over, at der i medlemsstaternes forvaltningserklæringer ved udgangen af 2023 ikke var indberettet et eneste tilfælde af konstateret mistanke om svig, hvilket betyder, at ingen af EPPO's åbne sager blev indberettet af medlemsstaterne selv, hvilket sår tvivl om medlemsstaternes evne til at afsløre og bekæmpe svig; understreger, at de tal, som EPPO har fremlagt, selv om ingen af undersøgelserne endnu er afsluttet, bekræfter, at der er risiko for svig i forbindelse med genopretnings- og resiliensfaciliteten, og disse tal rejser tvivl om pålideligheden af medlemsstaternes forvaltningserklæringer hvad angår indberetning af afsløret svig og de afhjælpende foranstaltninger, der er truffet; opfordrer til en hurtig styrkelse af mekanismer til afsløring af svig, herunder en obligatorisk vurdering af risikoen for svig i forbindelse med alle store projekter under genopretnings- og resiliensfaciliteten; opfordrer Kommissionen til at sikre, at EPPO har tilstrækkelige ressourcer til at undersøge sager om svig i forbindelse med udgifter under genopretnings- og resiliensfaciliteten i betragtning af det stigende antal undersøgelser og de høje anslåede skader;

237.advarer om, at medlemsstaternes selvrapporterede tilfælde af svig under genopretnings- og resiliensfaciliteten stadig er betydeligt underrapporterede, hvilket skaber et vildledende billede af den finansielle integritet;

238.beklager dybt den manglende gennemsigtighed i indberetningen af svig i forbindelse med midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten og insisterer på, at alle medlemsstater overholder standardiserede indberetningsforpligtelser og benytter systemet til indberetning af uregelmæssigheder (IMS);

239.minder om, at den omarbejdede finansforordning, der trådte i kraft den 30. september 2024, indeholder bestemmelser om udvidelse af anvendelsesområdet for systemet for tidlig opdagelse og udelukkelse (EDES) til delt forvaltning og direkte forvaltning i tilfælde, hvor budgettet gennemføres sammen med medlemsstaterne, for programmer, der vedtages eller finansieres fra den 1. januar 2028; opfordrer Kommissionen til at skride til handling på grundlag af de alvorligste udelukkelsesgrunde for bedre at beskytte Unionens finansielle interesser;

240.bemærker, at Kommissionen med henblik på at reducere margenen mellem Kommissionens og Revisionsrettens forskellige fortolkninger af milepæle og mål har offentliggjort sin tilgang til begreberne "datoen for en foranstaltnings iværksættelse" og begrebet "træder i stedet for tilbagevendende nationale budgetudgifter" som bilag II og bilag III til sin årsberetning for 2024 om gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten; gentager sine tidligere opfordringer til Kommissionen om fortsat at samarbejde med Revisionsretten med henblik på at bringe fortolkningen af milepæle og mål så tæt på hinanden som muligt;

241.opfordrer indtrængende Kommissionen til at minimere risikoen for, at medlemsstaterne eventuelt vælger ikke at modtage dele af eller hele beløbet for den sidste betalingsanmodning og dermed ikke opfylder de sidste milepæle og mål, og den samlede gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanerne bringes i fare; er ekstremt bekymret over den yderligere risiko for, at foranstaltningerne omgøres, når genopretnings- og resiliensfaciliteten ikke længere findes, og opfordrer indtrængende Kommissionen til, når den foretager de endelige betalinger, at sikre, at sådanne situationer ikke opstår;

242.fremhæver, at medlemsstaterne ifølge Kommissionens midtvejsevaluering af genopretnings- og resiliensfaciliteten af 21. februar 2024 gjorde opmærksom på behovet for at mobilisere flere ressourcer end oprindeligt planlagt til at revidere genopretnings- og resiliensplanerne, og at effektiviteten af den præstationsbaserede tilgang reduceres af de "alt for komplekse procedurer" for ændringer af planen, som ikke skelner mellem større eller mindre ændringer og kræver Rådets godkendelse af enhver ændring;

243.understreger, at medlemsstaterne for så vidt angår kontrol og revision inden for genopretnings- og resiliensfaciliteten bør indføre ordninger med henblik på at forebygge, opdage og rette op på korruption, svig og interessekonflikter, og at Kommissionen udfører efterfølgende revisioner og systemrevisioner af milepæle og mål; understreger, at der fortsat hersker en vis forvirring med hensyn til Revisionsrettens rolle, idet den har udviklet en strategi (strategi for 2021-2025) for varetagelsen af sit ansvar for NGEU-programmet og genopretnings- og resiliensfaciliteten, hvilket nogle medlemsstater opfatter som en unødvendig overlapning og administrativ byrde; er bekymret over, at Kommissionen både i sin midtvejsevaluering af genopretnings- og resiliensfaciliteten af 21. februar 2024 og i sin årsberetning om genopretnings- og resiliensfaciliteten af 10. oktober 2024 erkendte, at medlemsstaternes myndigheder på alle niveauer mente, at revisions- og kontrolprocedurerne var for komplekse, og at medlemsstaterne klagede over, at der var foretaget overlappende revisioner af nationale myndigheder, Kommissionen og Revisionsretten; bakker fuldt op om Revisionsrettens arbejde med genopretnings- og resiliensfaciliteten; glæder sig over, at Kommissionen har erkendt og accepteret, at Revisionsretten har et fuldt revisionsmandat vedrørende genopretnings- og resiliensfaciliteten, hvilket er et af grundlagene for Parlamentets decharge for midlerne fra genopretnings- og resiliensfaciliteten; henstiller til medlemsstaterne at samarbejde med Den Europæiske Revisionsret;

244.er bekymret over, at Kommissionens årsrapport af 10. oktober 2024 om gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten fremhævede startomkostningerne for medlemsstaternes forvaltninger, og at der var plads til yderligere forenkling; bemærker i denne årsrapport fra Kommissionen med hensyn til instrumentets udformning, at medlemsstaterne i forbindelse med midtvejsevalueringen henviste til de kombinerede forpligtelser, der er knyttet til i) den dokumentation, der er nødvendig for at bevise, at milepæle og mål er nået, ii) strenge rapporteringskrav, f.eks. de fælles indikatorer og de halvårlige data, og iii) revisions- og kontrolrammen; minder om, at medlemsstaterne mener, at det er muligt at forenkle kontrol- og revisionsprocedurerne, sikre bedre koordination mellem de involverede aktører og undgå mange kontroller; bemærker desuden – igen i Kommissionens årsrapport for 2024 om genopretnings- og resiliensfaciliteten – at nogle nationale myndigheder også pegede på manglende fleksibilitet i Kommissionens vurdering af milepæle og mål og de rigide og ressourcekrævende procedurer for ændring af genopretnings- og resiliensplanerne;

245.bemærker, at et af formålene med genopretnings- og resiliensfaciliteten er at hjælpe medlemsstaterne med at gennemføre ambitiøse reformer og investeringer, som gør deres økonomier og samfund mere bæredygtige, modstandsdygtige og parate til den grønne og den digitale omstilling; fremhæver med bekymring Revisionsrettens konklusion i dennes særberetning nr. 15/2024, hvori den understreger den manglende relevans, kvalitet og sammenlignelighed af de data, som medlemsstaterne indsender, idet dataene ikke er tilstrækkelige til at evaluere fremskridtene med hensyn til klimatilpasning i medlemsstaterne og dermed baner vejen for mulig grønvaskning; giver udtryk for bekymring for, at genopretnings- og resiliensfaciliteten kan blive et finansielt instrument til overfladisk rebranding af almindelige udgifter som "grønne"; tilskynder Kommissionen til at indføre en mekanisme inden for rammerne af genopretnings- og resiliensfaciliteten til at spore investeringernes indvirkning på miljøet og sikre overensstemmelse med Unionens klimamål;

246.fremhæver genopretnings- og resiliensfacilitetens indvirkning på virksomheder og SMV'er i Unionen; bemærker, at genopretnings- og resiliensfaciliteten har ydet 78 mia. EUR i direkte støtte til SMV'er, hvilket svarer til 12 % af genopretnings- og resiliensfacilitetens samlede udgifter, og at bredere foranstaltninger til gavn for virksomheder beløber sig til 152 mia. EUR (23 % af de samlede udgifter under genopretnings- og resiliensfaciliteten); bemærker, at 2,75 mio. SMV'er, ca. 11 % af alle aktive SMV'er i Unionen, har modtaget støtte gennem genopretnings- og resiliensfaciliteten; understreger, at næsten 600 000 virksomheder har nydt godt af digitaliseringsinitiativer, mens der er afsat 5,2 mia. EUR til projekter vedrørende grøn omstilling, herunder vedvarende energi og brint;

247.fremhæver med bekymring, at fremme af grænseoverskridende projekter ikke har fungeret; beklager, at den nationale forvaltning af faciliteten ikke i tilstrækkelig grad har fremmet grænseoverskridende samarbejde på trods af medtagelsen i genopretnings- og resiliensplanerne af flere foranstaltninger i tilknytning til vigtige projekter af fælles interesse og grænseoverskridende foranstaltninger i REPowerEU-kapitlerne; insisterer kraftigt på, at finansiering fra Unionen bør være knyttet til opnåelsen af fælles EU-mål og bør skabe EU-merværdi;

248.understreger, at Kommissionen i sin årsrapport af 10. oktober 2024 om gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten anerkendte medlemsstaternes utilstrækkelige inddragelse af regionale og lokale myndigheder, civilsamfundsorganisationer, arbejdsmarkedsparter og andre relevante interessenter i udarbejdelsen og gennemførelsen af de nationale genopretnings- og resiliensplaner; opfordrer til, at de inddrages tæt i gennemførelsen af de nationale genopretnings- og resiliensplaner på stedet;

249.opfordrer indtrængende Kommissionen til ikke at godkende nogen ændring af genopretnings- og resiliensplanerne, som kan medføre, at planlagte reformer eller investeringer "ompakkes" til genopretnings- og resiliensplanerne, hvis de ikke overholder betingelserne i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten; bemærker, at enhver ændring altid bør tage sigte på at skabe merværdi og øge synergier;

250.minder om, at selv om medlemsstaterne ikke er forpligtet til at offentliggøre alle data om slutmodtagere, kræver Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/435 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/435 af 27. februar 2023 om ændring af forordning (EU) 2021/241 for så vidt angår kapitler om REPowerEU i genopretnings- og resiliensplaner og om ændring af forordning (EU) nr. 1303/2013, (EU) 2021/1060 og (EU) 2021/1755 og direktiv 2003/87/EF (EUT L 63 af 28.2.2023, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2023/435/oj). om ændring af forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten, at medlemsstaterne offentliggør oplysninger om de 100 slutmodtagere, der modtager det højeste finansieringsbeløb under genopretnings- og resiliensfaciliteten; glæder sig over, at Kommissionen den 10. oktober 2024 som led i årsrapporten om genopretnings- og resiliensfaciliteten for 2024 offentliggjorde et særligt bilag for at skabe yderligere klarhed om begrebet slutmodtagere i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten og omfanget af offentliggørelsen af data om de 100 største slutmodtagere; giver udtryk for dyb bekymring over Kommissionens fortolkning af begrebet "slutmodtager" i forbindelse med genopretnings- og resiliensfaciliteten, da disse ofte kun er opført på ministerielt niveau, og over, at beskrivelserne er vage, hvilket der findes mange eksempler på på næsten alle de lister, som medlemsstaterne har fremlagt; gentager sit krav om, at listen over de 100 største slutmodtagere angiver den faktiske fysiske person eller enhed, der er den sidste i en kæde af pengeoverførsler, og at den stilles til rådighed i en offentligt tilgængelig database for at øge ansvarligheden og muliggøre uafhængigt tilsyn, samtidig med at Unionens retlige ramme for databeskyttelse respekteres; er bekymret for, at det ellers vil være problematisk at måle virkningen og sikre synligheden for borgerne af midlerne fra genopretnings- og resiliensfaciliteten, selv om der også tages højde for resultattavlen for genopretning og resiliens og for projektkøreplanen; understreger, at Parlamentet, såfremt Kommissionen fortsat nægter at sikre fuldstændig gennemsigtighed, skal overveje alle til rådighed værende foranstaltninger til at håndhæve overholdelsen for at forhindre, at der anvendes en lignende fortolkning af gennemsigtighedsbestemmelserne i andre finansielle forordninger;

251.minder Kommissionen om, at ordlyden og ånden i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten skal følges nøje, og at vedtagelsen af retningslinjer eller andre interne dokumenter skal være i fuld overensstemmelse med resultaterne af forhandlingerne mellem den lovgivende myndigheds to parter; er overbevist om, at dette ikke har været tilfældet, da Kommissionen vedtog bestemmelserne vedrørende fortolkningen af, hvad en "slutmodtager" er, i sin vejledning om genopretnings- og resiliensplaner i forbindelse med REPowerEU;

252.bemærker, at det forhold, at slutmodtagerne af midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten ikke kan fastslås, udgør en alvorlig risiko for gennemsigtigheden og sporbarheden af Unionens midler og dermed for beskyttelsen af Unionens finansielle interesser;

253.minder om, at en solid IT-infrastruktur er afgørende for dataindsamling, programovervågning og -evaluering, og at forvaltningsmyndigheder og støttemodtagere er kritiske over for det krævede informationsniveau og overlapningen med andre nationale systemer; bemærker, at Revisionsretten under genopretnings- og resiliensfaciliteten i modsætning til under samhørighedspolitikken pegede på de forskellige strukturer og tilgange, der anvendes af de nationale overvågningsmyndigheder, og som kan opfattes som mindre pålidelige ved at levere uensartede oplysninger og giver plads til et potentielt stort antal fejl; understreger i den forbindelse, at centraliserede interoperable systemer fremmer en effektiv dataindsamling og -rapportering, mens fragmenterede systemer understreger behovet for strømlinede tilgange;

254.glæder sig over, at der med omarbejdningen af finansforordningen indføres horisontale foranstaltninger med henblik på et centraliseret websted (systemet for finansiel gennemsigtighed) på EU-plan, der omfatter alle modtagere af midler fra Unionen, og bemærker, at dette websted skal afhjælpe den nuværende fragmentering, øge gennemsigtigheden og lette den offentlige kontrol med modtagerne; bemærker, at Kommissionen fra og med den næste FFR (dvs. efter 2027) vil være forpligtet til at anvende de relevante data, der er lagret i datamining- og risikovurderingsværktøjet Arachne, til at indlæse data på det centrale websted med henblik på gennemsigtighed, og at webstedet i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne kun vil indeholde offentlige data, f.eks. relevante data om modtagere, kontrahenter, underleverandører og støttemodtagere; understreger endvidere, at alle medlemsstater vil have en forpligtelse til at give Kommissionen adgang til disse data, der skal indlæses i Arachne ved hjælp af automatiserede metoder; beklager, at medlemsstaternes anvendelse af Arachne ikke er obligatorisk;

255.bemærker, at de endelige milepæle og mål i de nationale genopretnings- og resiliensplaner skal være afsluttet senest den 31. august 2026 i henhold til forordningens artikel 18, stk. 4, og artikel 20, stk. 5; minder om behovet for, at Kommissionen arbejder tæt sammen med hver enkelt medlemsstat for at fremskynde den praktiske gennemførelse, herunder ved at yde regelmæssig vejledning og, efter anmodning, teknisk bistand for at hjælpe med gennemførelsen af planerne; gentager sin bekymring over muligheden for at omgøre milepælene og målene, når genopretnings- og resiliensfaciliteten ikke længere findes, og opfordrer indtrængende Kommissionen til at forebygge sådanne situationer;

256.opfordrer Kommissionen til at afvise enhver anmodning om ændring af genopretnings- og resiliensplaner, som vil sænke planens overordnede ambitionsniveau eller fjerne vigtige strukturreformer fra genopretnings- og resiliensplanerne, og til at prioritere færdiggørelsen af foranstaltninger i tilknytning til landespecifikke henstillinger i genopretnings- og resiliensplanerne; opfordrer endvidere Kommissionen til at optrappe sin tekniske bistand til medlemsstater, der halter bagefter med hensyn til gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten;

257.opfordrer Kommissionen til at omsætte Revisionsrettens anbefalinger fra dens årsberetning og de dertil knyttede særberetninger til handling og glæder sig over, at Kommissionen accepterer langt de fleste af dem; opfordrer Kommissionen til at gennemføre dem og holde dechargemyndigheden underrettet om de fremskridt, der gøres med gennemførelsen;

258.opfordrer Kommissionen til snarest muligt at give Revisionsretten fuld adgang til det nye rapporteringsværktøj om genopretnings- og resiliensfaciliteten, FENIX;

259.opfordrer desuden Kommissionen til:i)nøje at veje revisions- og kontrolkravene op mod den administrative byrde, der pålægges medlemsstaterne og støttemodtagerne i forbindelse med fremtidige præstationsbaserede instrumenter, samtidig med at der opretholdes et tilstrækkeligt niveau af kontrol og revision, som vil sikre en solid beskyttelse af Unionens finansielle interesserii)nøje at overvåge den fortsatte virkeliggørelse af milepæle og mål, navnlig dem, der vedrører revision, overvågning og kontrol, og sikre en passende overvågning af enhver potentiel omgørelse af tidligere gennemførte milepæle og måliii)at benytte resultaterne af sin kontrol af medlemsstaternes kontrolsystemer til at formulere en klar konklusion om deres effektivitet og træffe alle passende foranstaltningeriv)at oprette ét enkelt kontaktpunkt i Kommissionen for medlemsstaterne vedrørende revisionserklæringen, som Revisionsretten kan få adgang til uden at bebyrde medlemsstaterne yderligere med anmodninger om yderligere dokumentationv)systematisk at registrere og overvåge alle uregelmæssigheder og alle tilfælde af svig, der påvirker midler fra genopretnings- og resiliensfacilitetenvi)at anvende bestemmelserne vedrørende "slutmodtagere" i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten konsekvent og korrekt ved at revidere sin vejledning om genopretnings- og resiliensplaner i forbindelse med REPowerEU og kommunikere med medlemsstaterne om den korrekte anvendelse af definitionen af "slutmodtagere"; opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag, der pålægger medlemsstaterne at offentliggøre oplysninger om alle slutmodtagerevii)at strømline sin kontrol af milepæle og mål ved at indføre en tilgang med én enkelt revision, hvilket vil muliggøre en reduktion af den administrative byrde, konsolidering af revisionsansvaret mellem Kommissionen og Revisionsretten og koordinering af revisionstidspunkter og -krav for at undgå dobbeltarbejde og overlappende kontroller og revisioner, men samtidig sikrer den fuldstændige beskyttelse af Unionens finansielle interesserviii)at støtte medlemsstaterne i at gøre IT-systemer rigtigt interoperable med henblik på at fremme effektiv dataindsamling, rapportering og udveksling mellem forskellige offentlige myndigheder og organer for at gøre det muligt at minimere risikoen for dobbeltfinansiering, aktivt at krydstjekke mellem relevante databaser og kommunikere med medlemsstaterne om deres administrative kapacitet til at sikre, at der ikke forekommer dobbeltfinansiering; bemærker i den forbindelse de positive eksempler, der blev givet på Revisionsrettens konference i oktober 2024 om gennemsigtighed og sporbarhed i forbindelse med EU-finansiering af genopretning og resiliensix)at arbejde tæt sammen med medlemsstaterne for at sikre, at milepæle og mål, navnlig dem, der er af strukturel karakter eller knyttet til landespecifikke henstillinger, gennemføres fuldt ud og omhyggeligt, og at der ikke vil blive godkendt nogen ændring af genopretnings- og resiliensplanerne i tilfælde, hvor ambitionsniveauet er blevet sænket, eller vigtige foranstaltninger er blevet svækket; så vidt muligt at undgå ændring af planerne, som udgør "ompakning" af planlagte foranstaltninger til genopretnings- og resiliensplanerne, hvis de ikke overholder betingelserne i forordningen om genopretnings- og resiliensfacilitetenx)at anvende bestemmelserne i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten stringent, herunder bestemmelserne om suspension af betalinger eller inddrivelse af beløb, navnlig hvis beskyttelsen af Unionens finansielle interesser ikke er sikretxi)at anvende metoden til delvise betalinger stringent, herunder i forbindelse med strukturelle foranstaltninger og foranstaltninger, som er knyttet til gennemførelsen af landespecifikke henstillingerxii)at udvikle en metode baseret på dataenes kvalitet og sammenlignelighed til evaluering af fremskridtene med den grønne og den digitale omstilling samt de håndgribelige fordele heraf i medlemsstaternexiii)at sikre, at medlemsstaterne omhyggeligt anvender genopretnings- og resiliensfacilitetens bestemmelser om synlighed og sørger for, at foranstaltninger, der gennemføres gennem faciliteten, i tilstrækkelig grad markeres som værende finansieret af Unionenxiv)at yde teknisk bistand, administrativ støtte og rådgivning til medlemsstaterne for at styrke deres administrative kapacitet, herunder gennem afholdelse af regelmæssige møder i den uformelle ekspertgruppe om gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten for at drøfte tekniske aspekter og tilskynde til udveksling af god praksis mellem de nationale myndighederxv)hver gang der foreslås en ændring af genopretnings- og resiliensplanerne, at foretage en omfattende analyse af nye og eksisterende foranstaltninger, og hvorvidt de vil erstatte tilbagevendende budgetudgifter eller være i strid med andre betingelser for støtteberettigelse i genopretnings- og resiliensplanernexvi)at tilbyde uddannelse og støtte til medlemsstaterne med henblik på at øge den forvaltningsmæssige kapacitet, herunder uddannelse i specialiserede færdigheder og viden og levere eksempler på bedste praksisxvii)fortsat at samarbejde med Revisionsretten med henblik på at bringe fortolkningen af milepæle og mål så tæt på hinanden som muligtxviii)at anvende Revisionsrettens anbefalinger fra dens arbejde med genopretnings- og resiliensfaciliteten og de erfaringer, der er indhøstet i forbindelse med gennemførelsen, ved udformningen af strukturen for den næste flerårige finansielle ramme, herunder ved gennemførelsen af fremtidige resultatbaserede EU-instrumenterxix)at styrke udformningen af fremtidige resultatbaserede instrumenter ved at sikre en tættere forbindelse mellem udbetalinger og fremskridt med gennemførelsenxx)at sikre, at enhver fremtidig ændring såvel som den overordnede gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanerne sker i tæt samarbejde og samråd med lokale og regionale myndigheder og andre relevante interessenter for at maksimere genopretnings- og resiliensplanernes virkningxxi)at analysere de svagheder, der er til stede i præstationsbaserede instrumenter, og gøre noget ved disse svagheder i forbindelse med udformningen af nye programmer i fremtidenxxii)i den næste FFR at bygge på et højt niveau af interoperabilitet og dataudveksling mellem forskellige offentlige myndigheder og organer for at fremme en effektiv datadeling og realtidsopdateringer på tværs af flere platforme for at gøre det muligt at spore overlappende projekter og derved minimere risikoen for dobbelttælling og dobbeltfinansiering.