1.bemærker, at EU-Domstolens budget hører ind under FFR-udgiftsområde 7, "Europæisk offentlig forvaltning", som i 2023 beløb sig til i alt 12,3 mia. EUR (svarende til 6,4 % af Unionens samlede budget); bemærker, at EU-Domstolens budget på ca. 0,5 mia. EUR udgør ca. 3,9 % af Unionens samlede administrationsudgifter;

2.bemærker, at Revisionsretten i sin årsberetning for regnskabsåret 2023 undersøgte en stikprøve på 70 transaktioner under udgiftsområde "Administration", hvilket er 10 mere end i 2022; bemærker endvidere, at Revisionsretten anfører, at administrationsudgifter omfatter udgifter til menneskelige ressourcer, herunder udgifter til pensioner, som i 2023 tegnede sig for ca. 70 % af de samlede administrationsudgifter, samt udgifter til bygninger, udstyr, energi, kommunikation og informationsteknologi (IT), og at dens revisioner gennem mange år viser, at der generelt kun er lav risiko forbundet med disse udgifter;

3.bemærker, at 21 (30 %) af de 70 transaktioner var behæftet med fejl, men at Revisionsretten på grundlag af de fem fejl, der blev kvantificeret, anslår, at fejlforekomsten er under væsentlighedstærsklen;

4.bemærker, at Revisionsrettens beretning ikke konstaterede nogen specifikke problemer vedrørende EU-Domstolen;

5.bemærker, at EU-Domstolens budget i 2023 beløb sig til 486 025 796 EUR, hvilket udgjorde en stigning på 3,9 % i forhold til 2022; bemærker, at denne stigning hovedsagelig skyldtes de forventede løntilpasninger for 2023; understreger, at EU-Domstolens budget hovedsagelig er af administrativ karakter, idet ca. 75 % af bevillingerne vedrører udgifter til dens medlemmer og personale, og næsten alle øvrige udgifter vedrører udgifter til bygninger og IT;

6.bemærker, at den samlede gennemførelsesgrad for budgettet ved udgangen af 2023 var på 97,72 %; bemærker, at fem overførsler blev forelagt budgetmyndigheden i overensstemmelse med finansforordningens artikel 29 for at styrke budgetposterne for "energiforbrug", "indkøb, arbejder, reparation og vedligeholdelse af udstyr og software" og "bygninger" fra andre budgetposter, hovedsagelig budgetposten for personale "vederlag og godtgørelser"; bemærker, at Ruslands angrebskrig mod Ukraine fortsat skabte budgetpres på EU-Domstolen, herunder gennem stigende inflation og løntilpasninger, stærkt øgede energiomkostninger og omkostninger for en række varer og tjenesteydelser;

7.bemærker med tilfredshed, at den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede erklærede, at de bevilgede midler var blevet anvendt til det tilsigtede formål og i overensstemmelse med principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning, og at de indførte kontrolprocedurer gav de nødvendige garantier for de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed;

8.bemærker, at den gennemsnitlige betalingstid var på 23,1 dage i 2023 sammenlignet med 24,32 dage i 2022; opfordrer EU-Domstolen til at fortsætte sine bestræbelser på at nedbringe betalingstiden, navnlig i betragtning af at 81 % af fakturaerne blev modtaget elektronisk i 2023;

9.bemærker, at EU-Domstolens budget for tjenesterejser, som var på 638 000 EUR for både ansatte og medlemmer i 2023, fortsatte med at falde med 3,3 % i 2023 i forhold til 2022; bemærker, at 85,1 % af bevillingerne til tjenesterejser i 2023 blev anvendt sammenlignet med 46,6 % i 2022 på grund af de vedvarende rejserestriktioner, der var gældende på daværende tidspunkt;

10.noterer sig de betydelige skridt, som EU-Domstolen tog i 2023 i retning af sin retsreform, og som har ført til en delvis overførsel af kompetencen til at træffe præjudicielle afgørelser fra Domstolen til Retten; bemærker, at der blev indgået en politisk aftale med Parlamentet og Rådet ved udgangen af 2023 i lyset af ændringen af statutten for EU-Domstolen og med henblik på at forbedre EU-Domstolens funktion på baggrund af en støt stigning i sagsmængden og i kompleksiteten og den følsomme karakter af de rejste spørgsmål; bemærker, at der i forlængelse af vedtagelsen af reformen i 2024 blev vedtaget detaljerede regler og procedurer med henblik på at fuldføre reformen og muliggøre gennemførelsen af de nye lovgivningsmæssige rammer pr. 1. oktober 2024;

11.bemærker, at Domstolen i 2023 traf afgørelse i fem sager vedrørende princippet om forrang i forbindelse med fire præjudicielle afgørelser indbragt af domstole i Tyskland, Irland, Polen og Rumænien og en traktatbrudssag vedrørende Polen; understreger den grundlæggende betydning af princippet om EU-rettens forrang, som sikrer en ensartet fortolkning og anvendelse af EU-retten i alle medlemsstater og sikrer retsstatsprincippet som en af Unionens kerneværdier; understreger på det kraftigste, at EU-rettens forrang er hjørnestenen i Unionens retsorden, og fremhæver EU-Domstolens centrale rolle med hensyn til at opretholde retsstatsprincippet i hele Unionen; bemærker endvidere, at Retten traf afgørelse i seks sager vedrørende foranstaltninger til beskyttelse af Unionens budget mod den ungarske regerings tilsidesættelser af retsstatsprincippet, som systematisk undergraver Unionens kerneværdier; opfordrer indtrængende Kommissionen til at træffe afgørende håndhævelsesforanstaltninger over for enhver medlemsstat, der anfægter eller ser bort fra den bindende karakter af EU-Domstolens afgørelser; fremhæver, at i sager vedrørende undersøgelsen af Unionens budget skal principperne om retfærdig rettergang og grundlæggende rettigheder respekteres fuldt ud af alle kompetente myndigheder;

12.bemærker, at artikel 4, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union fastsætter, at "Unionen respekterer medlemsstaternes lighed over for traktaterne samt deres nationale identitet, som den kommer til udtryk i deres grundlæggende politiske og forfatningsmæssige strukturer, herunder regionalt og lokalt selvstyre. Den respekterer deres centrale statslige funktioner [...]";

13.fordømmer alle nationale foranstaltninger eller lovgivningsmæssige tiltag, der har til formål at undergrave kodificeringen og håndhævelsen af EU-Domstolens domme; opfordrer til, at der oprettes en formel overvågningsmekanisme til at spore medlemsstaternes overholdelse af EU-Domstolens afgørelser, og anbefaler, at overholdelse af EU-finansieringsmidler kædes sammen med konditionalitetsrammen vedrørende retsstatsprincippet;

14.bemærker, at der blev indbragt 821 nye sager for Domstolen i 2023 sammenlignet med 806 i 2022, hvoraf 63 % var præjudicielle forelæggelser, og 28,6 % var appeller til prøvelse af Rettens afgørelser; bemærker, at Retten oplevede en betydelig stigning i antallet af sager med 1 271 nye sager i 2023 sammenlignet med 904 i 2022, herunder en ekstraordinær række på 404 fælles sager, der blev indgivet i oktober 2023; bemærker, at 37 % af de nye sager for Retten i 2023, herunder de 404 fælles sager, vedrørte søgsmål om regler for institutionerne, 24,3 % vedrørte søgsmål om intellektuel ejendomsret, og 6 % vedrørte tvister mellem Unionens institutioner og deres ansatte; bemærker, at det samlede antal verserende sager fortsat er stabilt i forhold til tidligere år: hvis de tidligere nævnte 404 sager betragtes som én enkelt sag, var der 2 587 verserede sager ved udgangen af 2023 sammenlignet med 2 585 ved udgangen af 2022 og 2 541 ved udgangen af 2021;

15.bemærker, at Domstolen afsluttede 783 sager i 2023 sammenlignet med 808 i 2022, og at Retten afsluttede 904 sager i 2023 sammenlignet med 858 i 2022;

16.glæder sig over faldet i den gennemsnitlige varighed af sager, der afsluttedes ved Domstolen, som i 2023 var 16,1 måneder, sammenlignet med 16,4 måneder i 2022; bemærker, at den gennemsnitlige varighed af de sager, som afsluttedes ved Retten, var 18,2 måneder, sammenlignet med 16,2 måneder i 2022, hvilket Retten forklarede skyldtes arten og den dermed forbundne kompleksitet af de sager, der blev behandlet i 2023;

17.bemærker faldet i den gennemsnitlige tid, det tager at behandle direkte søgsmål ved Domstolen (fra 23,5 måneder i 2022 til 20,8 måneder i 2023) og præjudicielle forelæggelser (fra 17,3 måneder til 16,8 måneder); bemærker, at der for så vidt angår retstvisterne ved Domstolen var en betydelig stigning i antallet af direkte søgsmål, navnlig på miljøområdet, og at de præjudicielle spørgsmål, der blev forelagt Domstolen i 2023, hovedsagelig vedrørte området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, efterfulgt af beskatning, forbrugerbeskyttelse og transport; bemærker, at der for så vidt angår retstvister ved Retten var en stigning i antallet af sager inden for intellektuel ejendomsret og økonomisk og monetær politik, herunder bankvirksomhed;

18.bemærker med tilfredshed den høje anvendelsesgrad for e-Curia i 2023, hvor der blev registreret 10 502 e-Curia-konti: 94 % af indleveringerne til Retten blev foretaget via e-Curia, hvilket er det samme som i 2022, mens anvendelsesgraden for e-Curia ved Domstolen steg til ca. 89 % sammenlignet med 87 % i 2022;

19.påskønner de fremskridt, der er gjort med hensyn til digitalisering af retsarkiverne med henblik på at bevare dokumenter til fremtidig reference og lette adgangen for forskere og offentligheden ved hjælp af en digital portal;

20.glæder sig over den resultatbaserede tilgang, som EU-Domstolen har udviklet, og som gør det muligt for EU-Domstolen at træffe afgørelser baseret på præstationsresultater og graden af opnåelse af dens mål målt ved hjælp af en række indikatorer for arbejdsbyrden og operationelle indikatorer; bemærker, at de centrale resultatindikatorer, som EU-Domstolen anvender, dækker en bred vifte af specifikke områder til støtte for de fem forvaltningsmål vedrørende EU-Domstolens korrekte funktion, digitalisering og fremspirende teknologier, åbenhed og gennemsigtighed, flersprogethed og forvaltning af menneskelige ressourcer;

21.bemærker, at EU-Domstolens interne kontrolramme var genstand for en tilbundsgående evaluering i 2022-2023, som bekræftede dens soliditet; bemærker, at finanskontrolkredsløbene som led i denne evaluering blev tilpasset for at gøre kontrollerne mere effektive;

22.bemærker, at de vigtigste interne revisioner, der blev gennemført i 2023, vedrørte EU-Domstolens udgifter til rengøring af bygninger, effektiviteten af det interne kontrolsystem til beskyttelse af EU-Domstolens IT-aktiver og personaleudvælgelsesprocedurerne; bemærker, at der ved en intern revision også blev foretaget en undersøgelse af anvendelsen af kunstig intelligens på det retslige område i forbindelse med gennemførelsen af en strategi for integration af værktøjer baseret på kunstig intelligens i EU-Domstolens arbejde; bemærker, at EU-Domstolens tjenestegrene i mange tilfælde traf foranstaltninger til at gennemføre henstillingerne fra den interne revision inden den formelle afslutning af de interne revisioner, og at den interne revisor anså disse foranstaltninger for tilfredsstillende;

23.bemærker, at EU-Domstolen ved udgangen af 2023 beskæftigede 1340 tjenestemænd (58 %), 765 midlertidigt ansatte (33 %) i henhold til artikel 2, litra a), artikel 2, litra b), og artikel 2, litra c), i ansættelsesvilkårene for Unionens øvrige ansatte og 198 kontraktansatte (9 %); bemærker, at besættelsesgraden for stillingsfortegnelsen ved udgangen af 2023 var på 97,11 %; bemærker endvidere, at den årlige personaleudskiftning var på 7,8 % i 2023, hvilket navnlig skyldtes, at 20 % af de medarbejdere, der forlod EU-Domstolen, gik på pension;

24.bemærker, at Domstolen består af 27 dommere og 11 generaladvokater, og at ingen ny dommer eller generaladvokat tiltrådte i 2023; bemærker endvidere, at Retten består af 54 dommere, og at to nye dommere, en kvinde og en mand, tiltrådte i 2023; bemærker endvidere, at der blev valgt en ny justitssekretær til Retten i 2023;

25.glæder sig over EU-Domstolens detaljerede svar på spørgeskemaet fra Parlamentets Budgetkontroludvalg, der er fremlagt som en relevant del af dechargeproceduren, navnlig om fordelingen af personale ved udgangen af 2023; bemærker, at kønssammensætningen i Domstolen og Retten stadig er meget skæv; udtrykker sin påskønnelse af skrivelsen fra Rettens præsident til formanden for konferencen mellem repræsentanterne for medlemsstaterne i 2024, hvori medlemsstaterne opfordres til at tage hensyn til behovet for kønsbalance, når de indstiller kandidater til erstatning af fratrådte dommere og generaladvokater; opfordrer medlemsstaterne til at tage hensyn til behovet for kønsbalance, når de indstiller kandidater til udskiftning af dommere;

26.bemærker, at 61 % af de 2 303 tjenestemænd og øvrige ansatte, der gjorde tjeneste ved udgangen af 2023, er kvinder; glæder sig over, at andelen af kvinder i administrative stillinger er på 55 %, og navnlig at andelen af kvinder i ledende stillinger er steget til 43 % sammenlignet med 40 % i 2022 og 2021, hvilket bekræfter den opadgående tendens, der er registreret siden 2018 (41 % i 2020, 39 % i 2019 og 37,5 % i 2018); bemærker imidlertid, at repræsentationen af kvinder var højest i assistentklasserne og lavest i ledende stillinger; opfordrer EU-Domstolen til at sikre en større repræsentation af kvinder i ledende stillinger og træffe yderligere foranstaltninger til at fremme kønsbalancen på alle niveauer; glæder sig over EU-Domstolens indsats for ligestilling, inklusion og mangfoldighed, navnlig i rekrutteringsfasen;

27.opfordrer EU-Domstolen til at offentliggøre en årlig rapport om køn og mangfoldighed for at sikre gennemsigtighed med hensyn til kønsrepræsentation på alle niveauer i institutionen, herunder dommere, generaladvokater og administrativt personale, samt til at træffe konkrete foranstaltninger til at forbedre ligestillingen mellem kønnene i ledende stillinger;

28.glæder sig over, at alle EU-nationaliteter er repræsenteret i EU-Domstolens personale, men bemærker, at visse nationaliteter er mere repræsenteret end andre; glæder sig over EU-Domstolens fortsatte bestræbelser på at fremme en bedre geografisk balance blandt sine ansatte, navnlig ved at fremme synligheden og tiltrækningskraften af sine ledige stillinger, skabe og tilbyde gunstigere jobbetingelser for at tiltrække midlertidigt ansatte fra visse mindre repræsenterede medlemsstater og kommunikere bredt til forskellige målgrupper om jobmulighederne i EU-Domstolen i 2023; bemærker, at der blev gjort en betydelig indsats for at tiltrække mange talentfulde unge fra forskellige medlemsstater gennem EU-Domstolens praktikprogram; tilskynder EU-Domstolen til at undersøge, om praktikanter er forholdsmæssigt repræsenteret fra alle medlemsstater;

29.opfordrer indtrængende EU-Domstolen til at fremme et flersproget arbejdsmiljø og anerkende dens potentiale til at fremme en retfærdig fordeling af nationaliteter blandt sine ansatte; opfordrer alle EU-institutioner til at opretholde og sikre princippet om flersprogethed;

30.glæder sig over det arbejde, der er udført i den interinstitutionelle gruppe på højt plan om at gøre Luxembourg til et mere attraktivt sted at arbejde; opfordrer EU-Domstolen til at opretholde og styrke samarbejdet med andre luxembourgske institutioner på tværs af forskellige initiativer; bemærker med tilfredshed, at budgetmyndigheden for regnskabsåret 2025 godkendte de nødvendige bevillinger for at give mulighed for at yde boligtilskud til personale i lavere lønklasser som anbefalet af den interinstitutionelle gruppe på højt plan; anmoder om, at Parlamentet opdateres om fremskridtene med sådanne initiativer, der har til formål at gøre Luxembourg til et mere attraktivt sted at arbejde;

31.bemærker, at EU-Domstolen i 2023 gennemførte flere initiativer til fremme af personalets fysiske og mentale trivsel gennem specialiserede workshopper og oplysningsaktiviteter; bemærker, at telearbejdsordningen, som trådte i kraft den 1. maj 2022, blev vurderet positivt af lederne, hvoraf 92 % svarede, at produktiviteten ved telearbejde enten var den samme som eller bedre end før telearbejdsordningen; bemærker, at EU-Domstolen med henblik på at opnå en bedre balance mellem arbejde og privatliv i 2023 fornyede muligheden for, at dens personale kan telearbejde fra et sted uden for tjenestestedet i op til 10 dage om året, navnlig i retsferierne;

32.glæder sig over de igangværende bevidstgørelses-, oplysnings- og uddannelseskampagner, der har til formål at fremme inklusion, gensidig respekt, samarbejde og støtte til personer med handicap og deres hjælpere;

33.bemærker, at antallet af sygefraværsdage var på 20 198 i 2023, hvilket svarer til en reduktion på 14,78 % i forhold til 2022; bemærker med bekymring, at lægetjenesten indberettede 11 tilfælde af udbrændthed i 2023; glæder sig over den grundige analyse af diagnostiske rapporter, som EU-Domstolen har foretaget for at identificere tilfælde af jobrelateret udbrændthed, og EU-Domstolens fokus på forebyggende foranstaltninger, navnlig styrkelse af lægetjenesten og et øget antal socialarbejdere, forebyggelse af psykosociale risici på arbejdspladsen og indførelsen af oplysningsaktiviteter for ledelsen om retten til at være offline og risikoen for overpræstation; tilskynder ikke desto mindre EU-Domstolen til fortsat at have fokus på dette problem med henblik på at forebygge yderligere tilfælde af udbrændthed og oplyse Parlamentet om foranstaltninger, der er iværksat i denne henseende;

34.bemærker, at der i 2023 blev indledt en administrativ undersøgelse af et påstået tilfælde af seksuel chikane vedrørende en ansat, og at denne sag blev afsluttet i 2024 med en sanktion; udtrykker bekymring over, at der også blev indledt en bistandsprocedure i forbindelse med påstået chikane vedrørende en dommer i 2023, men at der ikke blev konstateret chikane i denne sag; bemærker, at en tværtjenstlig arbejdsgruppe, der blev nedsat i marts 2023, derfor forud for ratificeringen af Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet undersøgte de gældende regler og procedurer i EU-Domstolen for at forebygge chikane og fremsatte nogle anbefalinger med henblik på at forbedre disse regler og procedurer; opfordrer EU-Domstolen til at følge op på og fortsat ikke udvise tolerance over for chikane på arbejdspladsen ved at indføre obligatorisk uddannelse i ubevidst forudindtagethed og etiske standarder for alle dommere og højtstående embedsmænd for at forhindre magtmisbrug;

35.bemærker med tilfredshed, at den nye adfærdskodeks for rettigheder og forpligtelser for EU-Domstolens tjenestemænd og øvrige ansatte, som afspejler EU-Domstolens værdier og engagement i etik, som der var anmodet om i tidligere dechargehenstillinger, blev udarbejdet i 2023 og vedtaget i marts 2024; bemærker, at adfærdskodeksen indeholder bestemmelser om interessekonflikter, loyalitetspligt, tavshedspligt og diskretion, eksterne aktiviteter, erhvervsmæssige aktiviteter efter udtræden af tjenesten samt publikationer og også finder anvendelse på udstationerede nationale eksperter og dommere under Det Europæiske Netværk for Uddannelse af Dommere og Anklagere; bemærker, at der i 2023 blev tilrettelagt oplysningsaktiviteter og moderniseret uddannelse i adfærdskodeksen for personale og ledere med særligt fokus på nytilkomne; opfordrer til regelmæssig obligatorisk uddannelse af alt personale og anmoder om, at Parlamentet holdes underrettet om gennemførelsen af adfærdskodeksen;

36.bemærker, at to potentielle tilfælde af interessekonflikter forud for adfærdskodeksens ikrafttræden blev meddelt og håndteret i overensstemmelse med de gældende procedurer med henblik på at sikre, at de pågældende nye medarbejdere ikke blev involveret i forvaltningen af sager, som de havde kendskab til fra en tidligere ansættelse;

37.bemærker, at medlemmernes interesseerklæring i forlængelse af vedtagelsen af adfærdskodeksen for medlemmer og tidligere medlemmer af EU-Domstolen er blevet offentliggjort online for at undgå enhver potentiel interessekonflikt i forbindelse med behandlingen af sager; bemærker, at EU-Domstolen løbende revurderer sine interne regler på dette område med henblik på at ajourføre disse regler og sikre de højest mulige standarder for etisk adfærd; opfordrer EU-Domstolen til at nedsætte en uafhængig etisk komité, der skal føre tilsyn med overholdelsen af adfærdskodeksen og undersøge potentielle overtrædelser; opfordrer til obligatorisk årlig uddannelse i etik for alt personale ved EU-Domstolen, herunder dommere og generaladvokater, for at bevare Domstolens integritet; anmoder EU-Domstolen om at underrette Parlamentet om resultaterne af enhver yderligere vurdering af effektiviteten af denne foranstaltning med henblik på at forebygge interessekonflikter;

38.glæder sig over offentliggørelsen af interesseerklæringerne fra medlemmerne af EU-Domstolen, men opfordrer til, at der indføres en standardscreeningprocedure forud for udnævnelse for at identificere og afbøde potentielle interessekonflikter på et tidligt tidspunkt; opfordrer indtrængende Rådet til at fastlægge gennemsigtige retningslinjer for medlemsstaterne, når de indstiller kandidater til dommerembeder ved EU-Domstolen;

39.opfordrer indtrængende EU-Domstolen til at indføre en obligatorisk inhabilitetspolitik for dommere i sager, hvor de tidligere har haft erhvervsmæssig tilknytning til parter i retssager, der giver møde for Domstolen; opfordrer til strengere screening af interessekonflikter for dommere og højtstående medarbejdere, herunder regelmæssige ajourføringer af kravene om finansielle oplysninger; anmoder om offentliggørelse af afgørelser om inhabilitet i realtid i sager, hvor dommere erklærer, at der foreligger en interessekonflikt, for at sikre større gennemsigtighed i den retslige proces og styrke offentlighedens tillid til EU-Domstolens upartiskhed og integritet;

40.bemærker, at alle medlemmer af EU-Domstolen i 2023 var bosiddende i Luxembourg i overensstemmelse med statuttens artikel 14;

41.bemærker, at listen over eksterne aktiviteter, der udføres af medlemmerne af både Domstolen og Retten, har været offentliggjort på EU-Domstolens websted siden 2018; bemærker endvidere, at listen er vanskelig at læse for den brede offentlighed, og anbefaler, at den revideres for at sikre større klarhed og informationsgrad; bemærker, at den forudgående tilladelse fra Domstolens almindelige møde eller Rettens afdelingsmøde kun gives, når den eksterne aktivitet er forenelig med kravene i adfærdskodeksen og med medlemmernes forpligtelser til at stå til rådighed for retslige aktiviteter; anmoder EU-Domstolen om at underrette dechargemyndigheden om eventuelle initiativer til at forbedre læsbarheden af oplysningerne vedrørende eksterne aktiviteter i overensstemmelse med tidligere dechargehenstillinger;

42.bemærker, at reglerne for medlemmernes rejser, tjenesterejser og brug af chauffører og biler, som ajourført i 2021, fastsætter, at kun de driftsomkostninger, der følger af brugen af bilen til formål i forbindelse med gennemførelsen af en tjenesterejseordre eller udøvelsen af vedkommendes mandat inden for en grænse på 10 000 km, afholdes af EU-Domstolen; gentager sin holdning om, at anvendelse af bilparken udover den strenge udøvelse af EU-Domstolens medlemmers pligter under ingen omstændigheder bør finde sted, og bemærker, at EU-Domstolen rapporterede, at den var i gang med drøftelser med andre institutioner med henblik på at opnå et harmoniseret regelsæt for anvendelsen af officielle køretøjer, samtidig med at den enkelte institutions autonomi respekteres; anmoder alle EU-institutionerne om at nå til enighed om en fælles ordning, der skal anvendes horisontalt, hvilket vil mindske forvirringen og øge gennemsigtigheden og effektiviteten i anvendelsen af offentlige midler; anmoder EU-Domstolen om at holde Parlamentet underrettet om enhver udvikling i denne sag;

43.bemærker, at en OLAF-sag, som der henvises til i tidligere dechargebeslutninger, som omhandlede adfærden hos en ansat, der kunne have udgjort en alvorlig tilsidesættelse af dennes forpligtelser, blev afsluttet i 2023; bemærker, at EU-Domstolen ikke er bekendt med nogen ny OLAF-undersøgelse eller -henstilling i 2023;

44.bemærker, at EU-Domstolen ikke indberettede nogen tilfælde af svig, korruption eller misbrug af EU-midler i 2023; bemærker, at EU-Domstolens strategi for bekæmpelse af svig er en integreret del af dens integrerede ramme for intern kontrol og risikostyring med særligt fokus på risikoen for ukorrekt offentliggørelse af oplysninger;

45.glæder sig over EU-Domstolens engagement i at øge gennemsigtigheden, adgangen til domstolsprøvelse og offentlig åbenhed og dermed bidrage til at fremme offentlighedens tillid til EU-institutionerne;

46.bemærker, at EU-Domstolen i 2023 konsoliderede streamingtjenesten for retsmøder ved Domstolen og Retten på Curia-webstedet og dermed lettede borgernes adgang til EU-Domstolens retslige aktiviteter; glæder sig over forbedringen af Curia-webstedet med hensyn til struktur, funktioner og indhold; glæder sig over, at afsigelsen af Domstolens domme, generaladvokaternes læsning af forslag til afgørelse, retsmøderne i den store afdeling og visse høringer af afdelinger med fem dommere er blevet transmitteret direkte på Curia-webstedet siden 2023; opfordrer EU-Domstolen til yderligere at forbedre gennemsigtigheden ved at transmittere alle retsmøder for både Domstolen og Retten på sit websted og lagre dem permanent online;

47.glæder sig over, at EU-Domstolen i forlængelse af reformen af sin statut vil offentliggøre indlæg eller skriftlige udtalelser indgivet i præjudicielle sager efter afslutningen af sådanne sager, undtagen i tilfælde af indsigelse mod offentliggørelse af en persons indlæg eller udtalelser; understreger, at en sådan offentliggørelse vil forbedre gennemsigtigheden og adgangen til domstolsprøvelse for borgerne, og opfordrer EU-Domstolen til at offentliggøre alle dokumenter vedrørende en sag på dens websted; opfordrer EU-Domstolen til at indføre en procedure, der kan anvendes af alle og enhver til at få adgang til alle dokumenter i forbindelse med en sag;

48.bemærker, at regler om anvendelse af videokonferencer blev vedtaget af Retten i april 2023 og af Domstolen i september 2024, hvorefter en part kan anmode om anvendelse af videokonference, hvis sikkerheden eller andre alvorlige grunde forhindrer denne parts repræsentant i at deltage personligt i et retsmøde;

49.bemærker, at de regler, der er fastsat i EU-Domstolens afgørelse af 26. november 2019 om aktindsigt i dokumenter, som EU-Domstolen er i besiddelse af i forbindelse med udøvelsen af dens administrative funktion, ikke finder anvendelse på retslige dokumenter, for hvilke aktindsigt er reguleret i domstolenes procesreglement; bemærker, at EU-Domstolen registrerede 21 anmodninger om aktindsigt i administrative dokumenter i 2023 og gav aktindsigt i administrative dokumenter i 12 sager; bemærker, at Den Europæiske Ombudsmand ikke konstaterede nogen tilfælde af fejl eller forsømmelser fra EU-Domstolens side i 2023;

50.opfordrer EU-Domstolen til at forenkle processen med at finde specifikke afgørelser på e-curia; glæder sig over bestræbelserne på at gøre interfacen mere kundevenlig og intuitiv;

51.bemærker, at budgetudgifterne i forhold til 2022 steg med 10,9 % for IT-projekter, med 13 % for IT-udstyr, med 59 % for cybersikkerhedsprojekter og med 72 % for cybersikkerhedstjenester, -licenser og -udstyr i 2023;

52.bemærker, at gennemførelsen af store digitaliseringsprojekter under strategien for digital omstilling fortsat var en prioritet for EU-Domstolen i 2023, såsom udviklingen af det integrerede sagsforvaltningssystem (SIGA), fremme af anvendelsen af e-Curia-applikationen til elektronisk indgivelse og anmeldelse af proceduremæssige dokumenter, vedtagelsen af e-signatur og vedtagelsen af det elektroniske dokumentregister og -håndteringssystem HAN/Ares; bemærker, at EU-Domstolen sporer investeringsafkastet i digitaliseringsprojekter med hensyn til omkostninger og ressourceeffektivitet, og anmoder EU-Domstolen om at holde dechargemyndigheden underrettet om sine resultater på dette område;

53.bemærker, at EU-Domstolen som led i sit omfattende initiativ til at øge tilgængeligheden for og inklusionen af sårbare personer er fortsat med at gennemføre tilgangen med indbygget tilgængelighed i forbindelse med enhver ændring og udvikling af sine IT-systemer; bemærker, at EU-Domstolen efter en revision af Curia-webstedet begyndte at forbedre webstedets tilgængelighed for en bred vifte af brugere såsom personer med synshandicap, hørehandicap eller indlæringsvanskeligheder;

54.bemærker, at EU-Domstolen gennemførte flere projekter baseret på kunstig intelligens (AI) såsom automatisering af dokumentanalyser med henblik på henvisninger til gældende lovgivning og bistand til fakturakontrol gennem robotteknologiske processer og transkribering af høringer i overensstemmelse med dens nye strategi for integration af AI, der blev vedtaget i juni 2023; understreger, at det er af afgørende betydning, at AI anvendes på en måde, der fuldt ud bevarer de retlige processers uafhængighed, kvalitet og konsistens, tager fuldt hensyn til etiske spørgsmål og anvendes under menneskeligt tilsyn og giver mulighed for menneskelig indgriben for at undgå negative konsekvenser eller risici eller standse systemet, hvis det ikke fungerer efter hensigten; bemærker, at EU-Domstolen som led i denne strategi nedsatte en AI-bestyrelse bestående af medlemmer af Domstolen og Retten med henblik på at føre tilsyn med de etiske aspekter af anvendelsen af AI inden for EU-Domstolen og fastsætte klare grænser for dens anvendelse; glæder sig over de personaleretningslinjer for anvendelsen af AI, som bestyrelsen har udstedt; glæder sig over de eksisterende initiativer til at opkvalificere medarbejdere i digitale kompetencer gennem det uddannelsesforløb, der er udviklet i samarbejde med Det Interinstitutionelle Udvalg for Digital Omstilling; understreger, at digitaliseringen af retsvæsenet og indførelsen af nye teknologier såsom AI vil give betydelige fordele for EU-Domstolens effektive funktion; anbefaler imidlertid, at EU-Domstolen foregriber de dermed forbundne cybersikkerhedsrisici og i endnu højere grad styrker sit samarbejde med EU's Agentur for Cybersikkerhed og CERT-EU;

55.bemærker, at der ikke blev fremsendt nogen undersøgelser fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS) til EU-Domstolen i 2023; bemærker, at EDPS i 2023 ikke havde rettet nogen specifik henstilling til EU-Domstolen efter dens undersøgelse vedrørende Amazon-webtjenesters brug af cloudtjenester; bemærker, at EDPS i 2023 offentliggjorde en afgørelse, der bekræftede, at EU-Domstolens brug af cloud-videokonferencetjenester er i overensstemmelse med databeskyttelseslovgivningen; gentager imidlertid sin bekymring over brugen af eksterne cloudtjenester i betragtning af de voksende trusler mod cybersikkerhed og digital suverænitet;

56.glæder sig over, at EU-Domstolen vedtog en cyberkøreplan i 2023 og styrkede sin operationelle cybersikkerhedskapacitet for bedre at beskytte sine systemer mod det stigende antal cyberangreb; understreger endvidere, at en robust cybersikkerhedsstrategi er et vigtigt redskab til at bekæmpe udenlandsk indblanding, der har til formål at undergrave EU-institutionernes integritet; bemærker, at EU-Domstolen har truffet forskellige foranstaltninger for at styrke sit cyberberedskab og sin evne til at komme på fode igen efter sikkerhedshændelser, herunder gennem sin deltagelse i forvaltningen af Det Interinstitutionelle Råd for Cybersikkerhed og gennem en kombination af cybersikkerhedskontroller og -værktøjer i overensstemmelse med CERT-EU's henstillinger; bemærker, at budgetmyndigheden for regnskabsåret 2025 godkendte de nødvendige bevillinger til to yderligere stillinger med henblik på at styrke EU-Domstolens personalekapacitet på cybersikkerhedsområdet;

57.glæder sig over de foranstaltninger, der er truffet, såsom cybersikkerhedsrevisioner, uddannelse af personale og protokoller for hurtig reaktion på hændelser, for at beskytte EU-Domstolens teknologiske infrastruktur mod cybertrusler; understreger, at digitaliseringen af retsvæsenet og anvendelsen af nye teknologier, såsom kunstig intelligens, vil medføre mange fordele med hensyn til EU-Domstolens gnidningsløse funktion, men også indebære risici, som Domstolen skal foregribe og beskytte sig mod; foreslår i denne forbindelse, at EU-Domstolen udvikler en cybersikkerhedsstrategi og intensiverer samarbejdet med andre EU-institutioner, navnlig ENISA (EU's Agentur for Cybersikkerhed), om forebyggelse af cyberangreb, hvis antal og sofistikeringsgrad vokser eksponentielt i Europa;

58.glæder sig over initiativet om at tildele fiktive navne til anonymiserede sager ved hjælp af et IT-værktøj, der automatisk generer navne, med henblik på at styrke beskyttelsen af personoplysninger og lette identifikationen af individuelle sager;

59.bemærker med tilfredshed ændringen af Rettens procesreglement, som vil præcisere og forenkle de retslige procedurer, herunder muligheden for at anvende videokonferencer til retsmøder, elektronisk signatur af afgørelser og udpegelse af prøvesager;

60.bemærker, at der som opfølgning på de tværgående overvejelser om den mest effektive anvendelse af EU-Domstolens lokaler, som blev afsluttet i 2023, blev iværksat pilotprojekter; bemærker, at resultaterne af disse projekter sammen med andre faktorer, f.eks. miljø- og budgetmæssige aspekter, retsplejens kvalitet, trivsel på arbejdspladsen, inklusion, tilgængelighed og EU-Domstolens tiltrækningskraft, vil blive taget i betragtning i den endelige afgørelse om anvendelsen af EU-Domstolens bygninger; anmoder om, at Parlamentet holdes underrettet om gennemførelsen af disse konklusioner og om konsekvenserne for organiseringen af arbejdsarealet;

61.bemærker, at EU-Domstolen i 2023 fortsatte sit omfattende initiativ for at øge tilgængeligheden for og inklusionen af personer med handicap med henblik på at sikre fysisk eller virtuel adgang til EU-Domstolen for alle enkeltpersoner, deltagere i retssager og besøgende; bemærker endvidere, at EU-Domstolen i 2023 begyndte at udarbejde en oversigt over sin infrastruktur med henblik på at overholde den nye nationale lovgivning om tilgængelighed pr. 1. januar 2032; anmoder om, at Parlamentet holdes underrettet om yderligere initiativer på dette område;

62.bemærker med tilfredshed, at EU-Domstolen i 2023 fortsatte med at reducere sit energiforbrug og sit CO2-fodaftryk betydeligt i forhold til 2015, hvilket er udgangspunktet for gennemførelsen af EU-Domstolens strategi for miljøledelse og miljørevision takket være energibesparende foranstaltninger og optimering af dens infrastrukturer til opvarmning, køling og belysning; bemærker, at varmeforbruget blev reduceret med 33,5 %, elektricitet med 28,7 %, vand med 20,1 %, kontorpapir med 63 %, kontor- og kantineaffald med 43 % og drivhusgasemissioner med 30,2 % i 2023 sammenlignet med 2015; glæder sig over, at EU-Domstolen anvendte kriterier for grønne indkøb i 10 udbud på over 60 000 EUR; glæder sig over EU-Domstolens engagement i ordningen for miljøledelse og miljørevision (EMAS); opfordrer EU-Domstolen til at fortsætte sine bestræbelser på at reducere sin miljøpåvirkning med en strategi for at opnå kulstofneutralitet senest i 2035;

63.glæder sig over, at EU-Domstolen har taget flere initiativer til at støtte og øge bæredygtig mobilitet for sine ansatte og medlemmer, herunder tilskud til offentlig transport, tilskud til selvbetjeningscykler, forbedrede cykelparkeringsfaciliteter og forbedrede faciliteter til hybrid- og elbiler;

64.glæder sig over de budgetbesparelser, der er opnået gennem samarbejde med andre institutioner og navnlig de fælles applikationer og hostingtjenester baseret på serviceleveranceaftaler med Kommissionen, samt over deltagelsen i interinstitutionelle udbudsprocedurer, som har gjort det muligt for EU-Domstolen at optimere omkostninger og ressourcer;

65.glæder sig over den indsats, som Det Europæiske Netværk for Uddannelse af Dommere og Anklagere (EJTN) har gjort for at uddanne nationale dommere i EU-retten; bemærker med tilfredshed, at EU-Domstolen og EJTN i overensstemmelse med EU-Domstolens erklæring om "støtte til EJTN med henblik på at skabe en bæredygtig europæisk retskultur" forsøgte at øge mangfoldigheden af praktikanter på længere praktikophold i 2023 for i sidste ende at øge deres antal til én pr. medlemsstat; bemærker, at de foranstaltninger, der er truffet, allerede har været vellykkede, eftersom EU-Domstolen har praktikanter fra nogle medlemsstater, som tidligere ikke deltog aktivt i programmet; bemærker, at der blev tilbudt 15 lønnede praktikophold i året 2023-24; opfordrer EU-Domstolen til at videreudvikle sine videndelingsinitiativer, herunder fælles databaser over retspraksis og virtuelle samarbejdsplatforme, for at støtte de nationale domstole i komplekse juridiske fortolkninger;

66.understreger, at praktikophold bør aflønnes i overensstemmelse med Europa-Parlamentets beslutning af 14. juni 2023 om praktikophold af høj kvalitet i Unionen (2020/2005(INL), hvori der opfordres til, at alle praktikophold i Europa aflønnes; glæder sig over, at alle praktikanter ved EU-Domstolen i øjeblikket modtager et tilskud under deres ophold, hovedsagelig fra EU-Domstolen og i visse specifikke tilfælde fra andre kilder; tager til efterretning, at EU-Domstolen kun accepterer nogle få praktikanter (mindre end 10 om året), der betales af andre kilder, og i korte perioder (i gennemsnit 2 måneder); glæder sig over, at EU-Domstolens administration i sådanne tilfælde nøje kontrollerer, at disse praktikanter modtager et tilskud, en godtgørelse eller et vederlag for dette praktikophold, der udbetales direkte af deres arbejdsgiver eller akademiske institution;

67.glæder sig over, at EU-Domstolen samarbejder fuldt ud med OLAF, Revisionsretten, EDPS og Den Europæiske Ombudsmand; bemærker, at EU-Domstolen i 2023 fortsat arbejdede på at opretholde den etablerede dialog med de nationale domstole og navnlig med forfatningsdomstolene og de øverste domstole, og at EU-Domstolen var vært for en række møder, herunder det årlige møde mellem nationale dommere; opfordrer til et tættere samarbejde mellem EU-Domstolen og de nationale domstole for at styrke en ensartet anvendelse af EU-retten; anbefaler, at der oprettes et permanent retligt udvekslingsprogram for dommere fra medlemsstaterne, som skal arbejde sammen med deres modparter i EU-Domstolen, med henblik på at fremme bedste praksis med hensyn til fortolkningen af EU-retten;

68.bemærker, at EU-Domstolen i 2023 styrkede sine bestræbelser på at komme i dialog med EU-borgerne ved at øge sit opsøgende arbejde på de sociale medier; bemærker, at antallet af abonnenter på EU-Domstolens LinkedIn-konto ved udgangen af 2023 var steget med 32 %, og at antallet af følgere på EU-Domstolens to konti på X (tidligere Twitter) steg med 9 %, mens visningerne på dens YouTube-kanal steg med 84,96 % i forhold til det foregående år;

69.glæder sig over EU-Domstolens bestræbelser på at øge den strategiske kommunikation og gennemsigtighed over for EU-borgerne om EU-Domstolens retslige aktiviteter, navnlig gennem afholdelse af en åbent hus-dag, tilbuddet til besøgende, navnlig de særlige virtuelle besøg, som 800 studerende deltog i i 2023, og gennemgangen af udarbejdelsen af dens pressemeddelelser og onlinepublikationer i en tilgængelig stil, om spørgsmål af interesse for medierne eller som har indvirkning på borgernes liv.