1.bemærker, at EU-Udenrigstjenestens budget hører ind under FFR-udgiftsområde 7, "Europæisk offentlig forvaltning", som i 2023 beløb sig til i alt 12,3 mia. EUR (svarende til 6,4 % af Unionens samlede budget); bemærker, at EU-Udenrigstjenestens budget på ca. 1,1 mia. EUR udgør ca. 9,2 % af Unionens samlede administrationsudgifter;

2.bemærker, at Revisionsretten i sin årsberetning for regnskabsåret 2023 undersøgte en stikprøve på 70 transaktioner under "Administration", hvilket er 10 mere end i 2022; bemærker endvidere, at Revisionsretten anfører, at administrationsudgifter omfatter udgifter til menneskelige ressourcer, herunder udgifter til pensioner, som i 2023 tegnede sig for ca. 70 % af de samlede administrationsudgifter, samt udgifter til bygninger, udstyr, energi, kommunikation og informationsteknologi, og at dens revisioner gennem mange år viser, at der generelt kun er lav risiko forbundet med disse udgifter;

3.bemærker, at 21 (30 %) af de 70 transaktioner var behæftet med fejl, men at Revisionsretten på grundlag af de fem fejl, der blev kvantificeret, anslår, at fejlforekomsten er under væsentlighedstærsklen;

4.bemærker med bekymring, at Revisionsretten i sin årsberetning for regnskabsåret 2023 konstaterede en kvantificerbar fejl i en af de 13 undersøgte betalinger og påpegede seks ikkekvantificerbare revisionsresultater vedrørende EU-Udenrigstjenesten; bemærker, at den kvantificerbare fejl vedrørte manglen på et gyldigt udbud, inden der blev underskrevet en lejekontrakt for en EU-delegation; bemærker, at EU-Udenrigstjenesten i 2023 traf foranstaltninger for at adressere de to kvantificerbare fejl, som Revisionsretten konstaterede i sin årsberetning for 2022, og traf foranstaltninger for at undgå sådanne problemer i fremtiden;

5.bemærker, at EU-Udenrigstjenestens endelige budget for 2023 var på 821 900 280 EUR, hvilket svarer til en stigning på 4,45 % sammenlignet med 2022; bemærker, at EU-Udenrigstjenesten også disponerede over et beløb på 259,7 mio. EUR (inklusive formålsbestemte indtægter og fremførte beløb) fra Kommissionen til dækning af administrationsomkostningerne for Kommissionens personale, der arbejder på EU-delegationerne; bemærker endvidere, at EU-Udenrigstjenesten modtog yderligere faste bidrag til dækning af fælles udgifter til Den Europæiske Udviklingsfonds personale på delegationer og i samplaceringer samt andre beløb modtaget i henhold til samplaceringsaftaler og andre aftaler; bemærker, at det samlede budgetbeløb, som EU-Udenrigstjenesten forvaltede i 2023, derfor beløb sig til 1 198,2 mio. EUR (forpligtelsesbevillinger), hvilket udgjorde en stigning på 4,8 % i forhold til det foregående år;

6.bemærker, at budgetudnyttelsesgraden for forpligtelsesbevillinger i 2023 var på 100 %, mens gennemførelsesgraden for betalinger var på 91,9 % sammenlignet med 90,6 % i 2022; bemærker, at den gennemsnitlige betalingstid var 13,57 dage, men bemærker ikke desto mindre, at 8,63 % af det samlede beløb blev betalt for sent, hvilket medførte 50 253,91 EUR i morarenter i 2023; opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten til at betale sine forpligtelser til tiden; opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten til at fortsætte sine bestræbelser på at øge antallet af elektroniske betalinger og digitaliseringen af arbejdsgange, navnlig i delegationerne;

7.bemærker, at EU-Udenrigstjenesten underrettede budgetmyndigheden om to budgetoverførsler i overensstemmelse med finansforordningens artikel 29, stk. 1, og foretog 11 selvstændige overførsler i overensstemmelse med artikel 29, stk. 4, til en samlet værdi af 55,7 mio. EUR; bemærker, at hovedformålet med overførslerne var at øge budgetpost 3003 for bygninger og tilknyttede omkostninger på delegationerne med 18,97 mio. EUR og budgetpost 3001 for eksternt personale og eksterne tjenester i delegationerne med 5,6 mio. EUR; bemærker i forlængelse af overførslerne, at det endelige budget for EU-Udenrigstjenestens hovedkvarter beløb sig til 327,8 mio. EUR, og at det endelige budget for delegationerne beløb sig til 494,1 mio. EUR;

8.bemærker, at EU-Udenrigstjenesten i 2023 har været konfronteret med stigende politiske og finansielle udfordringer samt udfordringer med hensyn til menneskerettighederne og retsstatsprincippet; bemærker, at Ruslands angrebskrig mod Ukraine og dens geopolitiske konsekvenser stadig var et centralt anliggende i 2023, som fik EU-Udenrigstjenesten til at sikre bred støtte til Ukraine, lægge pres på Rusland og fortsætte sine globale outreach-aktiviteter for at håndtere de videre konsekvenser af krigen, herunder gennemførelsen af handlingsplanen om de geopolitiske konsekvenser af den russiske aggression mod Ukraine; anerkender EU-Udenrigstjenestens rolle i at indsamle bevismateriale mod statsstøttede russiske foretagender og enkeltpersoner, der er omfattet af EU-sanktioner og involveret i at sprede desinformation og manipulere oplysninger for at retfærdiggøre Ruslands angrebskrig; understreger, at det er nødvendigt at stille tilstrækkelige ressourcer til rådighed for EU-Udenrigstjenestens afdeling for strategisk kommunikation og fremsyn for effektivt at bekæmpe desinformationskampagner, der anvendes som strategiske værktøjer af autoritære og illiberale regimer; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at styrke EU-delegationerne i landene i Det Østlige Partnerskab for at støtte de lande, der er hårdt ramt af Ruslands militære aggression mod Ukraine; bemærker, at det finansielle loft for den europæiske fredsfacilitet, der forvaltes under næstformandens/den højtstående repræsentants myndighed, blev forhøjet fra 5,6 mio. EUR til over 12 mio. EUR i 2023; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at samarbejde med GD ENEST om at sikre effektivt tilsyn med og overvågning af de projekter, der finansieres af faciliteten; bemærker, at den genopblussede konflikt mellem Israel og Palæstina efter Hamas-angrebet den 7. oktober 2023 nødvendiggjorde, at EU-Udenrigstjenesten engagerede sig i en intens diplomatisk indsats, tilskyndede EU-institutionerne til indtrængende at opfordre til deeskalering i regionen, imødekom humanitære behov og støttede regionale fredsbestræbelser; understreger, at Unionens og EU-Udenrigstjenestens bistand skal være i overensstemmelse med bredere menneskerettigheds- og fredsmål i regionen med stærke sikkerhedsforanstaltninger for at sikre, at midlerne hverken direkte eller indirekte støtter terroraktiviteter eller voldelige aktiviteter; understreger, at Unionens finansiering af genopbygningen af Gaza først bør begynde, når alle de gidsler, Hamas har taget, er blevet frigivet; understreger betydningen af gennemsigtighed i tildelingen af finansielle ressourcer i tredjelande for at sikre ansvarlighed i forbindelse med anvendelsen af Unionens budget og de nye finansielle instrumenter;

9. opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten til at arbejde tæt sammen med Kommissionen for at sikre, at den fuldstændige tilbagelevering af den rumænske nationalskat såvel som andre medlemsstaters nationale kulturarv er på dagsordenen for eventuelle fremtidige tiltag vedrørende Den Russiske Føderation;

10.minder om, at der har været påstande om, at UNRWA-ansatte i Gaza har været involveret i Hamas' terrorangreb mod Israel den 7. oktober 2023; bemærker, at UNRWA som reaktion på disse påstande formelt bragte ni medarbejderes ansættelse til ophør; understreger, at Kommissionen har arbejdet sammen med UNRWA om at forbedre kontrolsystemerne i overensstemmelse med anbefalingerne fra FN's Kontor for Interne Tilsynstjenester (OIOS), herunder screening af personale og styrkelse af interne undersøgelsesmæssige og etiske rammer; understreger som følge af de bekymringer, som Parlamentet gentagne gange har givet udtryk for med hensyn til misbrug af EU-midler, at EU's bistand under ingen omstændigheder bør finansiere terrorisme; opfordrer indtrængende til fortsat årvågenhed med hensyn til at sikre, at skatteydernes penge ikke misbruges; understreger betydningen af kontrol for at sikre, at modtagere af EU-midler overholder EU-reglerne og folkeretten, samt behovet for styrkede foranstaltninger for at forhindre misbrug af Unionens finansielle støtte; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at styrke bestræbelserne på at sikre EU-finansiering og til at overvåge gennemførelsen af de milepæle, der blev skitseret i aftalen mellem kommissær Várhelyi og UNRWA's generalkommissær Lazzarini i april 2024, som indeholder bestemmelser om gennemførelse af EU-revisioner og styrkelse af det interne tilsyn i UNRWA; understreger nødvendigheden af, at Den Palæstinensiske Myndighed tilpasser alt undervisningsmateriale til UNESCO's standarder og navnlig fjerner eventuelt indhold, der omfatter antisemitisme eller tilskyndelse til vold; understreger, at Unionens finansielle støtte til Den Palæstinensiske Myndighed på uddannelsesområdet bør ydes på betingelse af, at disse standarder opfyldes; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at støtte diplomatiske bestræbelser på at finde en omfattende og holdbar løsning på konflikten mellem Israel og Palæstina og til at holde Parlamentet underrettet om enhver udvikling i Unionens samarbejde med Den Palæstinensiske Myndighed;

11.bemærker, at EU-Udenrigstjenesten for 2023 rapporterede om betydelige budgetmæssige begrænsninger, som førte til drastiske nedskæringer og budgetoptimering med henblik på at håndtere inflationen i tredjelande, udsving i lokale valutaer, stigende priser, navnlig omkostningerne til leje af kontorlokaler, IT, sikkerhed og energipriser, som gav EU-Udenrigstjenesten meget højere driftsomkostninger i tredjelande, hvilket påvirkede dens evne til at fungere effektivt og opfylde sin omsorgspligt over for det personale, der er udstationeret i delegationerne; beklager, at EU-Udenrigstjenesten som følge af presset på budgettet udsatte vedligeholdelsen af infrastrukturen, hensatte eller annullerede sikkerhedsudgifter i delegationerne og foretog nedskæringer i budgetposter, f.eks. nedskæringer i budgettet for tjenesterejser og repræsentation, kontorartikler og uddannelseskurser; beklager, at EU-Udenrigstjenesten af budgetmæssige årsager måtte prioritere personalets deltagelse i valgobservationsmissioner frem for andre typer af missioner, eksempelvis opfølgningsmissioner; understreger nødvendigheden af at oprette en diplomatisk tjeneste for EU;

12.bemærker, at EU-Udenrigstjenesten i 2023, både i EU-Udenrigstjenestens hovedkvarter og i delegationerne, iværksatte i alt 28 åbne offentlige udbudsprocedurer, 27 konkurrencebaserede udbud med forhandling, 14 udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse, 6 begrænsede udbud og 2 udbud med forhandling vedrørende bygge- og anlægskontrakter med mellemstor værdi, som i gennemsnitligt 52 % af tilfældene var vellykkede og førte til tildeling af en kontrakt; bemærker, at de høje standarder i og kompleksiteten af Unionens udbudsregler kan være en af årsagerne til det relativt høje antal fejlslagne udbudsprocedurer, idet anvendelsen af disse regler kan være en udfordring for tilbudsgiverne, navnlig i tredjelande; anmoder EU-Udenrigstjenesten om at undersøge årsagerne til det relativt høje antal fejlslagne udbudsprocedurer og foreslå løsninger for at sikre en effektiv gennemførelse heraf, samtidig med at de standarder, som Unionen har fastsat, opretholdes; beklager, at udbudsreglerne for så vidt angår eksterne foranstaltninger er blevet forenklet i forbindelse med omarbejdningen af finansforordningen; understreger, at udbudsreglerne har til formål at sikre, at de finansierede projekter opretholder høje standarder og ikke er udsat for svig; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til altid at stræbe efter den højest mulige grad af kontrol i enhver udbudsprocedure; mener, at manglende kendskab i tredjelande til de høje standarder for Unionens regler for offentlige udbud aldrig bør være et påskud eller en undskyldning for at sænke niveauet;

13.glæder sig over, at antallet af samplaceringer med medlemsstaterne og andre EU-partnere i Unionens delegationer var 138 ved udgangen af 2023, hvilket er 12 flere end i 2022; bemærker, at af det samlede antal samplaceringer i 2023 blev 42 indgået med medlemsstater og partnerlande, 91 med andre EU-partnere, og fem var "omvendte" samplaceringer; bemærker, at samplaceringer i 2023 udgjorde 8 % af det samlede kontorareal i EU-delegationerne og involverede mere end halvdelen af EU-delegationerne (75), hvilket kan ses som et eksempel på en vellykket optimering af EU-Udenrigstjenestens bygningsforvaltning, men også som en indikator for partnernes øgede interesse i at dele lokaler i tredjelande og relevansen af samplacering i forbindelse med diplomatiske anliggender;

14.bemærker, at budgettet for tjenesterejser var på 18 948 650 EUR i 2023 svarende til en begrænset stigning på 1,46 % i forhold til året før, hvilket skulle kompensere for stigningen i omkostningerne på grund af inflationen, men var utilstrækkeligt set i forhold til den faktiske stigning i rejseomkostningerne i 2023; beklager, at EU-Udenrigstjenesten ikke har en særskilt budgetpost for næstformandens/den højtstående repræsentants tjenesterejser og rejser, og at næstformandens/den højtstående repræsentants tjenesterejse- og rejseudgifter deles mellem EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen alt afhængigt af tjenesterejsens formål; bemærker endelig, at EU-Udenrigstjenesten i 2023 havde udgifter på 2 995,14 EUR til seks tjenesterejser for næstformanden/den højtstående repræsentant og udgifter til taxifly på 288 145 EUR, hvilket svarer til et fald på 51 % i forhold til 2022, hvor udgifterne til taxifly var på 588 103 EUR; understreger, at lederne af Unionens institutioner bør optræde som gode eksempler for offentligheden og borgerne, navnlig når de anvender EU-midler i forbindelse med udførelsen af deres opgaver; understreger, at flyrejsemulighederne bør vælges på grundlag af kriterier for forsvarlig økonomisk forvaltning, forudsat at sådanne alternativer er til rådighed og i overensstemmelse med dagsordenen og mødestedet; understreger, at gennemsigtighed og forsvarlig økonomisk forvaltning i forbindelse med anvendelsen af Unionens offentlige midler fortsat skal være et centralt princip for alle EU-institutioner;

15.understreger den negative indvirkning, som nedskæringer kan have på gennemførelsen af instrumenterne for eksterne anliggender såsom instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde – et globalt Europa (NDICI – et globalt Europa) og Global Gateway; understreger, at det er nødvendigt at stille tilstrækkelige ressourcer til rådighed for EU-Udenrigstjenestens afdeling for strategisk kommunikation og fremsyn for fortsat effektivt at bekæmpe desinformationskampagner, der anvendes som strategiske værktøjer af autoritære og illiberale regimer; glæder sig i den forbindelse over meddelelsen om oprettelsen af taskforcen for strategisk kommunikation og bekæmpelse af informationsmanipulation i Kommissionens GD COMM;

16.insisterer på budgetforhøjelsen til aktioner under den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) og andre relevante freds-, konfliktløsnings- og kriseberedskabsinstrumenter samt IT og sikkerhedsprotokoller, for at Unionens aktiviteter og kapaciteter til fulde står mål med de aktuelle udfordringer og konflikter i verden;

17.bemærker, at EU-Udenrigstjenesten efter en intern omstrukturering oprettede en ny tjeneste for virksomhedsledelse (Corporate Governance Service) i oktober 2023 bestående af tre afdelinger med ansvar for hhv. inspektioner, intern revision samt planlægning, rapportering og overholdelse for at gøre det muligt for EU-Udenrigstjenesten at opnå større ansvarlighed, bedre ledelse og bedre overvågning af aktiviteter; glæder sig over, at der også blev oprettet en bestyrelse for virksomhedsledelse for at sikre sammenhæng i spørgsmål vedrørende virksomhedsledelse i EU-Udenrigstjenesten; bemærker endvidere, at EU-Udenrigstjenesten oprettede Forvaltningsdirektoratet for Fred, Sikkerhed og Forsvar, Direktoratet for Fred, Partnerskab og Krisestyring og to nye afdelinger, som arbejder med "hybride trusler og cybersikkerhed" og "maritim sikkerhed" for at støtte Unionens arbejde på sikkerheds- og forsvarsområdet bedre;

18.bemærker, at Tjenesten for Virksomhedsledelse i 2023 gennemførte en kvalitetskontrol af ledelsesprocesser og -politikker; glæder sig over, at EU-Udenrigstjenesten som led i denne proces ajourførte revisionsopfølgningsudvalgets charter og reviderede sin interne kontrolramme, sin årlige forvaltningsplan og sin risikostyringsramme;

19.bemærker, at der i overensstemmelse med EU-Udenrigstjenestens revisionsplan for 2023 blev afsluttet tre revisioner i 2023, nemlig en revision af forvaltningen af registret over undtagelser og manglende overholdelse og to revisioner af forvaltningen af lokalansattes lønninger og rekrutteringen og forvaltningen af lokalansatte og tilsvarende lokalt personale; bemærker endvidere med stor bekymring, at der på grund af en organisatorisk omstrukturering og dertil hørende personaleudskiftning i den interne revisionsfunktion ikke kunne iværksættes en planlagt revision af sikkerheden i 2023, og at en sådan revision vil blive revurderet inden for rammerne af udarbejdelsen af den flerårige strategiske interne revisionsplan for 2025-2027; understreger betydningen af at gennemføre interne revisioner omhyggeligt og regelmæssigt; beklager dybt, at 4 kritiske og 49 meget vigtige revisionsanbefalinger vedrørende afsluttede revisioner fortsat var udestående i 2023; anmoder om, at Parlamentet underrettes om gennemførelsen af anbefalingerne;

20.bemærker, at Revisionsretten i december 2023 vedtog sin endelige beretning efter dens revision af EU-Udenrigstjenestens koordinerende rolle, som havde til formål at vurdere, om koordinationen – navnlig med hensyn til informationsstyring, personale og rapportering, både internt og med Kommissionen og Rådet – var effektiv; bemærker, at nogle af revisionsanbefalingerne i 2023 allerede var omfattet af igangværende initiativer, eksempelvis fremsendelsen af opgavebeskrivelser til de nyudnævnte ambassadører, inden de påbegynder deres hverv, og de bestræbelser, som EU-Udenrigstjenesten siden 2019 har gjort sig for at gennemføre sin informationsstyringsstrategi; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at gennemføre anbefalingerne i Revisionsrettens beretning fuldt ud for at afhjælpe de konstaterede svagheder i informationsforvaltningen, både i hovedkvarteret og i EU-delegationerne i ikke-EU-lande samt i næstformandens/den højtstående repræsentants kabinet; anmoder om, at Parlamentet holdes underrettet om opfølgningen på Revisionsrettens anbefalinger;

21.bemærker på grundlag af de 26 inspektioner, der blev gennemført på delegationerne i 2023, at sikkerhed, bygninger og administrative byrder blev udpeget som de vigtigste udfordringer for delegationerne; bemærker, at EU-Udenrigstjenesten har indført foranstaltninger til styring af sikkerhedsrisici i delegationerne baseret på internationale standarder og bedste praksis; bemærker, at EU-Udenrigstjenestens inspektionstjeneste i 2023 fremsatte fem kritiske anbefalinger, som alle vedrørte forvaltningen af tre delegationer; bemærker, at anbefalingerne i alle tilfælde blev imødekommet gennem øget tilsyn og støtte fra EU-Udenrigstjenestens hovedkvarter; glæder sig over den værktøjskasse, som EU-Udenrigstjenesten har udviklet til at reagere på situationer, der vedrører den interne forvaltning;

22.bemærker, at tre EU-delegationer (Den Centralafrikanske Republik, Sierra Leone og Syrien) i 2023 fremsatte forbehold i deres revisionserklæringer, primært vedrørende aktionsbudgetposter, der forvaltes af Kommissionen; fremhæver, at disse forbehold ikke havde nogen væsentlig finansiel indvirkning på det administrative budget under EU-Udenrigstjenestens ansvar;

23.opfordrer EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til at samarbejde tæt med Europa-Parlamentets Forbindelseskontor i Washington D.C. og EU-delegationen i USA om at identificere, finansiere og gennemføre initiativer, der har til formål at styrke de transatlantiske forbindelser, herunder udvekslingsprogrammer for fagfolk, der arbejder i offentlige institutioner i både EU og USA;

24.opfordrer EU-Udenrigstjenesten og EU-delegationerne til at intensivere overvågningen af demokratiets tilstand i forskellige lande og øge den logistiske og teknologiske støtte til menneskerettighedsforkæmpere og mennesker, der tilhører oprindelige folk, med særligt fokus på kvinder;

25.minder om, at det er helt afgørende at styrke vores støtte til menneskerettigheder, demokrati og udvikling i tredjelande yderligere gennem NDICI - et globalt Europa, da en verden bestående af demokratier er en mere sikker verden; understreger, at ressourcerne til EU's digitale diplomati bør forøges yderligere i betragtning af den aktuelle situation med hurtige teknologiske fremskridt og geopolitisk konkurrence; fastholder, at "grønt diplomati" og den grønne omstilling, som er en af Unionens prioriteter, bør styrkes over for tredjelande gennem Unionens optræden udadtil; understreger nødvendigheden af, at EU-Udenrigstjenesten spiller en central rolle med hensyn til at fremme fred og stabilitet i Mellemøsten, øger finansieringen for at sikre humanitær bistand i Libanon, Gaza og Syrien og styrker overvågningen af menneskerettighederne; henleder opmærksomheden på den finansielle støtte til EU-Udenrigstjenestens delegationer, der er placeret i Mellemøsten, Golfstaterne og Afrika, for at sikre, at de fortsat kan gennemføre Unionens eksterne foranstaltninger i regionen;

26.bemærker, at der i Revisionsrettens særberetning 14/2023 blev konstateret mangler i de metoder, som Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten anvender til tildeling af midler til partnerlande, og i overvågningsrammens organisering, og det blev anbefalet, at Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten navnlig forbedrer metoden til tildeling af midler og vurderingen af virkningen af Unionens støtte, fokuserer programmeringsprocessens anvendelsesområde samt forenkler og gør konsekvent brug af indikatorerne i de flerårige vejledende programmer;

27.glæder sig over udnævnelsen af EU's første særlige repræsentant for Golfregionen;

28.understreger, at de seneste begivenheder – navnlig Ruslands omfattende invasion af Ukraine og dets fjendtlige forsøg på at påvirke demokratiske processer i Europa samt den tiltagende ustabilitet i Mellemøsten – har sat Unionens udenrigspolitik og gennemførelsen heraf øverst blandt medlemsstaternes og institutionernes bekymringer; understreger den centrale rolle, som EU-Udenrigstjenesten og dens delegationer spiller i forbindelse med gennemførelsen af Unionens udenrigspolitik og i bekæmpelsen af udenlandsk informationsmanipulation og indblanding (FIMI); fremhæver EU-Udenrigstjenestens betydning for Unionens forbindelser med de 25-30 millioner EU-borgere, der bor uden for Unionen; anerkender, at EU-Udenrigstjenestens budget, som allerede er strukturelt underfinansieret, blev uforholdsmæssigt hårdt ramt i forhold til andre EU-institutioners af de højere inflationsrater og den efterfølgende energikrise som følge af Ruslands angrebskrig i Ukraine, og er bekymret over disse negative konsekvenser for EU-Udenrigstjenesten og EU-institutionernes resultater og den manglende indsats for at rette op på den nuværende budgetsituation, som i alvorlig grad kan påvirke Unionens forbindelser med tredjelande;

29.glæder sig over den urokkelige støtte til Ukraine, herunder gennem EU's civile rådgivende mission (EUAM Ukraine) og uddannelsen af ukrainske soldater under EU's militære bistandsmission (EUMAM);

30.understreger, at Unionen skal øge finansieringen for at styrke den særlige budgetpost inden for Unionens udenrigspolitiske foranstaltninger, der er forbeholdt ligestilling mellem kønnene og dagsordenen for kvinder, fred og sikkerhed (WPS-dagsordenen), med henblik på at sikre konsekvent finansiering til initiativer, der fremmer kønsorienteret lederskab, beskytter kvinders rettigheder og bekæmper seksuel og kønsbaseret vold i konflikt- og postkonfliktsituationer; understreger, at en sådan finansiering er afgørende for at støtte lokale civilsamfundsorganisationer, yde støtte med fokus på overlevende og integrere kønsperspektiver i Unionens diplomatiske og sikkerhedsmæssige tiltag;

31.understreger, at kønshandlingsplan III foreskriver, at 85 % af nye EU-tiltag skal bidrage til ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders og pigers indflydelse og status; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at fremskynde fremskridtene hen imod målene i kønshandlingsplan III ved i sit daglige arbejde at fokusere meningsfuldt på de centrale indsatsområder i kønshandlingsplan III, herunder afskaffelse af kønsbaseret vold, fremme af seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, økonomiske og sociale rettigheder og styrkelse af kvinders indflydelse og status, lige deltagelse og lederskab; bemærker, at kønshandlingsplan III udløber i 2027, og opfordrer med henblik herpå indtrængende EU-Udenrigstjenesten til at udvikle en mere ambitiøs kønshandlingsplan IV, der vil sikre en stærkere forbindelse mellem kvinders rettigheder og styrkelse af kvinders indflydelse og status og Unionens udenrigs- og sikkerhedspolitik, og som er klar til gennemførelse fra 2028;

32.fremhæver børns ekstremt sårbare situation i verden, navnlig i forbindelse med væbnede konflikter; giver udtryk for alvorlig bekymring for de titusindvis af børn, der var berørt af væbnede konflikter over hele verden, og som blev udsat for afskyelige overgreb og krænkelser af deres mest grundlæggende rettigheder i 2023; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at sætte børns rettigheder i centrum for sin indsats;

33.minder om den alvorlige situation for så vidt angår kvinders rettigheder og LGBTQI+-personers rettigheder i mange dele af verden; understreger det presserende behov for at beskytte disse rettigheder bedre; fremhæver EU-Udenrigstjenestens centrale rolle med hensyn til at fremme menneskerettighederne i hele verden; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at øge sin indsats i den henseende;

34.anser valgobservationsmission for at være et praktisk og effektivt udenrigspolitisk instrument, der fortsat er centralt for Unionens demokratistøttepolitikker og -strategier; opfordrer Unionen til at sikre tilstrækkelige midler til EU's valgobservationsmissioner med henblik på også at udvide dem til valg i kandidat- og nabolande;

35.bemærker, at besættelsesgraden for stillingsfortegnelsen ved udgangen af 2023 var på 96,7 %; bemærker, at EU-Udenrigstjenesten havde i alt 2 812 ansatte, heraf 1 245 tjenestemænd, 450 midlertidigt ansatte, 603 kontraktansatte og 514 udstationerede nationale eksperter; bemærker, at 62,5 % af det samlede antal tjenestemænd og midlertidigt ansatte, der var ansat af EU-Udenrigstjenesten enten i hovedkvarteret eller på delegationerne, var administratorer, 32,8 % var assistenter, og 4,8 % var sekretærer;

36.bemærker, at i alt 5 252 personer arbejdede i EU-Udenrigstjenesten ved udgangen af 2023 og enten var ansat direkte af EU-Udenrigstjenesten eller gennem eksterne kontrahenter, og at 46,2 % af dem arbejdede i EU-Udenrigstjenestens hovedkvarter og 53,8 % på delegationerne; bemærker, at 46,5 % af det samlede antal personer, der arbejdede i EU-Udenrigstjenesten, var ikkevedtægtsomfattet personale eller eksterne kontrahenter; bemærker, at det største antal eksterne medarbejdere, der er ansat af en ekstern kontrahent, men arbejder i EU-Udenrigstjenestens lokaler, leverer tjenester inden for områderne informationsteknologi, sikkerhed og sundhedspleje;

37.bemærker, at EU-Udenrigstjenesten i 2023 fik 36 fuldtidsækvivalenter af budgetmyndigheden, heraf 31 kontraktansatte og fem udstationerede nationale eksperter, der var genstand for omkostningsdeling; bemærker, at de ekstra ressourcer blev afsat til krisestyringsfunktioner, til gennemførelsen af det strategiske kompas og til andre af EU-Udenrigstjenestens prioriteter; bemærker, at EU-Udenrigstjenesten ved udgangen af 2023 fik yderligere 20 udstationerede nationale eksperter til Den Militære Planlægnings- og Gennemførelseskapacitets strukturer, til hvilke der ikke var tilknyttet nogen omkostninger;

38.bemærker, at EU-Udenrigstjenestens vedtægtsomfattede personale ved udgangen af 2023 omfattede 52,7 % mænd og 47,3 % kvinder, hvilket afspejler en lille stigning i kvinders repræsentation i forhold til 2022, hvor 46,8 % af personalet var kvinder; glæder sig over de beskedne fremskridt med hensyn til kønsbalance i den øverste ledelse, hvor kvinders repræsentation steg fra 6,3 % i 2022 til 7,6 % i 2023, og på mellemlederniveau, hvor den steg fra 30,1 % i 2022 til 30,4 % i 2023; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at intensivere bestræbelserne på at opnå en mere omfattende og synlig kønsbalance på alle niveauer i organisationen;

39.glæder sig over næstformanden/den højtstående repræsentant og Kommissionens offentliggørelse af midtvejsrapporten om gennemførelsen af EU's kønshandlingsplan (GAP III) ved udgangen af 2023 samt beslutningen om at forlænge tidsplanen til 2027 for at tilpasse den til den flerårige finansielle ramme (FFR); anerkender betydningen af kønshandlingsplan III med hensyn til at fremme ligestilling mellem kønnene som en strategisk prioritet i Unionens optræden udadtil og styrke dens rolle på dette område; glæder sig over tilrettelæggelsen af de første lederkurser i kønsorienteret lederskab for topledere i slutningen af 2023, som var tilrettelagt af teamet under ambassadøren for køn og mangfoldighed;

40.glæder sig over EU-Udenrigstjenestens første rapport om FIMI-aktiviteter (informationsmanipulation og indblanding fra eksterne aktører) rettet mod LGBTIQA+-personer, som har til formål at øge forståelsen af FIMI-taktikker og fremme samarbejdet, herunder med ENISA, for at beskytte LGBTIQA+- samfundet; giver udtryk for bekymring over situationen med hensyn til LGBTIQ+-rettigheder på verdensplan og den tiltagende modstand i udviklingslandene mod ligestilling mellem kønnene, kvinders rettigheder og seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder; opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at sætte ind over for disse tilbageslag og prioritere målrettet støtte til civilsamfundsorganisationer, der slår til lyd for disse rettigheder;

41.bemærker, at næstformanden/den højtstående repræsentant i sin afgørelse, som blev vedtaget i juli 2023, præciserede, at den maksimale varighed af EU-Udenrigstjenestens ansættelse af midlertidigt ansatte og kontraktansatte var otte år inden for en referenceperiode på 13 år eller, under ekstraordinære omstændigheder og i tjenestens interesse, 10 år inden for en referenceperiode på 15 år, og at der minimum skulle være to år imellem på hinanden følgende ansættelser for midlertidigt ansatte udstationeret fra medlemsstaternes nationale diplomatiske tjenester fra afslutningen af deres seneste kontrakt;

42.bemærker, at 863 ud af de 1695 tjenestemænd og midlertidigt ansatte ved udgangen af 2023 var mænd (51 %) og 832 (49 %) kvinder, hvilket er en lille stigning i forhold til 2022; bemærker, at 57,4 % af kontraktansatte var kvinder, hvilket er en lille stigning i forhold til 2022; beklager imidlertid, at kvinder stadig er bemærkelsesværdigt underrepræsenteret i lederstillinger, både i hovedkvarterer og i delegationer, og overrepræsenteret i AST-stillinger; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at offentliggøre en oversigt over fordelingen mellem køn og nationalitet i mellem- og toplederstillinger; anmoder EU-Udenrigstjenesten om at gøre noget ved dette problem, idet kandidaternes kompetencer og kvalifikationer samtidig respekteres; glæder sig over, at rotationsordningen i 2023 frembød 42 lederstillinger på delegationerne og resulterede i en stigning på 12 % i antallet af kvindelige ambassadører, mens 35,50 % af ambassadørerne i 2023 var kvinder (en stigning fra 31,70 %), hvilket ikke desto mindre stadig er en underrepræsentation;

43.bemærker, at der, selv om alle medlemsstater er repræsenteret blandt EU-Udenrigstjenestens personale, stadig er betydelige ubalancer, idet Belgien er den mest overrepræsenterede medlemsstat og tegner sig for 12,1 % af EU-Udenrigstjenestens samlede personale; påpeger, at der også kan konstateres en betydelig geografisk ubalance mellem de vestlige og østlige medlemsstater; bemærker desuden, at Italien er den mest overrepræsenterede medlemsstat blandt cheferne, idet 15 % af alle lederstillinger er besat af italienere; bemærker, at der i gruppen af ​​141 EU-ambassadører er tre medlemsstater (Ungarn, Luxembourg og Malta), der ikke beklæder nogen ambassadørposter, mens de medlemsstater, der har flest ambassadører, er Frankrig med 22, Spanien og Italien med 16, Tyskland med 12 og Belgien med 10, hvilket betyder, at disse fem lande beklæder 54 % af alle ambassadørposterne; opfordrer endnu engang kraftigt EU-Udenrigstjenesten til vedblivende at sikre en sund geografisk balance i hele sin organisation og på alle niveauer; gentager også sin bekymring over kønsbalancen; bemærker, at kvinder er særligt underrepræsenteret i lederstillinger, mens de navnlig i AST-stillinger er overrepræsenteret; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at offentliggøre en oversigt over fordelingen på køn og nationalitet i mellem- og toplederstillinger; anmoder EU-Udenrigstjenesten om at gøre noget ved dette problem, idet kandidaternes kompetencer og kvalifikationer samtidig respekteres;

44.bemærker, at der i 2023 blev organiseret en større rokade af 52 lederstillinger på delegationerne; glæder sig over den indsats, EU-Udenrigstjenesten har gjort for at øge medlemsstaternes bevidsthed om behovet for at tiltrække en bred vifte af kandidater til de opslåede stillinger og indstille kvalificerede kandidater til stillingerne som EU-ambassadør;

45.bemærker med tilfredshed, at EU-Udenrigstjenesten i 2023 vedtog sin dagsorden for mangfoldighed og inklusion 2023-2025, en detaljeret handlingsplan til fremme af et sikkert og respektfuldt arbejdsmiljø og en nultolerancetilgang over for chikane; bemærker, at personalerepræsentanter, personalesammenslutninger og Det Blandede Udvalg for Lige Muligheder, som blev omdøbt til Det Blandede Udvalg om Mangfoldighed og Inklusion, blev hørt om begge dokumenter; bemærker, at handlingsplanen indeholder forebyggende foranstaltninger til bekæmpelse af chikane, såsom et obligatorisk e-læringskursus for alle medarbejdere om "anerkendelse og håndtering af chikane på arbejdspladsen" og et obligatorisk lederkursus i, hvordan man skaber et chikanefrit arbejdsmiljø; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til fortsat regelmæssigt at uddanne personale i ledende og ikkeledende stillinger i spørgsmål vedrørende mangfoldighed, lighed, inklusion og følelsen af at høre til;

46.bemærker med bekymring, at EU-Udenrigstjenesten i 2023 modtog tre anmodninger om bistand i forbindelse med påstande om psykisk chikane, der involverede to tjenestemænd, hvilket førte til to administrative undersøgelser, hvoraf den ene stadig er i gang, og den anden blev afsluttet med en disciplinær sanktion; bemærker, at EU-Udenrigstjenestens mæglingstjeneste under den uformelle procedure behandlede 28 sager vedrørende påstande om psykisk chikane og 10 sager om seksuel chikane, og at de fortrolige rådgivere behandlede 21 sager med påstande om psykisk chikane og 6 sager om seksuel chikane i 2023; bemærker, at EU-Udenrigstjenesten i 2023 udarbejdede en afgørelse om bekæmpelse af chikane af lokalansatte på delegationerne, som blev vedtaget i juni 2024; anerkender EU-Udenrigstjenestens bestræbelser på at styrke sine politikker til bekæmpelse af chikane, herunder indførelsen af obligatoriske e-læringsmoduler for at øge bevidstheden og oprettelsen af en "Istanbulkonventionstaskforce", der har til formål at indkredse foranstaltninger til at sikre en tryggere arbejdsplads for alle; giver imidlertid udtryk for alvorlig bekymring over det vedvarende høje antal sager om chikane; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at gennemføre stærkere forebyggelse, støtte til ofre og strenge disciplinære foranstaltninger for at sikre nultolerance over for chikane og et trygt arbejdsmiljø;

47.bemærker, at EU-Udenrigstjenesten i 2023 traf en række foranstaltninger for at sikre sine medarbejderes fysiske og mentale trivsel, herunder et systematisk sundhedstjek af alle medarbejdere, inden de bliver udstationeret på en delegation, psykologisk støtte og bevidstgørelsestiltag; bemærker, at der i oktober 2023 blev vedtaget to afgørelser om arbejdstid og fleksible arbejdsordninger, hvorefter flekstid blev standardarbejdstidsordningen i EU-Udenrigstjenestens hovedkvarter og på delegationerne for alt personale, undtagen chefer; bemærker endvidere, at afgørelserne tillader telearbejde i op til to dage om ugen i EU-Udenrigstjenestens hovedkvarter, en dag om ugen i delegationerne samt 10 dage om året væk fra tjenestestedet for alle; bemærker, at ekstraordinært telearbejde i en længere periode har været muligt i tilfælde af kriser, af helbredsmæssige eller andre bydende nødvendige årsager;

48.er bekymret over, at antallet af EU-Udenrigstjenestens medarbejdere på langtidssygeorlov i mere end 50 dage steg fra 111 medarbejdere i 2022 til 171 medarbejdere i 2023 svarende til en stigning på 54 %; bemærker, at lægetjenesten gennemførte en række foranstaltninger for at forebygge risikoen for udbrændthed, såsom ansættelse af en psykiater i december 2023 og en mere systematisk opfølgning på sygeorlov fra lægetjenestens side, psykologisk støtte og vejledning til både medarbejdere og chefer, oplysningsaktiviteter og oprettelse af et netværk af personer, der yder førstehjælp inden for mental sundhed; understreger nødvendigheden af, at ledere tilsikrer en retfærdig opgavefordeling og gennemfører vejledning og fleksible arbejdsordninger; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at anlægge en proaktiv tilgang til forebyggelse af langvarig sygdom og udbrændthed og prioritere personalets mentale trivsel gennem effektive støtteforanstaltninger;

49.noterer sig, at antallet af praktikanter blev reduceret på grund af budgetmæssige begrænsninger; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at fremlægge oplysninger om arbejdsvilkårene og aflønningen af praktikanter i hovedkvarteret og delegationerne;

50.bemærker, at EU-Udenrigstjenesten i 2023 forbedrede sine etiske rammer ved at udstede nye instrukser om at forbyde eller begrænse tjenesterejser, hvor udgifterne helt eller delvist betales af eksterne kilder, for at undgå risici for interessekonflikter og ved at sende en påmindelse om etisk adfærd til alle medarbejdere; bemærker, at EU-Udenrigstjenesten også havde fokus på at tilrettelægge specifikke uddannelseskurser om etik, interessekonflikter, intern kontrol og bekæmpelse af svig rettet mod og tilpasset forskellige målgrupper i EU-Udenrigstjenestens hovedkvarter og på delegationerne; bemærker endvidere, at de 16 "principper for professionel adfærd", der blev vedtaget i 2022, fortsat blev udleveret til nye medarbejdere og fremmet bredt, navnlig under kurserne "Etik og integritet" og "Politik for bekæmpelse af chikane"; anmoder om, at EU-Udenrigstjenesten holder Parlamentet underrettet om enhver yderligere udvikling af dens etiske rammer; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at sørge for regelmæssig obligatorisk uddannelse i etik, herunder etisk anvendelse af AI, og ansvarlighed;

51.glæder sig over, at EU-Udenrigstjenesten i oktober 2023 vedtog en ny strategi for bekæmpelse af svig, som gælder for alt personale i EU-Udenrigstjenestens hovedkvarter og på delegationerne, og som var resultatet af en grundig gennemgang af risici i relation til svig og formelt blev godkendt af OLAF; glæder sig over, at EU-Udenrigstjenesten gjorde en særlig indsats inden for uddannelse og vejledning af personalet, navnlig gennem den celle for bekæmpelse af svig, der blev oprettet i december 2022; bemærker, at EU-Udenrigstjenestens medarbejdere, der er udstationeret på EU-delegationerne, deltog aktivt i en række workshopper og seminarer om opmærksomhed på og forebyggelse af svig, at medarbejdere, der for nylig var blevet udpeget til en stilling i en EU-delegation, systematisk modtog uddannelse i disse emner, inden de tiltrådte deres stillinger, og at intranetsiden vedrørende bekæmpelse af svig blev yderligere moderniseret med henblik på at lette indberetning af mulige tilfælde af svig og tilvejebringe en bredere vifte af muligheder for uddannelse i bekæmpelse af svig; anmoder EU-Udenrigstjenesten om at gennemføre obligatoriske regelmæssige kurser i bevidstgørelse om og forebyggelse af svig for alt personale;

52.bemærker, at EU-Udenrigstjenesten ikke modtog nogen indberetninger om whistleblowersager i 2023; bemærker med tilfredshed, at EU-Udenrigstjenesten i 2023 begyndte at udvikle en særlig politik for beskyttelse af whistleblowere i overensstemmelse med den nye strategi for bekæmpelse af svig; anmoder om, at Parlamentet holdes underrettet om vedtagelsen heraf, som er planlagt til 2025, og dens gennemførelse i hele tjenesten;

53.bemærker, at EU-Udenrigstjenesten i 2023 modtog fem erklæringer om interessekonflikter, som blev håndteret i overensstemmelse med de gældende regler; bemærker, at den ved subdelegation bemyndigede anvisningsberettigede i en sag, som vedrørte et medlem af et evalueringsudvalg i forbindelse med en udbudsprocedure, konkluderede, at der var en potentiel interessekonflikt, og fritog medarbejderen fra hvervet som medlem af evalueringsudvalget;

54.bemærker med bekymring, at OLAF indledte otte undersøgelser i 2023, som stadig er i gang, vedrørende potentielle tjenesteforseelser i forbindelse med udbudsprocedurer og gennemførelse af kontrakter, tilskudsaftaler eller potentielle uregelmæssigheder i forbindelse med HR-anliggender; bemærker, at de åbne sager i 2023 vedrørte tjenestemænd, midlertidigt ansatte og lokalansatte både i EU-Udenrigstjenestens hovedkvarter og i delegationer; anmoder om, at Parlamentet holdes underrettet om opfølgningen på disse undersøgelser; bemærker, at otte ældre sager, der involverede tidligere og nuværende medarbejdere, blev afsluttet med henstillinger om at træffe yderligere foranstaltninger i fem sager; bemærker, at EU-Udenrigstjenesten er i regelmæssig kontakt med OLAF gennem sin celle for bekæmpelse af svig og sikrer rettidig opfølgning på OLAF's henstillinger; anmoder om, at Parlamentet holdes underrettet om gennemførelsen af henstillingerne;

55.bemærker, at EU-Udenrigstjenesten i 2023 behandlede ti anmodninger fra Ombudsmanden, hvoraf ni vedrørte administrative sagsakter, og en vedrørte en anmodning om aktindsigt; bemærker, at Ombudsmanden ikke fandt nogen tilfælde af fejl eller forsømmelser eller delvise fejl eller forsømmelser og ikke fremsatte nogen henstilling til EU-Udenrigstjenesten;

56. noterer sig alle aktiviteter, der er iværksat for at øge bevidstheden om eksterne aktiviteter; minder om Parlamentets anmodning om, at der vedtages selvstændige gennemførelsesbestemmelser om eksterne aktiviteter og opgaver med henblik på at beskytte Unionens image og omdømme, navnlig for så vidt angår delegationschefer;

57.bemærker, at næstformanden/den højtstående repræsentant i sin egenskab af næstformand for Kommissionen er bundet af reglerne for åbenhedsregistret; understreger, at EU-Udenrigstjenesten, selv om den ikke er en institution som omhandlet i artikel 13 i TEU og ikke spiller en direkte rolle i forbindelse med EU-retten, ikke desto mindre spiller en vigtig rolle i forbindelse med EU-retten, når det kommer til afgørelser om sanktioner og forhandling af internationale handelsaftaler, som har betydelige lovgivningsmæssige konsekvenser; bemærker, at det ville være af stor relevans for EU-Udenrigstjenesten at vedtage gennemsigtighedsforanstaltninger, underrette åbenhedsregistrets bestyrelse herom og tilslutte sig registret; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at offentliggøre alle møder med alle former for lobbyorganisationer, herunder EU-delegationschefers møder, med henblik på at forbedre gennemsigtigheden; anmoder om, at Parlamentet holdes underrettet om ethvert nyt initiativ, som EU-Udenrigstjenesten tager for at forbedre gennemsigtigheden; gør på ny opmærksom på betydningen af yderligere at styrke den demokratiske kontrol med Unionen og af at opretholde høje standarder for ansvarlighed og gennemsigtighed i samarbejdet med civilsamfundsorganisationer; anmoder EU-delegationerne om at sikre, at EU-midler, der tildeles civilsamfundsorganisationer og arbejdsmarkedsparter i tredjelande, anvendes i overensstemmelse med Unionens værdier, politikker og finansielle regler;

58.opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten til at tilslutte sig EU's åbenhedsregister for at bringe sin praksis i overensstemmelse med Parlamentets og Kommissionens og sikre fuld offentliggørelse af lobbyaktiviteter og finansielle interesser i forbindelse med forsvar og diplomatiske anliggender;

59.bemærker, at udgifterne til IT-projekter, -udstyr og cybersikkerhed steg fra 19,7 mio. EUR i 2022 til 29,9 mio. EUR i 2023 svarende til en stigning på 52 %; bemærker, at EU-Udenrigstjenesten i 2023 iværksatte vigtige digitaliseringsprojekter såsom sin samarbejdsplatform "HIVE" for alle brugere i hovedkvarteret og på delegationerne og anvendte sit Corporate Classified Communications and Information System (EC3IS) i EU-Udenrigstjenestens hovedkvarter, inden det gradvist blev udrullet til følsomme delegationer og sammenkoblet med de tilsvarende systemer i Kommissionen og i Rådet;

60.bemærker, at EU-Udenrigstjenesten i 2023 begyndte at hoste og kontrollere et AI-miljø, således at der kunne indføres en komplet AI-forvaltningsmodel; bemærker, at dette tekniske skridt dannede grundlag for vedtagelsen af retningslinjer for anvendelsen af generativ AI og af en AI-strategi i 2024 samt gennemførelse af "proofs of concept"; anmoder om, at Parlamentet holdes underrettet om udviklingen af AI-strategien;

61.bemærker, at EU-Udenrigstjenesten som led i gennemførelsen af det strategiske kompas for sikkerhed og forsvar, der blev vedtaget i 2022, var involveret i vedtagelsen af vigtige politikdokumenter og værktøjskasser vedrørende bl.a. cyberforsvar, cyberdiplomati, hybride trusler og udenlandsk indblanding og informationsmanipulation; bemærker, at EU-Udenrigstjenesten internt fortsatte med at forbedre sin cybersikkerhedskapacitet gennem rekruttering af specialiseret personale og med at levere cyberoplysningsaktiviteter til forskellige målgrupper, herunder sikkerhedsstyringsteamet, medlemmer af delegationerne, nyansatte og ledere; anmoder om, at EU-Udenrigstjenesten sørger for regelmæssig obligatorisk uddannelse i cybersikkerhed for alt personale; opfordrer endvidere til øget EU-støtte til Moldova til bekæmpelse af desinformation, hybride trusler og cyberangreb; opfordrer EU-delegationen i Moldova til at øge sine bestræbelser på at fremme en mere proaktiv og effektiv kommunikationsstrategi vedrørende det europæiske perspektiv, herunder opsøgende arbejde på russisk;

62.glæder sig over oprettelsen af EU's partnerskabsmission i Moldova (EUPM Moldova); fremhæver EUPM Moldovas afgørende rolle og opfordrer EU og dets medlemsstater til at forlænge missionens mandat efter maj 2025 og samtidig øge ressourcerne for at forbedre dens effektivitet;

63.bemærker med bekymring, at EU-Udenrigstjenesten i 2023 registrerede over 29 623 cybervarslinger ved hjælp af systemet "Security Incident and Event Monitoring" (SIEM), hvoraf 92 hændelser blev bekræftet som cyberangreb; bemærker, at fire cyberangreb havde en indvirkning på EU-Udenrigstjenestens operationer, og at kun ét havde betydelige konsekvenser; advarer om, at EU-Udenrigstjenesten er et meget sandsynligt mål for aktører med tilstrækkelige ressourcer, herunder dem, der sponsoreres af udenlandske stater og forsøger at forstyrre EU-institutionerne; bemærker, at EU-Udenrigstjenestens sikkerhedsoperationscenter (SOC) er en central aktør i håndteringen af trusselsovervågning i realtid og indkredsning af sårbarheder i systemerne; anmoder EU-Udenrigstjenesten om fortsat at tænke på behovet for cyberdisciplin og cyberbevidsthed blandt brugerne som centrale elementer i dens rammer for cybersikkerhed; understreger vigtigheden af, at EU-Udenrigstjenesten fortsat prioriterer cybersikkerhed og imødegåelse af hybride trusler og samtidig arbejder tæt sammen med andre EU-institutioner og medlemsstater om at indkredse og imødegå sådanne trusler;

64.bemærker, at EU-Udenrigstjenesten fulgte op på én undersøgelse foretaget af Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse i 2023 efter en anmodning fra en ansat vedrørende offentliggørelse af vedkommendes personoplysninger i EU's onlineregister; bemærker, at en sag, der har verseret siden 2018, blev behandlet i 2023 og afsluttet i 2024 med et positivt udfald for EU-Udenrigstjenesten; noterer sig de bevidstgørelsesaktiviteter og den vejledning, som EU-Udenrigstjenesten har udsendt for at sikre lige vilkår inden for databeskyttelse i hele sit netværk, navnlig den fælles vejledning om anvendelsen af tredjeparters AI-værktøjer, af hensyn til både databeskyttelse og cybersikkerhed;

65.bemærker, at bekæmpelsen af informationsmanipulation og indblanding fra eksterne aktører (FIMI) fortsat var en prioritet for EU-Udenrigstjenesten i 2023; glæder sig over, at FIMI-værktøjskassen blev godkendt af Det Europæiske Råd i december 2023 med udgangspunkt i søjlerne situationsbevidsthed, resiliensopbygning, forstyrrelser og diplomatiske reaktioner; bemærker, at EU-Udenrigstjenesten i 2023 øgede sin analytiske kapacitet til at indsamle dokumentation for informationsmanipulation og indblanding fra eksterne aktører og opbygge reaktioner på det stigende antal hændelser og trusler, navnlig i tiden op til valget til Europa-Parlamentet i 2024; bemærker, at EU-Udenrigstjenesten også iværksatte nye flagskibsprojekter for at øge bevidstheden om og bekæmpe russisk desinformation, f.eks. initiativet EUvsDisinfo, som nåede ud til ca. 20,3 millioner mennesker i 2023, og for at skabe bæredygtige partnerskaber med henblik på at bekæmpe informationsmanipulation og indblanding fra eksterne aktører på globalt plan; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til sammen med Kommissionen at afsætte tilstrækkelige ressourcer til effektivt at bekæmpe informationsmanipulation og indblanding fra eksterne aktører; støtter den bebudede etablering af et "europæisk demokratiskjold", der skal opdage, spore og slette vildledende onlineindhold og dermed styrke Unionens evne til at modvirke informationsmanipulation og indblanding fra eksterne aktører og øge dets støtte til beskyttelse af demokratier i tredjelande, navnlig i Unionens naboskabsområde; opfordrer EU-Udenrigstjenesten og EU-delegationer i tredjelande til yderligere at styrke deres respektive kapacitet til at bekæmpe og modvirke desinformation og propaganda vedrørende Unionens fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at optrappe sin indsats for at sætte borgere fra hele Unionen i stand til at bekæmpe informationsmanipulation og indblanding fra eksterne aktører;

66.bemærker, at budgetpost 3003 for bygninger og dermed forbundne omkostninger i løbet af 2023 blev styrket med 19 mio. EUR, men at vigtige vedligeholdelsesarbejder ikke desto mindre blev udskudt; er dybt bekymret over, at akkumuleringen af vedligeholdelses- og sikkerhedsbehov udgør betydelige udfordringer for EU-Udenrigstjenesten med hensyn til, hvordan delegationernes netværk kan fungere sikkert og effektivt, og omsorgspligten over for delegationernes personale kan sikres; anmoder EU-Udenrigstjenesten om at udarbejde flerårige beredskabsplaner for bygningers vedligeholdelse og sikkerhed;

67.bemærker, at EU-Udenrigstjenesten benytter og forvalter fast ejendom, der omfatter ca. 87 618 m² i EU-Udenrigstjenestens hovedkvarter og 379 300 m² rundt om i verden med 174 kontorbygninger og 152 ambassadørboliger; bemærker, at EU-Udenrigstjenesten i 2023 forelagde et arbejdsdokument, som skitserede dens indkøbspolitik over for budgetmyndigheden, som i øjeblikket ligger på 22 % af kontorbygningerne og 20 % af ambassadørboligerne, således at der opnås mest mulig værdi for pengene;

68.bemærker, at politikken for køb af fast ejendom til EU-delegationerne fra april 2023 og arbejdsdokumentet om EU-Udenrigstjenestens ejendomspolitik for 2024 har til formål at opnå den mest fordelagtige løsning for Unionens budget på lang sigt; fremhæver, at ingen af disse dokumenter indeholder nogen idéer om at reducere antallet af delegationer eller oprette regionale centre; opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten til at holde Parlamentet underrettet om eventuelle fremtidige udviklinger i den retning;

69.opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at opretholde sit vigtige netværk af delegationer rundt om i verden med tilstrækkeligt personale for at forbedre sin evne til at række ud til tredjelande;

70.bemærker med bekymring, at disse budgetmæssige begrænsninger kunne føre til uforholdsmæssigt mange nedlukninger af EU-ambassader og udsættelse af sikkerhedsinstallationer på en række EU-delegationer, hvilket hæmmer EU-Udenrigstjenestens evne til at opfylde sit mandat og forsvare Unionens værdier og behørigt sikre omsorgspligten for alt personale i delegationerne; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at yde tilstrækkelig finansiering til EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til at sikre, at Unionen bibeholder sit netværk af delegationer uberørt som et signal om dets globale engagement;

71.bemærker, at EU-Udenrigstjenesten siden 2020 har udviklet sin kontorforvaltningspolitik i retning af samarbejdsorienterede og fleksible kontorkoncepter såvel i sit hovedkvarter som på delegationerne; bemærker, at EU-Udenrigstjenesten begyndte at renovere Schuman-bygningskomplekset, begyndende med 6. og 7. etage, med henblik på at opnå en mere effektiv udnyttelse af kontorarealet; bemærker endvidere, at EU-Udenrigstjenestens kriseberedskabscenter i Schuman-bygningen blev færdiggjort i 2023; bemærker, at konceptet med flerpersonerskontorer på delegationerne blev gennemført i seks delegationers nye lokaliteter;

72.glæder sig over, at EU-Udenrigstjenesten har fokus på at sikre, at dens bygninger er tilgængelige for personer med handicap og nedsat mobilitet; bemærker, at Belmont-bygningen i Bruxelles allerede opfylder de retlige krav til barrierefrie bygninger, og at renoveringen af NEO-bygningskomplekset også imødekommer de behov, som brugere med handicap og nedsat mobilitet har; glæder sig over, at der i EU-Udenrigstjenestens udvælgelsesprocedurer for delegationer regnes med barrierefri konstruktion som et centralt udvælgelseskriterium for nye kontorbygninger;

73.glæder sig over, at EU-Udenrigstjenesten i 2023 fortsatte med at gennemføre ordningen for miljøledelse og miljørevision (EMAS/EMS), navnlig ved at nedsætte et miljøstyringsudvalg og ved at vedtage en miljøpolitik og en relevant kommunikationsstrategi, som fremhæver EU-Udenrigstjenestens engagement i miljømæssig bæredygtighed inden for ejendomsforvaltning; bemærker, at EMAS-styringsudvalget arbejdede på nye mål i 2023, som har til formål at reducere EU-Udenrigstjenestens CO2-fodaftryk yderligere senest i 2030; bemærker, at de godkendte foranstaltninger omfatter en reduktion af anvendelsen af naturgas med 35 %, en halvering af brugen af papir og vand og af affaldsproduktionen, en stigning i andelen af kort- til mellemdistanceflyvninger i forbindelse med tjenesterejser på økonomiklasse og en bedre anvendelse af grønne offentlige indkøb;

74.glæder sig over, at EU-Udenrigstjenesten begyndte at indføre bæredygtighedsklausuler i de nye samplaceringsaftaler, som omfatter både obligatoriske foranstaltninger og frivillig praksis; bemærker for så vidt angår de allerede gældende samplaceringsaftaler, at disse aftaler i stedet for at indeholde udtrykkelige klausuler om miljømæssig bæredygtighed nævner som et overordnet princip, at alle samhusede partnere overholder de procedurer og den praksis, der finder anvendelse i den lokale kontekst i EU's kontorlokaler;

75.bemærker, at EU-Udenrigstjenesten i 2023 fortsatte arbejdet med at gennemføre en politik for grønnere pendling og mere bæredygtige rejser for personalet, som førte til vedtagelsen af vigtige tiltag i 2024 såsom forhøjelsen af godtgørelsessatsen for abonnementer på offentlig transport til 90 % for alt personale, der giver afkald på adgangen til parkering, og målet om, at mindst 60 % af de kilometer, der tilbagelægges med fly under tjenesterejser, bør være på økonomiklasse;

76.understreger betydningen af et stærkt politisk engagement, bilateral indflydelse, offentligt og kulturelt diplomati for at fremme Unionens værdier og bekæmpe desinformation; understreger behovet for en robust og modstandsdygtig udenrigstjeneste med klart politisk lederskab for at håndtere de aktuelle udfordringer og sikre sammenhæng i Unionens udenrigspolitik; opfordrer indtrængende EU-delegationerne til at øge støtten til reelle demokratiske aktører og civilsamfundet på Vestbalkan og samtidig kraftigt og offentligt at fordømme illiberale og udemokratiske aktørers handlinger, der undergraver Unionens interesser, og til at sikre, at IPA III-finansiering gennemføres i overensstemmelse med Unionens mål; opfordrer EU-delegationerne i regionen til at anlægge en mere troværdig og meritbaseret tilgang med udgangspunkt i Københavnskriterierne, især med hensyn til retsstatsprincippet, demokrati og beskyttelse af menneskerettighederne, navnlig i betragtning af de begrænsede fremskridt, som visse lande på Vestbalkan har gjort;

77.glæder sig over EU-Udenrigstjenestens fremragende samarbejde med organer såsom OLAF, EPPO, Revisionsretten og EDPS, som afspejles i regelmæssige møder og udveksling af oplysninger; noterer sig indgåelsen af særlige samarbejdsordninger i juni 2024; opfordrer ikke desto mindre EU-Udenrigstjenesten til at institutionalisere et struktureret samarbejde med disse organer og sikre systematiske mekanismer til afsløring af svig i forbindelse med finansieringen af Unionens optræden udadtil, navnlig i højrisikokonfliktområder og skrøbelige stater;

78.bemærker, at Parlamentet, Rådet og EU-Udenrigstjenesten i 2023 fortsatte deres tekniske drøftelser om afløseren for den institutionelle aftale fra 2002 mellem Parlamentet og Rådet inden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik; beklager, at der blev afholdt ét eneste teknisk møde i 2023, hvorefter Rådet ikke var i stand til at nå til enighed om de foreslåede kompromisløsninger;

79.bemærker, at EU-Udenrigstjenesten i 2023 indledte forhandlingsprocessen om en samarbejdsordning med Den Europæiske Anklagemyndighed, som blev undertegnet i 2024; bemærker, at samarbejdsordningen tager hensyn til den særlige kontekst, som EU-Udenrigstjenesten arbejder i, idet der lægges vægt på beskyttelsen af oplysninger, fortroligheden af oplysninger og beskyttelsen af personalets immunitet;

80.bemærker, at EU-Udenrigstjenesten i sit budget for 2023 øremærkede 990,5 mio. EUR til et pilotprojekt om oprettelse af Den Europæiske Unions diplomatakademi, hvor 50 juniordiplomater fra medlemsstaterne og EU-institutionerne uddannes i Unionens udenrigs- og sikkerhedspolitik med det formål at opbygge et ægte europæisk diplomatisk korps til at fremme Unionens udenrigspolitik og eksterne interesser; støtter dette initiativ som et skridt i retning af at fremme et sammenhængende og veluddannet europæisk diplomatisk korps, der effektivt kan repræsentere og forsvare Unionens værdier og interesser på den globale scene; understreger nødvendigheden af at forbedre synligheden af Den Europæiske Unions diplomatakademi i alle medlemsstater og styrke dets rolle og kapacitet;

81.glæder sig over, at EU-Udenrigstjenesten optrappede sit samarbejde med Den Europæiske Ombudsmand i 2023 for at øge personalets bevidsthed om principperne for god forvaltning; bemærker, at det nye samarbejdslag indebærer, at kontoret for Den Europæiske Ombudsmand opfordres til at præsentere sit arbejde på EU-Udenrigstjenestens seminarer forud for udstationering og på EU-Udenrigstjenestens årlige personaleseminarer;

82.bemærker, at EU-Udenrigstjenesten har en budgetbevilling på 22,2 mio. EUR fordelt på forskellige budgetposter, som dækker publikationer, arrangementer, strategisk kommunikation, outreach-aktiviteter og presse; glæder sig over, at det fortsat var en prioritet for EU-Udenrigstjenesten at forsvare demokratiet og retsstatsprincippet, også ved at rette fokus mod informationsmanipulation og indblanding fra eksterne aktører via styrkede politikker og instrumenter;

83.påpeger stigningen i antallet af krænkelser af religionsfriheden på verdensplan; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at udstyre sit personale tilstrækkeligt med henblik herpå i lande, hvor der ikke er nogen religionsfrihed, eller hvor religionsfriheden er under pres (herunder ved hjælp af uddannelseskurser), med henblik på at indlede drøftelser om dette emne med de relevante myndigheder på alle niveauer i lande, hvor religionsfriheden krænkes, og gøre dette til et centralt fokus i sin optræden udadtil;

84.bemærker, at EU-Udenrigstjenesten som led i sine kommunikationsaktiviteter når ud til den brede offentlighed via offentlige arrangementer, åbent hus-arrangementer og modtagelse af besøgsgrupper; bemærker, at EU-Udenrigstjenesten i 2023 iværksatte flere tematiske kommunikationskampagner via en række forskellige kanaler om støtte til Ukraine, konsekvenserne af Ruslands angrebskrig mod Ukraine og respekten for Unionens værdier; glæder sig over, at Ukraine fortsat var en topprioritet for EU-Udenrigstjenesten; bemærker, at EU-Udenrigstjenesten i 2023 konsoliderede sin tilstedeværelse på de sociale medier og øgede antallet af følgere med 41,5 % på LinkedIn, med 13,8 % på Instagram, med 5,4 % på Twitter og med 4,7 % på Facebook; opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten til at styrke sin kommunikation om Unionens politikker til borgere i tredjelande og til at styrke koordineringsindsatsen med henblik på at øge synligheden af EU-finansierede projekter, navnlig i kandidatlande, med henblik på at imødegå ondsindede aktørers forsøg på at undergrave Unionens indsats;

85.glæder sig over EU-Udenrigstjenestens deltagelse i Parlamentets institutionelle kommunikationskampagne i forbindelse med valget til Europa-Parlamentet i 2024, i særdeleshed oplysningskampagnen rettet mod de 25-30 millioner EU-borgere, der bor i tredjelande, om de mulige måder at stemme på ved valget til Europa-Parlamentet, navnlig via delegationernes netværk; bemærker, at denne kampagne nåede ud til 11 millioner modtagere via 26 videokampagner og over 2 000 opslag på de sociale medier;

86.fremhæver EU-Udenrigstjenestens bidrag til Unionens overordnede bestræbelser på at demonstrere urokkelig støtte til Ukraine med initiativer som kampagnen #StandWithUkraine og målrettede kommunikationsprojekter såsom Faces of Ukraine, Art vs War og Share Your Light;

87.tilskynder fortsat EU-delegationerne til at fremme og samarbejde med lokale aktører, civilsamfundsorganisationer og arbejdsmarkedsparter i tredjelande for at stimulere social dialog og dialog vedrørende retsstatsprincippet, de grundlæggende rettigheder og bekæmpelse af korruption; bemærker, at der i 2023 under det tematiske program for civilsamfundsorganisationer, på grundlag af hvilket der indgås EU-partnerskaber med ansvarlige og transparente organisationer, blev tildelt 50 mio. EUR til "EU-systemet for et gunstigt miljø for civilsamfundet", som overvåger og fremmer civilsamfundets råderum i 86 partnerlande.