1.glæder sig over og støtter kommissionsformand Ursula von der Leyens meddelelse i de politiske retningslinjer for den næste Kommission (2024-2029) om at fremsætte en europæisk strategi for vandresiliens, hvori vandeffektivitet, -knaphed, -forurening og vandrelaterede risici håndteres, og det anerkendes, at vand er en uundværlig ressource, der kommer under stadig mere pres på grund af klimaændringer og voksende efterspørgsel;

2.mener, at der i forbindelse med gennemførelsen af lovgivningen bør tages hensyn til den økonomiske konkurrenceevne i overensstemmelse med konkurrenceevnekompasset; opfordrer til gennemførelse af EU's miljølovgivning med henblik på at opbygge et modstandsdygtigt og konkurrencedygtigt Europa, afbøde og tilpasse sig klimaændringer, standse tab af biodiversitet, forebygge forurening, sikre fødevaresikkerhed, begrænse ressourceforbrug og affald og stræbe efter en effektiv udnyttelse af ressourcer, herunder vand, samtidig med at der tages hensyn til forsigtighedsprincippet, princippet om kontrol ved kilden og princippet om, at forureneren betaler; fremhæver det forhold, at vandtilgængelighed ikke kun påvirker mængden, men også kvaliteten, variationen og den sæsonbestemte tilgængelighed af fødevarer, der kan produceres;

3.opfordrer EU til indarbejde sine tilsagn fra COP29-mødet i Baku i Bakudialogen om vand for klimaindsatsen og fra FN's vandkonference i 2023 i strategiens internationale dimension;

4.understreger det presserende behov for at forbedre vandresiliens og -forvaltning for at sikre bæredygtige ferskvandsforsyninger til mennesker og miljøet; understreger, at den europæiske strategi for vandresiliens bør udvikles i koordination med den europæiske havpagt for at sikre en sammenhængende og integreret tilgang til forvaltning af ferskvands- og havressourcer, tackle indbyrdes forbundne udfordringer, øge konkurrenceevnen og fremme bæredygtig vandforvaltning på tværs af indre og marine miljøer, samtidig med at der sikres en holistisk "fra kilde til hav"-tilgang;

5.insisterer på behovet for en omfattende og holistisk europæiske strategi for vandresiliens, der integrerer vandkvalitet, -kvantitet, -sikkerhed, -infrastruktur, -teknologi og -forvaltning og omfatter genopretning af vandkredsløbet som et centralt element, da det understøtter økonomiske aktiviteter, sikrer ressourcetilgængelighed og bidrager til klimaregulering;

6.understreger betydningen af vandforsyning, navnlig drikkevand, samt vandforsyningssikkerhed; påpeger, at alle miljøgenopretningsprojekter bør tage hensyn til vandsikkerhedsaspekterne og prioritere løsninger, der ikke blot giver miljømæssige fordele, men også garanterer forsyningen og en effektiv forvaltning af vand; understreger endvidere, at økologiske genopretningsforanstaltninger bør gennemføres i synergi med udviklingen af EU's potentiale for vedvarende energi og ikke påvirke den overordnede energimodstandsdygtighed;

7.anbefaler, at søer og andre ferskvandsafhængige levesteder medtages i strategien tillige med vandløb, overgangsvande og grundvand som væsentlige komponenter i EU's vandresilienstiltag;

8.understreger det presserende behov for at forbedre krisevarslingssystemer med henblik på omfattende vandhændelser samt for at forbedre forebyggende foranstaltninger;

9.opfordrer Kommissionen til at fremlægge en europæisk klimatilpasningsplan, herunder konkrete lovgivningsforslag og foranstaltninger, navnlig vedrørende infrastrukturs modstandsdygtighed, vandforvaltning og naturbaserede løsninger, samtidig med at beskyttelsen af sårbare samfund prioriteres, for at gøre EU mere modstandsdygtigt og gå foran med et godt eksempel;

10.gentager, at adgang til rent og sikkert drikkevand og sanitet er en menneskeret; understreger, at denne ret utvetydigt skal sikres, og at alle skal have adgang til prismæssigt overkommelige forsyningspligtydelser af god kvalitet, herunder indbyggerne på øer og i regionerne i den yderste periferi;

11.fremhæver at ingen, hverken i det offentlige rum eller i private virksomheder, bør nægtes adgang til vand, der leveres fra et forsyningsnetværk, og som er beregnet til menneskelig konsum, hvor det er muligt;

12.bemærker, at industrielle aktiviteter og landbrugsproduktion kræver vand til at producere deres slutprodukter eller til at støtte produktionsaktiviteter, idet mængden af vand, der anvendes, varierer afhængigt af aktivitetstypen; fremhæver, at sikring af Europas konkurrenceevne og strategiske autonomi kræver et vandintelligent samfund, hvor teknologi og data fremmer en cirkulær økonomi og fremmer bæredygtig og vandeffektiv praksis; opfordrer alle relevante aktører til at fremskynde omstillingen til vandeffektiv, kredsløbsbaseret industri og landbrug ved at fremme og investere i innovative løsninger, herunder digitale værktøjer og teknologier, ressourcegenvinding, genbrug af vand, produktion af vedvarende energi, infrastruktur, naturbaserede løsninger og inklusive forvaltningsværktøjer;

13.opfordrer indtrængende Kommissionen til at integrere og medtage vanddimensionen i EU's interne og eksterne politikker ved hjælp af en tværsektionel tilgang for at sikre, at vandresiliens, -bæredygtighed og -sikkerhed bliver integreret i EU-politikkernes struktur; opfordrer navnlig Kommissionen til at foretage en vandrelateret vurdering af enhver lovgivningsmæssig foranstaltning, herunder vedrørende energi, som led i den socioøkonomiske og miljømæssige konsekvensanalyse; understreger, at en vurdering af, hvordan hver enkelt EU-politik og alle projekter og infrastruktur, der finansieres af EU-midler, kan påvirke vandressourcerne med hensyn til kvantitet, kvalitet og tilgængelighed, vil sikre, at vandresiliens bliver en hjørnesten i udformningen og gennemførelsen af politikker, og skifte paradigmet med at behandle vand som en uudtømmelig ressource til en anerkendelse af dets iboende værdi for menneskeheden og EU's økologiske og socioøkonomiske landskab og konkurrence evne;

14.understreger, at effektiv vandanvendelse er afgørende for at bevare EU's vandressourcer, og at vandeffektivitet bør være et centralt mål for EU; opfordrer i denne forbindelse til en deraf følgende reduktion af efterspørgslen efter vand, herunder ved at tackle overdrevne lækageniveauer, investere i forskning og innovative løsninger, modernisere industri- og produktionsprocesser, opgradere vandinfrastruktur, forvalte vandressourcer og spidsbelastningskrav på bæredygtig vis, prioritere anvendelser og sikre, at højere vandeffektivitet resulterer i en reduktion af det samlede ferskvandsforbrug samt en øget vandtilgængelighed i områder med vandstress på lokalt og regionalt plan; mener, at områder, der er ramt af langvarig tørke og ørkendannelse, bør prioriteres;

15.opfordrer til en lovgivningsmæssig ramme, der fastsætter sektorspecifikke vandeffektivitets- og vandindvindingsforanstaltninger på vandområdeplan, der bygger på ajourførte vurderinger af vandtilgængeligheden og klimarisici, herunder en vandvurderingstilgang, der tager højde for økosystemtjenester og bæredygtighed på lang sigt, og som omfatter alle vandanvendelser, herunder industri, energi, landbrug, offentlige institutioner og husholdninger; understreger det forhold, at disse mål bør være både ambitiøse og fleksible under hensyntagen til de særlige omstændigheder og til de fremskridt, der allerede er opnået af hver medlemsstat, for at sikre fortsatte bestræbelser hen imod effektivitetsfremskridt i samtlige regioner; understreger betydningen af effektive og ensartede dataindsamlingspraksisser på tværs af medlemsstaterne og alle sektorer, herunder ved hjælp af innovative teknologier og indsamling af data i realtid, af hensyn til mere gennemsigtighed, hvad angår vandforbrug; understreger behovet for at foretage en passende vurdering af de miljømæssige og socioøkonomiske virkninger af vandanvendelse; understreger, at den strategiske betydning af fødevareproduktionen ikke må kompromitteres; understreger, at videnskab, forskning og teknologi i denne henseende er vigtige for vandeffektivitet og vandforbrug samt for den cirkulære økonomi; opfordrer til etablering og fremme af ny intelligent og højtydende kunstvandingssystemer, tilbageholdelse af regnvand og vand fra genbrug samt vandeffektive vandingssystemer;

16.gentager behovet for at udvikle en fælles EU-metodologi for fastsættelse af mål for vandeffektivitet og vandindvinding for at sikre bæredygtig anvendelse af tilgængelige vedvarende vandressourcer inden for en integreret ramme for forvaltning af vandressourcer, der tager behørigt hensyn til forbindelserne ud over vandsektoren gennem sammenhængen mellem vand, energi, fødevarer og økosystemer, og således gøre det muligt for beslutningstagerne og de økonomiske aktører at planlægge de nødvendige investeringer for at opnå vandforsyningssikkerhed på stadig mere bæredygtig vis, samtidig med at der tages behørigt hensyn til de pågældende vandområders karakteristika;

17.opfordrer til et tæt samarbejde om integreret energi- og vandressourceplanlægning og relaterede teknologier i alle sektorer på nationalt, regionalt og lokalt plan, herunder mellem alle interessenter, for at fastsætte mekanismer til sikring af politikkohærens på tværs af vand- og energipolitikker.

18.opfordrer Kommissionen til at fremlægge en omfattende politik for bæredygtig vandforvaltning for industrien baseret på reduktion, genvinding, genbrug og genanvendelse, herunder med fokus på anvendelse af vandeffektive og cirkulære teknologier, genanvendelse af vand, strategier for reduktion af forurenende stoffer og fremme af lukkede kredsløbssystemer;

19.minder om, at den voksende fare for vandknaphed truer industrier og projekter, der spiller en central rolle i motoren bag Europas konkurrenceevne, herunder halvledere, datacentre, vedvarende brint og produktion af batterier til elkøretøjer; bemærker, at disse industrier i stigende grad vil stå over for et pres for at mindske deres miljøpåvirkning og forbedre vandressourceeffektiviteten, herunder både direkte og indirekte vandanvendelse; opfordrer medlemsstaterne til at hjælpe vandintensive industrier med at udarbejde vandeffektivitetsplaner, der sigter mod at spare, genbruge og genanvende vand, forhindre vandforurening og indføre vandeffektive teknologier; opfordrer Kommissionen til at indarbejde omfattende vandforvaltningsstrategier i EU's relevante industrielle politikker og sektorspecifikke omstillingsforløb med særligt fokus på strategiske vandintensive sektorer;

20.understreger, at viden, data, forskning og teknologi er vigtige for effektivt vandforbrug; opfordrer til, at der ydes tilstrækkelig finansiel og teknisk støtte til medlemsstaterne med henblik på at gennemføre effektive vandforvaltningsforanstaltninger, herunder ved hjælp af innovative og moderne teknologier;

21.glæder sig over anbefalingerne i den endelige rapport fra den strategiske dialog om fremtiden for EU's landbrug, hvori det understreges, at bæredygtige landbrugsmetoder og nye forretningsmodeller skal opskaleres for at fremme en mere effektiv udnyttelse af naturressourcerne, navnlig vand;

22.opfordrer til overgang til en mere bæredygtig og konkurrencedygtig landbrugsmodel bistået af gennemførelsen af bæredygtig praksis og innovative løsninger, der fremmer biodiversitet, reducerer kemiske input og gør det muligt at forvalte vandressourcerne effektivt, herunder naturbaserede løsninger, regenerativ forvaltning, intelligente præcisionsvandingsteknologier, digitale overvågningssystemer, avancerede behandlingsmetoder og intelligente vanddistributionsnet, optimering af forbruget og forebyggelse af udtømning af vandressourcer, og som bidrager til at sikre fortsat produktivitet, samtidig med at landbruget sættes i stand til at reducere forurening, anvende pesticider og gødning effektivt, forbedre den hydrologiske cyklus, øge grundvandsdannelsen og tilpasse sig lavere vandforbrug; mener, at teknologiske løsninger også kan omfatte foranstaltninger, der kan øge vandabsorptionen, infiltrationen og bindingen i landbrugssystemerne, hvilket er vigtigt på baggrund af stigende forekomster af både tørke og kraftig regn;

23.påpeger, at innovative vandingsløsninger og -metoder kan forbedre vandeffektiviteten i landbruget og give en økonomisk fordel, samtidig med at miljøbelastningen reduceres; bemærker, at landbrugere generelt mangler tilstrækkelige midler og incitamenter til at kende afgrøders vandforbrug, faktiske vandingsanvendelser, afgrødernes udbytteforbedring ved forskellige vandforvaltningspraksisser og dermed de aktuelle vandeffektivitetsniveauer på bedriften; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tilskynde til udbredelse af og støtte vedligeholdelsen af innovative kunstvandingsløsninger som f.eks. drypvanding, for at muliggøre en aktiv styring af vandniveauer og effektiv anvendelse af vandressourcer, samt til at fremme løbende videnudveksling, så alle relevante interessenter kan dele et større ansvar på tværs af hele vandforsyningskæden;

24.minder om, at anvendelsen af næringsstoffer såsom nitrat og fosfat er afgørende for fødevareproduktionen, da denne aktivitet ikke ville være mulig uden deres anvendelse; anbefaler, at der i højere grad tages højde for næringsstofkredsløbet i landbrugsproduktionen og udnyttelsen af værdien i byspildevand; opfordrer til mere forskning inden for effektiv brug af næringsstoffer og udvikling af teknologier til genvinding af næringsstoffer for at mindske Unionens afhængighed af importerede råmaterialer; anerkender det store potentiale for genvinding af næringsstoffer fra vand og opfordrer medlemsstaterne til at støtte landbrugssektoren i at optimere deres næringsstofforbrug, herunder ved at anvende ressourcer (nitrat og fosfor), der genvindes fra spildevandsrensningsanlæg; opfordrer Kommissionen til at foreslå en integreret handlingsplan for næringsstofforvaltning for effektivt at imødegå tab af værdifulde landbrugsinput, genanvendelse af næringsstoffer, næringsstofforurening og ineffektivitet i næringsstofkredsløbet; opfordrer til korrekt og sikker genvinding af fosfor fra organiske kilder og til at tilskynde til investeringer i genvinding og cirkulær næringsstofforvaltning i overensstemmelse med Kommissionens JRC's publikation Europa-Kommissionen, Det Fælles Forskningscenters videnskabelige rapport om tekniske forslag til sikker anvendelse af forarbejdet husdyrgødning over den tærskel, der er fastsat for nitratsårbare zoner i nitratdirektivet (91/676/EØF) ("Technical proposals for the safe use of processed manure above the threshold established for Nitrate Vulnerable Zones by the Nitrates Directive (91/676/EØF))", 2020.;

25.understreger, at det nuværende nitratdirektiv bør revideres, da de forældede bestemmelser fremmer brugen af kunstgødning i stedet for organisk gødning; opfordrer til en hurtig gennemgang af nitratdirektivet inden årets udgang og til en revision af direktivet for at fremme cirkulær næringsstofforvaltning;

26.understreger i overensstemmelse med den endelige rapport om den strategiske dialog om fremtiden for EU's landbrug behovet for at støtte omstillingen til regionalt tilpassede afgrøde- og frøsorter og skiftet til forskellige afgrøder med reduceret vandbehov og større modstandsdygtighed over for tørke samt indførelsen af passende jordforvaltningsmetoder; mener, at der er behov for øget støtte til videnskabelig forskning og teknologisk udvikling inden for opdræt af nye arter, således at der gives mulighed for at diversificere produktionen og fødevareudbuddet og forbedre fødevarernes kvalitet, samtidig med at niveauet for beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet hæves; bemærker potentialet i plantesorter, der er mere modstandsdygtige over for vandstress og skadedyr, og som kan spille en rolle med hensyn til at reducere vandforbruget og kan reducere afgrødernes miljøaftryk;

27.opfordrer til finansiel og teknisk støtte til lokale landbrugere og landsbysamfund, navnlig inden for områder med vandstress, for at hjælpe dem med at indføre bæredygtig landforvaltningspraksis, der forbedrer jord- og vandkvaliteten, bidrager til biodiversiteten og modvirker klimaændringerne; understreger behovet for at være særlig opmærksom på regioner, der er særligt sårbare over for jordforringelse og vandknaphed;

28.anerkender den betydelige indsats, som landbrugerne har gjort for at forbedre vandkvaliteten, og understreger behovet for en passende tidsramme for at gøre det muligt at foretage en nøjagtig vurdering af virkningerne af disse foranstaltninger;

29.påpeger succesen med det europæiske innovationspartnerskab for landbruget EIP‑AGRI Focus Group Agroforestry og opfordrer til fortsat udveksling af viden, ekspertise og peer-to-peer-læring via EU's netværk vedrørende den fælles landbrugspolitik;

30.bemærker forbindelserne mellem kulstofdræn og vandtilgængelighed og opfordrer til sammenhæng mellem den europæiske strategi for vandresiliens og ordninger for kulstofbindende dyrkning;

31.gentager, at forordningen om genbrug af vand har til formål at reducere presset på vandområder ved at fastsætte bestemmelser om genbrug af vand efter passende rensning, der forlænger dets livscyklus, og derved at bevare vandressourcerne; understreger imidlertid, at lovgivningsmæssige, finansielle og teknologiske barrierer, herunder genvundet spildevands økonomiske konkurrenceevne, risikostyringsplanlægning og ansvarsfordeling, bidrager til den langsomme udbredelse af genbrug af genvundet vand i landbruget; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til både på EU-plan og lokalt plan at vedtage understøttende politikker, der tilskynder til genbrug af vand, idet der tages hensyn til vigtigheden af at tilpasse spildevandsrensning og kvalitetskrav til den tilsigtede vandanvendelse; bemærker, at der også findes værdifulde anvendelser for renset spildevand i forskellige industrielle processer og bymæssige sammenhænge, hvilket bidrager til at reducere presset på ferskvandsressourcerne og bevare drikkevandet; opfordrer derfor Kommissionen til at vurdere en mulig udvidelse af anvendelsesområdet for forordningen om genbrug af vand med henblik på fastsættelse af EU-minimumsstandarder for sikkert genbrug af vand til industri- og byformål;

32.opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fastlægge systemer med reguleringsmæssige og økonomiske incitamenter for genbrug af renset spildevand i vandintensive sektorer og yde specifik finansiering til opførelse af infrastruktur, der forbinder spildevandsrensningsanlæg og raffinerede vandforsyningsnet; opfordrer til en strømlinet tilgang i EU-lovgivningen for at fjerne administrative barrierer og fremme sikker og effektiv genanvendelse af vand på tværs af medlemsstaterne; opfordrer medlemsstaterne til at udarbejde nationale planer for genbrug af vand og vandbesparelse for at tilskynde til tværsektorielt samarbejde om vandforvaltning;

33.gentager, at genbrugt vand kan mindske behovet for at anvende vand fra floder, søer og grundvand til kunstvandet landbrug; understreger, at genbrugt vand kan bidrage til at opretholde base flows og minimumsvandstande i tørre perioder;

34.fremhæver bygningssektorens potentiale til at spare vand, f.eks. ved hjælp af intelligente systemer til fordelingsmåling, effektive systemer til behandling af gråt spildevand, genbrug af husspildevand eller opsamling af regnvand; understreger, at bygningers energimæssige ydeevne kan forbedres ved hjælp af vandeffektivitet, hvilket reducerer udledningen af drivhusgasser; opfordrer medlemsstaterne og de lokale myndigheder til at tilskynde til vandbesparende foranstaltninger i nye bygninger; understreger, at der bør indgå vandeffektive metoder i byplanlægningen; fremhæver, at opsamling af regnvand samt genbrug af vand kan forbedre klimatilpasningen i byer på effektiv vis;

35.opfordrer til omstilling i industrien, energisektoren og den digitale sektor til optimeret køleeffektivitet og alternative kølemetoder, der er mindre vandafhængige, med henblik på at sikre betydelige vandbesparelser i disse sektorer;

36.påpeger, at selv om husholdningerne kun tegner sig for 10 % af det samlede vandforbrug i EU, er det også nødvendigt at gøre en indsats for at forbedre vandeffektiviteten i husholdninger; bemærker, at vandsparende teknologiske løsninger er let tilgængelige og kan nedbringe vandforbruget i husholdningerne med 25 %, uden at det har konsekvenser for komforten eller kræver store investeringer; opfordrer medlemsstaterne til at støtte forbrugerne i at gå over til sådanne teknonologier og styrke deres bevidsthed om vandforbrug og potentielle effektivitetsgevinster ved at forankre vandeffektivitet i husholdninger i vand-, bygnings- og forbrugerpolitikker i hele EU;

37.bemærker, at der er store lækager fra rør i nogle medlemsstater, hvilket øger husholdningernes samlede andel af vandforbruget; glæder sig over bestemmelserne i det nye drikkevandsdirektiv om lækagerater og Kommissionens igangværende arbejde med at evaluere disse rater og fastsætte tærskelværdier, idet dette vil afføde handling i de pågældende medlemsstater; opfordrer medlemsstaterne til hurtigst muligt at afhjælpe lækager i vandforsyningsnet og fuldt ud gennemføre overvågnings- og rapporteringskravene i drikkevandsdirektivet, så Kommissionen kan fastsætte en tærskelværdi for lækage senest i januar 2028; understreger behovet for modernisering af bæredygtige kunstvandingsnetværk i byerne for at begrænse lækager og reducere deres vandfodaftryk; opfordrer medlemsstaterne til regelmæssigt at informere offentligheden om effektiviteten af deres vandforsyninger;

38.påpeger, at offentlige organisationer rummer et betydeligt uudnyttet potentiale for vandbesparelser i kraft af deres størrelse og/eller deres karakter som offentlige organisationer; mener, at den offentlige sektor bør fungere som rollemodel for andre sektorer;

39.opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme lettilgængelige og gratis informations-, uddannelses- og rådgivningsprogrammer samt oplysningskampagner med det formål at øge offentlighedens bevidsthed om bæredygtig forvaltning af vandressourcer;

40.opfordrer Kommissionen til at integrere vandeffektivitetsrelaterede aspekter, såsom reduktion af vandspild og genbrug af vand, i den kommende revision af rammen for offentlige indkøb;

41.understreger, at EU's eksisterende vandpolitiske ramme er udformet med henblik på at håndtere effektiv forvaltning af vandressourcer og beskyttelse og genopretning af ferskvandsøkosystemer og marine økosystemer, men at dårlig gennemførelse og håndhævelse, utilstrækkelig finansiering og mangel på ordentlige cost-benefit-analyse af gennemførelsesforanstaltningerne undergraver dens effektivitet;

42.opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremskynde gennemførelsen og håndhævelsen af den nuværende lovgivning, navnlig vandrammedirektivet og dets afledte direktiver (grundvandsdirektivet og direktivet om miljøkvalitetskrav) med særligt fokus på at styrke overvågnings- og rapporteringsmekanismer for at sikre, at alle medlemsstater konsekvent gennemfører de påkrævede vandbeskyttelsesforanstaltninger; minder om behovet for tilstrækkelige midler til gennemførelsen af disse retsakter;

43.understreger, at kemisk forurening af overfladevand og grundvand udgør en trussel mod vandmiljøet, hvor det f.eks. giver sig udslag i akut og kronisk toksicitet i vandorganismer, ophobning af forurenende stoffer i økosystemet og tab af levesteder og biodiversitet, samt mod menneskers sundhed;

44.opfordrer Kommissionen til at fastsætte en omfattende EU-dækkende kvalitetsstandarder for PFAS i grund- og overfladevand; understreger, at respektive ajourføringer af de relevante direktiver er af afgørende betydning for at beskytte vandkvaliteten og opnå god kemisk tilstand for vandområder som foreskrevet i vandrammedirektivet;

45.Insisterer på, at uundværlig anvendelse af PFAS i kritiske sektorer såsom medicinsk udstyr, lægemidler og produkter, der er nødvendige for den dobbelte omstilling til en klimaneutral og digital økonomi, ikke bringes i fare i forbindelse med kommende lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige forslag; opfordrer Kommissionen til at foreslå udfasning af evighedsstoffer (PFAS) – startende med forbrugsvarer – der er forbundet med skadelige virkninger for menneskers sundhed og miljøet, baseret på videnskabelig dokumentation, som tillader brugen af dem, når der findes sikre alternativer; understreger behovet for at øge investeringerne og fremskynde forskning og udvikling af ækvivalente og sikre alternativer;

46.opfordrer Kommissionen til under inddragelse af den seneste videnskabelige viden at foreslå ajourførte grænser for PFAS i drikkevand;

47.understreger, at det haster med at tackle – primært ved kilden – og effektivt at overvåge forurening fra lægemidler, bisphenoler, resistensgener, svært nedbrydelige organiske miljøgifte og andre eksisterende og nye forurenende stoffer for at opfylde EU's ambition om nulforurening og målet om at opnå god kemisk tilstand for alle vandområder;

48.opfordrer Kommissionen til at lukke hullerne med øget finansiering, håndhævelse af eksisterende love og integration af principper for cirkulær økonomi med henblik på at afbøde forurening ved kilden og beskytte vandøkosystemer til gavn for kommende generationer; understreger, at der endnu ikke i tilstrækkelig grad er taget hånd om antibiotikaresistente bakterier og visse nye forurenende stoffer, og at dette kræver yderligere innovation og investeringer; understreger behovet for, at der i alle sektorer anvendes bæredygtige produktionsprocesser og cirkulær praksis for proaktivt at forhindre forurenende stoffer i at trænge ind i vandsystemerne;

49.minder om, at mikroplast kan trænge ind i drikkevandskilder på flere måder: fra overfladeafstrømning (f.eks. efter regn) til udslip af spildevand (både renset og urenset), overløb fra fællessystemer, industrispildevand, nedbrudt plastaffald og atmosfærisk deposition; opfordrer Kommissionen til i overensstemmelse med kravene i drikkevandsdirektivet at fremlægge en fuldstændig risikovurdering af mikroplast i drikkevand og samtidig hermed løbende arbejde på pålidelige og robuste prøveudtagnings- og analysemetoder for på passende vis at imødegå den potentielle trussel fra dette nye forurenende stof mod drikkevandskilder;

50.understreger behovet for at forbedre overvågningen og reguleringen af plastforurening i ferskvands- og havmiljøer med særligt fokus på mikroplast og engangsplast; opfordrer Kommissionen til at vurdere de nuværende håndhævelsesmekanismer og overveje yderligere foranstaltninger til beskyttelse af vandkvaliteten;

51.opfordrer interessenterne til at udvikle sikre materialer til kontakt med vand, erstatte BPA og andre bisphenoler og sikre overholdelse af forordning (EF) 1935/2004 om materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1935/2004 af 27. oktober 2004 om materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer og om ophævelse af direktiv 80/590/EØF og 89/109/EØF (EUT L 338 af 13.11.2004, s. 4, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2004/1935/oj). og de nyligt vedtagne bestemmelser om anvendelse af BPA og andre bisphenoler og bisphenolderivater (Kommissionens forordning (EU) 2024/3190);

52.minder om, at det reviderede direktiv om rensning af byspildevand, der har været gældende siden den 1. januar 2025, pålægger nye forpligtelser med hensyn til vandrensning og kræver, at lægemiddel- og kosmetikproducenter dækker mindst 80 % af omkostningerne til fjernelse af mikroforurenende stoffer fra spildevand med henblik på at reducere skadelige stoffer i miljøet; bemærker, at der findes forskellige tal og vurderinger af den indvirkning, som dette ville have på lægemiddelsektoren og dermed på tilgængeligheden og prisoverkommeligheden af lægemidler, og opfordrer derfor Kommissionen til at foretage en ny og omfattende vurdering af indvirkningen på denne sektor;

53.opfordrer til øget EU-støtte til lokale myndigheder til modernisering af rensningsanlæg til byspildevand og fremme af genbrug af vand for at bringe dem i overensstemmelser med EU's ambition om nulforurening og sikre, at kommunal spildevandshåndtering bidrager effektivt til god kemisk og økologisk vandtilstand;

54.opfordrer til øget overvågning af pesticidrester i vandområder og håndhævelse af bestemmelserne om pesticidanvendelse for at afbøde pesticidernes indvirkning på vandkvaliteten; understreger behovet for øget finansiering for at støtte landbrugerne i indførelse af landbrugsdriftsformer med lavt input og økologi, der mindsker afhængigheden af kemiske pesticider og gødningsstoffer, samt for at tilbyde passende uddannelse af og uafhængige rådgivningstjenester for landbrugere og andre aktører om pesticiders anvendelse, effektivitet og giftighed og om bedste praksis;

55.insisterer på integration af principperne for cirkulær økonomi for at reducere brugen af farlige kemikalier i industrielle processer; understreger behovet for supplerende finansiering for at støtte industrier i omstillingen til rene teknologier, der minimerer vandforurening Det Europæiske Miljøagentur, "Industrial pollutant releases to water in Europe", Det Europæiske Miljøagenturs websted, den 30. maj 2024, https://www.eea.europa.eu/en/analysis/indicators/industrial-pollutant-releases-to-water.;

56.anerkender den rolle, som behandlet slam spiller som en lokal og cirkulær gødningskilde, der bidrager til jordens sundhed, genanvendelse af næringsstoffer og mindsket afhængighed af kunstgødning; understreger vigtigheden af at forhindre PFAS, tungmetaller, mikroplast og andre skadelige stoffer i at komme ind i kloaknettet for at muliggøre en sikker og bæredygtig brug af spildevandsslam af høj kvalitet i landbruget;

57.opfordrer Kommissionen til i et bilag til den europæiske strategi for vandresiliens at medtage en oversigt over foranstaltninger med en tidsplan for at nå de pågældende mål;

58.opfordrer til, at alle nye lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige EU-retsakter klimatilpasningssikres for at sørge for, at klimatilpasning integreres i sektorplaner og politiske foranstaltninger, der påvirker vand- og arealanvendelsen; fremhæver i denne forbindelse behovet for øgede klimaambitioner som led i bekæmpelsen af klimaændringer og opfordrer samtidig indtrængende medlemsstaterne til at sikre, at alle klimatilpasningsforanstaltninger, der påvirker vandforbruget, på lang sigt bidrager til en forbedret vandresiliens; opfordrer Kommissionen til fuldt ud at tage hensyn til de geografiske og miljømæssige vilkår i medlemsstaterne samt den særlige situation for øer, regioner i den yderste periferi og andre områder med stor sårbarhed, eksempelvis områder, der er påvirket af ørkendannelse, når den vedtager nye lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige forslag; anmoder Kommissionen om at fremlægge en køreplan for eksisterende og igangværende lovgivnings- og ikke-lovgivningsmæssige politiktiltag, herunder mål og overvågningskrav, der påvirker vand- og arealanvendelsen;

59.understreger behovet for skræddersyede klimatilpasningstiltag for Middelhavsområdet, der står over for særlige udfordringer såsom langvarige tørkeperioder og saltvandsindtrængning i ferskvandsressourcer;

60.understreger de særlige udfordringer, som øområder står over for på grund af knapheden på drikkevand, og opfordrer til målrettede foranstaltninger for at beskytte øernes vandressourcer, herunder forbedring af infrastrukturen til opsamling og lagring af regnvand og indførelse af alternative vandkilder, idet systemerne til overvågning og forvaltning af vandressourcer samtidig forbedres; opfordrer desuden medlemsstaterne til at tage mere hensyn til bjergområder i de nationale tilpasningsplaner med henblik på at imødekomme de særlige udfordringer ved vandforvaltning i bjergområder;

61.gentager, at løsninger til afbødning af og tilpasning til klimaændringerne ikke bør medføre forringelse af økosystemerne og ikke bør øge efterspørgslen efter vand- og energiintensive aktiviteter, men i stedet bør prioritere energi- og vandeffektive innovationer og teknologier som en del af overgangen til en mere ressourceeffektiv økonomi, uden at produktiviteten undergraves, og idet der samtidig sikres lige adgang til vand for alle; påpeger, at løsninger til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer – for at være effektive – bør skræddersyes til de nationale forhold og samtidig styrke konkurrenceevnen og produktiviteten på kort og lang sigt; peger i denne forbindelse på mulighederne for synergier med innovativ energiproduktion såsom solceller og biogas, der også kan bidrage til at øge landbrugsindkomsten;

62.anerkender vigtigheden af at reservere vand til naturen og nødvendigheden af at opretholde sunde ferskvandsøkosystemer for at sikre, at vandkredsløbet kan fungere korrekt, til menneskers aktiviteter og til begrænsning af konsekvenserne af tørke og vandknaphed; understreger, hvad angår genopretning af ferskvandsøkosystemer og floders naturlige funktioner, vigtigheden af at fjerne "forældede barrierer", nemlig kunstige barrierer, der ikke længere opfylder deres oprindelige formål eller ikke længere behøves, hvor sådanne muligheder findes, på grundlag af aktuel viden og erfaring; fremhæver, at der bør oprettes særlige programmer for rensning og bevarelse af flodløb, så der sikres en minimumsgennemstrømning, og så ophobningen af partikler og aflejringer, som vil kunne begrænse evnen til opbevaring og distribution af vand, mindskes;

63.insisterer på, at oversvømmelses- og tørkeforvaltningen fuldt ud skal integrere de risici, der opstår, i takt med at virkningerne af klimaændringerne bliver mere vedvarende, herunder ændrede vejrmønstre såsom øgede regnmængder, der fører til overskud af vand; er overbevist om, at en kombination af overvågning og dataindsamling, beredskab, nød- og genopretningsforanstaltninger, der tager hensyn til princippet om bedre genopbygning FN's Sekretariat for Katastrofeforebyggelse, Build Back Better in recovery, rehabilitation and reconstruction, UNISDR, Genève, 2019., på den ene side og tilpasning af samfundsmæssige og økonomiske aktiviteter på den anden side er afgørende for at mindske sårbarheden og øge resiliensen, især i lyset af at det mængdemæssige aspekt i forbindelse med vand bliver mere fremtrædende; fremhæver i den forbindelse behovet for klimarobuste, naturbaserede løsninger og infrastrukturer, ved hvis udvikling der er taget højde for virkningerne af ekstreme klimabegivenheder med henblik på at sikre deres funktionsdygtighed under sådanne;

64.minder om, at vandrammedirektivet i 2007 blev suppleret af direktiv 2007/60/EF om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser, som har til formål at fastlægge en ramme for at reducere de negative konsekvenser af oversvømmelser for menneskers sundhed, miljøet, kulturarven og den økonomiske aktivitet; bemærker, at de to direktiver gøres indbyrdes forenelige gennem vandområdeplaner og risikostyringsplaner for oversvømmelser, som er de komponenter i et integreret vandforvaltningssystem, hvor koordinering er afgørende; minder om, at forebyggelse af oversvømmelser er tæt forbundet med grønne områder i byerne, strategier for beskyttelse af jordbunden og investeringer i dræningsnet;

65.understreger, at beredskabet vedrørende vandknaphed og tørke kan forbedres væsentligt i EU, eftersom flere medlemsstater ikke har vedtaget en plan for tørkeforvaltning Europa-Kommissionen: Generaldirektoratet for Miljø m.fl.: Stock-taking analysis and outlook of drought policies, planning and management in EU Member States – Final Report, Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2023.; opfordrer medlemsstaterne og, hvor det er relevant, de kompetente regionale og lokale myndigheder til at udarbejde planer for tørkeforvaltning, navnlig med henblik på at sikre drikkevandsforsyningen og fødevareproduktionen og integrere digitaliseret overvågning, kontrol og tidlige varslingssystemer for at støtte effektive og databaserede beslutninger om beskyttelses-, indsats- og kommunikationsforanstaltninger med klart definerede ansvarsområder; påpeger behovet for på EU-plan at indføre bestemmelser vedrørende tørkeforvaltningsplaner i lighed med dem, der gælder for oversvømmelsesstyringsplaner;

66.insisterer – i betragtning af de mange klimahændelser såsom oversvømmelser, tørker og storme, der har ramt Europa – på vigtigheden af, at EU råder over en solid krisehåndteringsmekanisme, herunder advarselssystemer og systemer til levering af bistand til civilbefolkningen; understreger, at digital overvågning, passende offentlig formidling af relevante data og systemer for tidlig varsling er afgørende for udarbejdelsen af effektive oversvømmelses- og tørkeforvaltningsplaner på medlemsstatsplan; understreger endvidere, at det er vigtigt at gøre fuld brug af de tilgængelige EU-redskaber såsom EFAS' og GloFAS' oversvømmelsesprognoser og Global Flood Monitoring-redskabet, som indgår i Copernicus-Beredskabsstyringstjenesten;

67.fremhæver EU-civilbeskyttelsesmekanismens vigtighed for bistanden til lande, der rammes af vandrelaterede katastrofer såsom oversvømmelser og tørke; opfordrer til øget finansiering for at udstyre EU-civilbeskyttelsesmekanismen med tilstrækkelige og opgraderede ressourcer til at øge beredskabet og forbedre kapacitetsopbygningen;

68.opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge borgernes beredskab i tilfælde af vandrelaterede katastrofer eller kriser; fremhæver vigtigheden af oplysningskampagner og øvelser på uddannelsesinstitutioner, i den offentlige forvaltning og virksomheder for at opbygge en "beredskabskultur" blandt borgerne;

69.opfordrer medlemsstaterne til systematisk at forny og opgradere deres vandinfrastruktur, herunder deres drikkevands- og sanitetsinfrastruktur samt infrastruktur til regulering af flodløb, og til at investere i innovative løsninger baseret på god praksis, der gør vandsystemerne mere modstandsdygtige over for klimaændringer, sikrer en stabil drikkevandsforsyning, muliggør tidlig opdagelse af tab og reducerer vandlækager og -spild, idet vandtransport- og lagringssystemer samtidig optimeres; understreger, at finansieringen af innovativ vandinfrastruktur ikke modsvarer investeringsbehovene i EU; opfordrer i denne forbindelse til målrettet finansiering på nationalt, regionalt eller EU-plan for at sikre tilstrækkelig finansiering til udvikling, vedligeholdelse og modernisering af vandmodstandsdygtig infrastruktur, fremme innovative løsninger og teknologier og sikre denne vandinfrastrukturs langsigtede bæredygtighed;

70.beklager, at Kommissionen på trods af den trussel, som ørkendannelse udgør for vandkvaliteten og -tilgængeligheden og for jordens frugtbarhed og fødevareproduktionen, og til trods for at 13 medlemsstater har erklæret sig berørt af ørkendannelse i henhold til FN's konvention om bekæmpelse af ørkendannelse, ikke håndterer ørkendannelse effektivt og virkningsfuldt; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til i overensstemmelse med Rådets konklusioner af 14. oktober 2024 om ørkendannelse, jordforringelse og tørke og på grundlag af en fuldstændig konsekvensanalyse at fremlægge en integreret EU-dækkende handlingsplan for bekæmpelse af ørkendannelse, jordforringelse og tørke med det formål at opbygge modstandsdygtighed over for tørke og opnå neutralitet med hensyn til jordforringelse i EU senest i 2030;

71.insisterer på, at landbrugssektoren bør støttes yderligere i gennemførelsen af nye teknologier for at reducere efterspørgslen efter vand og samtidig øge adgangen til vand, herunder ved at støtte vandlagring og grundvandsdannelse; opfordrer til, at forskningsresultater, f.eks. om afsaltning af havvand, gøres tilgængelige, og at anvendelsen af innovative afsaltningsløsninger lettes; opfordrer medlemsstaterne til at oprette naturlige vandreserver på grundlag af ajourførte klimarisikovurderinger for at beskytte kritiske vandforsyninger og disses grundvandsdannende områder og under hensyntagen til de miljømæssige og socioøkonomiske virkninger af at udvikle sådanne reserver; påpeger, at sådanne naturlige vandreserver vil supplere vandrammedirektivets krav om, at medlemsstaterne skal identificere vandområder, der anvendes til drikkevandsindvinding, sørge for, at de opfylder målene i vandrammedirektivets artikel 4 og i drikkevandsdirektivet, og sikre deres nødvendige beskyttelse; bemærker, at sådanne naturlige vandreserver allerede findes i forskellige former i en række medlemsstater; understreger, at der bør ydes støtte til medlemsstater eller lokale og regionale myndigheder for at bistå dem med at udvikle naturlige vandreserver;

72.bemærker potentialet ved infrastruktur til tilbageholdelse af vand som et eksempel på vandproduktionssystemer, der er skabt ved hjælp af de bedste tilgængelige omkostningseffektive teknikker med den ringest mulige miljøpåvirkning, herunder ved hjælp af genbrug af spildevand eller opsamling af regnvand, med henblik på at mindske risikoen for tørke og oversvømmelser, øge vandsikkerheden og fremme cirkularitet og genvinding og genbrug af vand; bemærker, at vandtilbageholdelsesanlæg kan være nyttige redskaber, forudsat at de godkendes af lokale eller nationale myndigheder på klare betingelser, herunder det lokale grundvands kapacitet til at understøtte sådanne aktiviteter, og nødvendigheden af, at landbrugere med adgang til vandressourcen ændrer deres praksis i en mere bæredygtig retning, navnlig for så vidt angår vandbehov og vandkvalitet; opfordrer Kommissionen til at bruge sine tilgængelige redskaber, herunder finansiel støtte, til at strømline denne tilgang blandt medlemsstaterne;

73.beklager den ulovlige eller forsætlige indvinding af vand, som sandsynligvis vil forårsage betydelig skade på vandområder; opfordrer til at træffe stærke afskrækkende foranstaltninger, herunder ved hjælp af straffelovgivningen, for at beskytte overfladevandområders økologiske tilstand eller økologiske potentiale eller grundvandsforekomsters kvantitative tilstand; bemærker, at der er behov for yderligere støtte til uddannelse af og videnoverførsel til nationale håndhævelseskapaciteter;

74.bekræfter den vigtige tværgående rolle, som naturbaserede løsninger spiller med hensyn til at tackle udfordringerne i forbindelse med den tredobbelte verdensomspændende krise og genoprette det naturlige vandkredsløb; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til under hensyntagen til de miljømæssige og socioøkonomiske virkninger at prioritere udbredelsen af naturbaserede løsninger til vandresiliens i deres politiktiltag og henstillinger, eksempelvis genopretning af vådområder og tørvemoser for at øge tilgængeligheden af grundvand og den omgivende jords fugtindhold, genopretning og beskyttelse af flodsletter, naturlige vandtilbageholdelsesforanstaltninger, fornyelse af vegetationen som en barriere mod oversvømmelser samt opsamling af regnvand, med henblik på at styrke vandtilgængeligheden, afbøde risiciene for klimaændringer og støtte lokalsamfunds, virksomheders og fødevareproduktionens langsigtede modstandsdygtighed; understreger, at der ud over naturbaserede løsninger fortsat er brug for supplerende investeringer i tekniske løsninger for på lang sigt at sikre en vellykket tilpasning til klimaændringer og vandresiliens;

75.påpeger, at naturbaserede løsninger og naturlige vandtilbageholdelsesforanstaltninger rummer potentialet til at genoprette grundvandsniveauet og fremme økologisk vandføring og samtidig mindske de vandrelaterede risici, som vandknaphed, oversvømmelser og tørke udgør; bemærker, at naturbaserede løsninger med hensyn til oversvømmelsesstyring normalt ikke kan erstatte eksisterende løsninger og muligvis ikke er effektive i forbindelse med de mest ekstreme hændelser; påpeger dog, at naturbaserede løsninger kan forstærke grå infrastrukturs effektivitet og driftslevetid ved at øge vandabsorptionskapaciteten, sænke vandhastigheden og regulere spidsbelastninger; gentager i den forbindelse, at naturbaserede løsningers effektivitet afhænger af sammenhængen og skal tilpasses de lokale forhold; understreger i denne henseende, at der ikke findes en universalløsning;

76.understreger behovet for at yde finansiel støtte til bæredygtige innovative metoder og løsninger og i fornøden grad at tage offentlig-privat partnerskaber i betragtning;

77.understreger, for så vidt angår klimatilpasninger, vigtigheden af en sund jordbund med hensyn til at sikre vandsikkerhed og -cirkularitet; understreger, at jordens naturlige vandtilbageholdelsesevne skal forbedres gennem foranstaltninger til forbedring af jordbundens sundhed, minimering af kulstoftab samt foranstaltninger på vandområdeniveau såsom stabilisering af flodbredder, herunder gennem tilbageføring til en naturlig tilstand, og genopretning af grundvandsmagasiners tilbageholdelsesevne;

78.bemærker, at grundigt udarbejdede skovforvaltningstiltag – i betragtning af den afgørende rolle, som træer og skove spiller for reguleringen af vandkredsløbet gennem deres evne til at rense vand, øge tilgængeligheden af vandressourcer og forbedre jordens vandtilbageholdelsesevne – kan forbedre afvandingsområdernes sundhed, regulere vandgennemstrømningen og mindske tørke- og oversvømmelsesstress; foreslår, at der tages behørigt hensyn til dette, når Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne udvikler Unionens mål for katastrofemodstandsdygtighed, og at det ligeledes tages i betragtning i forbindelse med udviklingen og forbedringen af katastroferisikostyrings- og beredskabsplanlægning; fremhæver i denne forbindelse behovet for mere forskning, dataindsamling, innovation og finansiering for at støtte arealforvaltere i at forebygge virkningerne af miljømæssige stressfaktorer såsom tørke, oversvømmelser og afvandingsområders nedsatte funktionsevne;

79.anerkender, at byområder i stigende grad er sårbare over for vandrelaterede klimarisici såsom oversvømmelser, vandmangel og varmestress; opfordrer til at integrere vandresiliensplanlægning i byerne – herunder investeringer i grønne tage, gennemtrængelig infrastruktur, opsamling af regnvand, systemer til lagring af regnvand og foranstaltninger med det formål at øge grønne og blå områder i byområder – i klimatilpasningsstrategierne med henblik på at afbøde ekstreme vejrforhold og mindske risiciene for menneskers liv og ejendom; opfordrer endvidere til at vedligeholde og atter give adgang til byvandveje i byerne;

80.understreger, at den europæiske strategi for vandresiliens bør sikre tilstrækkelig finansiering fra offentlige og private kilder til at støtte modernisering, opgradering, tilpasning og opretholdelse af modstandsdygtig vandinfrastruktur, bæredygtig vandforvaltning, dataindsamling, forskning, effektiv overvågning, digitalisering, opkvalificering, naturbaserede løsninger og udvikling og udbredelse af vandeffektive teknologier samt til at sikre miljømæssig og socioøkonomisk bæredygtighed i overensstemmelse med de mål, der er fastsat i EU's nye konkurrenceevnekompas;

81.opfordrer Kommissionen til at oprette en særskilt og dedikeret fond for vandresiliens inden for den kommende FFR; mener, at der bør etableres særlige finansielle mekanismer inden for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Samhørighedsfonden til støtte for vandintelligente teknologier og vandinvesteringer; er af den faste overbevisning, at vand i mellemtiden bør prioriteres inden for de eksisterende finansieringsrammer, herunder Samhørighedsfonden; understreger, at EU's finansieringsmekanismer skal inddrage overvejelser om social lighed og prisoverkommelighed, navnlig når det gælder leveringen af vandforsyningstjenester til borgerne, og sikre støtte til medlemsstater og borgere med større finansielle begrænsninger og særlige forhold, samtidig med at vandforvaltningsforpligtelserne tilgodeses; fremhæver vigtigheden af at tilpasse eksisterende finansiering, tilskud og finansieringsstrømme i forbindelse med vandforvaltning og andre relaterede former for arealanvendelse og gå fra forældede til innovative tekniske løsninger og naturbaserede løsninger eller en kombination af disse;

82.opfordrer til målrettet finansiering til feltforsøg vedrørende forskellige afgrødesystemers vandrelationer gennem Horisont og EIP for landbrugets produktivitet og bæredygtighed; opfordrer indtrængende til at anerkende kvinders rolle med hensyn til vandpolitikkerne og til at udpege specifikke midler til at fremme deres adgang til landbruget;

83.minder om, at manglen på en særlig budgetpost for vand eller bindende finansieringsmål inden for den nuværende FFR begrænser EU's evne til at rette målrettede investeringer mod væsentlige foranstaltninger til vandresiliens, herunder modernisering af infrastruktur, innovation, klimatilpasningstiltag og iværksættelse af naturbaserede løsninger, og dermed dets konkurrenceevne, da manglende vandbalance udgør en yderligere belastning for regionernes økonomi; bemærker, at regioner i den yderste periferi, bjergområder og øer i EU i særligt høj grad kæmper med at skaffe finansiering eller offentlig-private partnerskaber til støtte for lokale og regionale investeringer i vandforvaltning og vandinfrastruktur;

84.understreger, at Den Europæiske Investeringsbank (EIB) spiller en vigtig rolle med hensyn til finansiering på vandområdet; understreger, at EIB aktivt investerer i og støtter vandsektoren; understreger, at EU bør samarbejde med EIB om udveksling af bedste praksis, og opfordrer endvidere EIB og andre finansielle institutioner til at styrke deres rolle i finansieringen af innovativ og modstandsdygtig vandinfrastruktur, forbedret sanitets- og drikkevandsinfrastruktur og digitalisering samt at støtte projekter, der sigter mod reduktion af oversvømmelsesrisici, erosionsforebyggelse og revitalisering af vandløb, ved at fremme gunstige betingelser for vandinvesteringer;

85.opfordrer Kommissionen til at undersøge og fremme innovative finansieringsmekanismer, herunder betalinger for økosystemtjenester og grønne obligationer, og sørge for klare lovrammer og foranstaltninger til at forhindre markedsforvridninger; opfordrer EIB og andre finansielle institutioner til at prioritere lavtforrentede lån og kreditter til medlemsstater og regionale og lokale myndigheder, der gennemfører store genopretningsprojekter, med specifikke bestemmelser om støtte til økonomisk ugunstigt stillede regioner;

86.understreger, at offentlig-private partnerskaber er vigtige som finansieringskilde for vandinvesteringer; opfordrer Kommissionen til at tilskynde til private investeringer i vandsektoren ved at indføre støttende lovgivningsmæssige rammer, herunder eventuelt medfinansieringsmuligheder og offentlig-private partnerskaber, for at fremme innovation, forbedre infrastrukturen og sikre bæredygtige vandforvaltningsløsninger i alle medlemsstater; understreger dog, at anvendelsen af private investeringer i EU's vandsektor ikke må undergrave vands status som et offentligt gode og en offentlig tjeneste, og at såvel sektorens modstandsdygtighed på lang sigt som principperne om tilgængelighed, prisoverkommelighed og bæredygtighed skal sikres;

87.opfordrer medlemsstaterne til at indføre forvaltningsrammer, der klart definerer de berørte parters roller og ansvarsområder med hensyn til planlægning, finansiering og gennemførelse af naturbaserede løsninger; mener, at disse rammer bør trække på finansiering fra forskellige kilder, herunder filantropiske bidrag og partnerskaber med den private sektor, og samtidig sikre lige adgang til ressourcer for mindre projekter, navnlig projekter, der forvaltes på lokalt eller regionalt plan;

88.opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at adressere vandrelaterede emner, når de udarbejder deres budgetter, samt forbedre regionernes forvaltning af EU-midler;

89.understreger, at det er nødvendigt at yde målrettet finansiel og teknisk bistand til kommuner for at fremme overholdelsen af vandrelateret lovgivning;

90.opfordrer medlemsstaterne til at fremskynde udstedelsen af tilladelser til bæredygtige og innovative projekter inden for modstandsdygtig vandinfrastruktur, så de kan gennemføres hurtigt for at løfte de presserende udfordringer;

91.bemærker, at anvendelsen af princippet for omkostningsdækning på vandforsyningstjenester, i henhold til hvilket alle vandforbrugere deltager effektivt og proportionalt i at dække omkostningerne ved vandforsyningstjenester, fortsat er begrænset eller ikke-eksisterende i adskillige medlemsstater; opfordrer medlemsstaterne og deres regionale myndigheder til at gennemføre passende vandprissætningspolitikker og anvende princippet for omkostningsdækning for både miljø- og ressourceomkostninger i overensstemmelse med vandrammedirektivet; opfordrer medlemsstaterne til at tage højde for den lange investeringscyklus, når de gennemfører princippet for omkostningsdækning, og sikre, at der er tilstrækkelig finansiering til rådighed til de fornødne (gen)investeringer;

92.fremhæver vigtigheden af at sikre, at vandprissætningen fremmer langsigtet vandsikkerhed ved at afspejle de økonomiske, miljømæssige og ressourcemæssige omkostninger ved vandanvendelse; opfordrer medlemsstaterne og de kompetente regionale og lokale myndigheder til at sikre, at vandprissætningen er økonomisk bæredygtig og socialt retfærdig, fremmer en effektiv vandanvendelse og afspejler tilgængeligheden af vand i forskellige medlemsstater og regioner, navnlig i regioner med vandstress, og samtidig sikre økonomisk overkommelige priser for husholdninger og små virksomheder; opfordrer medlemsstaterne og de kompetente regionale og lokale myndigheder til at sikre gennemsigtige vandpriser og øge bevidstheden om vandforsyningstjenesternes værdi;

93.påpeger, at kompetente nationale vandagenturer vil spille en central rolle i at gennemføre nye planer for vandforvaltning og -bevaring på medlemsstatsplan; opfordrer derfor medlemsstaterne til at øge disse kompetente myndigheders finansielle og tekniske kapacitet til at spille en større formidlende og rådgivende rolle i en bæredygtig og fremtidssikret vandforvaltnings- og vandlagringsinfrastruktur; mener, at EU-fonde såsom Fonden for Retfærdig Omstilling bør bruges til yderligere at bistå medlemsstaterne og vandagenturerne med gennemførelsen;

94.understreger potentialet ved og nødvendigheden af digitalisering og AI med hensyn til at forbedre forvaltningen og overvågningen af vandområder og vandinfrastruktur samt med hensyn til at rapportere og sikre sammenligneligheden af data, der afspejler forskellige geografiske strømningsforhold;

95.opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og vandleverandørerne til at integrere gennemsigtighed og digitalisering som grundlæggende principper i vandforvaltningen og styrke anvendelsen af forvaltnings- og målerdata med det formål at styrke overvågning, evaluering, ansvarlighed og beslutningstagning, og samtidig optimere og forenkle indberetningsforpligtelserne; opfordrer til digitalt understøttede vandteknologier, der gør fjernovervågning og -rapportering om vandkvalitet, lækager, brug og ressourcer baseret på stikprøver og i realtid lettere; opfordrer indtrængende til en forbedret effektivitet i anvendelsen af offentlig finansiering og i forbindelse med offentlige udgifter på området; anerkender, at omfattende udbredelse af innovative digitale teknologier skal ledsages af undervisning i digitale færdigheder;

96.understreger behovet for at fremme digitalisering og dataorienterede løsninger i forbindelse med opbygningen af et vandintelligent samfund; understreger, at det er nødvendigt at udvikle digitale løsninger til overvågning af vandforbruget og optimering af brugen af vandressourcer i alle sektorer; opfordrer Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne at yde finansiel støtte til gennemførelsen af intelligente vandforvaltningssystemer og i den forbindelse have fokus på små og mellemstore virksomheders (SMV'ers) behov;

97.påpeger, at vandsystemer, herunder vandbehandlings- og vanddistributionssystemer, betragtes som værende blandt en nations kritiske infrastrukturer og sikkerhedsmæssige piller og dermed af central betydning for EU's strategiske autonomi, hvilket kræver øget beskyttelse, og at forsyningstjenesterne er i stand til at opdage, reagere på og komme videre efter fysiske angreb og cybertrusler og -angreb; bemærker, at et højere digitaliseringsniveau medfører nye sårbarheder; påpeger, at vandsystemoperatører i tilfælde af en trussel og/eller et angreb, kan miste deres evne til at styre vandstrømmen og -kvaliteten eller evnen til at overvåge vandsystemets reelle tilstand; fastholder, at sårbarhedsvurderinger og en beredskabsplan bør være en integreret del af vandforvaltningssystemet i de enkelte medlemsstater; tilskynder til fremme af deling af information om cybersikkerhedstrusler og procedurer for udveksling af bedste praksis mellem operatører og til etablering af en cybersikkerhedskultur ved hjælp af tekniske sikkerhedsforanstaltninger, kompetenceopbygning og bevidstgørelse og kommunikation; henleder opmærksomheden på foranstaltningerne i NIS 2-direktivet og direktivet om kritiske enheders modstandsdygtighed, som kan bidrage til at modvirke disse nye sikkerhedsrisici; opfordrer Kommissionen til at tage føringen i indsatsen for at styrke koordineringsformater på EU-plan i den kommende strategi for en beredskabsunion med henblik på i tide at blive klar til at håndtere miljørisici og andre risici for vandområderne, som truer EU's overordnede sikkerhed;

98.opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge kvinders inddragelse i beslutninger om vandresiliens; opfordrer til vedtagelse af en metodologisk tilgang, der effektivt tager hensyn til kønsrelaterede behov i forbindelse med gennemførelsen af vandforsyningsprojekter ved at gennemføre overvågning, rapportering og sporing, der anvender værktøjer og indikatorer, som er opdelt efter køn;

99.bemærker, at bedre data og dataanalyse er afgørende for evidensbaseret beslutningstagning og hurtig identifikation af små ændringer i vandkvaliteten, der kunne udgøre en trussel mod vandområder, sammen med evalueringen af bedste praksis og fastlæggelse af de mest omkostningseffektive og virkningsfulde foranstaltninger;

100.understreger, at der er behov for forbedrede, pålidelige og interoperable data om vandforsyning, -efterspørgsel, -distribution, -tilgængelighed og -anvendelse, og at der skal etableres datapunkter; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke dataindsamlingen og forbedre datainteroperabiliteten på alle niveauer for at støtte gennemførelsen og håndhævelsen af den gældende vandlovgivning og for at fremme en cirkulær økonomi og strategier for vandintelligente industrielle symbioser; understreger, at data og AI vil kunne bruges til at opstille modeller for såvel vand- og energiforbrug som genbrugs- og genvindingskapaciteter;

101.opfordrer Kommissionen til i højere grad at anerkende vandsektorens afgørende rolle i at styrke EU's konkurrenceevne ved at fremme forskning og innovation, iværksætteri og talent; fremhæver i den forbindelse vigtigheden af at øge innovationen i vandsektoren; påpeger, at det europæiske innovationscenter for industriel omstilling og emissioner, der blev etableret som led i direktiv 2010/75/EU, vil kunne spille en rolle i denne henseende, eftersom det vurderer industrielle teknologiers miljøpræstationer og indsamler oplysninger om innovative industrielle miljøteknikker; fremhæver endvidere eksisterende partnerskaber som Water4All-partnerskabet, som er et program til finansiering af videnskabelig forskning;

102.mener, at det er nødvendigt at opbygge og vedligeholde platforme med flere interessenter for at fremme udbredelsen af innovation på alle niveauer – lokalt og nationalt; anbefaler, at disse platforme skal omfatte en bred vifte af deltagere – den offentlige og den private sektor såvel som civilsamfundsorganisationer – med henblik på at opbygge en koalition af partnere, der kan sikre forandring; støtter fremme af videndeling om, hvordan digitale vandteknologier kan bidrage til gennemførelsen af eksisterende EU-vandlovgivning, samt kapacitetsopbygning på lokalt, regionalt og nationalt plan; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til udvidelse af digitale færdigheder og forsknings- og udviklingsprogrammer, som er målrettet vandområdet, herunder gennem samarbejde med universiteter, forskningscentre og SMV'er;

103.anerkender den afgørende rolle, som datacentre spiller i den digitale økonomi; bemærker med bekymring, at den hurtige udvidelse af teknologien kan føre til en kraftig stigning i efterspørgslen efter vandressourcer til driften af AI, hvilket kan underminere de lovede miljømæssige fordele ved AI såsom ressourceoptimering og reduktion af CO2-emissioner, og understreger behovet for at integrere vandeffektivitetsforanstaltninger i udformningen og driften af AI; opfordrer indtrængende Kommissionen til i sin europæiske strategi for vandresiliens at adressere brugen af vandressourcer til informations- og kommunikationsteknologi (IKT) og især AI og datacentre, navnlig ved at tilskynde datacentre til at genbruge renset vand og fremme udvikling af mere effektive chips og komponenter for at mindske behovet for køling; anbefaler medlemsstaterne at prioritere strategier for vandresiliens, der håndterer de specifikke udfordringer, der er forbundet med datacentre, for at sikre bæredygtigheden af både den digitale og den miljømæssige dagsorden;

104.minder om, at afsaltning af havvand er en proces, hvor salt fjernes fra havvand eller brakvand for at gøre det tjenligt til en række anvendelsesformål, herunder som drikkevand, og at det dermed er en vigtig teknologisk løsning for befolkningens livsgrundlag; bemærker, at afsaltning samtidig er en energiintensiv proces og ideelt set – såfremt det er muligt – bør ske ved hjælp af vedvarende energi for at minimere miljøpåvirkningen; gentager, at der ved afsaltning genereres et biprodukt, nemlig saltlage (en koncentreret saltopløsning), som skal bortskaffes på passende vis for at undgå skadelige konsekvenser for havmiljøet; mener derfor, at afsaltning ved hjælp af omvendt osmose eller varmeteknologier bør anvendes, hvis der ikke er adgang til mere miljømæssigt bæredygtige løsningsmodeller, eller disse ikke kan gennemføres, navnlig i fjerntliggende områder og på øer; fremhæver i denne henseende det igangværende arbejde med at finde nye teknologiske løsninger, herunder mikrobielle afsaltningsceller, som miljømæssigt bæredygtigt og innovativt alternativ til traditionelle afsaltningsmetoder, navnlig for at sikre leveringen af rent vand og spildevandsrensning i små, isolerede samfund uden elektricitet;

105.understreger behovet for øget finansiering af og FoU i teknologier såsom innovative afsaltningsteknikker for at øge effektiviteten, bæredygtigheden og opskaleringen af sådanne teknologier; opfordrer til forskning i mulighederne for at anvende sådanne teknologier i landbruget til at diversificere vandforsyningspunkterne og herigennem mindske sektorens sårbarhed over for vandstress;

106.bemærker, at der i det seneste årti har været mange videnskabelige gennembrud i bestræbelserne på at gøre vandrensningen mere intelligent og cirkulær, og at disse løsninger giver mulighed for at bruge digitale værktøjer, AI og fjernmåling til at effektivisere vandanvendelsen, genbruge renset spildevand til kunstvanding og genvinde energi og næringsstoffer fra spildevand;

107.opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fjerne lovgivningsmæssige hindringer i det indre marked for at fremme udviklingen, opskaleringen og markedslanceringen af innovative bioteknologi- og bioproduktionsløsninger og fremme renere produktion og cirkularitet;

108.opfordrer til finansiering, udvikling og godkendelse af innovative løsninger til afgrødebeskyttelse og gødskning, herunder biologiske bekæmpelsesmidler og aktivstoffer med ringere miljøpåvirkning, som er nødvendige for en retfærdig omstilling til mere bæredygtige landbrugssystemer;

109.opfordrer til at oprette særlige programmer for rensning og bevarelse af flodløb for at sikre en passende gennemstrømning og mindske ophobningen af partikler og aflejringer, der kan begrænse kapaciteten til opbevaring og distribution af vand;

110.understreger behovet for en omfattende europæisk strategi for vandresiliens, der fremmer grænseoverskridende samarbejde, en mere ensartet dataindsamling og -rapportering, udveksling af bedste praksis mellem lokale, regionale og nationale aktører og sikring af en bæredygtig vandforvaltning og en retfærdig ressourcefordeling mellem medlemsstaterne for at forhindre, at vandrelaterede udfordringer som vandknaphed og oversvømmelsesrisici sendes videre til andre medlemsstater;

111.understreger, at klimaændringer udgør en stor trussel mod vandressourcer og vandøkosystemer; bemærker, at oversvømmelser og vandknaphed er til fare for vand- og fødevaresikkerheden og for folkesundheden og i sidste ende påvirker den sociale samhørighed og stabilitet; anerkender, at vandresiliens er afgørende for at forebygge og håndtere aktuelle og fremtidige sundheds-, fødevare-, energi- og sikkerhedskriser; understreger, at vandresiliens fremmer grænseoverskridende samarbejde om vand og fungerer som katalysator for fred og sikkerhed, da landene er indbyrdes forbundne gennem fælles floder og grundvandsressourcer;

112.opfordrer til øget grænseoverskridende samarbejde mellem EU-medlemsstaterne om forvaltning af fælles vandløbsoplande og grundvandsreservoirer og om at sikre effektiv indsamling og udveksling af data om vandkvalitet, forureningsniveauer og vandniveauer; anbefaler at etablere regionale samarbejdscentre til koordinering af gennemførelsen af fælles strategier for vandresiliens, som tager højde for de enkelte områders klimarelaterede og sociale udfordringer;

113.opfordrer til øget internationalt samarbejde, herunder i vandløbsoplande, for at tackle den voksende vandkrise, sikre rent vand af høj kvalitet, fremme bæredygtig vandforvaltning og gennemføre forskellige innovative vandteknologier, herunder naturbaserede løsninger; opfordrer til forankring af det grænseoverskridende samarbejde på operationelt, taktisk og strategisk plan;

114.opfordrer til etablering af grænseoverskridende projekter under Interreg og andre EU-fonde for at forbedre regionalt samarbejde om forvaltning af vandressourcer med særligt fokus på at sikre en retfærdig fordeling af vand mellem sektorer og medlemsstater;

115.fremhæver behovet for at styrke EU's overvågningskapacitet ved hjælp af digitalisering og moderne teknologier, herunder satellitovervågning og sporing af forurening i realtid, hvilket er afgørende for at forhindre og bekæmpe grænseoverskridende forurening;

116.opfordrer indtrængende Kommissionen til at oprette en specifik diplomatisk rolle, hvis opgave er at løse vandrelaterede konflikter, fremme vandsamarbejde og beskytte vandkilder og -systemer, især under væbnede konflikter og på tværs af landegrænserne;

117.opfordrer indtrængende EU til at stille sig i spidsen for de internationale bestræbelser på at beskytte og genoprette vandøkosystemer i overensstemmelse med verdensmål nr. 6 om rent vand og sanitet;

118.pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.