1.anerkender det tyrkiske civilsamfunds langvarige ønske om tiltrædelse af Den Europæiske Union; bifalder den tyrkiske regerings nylige erklæringer, hvori den gentager sit engagement i EU-medlemskab som et strategisk mål på et tidspunkt, hvor der sker en indsats for at puste nyt liv i forbindelserne mellem EU og Tyrkiet i overensstemmelse med de relevante konklusioner fra Det Europæiske Råd på en gradvis, proportionel og reversibel måde; anerkender EU's engagement med hensyn til at fremme denne indsats gennem øget dialog og samarbejde, men opfordrer det til at revurdere sine forventninger til engagementet i en overskuelig fremtid i lyset af forværringen af de demokratiske standarder, der i løbet af det seneste årti har skubbet landet i retning af en autoritær model, og som for nylig er accelereret med den politisk motiverede anholdelse af præsident Recep Tayyip Erdoğans vigtigste politiske modstander, Ekrem İmamoğlu, borgmester i Istanbul Kommune;

2.understreger, at EU-medlemskab er betinget af opfyldelsen af tiltrædelseskriterierne (Københavnskriterierne), hvilket kræver stabile institutioner, der garanterer demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettighederne, respekt for og beskyttelse af mindretal, gode naboskabsforbindelser, respekt for folkeretten og tilpasning til EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP); bemærker endvidere, at der er tale om absolutte kriterier og ikke om spørgsmål, som kan gøres til genstand for kompromisorienterede strategiske overvejelser og forhandlinger; understreger, at anerkendelse af samtlige medlemsstater er et nødvendigt element i tiltrædelsesprocessen;

3.beklager i denne forbindelse, at ovennævnte positive erklæringer ikke er blevet ledsaget af nogen konkrete handlinger fra de tyrkiske myndigheders side for at lukke den vedvarende og store kløft mellem Tyrkiet og EU med hensyn til værdier og standarder, navnlig hvad angår de grundlæggende elementer i tiltrædelsesprocessen; gentager sin tidligere vedtagne konklusion om, at den tyrkiske regering fortsætter med som i de seneste år at udvise en klar mangel på politisk vilje til at gennemføre de reformer, der kræves for at genaktivere tiltrædelsesprocessen, og fortsat har en dybt rodfæstet autoritær forståelse af præsidentsystemet;

4.anerkender Tyrkiets strategiske og geopolitiske betydning og dets stigende tilstedeværelse og indflydelse i områder, der er afgørende for den internationale sikkerhed, såsom Sortehavsregionen, herunder Ukraine, og Mellemøsten; gentager, at Tyrkiet er en strategisk partner og NATO-allieret samt et land, som EU har tætte forbindelser til inden for sikkerhed, handel, økonomi og migration; bifalder et tættere samarbejde med EU, som den tyrkiske regering ofte har henvist til, men understreger, at dette på ingen måde kan være en erstatning for de nødvendige reelle fremskridt, som Tyrkiet som kandidatland skal gøre med hensyn til at opfylde de grundlæggende tiltrædelsesbetingelser; understreger i den forbindelse, at der ikke er nogen genveje i tiltrædelsesprocessen, og at der ikke er nogen argumenter for at undgå at drøfte de demokratiske principper, som er kernen i tiltrædelsesprocessen;

5.bemærker, at Kommissionens 2024-rapport om Tyrkiet tegner et mere positivt billede af reformgennemførelsen i forbindelse med Tyrkiets tiltrædelsesproces end 2023-rapporten om Tyrkiet, idet man går fra yderligere forværring til "ingen fremskridt", hvad angår retsstats- og menneskerettighedsspørgsmålene; er dog af den opfattelse, at dette – i det mindste på vigtige områder som demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder – skyldes, at man allerede havde nået et stort lavpunkt, og at denne situation er forblevet uændret;

6.bemærker endvidere en vis nuanceforskel mellem 2024-rapporten om Tyrkiet og 2023-rapporten, idet fokus er skiftet væk fra tiltrædelsesprocessen og i retning af et strategisk partnerskab mellem Den Europæiske Union og Tyrkiet; er af den opfattelse, at den kritiske tilstand i tiltrædelsesprocessen får Kommissionen og Rådet til udelukkende at fokusere på partnerskabsdimensionen af EU's forbindelser til Tyrkiet, hvilket også afspejles i de fælles meddelelser af 29. november 2023 og 22. marts 2021 om status vedrørende forbindelserne mellem EU og Tyrkiet; understreger, at skiftet i retning af en anden ramme for forbindelserne bliver stadig mere udtalt, hvilket kan gå ud over tiltrædelsesprocessen;

7.mener, at Parlamentets nylige beslutninger med hensyn til menneskerettigheder og retsstatsprincippet forbliver gyldige i lyset af den fortsatte alvorlige menneskerettighedssituation og de demokratiske tilbageskridt i Tyrkiet i det seneste år; støtter fuldt ud de seneste resolutioner fra Europarådets Parlamentariske Forsamling og den tilhørende rapport fra Europarådets overvågningsudvalg samt de resolutioner, der er vedtaget af Europarådets Ministerkomité, som i detaljer beskriver den brede vifte af alvorlige mangler på menneskerettighedsområdet, som lokale og internationalt anerkendte menneskerettighedsorganisationer til stadighed beretter om;

8.noterer sig den tyrkiske regerings erklærede tilsagn om en reform af retsvæsenet og indførelsen af foranstaltninger af organisatorisk karakter; understreger imidlertid nødvendigheden af, at der indføres strukturelle foranstaltninger, der sikrer retsvæsenets uafhængighed; beklager dybt, at retsvæsenets uafhængighed i Tyrkiet på trods af en reformstrategi med ni reformpakker fortsat er i en nedslående tilstand efter regeringens systematiske indblanding i og politiske instrumentalisering af retssystemet; beklager i den forbindelse dybt svækkelsen af de resterende mekanismer til forfatningsmæssig prøvelse, navnlig individuelle klager, og de hyppige krænkelser af retssikkerheden;

9.er forfærdet over forfølgelsen af retlige aktører, herunder senest et søgsmål fra anklagemyndigheden i Istanbul, som resulterede i, at ledelsen for advokatsamfundet i Istanbul blev afsat efter anklager om "propaganda for en terrororganisation" og "offentlig udbredelse af vildledende oplysninger", fordi den havde begæret en efterforskning af mordene på to kurdiske journalister i Syrien, og at et medlem af bestyrelsen af advokatsamfundet i Istanbul blev fængslet efter sin rejse til Strasbourg med henblik på at holde møder med Europarådets institutioner;

10.er foruroliget over den åbenlyse manglende gennemførelse af afgørelser fra forfatningsdomstolen – herunder i sagen om parlamentsmedlemmet Can Atalay – som har udviklet sig til en alvorlig krise i retsvæsenet, hvor kassationsdomstolen har anlagt en straffesag mod ni af forfatningsdomstolens dommere; er bekymret over den nylige afgørelse fra kassationsdomstolen om at omstøde dommene mod og løslade de terrorister, der var indblandet i ISIS' angreb på Atatürk lufthavn i Istanbul i 2016, som kostede 45 mennesker livet;

11.opfordrer Tyrkiet til at styrke sin indsats for demokratisk regeringsførelse, navnlig ved hjælp af reformer, der sikrer et uafhængigt retsvæsen; noterer sig den nylige bebudelse af den fjerde strategi om en reform af retsvæsenet, der går fra 2025 til 2029; opfordrer den tyrkiske regering til at gå bort fra de overfladiske ændringer, der hidtil er opnået gennem de tilbagevendende reformpakker og handlingsplaner, til fordel for en gennemgribende reform, der længe har været nødvendig, og hvor man med en reel politisk vilje tackler de alvorlige og strukturelle mangler i Tyrkiets retsvæsen; understreger, at det ikke kræver nogen strategi eller reformpakke at bringe den politiske indblanding i retsvæsenet til ophør, men blot politisk vilje til at gøre det;

12.er fortsat dybt bekymret over den fortsatte forværring af de demokratiske standarder og de tyrkiske myndigheders ubarmhjertige undertrykkelse af kritiske røster ved hjælp af et stadig større antal undertrykkende love, det regelmæssige misbrug af terrorbekæmpelseslove – herunder anvendelsen af disse love på mindreårige (såsom i "Kız Çocukları Davası"-sagen) – den uforholdsmæssige brug af lovovertrædelsen "fornærmelse af offentligt ansat", den omfattende brug af hemmelige vidner og sager stillet i bero i mangelfulde retslige procedurer og den tilbagevendende praksis med overdrevne natlige anholdelser og husrazziaer for at fremstille de berørte personer som ekstremt farlige;

13.glæder sig over, at forslaget til ændring af Tyrkiets spionagelovgivning, der er kendt som loven om "indflydelsesagenter", i november 2024 blev trukket tilbage; opfordrer indtrængende de tyrkiske myndigheder til at afstå fra at fremsætte en lignende alt for bred og vag lov i fremtiden, i betragtning af den alvorlige risiko for at den vil blive anvendt som et redskab til at kriminalisere civilsamfundsorganisationers legitime aktiviteter i landet yderligere; opfordrer de tyrkiske myndigheder til at sikre, at den nylig godkendte cybersikkerhedslov tjener sit legitime formål om at sikre databeskyttelse og den nationale sikkerhed uden at give plads til potentielle krænkelser af de grundlæggende rettigheder eller blive endnu et redskab til yderligere undertrykkelse; understreger, at der stadig er tale om et stærkt restriktivt retsvæsen, hvor et komplekst net af lovgivning bliver brugt som et redskab til systematisk at kontrollere og bringe enhver kritisk stemme til tavshed, eksempelvis loven om sociale medier fra 2020, loven om bekæmpelse af hvidvask af penge fra 2021 og loven om desinformation fra 2022;

14.er bekymret over den nylige vedtagelse af lovbestemmelser, som giver ekstraordinære beføjelser til det statslige tilsynsråd (DDK) og forsikringsfonden for opsparingsindskud (TMSF), herunder førstnævntes mulighed for at afskedige alle former for offentligt ansatte på alle niveauer og udnævne administratorer, hvilket kan bruges på en vilkårlig måde;

15.opfordrer indtrængende de tyrkiske myndigheder til at sætte en stopper for de nuværende alvorlige begrænsninger af de grundlæggende frihedsrettigheder, navnlig ytringsfriheden, forsamlingsfriheden og foreningsfriheden, og de konstante angreb på de grundlæggende rettigheder for bl.a. medlemmer af oppositionen, menneskerettighedsforkæmpere, advokater, fagforeningsfolk, medlemmer af mindretal, journalister, akademikere, kunstnere og civilsamfundsaktivister; fordømmer på det kraftigste de nylige bølger af masseanholdelser og -fængslinger under politisk motiverede klager og mistanke om terrorforbindelser, der rammer politikere, akademikere og journalister, herunder anholdelserne af Elif Akgül, uafhængig journalist, Yıldız Tar, chefredaktør for LGBT+-nyhedssiden Kasos GL, Ender İmrek, klummeskribent ved dagbladet Evrensel, og Joakim Medin, svensk journalist hos ETC, som alle er kendte for deres arbejde med menneskerettighedsspørgsmål;

16.fordømmer på det kraftigste den nylige anholdelse og tilbageholdelse af den svenske journalist Joakim Medin; gentager, at pressefrihed er en grundlæggende rettighed og en af EU's kerneværdier; fordømmer på det kraftigste anklagerne mod Joakim Medin, som udelukkende er baseret på hans journalistiske arbejde, og kræver derfor øjeblikkelig og betingelsesløs løsladelse af ham og af andre journalister, der er fængslet for at udøve deres ytringsfrihed;

17.beklager dybt den fortsatte retsforfølgelse, censur og chikane af journalister og uafhængige medier, som nægtes frihed til at udføre deres arbejde og informere offentligheden, hvilket er afgørende for et velfungerende demokratisk samfund; opfordrer de tyrkiske myndigheder til at afstå fra yderligere angreb på uafhængige medier og til at opretholde de grundlæggende rettigheder og de borgerlige frihedsrettigheder såsom ytringsfrihed og pressefrihed; er fortsat dybt bekymret over den nuværende lovgivning, der hindrer et åbent og frit internet med langvarige fængselsstraffe for opslag på sociale medier, talrige blokeringer af adgang og påbud om fjernelse af indhold, og over den fortsatte brug af Det Øverste Radio- og TV-Råd (RTÜK) til at slå ned på kritik fra medierne og sågar på medier, der anses for at sprede "pessimisme" i stedet for positive nyheder;

18.anerkender den positive udvikling med hensyn til indenrigsministerens delvise ophævelse af restriktionerne rettet mod "lørdagsmødrene", Cumartesi Anneleri, der samles hver uge på Galatasaray-pladsen i Istanbul, og den nylige frifindelse af alle 46 personer, der i over seks år blev retsforfulgt i sagen om organisationens 700. samling i august 2018; opfordrer til en fuldstændig fjernelse af alle restriktioner for deres fredelige demonstrationer i fuld overensstemmelse med den relevante afgørelse fra forfatningsdomstolen og til en afslutning på den verserende retssag mod flere af organisationens medlemmer og sympatisører; er bekymret over den igangværende retssag mod den fremtrædende menneskerettighedsforkæmper Nimet Tanrıkulu, som blev løsladt den 4. marts 2025 efter 94 dages varetægtsfængsling; opfordrer indtrængende de tyrkiske myndigheder til at sikre en øjeblikkelig løsladelse af alle personer, der er tilbageholdt for at have udøvet deres grundlæggende frihedsrettigheder;

19.er fortsat forfærdet over de tyrkiske myndigheders, navnlig det tyrkiske retsvæsens, vedvarende tilsidesættelse og manglende efterlevelse af skelsættende afgørelser fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol; gentager sin fordømmelse af Tyrkiets åbenlyse misbrug af retssystemet og afvisningen af at løslade menneskerettighedsforkæmperen Osman Kavala og oppositionspolitikerne Selahattin Demirtaş og Figen Yüksekdağ, som har ført til historiske overtrædelsesprocedurer mod Tyrkiet i Europarådet, hvis længe ventede konsekvenser endnu ikke er fastlagt; er forfærdet over den nylige indgivelse og accept af et nyt anklageskrift mod Selahattin Demirtaş, hvor chefanklageren i Diyarbakır anmoder om op til 15 års fængsel og et forbud mod hans politiske aktiviteter på grundlag af flere taler, som han holdt i 2016; opfordrer Tyrkiet til fuldt ud at overholde Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols domme vedrørende forsvundne personer og ejendomme (bl.a. i Fokas-sagen) i Cypern; beklager den politisk motiverede karakter af disse retssager, som er en del af et bredere mønster med juridisk chikane; opfordrer Tyrkiet til at gennemføre alle Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols domme fuldt ud i overensstemmelse med artikel 46 i den europæiske menneskerettighedskonvention og med de ubetingede forpligtelser, der følger af den tyrkiske forfatnings artikel 90; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at bruge alle diplomatiske kanaler til indtrængende at opfordre Tyrkiet til at gennemføre relevante afgørelser fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og i relevante tilfælde overveje at gøre finansiering betinget af efterlevelsen af Den Europæiske Menneskeretsdomstols afgørelser;

20.opfordrer Tyrkiet til at respektere Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelse af 24. januar 2008, hvori Tyrkiet blev fundet skyldig i overtrædelse af artikel 2 i den europæiske menneskerettighedskonvention, fordi landet undlod at finde og retsforfølge de ansvarlige i sagen om mordene på Tassos Isaak og Solomos Solomou, som blev begået i Cypern i 1996; opfordrer de tyrkiske myndigheder til at håndhæve de internationale arrestordrer mod de mordmistænkte og overdrage dem til Republikken Cypern;

21.udtrykker dyb bekymring over den alvorlige situation i de tyrkiske fængsler som følge af alvorlig overbelægning og dårlige leveforhold, hvor der bl.a. fra Europarådet er blevet berettet om udbredt tortur og mishandling og alvorligt begrænset adgang til basale behov såsom hygiejne og information; er især bekymret over fængselsforholdene for ældre og alvorligt syge indsatte såsom sagen om Soydan Akay, som er uretmæssigt fængslet; opfordrer til øjeblikkelig løsladelse af humanitære og sundhedsmæssige årsager; er bekymret over den fortsatte brug af ydmygende kropsvisitationer uden tøj i fængsler og andre tilbageholdelsessteder og over den vedvarende chikane af parlamentsmedlemmet Ömer Faruk Gergerlioğlu, der i øjeblikket er genstand for seks sager om ophævelse af hans plads i parlamentet og hans parlamentariske immunitet, bl.a. fordi han har fordømt netop denne praksis;

22.fordømmer på det kraftigste den tyrkiske regerings beslutning efter kommunalvalget i marts 2024 om at afskedige de demokratisk valgte borgmestre i mindst 13 kommuner og distrikter (Hakkari, Mardin, Batman, Halfeti, Tunceli, Bahçesaray, Akdeniz, Siirt, Van og Kağızman, hvor DEM-partiet vandt, samt Esenyurt Ovacık og Şişli, hvor CHP-partiet vandt) og erstatte dem med administratorer udpeget af indenrigsministeriet; betragter denne mangeårige praksis med at udpege administratorer som et åbenlyst angreb på de mest grundlæggende principper for lokalt demokrati; opfordrer indtrængende de tyrkiske myndigheder til øjeblikkeligt at ophøre med og omgøre undertrykkelsen af den politiske opposition og til at respektere vælgernes ret til at vælge deres foretrukne repræsentanter i overensstemmelse med henstillingerne fra Europarådets Kongres af Lokale og Regionale Myndigheder og Venedigkommissionen; gentager sin opfordring til NF/HR om at overveje at indføre restriktive foranstaltninger i henhold til den globale EU-ordning for menneskerettighedssanktioner over for tyrkiske embedsmænd, der påtager sig rollen som administrator, og dem, der udpeger disse; fordømmer den alvorlige undertrykkelse af protesterne mod afsættelsen af valgte borgmestre, herunder den vilkårlige anholdelse af flere hundrede demonstranter, hvoraf nogle var mindreårige; mener, at den tyrkiske regerings beslutning om at vende tilbage til denne praksis efter det seneste kommunalvalg i marts 2024 er et klart tegn på dens manglende engagement med hensyn til at afhjælpe de demokratiske mangler i landet og står i klar modsætning til den erklærede vilje til at puste nyt liv i tiltrædelsesprocessen, da sådanne handlinger undergraver mulighederne for et stærkere og mere omfattende partnerskab med EU og er ødelæggende for langsigtede fremskridt hen imod et tættere samarbejde;

23.beklager de vedvarende angreb på politiske partier og medlemmer af oppositionen, som fortsat er udsat for et stigende pres; fordømmer på det stærkeste, at borgmesteren i Istanbul kommune, Ekrem İmamoğlu fra CHP-partiet, for nylig blev anholdt og fjernet fra sit embede sammen med borgmestrene i Şişli og Beylikdüzü i forbindelse med to særskilte efterforskninger af påstået korruption og terrorrelaterede anklager, der involverer i alt 106 mistænkte; understreger, at disse sidstnævnte sager, som indgår i en lang række på 42 administrative og 51 retslige efterforskninger siden valget af Ekrem İmamoğlui i 2019, blev indledt blot få dage før det interne valg i partiet om at indstille ham til præsidentkandidat og dagen efter den kontroversielle beslutning fra Istanbul universitet om at tilbagekalde hans eksamensbevis, som er en forudsætning, for at han kan blive præsident; er forfærdet over beslutningen om midlertidigt at forbyde alle demonstrationer i Istanbul og andre provinser i hele landet og begrænsningerne på sociale medier; fordømmer de tyrkiske myndigheders hårde undertrykkelse af de fredelige masseprotester, herunder tilbageholdelsen af næsten 2 000 mennesker, hvoraf mange er studerende, og retsforfølgningen af hundredvis af dem gennem forhastede masseretssager med mangel på beviser for strafbare handlinger; udtrykker sin dybe bekymring over den ulovlige anholdelse af Esila Ayık, en Gent-baseret fotostuderende, der blev tilbageholdt den 8. april 2025 under protester i Istanbul, navnlig på grund af hendes ubehandlede hjerte- og nyrelidelser; opfordrer til øjeblikkelig løsladelse af alle, der stadig tilbageholdes, og frifindelse af alle dem, der retsforfølges for at udøve deres grundlæggende rettigheder; beklager arrestationerne, tilbageholdelserne og deportationerne af lokale og internationale journalister, der dækker protesterne, i strid med pressefriheden; opfordrer indtrængende de tyrkiske myndigheder til straks og effektivt at undersøge alle påstande om chikane og overdreven magtanvendelse mod demonstranter og til at værne om forsamlings- og demonstrationsfriheden; mener, at angrebene mod İmamoğlu er et politisk motiveret skridt, der har til formål at forhindre en legitim konkurrent i at stille op ved det kommende valg, og at de nuværende tyrkiske myndigheder med disse handlinger driver landet yderligere i retning af en fuldt autoritær model; beklager manglen på en stærk og samlet reaktion fra EU's side på denne alarmerende udvikling;

24.udtrykker endvidere sin bekymring over de seneste særskilte sager mod borgmesteren for Beşiktaş-distriktet i Istanbul, Rıza Akpolat fra CHP, borgmesteren for Beykoz-distriktet i Istanbul, Alaattin Köseler fra CHP, formand for CHP's ungdomsafdeling Cem Aydın og formand for Zafer-partiet Ümit Özdag; er forfærdet over den brutale og utrættelige undertrykkelse af enhver form for kritik, som alle sektorer i det tyrkiske samfund i den seneste tid er blevet udsat for af de tyrkiske myndigheder, som det bl.a. illustreres af sagen om Ayşe Barım, en kendt talentmanager, der har siddet fængslet siden den 27. januar 2025 for påstået deltagelse i protestdemonstrationerne i Gezi-parken for 12 år siden, efterforskningen mod Orhan Turan og Ömer Aras, formand for og leder af TÜSIAD, som er landets vigtigste forretningskoncern, og anklageskrifterne med krav om hårde fængselsstraffe mod chefredaktøren for HALK TV, Suat Toktaş, og journalisterne Seda Selek, Barış Pehlivan, Serhan Asker og Kürşad Oğuz, som er blevet foreløbigt frifundet; er bekymret over involveringen i disse og andre sager af Istanbuls nyligt udnævnte offentlige chefanklager, Akın Gürlek, som i lang tid og i forskellige stillinger har været involveret i højtprofilerede sager mod politikere, hvilket kan være grundlag for at overveje at anvende restriktive foranstaltninger i henhold til EU-ordningen for menneskerettighedssanktioner; er ligeledes bekymret over det voksende finansielle pres på oppositionsledede kommuner samt kontroversielle meddelelser såsom den, der blev udsendt om daginstitutioner drevet af oppositionsledede kommuner;

25.udtrykker sin dybe bekymring over forringelsen af kvinders rettigheder, over kønsbaseret vold og over stigningen i antallet af kvindedrab i Tyrkiet i 2024, som var det højeste siden 2010, året før undertegnelsen af Istanbulkonventionen; gentager sin stærke fordømmelse af Tyrkiets beslutning ved præsidentielt dekret om at trække sig ud af denne internationale aftale og gentager sin opfordring til at ophæve denne beslutning; opfordrer indtrængende de tyrkiske myndigheder til at forbedre lovgivningsrammen og dens gennemførelse, herunder ved at anvende beskyttelseslov nr. 6284 til fulde, for effektivt at bekæmpe alle former for vold mod kvinder og såkaldte æresdrab, sætte en stopper for den konsekvente straffrihedspolitik ved at drage gerningsmænd til ansvar og gøre fremskridt hen imod ligestilling mellem kønnene, navnlig når det gælder kvinders deltagelse i beslutningstagning og politiske processer; advarer mod yderligere indgreb i kvinders rettigheder som eksemplificeret ved Tyrkiets nylige forbud mod selvvalgt kejsersnit i private sundhedscentre uden medicinsk begrundelse, hvilket udgør en uacceptabel krænkelse af kvinders kropslige autonomi;

26.fordømmer på det kraftigste de krænkelser og den manglende beskyttelse af LGBTI+-personers grundlæggende rettigheder, der fortsat gør sig gældende i Tyrkiet, herunder stigningen i hadefuld tale, hadforbrydelser og diskriminerende retorik, samt den vedvarende fremstilling af kønsstereotyper i medierne, som bygger på seksuel orientering og kønsidentitet; beklager, at denne fortsatte forskelsbehandling ofte sanktioneres af myndighederne, som det fremgår af masseanholdelserne under Priden i marts 2023 samt forbuddet mod Priden i 2024, samtidig med at anti-LGBTI+-demonstrationer blev tilladt; opfordrer indtrængende de tyrkiske myndigheder til øjeblikkeligt at ophøre med at forbyde aktiviteter mod homofobi, herunder prideevents;

27.glæder sig over den øgede dialog med kristne mindretal, men understreger, at der ikke er konstateret nogen betydelige fremskridt med hensyn til beskyttelse af rettighederne for etniske og religiøse mindretal, navnlig hvad angår deres status som juridisk person, herunder rettighederne for den græsk-ortodokse befolkning på øerne Gökçeada (Imbros) og Bozcaada (Tenedos); opfordrer Tyrkiet til at gennemføre Venedigkommissionens henstillinger og alle relevante afgørelser fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i den forbindelse; bemærker med bekymring, at repræsentanter for forskellige trosretninger, herunder ikke-muslimske samfund og alevisamfund, fortsat støder på bureaukratiske hindringer, når de forsøger at registrere religiøse samlingssteder; understreger, at dette er en krænkelse af retten til religions- og trosfrihed; opfordrer Tyrkiet til at vedtage den længe ventede lovgivning om valg af bestyrelsesmedlemmer i ikke-muslimske mindretals stiftelser, der kontrollerer kommunehospitaler; gentager sin opfordring til Tyrkiet om at respektere den rolle, som Det Økumeniske Patriarkat spiller for ortodokse kristne over hele verden, og anerkende dets status som juridisk person og den offentlige brug af den kirkelige titel "økumenisk patriark"; opfordrer Tyrkiet til fuldt ud at respektere og beskytte den enestående universelle værdi af Hagia Sophia og Chora-museet, som er på UNESCO's verdensarvsliste; bemærker med bekymring, at Tyrkiet stadig ikke har gennemført to beslutninger fra UNESCO's Verdensarvskomité fra 2021 og 2023 med hensyn til dets forpligtelse til at træffe særlige foranstaltninger for at beskytte disse monumenter; beklager den manglende beskyttelse af Panagia Soumela-klosteret, som er blevet foreslået til optagelse på UNESCO's verdensarvsliste; understreger, at det er nødvendigt at fjerne restriktionerne for uddannelse, udnævnelse og afløsning af gejstlige; glæder sig over den planlagte genåbning af Halki-præsteseminaret og opfordrer til at fjerne alle hindringer for, at det kan fungere problemløst; opfordrer de tyrkiske myndigheder til reelt at efterforske og retsforfølge personer, der er ansvarlige for enhver form for hadforbrydelser, herunder hadefuld tale, mod mindretal; fordømmer de antisemitiske udtalelser i medierne og fra højtstående embedsmænd efter Hamas' terrorangreb på Israel den 7. oktober 2023; bemærker, at alle disse handlinger mod religiøse mindretal er uforenelige med EU's værdier;

28.glæder sig over Abdullah Öcalans nylige opfordring til PKK om at nedlægge sine våben og opløse sig selv og indgå i en fredsproces som et historisk og længe ventet skridt, der kan bidrage til at afslutte en periode på 40 års vold, der har forårsaget flere end 40 000 dødsfald; roser den indsats, som alle involverede parter har gjort for at lette denne udvikling, herunder den konstruktive tilgang fra forskellige politiske lederes side, som blev startet af lederen af MHP-partiet, Devlet Bahçeli, de besøg i Imrali-fængslet, som en delegation fra DEM-partiet fik tilladelse til, og de brede høringer, som DEM-partiet har afholdt med andre politiske partier; understreger, at dette udgør en betydelig mulighed og skal efterfølges af en inklusiv politisk proces, hvor det tyrkiske parlament får en fremtrædende rolle, med henblik på at finde en fredelig og holdbar løsning på det kurdiske spørgsmål i dets politiske, sociale, demokratiske og sikkerhedsmæssige aspekter; understreger nødvendigheden af at værne om menneskerettighederne, den politiske pluralisme og de borgerlige rettigheder for alle borgere, herunder kurdere; beklager den politiske undertrykkelse, den juridiske chikane og de begrænsninger af de kulturelle og sproglige rettigheder, som kurdiske borgere stadig lider under, og som underminerer de demokratiske principper og den sociale samhørighed;

29.roser fortsat Tyrkiet for at huse omkring 3,1 millioner flygtninge, herunder 2,9 millioner syrere under midlertidig beskyttelse i 2024, hvilket er et fald fra 3,2 millioner i 2023; gentager vigtigheden af Tyrkiets samarbejde for at sikre en effektiv og velordnet forvaltning af migrationsstrømmene; glæder sig endvidere over, at EU siden 2011 har bidraget med næsten 10 mia. EUR til at bistå Tyrkiet med at huse flygtninge; bemærker, at der er afsat visse EU-midler til at styrke Tyrkiets grænsekontrol- og inddæmningskapacitet; noterer sig EU's beslutning om at afsætte yderligere 1 mia. EUR i december 2024 til yderligere støtte til sundhedspleje og uddannelse til samt integration af flygtninge i Tyrkiet efter Assad-regimets fald; bemærker samtidig, at der allerede var givet tilsagn om disse midler i maj 2024, og at de derfor ikke udgør nye midler; opfordrer Kommissionen til at sikre, at tildelingen af midler sker med størst mulig gennemsigtighed og nøjagtighed, og at EU-finansierede projekter, især dem, der vedrører faciliteter for frihedsberøvede og grænsekontrol, overholder alle relevante menneskerettighedsstandarder; er foruroliget over troværdige rapporter, der afslører alvorlige menneskerettighedskrænkelser på EU-finansierede faciliteter for frihedsberøvede i Tyrkiet, og opfordrer Kommissionen til at indlede en gennemsigtig og uafhængig undersøgelse af sagen; bemærker med bekymring, at der er registreret en vedvarende stigning i antallet af asylansøgninger i Republikken Cypern i de seneste år; minder om Tyrkiets forpligtelse til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sætte en stopper for de eksisterende ulovlige migrationsruter og forhindre, at der etableres nye ruter til vands eller til lands for ulovlig migration fra Tyrkiet til EU, navnlig til Grækenland og Republikken Cypern; påpeger risiciene for enhver mulig form for instrumentalisering af migranter fra den tyrkiske regerings side; fremhæver behovet for at sikre beskyttelse af alle flygtninges og migranters rettigheder og friheder; opfordrer Tyrkiet til at sikre en fuld og ikke-diskriminerende gennemførelse af erklæringen fra EU og Tyrkiet fra 2016 og tilbagetagelsesaftalen mellem EU og Tyrkiet over for alle medlemsstater, herunder Republikken Cypern; udtrykker forsigtigt håb om, at udviklingen i Syrien gradvist vil gøre det muligt for et stigende antal flygtninge at vende hjem; gentager, at tilbagesendelse kun bør ske på frivillig basis og under sikre og værdige forhold; fordømmer de gentagne voldelige angreb mod flygtninge og migranter, der er drevet af fremmedfjendsk retorik blandt politikere og værtssamfund; opfordrer Kommissionen og EU-medlemsstaterne til at øge deres indsats for at bevare det humanitære og beskyttelsesmæssige rum for syriske flygtninge i Tyrkiet og til at opretholde princippet om non-refoulement som en hjørnesten i EU's politikker;

30.gentager sin stærke interesse for stabilitet og sikkerhed i det østlige Middelhavsområde; glæder sig over den fortsatte nedtrapning og det positive momentum i regionen og det nyligt fornyede engagement mellem Tyrkiet og Grækenland, selv om uløste spørgsmål fortsat påvirker de bilaterale forbindelser; beklager kraftigt, at Tyrkiet fortsat anfægter EU-medlemsstaters suverænitet og suveræne rettigheder, f.eks. Grækenland og Republikken Cypern, herunder ved at fremme doktrinen om "det blå hjemland"; understreger, at de tyrkiske krænkelser af græsk luftrum er faldet drastisk, men at krænkelserne af græsk territorialfarvand til gengæld er steget i forhold til i 2023, og at tyrkiske fartøjer har bedrevet systematisk ulovligt fiskeri i græsk territorialfarvand; udtrykker dyb bekymring over, at Tyrkiet fortsat opretholder en formel trussel om krig mod Grækenland (casus belli), hvis sidstnævnte skulle udøve sin legitime ret til at udvide sit territorialfarvand op til 12 sømil i Det Ægæiske Hav i overensstemmelse med artikel 3 i De Forenede Nationers havretskonvention; opfordrer Tyrkiet til fuldt ud at respektere alle EU-medlemsstaternes suverænitet over deres territoriale sø- og luftrum og deres andre suveræne rettigheder, herunder retten til at udforske og udnytte naturressourcer i overensstemmelse med EU-retten og folkeretten, herunder De Forenede Nationers havretskonvention (UNCLOS), som er en del af den gældende EU-ret; gentager sit synspunkt om, at aftalememorandummet mellem Tyrkiet og Libyen om afgrænsning af maritime jurisdiktioner i Middelhavet krænker tredjestaters suveræne rettigheder, ikke er i overensstemmelse med havretten og ikke kan have retsvirkninger for tredjestater;

31.beklager, at problemet med Cypern fortsat er uløst, og efterlyser et seriøst fornyet engagement og politisk vilje fra alle de berørte parters side til at indgå i fredelige FN-ledede forhandlinger med henblik på at opnå reelle fremskridt i drøftelserne om en løsning vedrørende Cypern; glæder sig over genoptagelsen af uformelle drøftelser under ledelse af FN's generalsekretær den 18. og 19. marts 2025, som fandt sted i en konstruktiv atmosfære, hvor begge parter viste en klar vilje til at gøre fremskridt og fortsætte dialogen; glæder sig over aftalen mellem begge parter om åbning af fire grænseovergange, minerydning, nedsættelse af et udvalg for ungdomsspørgsmål og iværksættelse af miljø- og solenergiprojekter som en del af et nyt sæt tillidsskabende foranstaltninger; opfordrer alle parter til at udnytte dette momentum til at bevæge sig i retning af en genoptagelse af forhandlingerne;

32.bekræfter endnu en gang på det kraftigste sit standpunkt om, at den eneste holdbare løsning på problemet med Cypern er en retfærdig, samlet, gennemførlig og demokratisk løsning, herunder af problemets eksterne aspekter, inden for de aftale FN-rammer med udgangspunkt i en føderation bestående af to samfund og to zoner med status som én enkelt international juridisk person, fælles suverænitet, fælles statsborgerskab og politisk ligestilling, som beskrevet i de relevante resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd, de aftale konvergensområder og rammerne fra FN's generalsekretær og i overensstemmelse med folkeretten og de principper og værdier, som Unionen bygger på; fordømmer på det kraftigste Tyrkiets forsøg på at opgradere løsrivelsesenhedens status i det besatte Cypern, herunder via Organisationen af Tyrkiske Stater, og opfordrer alle stater til at respektere Cyperns suverænitet i henhold til FN's Sikkerhedsråds resolutioner; opfordrer til, at forhandlingerne om Cyperns genforening snarest og hurtigst muligt genoptages under ledelse af FN's generalsekretær fra det punkt, hvor de blev indstillet i Crans-Montana i 2017; opfordrer Tyrkiet til at opgive det uacceptable forslag om en tostatsløsning i Cypern og vende tilbage til det aftalte grundlag for en løsning og FN-rammen; opfordrer endvidere Tyrkiet til trække dets tropper ud af Cypern og afholde sig fra enhver ensidig handling, der vil konsolidere en permanent opdeling af øen, og fra handlinger, der ændrer den demografiske balance;

33.opfordrer Tyrkiet til at respektere stødpudezonens status og mandatet for FN's fredsbevarende styrke i Cypern (UNFICYP); gentager sin opfordring til samarbejde mellem Republikken Cypern, Tyrkiet, Det Forenede Kongerige og FN om at gennemføre konkrete foranstaltninger til en demilitarisering af stødpudezonen og forbedre sikkerheden på øen; opfordrer Tyrkiet og de tyrkisk-cypriotiske ledere til at omgøre alle ensidige handlinger og overtrædelser inden for og i nærheden af stødpudezonen og afstå fra yderligere sådanne handlinger og provokationer; fordømmer Tyrkiets igangværende "åbning" af Varosha, fordi dette forværrer situationen på stedet, undergraver den gensidige tillid og har negative konsekvenser for udsigterne til en genoptagelse af direkte forhandlinger om en samlet løsning på problemet med Cypern; opfordrer Tyrkiet til at omgøre sine ulovlige handlinger, som er i strid med FN's Sikkerhedsråds resolution 550 (1984) og 789 (1992) om Varosha, hvori Tyrkiet opfordres til at overdrage Varosha-området til dets retmæssige indbyggere under FN's midlertidige forvaltning og til at trække sig tilbage fra Strovilia og understøtte en fuldstændig gennemførelse af Pyla-aftalen;

34.gentager sin dybe bekymring over alle ensidige foranstaltninger, der har til formål at forankre Cyperns permanente opdeling i modsætning til dets genforening; fordømmer i denne forbindelse præsident Erdogans nylige ulovlige besøg i de besatte områder i Republikken Cypern samt hans provokerende udtalelser, som bringer FN's, EU's, det internationale samfunds og andre involverede parters bestræbelser på at genoptage substansforhandlinger inden for de aftalte rammer i fare; beklager, at sådanne ensidige handlinger udgør en direkte ulovlig intervention i opposition til de græske og tyrkisk-cypriotiske samfunds interesser;

35.gentager sin opfordring til Tyrkiet om at give det tyrkisk-cypriotiske samfund det nødvendige råderum til at handle i overensstemmelse med dets rolle som et legitimt samfund på øen, hvilket er en rettighed, der er sikret ved Republikken Cyperns forfatning; gentager sin opfordring til Kommissionen om at optrappe bestræbelserne på at gå i dialog med det tyrkisk-cypriotiske samfund med henblik på at fremme en løsning af problemet med Cypern og minder om, at dets plads er i Den Europæiske Union; opfordrer alle involverede parter til at lægge mere mod for dagen i forsøget på at bringe de to samfund sammen; understreger, at det er nødvendigt, at EU-retten gennemføres på hele øen, når der er fundet en samlet løsning på problemet med Cypern;

36.bemærker det betydelige arbejde, der er gjort af udvalget om savnede personer i Cypern, og opfordrer den tyrkiske hær til at forbedre adgang til besatte militære områder og til dens militære arkiver samt give oplysninger med hensyn til flytning af jordiske rester fra tidligere til senere begravelsessteder; er fortsat dybt bekymret over de begrænsninger og hindringer for uddannelse og religionsudøvelse, som græsk-cyprioter bosat i enklaver i den tyrkiske del af landet er udsat for; opfordrer Tyrkiet til at intensivere sit samarbejde med Europarådet og dets relevante organer og institutioner, til at følge deres vigtigste henstillinger, til fuldt ud at gennemføre den europæiske menneskerettighedskonvention med hensyn til respekt for religionsfriheden, menings- og ytringsfriheden og retten til at få adgang til og nyde godt af kulturarv og til at stoppe den forsætlige ødelæggelse af kulturarv og religiøs arv; fordømmer Tyrkiets gentagne forsøg på at intimidere og lukke munden på tyrkisk-cypriotiske journalister, fagforeningsfolk, menneskerettighedsforkæmpere og progressive borgere i det tyrkisk-cypriotiske samfund og dermed krænke deres ret til menings- og ytringsfrihed; opfordrer Tyrkiet til at standse sin erklærede aggressive politik med salg og udnyttelse af græsk-cypriotiske ejendomme, en politik, der har til formål at skabe uoprettelige virkninger på stedet, og som fuldstændig tilsidesætter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelse om dette spørgsmål;

37.beklager, at Tyrkiet fortsat afviser at overholde luftfartslovgivningen og etablere en kommunikationskanal mellem flyvekontrolcentrene i Tyrkiet og Republikken Cypern, hvilket medfører reelle sikkerhedsrisici og farer som påpeget af Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur og International Federation of Air Line Pilots Associations; beklager ligeledes, at Tyrkiet nægter at give fartøjer under én medlemsstats flag adgang til Bosporusstrædet og Dardanellerne; mener, at det kunne være områder, hvor Tyrkiet kan bevise sit engagement i tillidsskabende foranstaltninger, og opfordrer Tyrkiet til at samarbejde ved fuldt ud at gennemføre EU's luftfartslovgivning; beklager, at Tyrkiet er fortsat med at forsøge at hindre gennemførelsen af Great Sea Interconnector, som er et EU-projekt af fælles interesse, og har fastholdt sine planer om en ulovlig elsamkøringsforbindelse med det besatte område i Cypern;

38.beklager, at Tyrkiet i 20 år har nægtet at efterleve de forpligtelser, det har påtaget sig over for EU, herunder dem, der vedrører Cypern, i henhold til forhandlingsrammen fra oktober 2005; understreger, at anerkendelse af samtlige medlemsstater er et nødvendigt element i tiltrædelsesprocessen; gentager sin opfordring til Tyrkiet om at opfylde sin forpligtelse til fuldstændig og ikke-diskriminerende gennemførelse af tillægsprotokollen til Ankaraaftalen over for alle medlemsstater, herunder Republikken Cypern; opfordrer endvidere Tyrkiet til at sikre, at alle cyprioters menneskerettigheder og politiske rettigheder respekteres fuldt ud, og at overholdelsen af de grundlæggende principper for Den Europæiske Union og EU-retten garanteres;

39.bekræfter sin støtte til en fri, sikker og stabil fremtid for Syrien og dets borgere og fremhæver behovet for en inklusiv og fredelig politisk overgangsproces, der finder sted under syrisk ledelse og ejerskab, og som omfatter beskyttelse og inklusion af religiøse og etniske samfund; udtrykker sit engagement med hensyn til at få et konstruktivt samarbejde i denne henseende mellem EU og Tyrkiet om humanitær bistand og fremme af en holdbar politisk løsning i Syrien og i kampen mod Islamisk Stat, eftersom Tyrkiet spiller en central rolle med hensyn til at fremme stabilitet i regionen; minder om, at Syriens suverænitet skal genoprettes; anerkender vigtigheden af at genopbygge Syriens økonomi som en søjle for langsigtet stabilitet og velstand for regionen; opfordrer Tyrkiet til at respektere Syriens territoriale integritet og suverænitet og øjeblikkeligt indstille alle angreb mod, indtrængen på og besættelse af syrisk territorium i fuld overensstemmelse med folkeretten; fordømmer, at tyrkiskstøttede militser i de seneste uger har udnyttet Assad-regimets sammenbrud og udført angreb mod syrisk-kurdiske styrker i den nordlige del af Syrien; udtrykker dyb bekymring, da disse angreb øger antallet af internt fordrevne personer, men også truer effektiviteten og kontinuiteten i kampen mod Islamisk Stat; bemærker, at dets fortsatte tilstedeværelse risikerer yderligere at destabilisere og underminere bestræbelserne på at finde en holdbar politisk løsning i Syrien; bemærker endvidere, at Tyrkiet af påståede sikkerhedshensyn også på ulovlig vis besætter områder i Irak; gentager, at civilbefolkningen aldrig bør være offer for militært selvforsvar; opfordrer til, at der foretages de nødvendige undersøgelser af de tilfælde, hvor der har været civile tab, og at der sættes en stopper for overgrebene mod journalister, der arbejder i området; opfordrer Tyrkiet til at støtte processen for gennemførelsen af aftalen mellem den syriske overgangsregering og de kurdisk-ledede syriske demokratiske styrker og afstå fra enhver indblanding i Syriens interne processer;

40.støtter normaliseringen af forbindelserne mellem Armenien og Tyrkiet af hensyn til forsoning, gode naboskabsforbindelser, regional stabilitet og sikkerhed og socioøkonomisk udvikling og glæder sig over de fremskridt, der er opnået indtil videre; glæder sig over de fortsatte bestræbelser på at genoprette forbindelserne mellem de to lande; opfordrer indtrængende Tyrkiet til at sikre en hurtig gennemførelse af aftaler indgået af den tyrkiske og den armenske regerings særlige repræsentanter, eksempelvis om åbning af luftrummet samt grænsen mellem de to lande for tredjelandsstatsborgere og derefter for indehavere af diplomatpas; glæder sig over den midlertidige åbning af grænseovergangen Margara-Alican mellem Armenien og Tyrkiet med henblik på at lette leveringen af humanitær bistand til Syrien; udtrykker håb om, at denne udvikling kan sætte skub i normaliseringen af forbindelserne i Sydkaukasus, også med hensyn til sikkerhed og socioøkonomisk udvikling, og understreger, at EU har en interesse i at støtte denne proces; opfordrer Tyrkiet til at spille en konstruktiv rolle med hensyn til at fremme regional stabilitet ved at understøtte en hurtig afslutning af fredsprocessen mellem Armenien og Aserbajdsjan, bl.a. ved at udøve sin indflydelse på Aserbajdsjan og ved at afskrække Aserbajdsjan fra enhver yderligere militær aktion mod Armeniens suverænitet; tilskynder endnu en gang Tyrkiet til at anerkende det armenske folkedrab for at bane vej for en reel forsoning mellem det tyrkiske og det armenske folk og til fuldt ud at respektere landets forpligtelser til at beskytte armensk kulturarv;

41.bemærker, at Tyrkiets standpunkt med hensyn til Ruslands angrebskrig mod Ukraine fortsat påvirker forbindelserne mellem EU og Tyrkiet, idet Tyrkiet forsøger at opretholde forbindelserne med både Vesten og Rusland samtidig; noterer sig Tyrkiets diplomatiske forsøg på at mægle mellem Rusland og Ukraine, navnlig hvad angår Sortehavsinitiativet vedrørende korn, samt dets fortsatte støtte til Ukraines territoriale integritet og suverænitet, herunder dets stemme for FN's Generalforsamlings resolutioner om fordømmelse af den russiske aggression mod Ukraine; beklager, at handelen mellem Tyrkiet og Rusland til gengæld er steget kraftigt siden begyndelsen af krigen i Ukraine, hvilket gør Tyrkiet til Ruslands næststørste handelspartner på trods af EU's sanktioner mod Rusland, og at Tyrkiet er den eneste NATO-medlemsstat, der ikke har indført sanktioner mod Rusland; bemærker endvidere, at Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) har indledt en efterforskning af et smuthul, der gør det muligt for lande såsom Tyrkiet at ændre mærkningen af sanktionspålagt russisk olie og eksportere den til EU; glæder sig dog over positive skridt såsom Tyrkiets blokering af eksport til Rusland for visse varer med dobbelt anvendelse samt produkter med oprindelse i USA og Det Forenede Kongerige, der er til gavn for russiske militæraktioner; gentager sin opfordring til den tyrkiske regering om at indstille sine planer for Akkuyu-atomkraftværket, som vil blive bygget, drevet og ejet af Ruslands statslige atomenergiselskab, Rosatom; udtrykker bekymring over Tyrkiets igangværende drøftelser med Rusland om at etablere en gasbørs i Istanbul, der efter planen skal tages i drift i 2025;

42.glæder sig over Tyrkiets deltagelse i forskellige krisestyringsmissioner og -operationer (inden for rammerne af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik); beklager imidlertid den yderligere forværring af graden af tilpasning til standpunkterne i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, herunder vedrørende sanktioner og bekæmpelse af omgåelse af sanktioner, som er faldet til et historisk lavt niveau på 5 %, hvilket er det laveste niveau for noget tiltrædelsesland; minder om, at det er et krav, at EU-kandidatlande gradvist tilpasser sig Den Europæiske Unions fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og overholder folkeretten; beklager, at Tyrkiet ikke har taget nogen skridt i den forbindelse og navnlig ikke har tilpasset sig EU's sanktioner over for Rusland, og at EU's og Tyrkiets udenrigspolitikker på mange områder af fælles interesse er bekymrende langt fra hinanden; opfordrer indtrængende Tyrkiet til at tilpasse sig og fuldt ud gennemføre EU's sanktioner mod Rusland, herunder foranstaltninger til modvirkning af omgåelse, og til at arbejde tæt sammen med EU's sanktionsudsending;

43.understreger vigtigheden af at styrke samarbejdet mellem EU og Tyrkiet om globale sikkerhedsspørgsmål, især i lyset af det ændrede geopolitiske landskab og potentielle skift i USA's udenrigspolitik; udtrykker forsigtigt håb om, at det uformelle engagement, der er set i den seneste tid, såsom den tyrkiske udenrigsministers deltagelse i det uformelle møde mellem EU's udenrigsministre i 2024, kan give et skub i retning af bedre relationer; anerkender den centrale rolle, Tyrkiet spiller som allieret i NATO, og glæder sig over det tyrkiske parlaments beslutning om at ratificere Sveriges tiltrædelse af NATO i januar 2024; minder i denne forbindelse om, at Tyrkiet har et centralt ansvar for at fremme stabilitet på både regionalt og globalt plan og forventes at handle i overensstemmelse med landets NATO-forpligtelser, især i betragtning af de nuværende geopolitiske omvæltninger; tilskynder til et konstruktivt engagement i en mere struktureret og regelmæssig politisk dialog om udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik for at tilstræbe samarbejde om sammenfaldende interesser og samtidig arbejde på at mindske forskellene, navnlig når det drejer sig om at fjerne vedvarende hindringer for styrkelsen af et reelt forhold mellem EU og NATO, herunder erhvervelsen af S-400-luftforsvarssystemet fra Rusland; ser fortsat grund til bekymring over, at Tyrkiet fortsætter med at udelukke en medlemsstat fra samarbejde med NATO;

44.glæder sig over Tyrkiets mangeårige opbakning til en tostatsløsning på den israelsk-palæstinensiske konflikt, dets opfordringer til en våbenhvile i krigen mellem Israel og Hamas og dets vedvarende bestræbelser på at levere humanitær bistand til Gaza under hele konflikten; beklager samtidig dybt de tyrkiske myndigheders, herunder præsidentens, aktive støtte til Hamas, som er opført på EU's terrorliste, og deres holdning til angrebet på Israel den 7. oktober 2023, som den tyrkiske regering undlod at fordømme; påpeger, at Tyrkiets åbne støtte til Hamas og dets afvisning af at betegne Hamas som en terrororganisation ikke er forenelige med EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik; opfordrer derfor til, at dette standpunkt tages op til fornyet overvejelse;

45.bemærker med bekymring, at Tyrkiet har anmodet om at blive medlem af BRIKS+ og er blevet tilbudt status som "partnerland" og overvejer det samme for Shanghaisamarbejdsorganisationen, hvor det har status som dialogpartner; udtrykker alvorlig bekymring over Tyrkiets stigende interesse for en alternativ partnerskabsramme, som grundlæggende er uforenelig med EU-tiltrædelsesprocessen; insisterer på, at Tyrkiets nye status som BRIKS-partnerland ikke må påvirke Tyrkiets ansvar inden for NATO; bemærker, at Tyrkiet har opbygget samarbejdsformater, partnerskaber og regionale alliancer uden for EU; er bekymret over Tyrkiets tendens til at anvende denne mangestrengede tilgang til at fremme sine interesser uden at forpligte sig til et fuldt udbygget samarbejde med nogen af disse alliancer;

46.er fortsat bekymret over den tyrkiske regerings brug af den tyrkiske diaspora som et instrument til lejlighedsvis at blande sig i EU-medlemsstaternes nationale politikker;

47.glæder sig over Tyrkiets tilbagevenden til en mere konventionel økonomisk og monetær politik, samtidig med at der opretholdes en robust vækst og et moderat budgetunderskud; beklager imidlertid, at omkostningerne ved dette endnu en gang bæres af borgerne i form af højere rentesatser; fremhæver, at de sociale sårbarheder er øget, især blandt børn og ældre, hvilket hovedsagelig skyldes manglen på en overordnet fattigdomsbekæmpelsesstrategi samt indkomstuligheder; understreger nødvendigheden af, at de tyrkiske myndigheder gennemfører omfattende foranstaltninger til social beskyttelse, styrker retten til kollektive forhandlinger og sikrer, at økonomiske reformer prioriterer reduktion af ulighed og skabelse af muligheder for anstændigt arbejde;

48.beklager, at den tyrkiske regering trods fremskridt inden for de økonomiske og monetære politikker fastholder andre tiltag, der berører retsstatsprincippet og undergraver grundlæggende principper såsom retssikkerheden, hvilket har negative konsekvenser for Tyrkiets potentielle evne til at tiltrække investeringer; glæder sig over fjernelsen af Tyrkiet fra den grå liste fra Den Finansielle Aktionsgruppe (FATF) i juni 2024 efter betydelige fremskridt med at forbedre landets ordning for bekæmpelse af hvidvask af penge og bekæmpe finansiering af terrorisme;

49.glæder sig over Tyrkiets øgede investeringsaktivitet i sektoren for grøn energi og opfordrer Tyrkiet til fortsat at forbedre sin energipolitiks forenelighed med gældende EU-ret og udnytte Tyrkiets enorme potentiale inden for vedvarende energi; udtrykker bekymring over manglen på væsentlige fremskridt i klimaindsatsen, som navnlig skyldes fraværet af en omfattende klimalovgivning, et indenlandsk emissionshandelssystem og en langsigtet lavemissionsudviklingsstrategi, hvilket underminerer landets mål om at opnå klimaneutralitet senest i 2053; fremhæver behovet for en robust retlig ramme og strengere håndhævelsesmekanismer for at beskytte miljø- og naturressourcer; opfordrer indtrængende Tyrkiet til at tilpasse sine miljøpolitikker til gældende EU-ret, hvilket omfatter at respektere naturlige levesteder i forbindelse med mineprojekter, og understreger vigtigheden af, at Tyrkiet tilslutter sig Århuskonventionen; roser det arbejde, der udføres af miljøforkæmpere i Tyrkiet, og advarer mod den alvorlige miljøpåvirkning, der knytter sig til omfattende statslige projekter såsom udvidelsen af landets kobbermineaktiviteter i Idabjerget (Kaz Daglari);

50.fremhæver, at Tyrkiet har taget skridt til at diversificere energiforsyningen og øge sin andel af vedvarende energi; bemærker, at landet er det syvendestørste marked for flydende naturgas, og fremhæver dets potentiale som et regionalt energiknudepunkt; noterer sig, at Tyrkiet har tilsluttet sig de globale 2030-mål for energieffektivitet og kapacitet til vedvarende energi; opfordrer Kommissionen til at tage højde for Tyrkiets potentiale som et regionalt energiknudepunkt i initiativer til at øge den installerede kapacitet til produktion af vedvarende energi i Middelhavsområdet og i udarbejdelsen af den nye pagt for Middelhavsområdet og opfordrer til at gøre energisamarbejde til en del af den fælles dagsorden;

51.bemærker nogle forbedringer i arbejdsmarkedsforholdene og påpeger en række uløste kritiske udfordringer såsom uformel beskæftigelse, kønsforskelle og indkomstulighed; er bekymret over den lave dækning af kollektive overenskomstforhandlinger og den manglende anerkendelse af fagforeningsrettigheder for visse ansatte i den offentlige sektor; mener, at der er behov for en større indsats for at styrke mekanismerne for social dialog og tage fat på nye udfordringer vedrørende sikkerhed på arbejdspladsen; minder om, at fagforeningsfrihed og social dialog er afgørende for udviklingen og velstanden i et pluralistisk samfund; beklager i den forbindelse de nylige tilbageholdelser af fagforeningsfolk, herunder Remzi Çalișkan, næstformand for DISK-forbundet og formand for Genel-Iș, som blev løsladt efter en måned i fængsel, Kemal Göksoy, formand for Mersin-afdelingen af Genel-İș, som stadig er fængslet, og Mehmet Türkmen, formand for tekstilsektorfagforeningen BİRTEK SEN, som blev tilbageholdt den 14. februar 2025;

52.gentager sin faste overbevisning om, at Tyrkiet hinsides den for øjeblikket stillestående tiltrædelsesproces er et land af strategisk relevans og en partner, der er afgørende for stabiliteten i regionen som helhed og spiller en vigtig rolle, når det gælder håndtering af sikkerhedsmæssige udfordringer, migrationsstyring, terrorbekæmpelse og energisikkerhed; understreger vigtigheden af at opretholde en konstruktiv dialog og uddybe samarbejdet på områder af gensidig strategisk interesse; peger mod en række politikområder for fremtidigt samarbejde, heriblandt den grønne omstilling, handel, energi, en moderniseret toldunion og visumliberalisering; minder imidlertid om, at demokratiske tilbageskridt og manglende tilpasning til FUSP ikke er befordrende for væsentlige fremskridt i den henseende; bekræfter på ny, at EU er fast besluttet på at stræbe efter de bedst mulige forbindelser med Tyrkiet på grundlag af dialog, respekt og gensidig tillid i overensstemmelse med folkeretten og gode naboskabsforbindelser;

53.understreger vigtigheden af at tilskynde til et dybere partnerskab i alle økonomiske sektorer til gavn for EU og alle dets medlemsstater og Tyrkiet; bemærker især vigtigheden af samarbejde inden for bl.a. energi, innovation, kunstig intelligens, sundhed, sikkerhed og migrationsstyring; bemærker i den forbindelse, at der er blevet afholdt forskellige dialoger på højt plan i den seneste tid, herunder dialogen på højt plan om handel og dialogen på højt plan om økonomi, som skridt i retning af pragmatiske samarbejdsformer på områder af gensidig betydning; opfordrer endnu en gang til at genoptage alle relevante dialoger på højt plan og til at etablere strukturerede dialoger på højt plan om sektorsamarbejde for at tackle fælles udfordringer og udforske mulighederne på betingelse af, at et sådant samarbejde går hånd i hånd med klar og konsekvent konditionalitet baseret på respekt for demokratiske principper, retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder, som tidligere understreget i denne beslutning;

54.er parat til at støtte en opgraderet toldunion med et bredere og gensidigt fordelagtigt anvendelsesområde, som kan omfatte en bred vifte af områder af fælles interesse, herunder digitalisering, tilpasning til den grønne pagt med henblik på politikker for grøn energi, offentlige udbud, forpligtelser vedrørende bæredygtig udvikling samt due diligence, hvilket kan bidrage til begge parters økonomiske sikkerhed; bakker op om, at denne opgraderede toldunion ledsages af en effektiv og virkningsfuld tvistbilæggelsesmekanisme; understreger, at en sådan modernisering, for at Parlamentet kan give sin godkendelse ved processens afslutning, vil skulle baseres på en stærk konditionalitet med hensyn til menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, respekt for folkeretten og gode naboskabsforbindelser, herunder Tyrkiets fulde gennemførelse af tillægsprotokollen om udvidelse af Ankaraaftalen til at omfatte alle medlemsstater uden undtagelse og på en ikke-diskriminerende måde;

55.bemærker med dyb beklagelse, at Tyrkiet ikke har gjort nogen fremskridt med hensyn til at opfylde de krævede benchmarks for visumliberalisering; gentager sin vilje til at indlede visumliberaliseringsprocessen, så snart de tyrkiske myndigheder fuldt ud opfylder de seks benchmarks, der åbenlyst ikke er opfyldt endnu, på en ikke-diskriminerende måde over for alle EU-medlemsstater og samtidig tilpasser sig EU's visumpolitik; beklager, at tyrkiske borgere oplever problemer med visumanmodninger/-ansøgninger til EU-medlemsstater på grund af en markant stigning i efterspørgslen og frygten for misbrug af systemet; anerkender imidlertid den politiske vilje til at forbedre adgangen til visum og opfordrer til en intensiveret indsats fra begge sider for at tackle de resterende tekniske og administrative hindringer; opfordrer EU-medlemsstaterne til at øge ressourcerne til dette spørgsmål; støtter foranstaltninger vedrørende visumlempelse, især med hensyn til forretningsaktiviteter og Erasmusstuderende; beklager dybt de tyrkiske myndigheders konstante forsøg på at give EU skylden for, at der ikke gøres fremskridt på dette område, samtidig med at de ikke tager de nødvendige skridt til at opfylde de resterende benchmarks; minder Tyrkiet om, at manglen på håndgribelige og kumulative fremskridt vedrørende de udestående betingelser har en direkte indvirkning på forretningsaktiviteter og Erasmusstuderende; påskønner det uvurderlige bidrag fra Erasmus+-udvekslinger med hensyn til at give værdifulde tværkulturelle uddannelsesmuligheder; beklager imidlertid Kommissionens dårlige tilsyn som eksemplificeret ved Erasmuspartnerskabet med det islamiske universitet for videnskab og teknologi i Gaziantep, hvis ledelse offentligt udtrykte støtte til terrorhandlinger; opfordrer Kommissionen til at sikre, at partneruniversiteter overholder EU's charter om grundlæggende rettigheder, ved at foretage forudgående kontrol og regelmæssige kontroller;

56.mener i lyset af ovenstående ikke, at den tyrkiske regering har taget de nødvendige skridt til at afhjælpe de eksisterende grundlæggende demokratiske mangler i landet, og gentager derfor sit synspunkt om, at Tyrkiets EU-tiltrædelsesproces ikke kan genoptages under de nuværende omstændigheder på trods af de demokratiske og proeuropæiske forhåbninger, der næres af en stor del af det tyrkiske samfund; minder om, at tiltrædelsesprocessen, som i tilfældet med ethvert andet kandidatland, er betinget af fuld overholdelse af Københavnskriterierne og af normalisering af forbindelserne med alle EU-medlemsstater;

57.opfordrer indtrængende den tyrkiske regering og EU's institutioner og medlemsstater til fortsat at arbejde hen imod et tættere, mere dynamisk og strategisk partnerskab hinsides tiltrædelsesprocessen, som aktuelt er sat i bero, på grundlag af de relevante konklusioner fra Rådet og Det Europæiske Råd og de fastsatte betingelser og med særlig vægt på klimaindsats, energisikkerhed, samarbejde om bekæmpelse af terrorisme og regional stabilitet; insisterer på behovet for at starte en refleksionsproces om, hvordan denne nye konstruktive og progressive ramme for forbindelserne mellem EU og Tyrkiet kan omfatte alle de involverede parters interesser, f.eks. ved at modernisere og udvide den nuværende associeringsaftale; understreger, at en sådan positiv proces skal være baseret på og modsvares af håndgribelige fremskridt i Tyrkiet med hensyn til FUSP-tilpasning, demokrati, retsstatsforhold og respekt for grundlæggende værdier;

58.ser den fælles meddelelse af 29. november 2023 om status for forbindelserne mellem EU og Tyrkiet som et godt udgangspunkt for at gøre fremskridt i de overordnede forbindelser mellem EU og Tyrkiet; beklager Rådets hidtidige manglende klare politiske tilslutning til denne fælles meddelelse; gentager, at anerkendelse af alle EU-medlemsstater er en nødvendig del af enhver aftale mellem EU og Tyrkiet; understreger, at konstruktivt engagement fra Tyrkiets side, herunder når det gælder problemet med Cypern, fortsat er afgørende for at fremme et tættere samarbejde mellem EU og Tyrkiet;

59.advarer ikke desto mindre om, at et yderligere skred i retning af en autoritær styreform fra de tyrkiske myndigheders side i stil med, hvad vi har været vidne til i den seneste tid, i sidste ende vil have alvorlige konsekvenser for alle dimensioner af forbindelserne mellem EU og Tyrkiet, herunder handels- og sikkerhedssamarbejdet, da det umuliggør den tillid og pålidelighed, som et partnerskab kræver, og stiller de to parter på hver sin side på den nuværende geopolitiske scene;

60.anerkender og roser fortsat de demokratiske og proeuropæiske forhåbninger hos størstedelen af det tyrkiske samfund (navnlig blandt tyrkiske unge), som EU ikke vil svigte; betragter disse forhåbninger som en af de vigtigste grunde til, at Tyrkiets tiltrædelsesproces bør holdes i live; opfordrer derfor Kommissionen til at opretholde og øge sin politiske og finansielle støtte til det pulserende og prodemokratiske civilsamfund i Tyrkiet, hvis indsats kan bidrage til at skabe den politiske vilje, der er nødvendig for at uddybe forbindelserne mellem EU og Tyrkiet; fremhæver ikke desto mindre, at genoptagelsen af tiltrædelsesprocessen afhænger af en urokkelig politisk vilje hos Tyrkiets myndigheder og samfund til at blive et fuldt udbygget demokrati, hvilket ikke kan påtvinges af EU;

61.gentager sin opfordring til at styrke og uddybe det gensidige kendskab til og den gensidige forståelse mellem vores samfund ved at fremme kulturel vækst, sociokulturel udveksling og bekæmpe alle udtryk for sociale, religiøse, etniske eller kulturelle fordomme; tilskynder Tyrkiet og EU til at fremme fælles værdier, især ved at støtte unge mennesker; gentager sit største engagement med hensyn til at opretholde og øge støtten til Tyrkiets uafhængige civilsamfund;

62.pålægger sin formand at sende denne beslutning til formanden for Det Europæiske Råd, Rådet og Kommissionen; anmoder om, at denne beslutning oversættes til tyrkisk og fremsendes til præsidenten, regeringen og parlamentet i Republikken Tyrkiet.