ud fra følgende betragtninger:(1)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/1032 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/1032 af 29. juni 2022 om ændring af forordning (EU) 2017/1938 og (EF) nr. 715/2009 for så vidt angår gasoplagring (EUT L 173 af 30.6.2022, s. 17, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2022/1032/oj). blev vedtaget som reaktion på den gasforsyningskrise og de hidtil usete prisstigninger, der fulgte af optrapningen af Ruslands igangværende uberettigede og uprovokerede angrebskrig mod Ukraine siden februar 2022, og som tilskyndede Unionen til at handle på en koordineret og omfattende måde for at undgå eventuelle risici som følge af yderligere gasforsyningsafbrydelser.
(1a)I lyset af den igangværende russiske krig mod Ukraine og i overensstemmelse med Unionens strategiske forpligtelse til at afslutte sin afhængighed af russiske fossile brændstoffer bør medlemsstaterne afstå fra at lagre gas af russisk oprindelse. I denne forbindelse bør Unionen forfølge koordinerede og øjeblikkelige sanktioner mod import og køb af al russisk gas, herunder flydende naturgas (LNG). ENTSOG's vinterprognoser for forsyningen 2024-2025 bekræfter, at Unionen kan nå sine lagringsmål og opretholde forsyningssikkerheden uden at være afhængig af russisk gas ved at gennemføre en kombination af foranstaltninger, herunder fortsat efterspørgselsreduktion. En fuld embargo på russisk gas er derfor både nødvendig og mulig, og en hurtig gennemførelse vil bidrage til at styrke Unionens energisuverænitet og geopolitiske modstandsdygtighed. [Ændring 7]
(2)Med forordning (EU) 2022/1032 blev forordning (EU) 2017/1938 ændret, idet der blev indført en midlertidig retlig ramme for foranstaltninger vedrørende fyldningsniveauet for underjordiske lagerfaciliteter med henblik på at styrke gasforsyningssikkerheden i Unionen, navnlig gasforsyningen til beskyttede kunder.
(3)Gaslagerfaciliteter leverer 30 % af den gas, Unionen forbruger i vintermånederne, og velfyldte underjordiske gaslagerfaciliteter samt en reduktion af gasefterspørgslen bidrager betydeligt til gasforsyningssikkerheden ved at levere yderligere gas i tilfælde af stor efterspørgsel eller forsyningsafbrydelser.
(4)Fastsættelsen af et obligatorisk mål for at sikre, at gaslagerfaciliteterne er 90 % fyldt senest den 1. november (fyldningsmål), med en række mellemliggende mål for hver medlemsstat i februar, maj, juli og september i det følgende år (fyldningsforløb), viste sig at være af afgørende betydning under den energikrise, der blev udløst af Ruslands angrebskrig mod Ukraine og Ruslands anvendelse af sine gasforsyninger som våben, både med hensyn til at i) håndtere gasforsyningsknapheder og ii) mindske markedsusikkerheden og prisvolatiliteten.
(5)På trods af den betydelige forbedring af situationen på gasmarkedet i forhold til perioden 2022-2023 er det europæiske gasmarked fortsat presset, og den geopolitiske situation er fortsat uklar. En mere intens konkurrence om globale LNG-forsyninger kan øge medlemsstaternes eksponering over for prisvolatilitet. I en sådan situation spiller gasoplagringen fortsat en altafgørende rolle. ▌
(6)Medlemsstaternes forpligtelse til at følge et årligt fyldningsforløb og sikre, at fyldningsmålet er nået senest den 1. november hvert år, ophører den 31. december 2025 i henhold til forordning (EU) 2017/1938.
(6a)Siden 2022 har Unionen i væsentlig grad formået at gøre gasforsyningerne mere sikre ved at øge LNG-importen fra troværdige globale partnere, og den sigter mod fuldt ud at fjerne Unionens afhængighed af russiske fossile brændstoffer ved at bygge på fremskridtene med REPowerEU. Unionen har udviklet nye genforgasningsanlæg og havneterminaler og samtidig etableret et marked for flydende gas, der sikrer stærk modstandsdygtighed over for potentielle forstyrrelser i de resterende russiske rørledningsforsyninger.
(6b)Der skal tages hensyn til det ændrede globale politiske miljø med hensyn til gasleverandørernes og gasforsyningslandenes pålidelighed.
(7)I lyset af den europæiske succes med at risikobegrænse sin gasimportstruktur skal de overordnede rammer for at imødekomme Unionens behov for naturgas finde en balance mellem energisikkerhed og tilbagevenden til markedsbaserede principper. De skal således være tilstrækkeligt fleksible i fyldningssæsonen til, at der hurtigt kan reageres på de konstant skiftende markedsvilkår, og især at de bedste indkøbsbetingelser kan udnyttes med henblik på at nedbringe gaspriserne i Europa. Fyldningsmålet bør derfor sænkes til 83 %.
(8)For at øge markedsstabiliteten og mindske risikoen for unødig prisvolatilitet, der potentielt kan udløses af mellemliggende fyldningsmål, er det hensigtsmæssigt at skabe øget fleksibilitet til opfyldning af lagrene. Medlemsstaterne bør derfor forelægge vejledende fyldningsplaner på årsbasis der, hvor det er relevant, kan omfatte et vejledende fyldningsforløb og bør muliggøre opfyldning af lagrene på en måde, så markedsdeltagerne har tilstrækkelig fleksibilitet i løbet af året under hensyntagen til henstilling (2025)1481.
(8a)Medlemsstaterne bør have mulighed for at afvige med op til fire procentpoint fra fyldningsmålet i tilfælde af ugunstige markedsforhold, der bl.a. hænger sammen med faktorer som udbud og efterspørgsel og konkurrence eller handelsaktiviteter, der forhindrer en omkostningseffektiv lageropfyldning, og som i væsentlig grad begrænser muligheden for at sikre, at gaslagrene fyldes i overensstemmelse med denne forordning.
(8b)Desuden bør Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter for at ændre niveauet for den tilladte afvigelse på fire procentpoint for en fyldningssæson ved at øge den med op til yderligere fire procentpoint i tilfælde af vedvarende ugunstige markedsvilkår.
(8c)De kumulative virkninger af fleksibiliteten og undtagelserne i denne forordning bør ikke nedbringe de samlede lagerfyldningskrav til under 75 %.
(9)Kommissionens vurdering af den nuværende ramme for energisikkerhed har bekræftet den positive indvirkning, som lagerfyldningskravene har på gasforsyningssikkerheden, og disse positive virkninger bør bestå efter 2025. En udvidelse af disse foranstaltninger vil ikke kun bidrage til den fortsatte sikring af forsyningssikkerheden, men vil også udgøre et centralt instrument i Unionens bestræbelser på at eliminere sin afhængighed af import af gas fra Den Russiske Føderation.
(9a)Samtidig bør denne forordning reagere på nuværende og fremtidige ændringer på naturgasmarkederne og bidrage til det strategiske mål om at sænke energipriserne og lette den gradvise tilbagevenden til markedsbaserede mekanismer til genopfyldning af lagrene.
(9b)For at opretholde forsyningssikkerheden og et passende fyldningsniveau bør Kommissionen løbende overvåge markedet og udforske måder, der kan bidrage til at opfylde fyldningsmålet, f.eks. ved hjælp af efterspørgselsaggregering og en mekanisme for fælles indkøb.
(10)De pågældende bestemmelser om fyldning af gaslagre, som skaber forudsigelighed og gennemsigtighed med hensyn til anvendelsen af gaslagerfaciliteter i hele Unionen, bør derfor forlænges med to år, samtidig med at der indføres en vis fleksibilitet i denne forordning.
(10a)I overensstemmelse med Kommissionens tilsagn om bedre regulering og forenkling og som en afspejling af den generelle forbedring af Unionens rammer for energisikkerhed bør overvågningen af overholdelsen af denne forordning skabe større tillid til medlemsstaternes administrative kapacitet. Tilsynsbyrden for Kommissionen bør reduceres tilsvarende med et skift i retning af lettere rapporteringsforpligtelser og strømlinede procedurer. Med denne tilgang styrkes nærhedsprincippet, ligesom man undgår unødvendig administrativ kompleksitet, og den er i overensstemmelse med Kommissionens forenklingsindsats som skitseret i arbejdsprogrammet for 2025.
(10b)Forordning (EU) 2017/1938 bør revideres af Kommissionen i god tid og inden 2027 for at blive tilpasset til energilandskabet, der er i konstant udvikling, og for at afspejle de fremtidige behov for gaslagring. Blandt de spørgsmål, som eventuelle ændringer bør vedrøre, er begrænsningerne i den nuværende definition af "beskyttede kunder", forebyggelse af spekulation på gasmarkederne og spekulative aktiviteter, der kunstigt øger priserne, energieffektivitetsforanstaltningernes rolle, der fører til en kontrollerbar reduktion af efterspørgslen efter gas, og hvordan dette kan bruges af medlemsstaterne til yderligere fleksibilitet, ligesom de skal bruges til at overveje rammerne for et energimiks i udvikling, der vil give en øget rolle til alternative kilder til gas såsom vedvarende energikilder og brint samt energieffektivitet.
(11)Forordning (EU) 2017/1938 bør derfor ændres –