1.anerkender det fremskridt, der er gjort i løbet af de sidste ti år gennem oprettelsen af den fælles tilsynsmekanisme (FTM) og den fælles afviklingsmekanisme (SRM); bemærker, at bankunionen ikke vil blive færdiggjort uden oprettelsen af dens tredje søjle, den europæiske indskudsforsikringsordning;

2.anmoder Kommissionen om at sikre, at fuldførelsen af bankunionen og kapitalmarkedsunionen forbliver en central prioritet; fremhæver, at disse projekter giver husholdninger og SMV'er adgang til bredere finansiering, mindsker den store afhængighed af banklån for at fremme investeringer og skabelse af nye arbejdspladser, øger den finansielle stabilitet, mindsker virkningerne af økonomiske tilbageslag, støtter konkurrenceevnen, giver yderligere investeringsmuligheder, finansierer omstillingen til en grøn og digital økonomi og løser op for EU's vækstpotentiale; bemærker, at Kommissionen anmodes om at tage hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for de forskellige bankmodeller, samtidig med at der opretholdes lige vilkår;

3.noterer sig, at der er behov for at være forberedt på episoder med bankers stress, der potentielt kunne føre til bankstormløb såsom dem, der fandt sted i nogle jurisdiktioner uden for EU i marts 2023, og behovet for at sikre indskuddenes stabilitet;

4. påpeger, at cyberrobusthed er et centralt element i EU's banksektors konkurrenceevne, navnlig under hensyntagen til den geopolitiske situation og behovet for at bevare den finansielle stabilitet;

5.bemærker, at en mere integreret bankunion vil bidrage til at gøre EU's banksektor mere modstandsdygtig, forbedre adgangen til kredit og reducere omkostningerne; bemærker, at bedre grænseoverskridende integrering af bankvirksomhed vil øge potentialet for privat risikodeling og sikre diversificeringen på EU's bankmarked; påpeger, at en mere integreret forretningsenhed ikke nødvendigvis er det samme som et mere konsolideret bankmarked, og at der er fordele for konkurrencen på et diversificeret bankmarked; fremhæver, at en fuldt udviklet bankunion vil gøre det muligt for europæiske banker at vokse og bedre positionere sig til at konkurrere på den internationale scene;

6.finder det beklageligt, at EU's bankers mulighed for at finansiere større investeringer begrænses af lavere rentabilitet, der ikke er tilstrækkelig til at sikre deres konkurrenceevne; bemærker, at rentabilitetskløften i forhold til andre jurisdiktioner skyldes både strukturelle og lovgivningsmæssige faktorer, og opfordrer til en revision for at strømline de lovgivningsmæssige rammer; bemærker, at den særlige karakter af EU's banksystem med det store antal mindre banker kræver forholdsmæssige løsninger, der tager højde for dette og er skræddersyet til dets karakteristika uden at underminere den finansielle stabilitet; er fortsat opmærksom på "for stor til at krakke"-risikoen;

7.opfordrer Kommissionen til at vurdere behovet for at udvikle målrettede rammer inden for bankunionen for at forbedre adgangen til finansiering for SMV'er og nystartede virksomheder og anerkende deres rolle som rygraden i EU's økonomi;

8.beklager, at EU-bankernes grænseoverskridende aktiviteter stadig er ret begrænsede, især med hensyn til at yde lån; mener derfor, at det er vigtigt at fuldføre bankunionen for at opretholde den frie bevægelighed for kapital i et fuldt integreret indre marked;

9.opfordrer EU-bankerne, der stadig opererer i Rusland, til at forlade det russiske marked snarest muligt; opfordrer tilsynsinstitutioner til at sikre, at disse banker hurtigt går videre med at forlade det russiske marked;

10.opfordrer Kommissionen til yderligere at undersøge, om oprettelsen af en særskilt jurisdiktion for EU's banker med væsentlige grænseoverskridende transaktioner Draghirapporten, s. 61. kan bidrage til at færdiggøre bankunionen, eller om dette vil øge fragmenteringen af banksektoren;

11.bemærker, at en revision af securitiseringsrammen for at styrke de europæiske markeder og indførelsen af de europæiske sikrede obligationer som et dual recourse-finansieringsinstrument for SMV'er til langsigtet finansiering på denne baggrund kunne undersøges under hensyntagen til risici for den finansielle stabilitet;

12.understreger, at finansiel forståelse er afgørende i moderne økonomier, hvilket bidrager til banksystemernes modstandsdygtighed på tværs af medlemsstaterne og tilskynder til grænseoverskridende finansiel aktivitet;

13.understreger, at et højt forbrugerbeskyttelsesniveau vil gøre bankunionen mere modstandsdygtig;

14.er af den opfattelse, at Kommissionen bør fokusere på aspekter, der bidrager til at nå målene om digitalisering, modernisering, forenkling, strømlining og øget konkurrenceevne; fastholder, at retssikkerhed, tryghed, forudsigelighed og stabilitet er afgørende for, at EU's banker kan operere under gunstige vilkår;

15.bemærker, at ud over de traditionelle lån kan forskellige finansieringskilder være til gavn for EU's vækst og konkurrenceevne, og anerkender den lave risiko ved finansieringsløsninger med sikkerhed i aktiver;

16. noterer sig ECB's fremskridt med hensyn til den digitale euro og den parlamentariske dialog, der afholdes med ECB om emnet; forstår eksisterende forbehold, f.eks. med hensyn til offlinefunktionaliteten, eftersom offlinetransaktioner reducerer synligheden og forringer forebyggelsen af økonomisk kriminalitet; minder om, at den digitale euro bør supplere og ikke erstatte kontanter; mener, at beslutningen om, hvorvidt der skal indføres en digital euro eller ej, i sidste ende er en politisk beslutning, der skal træffes af EU's lovgivere i betragtning af denne afgørelses dybtgående potentielle indvirkning på en lang række EU-områder, bl.a. privatlivets fred, forbrugerbeskyttelse, finansiel stabilitet, finansiel politik og andre områder, der rækker ud over den monetære politik;

17.beklager, at nogle finansielle institutioner ikke har sikret kønsbalancen, navnlig i deres ledelsesorganer; påpeger, at kønsbalance i både bestyrelser og arbejdsstyrken giver både samfundsmæssige og økonomiske gevinster; opfordrer pengeinstitutter til regelmæssigt at opdatere deres principper for mangfoldighed og inklusion og til at hjælpe med at fremme sunde arbejdsnormer, som prioriterer inklusivitet; opfordrer private og offentlige enheder til at afhjælpe manglen på mangfoldighed og kønsbalance i de finansielle institutioners ledelsesorganer;

18.hilser de to lovgiveres vedtagelse af den nye bankpakke, der gennemfører Basel III-standarderne i EU, velkommen; noterer sig den nuværende mangel på klarhed med hensyn til gennemførelsen af Basel III-standarderne i visse andre jurisdiktioner og den potentielle risiko for lige konkurrencevilkår på internationalt plan; understreger, at Kommissionen bør vurdere, om målrettede ændringer kan bidrage til at opretholde EU-bankernes internationale konkurrenceevne uden at svække deres modstandsdygtighed; minder om, at den delegerede retsakt på datoen for anvendelsen af kapitalgrundlagskravene i relation til markedsrisici udsatte anvendelsesdatoen for den nye markedsrisikoramme med et år til den 1. januar 2026; opfordrer Kommissionen til at vurdere, om de ækvivalensafgørelser, der er truffet med de jurisdiktioner, der ikke gennemfører Basel III-standarderne, skal revideres for at bevare den finansielle stabilitet i EU's finansielle sektor;

19.anerkender det voksende fænomen med lukning af bankfilialer, som i visse regioner bidrager til risikoen for "bankdød" med en særlig negativ indvirkning på sårbare borgere uden digital adgang; understreger den afgørende rolle, som mindre banker spiller med hensyn til at sikre adgang til væsentlige banktjenester, navnlig i landdistrikter og fjerntliggende områder, og dermed støtte husholdninger, SMV'er og lokale økonomier; bemærker, at de høje tilsynsomkostninger og reguleringsmæssige byrder kan udgøre betydelige udfordringer for mindre banker; understreger behovet for at anvende proportionalitetsprincippet inden for banktilsynet og sikre, at reguleringsgraden er skræddersyet til institutternes størrelse, risikoprofil og forretningsmodel, samtidig med at der tages hensyn til mindre bankers vigtige territoriale rolle og deres særlige karakteristika.

20.minder om, at bankpakken indeholder et stort antal mandater til Den Europæiske Banktilsynsmyndighed; opfordrer Den Europæiske Banktilsynsmyndighed til at respektere disse mandater;

21.bemærker, at banksektoren selv inden for de eksisterende lovgivningsmæssige rammer har vist sin modstandsdygtighed under de seneste års markedshændelser, og at den gennemsnitlige egentlige kernekapitalprocent er forblevet på et højt niveau, nemlig 15,81 %;

22.bemærker, at andelen af misligholdte lån har ligget stabilt på 2,30 % og likviditetsdækningsgraden på 159,39 %;

23.noterer sig de forskellige eksponeringsniveauer for misligholdte lån og minder om, at der er medlemsstater, som har eksponeringsniveauer i størrelsesordenen 1 % eller endda lavere, mens andre medlemsstater har eksponeringsniveauer på over 4 %; mener, at bestræbelserne på at mindske de europæiske bankers eksponering for denne type lån bør fortsætte som god risikostyringspraksis;

24.fremhæver, at ugunstige makroøkonomiske forhold, geopolitisk modvind og den hurtige udvikling af udskudte betalingstjenester kan føre til en forringelse af aktivernes kvalitet og påvirke niveauet af misligholdte lån i fremtiden; påpeger derfor betydningen af at sikre grundig risikostyring og tilstrækkelige hensættelser;

25.bemærker, at den nuværende rentabilitet i banksektoren kan give mulighed for en stigning i makroprudentielle buffere og bidrage til at bevare banksektorens modstandsdygtighed; opfordrer Kommissionen til yderligere at undersøge denne mulighed og nøje evaluere, hvordan den makroprudentielle ramme kan revideres, under hensyntagen til den potentielle indvirkning på kapitalkrav og under hensyntagen til lige vilkår i forhold til andre jurisdiktioner;

26. fremhæver, at banksektoren spiller en rolle i at støtte overgangen til en digitaliseret og CO2-neutral økonomi, i at kanalisere midler til vedvarende energikilder og i at støtte opnåelsen af målene i EU's grønne pagt og EU's klimalovgivning;

27.bemærker, at ECB tager højde for klima- og naturrelaterede finansielle risici som en del af dens tilsynspraksis og nøje overvåger de voksende fysiske risici og omstillingsrisici;

28.glæder sig over idéen om at øge risikovillig kapital og frigøre kapital til finansiering af hurtigtvoksende virksomheder i EU; bemærker kommissionsformand Ursula von der Leyens tilsagn om at indføre risikobegrænsende foranstaltninger for at gøre det lettere for forretningsbanker, investorer og venturekapital at finansiere hurtigt voksende virksomheder Von der Leyen, Ursula, Europas valg: Politiske retningslinjer for den næste Europa-Kommission 2024-2029, s. 11.; bemærker, at dette skal gøres på en måde, der ikke udgør en systemisk risiko eller moralsk risiko;

29.glæder sig over oprettelsen af den nye Myndighed for Bekæmpelse af Hvidvask af Penge og Finansiering af Terrorisme, som vil give mulighed for mere effektive måder til at bekæmpe hvidvask af penge samt finansiering af terrorisme gennem direkte tilsyn med visse finansielle enheder og bedre samarbejde, en bedre udveksling af oplysninger mellem de nationale myndigheder og bedre koordinering mellem sanktionshåndhævende myndigheder i medlemsstaterne for at bidrage til at lukke huller i gennemførelsen af målrettede sanktioner;

30.understreger behovet for at øge ikkebankmæssige finansielle formidleres modstandsdygtighed, herunder ved at udarbejde særlige regulerings- og tilsynsværktøjer; påpeger, at sådanne foranstaltninger skal garantere det finansielle systems sikkerhed og være i kundernes bedste interesse; glæder sig over Kommissionens høring om makroprudentielle politikker for ikkebankmæssige finansielle formidlere; støtter Eurosystemets anbefaling om at indføre systemdækkende stresstest til afdækning og kvantificering af risici for kernemarkedernes modstandsdygtighed; opfordrer Kommissionen til at undersøge, om der er nogen huller i tilsynsværktøjssættet, herunder vedrørende potentielle likviditetsstramninger og konsekvenser for systemisk risiko;

31.bemærker, at kryptoaktiver skaber nye udfordringer og muligheder for det finansielle system, men også udgør en risiko for det, og at disse kræver opmærksomhed fra de nationale tilsynsmyndigheder, FTM og Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici;

32.minder om, at den holdning, som Parlamentet vedtog i april 2024 om rammen for krisestyring og indskudsforsikring, sikrer en mere konsekvent tilgang i alle medlemsstaterne med hensyn til anvendelsen af afviklingsværktøjer og indskudsgaranti for at styrke finansiel stabilitet, beskyttelsen af skatteyderne og indskydernes tillid; bemærker, at små banker har visse særlige forhold, der kan berettige en forholdsmæssig tilgang; understreger, at de europæiske og nationale kompetente myndigheder bør råde over passende og tilstrækkelige værktøjer til at reagere effektivt på banksammenbrud og sikre finansiel stabilitet, og at bankerne skal operere i et effektivt lovgivningsmiljø, der fremmer deres udvikling;

33.fremhæver betydningen af at bevare aktionærernes og kreditorernes primære ansvar for at bære tab i tilfælde af en banks sammenbrud; understreger, at det skal undgås at ty til skatteydernes penge, hvilket stadig er en vigtig lære af den globale finanskrise; understreger, at aktionærernes og kreditorernes bail-in fortsat skal være den vigtigste kilde til afviklingsfinansiering, inden der gøres brug af branchefinansierede kilder;

34.minder om, at et tilstrækkeligt minimumskrav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver (MREL) er afgørende for en troværdig afviklingsramme og for at sikre, at afviklingsmyndighederne har tilstrækkelig fleksibilitet til effektivt at anvende de afviklingsstrategier, der er nødvendige i en særlig krisesituation; understreger, at dette minimumskrav bør være tilstrækkeligt til at gennemføre enhver af de afviklingsstrategier, der indgår i en banks afviklingsplan, effektivt; minder om, at afviklingsrammen bør undgå en urimelig stigning i MREL-kalibreringen og uforholdsmæssige bidrag til Afviklingsfonden;

35.understreger, at hvis en banks nedskrivningsrelevante passiver udstedes til investorer uden for EU, bør nedskrivningen eller konverteringen af disse passiver kunne håndhæves med fuld sikkerhed for at sikre en effektiv anvendelse af afviklingsværktøjer;

36.bemærker, at det bør undgås, at afvikling af banker, herunder likviditetsstøtte, på nogen måde baseres på skatteydernes penge, samtidig med at det finanspolitiske og sociale ansvar og markedsdisciplinen respekteres;

37.minder om, at bankerne er nødt til fortsat at opfylde deres forpligtelser og udføre deres centrale funktioner efter gennemførelsen af en afviklingsafgørelse;

38.minder om betydningen af at præcisere ECB's rolle som likviditetsstiller i forbindelse med afvikling, idet der tages behørigt hensyn til passende garantier og ECB's mandat;

39.understreger Afviklingsinstansens meddelelse, som vil forbedre dens muligheder for at iværksætte håndhævelsesforanstaltninger for at fjerne væsentlige hindringer for afvikling; opfordrer til, at der ved afslutningen af hver afviklingsplanlægningscyklus offentliggøres en anonymiseret liste over kortlagte hindringer for afvikling og de foranstaltninger, der er truffet for at afhjælpe dem;

40.hilser den strategiske gennemgang "SRM Vision 2028", der er blevet indledt af Afviklingsinstansen for at fastsætte dens langsigtede mål, imødegå nye udfordringer og yderligere styrke samarbejdet med de nationale afviklingsmyndigheder og andre interessenter, velkommen; bemærker navnlig Afviklingsinstansens hensigt om at kortlægge områder, hvor bæredygtighed kan integreres yderligere i den daglige drift og kerneforretningen; fremhæver behovet for at sikre effektivitet og omkostningseffektivitet i gennemførelsen af den nye strategi;

41.hilser Afviklingsinstansens plan om at strømline den årlige afviklingsplanlægningscyklus for at sikre, at den er stadig mere effektiv og har større fokus på at teste bankers afviklingsmuligheder og operationaliseringen af afviklingsstrategier, velkommen;

42.hilser det forhold, at Afviklingsfonden nu er blevet opbygget, velkommen; opfordrer alle medlemsstater til fuldt ud at ratificere ændringsaftalen til ESM-traktaten, herunder etableringen af en fælles bagstopperordning for Afviklingsfonden;

43.fremhæver behovet for en yderligere indsats for at sikre fuldstændige afviklingsmuligheder for alle banker, der er omfattet af afvikling; minder om, at opnåelse af afviklingsmuligheder ikke kan anses for at være et "mål i bevægelse", og opfordrer derfor til mere standardisering og harmonisering af vurderingen af afviklingsmulighederne; minder ikke desto mindre om den vigtige rolle, som de nationale afviklingsmyndigheder spiller i forbindelse med vurderingen af afviklingsmulighederne;

44.fremhæver det forhold, at Kommissionens forslag om at oprette en europæisk indskudsforsikringsordning blev offentliggjort tilbage i 2015, og at landskabet har ændret sig betydeligt siden;

45.minder om, at Økonomi- og Valutaudvalgets holdning til en europæisk indskudsforsikringsordning blev vedtaget i april 2024; bemærker, at denne holdning afviger fra Kommissionens forslag fra 2015 og vedtager en ny tilgang; afventer og tilskynder Rådet til at gå videre med forhandlingerne om en europæisk indskudsforsikringsordning;

46.bemærker, at nationale indskudsgarantiordninger blev indført med succes og har bevist deres funktionalitet i en række tilfælde; understreger behovet for at tage hensyn til specifikke nationale karakteristika og for at bevare de velfungerende systemer for mindre banker, der allerede findes i nogle medlemsstater, såsom institutsikringsordninger, på en måde, der sikrer lige vilkår i hele bankunionen;

47.pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Centralbank, Den Fælles Afviklingsinstans og Den Europæiske Banktilsynsmyndighed.