A.der henviser til, at den foreslåede risikokategorisering af lande i henhold til forordning (EU) 2023/1115 ikke nøjagtigt afspejler de aktuelle forhold i de pågældende lande, da den er baseret på forældede data og ikke medregner alle relevante og tilgængelige risikoindikatorer;

B.der henviser til, at Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2025/1093 ikke nøjagtigt afspejler de faktiske forhold i de pågældende lande, da den ikke medregner empiriske nøglefaktorer, navnlig den aktuelle dynamik i arealanvendelsen samt skovforringelse; der henviser til, at en anerkendelse af, at skovforringelse udgør en risikofaktor, vil medføre, at visse medlemsstater bliver opflyttet til en højere risikokategori, hvilket udfordrer antagelsen om, at forsyningskæderne i Unionen automatisk er forbundet med lav risiko https://www.eea.europa.eu/publications/how-are-european-forest/how-are-european-forest-ecosystems-doing.;

C.der henviser til, at de vigtigste udviklingstendenser inden for forvaltning, skovrydning og håndhævelsesmekanismer siden den 31. december 2020, som er den skæringsdato, der er omhandlet i artikel 2 i forordning (EU) 2023/1115, ikke i tilstrækkelig grad afspejles i metoden;

D.der henviser til, at de data, der ligger til grund for risikokategoriseringen, primært stammer fra den globale skovressourcevurdering, som FN's Fødevare- og Landbrugsorganisation har foretaget, og at de seneste fuldstændige landeindberetninger er fra før 2020 og dermed ikke i tilstrækkelig grad eller retvisende afspejler de senere års nationale bestræbelser på at modvirke skovrydning, ajourførte arealanvendelsespolitikker, forbedringer af satellitovervågning i realtid og de seneste udviklingstendenser med hensyn til skovrydning i flere lande https://www.fao.org/forest-resources-assessment/en.;

E.der henviser til, at metoden til risikokategorisering af lande mangler gennemsigtighed med hensyn til, hvordan de forskellige risikofaktorer vægtes, og ikke tager højde for interne forskelle imellem et givet lands regioner; der henviser til, at dette giver anledning til alvorlig bekymring med hensyn til klassificeringsmetodens rimelighed og troværdighed;

F.der henviser til, at metoden til risikokategorisering af lande er mangelfuld, idet den primært fokuserer på det aggregerede historiske omfang af skovrydningen, og at denne tilgang ser bort fra skovrydningsrisikoens flerdimensionelle karakter og ikke medregner alle de indikatorer, der er fastsat i artikel 29 i forordning (EU) 2023/1115;

G.der henviser til, at den tilgang, der ligger til grund for den nuværende metode i forordning (EU) 2023/1115, ikke giver tilstrækkelig fleksibilitet til at imødekomme rettidige ajourføringer, hvilket skaber betydelig markedsusikkerhed og potentiel volatilitet;

H.der henviser til, at klassificeringen af lande i risikokategorier uden en klart defineret mekanisme til regelmæssig og gennemsigtig revurdering efterhånden kommer ud af trit med de skiftende forhold, hvilket undergraver såvel effektiviteten af forordning (EU) 2023/1115 som de globale råvaremarkeders funktion;

I.der henviser til, at manglen på klare fremgangsmåder for, hvordan landene kan få deres risikokategorisering ændret gennem dokumenterede fremskridt, undergraver den rolle, som forordning (EU) 2023/1115 spiller som mekanisme til at skabe positive incitamenter, og begrænser dens potentiale til at befordre bæredygtig omstilling i praksis;

J.der henviser til, at kriteriet om nettoskovtab mellem 2015 og 2020, som anvendes til at definere kategorien "lavrisikolande", jf. artikel 29, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2023/1115, medregner hele det tabte skovareal snarere end kun arealer med skovrydning som snævert defineret i henhold til nævnte forordning, hvorved kategorien indebefatter arealer med midlertidig ændring af skovdækket eller skovforvaltningen, som ikke skyldes arealomlægning, hvilket undergraver metodens ensartethed og retssikkerheden;

K.der henviser til, at metoden til risikokategorisering af lande indfører en relativ tærskel på 0,2 % tab af skovarealer pr. år og en absolut tærskel på 70 000 hektar skovtab pr. år uden at angive nogen klar begrundelse for disse specifikke værdier; der henviser til det bemærkelsesværdige i, at visse lande med høj forekomst af skovrydning, såsom USA, ligger lige under den absolutte tærskel, hvilket rejser spørgsmål om objektiviteten og robustheden af de valgte benchmarks;

L.der henviser til, at vurderingen af skovrydningsrisiko baseret på udvidelse af arealer til dyrkning af relevante råvarer, som defineret i artikel 2, punkt 1), i forordning (EU) 2023/1115, og omfanget af husdyr- og træproduktion er upræcis; der henviser til, at det er metodologisk tvivlsomt at medregne den samlede træproduktion som erstatningsindikator for skovrydningsrisikoen, idet man derved sammenblander lovlig skovdrift med skovrydning som følge af arealomlægning;

M.der henviser til, at det nuværende system med kun tre risikokategorier er utilstrækkeligt til klart at kunne skelne mellem lande med vidt forskellige grader af skovrydningsrisiko;

N.der henviser til, at denne unuancerede tilgang kan udhule incitamentet for mere ambitiøse regeringer til at træffe yderligere foranstaltninger, da den i praksis straffer fremskridt og ikke anerkender meningsfulde bestræbelser på at bekæmpe skovrydning;

O.der henviser til, at Kommissionen bør afhjælpe de metodologiske mangler i det nuværende tredelte klassificeringssystem ved at overveje at indføre en fjerde risikokategori (benævnt "ubetydelig risiko") for at afspejle den kendsgerning, at risikoen for skovrydning eller skovforringelse i visse lande eller regioner reelt er ubetydelig takket være solide retlige rammer, beskedent omfang af arealomlægning og bæredygtige arealforvaltningspraksisser;

P.der henviser til, at det nuværende system risikerer at overforenkle skovrydningsrisikoen ved at klassificere landene på grundlag af forældede data eller landsdækkende gennemsnitsdata, hvilket kan skabe en falsk fortrøstning og potentielt bevirke, at der slækkes på due diligence-forpligtelsen for produkter fra de egne, hvor ulovlig skovrydning stadig forekommer;

Q.der henviser til, at selv om de seneste data har vist stedvise stigninger i skovrydningsniveauerne i nogle dele af verden, er denne udvikling blot bevis for, at der er behov for en detaljeret, regionsspecifik overvågning i stedet for statiske nationale risikoklassificeringer, som risikerer at fejlkarakterisere den overordnede tendens og ignorere regionale fremskridt eller tilbageslag;

R.der henviser til, at troværdig forskning og langsigtede undersøgelser såsom "Deforestation in the Amazon: Past, Present and Future" https://infoamazonia.org/wp-content/uploads/2023/03/DEFORESTACION-AMAZONIA-2025_21032023.pdf., som blev offentliggjort af Amazon Network of Georeferenced Socio‑Environmental Information i 2023, viser skovrydningsdynamikkens kompleksitet og foranderlighed som følge af politiske valgperioder, forskellige håndhævelsesniveauer samt lokale socioøkonomiske forhold, hvilket taler til fordel for, at der er behov for en mere fleksibel og kontekstfølsom tilgang i stedet for rigide landsdækkende benchmarks;

S.der henviser til, at den nuværende risikoklassificeringsmodel ikke tager højde for volatiliteten på de globale råvaremarkeder, hvor prisudsving, handelsdynamik og ændret efterspørgsel hurtigt kan ændre skovrydningpresset;

T.der henviser til, at risikoklassificeringen tillige bør gøre det muligt at oprette en mekanisme til reguleret kompensering, som udelukkende kan benyttes uden for primære områder eller områder med høj biodiversitet;

U.der henviser til, at det nuværende landebenchmarkingsystem kan fjerne incitamentet til samarbejde og datadeling mellem lande, der producerer relevante råvarer, navnlig hvis de opfatter risikokategoriseringen af lande som uretfærdig eller politisk motiveret; der henviser til, at fremme af gensidig tillid og engagement kræver en retfærdig, evidensbaseret og samarbejdsbaseret tilgang, som tilskynder til gennemsigtighed og ansvarlighed, snarere end straffende stempling af lande;

V.der henviser til, at miljø- og civilsamfundsorganisationer fra lande, der producerer relevante råvarer, har givet udtryk for bekymring over manglen på inklusiv høring i forbindelse med udviklingen af landebenchmarkingsystemet og har påpeget, at det er vigtigt med deltagelsesbaserede processer, hvori oprindelige folk, lokale interessenter og regionale myndigheder bliver inddraget;

1.mener, at Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2025/1093 indebærer en overskridelse af de gennemførelsesbeføjelser, der er tillagt ved forordning (EU) 2023/1115;

2.opfordrer Kommissionen til at ophæve gennemførelsesforordning (EU) 2025/1093;

3.opfordrer Kommissionen til at revidere systemet til benchmarking af lande for at sikre, at det er baseret på ajourførte data, giver mulighed for regional differentiering og indeholder en gennemsigtig vægtning af risikoindikatorer;

4.opfordrer indtrængende Kommissionen til at indføre klare, tidsbundne og gennemsigtige procedurer for regelmæssig revurdering af risikokategoriseringen af lande baseret på målbare fremskridt og ajourførte videnskabelige data;

5.understreger betydningen af at samarbejde med lande, der producerer relevante råvarer, og interessenter gennem inklusive og deltagelsesbaserede processer, og af at yde støtte til skovforvaltningsreformer og sporbarhedssystemer;

6.opfordrer til supplerende foranstaltninger såsom skovpartnerskaber, teknisk bistand og incitamenter til retfærdig handel, som skal ledsage benchmarkingprocessen og fremme bæredygtig omstilling i råvareproducerende regioner;

7.pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.