<?xml version="1.0" encoding="UTF-8" standalone="no"?><SDOCTA xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" STATUS="DEF2" xsi:noNamespaceSchemaLocation="TA.xsd"><IDENT><STRING BOLD="on">P10_TA(2025)0151</STRING></IDENT><TI><STRING BOLD="on">Forslag til ændringsbudget nr. 1/2025: opførelse af overskuddet fra regnskabsåret 2024</STRING></TI><HIDDEN><STRING HIDDEN="on" ITALIC="on">(A10-0116/2025 - Ordfører: Victor Negrescu)</STRING></HIDDEN><TXTLST><RESOL><TI><STRING BOLD="on">Europa-Parlamentets beslutning af 9. juli 2025 om Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 1/2025 for regnskabsåret 2025: opførelse af overskuddet fra regnskabsåret 2024 (09619/2025 – C10-0125/2025 – 2025/0091(BUD))</STRING></TI><TEXT><PREAMBLE><PRINIT><STRING ITALIC="on">Europa-Parlamentet,</STRING></PRINIT><GRVISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2024/2509 af 23. september 2024 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget<FOOTNOTE><FIELD> EUT L, 2024/2509, 26.9.2024, http://data.europa.eu/eli/reg/2024/2509/oj.</FIELD></FOOTNOTE>, særlig artikel 44,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2025, endeligt vedtaget den 27. november 2024<FOOTNOTE><FIELD> EUT L, 2025/31, 27.2.2025, http://data.europa.eu/eli/budget/2025/31/oj.</FIELD></FOOTNOTE>,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 af 17. december 2020 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027<FOOTNOTE><FIELD> EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 11, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2020/2093/oj.</FIELD></FOOTNOTE>,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til den interinstitutionelle aftale af 16. december 2020 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan hen imod indførelse af nye egne indtægter<FOOTNOTE><FIELD> EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 28, ELI: http://data.europa.eu/eli/agree_interinstit/2020/1222/oj.</FIELD></FOOTNOTE> (den interinstitutionelle aftale af 16. december 2020),
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til Rådets afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053 af 14. december 2020 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter og om ophævelse af afgørelse 2014/335/EU, Euratom<FOOTNOTE><FIELD> EUT L 424 af 15.12.2020, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2020/2053/oj.</FIELD></FOOTNOTE>,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til forslag til ændringsbudget nr. 1/2025, vedtaget af Kommissionen den 9. april 2025 (COM(2025)0350),
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 1/2025, vedtaget af Rådet den 16. juni 2025 og fremsendt til Europa-Parlamentet den 18. juni 2025 (09619/2025 – C10-0125/2025),
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til forretningsordenens artikel 96 og 98,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A10-0116/2025),
</VISA></GRVISA><GRCONS><CONS>
<NO.P>A.</NO.P>der henviser til, at forslag til ændringsbudget nr. 1/2025 har til formål på 2025-budgettet at opføre overskuddet fra gennemførelsen af regnskabsåret 2024, som beløber sig til 1 345 mio. EUR;
</CONS><CONS>
<NO.P>B.</NO.P>der henviser til, at dette overskud hovedsageligt skyldes større indtægter end forventet på 1 072 mio. EUR og en underudnyttelse på 272,5 mio. EUR;
</CONS><CONS>
<NO.P>C.</NO.P>der henviser til, at den primære årsag til overskuddet på indtægtssiden er et beløb på 1 211 mio. EUR i finansielle indtægter, morarenter og bøder; der henviser til, at gennemførelsen af egne indtægter under afsnit 1 fortsat ligger meget tæt på de budgetterede beløb i 2024-budgettet (herunder ændringsbudget nr. 1-5);
</CONS><CONS>
<NO.P>D.</NO.P>der henviser til, at samtlige institutioners underudnyttelse af betalinger på udgiftssiden, herunder bortfald af fremførte bevillinger, i alt beløb sig til 273 mio. EUR (svarende til 0,02 % af de godkendte betalingsbevillinger);
</CONS></GRCONS></PREAMBLE><DISPOSITIF><ACTLST><ACTION>
<NO.P>1.</NO.P>noterer sig forslaget til ændringsbudget nr. 1/2025 som forelagt af Kommissionen, der har til formål at budgetføre overskuddet fra 2024 med et beløb på 1 345 mio. EUR i overensstemmelse med finansforordningens artikel 18, stk. 3;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>2.</NO.P>glæder sig over, at overskuddet fra 2024 primært skyldes en stigning i afvigelsen i afsnit 4 (Finansielle indtægter, morarenter og bøder), mens udgiftsoverskuddet fortsat er meget beskedent, nemlig 273 mio. EUR;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>3.</NO.P>beklager, at budgetteringen af overskuddet reducerer medlemsstaternes samlede BNI-baserede bidrag til finansieringen af 2025-budgettet med et tilsvarende beløb; understreger, at budgettet i en tid, hvor finansieringsbehovene fortsat er høje, navnlig for så vidt angår overskridelsen af omkostningerne til EURI, og hvor råderummet inden for Unionens budget fortsat er ekstremt begrænset, bør bevare en tilstrækkelig grad af fleksibilitet til at sætte Unionen i stand til at håndtere uforudsete begivenheder og nye prioriteter; understreger, at fleksibiliteten i Unionens budget er et af de centrale spørgsmål, der skal behandles i forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme for perioden efter 2027;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>4.</NO.P>opfordrer også Kommissionen til at udforme en sund og varig arkitektur for den næste flerårige finansielle ramme, der muliggør bæredygtig forvaltning af alle ikkediskretionære omkostninger og forpligtelser, samtidig med at Unionens programmer og budgettets fleksibilitet og beredskabskapacitet bevares fuldt ud, navnlig med hensyn til naturkatastrofer og sundhedskriser, med henblik på fuldt ud at gennemføre Unionens beredskabsstrategi;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>5.</NO.P>minder om sin mangeårige holdning om, at ekstraordinære indtægter fra bøder og gebyrer eller tilsvarende beløb heraf bør anvendes som supplerende indtægter for Unionens budget med henblik på kriseberedskab eller uventede behov og ikke bør føre til et tilsvarende fald i BNI-baserede bidrag;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>6.</NO.P>noterer sig den negative indtægtspost under den nye artikel 425, som beløber sig til 534 mio. EUR, og glæder sig over denne metode til at medtage omkostninger for budgettet fra betalinger, der er foretaget i henhold til forligsaftaler, som medfører udligningsrenter og kompensation for morarenter i forbindelse med tilbagebetaling af annullerede eller reducerede bøder på konkurrenceområdet i overensstemmelse med Domstolens relevante domme; minder om, at Parlamentet under forhandlingerne om omarbejdningen af finansforordningen havde insisteret på anvendelsen af denne tilgang, da den alternative løsning ville have betydet yderligere udgiftsbevillinger under det allerede overbelastede udgiftsområde 7; minder om, at denne løsning ophører den 31. december 2027; opfordrer Kommissionen til at foreslå en endelig løsning for den næste flerårige finansielle ramme, der opnår det samme mål om at undgå enhver indvirkning på budgettets udgiftsside;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>7.</NO.P>understreger behovet for bæredygtige indtægter til Unionens budget; beklager derfor den fuldstændige mangel på fremskridt i Rådet med hensyn til reformen af ordningen for egne indtægter i overensstemmelse med ånden i den juridisk bindende køreplan i den interinstitutionelle aftale af 16. december 2020; minder om sin holdning til støtte for Kommissionens ændrede forslag og opfordrer indtrængende Rådet til hurtigt at vedtage disse forslag med henblik på at diversificere og konsolidere de egne indtægter, der er til rådighed for Unionens budget;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>8.</NO.P>opfordrer endvidere Kommissionen til at fortsætte bestræbelserne på at identificere yderligere innovative og reelt nye egne indtægter og andre indtægtskilder ud over dem, der er fastsat i den interinstitutionelle aftale af 16. december 2020; understreger, at nye egne indtægter er væsentlige ikke kun for at muliggøre tilbagebetaling af lån optaget under NextGenerationEU, men også for at sikre, at Unionen er rustet til at dække de højere udgiftsbehov, navnlig i forbindelse med de mange udfordringer, som Unionen i øjeblikket står over for, herunder den nye geopolitiske kontekst; mener, at alle nye EU-politikker og -udfordringer skal omfatte nye økonomiske midler og ekstra ressourcer;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>9.</NO.P>godkender Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 1/2025;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>10.</NO.P>pålægger sin formand at fastslå, at ændringsbudget nr. 1/2025 er endeligt vedtaget, og drage omsorg for, at det offentliggøres i <STRING ITALIC="on">Den Europæiske Unions Tidende</STRING>;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>11.</NO.P>pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen og til de øvrige institutioner og de berørte organer samt til de nationale parlamenter.
</ACTION></ACTLST></DISPOSITIF></TEXT></RESOL></TXTLST></SDOCTA>