1.bekræfter på ny sit stærke og urokkelige tilsagn om at sikre fuldstændig og hurtig gennemførelse og opfyldelse af samtlige verdensmål, delmålene herunder og 2030-dagsordenen som helhed, særlig i lyset af det forringede geopolitiske, sociale, økonomiske og miljømæssige landskab; bekræfter på ny sit stærke engagement i pagten for fremtiden, som er et afgørende skridt i retning af at puste nyt liv i FN og nå verdensmålene;

2.udtrykker beklagelse over, at verdenssamfundet halter kraftigt bagud med hensyn til at gennemføre 2030-dagsordenen og nå verdensmålenes respektive delmål; anerkender, at de 17 verdensmål hænger sammen og er indbyrdes afhængige, og at gennemførelsen af 2030-dagsordenen og efterfølgende mål vil kræve en bred og fremskyndet indsats inden for alle verdensmål; understreger, at de negative virkninger af covid-19-pandemien, eskalerende konflikter, geopolitiske spændinger, sociale, sundhedsmæssige og humanitære nødsituationer og de stadig hurtigere negative virkninger af klimaændringerne udgør væsentlige hindringer for opfyldelsen af delmålene under verdensmålene, og at der er behov for en større indsats fra alle aktørers side for at matche de reelle behov;

3.anerkender, at forsinkelsen med hensyn til at nå verdensmålene forværres af den betydelige forskel i fremskridt mellem forskellige grupper af lande, navnlig i de fattigste og mest sårbare lande og regioner; fremhæver, at de nuværende ulige fremskridt forværres af suspensionen af USAID-finansieringen og af nedskæringer i de globale bistandsbudgetter fra EU's medlemsstater og andre OECD-lande; understreger behovet for at fastholde et stærkt fokus på udviklingssamarbejde for at bringe verden på rette kurs mod at nå verdensmålene;

4.understreger, at relevante politikker til at nå verdensmålene i lav- og mellemindkomstlande i vid udstrækning reduceres af høje gældsniveauer og store gældsbetjeningsbyrder; påpeger også begrænsningerne i den globale finansielle arkitektur og utilstrækkelig international støtte; understreger, at disse lande har et presserende behov for flere finansielle ressourcer og et større finanspolitisk råderum for at fremme langt større investering i verdensmålene; understreger behovet for globalt samarbejde om at reformere den globale finansielle arkitektur, navnlig med henblik på den 4. internationale konference om udviklingsfinansiering, der blev afholdt i Sevilla den 30. juni – 3. juli 2025;

5.fremhæver det akutte behov for internationalt samarbejde og for resolutte og gennemgribende tiltag, hvis vi skal bringe vores samfund og økonomier på rette kurs med hensyn til at nå verdensmålene og håndtere den tredobbelt verdensomspændende krise med klimaændringer, tab af biodiversitet og forurening; fremhæver, at verdensmålene bør nås på en retfærdig måde og med respekt for planetens begrænsninger; understreger, at social bæredygtighed, herunder mindskelse af globale uligheder, sikring af adgang til væsentlige tjenester og fremme af social inklusion, skal integreres i alle tiltag til gennemførelse af verdensmålene;

6.glæder sig som et første skridt over den seneste version af Bridgetowninitiativet med hensyn til klimaindsatsen, som opfordrer til mobilisering af yderligere 500 mia. USD om året til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer i udviklingslande; minder dog om, at det stadig ikke lever op til, hvad der kræves; opfordrer derfor indtrængende EU og dets medlemsstater til at arbejde hen imod at tilvejebringe yderligere 1,3 billioner USD om året til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer samt tab og skader gennem offentlige koncessionelle og ikkegældsskabende instrumenter i overensstemmelse med "Baku til Belém-køreplanen", der blev aftalt på COP29;

7.gentager, at internationalt samarbejde er en grundlæggende forudsætning for, at verden kan gøre fremskridt med verdensmålene senest i 2030 og derefter, og at et sådant samarbejde bør prioritere en styrkelse af partnerlandenes modstandsdygtighed, stabilitet og autonomi, navnlig i Afrika, ved at fremme mulighederne for økonomisk og menneskelig udvikling og sætte fornyet fokus på centrale prioriteter såsom ernæring, sundhedspleje og uddannelse; fremhæver, at der på trods af vanskelighederne forbundet med den nuværende geopolitiske situation bør lægges særlig vægt på de regioner og samfund, der er længst ude af kurs, for at sikre, at ingen lades i stikken; advarer om, at manglende handling eller yderligere forsinkelser hovedsagelig vil gå ud over de mest sårbare, men også vil have ødelæggende konsekvenser for verden som helhed;

8.understreger, hvor vigtigt det er med kontinuerlig adgang til klima- og miljødata af høj kvalitet, og at internationale rapporteringsforpligtelser opfyldes i forbindelse med videnskabelig og evidensbaseret politikudformning; bemærker med bekymring, at den seneste geopolitiske udvikling fremhæver sårbarheder i den globale klimainfrastruktur; fremhæver endvidere, at der er behov for et stærkere samarbejde mellem EU og globale institutioner, IPCC og FN for at sikre, at både EU's og de globale politikker fortsat bygger på den seneste klimaforskning;

9.anerkender betydningen af landestyrede strategier for bæredygtig udvikling for gennemførelsen af verdensmålene; anerkender, at tilgange til bæredygtig udvikling bør skræddersys til specifikke lokale forhold; fremhæver i denne forbindelse de lokale og regionale myndigheders vigtige rolle med hensyn til at fastlægge, gennemføre og overvåge lokale tiltag og strategier, der bidrager til den globale opfyldelse af verdensmålene; understreger endvidere, at en effektiv gennemførelse af verdensmålene kræver inddragelse af en bred vifte af interessenter, stærkere sociale og institutionelle partnerskaber, offentlige og private investeringer, samarbejde og delt ansvar mellem offentlige aktører, større inddragelse af borgerne, passende uddannelse og bredere interaktion mellem den offentlige og private sektor, videnskaben og civilsamfundet;

10.fremhæver, at EU's lederskab med hensyn til den globale gennemførelse af verdensmålene fortsat er afgørende, navnlig i lyset af de mange geopolitiske udfordringer og igangværende kriser; understreger, at EU og dets medlemsstater bør påtage sig en stærkere lederrolle med hensyn til at koordinere de globale bestræbelser på at få vendt stagnation eller tilbagegang og lette og fremskynde opfyldelsen af verdensmålene, samtidig med at de forbliver en pålidelig partner for effektiv og bæredygtig bistand; understreger den vigtige rolle, som den europæiske grønne pagt spiller med hensyn til at gennemføre og nå verdensmålene;

11.fremhæver behovet for at mobilisere tilstrækkelige finansielle midler til omstillinger i forbindelse med verdensmålene og fremme politikkohærens og inklusion på alle forvaltningsniveauer og prioritere medtagelse af verdensmålene i den politiske beslutningsproces og Kommissionens konsekvensvurderinger;

12.opfordrer EU-institutionerne til at leve op til deres mangeårige tilsagn om at anvende integration af kønsaspektet og et intersektionelt perspektiv på alle EU-politikker og alt EU-finansiering; beklager, at landene stadig mangler 44 % af de data, der er nødvendige for at spore verdensmål 5, og at over 80 % af landene mangler data om mindst ét delmål under bæredygtighedsmål 5 https://equalmeasures2030.org/wp-content/uploads/2024/09/EM2030_2024_SDG_Gender_Index_EN_digital.p.; understreger derfor behovet for at styrke de nationale statistiske kontorer og forbedre deres globale koordinering og samarbejde for at sikre en informeret politikudformning og afhjælpe de resterende kønsbestemte datamangler;

13.fremhæver, at FN og det årlige møde i Politisk Forum på Højt Niveau spiller en vigtig rolle i overvågningen og evalueringen af gennemførelsen af 2030-dagsordenen og verdensmålene; mener, at Politisk Forum på Højt Niveau 2025 bør udnyttes som en mulighed for at give politisk vejledning på højt niveau og ny fremdrift til at gøre en større og hurtigere indsats for at nå verdensmålene senest i 2030;

14.beklager, at der kun er gjort beskedne eller moderate fremskridt med hensyn til at nå de fleste af delmålene under verdensmål 3, og at der på flere nøgleområder er mistet momentum siden 2015; konstaterer med bekymring, at mindre end 10 % af delmålene under verdensmål 3 er blevet nået, og at kun knap en tredjedel forventes at blive nået inden 2030; er særdeles bekymret over, at EU også har oplevet tilbageslag for ca. halvdelen af de indikatorer, som Eurostat analyserede i forbindelse med sin juni 2024‑rapport;

15.er bekymret over, at udviklingen hen imod universel sygesikring er aftaget, og at næsten halvdelen af verdens befolkning dermed ikke har adgang til vigtige sundhedsydelser; er særdeles bekymret over, at manglen på sundhedsdækning udsætter 2 milliarder mennesker for økonomiske problemer som følge af sundhedsudgifter https://unstats.un.org/sdgs/report/2024/The-Sustainable-Development-Goals-Report-2024.pdf.;

16.understreger, at sundhedssystemerne er under øget pres på grund af den aldrende globale befolkning, sundhedsinfrastruktur af lav kvalitet og den globale mangel på sundhedspersonale, og minder om, at fremskridt hen imod universel sundhedsdækning kræver, at disse udfordringer tackles; fremhæver de betydelige forskelle på internationalt niveau med hensyn til antallet af sundhedsprofessionelle, hvor lavindkomstlande har den laveste dækning og fordeling; bemærker, at der er brug for yderligere 1,8 millioner sundhedsprofessionelle i 54 lande, primært højindkomstlande, for blot at opretholde deres nuværende aldersstandardiserede dækning https://unstats.un.org/sdgs/report/2024/The-Sustainable-Development-Goals-Report-2024.pdf.; understreger, at sundhedsprofessionelle er sårbare over for en stigende arbejdsbyrde, udbrændthed og mentale sundhedsproblemer; anbefaler målrettet støtte, uddannelse og beskyttelsesforanstaltninger for at beskytte frontlinjemedarbejdere og øge beredskabskapaciteten i forbindelse med sundhedskriser;

17.understreger, at det store antal ofte indbyrdes forbundne kriser, de negative virkninger af klimaændringer og tab af biodiversitet på sundheden, økonomisk ustabilitet, fattigdom, vedvarende uligheder, navnlig blandt sårbare befolkningsgrupper og regioner, og tiltagende ressourceknaphed på trods af den stigende efterspørgsel efter sundhedsydelser truer med at forværre sundhedskrisen, undergrave den globale sundhedssikkerhed og yderligere afspore fremskridtene hen imod at nå delmålene under verdensmål 3;

18.beklager, at covid-19-pandemien har haft ødelæggende konsekvenser for den globale sundhed og for fremskridtene hen imod at nå delmålene under verdensmål 3; understreger, at covid-19-pandemien har afdækket omfattende langvarige svagheder i sundhedssystemerne og vist, hvor vigtigt det er at øge kriseberedskabet, kriseberedskabskapaciteten og sundhedssystemernes modstandsdygtighed; understreger, at sundhedstrusler ikke kender nogen grænser, og at en lokal sundhedskrise hurtigt kan eskalere og blive til en global pandemi, som kræver en koordineret global indsats og et større internationalt samarbejde gennem stærke multilaterale sundhedsinstitutioner, navnlig WHO;

19.beklager dybt USA's beslutning om at trække sig ud af WHO og afvikle sundhedsprogrammer under USAID; understreger, at denne beslutning vil have en stor indvirkning på menneskers liv og adgang til sundhedsydelser på globalt plan, hvilket udstiller og forværrer svagheder i de globale sundhedssystemer, øger de sundhedsmæssige uligheder og trækker på ressourcerne med langsigtede konsekvenser for den globale sundhedsmæssige sikkerhed og modstandsdygtighed; understreger, at dette i væsentlig grad vil være til hinder for fremskridtene med at nå verdensmål 3, fordi det vil begrænse kapaciteten til overvågning af sundhedstrusler samt den internationale koordinering, de internationale ressourcer og det internationale lederskab i forbindelse med at tackle sundhedskriser og fremme lige adgang til sundhed for alle; opfordrer USA til at genoverveje sin beslutning om at trække sig ud af WHO;

20.anerkender, at indsatsen for at bekæmpe overførbare sygdomme som hiv/aids, tuberkulose, malaria og oversete tropesygdomme har skabt betydelige fremskridt i de seneste årtier; er imidlertid bekymret over det stigende antal tilfælde af malaria og tuberkulose og over, at der på trods af de opnåede resultater fortsat er uligheder, og at der fortsat opstår trusler, som gør mange befolkningsgrupper sårbare og svækker den globale indsats; beklager dybt, at afbrydelsen af hiv/aids-programmer vil kunne ødelægge 20 års fremskridt og dermed føre til over 10 millioner yderligere hiv/aids-tilfælde og 3 millioner dødsfald https://www.who.int/director-general/speeches/detail/who-director-general-s-opening-remarks-at-the-media-briefing-17-march-2025.; opfordrer til en mere effektiv gennemførelse af politikker og programmer for yderligere at reducere infektionsraten og forbedre adgangen til behandling og forebyggelse, især i mindre udviklede lande;

21.bemærker, at oversete tropesygdomme fortsat rammer milliarder af mennesker, og at mange lande ikke har tilstrækkelig adgang til behandling, hvilket viser, hvor presserende det er at styrke Unionens og dens partneres forebyggelses-, forberedelses- og beredskabskapacitet, navnlig på den sydlige halvkugle, for at sikre, at alle kan drage fordel af en global indsats; opfordrer til incitamenter til at fremme forskning i og udvikling af lægemidler til behandling af tropesygdomme; opfordrer EU til at træffe proaktive foranstaltninger til at fremme innovation og sikre hurtigere adgang til lægemidler;

22.bemærker med bekymring, at trods forbedringen af andelen af fødsler assisteret af uddannet sundhedspersonale og den faldende globale spædbørnsdødelighed og dødelighed blandt børn under fem år er den globale mødredødelighed fortsat næsten uændret siden 2015; påpeger, at der er store forskelle mellem lavindkomst- og højindkomstlande, og at situationen i meget sårbare og yderst sårbare lande er katastrofal; opfordrer til en resolut indsats i alle medlemsstater og til, at der som led i EU's udenrigspolitik gøres betydelige fremskridt hen imod 2030-målet om at reducere mødredødeligheden, sikre universel adgang til seksuelle og reproduktive sundhedsydelser, herunder adgang til sundhedsydelser af høj kvalitet for mødre, fødsler assisteret af uddannet sundhedspersonale, akut fødselshjælp og omfattende sundhedsydelser før og efter fødslen, familieplanlægning og lovlig abort;

23.understreger, at forbedringer med hensyn til at reducere antallet af teenagefødsler og med hensyn til adgangen til moderne præventionsmidler ikke kommer alle kvinder og piger lige meget til gavn; påpeger, at vedvarende sociale, økonomiske og regionale uligheder forhindrer generel udbredelse af de positive tendenser; opfordrer EU til som en prioritet at sikre adgang til sikre og effektive præventionsmidler og til lovlig abort i alle medlemsstater og bidrage hertil gennem sin udenrigspolitik; gentager sin opfordring til at medtage retten til sikker og lovlig abort i EU's charter om grundlæggende rettigheder;

24.minder om, at fuld gennemførelse af seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (SRSR) og opretholdelse af kvinders og pigers kropslige autonomi er afgørende for at opnå ligestilling mellem kønnene; fremhæver, at SRSR er en integreret del af almen sygesikring og er afgørende for at nå verdensmål 3, navnlig delmål 3.7; opfordrer Kommissionen til at sikre, at SRSR medtages i EU's initiativer og programmer om almen sygesikring;

25.beklager, at fremskridtene hen imod de ni globale frivillige mål, der blev vedtaget inden for den globale overvågningsramme for ikkeoverførbare sygdomme, er langsomme og ujævne; understreger, at uden større udbredelse af disse effektive tiltag vil halvdelen af alle lande ikke nå 2030-delmålet under verdensmålene om at reducere antallet af for tidlige dødsfald som følge af ikkeoverførbare sygdomme med en tredjedel; opfordrer derfor til, at der træffes styrkede, koordinerede og tværsektorielle foranstaltninger til at forebygge og kontrollere ikkeoverførbare sygdomme for at reducere lidelse og forebygge for tidlig død; opfordrer endvidere til, at gennemførelsen af WHO's "best buys"-politikker prioriteres, for at bekæmpe de primære risikofaktorer for ikkeoverførbare sygdomme, herunder tobaksbrug, usund kost, alkoholmisbrug, stofbrug og fysisk inaktivitet; opfordrer desuden til, at WHO's rammekonvention om tobakskontrol gennemføres fuldt ud i alle signatarlande;

26.opfordrer Kommissionen til fuldt ud at tilpasse EU's luftkvalitetsstandarder til WHO's retningslinjer i overensstemmelse med direktivet om luftkvalitet Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2881 af 23. oktober 2024 om luftkvaliteten og renere luft i Europa (EUT L, 2024/2881, 20.11.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2024/2881/oj).; minder om, at bæredygtige byer og lokalsamfund, og navnlig tackling af luftforureningsniveauerne i byområder, er afgørende for at fremme sundhed og trivsel, eftersom over halvdelen af verdens befolkning i dag bor i byer;

27.opfordrer til en styrket, koordineret og holistisk indsats, flerårig og skræddersyet planlægning og betydelige investeringer for at opnå universel sundhedsdækning; understreger behovet for at styrke sundhedssystemerne og sundhedspersonalet, sikre lige adgang til sundhedsydelser af høj kvalitet og sikre, effektive og økonomisk overkommelige lægemidler og vacciner, fremme sygdomsforebyggelse og -behandling, udvikle innovative løsninger og opbygge inklusive og modstandsdygtige sundhedssystemer; opfordrer også til, at der gøres en indsats for at tackle de forværrende miljøfaktorer, reducere antallet af sygdomme og dødsfald som følge af farlige kemikalier og forurening, mindske risiciene fra nye og tilbagevendende zoonotiske epidemier og pandemier og bekæmpe antimikrobiel resistens; understreger behovet for at støtte sociale organisationer og solidaritetsorganisationer inden for sundhedsområdet og tackle sociale determinanter for sundhed og forskelle i adgangen til pleje og tjenester af høj kvalitet, herunder seksuelle og reproduktive sundhedsydelser, navnlig for sårbare befolkningsgrupper såsom kvinder og piger med handicap, med særlig vægt på direkte berørte regioner og landdistrikter og fjerntliggende samfund;

28.understreger, at der er behov for horisontal programmering inden for sundhedspolitikken og for investeringer i beredskab over for sundhedstrusler og i modstandsdygtige offentlige sundhedssystemer; opfordrer til øgede investeringer i forskning i og udvikling af vacciner og lægemidler til behandling af de overførbare og ikkeoverførbare sygdomme, der primært rammer udviklingslande, for at give adgang til økonomisk overkommelige livsvigtige lægemidler og vacciner; beklager, at 20,5 millioner børn i 2022 gik glip af livsvigtige vacciner https://unstats.un.org/sdgs/report/2024/The-Sustainable-Development-Goals-Report-2024.pdf.; bemærker, at der skal være lige adgang til vacciner, hvis vi skal opnå et effektivt globalt beredskab; opfordrer til, at der gøres brug af initiativer som Global Gateway til at fremme investeringer i lokal produktion af lægemidler og medicinske teknologier og til at forebygge fremtidige sundhedskriser ved at øge kapaciteten verden over;

29.bekræfter sit engagement i One Health-modellen; mener, at anvendelse af One Health-modellen er afgørende for at opnå fremskridt med verdensmål 3; understreger desuden behovet for, at Kommissionen og medlemsstaterne gennemfører EU's globale sundhedsstrategi fuldt ud, overvåger gennemførelsen heraf og regelmæssigt underretter Europa-Parlamentet om opfyldelsen af dens mål;

30.minder om, at adgang til økonomisk overkommelige lægemidler af høj kvalitet også afhænger af teknologi- og videnoverførsel; understreger derfor, at fleksibiliteten i WTO-aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder (TRIPS), bekræftet ved Dohaerklæringen, kan anvendes af regeringer som legitime politikforanstaltninger med sigte på at beskytte og fremme folkesundheden ved at fastsætte begrænsninger og garantier for håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder; opfordrer EU til at sikre, at handelsaftaler med udviklingslande fuldt ud understøtter dette mål;

31.understreger, at miljørisici tegner sig for en fjerdedel af sygdomsbyrden på verdensplan https://www.who.int/data/gho/data/themes/public-health-and-environment.; minder om, at menneskers og dyrs sundhed ifølge One Health-modellen afhænger af planetens sundhed, og at et sundt miljø er en universel menneskerettighed og grundlæggende søjle for bæredygtig udvikling og menneskers trivsel; ser med tilfredshed på den brede støtte i FN's Generalforsamling til anerkendelsen af retten til et rent, sundt og bæredygtigt miljø som en universel menneskeret https://docs.un.org/en/A/RES/76/300. og opfordrer til en effektiv beskyttelse heraf på EU-plan; understreger behovet for at forbyde de farligste kemikalier, herunder forbud mod hormonforstyrrende stoffer, og for at udfase evighedskemikalierne PFAS, således at de kun må anvendes, hvis det er afgørende for kritiske sektorer, som f.eks. medicinsk udstyr, lægemidler og produkter, der er nødvendige for den dobbelte omstilling til en klimaneutral og digital økonomi; understreger behovet for også at forbyde eksport af kemiske pesticider, der er forbudt i EU, til tredjelande;

32.fremhæver de voksende sundhedstrusler som følge af klimakrisen, herunder den stigende forekomst af varmerelaterede sygdomme og luftvejs- og hjerte-kar-sygdomme samt spredningen af vektor- og vandbårne sygdomme; opfordrer til en dedikeret indsats for at beskytte sårbare befolkningsgrupper, herunder ældre, børn, personer, som i forvejen har helbredsproblemer, personer med handicap og lavindkomstsamfund, som står over for uforholdsmæssigt store klimarelaterede sundhedstrusler; opfordrer til gennemførelse af lokaliserede varmehandlingsplaner, tilrådighedsstillelse af tilgængelige tilflugtssteder og et målrettet opsøgende arbejde i situationer med ekstreme vejrforhold;

33.understreger desuden, at ekstreme vejrforhold forårsager afbrydelser i sundhedsinfrastrukturen, energiforsyningen og forsyningskæderne og dermed bringer adgangen til kritisk lægehjælp og -behandling i fare; fremhæver behovet for at investere i klimarobuste sundhedssystemer, herunder katastrofesikret infrastruktur, vedvarende energikilder i lægefaciliteter og robuste vand- og sanitetssystemer; opfordrer til integration af systemer for tidlig varsling, mobile sundhedsmyndigheder og decentraliserede lokalsamfundsbaserede sundhedsplejemodeller for at sikre kontinuitet i behandlingen i tilfælde af klimakriser; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at integrere modstandsdygtighed over for klimaændringer i alle folkesundhedspolitikker og nationale sundhedsstrategier; opfordrer til brugen af indikatorer, der er tilpasset verdensmålene, til at overvåge klimaændringernes virkninger for folkesundheden og til at fungere som rettesnor for tilpasningsstrategier på EU-plan og nationalt plan;

34.udtrykker dyb bekymring over de langsomme fremskridt på ligestillingsområdet, hvor størstedelen af indikatorerne halter bagud, og der er en risiko for yderligere tilbageskridt med hensyn til ligestilling mellem kønnene og kvinders rettigheder, herunder foranstaltninger, der indskrænker civilsamfundets råderum for kvinderettighedsforkæmpere; mener, at nedskæringer i udviklingsbistanden allerede har en negativ indvirkning på kvinders indflydelse og status og ligestillingen mellem kønnene; bekræfter på ny, at ligestilling mellem kønnene er både et særskilt mål og en katalysator for fremme af de øvrige verdensmål; opfordrer EU til at indtage en stærk førende rolle internationalt for så vidt angår fremme af ligestilling mellem kønnene og kvinders rettigheder gennem politisk og finansiel bistand;

35.opfordrer til en intensiveret og målrettet indsats for at sætte en stopper for alle former for vold og chikane mod kvinder og piger, herunder seksuel og kønsbaseret vold og teknologistyret kønsbaseret vold, og for at sætte en stopper for skadelige skikke såsom børneægteskab, tidligt ægteskab og tvangsægteskab, såkaldt "æresvold", sterilisering og kønslemlæstelse af piger; minder om, at over 230 millioner piger og kvinder har været udsat for kvindelig kønslemlæstelse https://www.who.int/news-room/fact-sheets/detail/female-genital-mutilation., og beklager, at nye skøn viser en stigning på 30 millioner tilfælde i forhold til 2016 https://www.unicef.org/press-releases/over-230-million-girls-and-women-alive-today-have-been-subjected-female-genital.; er fortsat dybt bekymret over den høje globale mødredødelighed, især i lav- og mellemindkomstlande; understreger, at voldtægt fortsat er en af de mest udbredte menneskerettighedskrænkelser, og opfordrer indtrængende til, at der fastlægges en fælles definition af voldtægt på grundlag af manglende samtykke; understreger, at delmålene under verdensmål 5 også skal spille en vigtig rolle i EU's forbindelser med tredjelande;

36.understreger, at kvinder rammes uforholdsmæssigt hårdt af klimaændringerne, især i de mindst udviklede lande og landdistrikter; understreger, at denne uforholdsmæssige indvirkning udgør en særlig trussel mod deres livsgrundlag, sundhed og sikkerhed, herunder øget fødevare- og vandusikkerhed, øget eksponering for kønsbaseret vold i forbindelse med klimarelateret fordrivelse og migration samt større økonomisk ustabilitet som følge af afhængigheden af klimafølsomme sektorer; understreger, at fire ud af fem personer, der er fordrevet på grund af klimakrisen, er kvinder og piger https://www.un.org/en/climatechange/science/climate-issues/women#:~:text=When%20extreme%20weather%20disasters%20strike%2C%20women%20and,of%20climate%20change%20are%20women%20and%20girls.; opfordrer til, at klimahandlingsplaner omfatter støtte til kvinder og til kvinders deltagelse i beslutningstagningen på klimaområdet på alle niveauer; opfordrer til at styrke sundhedssystemerne for at håndtere klimarelaterede sygdomme, der rammer kvinder, og fremme undervisning i tilpasning til klimaændringer; ser frem til den nye kønshandlingsplan inden for rammerne af UNFCCC; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gå i spidsen for vedtagelsen af en ny ambitiøs og effektiv kønshandlingsplan på COP30;

37.beklager, at kvinder stadig har begrænsede seksuelle og reproduktive rettigheder på globalt plan, og understreger, at det er vigtigt at fjerne hindringerne for kvinders mulighed for at træffe beslutninger om prævention, adgang til sundhedsydelser og seksuelt samtykke, og anerkender, at samfundsøkonomiske faktorer, uddannelse og det geografiske aspekt væsentligt påvirker kvinders mulighed for at udøve disse rettigheder; minder om EU's tilsagn om at fremme, beskytte og opfylde den enkeltes ret til at have fuld kontrol over og til frit og ansvarligt at kunne bestemme i spørgsmål vedrørende sin seksualitet og sine seksuelle og reproduktive rettigheder uden at blive udsat for diskrimination, tvang og vold; påpeger, at delmålene under verdensmål 5 ikke vil blive opfyldt, hvis der ikke sikres universel adgang til seksuel og reproduktiv sundhed og reproduktive rettigheder i EU og på verdensplan, og opfordrer EU til at prioritere dette spørgsmål i sin politik og finansiering og nedfælde retten til lovlig og sikker abort i EU's charter om grundlæggende rettigheder; gentager, at alle kvinder skal have adgang til seksuelle og reproduktive sundhedsydelser, herunder familieplanlægning, oplysning og uddannelse, og opfordrer til, at reproduktiv sundhed skal indarbejdes i nationale strategier og programmer; opfordrer til øgede investeringer på disse områder for at sikre adgang til omfattende ydelser uden forskelsbehandling;

38.opfordrer til fortsat finansiering af programmer med fokus på at fremme kvinders rettigheder, indflydelse og status og autonomi og bekæmpe alle former for kønsbaseret vold; opfordrer Kommissionen til at sikre, at 85 % af alle kommende eksterne aktioner integrerer kønsaspektet som et væsentligt mål eller et hovedmål, og at 20 % af den officielle udviklingsbistand til hvert land tildeles programmer, som har ligestilling mellem kønnene som et af deres hovedmål; opfordrer desuden Kommissionen til at sikre systematisk gennemførelse af grundige kønsanalyser, indsamling af kønsopdelte data, kønsbudgettering og kønsspecifikke konsekvensanalyser;

39.beklager, at bistanden fra donorer under OECD's Komité for Udviklingsbistand til ligestilling mellem kønnene for første gang faldt i 2022 efter et årti med vækst https://www.oecd.org/en/publications/development-finance-for-gender-equality-2024_e340afbf-en.html.; bemærker, at kun 4 % af den allokerbare officielle udviklingsbistand havde ligestilling mellem kønnene som det primære mål https://www.oecd.org/en/publications/development-finance-for-gender-equality-2024_e340afbf-en.html.; understreger, at det er nødvendigt at mobilisere nye ressourcer for at sikre nye fremskridt på ligestillingsområdet; beklager, at kun 3,8 % af alle kønsorienterede/målrettede foranstaltninger siden lanceringen af kønshandlingsplan III har haft ligestilling mellem kønnene som et hovedmål, og at det er under det mål på 5 %, der er fastsat i NDICI-forordningen Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/947 af 9. juni 2021 om oprettelse af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde – et globalt Europa, og om ændring og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 466/2014/EU og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1601 og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 480/2009 (EUT L 209 af 14.6.2021, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2021/947/oj).: opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til i væsentlig grad at øge antallet af EU-foranstaltninger, der har fremme af ligestilling mellem kønnene som hovedmål; opfordrer EU til at øge sin finansiering af multilaterale fonde til ligestilling mellem kønnene såsom UN Women og til seksuel og reproduktiv sundhed såsom FN's Befolkningsfond samt Den Globale Fond til Bekæmpelse af Aids, Tuberkulose og Malaria;

40.minder om, at kvinder generelt udfører størstedelen af det ulønnede huslige arbejde og omsorgsarbejde, hvilket pålægger lavindkomsthusholdninger en uforholdsmæssigt stor byrde og dermed bidrager til fattigdom, ulighed og usikre levevilkår og begrænser kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet; opfordrer til større fremme af enhver kvindes ret til at skabe balance mellem sit arbejdsliv og privatliv på grundlag af et fælles ansvar og arbejdsvilkår, der gør det lettere at forene privatliv, familieliv og arbejdsliv; opfordrer til en intensiveret indsats for at udligne de kønsbestemte løn- og pensionsforskelle, bl.a. i plejesektoren, og for at tackle den horisontale og vertikale arbejdsmarkedssegregation; opfordrer endvidere til at gøre en indsats for at sikre kvinders fulde, lige og meningsfulde deltagelse og lederskab i beslutningstagende roller og muligheder i den offentlige og den private sektor, herunder inden for alle aspekter af fred og sikkerhed; opfordrer til yderligere fremme af kvinders deltagelse i naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik;

41.anerkender den tvingende nødvendighed af at reagere på de negative tendenser, der hæmmer fremskridtet inden for ligestilling mellem kønnene i EU, herunder kønsbaseret vold, og på den stadig mere udbredte sexistiske politiske diskurs; bifalder i den forbindelse Kommissionens køreplan for kvinders rettigheder, som kan tjene som kompas for EU's kommende indsats på området, både i og uden for Unionen, og bidrage til udformningen af den nye strategi for ligestilling mellem kønnene fra 2026; understreger, at denne køreplan bør fremme gennemførelsen af lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige foranstaltninger med henblik på større fremskridt og ansvarlighed, når det gælder verdensmål 5, og opfordrer til øget inddragelse af medlemsstaterne; opfordrer indtrængende til en samlet tilgang til seksuelle og reproduktive tjenester, intersektionel forskelsbehandling og beskyttelse af sårbare kvinder;

42.beklager de stadig flere uberettigede angreb på civilsamfundsorganisationer, navnlig kvinderettighedsorganisationer, både i EU og på verdensplan; understreger behovet for at oprette en beskyttelsesmekanisme for menneskerettighedsforkæmpere i EU med særlig vægt på forkæmpere for menneskerettigheder for kvinder, LGBTIQ+-personer og SRSR; opfordrer til en fuldstændig gennemførelse af ligestillingspolitikkerne (kønshandlingsplanen og strategien for ligestilling mellem kønnene), herunder deres SRSR-aspekter, og insisterer på, at denne gennemførelse støttes med tilstrækkelige midler, herunder til kvinderettigheds- og SRSR-organisationer, og oplysninger om familieplanlægning, økonomisk overkommelig prævention, gratis, sikker og lovlig abort samt sundhedspleje for mødre; understreger, at kvinderettighedsorganisationer fortsat systematisk er underfinansierede og modtager mindre end 1 % af den globale officielle udviklingsbistand;

43.anerkender, at trods fremskridt går 122 millioner piger på verdensplan ikke i skole https://www.unwomen.org/en/news-stories/press-release/2025/03/fast-facts-30-years-of-uneven-progress-for-adolescent-girls.; understreger, at lige adgang til uddannelse er afgørende for bæredygtig udvikling, fattigdomsreduktion og økonomisk velstand, da det giver kvinder og piger mulighed for at deltage fuldt ud i samfundet; opfordrer til integration af kønsorienterede strategier i uddannelsespolitikkerne for at tackle disse uligheder; opfordrer medlemsstaterne til at sikre undervisning på primær- og sekundærtrinnet med fokus på at bekæmpe kønsbaseret vold og kønsstereotyper; understreger, at investering i pigers uddannelse giver store afkast for de kommende generationer, hvilket direkte bidrager til gennemførelsen af deres grundlæggende rettigheder og beskytter dem mod alle former for vold og også bidrager til bedre velfærd for hele samfund;

44.anerkender kvinders og pigers uforholdsmæssigt store sårbarhed i konflikter og humanitære kriser, herunder den øgede risiko for at blive udsat for seksuel og kønsbaseret vold, fordrivelse og afbrydelse af væsentlige tjenester; anfører på ny, at kvinder og piger spiller en afgørende rolle i fredsskabelse, konfliktløsning og genopbygning efter konflikter, og understreger deres vigtige deltagelse i fredsforhandlinger og beslutningsprocesser, sådan som det fremgår af dagsordenen for kvinder, fred og sikkerhed;

45.opfordrer til stærkere politikker og foranstaltninger for at fremme adgangen til jord, kredit, iværksætteri og uddannelse samt beskæftigelse og sundhed, navnlig for kvinder og piger i en sårbar situation, kvinder med handicap, gravide kvinder og kvinder i landdistrikter;

46.noterer sig de indhøstede erfaringer, der er nævnt i den fælles rapport fra 2024 med titlen "Are we getting there? A synthesis of the UN system evaluations of SDG 5", herunder vigtigheden af en effektiv inddragelse af mænd og drenge i programmer og initiativer om spørgsmål, der instruerer dem i og hjælper dem med at opnå de adfærdsændringer, der er nødvendige, hvis målene skal opfyldes, og en mere vedvarende og omfattende prioritering af målene i humanitære sammenhænge;

47.beklager tilbagegangen inden for LGBTIQ+-rettigheder og den transfobi, der truer ligestillingen mellem kønnene; fordømmer den omstændighed, at tre anti-LGBTIQ+-organisationer mellem 2021 og 2022 indberettede en indkomst på 1 mia. USD, mens 8 000 globale LGBTIQ+-støttemodtagere tilsammen modtog 905 mio. USD ODI policy brief, "Where next for feminist foreign policy on funding feminist movements?", https://media.odi.org/documents/ODI-ET-FundingMovements-PB-EN-May24-Final.pdf.; advarer om, at der er en bekymrende stigning i antikønsfinansiering, der har til formål at modvirke de progressive resultater med hensyn til kvinders rettigheder og LGBTIQ+-rettigheder, der er opnået i de seneste årtier;

48.opfordrer EU til at forbyde konverteringscentre i medlemsstaterne og gøre alt, hvad der er muligt, for at forhindre denne praksis overalt;

49.er foruroliget over, at opfyldelsen af delmålene under verdensmål 8 er hårdest ramt af stilstand eller endog tilbageskridt sammenlignet med resten af de verdensmål, der er genstand for den grundige gennemgang i Politisk Forum på Højt Niveau 2025;

50.udtrykker bekymring over de begrænsninger, der er sket gennem det seneste årti i arbejdstagernes rettigheder, foreningsfriheden og retten til at føre kollektive forhandlinger og fremhæver de negative konsekvenser heraf på social retfærdighed og bestræbelserne på at fremme produktiv beskæftigelse og anstændigt arbejde for alle; beklager, at en femtedel af verdens befolkning bor i lande med en høj grad af ulighed https://www.worldbank.org/en/publication/poverty-prosperity-and-planet.; bekræfter nødvendigheden af at styrke de sociale foranstaltninger for at tackle uligheder i overensstemmelse med princippet om, at ingen må lades i stikken, idet der tages højde for de sociale konsekvenser af inflationen, det stadig større budgetpres, de geopolitiske spændinger og de risici, som klimaændringer ekstreme vejrforhold udgør for arbejdstagernes sundhed og sikkerhed; understreger vigtigheden af en retfærdig omstilling i forbindelse med dekarboniseringen af økonomien, så det sikres, at omstillingen er så retfærdig og inklusiv som mulig for alle involverede;

51.opfordrer til mere slagkraftige politikker og modige tiltag til fremme af inklusiv og bæredygtig økonomisk udvikling; opfordrer indtrængende EU og dets globale partnere til at gøre brug af redskaber, som f.eks. Global Gateway, med henblik på at udnytte flere finansieringskilder, herunder den private sektors investeringer, sørge for, at sociale og miljømæssige standarder overholdes, fremme skabelsen af anstændige job, der vil mindske indkomstuligheden og sikre, at ingen bliver ladt i stikken; anerkender den rolle, som privat finansiering spiller med hensyn til at bygge bro over finansieringskløften for at opfylde verdensmålene; fremhæver dog behovet for offentlige investeringer i kritiske tjenester såsom sundhedspleje, uddannelse og social beskyttelse;

52.understreger nødvendigheden af at tackle territoriale og boligrelaterede uligheder ved at støtte adgangen til økonomisk overkommelige, passende og energieffektive boliger, navnlig i ugunstigt stillede byområder og landdistrikter; opfordrer til øgede investeringer i integreret samfundsudvikling, social infrastruktur og basale tjenester for at fremme social samhørighed og økonomisk inklusion; opfordrer til, at de lokale og regionale myndigheder støttes, når de gennemfører bæredygtige, inklusive og modstandsdygtige udviklingsstrategier, der forbinder klima, sundhed, boliger, mobilitet og social inklusion;

53.udtrykker bekymring over, at den økonomiske vækst i mange udviklingslande fortsat er langsommelig og ujævn og ofte hæmmes af strukturelle svagheder, økonomisk ulighed, politisk ustabilitet, udefrakommende chok og de stadig større konsekvenser af klimaændringerne; understreger, at lokale initiativer rettet mod særlige samfundsbehov spiller en afgørende rolle i at fremme retfærdig økonomisk vækst; understreger, at regionalt samarbejde om økonomiske korridorer styrker handel, investeringer, bæredygtig industrialisering og økonomisk diversificering;

54.anbefaler øgede offentlige og private investeringer i forskning, bæredygtig forretningspraksis, den grønne og den digitale omstilling, kvalitetsuddannelse og udvikling af færdigheder, herunder omskoling og opkvalificering, og tilpasning heraf til arbejdsmarkedets behov og støtte til små og mellemstore virksomheder og nystartede virksomheder for at støtte adgangen til finansiering og fremme investeringer og innovation; gentager behovet for et særligt fokus på fremme af kvinders økonomiske indflydelse og sikring af lige adgang til forretningsmuligheder; opfordrer til inklusive politikker for personer med handicap på arbejdspladsen;

55.gentager vigtigheden af politikker, der støtter unges beskæftigelse, uddannelse og erhvervsuddannelse; understreger betydningen af den voksende unge befolkning i det globale syd for den bæredygtige udvikling; insisterer på, hvor vigtigt det er at skabe stærkere forbindelser mellem uddannelse, udvikling af færdigheder og beskæftigelse for at sikre mulighed for adgang til anstændige job på et arbejdsmarked i hastig forandring;

56.understreger, at initiativer med sigte på at stimulere økonomisk vækst bør gå hånd i hånd med social retfærdighed, ligestilling mellem kønnene, arbejdstagerrettigheder og miljøbeskyttelse; opfordrer EU til at engagere sig konstruktivt i og arbejde hen imod vedtagelsen af FN-traktaten om erhvervslivet og menneskerettigheder;

57.beklager, at over halvdelen af den globale arbejdsstyrke er i uformel beskæftigelse https://www.oecd.org/content/dam/oecd/en/publications/reports/2023/04/informality-and-globalisation_d7548f2e/c945c24f-en.pdf, https://unstats.un.org/sdgs/report/2024/The-Sustainable-Development-Goals-Report-2024.pdf. og dermed udgør en væsentlig hindring for social retfærdighed og inklusiv vækst; udtrykker dyb bekymring over, at næsten ni ud af ti arbejdstagere i de mindst udviklede lande, i Afrika syd for Sahara og i Central- og Sydasien stadig er uformelt beskæftiget https://unstats.un.org/sdgs/report/2024/The-Sustainable-Development-Goals-Report-2024.pdf.;

58.bemærker, at selv om bruttonationalproduktet fortsat er en vigtig indikator for økonomiske resultater, bør der tages højde for yderligere parametre, der afspejler sociale og miljømæssige dimensioner, for at opnå en mere afbalanceret og velunderbygget tilgang til politikudformning;

59.opfordrer til yderligere foranstaltninger til at udrydde tvangsarbejde og menneskehandel og til at bringe enhver form for børnearbejde til ophør, herunder rekruttering og brug af børnesoldater;

60.fremhæver de urovækkende tendenser inden for havforurening, overgødskning i kystområder, forsuring af havene, temperaturstigninger, overfiskeri, faldende biodiversitet i havet, ødelæggelse af dyrs levesteder, ikkebæredygtig industriel praksis, undervandsstøj og forurening af indre vandområder, som både hver for sig eller samlet set truer marine økosystemer og kystsamfund og hindrer opfyldelsen af delmålene under verdensmål 14;

61.beklager manglen på reelle fremskridt med hensyn til at opfylde delmålene under verdensmål 14 og i nogle tilfælde de forværrede udsigter, navnlig på grund af manglen på effektive foranstaltninger og et stigende økonomisk pres; er foruroliget over, at ingen af delmålene under verdensmål 14 for 2020 er opfyldt; mener, at de beskedne eller moderate fremskridt og den udbredte grad af stilstand og tilbageskridt med hensyn til at opfylde delmålene bevirker, at den samlede indsats på verdensplan befinder sig langt fra det tempo og det omfang, der kræves for at opfylde delmålene under verdensmål 14 inden den fastsatte frist; minder om, at lighed i forbindelse med både fordele og omkostningsdeling er afgørende for gennemførelsen af verdensmål 14;

62.bemærker, at verdensmål 14 stadig er et af de mindst finansierede verdensmål, og at den aktuelle finansieringskløft anslås at ligge på ca. 150 mia. USD om året; understreger, at FN's havkonference 2025 bør sætte nyt skub i fjernelsen af den eksisterende finansieringskløft og skabe et stabilt og gunstigt miljø for mobiliseringen af øget finansiering til opfyldelsen af delmålene under verdensmål 14; opfordrer EU og dets medlemsstater til at øge deres finansielle bidrag til at beskytte og genoprette marine økosystemer; opfordrer Kommissionen til at tildele øremærkede midler til den europæiske havpagt for at beskytte havet og opnå en retfærdig omstilling til en bæredygtig blå økonomi til gavn for kystsamfundene, økonomisk vækst og samfundet som helhed;

63.understreger nødvendigheden af at beskytte havet som en samlet enhed; opfordrer til en holistisk tilgang, der integrerer miljøbeskyttelse og -genopretning, velstand, social lighed, bæredygtighed og konkurrenceevne, og til en omfattende ramme, der tjener som et fælles referencepunkt for alle havrelaterede politikker; forventer, at den kommende europæiske havpagt kan tjene som et internationalt eksempel ved at sikre en sådan holistisk tilgang til alle havrelaterede politikker og sammenhæng på tværs af alle politikområder, der er knyttet til havet;

64.mener, at der er akut behov for bindende globale foranstaltninger for at afhjælpe mangler, intensivere indsatsen og sikre havenes sundhed på længere sigt, også og ikke mindst under de ændrede klimaforhold; understreger, at sådanne foranstaltninger bør sikre beskyttelsen af menneskerettighederne og vores marine økosystemer; mener, at det navnlig er nødvendigt at støtte en retfærdig omstilling til bæredygtigt fiskeri, bekæmpe ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri, tackle stigningen i forekomsten af invasive ikkehjemmehørende arter, styrke gennemsigtigheden i sektoren for fisk og skaldyr, beskytte småfiskeres rettigheder, skærpe indsatsen for havmiljøbeskyttelse og -genopretning og vedtage en bindende verdensomfattende traktat om plastforurening; minder om, at EU's forordning om naturgenopretning er et af de redskaber, som EU har til rådighed til at opfylde sine internationale forpligtelser inden for genopretning af hav- og kystøkosystemer;

65.opfordrer til en styrket global indsats for at tackle forsuringen af havet og havets varmeniveauer med henblik på at beskytte havets rolle som verdens største kulstofdræn og beskytte havets liv og fødenet;

66.glæder sig over vedtagelsen af FN-traktaten om det åbne hav (aftalen om havets biologiske mangfoldighed i områder uden for national jurisdiktion eller BBNJ); beklager imidlertid, at kun én af de 27 EU-medlemsstater indtil videre har ratificeret denne traktat; opfordrer indtrængende alle medlemsstater til hurtigt at afslutte deres individuelle ratificeringsprocesser; opfordrer parterne til at fortsætte arbejdet med dialogen i FN-regi om havene og klimaændringer og til at sikre en hurtig gennemførelse af aftalen, herunder ved at mobilisere midler fra EU's globale havprogram; glæder sig over Kommissionens forslag om at integrere FN-traktaten om det åbne hav i EU-retten;

67.minder om forpligtelsen under mål 3 i den globale Kunming-Montreal-ramme for biodiversitet til effektiv bevarelse af mindst 30 % af områderne med landområder og indre vandveje samt hav- og kystområder senest i 2030 gennem etablering af beskyttede områder og andre effektive områdebaserede bevaringsforanstaltninger; mener, at der er behov for en større indsats i forbindelse med den yderligere udvidelse af de beskyttede hav- og kystområder for at opfylde målet om 30 % og lette bevarelsen og den bæredygtige forvaltning af marine arter, levesteder, økosystemer og ressourcer; beklager, at EU er ude af kurs med hensyn til at opfylde sine mål om at beskytte 30 % af sine havområder senest i 2030;

68.er foruroliget over de stigende havforureningsniveauer, der forventes at blive to eller tre gange større inden 2040; fremhæver, at en stor del af det forureningspres, der er på havet, stammer fra landbaserede aktiviteter; opfordrer på grund af den hastende karakter til stærkere foranstaltninger og en fremskyndet gennemførelse for at bringe havforureningen til ophør både på EU-plan og på internationalt plan; understreger, at plast er udgør den største, mest skadelige og mest persistente andel af havaffaldet; beklager den manglende indgåelse af det første juridisk bindende globale instrument om plastforurening nogensinde; opfordrer indtrængende til vedtagelsen af en ambitiøs, bindende global aftale om plastforurening ved genoptagelsen af de mellemstatslige forhandlinger i 2025; støtter EU's holdning om, at den endelige aftale bør omfatte et mål om at reducere produktionen af primære plastpolymerer;

69.understreger vigtigheden af at fremme EU's handlingsplan for nulforurening, som omfatter vigtige mål til forbedring af vandkvaliteten, reduktion af affaldsproduktionen og dermed en reduktion af tabet af næringsstoffer; bemærker, at kun 37 % af Europas overfladevand er i en sund økologisk tilstand, og at forurening med næringsstoffer koster over 75 mia. EUR om året https://environment.ec.europa.eu/topics/water/water-wise-eu/polluted-water_en.; bemærker endvidere, at kun to af nulforureningsmålene ifølge overvågnings- og prognoserapporten fra 2025 er på rette spor; understreger, at gennemførelsen og håndhævelsen af miljølovgivningen er afgørende for at opfylde 2030-målene om nulforurening, og at det er nødvendigt med en yderligere indsats; gentager sin opfordring til Kommissionen om at foreslå ambitiøse EU-mål for 2030 for i væsentlig grad at reducere EU's materiale- og forbrugsfodaftryk og bringe dem inden for planetens grænser senest i 2050 i overensstemmelse med det 8. miljøhandlingsprogram; understreger endvidere nødvendigheden af at gøre brug af moderne teknologier, herunder kunstig intelligens, til at overvåge forureningen;

70.understreger betydningen af at anvende forsigtighedsprincippet i forbindelse med dybhavsminedrift; gentager i denne forbindelse Europa-Parlamentets støtte til et internationalt moratorium for kommerciel dybhavsminedrift, indtil dens virkninger på havmiljøet, biodiversiteten og menneskelige aktiviteter på havet er blevet tilstrækkeligt undersøgt og analyseret Europa-Parlamentets beslutning af 7. februar 2024 om Norges nylige afgørelse om at gå videre med dybhavsminedrift i Arktis (EUT C, C/2024/6333, 7.11.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/6333/oj).;

71.understreger, at den fortsatte nedgang i bæredygtige fiskebestande fremhæver nødvendigheden af en styrket lovgivningsramme efter en økosystembaseret tilgang samt effektive og gennemsigtige overvågningssystemer for at fremme bæredygtige fangstmetoder og bekæmpe ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri; bifalder WTO-aftalen om fiskerisubsidier, da den er et stort fremskridt i retning af at bringe skadelige subsidier, som bidrager til overfiskeri, til ophør; opfordrer de WTO-medlemmer, der endnu ikke har gjort det, til at deponere deres acceptinstrumenter, så aftalen kan blive operationel; opfordrer endvidere indtrængende WTO-medlemmer til at udfase miljøskadelige subsidier til maritime økonomiske aktiviteter, herunder skadelige fiskerisubsidier;

72.anerkender, at bæredygtige fangstmetoder, der involverer fællesskabsdeltagelse, er af afgørende betydning for at mindske overfiskeri og sikre de marine ressourcers levedygtighed på lang sigt; minder om, at mange småfiskerisamfund stadig over for marginalisering og illoyal konkurrence; bemærker, at det er afgørende at fremme modstandsdygtigheden i kyst- og øsamfund og den blå økonomis potentiale i overensstemmelse med EU's miljølovgivning og målsætninger for at og sikre adgang til drikkevand, bæredygtig transport, regelbaseret fiskeri, bæredygtig turisme, iværksætteri og fair adgang til tjenesteydelser; opfordrer Kommissionen til at fremme internationale standarder for bæredygtigt fiskeri for bl.a. at sikre lige konkurrencevilkår på verdensplan;

73.opfordrer EU til at bekræfte og intensivere sin støtte til havvidenskab; opfordrer til fremme af videnskabelig forskning og formidling af nøjagtige data sideløbende med udvikling og deling af bedste praksis; understreger nødvendigheden af at integrere havforvaltningspolitikken med traditionel viden, videnskab og samfundsinddragelse; opfordrer til udvikling og gennemførelse af områdebaserede forvaltningsforanstaltninger kombineret med andre passende bevarelsesforanstaltninger;

74.opfordrer EU til fortsat at slå til lyd for og arbejde henimod multilateralisme samt udvise globalt lederskab med hensyn til at fremme gennemførelsen af verdensmålene og 2030-dagsordenen og styrke internationale traktater og aftaler, som f.eks. Parisaftalen, konventionen om den biologiske mangfoldighed og regionale bevarelsesinitiativer;

75.understreger, at et markant fornyet engagement i verdensmålene i det nuværende vanskelige og usikre geopolitiske landskab vil sende et tydeligt signal til vores partnere verden over og vil hjælpe EU's indsats på verdensplan; er bekymret over underskuddet på 4 billioner USD i de investeringer, der er nødvendige for at opfylde verdensmålene https://unstats.un.org/sdgs/report/2024/The-Sustainable-Development-Goals-Report-2024.pdf.; understreger, at EU's engagement i verdensmålene bør støttes med ambitiøse finansielle forpligtelser i den næste flerårige finansielle ramme 2028-2034; opfordrer EU til at forfølge en styrket tilgang til udviklingssamarbejdet og til at mobilisere og fortsætte sit konstruktive samarbejde med andre internationale aktører for at intensivere deres indsats for bæredygtig udvikling og til støtte for fred, ligestilling mellem kønnene og menneskelig udvikling;

76.anfører på ny, at officiel udviklingsbistand fortsat udgør en yderst vigtig kilde til offentlig finansiering og fortsat er et centralt værktøj til at nedbringe fattigdommen, tackle uligheder og støtte de mest sårbare samfund, navnlig i skrøbelige og konfliktramte lande og de mindst udviklede lande (LDC-landene);

77.beklager, at flere EU-medlemsstater har nedsat deres officielle udviklingsbistand; opfordrer samtlige medlemsstater og partnere verden over til at fastholde deres tilsagn om officiel udviklingsbistand som en central søjle i deres udviklingspolitik og sikre, at der bliver afsat tilstrækkelige midler til at opfylde forpligtelsen til at bruge 0,7 % af deres bruttonationalindkomst til officiel udviklingsbistand og 0,2 % til officiel udviklingsbistand til de mindst udviklede lande; understreger endvidere, at kun 12 % af den officielle udviklingsbistand i øjeblikket er rettet mod børn på trods af deres betydelige repræsentation i befolkningen i lande, der modtager officiel udviklingsbistand; opfordrer til fjernelse af hindringer, herunder administrative byrder, for at gøre det muligt at nå ud til de mest sårbare samfund;

78.opfordrer EU til at styrke sin rolle med hensyn til at tilskynde til stærkere finansielle forpligtelser i forbindelse med udvikling og humanitær bistand på internationalt plan, herunder verdensmålene og Parisaftalen, og navnlig med hensyn til at støtte klimatilpasning og modstandsdygtighed i de mest sårbare regioner, herunder små udviklingsøstater (SIDS-lande) og de mindst udviklede lande; opfordrer endvidere EU til at sikre, at klimafinansieringsmålene opfyldes og prioriteres i multilaterale forhandlinger og globale partnerskaber; understreger, at fremme af EU's økonomiske interesser også bør omfatte oprettelsen af stabile partnerskaber styret af gensidige interesser, og at alle EU's eksterne politikker bør indgå i 2030-dagsordenens bredere rammer, mens EU's udviklingspolitik og anvendelsen af EU's officielle udviklingsbistand fortsat bør have fokus på at afhjælpe fattigdom sådan som det er defineret af OECD's Komité for Udviklingsbistand;

79.understreger den tvingende nødvendighed af at tackle underrepræsentationen af lande fra det globale syd i den globale styring og fremme en mere inklusiv international finansiel arkitektur; mener, at Syd-Syd-samarbejdet og trekantssamarbejdet er afgørende for 2030-dagsordenens gennemførelse;

80.insisterer på, at det har afgørende betydning, at FN har en central plads i det multilaterale system, når det gælder om at skabe et fredeligt, retfærdigt, lige, inklusivt og regelbaseret globalt system, der fungerer for alle og ikke lader nogen i stikken; giver udtryk for sin støtte til hurtige og effektive reformer af FN's Sikkerhedsråd; understreger det presserende behov for at gennemgå og reformere den globale styring af det internationale udviklingssamarbejde, navnlig efter de nedskæringer, som flere lande har foretaget i den globale bistand; understreger, at reformer af det internationale finansielle system bør være drevet af et fornyet engagement i multilateralisme;

81.fremhæver den afgørende betydning af partnerskaber bestående af flere interessenter og af en meningsfuld inddragelse af lokale myndigheder, civilsamfundet og repræsentanter for unge og kvinder for at opfylde verdensmålene samt af en fuld og effektiv deltagelse af oprindelige folk og lokale samfund i globale partnerskaber i overensstemmelse med FN's erklæring om oprindelige folks rettigheder; understreger behovet for ungdomsledede initiativer, navnlig i det globale syd og i klimaberørte regioner;

82.anerkender de afgørende og mangesidede roller, som civilsamfundsorganisationer spiller med hensyn til at fremme verdensmålene, gennem lokalt styrede kontekstspecifikke strategier, der giver lokale aktører indflydelse og sikrer en bredt baseret og inklusiv deltagelse på alle samfundsniveauer; opfordrer i denne forbindelse til en større inddragelse af sårbare samfund i udformningen og overvågningen af politikker, som vedrører verdensmålene, og til et styrket samarbejde, mobilisering af midler og deltagelse af flere interessenter for at gøre fremskridt med verdensmålene; opfordrer til inddragelse af civilsamfundet og et civilsamfundsmæssigt råderum for at sikre, at offentlige midler ikke finansierer undertrykkende regimer; understreger, at adgang til strukturelle midler er en nødvendighed for civilsamfundets demokratiske effektive deltagelse i politikudformningen;

83.opfordrer til en bedre overvågning af verdensmålenes gennemførelse på regionalt og lokalt plan, herunder gennem støtte til frivillig lokal revision; understreger betydningen af at forbedre tilgængeligheden af pålidelige data og af at indsamle og anvende data opdelt efter indkomst, alder, køn, handicap og geografi; understreger nødvendigheden af at modernisere statistikkerne og styrke datakapacitetsopbygningen i landene i det globale syd;

84.opfordrer EU og dets medlemsstater til at støtte global eftergivelse eller omlægning af udviklingslandenes gæld, navnlig landene i det globale syd, under hensyntagen til principperne om fremme af ansvarlig långivning og lånoptagelse fra FN's Konference for Handel og Udvikling; opfordrer endvidere til omfattende reformer af de globale finansielle institutioner, deriblandt multilaterale udviklingsbanker, for derigennem at styrke deres effektivitet, retfærdighed og ansvarlighed med hensyn til støtten til at opfylde verdensmålene; understreger, at der bør fokuseres mere på eksisterende instrumenter og udviklingsbanker såsom Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling;

85.betoner behovet for at tilpasse instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde – et globalt Europa, herunder Global Gateway-programmerne, til verdensmålene, Parisaftalen og indikatorerne for menneskelig udvikling; opfordrer til større inddragelse af Parlamentet og til en mere aktiv rolle for Parlamentet i tilsynet med Global Gateway-programmerne for at sikre, at de er effektive og gennemføres korrekt;

86.insisterer på, at Global Gateway-initiativet kræver en mere strategisk og koordineret tilgang, der omfatter strenge kriterier med fokus på verdensmålene og Parisaftalens mål og EU's grundlæggende værdier, herunder menneskerettigheder, god forvaltningspraksis, demokrati, gennemsigtighed og miljømæssig bæredygtighed; anerkender Global Gateway-initiativets potentiale til at kunne bidrage til bæredygtig udvikling; understreger, at det skal være gennemsigtigt i sin planlægningsproces og have klare mekanismer til overvågning og evaluering af dets virkning;

87.understreger behovet for klarere kommunikation, koordination og tilpasning til EU's eksisterende udviklingspolitikker; understreger i denne forbindelse, at EIB bør intensivere sit samarbejde med andre internationale finansielle institutioner og nationale udviklingsbanker for at maksimere virkningen af sine interventioner, samtidig med at det sikres, at dens aktiviteter er i fuld overensstemmelse med målene i Parisaftalen og verdensmålene;

88.gentager sin kraftige opfordring til Kommissionen og medlemsstaterne om at styrke samarbejdet med deres partnere om bekæmpelse af organiseret kriminalitet, korruption, ulovlige pengestrømme, skadelig skattekonkurrence, skatteundgåelse og skatteunddragelse; opfordrer til en intensivering af samarbejdet med udviklingslandene om skattespørgsmål, herunder med hensyn til kapacitet, digitalisering og styrkelse af deres skattesystemer; glæder sig over etableringen af en mellemstatslig proces til vedtagelse af en FN-konvention om beskatning som en ny global ramme for internationalt skattesamarbejde; fremhæver den afgørende rolle, som progressiv beskatning spiller med hensyn til at sikre indtægter til finansiering af bæredygtig udvikling; støtter G20-finansministrenes beslutning om at sikre, at personer med en meget stor nettoformue beskattes effektivt;

89.gentager, at verdensmålene er den eneste globalt vedtagne og brede ramme med målsætninger vedrørende de alvorlige udfordringer, som såvel udviklede lande som udviklingslande står over for, og udgør det bedste redskab til at tackle deres grundlæggende årsager; understreger, at opnåelsen af 2030-dagsordenen afhænger af det globale samarbejde og en styrket og intensiveret indsats fra alle aktørers side; opfordrer EU til at øge indsatsen og gå forrest med at gøre fremskridt i de fem år, der går forud for fristen i 2030, for at fremskynde indsatsen for at vende de negative tendenser og fremme en mere retfærdig, fredelig og bæredygtig fremtid for alle;

90.understreger, at udviklingsvenlig politikkohærens, der er en bindende forpligtelse i henhold til artikel 208, tager sigte på at integrere de økonomiske, sociale og miljømæssige dimensioner af bæredygtig udvikling i alle faser af den politiske beslutningsproces med henblik på at fremme synergier på tværs af politikområder, udpege og forene potentielle afvejninger samt håndtere de internationale afsmittende virkninger af EU's politikker;

91.fremhæver den mulighed, som verdensmålene giver i forbindelse med at fremme en bæredygtig økonomi, der er centreret om velfærd og mennesker; understreger nødvendigheden af en bred tilgang, der sikrer langsigtet bæredygtighed og velstand efter 2030 i overensstemmelse med de forskellige landes forskellige behov og omstændigheder;

92.bifalder pagten for fremtiden, som indeholder tilsagn om 56 tiltag til at fremskynde og finansiere bæredygtig udvikling, sikre, at teknologi er til gavn for mennesker og kloden, investere i de unge, støtte menneskerettigheder og ligestilling mellem kønnene og ændre den globale styring; opfordrer til, at de tilsagn, der blev afgivet på topmødet om fremtiden, og som kommer til udtryk i pagten for fremtiden, bliver omsat til konkrete tiltag og målbare mål; opfordrer indtrængende FN til at begynde at udarbejde en omfattende strategi for perioden efter 2030-dagsordenen baseret på et fortsat globalt engagement i bæredygtig udvikling;

93.glæder sig over resultatet af den fjerde internationale konference om udviklingsfinansiering i Sevilla som en betydelig indsats for at reformere den internationale finansielle arkitektur, tackle låneomkostningerne og øge investeringerne for at lukke finansieringsgabet for bæredygtig udvikling;

94.opfordrer til gennemførelsesplaner med konkrete tidsfrister for opfyldelsen af verdensmålene senest i 2030 og fastsættelsen af ambitiøse mål herefter; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at gå foran med et godt eksempel og udarbejde en omfattende strategi ledsaget af en struktureret gennemførelsesplan for verdensmålene med klare, konkrete og bindende mål; opfordrer endvidere til, at EU's næste flerårige finansielle ramme er i fuld overensstemmelse med verdensmålene;

95.glæder sig over EU's første frivillige revision af gennemførelsen af verdensmålene i 2023; mener, at dens konklusioner kan udgøre et solidt grundlag for en omfattende EU-strategi for verdensmålene, som bør omfatte et ajourført overvågningssystem, der tager hensyn til EU's interne og eksterne indvirkning på processen for verdensmålene; insisterer på, at sådanne revisioner bliver regelmæssige øvelser, og at der tages hensyn til deres konklusioner i nye forslag fra Kommissionen;

96.mener, at de fremskridt, der gøres med hensyn til verdensmålene, bør gøres synlige og danne grundlag for at formulere bedste praksis for opfyldelsen af verdensmålene; understreger i denne forbindelse betydningen af inklusiv digitalisering, herunder med hensyn til AI, med udgangspunkt i den globale digitale aftale; ser med tilfredshed på den kommende rapport om menneskelig udvikling for 2025, som har fokus på dette spørgsmål;

97.pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen og til De Forenede Nationers generalsekretær og formanden for De Forenede Nationers Generalforsamling.