1.opfordrer til en generel mobilisering af alle retlige, administrative og finansielle ressourcer og tilgængelige instrumenter for at styrke EU's sikkerhed og industrielle og teknologiske suverænitet, herunder styrkelse af modstandsdygtigheden og beskyttelsen af kritisk infrastruktur – såsom elektricitets-, vand- og kommunikationssystemer – for at beskytte EU's borgere og virksomheder og afbøde virkningerne af strømafbrydelser og andre større forstyrrelser, fremskynde og investere i omstillinger, øge konkurrenceevnen, skabe vedvarende økonomisk vækst, skabe kvalitetsjob, støtte SMV'er og bidrage til opadgående social konvergens og samhørighed i en situation med geopolitisk ustabilitet og internationale spændinger; fremhæver, at Europa sakker bagud, og at risikoen for, at vores region bliver irrelevant, kan opstå, hvis der ikke træffes yderligere foranstaltninger;

2.glæder sig over den fornyede debat om behovet for at genoprette EU's konkurrenceevne, produktivitet og økonomiske vækst, som blev styrket af Draghi- og Letta-rapporterne; minder om, at produktivitetsgevinster hovedsagelig kan opnås gennem investeringer i innovative aktiviteter, herunder i omstillingerne; påpeger, at konkurrence kan stimulere produktivitet, investeringer og innovation;

3.anerkender Draghi- og Letta-rapporterne som en af de mange advarsler til europæiske og nationale beslutningstagere og et udgangspunkt for tiltag til fremme af både private og offentlige investeringer og navnlig for teknologisektorerne under omstilling, bilsektoren under omstilling og tunge industrier såsom stål- og kemikalieindustrien; glæder sig over, at Kommissionen anerkender de offentlige finansers rolle med hensyn til at mobilisere privat finansiering og støtte innovation i EU; påpeger, at de manglende fremskridt med at integrere EU's finansielle markeder ofte skyldes forbehold fra medlemsstaternes side; opfordrer medlemsstaterne til at gøre brug af det eksisterende momentum og samarbejde med Parlamentet om reelt at fremme integrationen af EU's finansielle markeder; minder om, at Den Europæiske Unions bestræbelser på at fuldføre kapitalmarkedsunionen ikke har givet et endeligt resultat siden 2015; opfordrer alle parter til at gøre en indsats for at opnå en opsparings- og investeringsunion så hurtigt som muligt;

4.bemærker med bekymring risikoen for negative chok for den økonomiske vækst IMF, World Economic Outlook, april 2025. og den vedvarende uro på de finansielle markeder og den geopolitiske usikkerhed, der kan true velstanden for europæiske borgere, arbejdstagere og virksomheder i særdeleshed; bemærker, at geopolitisk usikkerhed allerede har øget volatiliteten på de finansielle markeder betydeligt og bidraget til svækkelsen af den amerikanske dollar, og at sikkerhed er en forudsætning for bæredygtig vækst;

5.anerkender, at EU's solide lovgivningsmæssige ramme har bidraget til dets finansielle stabilitet; mener, at denne lovgivningsmæssige stabilitet og forudsigelighed kan blive en reel komparativ og konkurrencemæssig fordel, da disse faktorer er afgørende for de internationale investorers tillid; fremhæver den iboende sammenhæng mellem retsstatsprincippet og bæredygtig og konkurrencedygtig økonomisk vækst; fremhæver, at den finansielle sektors robusthed er et centralt element i dens konkurrenceevne;

6.anerkender det arbejde, der hidtil har fundet sted for at opbygge en kapitalmarkedsunion, begyndende med handlingsplanen for etablering af en kapitalmarkedsunion i september 2015; beklager, at fremskridtene med at integrere EU's kapitalmarkeder siden da har været begrænsede, og opfordrer til, at denne proces fremskyndes; glæder sig i denne forbindelse over vedtagelsen af Kommissionens meddelelse med titlen "Opsparings- og investeringsunionen: En strategi til fremme af borgernes velstand og økonomisk konkurrenceevne i EU", der skitserer forskellige politiske initiativer og sigter mod at integrere EU's finansielle markeder og effektivt kanalisere opsparinger til investeringer;

7.fremhæver betydningen af at styrke tilliden til banksystemet, og at sikring af finansiel stabilitet og fremme af et effektivt indre marked er grundlæggende EU-mål; anerkender, at fuldførelsen af bankunionen skal være en strategisk prioritet i uddybningen af Den Økonomiske og Monetære Union; opfordrer Rådet til at fremskynde vedtagelsen af den resterende lovgivning for at sikre sin ramme for finansiel stabilitet og færdiggøre bankunionen;

8.insisterer på, at det haster med at træffe foranstaltninger, sætte fart på beslutningstagningen, reducere gennemførelsesforsinkelser og fremskynde beslutninger vedrørende EU-instrumenter og støttemekanismer;

9.mener, at Unionen skal gøre fremskridt med sin kapitalmarkedsunion for at udnytte investeringer i den private sektor; understreger, at det også vil kræve støtte fra den offentlige sektor for at tilvejebringe de årlige supplerende minimumsinvesteringer, der er nødvendige for at genoprette en bæredygtig og innovativ industrisektor og forankre Unionens velstand; fremhæver, at en stigning i produktiviteten også vil skabe et større finanspolitisk råderum;

10.understreger, at for meget kapital ikke anvendes produktivt i EU; fremhæver, at virksomheder, især SMV'er, ikke er i stand til fuldt ud at udnytte de eksisterende kapitalmarkeder i Europa til finansiering og investering;

11.beklager, at mange EU-baserede iværksættere føler, at det er nødvendigt at flytte for at få lettere adgang til finansiering og ressourcer; bemærker med bekymring, at manglen på store venturekapitalfonde og finansielt levedygtige exitmuligheder i EU tvinger dem til at opskalere med udenlandske investeringer og på udenlandske markeder; bemærker, at dette skyldes manglen på en integreret kapitalmarkedsunion i EU og det forhold, at EU's markeder endnu ikke er i stand til at opfylde deres behov; minder om, at EU genererer flere nystartede virksomheder end USA om året, og at afkastet af venturekapitalinvesteringer er ca. 6 % højere i EU end i USA Centre for European Policy Studies, It's finally time to leverage pension funds to foster EU productivity and benefit pensioners (Det er endelig tid til at mobilisere pensionsfonde for at fremme EU's produktivitet og gavne pensionister), 10. februar 2025, https://www.ceps.eu/its-finally-time-to-leverage-pension-funds-to-foster-eu-productivity-and-benefit-pensioners/., hvilket understreger behovet for, at EU-institutionerne fremmer et mere attraktivt og støttende miljø for innovation og vækst; er enig med Draghi- og Letta-rapporterne i, at EU bør videreudvikle sine venturekapitalmarkeder, og understreger derfor betydningen af at udvikle et stærkt økosystem for venturekapital og investeringer i EU og opfordrer til, at der oprettes venturekapital og risikovillig kapital, så virksomheder kan opnå investeringer på vores markeder, såsom tilstrækkeligt store europæiske vækst- og opkøbsfonde; fremhæver, at offentlig støtte til venturekapitalmarkeder bør prioritere projekter, der er i overensstemmelse med EU's prioriteter;

12.fremhæver, at de europæiske finansielle markeder skal være attraktive og lette at få adgang til for både udstedere og investorer; understreger, at dette gælder for både primære og sekundære markeder; fremhæver, at beslutningen om blive noteret på et reguleret marked ofte medfører yderligere krav til virksomheder, også for at beskytte investorer; bemærker, at sådanne krav kan opfattes som en ulempe i forbindelse med børsnotering; opfordrer Kommissionen til løbende at overvåge og reducere administrations- og overholdelsesomkostningerne for børsnoterede selskaber, navnlig for små og mellemstore virksomheder; glæder sig over den nyligt vedtagne forordning om børsnotering som et første skridt i denne henseende, der gør det lettere for virksomheder af alle størrelser, herunder SMV'er, at blive børsnoteret på europæiske børser; opfordrer til en pragmatisk gennemførelse af forordningen om børsnotering og opfordrer Kommissionen til at bygge videre på dette initiativ, navnlig med hensyn til egenkapitalforskning for SMV'er og ved at styrke SMV-vækstmarkeder, som har hjulpet mindre virksomheder med at blive børsnoteret;

13.understreger, at offentlige investeringer spiller en afgørende rolle med hensyn til at supplere private investeringer; opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremsætte forslag, der sigter mod at mobilisere yderligere kapital til også at støtte de mål, der er fastsat i artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU); mener, at finansielle instrumenter og budgetgarantier udgør en effektiv anvendelse af ressourcer til at fremme vigtige EU-politiske mål; gentager, at veludformede budgetgarantier og finansielle instrumenter, når de er baseret på markedets behov, er en meget effektiv anvendelse af begrænsede EU-budgetmidler til at mindske risikoen ved investeringer og tiltrække privat kapital;

14.understreger, at offentlige ressourcer bør fokusere på at sikre kvaliteten, effektiviteten, bæredygtigheden og tilgængeligheden af offentlige tjenester og infrastruktur, navnlig dem, der vedrører tjenester af almen interesse, samtidig med at private investeringer i innovative og rene teknologier og industrier katalyseres på veldefinerede betingelser;

15.understreger, at lukning af investeringsgabet ikke kun er et spørgsmål om at mobilisere store finansielle volumener, men også om at sikre, at EU er rustet til at kanalisere midler til produktive investeringer; understreger, at institutionel kapacitet, lovgivningsmæssig klarhed og projektkvalitet er afgørende for en effektiv anvendelse af offentlig og privat kapital; bemærker i denne forbindelse, at mange EU-produkter på grund af en række faktorer, herunder begrænset adgang til en bredere markedsportefølje, produktkvalitet og gebyrer, ikke giver tilstrækkelige afkast;

16.minder om, at produktivitetsgevinster hovedsagelig kan opnås gennem investeringer i innovative aktiviteter; minder om, at målet om at investere 3 % af BNP i forskning og innovation stadig langt fra er nået; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre tilstrækkelig finansiering og tilstrækkelige værktøjer til at nå dette mål;

17.beklager, at det lave niveau af finansiel uddannelse i mange medlemsstater udgør en betydelig udfordring for borgernes økonomiske autonomi og for udviklingen af en stærk og konkurrencedygtig økonomi; minder om, at dårlig finansiel uddannelse hæmmer befolkningens evne til at træffe velinformerede beslutninger om opsparing, investering og pensionsplanlægning; bekræfter, at denne mangel på finansiel uddannelse hindrer udviklingen af en investeringskultur, der er afgørende for økonomisk vækst; understreger betydningen af en ambitiøs, målbar og målrettet EU-strategi til fremme af finansiel forståelse i Europa, der giver borgerne mulighed for bedre at beskytte og mobilisere deres opsparing og bygge videre på et mere attraktivt kapitalmarked;

18.glæder sig over Kommissionens selvpålagte mål om at være en "investeringskommission" og frigøre den finansiering, der er nødvendig for den grønne, den digitale og den sociale omstilling, for at maksimere synergierne mellem offentlige og private investeringer og for at mobilisere og mindske risikoen ved privat kapital;

19.mener, at EU's kapitalmarkeders tiltrækningskraft vil blive øget ved yderligere integration af EU's indre marked på en måde, der fremmer konkurrence mellem EU's virksomheder, skabelse af økonomiske muligheder for private investeringer og forenkling, hvilket giver større afkast til borgere og virksomheder; understreger, at afkastet imidlertid undermineres af de høje omkostninger i forbindelse med investeringer på de europæiske finansielle markeder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle løsninger, uanset om de er lovgivningsmæssige eller ej, for at fremme oprettelsen af et integreret EU-dækkende kapitalmarked, der har tilstrækkelig størrelse, likviditet, dybde og gennemsigtighed til at tiltrække både EU-baserede og internationale investorer, samtidig med at forbrugerbeskyttelsen og den finansielle stabilitet sikres; minder om, at udsigten til højere investeringsafkast udgør et afgørende incitament for private investorers deltagelse på kapitalmarkederne; understreger i denne forbindelse, at kapitalmarkedsunionen ikke vil være mulig uden at fuldføre bankunionen;

20.bemærker, at de europæiske kapitalmarkeder i øjeblikket fortsat er meget fragmenterede, idet de europæiske investeringsfonde fortsat er næsten syv gange mindre end de amerikanske fonde Noyer-rapporten, s. 62.; mener, at dette skader konkurrenceevnen i EU's investeringsfondssektor i forhold til globale konkurrenter, da fondens størrelse er en nøglefaktor, der påvirker de omkostninger, der pålægges slutinvestorerne; mener, at et mere integreret grænseoverskridende fondsmarked i EU kunne føre til øgede fondsstørrelser over tid og effektivitetsgevinster, som, hvis de videregives til detailinvestorer, kunne bidrage til at sænke omkostningerne og give slutinvestorerne mere valuta for pengene;

21.mener, at kapitalmarkedsunionen vil gavne forbrugere og SMV'er ved at tilbyde investeringsmuligheder med et højt afkast i realøkonomien og i sidste ende styrke venturekapitalmarkedet ved at forbedre adgangen til diversificerede finansieringskilder; mener, at finansiering af europæiske vækstvirksomheder med europæisk kapital bør være en prioritet, som eksemplificeret ved European Tech Champions Initiative, der blev lanceret i februar 2023 for at finansiere lovende europæiske teknologivirksomheder;

22.mener, at venturekapital bør gøres mere bredt tilgængelig for virksomheder som et alternativ til traditionelle banklån med henblik på at diversificere finansieringskilderne; opfordrer Kommissionen til at foreslå foranstaltninger til at styrke denne type finansiering for EU-virksomheder;

23.påpeger, at kapitalmarkedernes størrelse, dybde og likviditet varierer meget fra medlemsstat til medlemsstat, idet nogle medlemsstater har haft betydeligt større succes med at skabe attraktive primære og sekundære markeder for virksomheder og tilskynde borgerne til at investere i disse markeder; opfordrer Kommissionen til at kortlægge bedste praksis og integrere den i arbejdsgangen for opsparings- og investeringsunionen;

24.mener, at privat kapital vil være afgørende for at lukke det investeringsunderskud, der er identificeret i Draghi-rapporten, på den mest effektive måde;

25.støtter integrationen af institutionelle rammer og markedsstrukturer; gentager sin opfordring til at fremme den tilsynsmæssige konvergensproces, der ledes af ESMA, herunder ved at give ESMA direkte tilsynsbeføjelser, hvor dette giver europæisk merværdi – f.eks. over paneuropæiske markedsinfrastrukturer – med henblik på at styrke de europæiske børsmarkeders konkurrenceevne og forbedre effektiviteten af tilsynslandskabet og samarbejdet med de nationale kompetente myndigheder; minder om, at ESMA allerede har direkte tilsynsbeføjelser over flere finansielle enheder såsom kreditvurderingsbureauer, transaktionsregistre og supplerende centrale modparter placeret uden for EU;

26.anerkender også, at harmoniseret tilsyn ikke altid kræver en fælles tilsynsmyndighed, men også kan opnås gennem konvergens mellem medlemsstaternes tilsynspraksis, hvor dette er mere hensigtsmæssigt; bakker derfor op om Kommissionens hensigt om at foreslå foranstaltninger til at styrke værktøjerne til tilsynsmæssig konvergens og gøre dem mere effektive og at opnå et mere ensartet direkte tilsyn med kapitalmarkederne ved at overføre visse opgaver til EU-plan;

27.påpeger, at enhver udvidelse af de europæiske tilsynsmyndigheders (ESA'ernes) beføjelser bør gå hånd i hånd med en tilsvarende stigning i ESA'ernes ansvarlighed; mener, at ESMA's ledelse bør revideres for at sikre effektiviteten og uafhængigheden af ESMA's beslutninger; støtter forslaget i Draghi-rapporten om at give ESMA en mere europæisk ledelsesstruktur og etablere et stærkt samarbejde med de nationale tilsynsmyndigheder på grundlag af modellen med den fælles tilsynsmekanisme eller Myndigheden for Bekæmpelse af Hvidvask af Penge og Finansiering af Terrorisme (AMLA);

28.mener, at ESA'erne bør være tilstrækkeligt finansieret til at kunne udføre deres opgaver, herunder ved at inddrage finansielle institutioner og deltagere på det finansielle marked fra virksomheder under tilsyn;

29.understreger vigtigheden af en stærk rolle for Den Europæiske Centralbank (ECB) i tilsynet med systemisk vigtige markedsinfrastrukturer i overensstemmelse med dens ansvar i henhold til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og forordningen om systemisk vigtige betalingssystemer Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 795/2014 af 3. juli 2014 om overvågningskrav for systemisk vigtige betalingssystemer (EUT L 217 af 23.7.2014, s. 16, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2014/795/oj).; mener, at ECB aktivt bør bidrage til at forbedre interoperabiliteten, modstandsdygtigheden og integrationen af EU-dækkende handels- og efterhandelssystemer, navnlig gennem sit tilsyn med platforme som Target2-Securities;

30.understreger, at den administrative byrde og de overholdelsesomkostninger, der opstår i en grænseoverskridende sammenhæng, allerede kan løses gennem bedre koordinering og samarbejde mellem de nationale tilsynsmyndigheder, f.eks. inden for datadeling; opfordrer Kommissionen og ESA'erne til at bevæge sig i retning af en "rapportér kun én gang"-ordning; mener, at det fælles europæiske adgangspunkt er et vigtigt initiativ i denne henseende, og opfordrer til, at det gennemføres rettidigt; foreslår, at ESMA også kan blive en central datahub, der centraliserer indberetningen fra enheder, der er underlagt indberetningskrav i henhold til MiFIR Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 84, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2014/600/oj). og forordningen om europæisk markedsinfrastruktur Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (EUT L 201 af 27.7.2012, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2012/648/oj).;

31.opfordrer indtrængende Kommissionen til at udarbejde forslag til at understøtte flytning af clearingaktiviteter til EU; beklager den nuværende situation, hvor størstedelen af EU's clearingvirksomhed foregår uden for EU; ser frem til en ambitiøs delegeret retsakt om aktive konti under EMIR 3.0; opfordrer Kommissionen til løbende at vurdere udviklingen af clearingaktiviteter og virkningerne af forordningen og til at fremsætte yderligere lovgivningsforslag for at styrke EU's clearingøkosystem;

32.glæder sig over Kommissionens meddelelse om en ambitiøs pakke af lovgivningsforslag til at styrke handels- og efterhandelsøkosystemet i Den Europæiske Union, fjerne hindringer for grænseoverskridende aktiviteter og gøre rammerne egnede til nye teknologier; forventer, at et sådant forslag kan bidrage til at afhjælpe markedsfragmentering i EU; understreger dog, at de fleste initiativer til markedskonsolidering bør være markedsdrevne;

33.anerkender behovet for effektive og likvide kapitalmarkeder for at fremme investeringer, herunder en konkurrencedygtig efterhandelsmarkedsinfrastruktur; glæder sig over Kommissionens lovgivningsforslag om at indføre en målrettet ændring af forordningen om forbedring af værdipapirafviklingen i EU og om værdipapircentraler Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 af 23. juli 2014 om forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler samt om ændring af direktiv 98/26/EF og 2014/65/EU samt forordning (EU) nr. 236/2012 (EUT L 257 af 28.8.2014, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2014/909/oj). (CSD-forordningen) med henblik på at afkorte afviklingscyklussen i EU fra to dage ("T+2") til én ("T+1") for transaktioner med værdipapirer, der gennemføres på markedspladser; påpeger, at dette initiativ gør det muligt for EU at indhente andre jurisdiktioner, der allerede har gennemført overgangen til T+1, og undgår uoverensstemmelse; forventer, at forslaget vil øge effektiviteten og modstandsdygtigheden på EU's kapitalmarkeder, herunder gennem mindre risici for afviklingsfejl, hurtigere adgang til værdipapirer og midler og lavere marginkrav; bemærker med bekymring, at andre jurisdiktioner såsom USA og Indien er i færd med at undersøge eller afprøve T+0-afviklingscyklusser; opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at indlede en teknisk og reguleringsmæssig vurdering af gennemførligheden af at gå over til T+0-afvikling i tæt samarbejde med markedsinfrastrukturer, centralbanker og markedsdeltagere; fremhæver, at en yderligere afkortning af afviklingscyklussen vil mindske den systemiske risiko, øge markedseffektiviteten og gøre EU's kapitalmarkeder mere attraktive på globalt plan;

34.bemærker, at strømlining af administrative procedurer kan forbedre EU's tiltrækningskraft som investeringsmål; mener, at en tilpasning af medlemsstaternes lovgivningsmæssige rammer, samtidig med at de nationale beføjelser og minimumsstandarder opretholdes, bør være en del af forenklingsdagsordenen for at lette grænseoverskridende aktiviteter; minder om, at brug af forordninger frem for direktiver vil mindske forskelle i gennemførelsen af EU-lovgivningen, herunder overregulering, og dermed støtte det igangværende forenklingsarbejde; opfordrer Kommissionen til at anvende princippet om bedre lovgivning og sikre harmonisering, når der ifølge konsekvensanalyser er en klar merværdi, og tackle fragmentering; understreger de mulige gevinster, der ligger i at strømline EU's ramme for bæredygtig finansiering, som fremhævet i Draghi-rapporten, især gennem øget klarhed, konsekvens og vejledning; bemærker i denne forbindelse Kommissionens omnibuspakke om bæredygtighed;

35.mener, at det første skridt hen imod forenkling består i effektiv lovgivning; opfordrer Kommissionen til at sikre inddragelse af ESA'erne i beslutningsprocessen for niveau 2- og niveau 3-mandater for at sikre, at disse mandater er evidensbaserede, står i et rimeligt forhold til og er skræddersyet til den finansielle sektors behov; opfordrer Kommissionen og ESA'erne til også at evaluere, hvordan antallet og kompleksiteten af kommende delegerede retsakter, gennemførelsesretsakter, dokumenter med spørgsmål og svar og retningslinjer kan reduceres; understreger, at ESA'erne nøje bør holde sig til det mandat, som EU-lovgiveren har givet;

36.glæder sig over den nylige vedtagelse af forordningen om børsnotering, der vil gøre det lettere for virksomheder af alle størrelser, herunder SMV'er, at blive børsnoteret på europæiske børser; understreger, at niveau 2-bestemmelserne i forordningen om børsnotering bør bidrage til et mere tilgængeligt og omkostningseffektivt børsnoteringsmiljø i hele Unionen;

37.opfordrer Kommissionen til at tage fat på fragmenteringen af nationale insolvensrammer og til at etablere effektive mekanismer til løsning af grænseoverskridende tvister; understreger, at større retlig konvergens og proceduremæssig klarhed er afgørende for at reducere forhindringer for grænseoverskridende investeringer og støtte en dybere integration af EU's kapitalmarkeder;

38.er fortsat engageret med hensyn til både at nå de overordnede mål for rammen for bæredygtig finansiering og at mobilisere offentlige og private investeringer i omstillingerne; minder om, at indtægter fra emissionshandelssystemet vil være afgørende for at støtte investeringer til klima- og energirelaterede formål under både medlemsstaternes og Unionens budget; noterer sig, at Kommissionen ved begyndelsen af sin nuværende mandatperiode genbekræftede sin ambition om fortsat at være den globale leder inden for bæredygtig finansiering; bemærker, at Kommissionen er i færd med at foretage en kritisk vurdering af alle elementer i rammen for bæredygtig finansiering og muligvis vil fremsætte forenklingsforslag;

39.opfordrer Kommissionen til at vedtage et forslag til revision af forordningen om oplysninger om bæredygtig finansiering Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser (EUT L 317 af 9.12.2019, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2019/2088/oj). (SFDR), der bl.a. tager fat på risici for grønvask;

40.understreger, at høje energipriser har en negativ indvirkning på EU's konkurrenceevne; glæder sig i denne forbindelse over forslaget i Draghi-rapporten; opfordrer til at anvende princippet om "samme aktivitet, samme regler" og til at revidere undtagelsen vedrørende accessoriske aktiviteter, der gør det muligt for ikkefinansielle virksomheder at handle på markederne for energiderivater uden at være underlagt samme kontrol som finansielle enheder;

41.fremhæver, at virksomheder, der har adgang til kapitalmarkeder, oplever betydelig vækst, da denne adgang sætter dem i stand til at finansiere deres ekspansions-, innovations- og udviklingsprojekter; anfører, at disse virksomheder kan diversificere deres finansieringskilder ved at opnå ressourcer fra et bredere investorgrundlag; mener, at stimulering af børsintroduktioner (IPO'er) er afgørende for europæiske virksomheders vækst og yderligere integration af EU's kapitalmarkeder; opfordrer til gennemførelse af foranstaltninger, der mindsker lovgivningsmæssige hindringer og forbedrer adgangen til kapital og sikrer, at SMV'er let kan få adgang til kapitalmarkederne uden uforholdsmæssigt store omkostninger eller uforholdsmæssigt stor kompleksitet;

42.frygter, at antallet af børsintroduktioner i EU uden en klar og koordineret strategi fortsat vil være begrænset, hvilket vil hæmme europæiske virksomheders vækstpotentiale og mindske EU-markedernes tiltrækningskraft for globale investorer;

43.minder om, at EU-forordninger såsom prospektforordningen og MiFID II har sikret fremskridt med hensyn til at forbedre gennemsigtigheden og markedseffektiviteten, men at der kan gøres mere for at strømline processerne for virksomheder, der ønsker at blive børsnoteret; fremhæver behovet for yderligere harmonisering af markedspraksis på tværs af medlemsstaterne for at skabe et ægte indre kapitalmarked; forsvarer anvendelsen af bedste praksis på EU-plan;

44.bemærker, at Unionens nuværende skatteramme, som omfatter 27 forskellige selskabsskattesystemer, kan skabe hindringer for virksomheder og grænseoverskridende investeringer i det indre marked Kommissionens forslag af 12. september 2023 til Rådets direktiv om erhverv i Europa: en ramme for indkomstbeskatning (BEFIT) (COM(2023)0532), begrundelse, s. 8.; mener, at innovative virksomheder kan drage fordel af et fælles regelsæt i hele EU, hvor det er relevant, og fælles praksis; bemærker i denne forbindelse forslaget med titlen "Erhverv i Europa: en ramme for indkomstbeskatning", der fastsætter et fælles regelsæt for beregning af selskabers selskabsskattegrundlag; minder om, at flere lovgivningsinitiativer inden for beskatning stadig er stillet i bero, og at det er vigtigt at garantere sikkerhed, forudsigelighed og stabilitet; noterer sig Kommissionens præciseringer af, hvilke initiativer på beskatningsområdet der skal trækkes tilbage;

45.erindrer om, at de fleste beskatningsspørgsmål henhører under medlemsstaternes nationale kompetence; understreger imidlertid, at en mere koordineret ramme for selskabsbeskatning kan medvirke til at reducere efterlevelsesomkostningerne og den administrative byrde og til at skabe lige vilkår for virksomheder, der opererer i hele det indre marked, tilskynde til ekspansion, øge retssikkerheden og stimulere investeringer og vækst i Unionen; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til navnlig at fremskynde forhandlingerne om afskrivningsregler; opfordrer Kommissionen til at undersøge og vurdere fordelene og ulemperne ved muligheden med den 28. ordning;

46.opfordrer Kommissionen til at gennemføre foranstaltninger, der tilskynder både indenlandske og eksterne investorer til at deltage på de europæiske kapitalmarkeder; opfordrer Kommissionen til at yde teknisk bistand til medlemsstaterne til at udforme og gennemføre skattepolitikker, der tilskynder til investeringer;

47.noterer sig anbefalingen i Draghi-rapporten om at skabe skatteincitamenter til støtte for udviklingen af strategiske sektorer; mener, at skatteincitamenter i forbindelse med investeringsprodukter bør prioritere investeringer i Europa for at understøtte den europæiske konkurrenceevne;

48.glæder sig over Kommissionens retningslinjer for udformning af skatteincitamenter som et første skridt og med henblik på at mindske kompleksiteten og fragmenteringen af det indre marked, samtidig med at medlemsstaternes nationale beføjelser respekteres;

49.opfordrer Kommissionen til at fjerne de eksisterende hindringer for grænseoverskridende detailinvesteringer såsom alt for komplicerede procedurer for inddrivelse af kildeskat og manglen på EU-dækkende minimumsstandarder for generalforsamlinger;

50.understreger, at kapitalmarkedsintegration er en nødvendig søjle i Unionens investeringsstrategi, som, hvor det måtte være effektivt, kan suppleres med omhyggeligt udformede skattemæssige incitamenter for langsigtede produkter for at maksimere virkningen;

51.opfordrer Kommissionen til at udarbejde forslag, der skal gøre det lettere at kanalisere opsparinger via langsigtede opsparingsprodukter til produktive investeringer, på grundlag af nationale erfaringer, der har vist en stærk udbredelse blandt detailopsparere; anmoder Kommissionen om at udforske løsninger og undersøge idéer såsom oprettelsen af en EU-investeringsopsparingskonto, som vil være tilgængelig for alle EU-borgere, eller et mærke på EU-plan for investeringsprodukter, der er egnede til detailinvestorer, baseret på fælles kriterier eller karakteristika såsom "ikkekomplekse produkter", forholdsmæssige omkostninger, et langsigtet investeringsfokus, aktivallokering og risikoreduktionsteknikker; opfordrer indtrængende Kommissionen til at indføre et forenklet og strømlinet rådgivningssegment eller et segment med vejledning om execution-only-tjenester for produkter, der er mærket som grundlæggende og enkle; anmoder navnlig Kommissionen om at vurdere merværdien og effektiviteten af og interessen hos virksomheder og borgere for et mærke for investeringer, der tilbyder belønningsmuligheder for investorer på verdensplan, eller som er bæredygtige og hovedsagelig er placeret i EU (et Invest- eller Made in Europe-mærke); understreger, at et sådant initiativ bør sigte mod at skabe yderligere besparelser og samtidig sikre og om muligt øge mangfoldigheden af produkter, distributører og markedsstrukturer i hele Unionen; bemærker, at nogle medlemsstater går videre med et "Europa for de villige"; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at være så ambitiøse som muligt og bevæge sig fremad som en union;

52.noterer sig, at syv medlemsstater i samarbejde med deres nationale finanssektorer har lanceret et europæisk mærke for langsigtede opsparingsprodukter, "Finance Europe" Det franske ministerium for økonomi, finanser og industriel og digital suverænitet, "Launch of the 'Finance Europe' Label: creating investment opportunities for financing the European economy" (Lancering af "Finance Europe"-mærket: skabelse af investeringsmuligheder til finansiering af den europæiske økonomi), pressemeddelelse, den 6. juni 2025, https://presse.economie.gouv.fr/lancement-du-label-europeen-finance-europe-pour-que-lepargne-des-europeens-contribue-au-financement-de-leconomie-europeenne/.; bemærker, at kriterierne for tildeling af mærket omfatter en porteføljefordeling, hvor mindst 70 % af aktiverne investeres i europæiske virksomheder, en minimumsinvesteringsvarighed på fem år, en væsentlig andel investeringer i egenkapital og eventuelt nationalt udformede skatteincitamenter;

53.minder om, at eksisterende paneuropæiske produkter såsom europæiske langsigtede investeringsfonde (ELTIF'er) og paneuropæiske personlige pensionsprodukter (PEPP-produkter) indtil videre ikke har vundet mærkbart indpas hos detailinvestorer; anerkender de igangværende reformer, der har til formål at øge deres tiltrækningskraft, men understreger, at erfaringen viser, at lovgivningsmæssig udformning alene ikke er tilstrækkelig til at fremme udbredelsen;

54.understreger, at en stærk forbrugerbeskyttelse er afgørende for at fremme tilliden og øge deltagelsen i europæiske investeringsprodukter; understreger behovet for klare oplysninger, gennemsigtige og lave gebyrstrukturer, adgang til grundlæggende finansielle tjenesteydelser for at fremme finansiel inklusion, robust regulering af digitale værktøjer såsom kunstig intelligens (AI), der anvendes af finansielle institutioner, når de sælger og yder rådgivning om europæiske finansielle produkter, og robust regulering og standardisering af finansielle produkter, suppleret med målrettede initiativer til finansiel uddannelse;

55.opfordrer indtrængende Kommissionen til at støtte udviklingen af en indeksfamilie for den europæiske kapitalmarkedsunion Kommissionen, "Feasibility study for the creation of a CMU Equity Market Index Family" (Forhåndsundersøgelse vedrørende oprettelse af en indeksfamilie for den europæiske kapitalmarkedsunion), 2020, https://op.europa.eu/da/publication-detail/-/publication/1562efbd-cbc6-11ea-adf7-01aa75ed71a1. baseret på data, der vil blive stillet til rådighed under den fremtidige konsoliderede løbende handelsinformation for hele EU, hvilket vil give større synlighed til små og mindre likvide nationale markeder i EU og give EU-borgerne mulighed for nemt at investere i midcap- og smallcapaktier i alle EU-medlemsstater; bemærker, at denne indeksfamilie bør dække alle børsnoterede aktier i EU og give mulighed for delindekser for individuelle lande, regioner og sektorer for at imødekomme de forskellige behov hos investorer, udstedere og deres børser; understreger, at udviklingen og forvaltningen af indeksene samt markedsdeltagernes brug af dem bør være omkostningseffektiv for at minimere byrden for markedsdeltagerne og maksimere positive anden runde-effekter såsom et større antal børsnoteringer og nye finansielle produkter;

56.fremhæver vigtigheden af forbedret adgang til ajourførte pris- og produktoplysninger for detailinvestorer samt mulighed for skræddersyede tilbud; opfordrer til, at der træffes foranstaltninger til at gøre sådanne oplysninger lettere tilgængelige;

57.minder om, at pensionssystemerne og deres finansieringsmodeller i vid udstrækning afhænger af særlige nationale forhold; understreger, at pensioner bidrager til at beskytte pensionister, opbygge kapitalmarkeder og mobilisere investeringssystemer og skal prioritere stabilitet, solidaritet og tilvejebringelse af tilstrækkelige og forudsigelige pensionsindtægter; fremhæver, at stærke beskyttelsesforanstaltninger for detailopsparere bør tages i betragtning ved udviklingen af pensionsprodukter under søjle 2 og søjle 3;

58.mener, at pensionssporingssystemer kan give EU-borgerne et klarere overblik over de pensionsrettigheder, de kan forvente, når de går på pension; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at alle medlemsstater indfører enkle og gennemsigtige pensionssporingssystemer, der er let og frit tilgængelige for borgerne;

59.påpeger, at formidlere såsom pensionsfonde og forsikringsselskaber spiller en central rolle med hensyn til at kanalisere private opsparinger over i produktive investeringer; forventer, at Kommissionen vil vedtage en ambitiøs delegeret retsakt om langsigtede garantier og langsigtede aktier inden for rammen af Solvens II, der fuldt ud afspejler den aftale, som fælleslovgiverne er nået frem til om direktivet om ændring af Solvens II, og tager hensyn til de relevante anbefalinger fra EIOPA;

60.forventer, at Kommissionen udvikler løsninger, der giver virksomheder, herunder nystartede virksomheder, mikrovirksomheder og SMV'er i vækst, mulighed for at opskalere og børsnotere sig i EU; anmoder derfor om, at der i den fremtidige opstarts- og opskaleringsstrategi for EU medtages et kapitel om finansiering, navnlig om venturekapital, der skitserer de rette incitamenter til, at europæiske startupvirksomheder og vækstvirksomheder ikke flytter til lande uden for EU, og som sigter mod at skabe et attraktivt og åbent investeringsmiljø for både EU-investorer og globale investorer, der ønsker at investere i Unionen; fremhæver vigtigheden af at tiltrække talenter til EU for at sikre langsigtet økonomisk vækst, innovation og global konkurrenceevne; fremhæver behovet for at uddybe integrationen af EU's primære markeder ved at fremme lovgivningsmæssig konvergens og lette grænseoverskridende børsnoteringer; anerkender, at SMV-vækstmarkeder er et afgørende adgangspunkt til kapitalmarkederne for SMV'er, og at de bør gøres mere tilgængelige gennem strømlinede krav;

61.opfordrer til målrettet støtte på EU-plan for at sikre, at forskningsresultater når ud til markedet på mere effektiv vis, navnlig i medlemsstater med svagere innovationsøkosystemer; understreger vigtigheden af at forbinde forskningsinstitutioner med nystartede virksomheder og industrien;

62.støtter investorers udtræden af private virksomheder gennem fremme af mekanismer såsom multilateral intermitterende handel med privatejede aktier, hvilket forbedrer likviditeten og gennemsigtigheden og gør det muligt for investorer i den tidlige fase at opnå afkast; mener, at sådanne mekanismer bør udformes specifikt med henblik på at lette grænseoverskridende handel på tværs af EU's medlemsstater, samtidig med at aktionærrettighederne bevares, navnlig for minoritetsaktionærer;

63.opfordrer Kommissionen til at prioritere en ambitiøs dagsorden for opsparings- og investeringsunionen, der tilskynder til private investeringer, opretholder den finansielle stabilitet og forbrugerbeskyttelse, fremmer adgang til venturekapital og egenkapitalinvesteringer for at gøre det muligt for SMV'er at drage fordel af en større markedsintegration, sikrer adgang til markeder for detailinvestorer, fremmer finansiel forståelse og mindsker overdreven afhængighed af og supplerer banklån, samtidig med at den skaber incitamenter til bæredygtig virksomhed;

64.mener, at øget finansiel bevidsthed og tillid er afgørende for at skabe en vellykket kapitalmarkedsunion og mobilisere private investeringer; bemærker med bekymring, at den finansielle forståelse fortsat er lav i hele Unionen, idet kun 18 % af EU-borgerne har et højt niveau af finansiel forståelse; understreger, at videnniveauet varierer betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat og fra demografisk gruppe til demografisk gruppe; efterlyser et mere klart fokus på finansiel forståelse, da der er behov for at forbedre EU-borgernes forståelse af investeringsprodukter;

65.mener, at der bør fremmes initiativer til øget finansiel uddannelse i EU for at øge borgernes forståelse af fordelene ved deltagelse på kapitalmarkedet og hjælpe individuelle investorer med at træffe velinformerede investeringsbeslutninger; glæder sig over Kommissionens forslag til en ny strategi og opfordrer til, at den gøres tilstrækkelig ambitiøs til at forbedre uddannelsesniveauet i hele Europa betydeligt og sikre varige ændringer; fremhæver det presserende behov for at vedtage foranstaltninger til at gøre finansiel uddannelse mere tilgængelig og retfærdig i hele EU under hensyntagen til nationale beføjelser; mener, at Kommissionen og medlemsstaterne bør finansiere initiativer fra forbrugerorganisationer, individuelle investorsammenslutninger og aktionærorganisationer, der fremmer forståelse og private investorers deltagelse på kapitalmarkederne; opfordrer indtrængende Kommissionen til at støtte udviklingen af uafhængige, brugervenlige digitale værktøjer, der kan sætte borgerne i stand til nemt at sammenligne de forskellige egenskaber og karakteristika ved investeringsprodukter, der er tilgængelige på markedet;

66.understreger, at initiativer vedrørende finansiel uddannelse ikke kan erstatte en stærk ramme for investorbeskyttelse; påpeger, at initiativer vedrørende finansiel forståelse kan have en begrænset virkning i betragtning af de uundgåelige adfærdsmæssige begrænsninger og kognitive forvrængninger, der påvirker individuelle investorer, og innovationshastigheden og de finansielle markeders kompleksitet; mener, at initiativer på EU- og medlemsstatsplan til støtte for standardisering og enkelhed af finansielle produkter kan øge EU-borgernes forståelse af investeringsprodukter og gøre det lettere at sammenligne dem;

67.opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge deres fokus på digitalisering i sektoren for finansielle tjenesteydelser for at drage fordel af de nye muligheder, som AI, datadeling og ny teknologi giver, og for at forblive konkurrencedygtige på internationalt plan;

68.opfordrer Kommissionen til at gøre det lettere at foretage langsigtede egenkapitalinvesteringer for institutionelle investorer, herunder banker, forsikringsselskaber, pensionsfonde og investeringsfonde;

69.støtter oprettelsen af en fuldt udbygget europæisk indskudsforsikringsordning; anerkender, at risikodeling og risikoreduktion hænger sammen;

70.noterer sig revisionen af rammen for securitisering, som blev fremlagt af Kommissionen den 17. juni 2025, som kan bidrage til finansiel integration ved at bygge bro mellem bankudlån og kapitalmarkederne; mener, at tiltag, der har til formål at puste nyt liv i securitisering, bør fokusere på at strømline de lovgivningsmæssige krav til offentliggørelse og på simple, transparente og standardiserede kriterier uden at hindre den finansielle stabilitet;

71.minder om vigtigheden af finanspolitiske stødpuder for at understøtte offentlige investeringer; anerkender navnlig, at medlemsstaterne i henhold til de finanspolitiske regler som minimum bør opretholde niveauet for nationalt finansierede offentlige investeringer i hele varigheden af deres nationale mellemfristede strukturplaner i forhold til det mellemfristede niveau forud for planens start;

72.bemærker, at den private sektor sandsynligvis ikke vil være i stand til at finansiere størstedelen af de investeringer, der er nødvendige for at digitalisere og dekarbonisere økonomien, uden støtte fra den offentlige sektor; mener, at de presserende nødvendige foranstaltninger vedrørende konkurrenceevne, forsvar, energi og dekarbonisering vil kræve en betydelig mobilisering af private og offentlige investeringer, herunder offentlig-private partnerskaber, hvor det er relevant;

73.påpeger imidlertid, at den offentlige gæld i hele EU er høj, og at det finanspolitiske råderum er begrænset; understreger derfor, at enhver offentlig støtteforanstaltning, der har til formål at mobilisere private investeringer, skal være omhyggeligt målrettet; påpeger, at risikobegrænsende initiativer, f.eks. via offentlige garantier, har vist sig at være effektive med hensyn til at nå dette mål;

74.understreger, at den øgede virkning og hyppighed af naturkatastrofer vil medføre massive omkostninger for de offentlige finanser; bemærker, at disse fremtidige omkostninger i øjeblikket ikke tages i betragtning i gældsholdbarhedsanalysen;

75.forventer, at Kommissionen og medlemsstaterne tager ambitiøse og konkrete skridt til at undgå et fald i de offentlige investeringer efter 2026, hvor genopretnings- og resiliensfaciliteten og InvestEU-programmet udløber, samtidig med at en større handelskrig, der kan påvirke allokeringen af investeringer, lurer i horisonten; noterer sig genopretnings- og resiliensfacilitetens grundlæggende mangler, f.eks. manglende inddragelse af regionale og lokale myndigheder fra udformning til gennemførelse gennem en stedbaseret tilgang med flerniveaustyring; fremhæver behovet for at opretholde offentlige investeringer på både nationalt plan og EU-plan for at mobilisere private investeringer og finansiere offentlige tjenester og infrastrukturer af høj kvalitet; mener, at denne ramme, hvor det er relevant, bør styrkes af investeringsinstrumenter og -værktøjer på EU-plan, der er udformet med henblik på at minimere omkostningerne for EU's skatteydere og maksimere effektiviteten i leveringen af europæiske offentlige goder, hvilket også kan udgøre et skridt i retning af et fælles sikkert aktiv; glæder sig derfor over forslaget om omnibuspakken for InvestEU, som vil mobilisere et betydeligt beløb i yderligere investeringer for resten af den flerårige finansielle ramme;

76.påpeger, at der er behov for en effektiv koordinering af de nationale finanspolitikker for at opretholde et tilstrækkeligt niveau af offentlige investeringer for EU;

77.bemærker, at EU's regeringer for at overholde EU's finanspolitiske ramme forventes at følge en restriktiv finanspolitisk kurs i 2025, hvilket risikerer at stride mod EU's investeringsbehov; understreger, at der, eftersom EU's regeringer kæmper med deres respektive finanspolitiske byrder, er behov for EU-dækkende investeringsinstrumenter for at lukke investeringskløften;

78.minder om, at genopretningsfonden NextGenerationEU er den største stimuluspakke, der nogensinde er blevet finansieret af EU til støtte for den økonomiske genopretning og den grønne og den digitale omstilling; påpeger, at der stadig er centrale spørgsmål om refinansieringen af NextGenerationEU, som ikke er blevet løst; opfordrer Rådet til som en hastesag at vedtage nye egne indtægter for at give mulighed for holdbar tilbagebetaling af lån optaget til finansiering af NextGenerationEU; mener, at alle instrumenter og værktøjer bør undersøges med henblik på at forsyne Unionen med de nødvendige ressourcer;

79.bemærker, at udstedelse af et fælles sikkert aktiv kan fungere som et benchmark, der vil lette gennemførelsen af kapitalmarkedsunionen, forbedre transmissionen af pengepolitikken i hele euroområdet, styrke euroens internationale rolle og imødekomme nogle af de investeringsbehov, der blev udpeget i Draghi-rapporten; gentager i denne forbindelse, at fælles låntagning gennem udstedelsen af EU-obligationer er en holdbar løsning for at sikre, at Unionen har tilstrækkelige ressourcer til at reagere på akutte kriser i hele Unionen, som f.eks. den igangværende krise på sikkerheds- og forsvarsområdet; opfordrer Kommissionen til at fortsætte drøftelserne om afhjælpning af den betydelige investeringskløft i EU som kortlagt i Draghi-rapporten og til at fremlægge konkrete forslag til finansieringsløsninger;

80.glæder sig over Kommissionens hensigt om at øge detailinvestorers deltagelse i europæiske finansielle produkter i samarbejde med Den Europæiske Investeringsbank-Gruppen (EIB-Gruppen), den europæiske stabilitetsmekanisme og nationale erhvervsfremmende banker; anbefaler, at sikre aktiver, der udstedes på EU-plan, indarbejdes i opsparingsprodukter for arbejdstagere;

81.mener, at de øgede forsvarsbehov som følge af geopolitiske spændinger kræver øjeblikkelig mobilisering af finansiel støtte, uden at dette berører den særlige karakter af visse medlemsstaters sikkerheds- og forsvarspolitik, navnlig dem, der har status som neutrale; glæder sig over Kommissionens kommende forslag om et nyt finansielt instrument (SAFE) på op til 150 mia. EUR til at styrke EU's forsvarskapaciteter som led i ReArm Europe-planen; beklager imidlertid, at Kommissionen har valgt at basere sit lovforslag på artikel 122 i TEUF, som ikke omfatter høring af Europa-Parlamentet; minder om, at en effektiv udvikling af forsvarskapaciteter afhænger af fælles investeringer på EU-plan, som sikrer interoperabilitet og skaber effektivitetsgevinster, i stedet for at man hovedsagelig forlader sig på fragmenterede nationale udgifter gennem koordineret aktivering af nationale undtagelsesklausuler for at muliggøre forsvarsrelaterede investeringer;

82.glæder sig over Kommissionens og EIB-Gruppens fælles initiativ til at oprette en investeringsinstitutforening ved navn egenkapitalfaciliteten på forsvarsområdet med et budget på 175 mio. EUR for perioden 2024-2027 for at støtte private investeringer i europæiske SMV'er, der udvikler innovative forsvarsteknologier med dobbelt anvendelse;

83.glæder sig over EIB-Gruppens tilsagn, der er skitseret i dens strategiske køreplan for 2024-2027, om at bidrage til at fremme kapitalmarkedsunionen ved at mobilisere privat kapital til produktive investeringer og støtte gevinster på centrale EU-politikområder, innovation gennem hele virksomhedernes livscyklus, venturekapitalfinansiering og egenkapitalfinansiering med højere risiko for nystartede virksomheder og vækstvirksomheder; minder om, at EU's offentlige bank har pligt til at støtte langsigtede omstillingsprojekter, der har svært ved at få finansiering fra den private sektor;

84.understreger behovet for at forenkle, strømline, optimere og konsolidere EIB's processer og mandat for at skabe øget synergi, virkningsfuldhed og effektivitet og for at mindske den administrative byrde, indberetningsomkostningerne og kompleksiteten for virksomheder og projekter, som ellers kan blive afskrækket fra at søge finansiering på grund af komplekse procedurer, høje overholdelsesomkostninger og lovgivningsmæssig usikkerhed;

85.støtter EIB's øgede brug af instrumenter med højere risiko såsom direkte og indirekte egenkapital- og kvasiegenkapitalfinansiering, herunder gennem Den Europæiske Investeringsfond, for at fremme investeringer i virksomheder og fonde, navnlig via venturekapital og venturegæld, men understreger samtidig, at instrumenter med højere risiko skal anvendes inden for klare risikorammer og med målbare resultatindikatorer;

86.mener, at offentlig støtte til investeringer rækker ud over adgang til finansiering og også bør omfatte teknisk bistand, projektstyring, kapacitetsopbygning, kommercialisering af forskning, støtte til adgang til privat finansiering og fremme af samarbejde mellem universiteter og venturekapital for at fremme innovation og konkurrenceevne;

87.opfordrer Kommissionen til at foreslå et værktøj til koordinering af konkurrenceevnen, der også støtter afdækning af den europæiske industris behov, mangler og markedsmuligheder, og til at udarbejde relevante henstillinger; understreger, at det bør kædes sammen med den kommende Fond for Konkurrenceevne for at sikre effektive løsninger på industrielle udfordringer i hele Unionen;

88.opfordrer Kommissionen til at lægge større vægt på prioriteterne for opsparings- og investeringsunionen i det europæiske semester og sikre, at strukturreformer og foranstaltninger til uddybning og integration af EU's kapitalmarkeder konsekvent fremmes, overvåges og evalueres;

89.anmoder Kommissionen om at indarbejde specifikke foranstaltninger til fremme af venturekapital i den fremtidige Fond for Konkurrenceevne, TechEU-programmet og ethvert lignende initiativ;

90.anerkender den rolle, som konkurrencepolitik og statsstøtte spiller med hensyn til at støtte udviklingen af den europæiske industri; mener imidlertid, at statsstøtte kan føre til yderligere fragmentering af det indre marked;

91.bemærker, at Kommissionen vil offentliggøre en midtvejsevaluering af opsparings- og investeringsunionen senest i andet kvartal af 2027;

92.understreger, at Europa-Parlamentet i tilstrækkelig grad bør inddrages i gennemførelsen af opsparings- og investeringsunionen; opfordrer Kommissionen til at indlede tidlige drøftelser om kapitalmarkedsunionen og finansielle tjenesteydelser, før den fremsætter nye forslag og foretager eventuelle tilpasninger af eksisterende forslag;

93.pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.