(2)I lyset af disse mål blev definitionen af begrebet "pakkerejse" udvidet ved direktiv (EU) 2015/2302 i forhold til definitionen i direktiv 90/314/EØF. Ved direktiv (EU) 2015/2302 blev de rejsendes rettigheder yderligere præciseret, samtidig med at der blev indført nye rettigheder såsom de rejsendes ret til på visse betingelser at opsige en aftale om en pakkerejse uden opsigelsesgebyrer på grund af uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder. Derudover blev der ved direktiv (EU) 2015/2302 indført et nyt begreb om "sammensatte rejsearrangementer", som omfatter bestillinger foretaget på ét salgssted såvel som bestillinger foretaget på forskellige salgssteder, hvor en erhvervsdrivende "på målrettet vis formidler" købet. Sammensatte rejsearrangementer behandles overvejende som enkeltstående ydelser, men de betalinger, som en erhvervsdrivende modtager ved formidling af et sammensat rejsearrangement, skal beskyttes i tilfælde af dennes konkurs eller insolvens. Formålet med direktiv (EU) 2015/2302 var at sikre gennemsigtighed ved at forpligte erhvervsdrivende til at informere de rejsende om karakteren af det udbudte rejseprodukt og tilknyttede rettigheder ved hjælp af de standardoplysningsskemaer, der findes i bilag I og II til direktivet.

(3)Direktiv (EU) 2015/2302 har generelt fungeret efter hensigten, men der er opstået adskillige nye udfordringer, siden det blev taget i anvendelse den 1. juli 2018. Covid-19-pandemien og de dermed forbundne statslige foranstaltninger havde alvorlige konsekvenser for både rejsebranchen og de rejsende og afslørede nogle svagheder ved de eksisterende forretningsmodeller; samtidig var det tydeligt, at visse bestemmelser i direktivet kunne præciseres yderligere.

(5)Definitionen af "pakkerejse" anses for generelt at have været effektiv, hvorimod definitionen af og reglerne vedrørende sammensatte rejsearrangementer bør præciseres og forenkles, og det bør præciseres, hvordan et sammensat rejsearrangement adskiller sig fra en pakkerejse. En sådan præcisering og forenkling af definitionerne af og begreberne "pakkerejse" og "sammensat rejsearrangement" bør øge retssikkerheden for alle parter og samtidig øge beskyttelsen af rejsende og sikre lige vilkår for erhvervsdrivende. Samtidig bør der reduceres i antallet af oplysningsskemaer, som de erhvervsdrivende skal benytte til at informere rejsende om deres rettigheder.

(6)Det underliggende princip for definitionen af "pakkerejse" bør fortsat være, at der er en tæt forbindelse mellem de forskellige rejseydelser, der bestilles med henblik på den samme rejse eller ferie. For at sikre, at der ikke sker overlap mellem definitionen af henholdsvis "pakkerejse" og "sammensat rejsearrangement", og gøre det lettere at skelne mellem pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer bør bestillinger af forskellige typer rejseydelser med henblik på den samme rejse eller ferie ved ét salgssted, hvor rejseydelserne er blevet udvalgt, før den rejsende indgår en første aftale, betragtes som pakkerejser på samme måde som rejseydelser, der er bestilt ved ét salgssted inden for et kort tidsrum. I begge tilfælde er der en tæt forbindelse mellem bestillingerne af rejseydelser. Derfor bør definitionen af "pakkerejse" omfatte begge situationer, mens bestillinger foretaget i forbindelse med et enkelt besøg hos eller en enkelt kontakt med et salgssted bør udgå af definitionen af "sammensat rejsearrangement".

(7)I forbindelse med bestillinger foretaget inden for et kort tidsrum ved ét salgssted bør det forholdsvis vage kriterium om "et enkelt besøg eller en enkelt kontakt" erstattes. Derfor bør bestillinger af forskellige rejseydelser med henblik på den samme rejse eller ferie, som foretages inden for tre timer, altid betragtes som pakkerejser. Det samme bør gøre sig gældende, når en erhvervsdrivende, før den første bestilling er gennemført, opfordrer en rejsende til at bestille supplerende ydelser med henblik på den samme rejse eller ferie efter gennemførelsen af den første bestilling, og når de efterfølgende bestillinger foretages senest 24 timer efter indgåelsen af den første aftale.

(8)Definitionen af pakkerejser, der er sammensat gennem forbundne onlinebestillingsprocedurer, jf. artikel 3, nr. 2), litra b), nr. v), i direktiv (EU) 2015/2302, hvorved den rejsendes navn, betalingsoplysninger og e-mailadresse er blevet videregivet fra én erhvervsdrivende til en anden, har vist sig at være for snæver. Derfor bør bestillinger af forskellige typer rejseydelser med henblik på den samme rejse eller ferie, hvor den erhvervsdrivende, som er part i den første aftale, videregiver den rejsendes navn, betalingsoplysninger, e-mailadresse eller andre personoplysninger til en erhvervsdrivende, der er part i en anden eller en supplerende aftale, betragtes som en pakkerejse. En sådan videregivelse af personoplysninger er udtryk for en tæt forbindelse mellem bestillingerne/aftalerne, og 24-timers kriteriet i forbindelse med den anden bestilling er derfor ikke nødvendigt og bør udgå.

(9)Definitionen af "sammensat rejsearrangement" bør omfatte situationer, hvor en erhvervsdrivende, der er part i en første aftale og modtager betalinger fra eller på vegne af den rejsende, opfordrer den rejsende til at bestille supplerende typer rejseydelser med henblik på den samme rejse eller ferie. I den forbindelse bør den erhvervsdrivende, der er part i en første aftale, arrangere beskyttelse mod konkurs eller insolvens. For at sikre, at rejsende har fuld gavn af reglerne om beskyttelse mod konkurs eller insolvens, og at de erhvervsdrivende er klar over, at de er omfattet af en sådan forpligtelse, bør oplysningsskemaerne vedrørende sammensatte rejsearrangementer indeholde en anbefaling til de rejsende om f.eks. ved hjælp af screenshots at registrere opfordringen og den supplerende bestilling og at underrette den erhvervsdrivende, som den første aftale er indgået med, om, at der senest 24 timer efter den erhvervsdrivendes opfordring er indgået en aftale om en supplerende type rejseydelse med henblik på den samme rejse eller ferie. Den erhvervsdrivende bør være forpligtet til at give rejsende mulighed for at registrere sådanne oplysninger, f.eks. ved hjælp af en e-mailadresse eller et websted, og skal bekræfte modtagelsen af disse oplysninger.

(10)Hvad angår pakkerejser, hvor indkvartering f.eks. kombineres med andre turistydelser, men hvor befordring af passagerer ikke er inkluderet, bør det generelle kriterium om "en væsentlig andel" af kombinationens værdi i forbindelse med turistydelser, jf. artikel 3, nr. 1), litra d), af hensyn til retssikkerheden erstattes med et mere specifikt kriterium om "mindst 25 %".

(12)Den gældende praksis med at kræve forudbetaling indebærer visse risici, navnlig når rejsearrangører inden for et kort tidsrum skal refundere betydelige beløb til rejsende for aflyste rejser. Der bør derfor fastsættes bestemmelser om, at betaling af depositum, dvs. betalinger, der opkræves af rejsende på bestillingstidspunktet eller kort derefter, højst må udgøre 25 % af pakkerejsens samlede pris, og at rejsearrangører eller, hvor det er relevant, formidlere ikke må kræve betaling af restbeløbet tidligere end 28 dage før pakkerejsens begyndelse. Imidlertid bør rejsearrangører eller, hvor det er relevant, formidlere have mulighed for at kræve betaling af et større depositum, når dette er nødvendigt for at sikre tilrettelæggelsen og korrekt levering af pakkerejsen. Størrelsen af det depositum, der opkræves af rejsearrangøren, kan være begrundet i omfanget af forudbetalinger til tjenesteudbydere, herunder også når de tilhører den samme koncern som rejsearrangøren, eller i behovet for at dække udgifter, der er direkte forbundet med tilrettelæggelsen og den korrekte levering af pakkerejsen, og som rejsearrangøren skal afholde på bestillingstidspunktet eller kort derefter. Dette kan eventuelt omfatte provision til formidlere.

(13)Fastsættelsen af depositummet bør ikke kræve forskellige beregninger for hver pakkerejse, men kan fastsættes for grupper af pakkerejser med ensartede kendetegn med hensyn til nødvendigheden af betaling af et depositum. Rejsearrangørerne og, hvor det er relevant, formidlerne bør fortsat være forpligtet til at informere rejsende om krav til depositum, før aftalen indgås.

(14)Eftersom begrænsningen af forudbetalinger ikke er forenelig med begrebet gaveæske, jf. artikel 3, nr. 5), litra b), nr. iv), i direktiv (EU) 2015/2302, eller med pakkerejser, der bestilles mindre end 28 dage før pakkerejsens begyndelse, bør disse to typer pakkerejser være undtaget fra den begrænsning af forudbetalinger, der indføres ved nærværende direktiv.

(16)I nogle tilfælde kan et nyttigt alternativ til refusion være at lade rejsende vælge, om de vil have udstedt vouchere. Vouchere kan give rejsearrangørerne større fleksibilitet, især hvis de er forpligtet til at refundere mange beløb inden for kort tid. Samtidig kan vouchere være et tilfredsstillende alternativ for rejsende, som ikke behøver øjeblikkelig refusion, så længe der findes specifikke retlige garantier. Der bør derfor fastsættes klare regler om vouchere, som giver sådanne garantier. Disse garantier bør omfatte gennemsigtighed med hensyn til friheden til at acceptere vouchere og vouchernes væsentligste egenskaber såvel som rejsendes rettigheder i forbindelse med vouchere, f.eks. at de er beskyttet mod rejsearrangørens konkurs eller insolvens, og at de rejsende har ret til automatisk refusion, hvis voucheren ikke indløses inden for dens gyldighedsperiode. Rejsearrangørerne kan gøre vouchere mere attraktive ved f.eks. at øge voucherens beløb i forhold til den refusion, den rejsende har ret til. I givet fald bør beskyttelsen mod konkurs og insolvens være begrænset til et beløb svarende til de betalinger, der er modtaget fra den rejsende.

(18)Grundet de mange tænkelige situationer, der kan føre til opsigelse af en aftale om en pakkerejse som følge af uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder, der i væsentlig grad berører leveringen af pakkerejsen, bør der foretages en vurdering i hvert enkelt tilfælde ud fra f.eks. arten og alvoren af disse omstændigheder. Det bør præciseres, at det er muligt at opsige en aftale, hvis det med rimelighed kan forventes, at opfyldelsen af aftalen vil blive væsentligt berørt af uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder.

(19)Under covid-19-pandemien var der forskellige fortolkninger af retten til aflysning som følge af uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder, bl.a. med hensyn til relevansen af rejseadvarsler. Det bør derfor præciseres, at officielle rejseadvarsler vedrørende rejsedestinationer, som udstedes af myndighederne i den rejsendes bopæls- eller afrejsemedlemsstat eller destinationsland, er vigtige elementer i forbindelse med vurderingen af begrundelsen for opsigelsen af en aftale. Det bør også præciseres, at alvorlige restriktioner på rejsedestinationen eller ved hjemvenden fra en rejse eller ferie såsom krav om karantæne i en længere periode også er relevante i forbindelse med vurderingen af begrundelsen for opsigelsen af en aftale om en pakkerejse.

(20)Det bør ligeledes præciseres, at refusionsperioden på 14 dage, som indledes ved opsigelsen af en aftale, gælder, uanset om den rejsende specifikt anmoder om refusion.

(22)For at sikre, at rejsende til enhver tid er effektivt beskyttet mod konkurs eller insolvens, bør der fastsættes bestemmelser om, at garantien skal være tilstrækkelig til at dække udgifterne til refusion og hjemtransport, hvis rejsearrangøren går konkurs eller bliver insolvent på et tidspunkt, hvor vedkommende ligger inde med de største betalinger. Der bør tages hensyn til, at disse beløb kan stige som følge af forventninger om en større mængde solgte pakkerejser i en given periode. Det bør præciseres, at medlemsstaterne skal føre tilsyn med rejsearrangørernes beskyttelse mod konkurs og insolvens og overvåge markedet for ydelse af en sådan beskyttelse. Medlemsstaterne bør om nødvendigt kunne stille krav om ekstra beskyttelse i form af f.eks. en back up-fond. Dette kan f.eks. være relevant, når forsikringspolicerne ikke giver den krævede beskyttelse. Back up-fondene bør normalt udelukkende finansieres ved hjælp af bidrag fra rejsearrangørerne. Det bør præciseres, at medlemsstaterne kun i ekstraordinære tilfælde må bidrage til finansieringen af disse foranstaltninger, og at dette ikke berører Unionens statsstøtteregler, hvis foranstaltningerne indebærer statsstøtte.

(25)Det er vigtigt, at rejsende informeres om deres rettigheder, kan forstå de oplysninger, de modtager, og har adgang til oplysningerne, når de har behov for det. Der bør derfor foretages visse ændringer af kravene til oplysning forud for aftalens indgåelse, indholdet af en aftale om en pakkerejse og standardoplysningsskemaerne i bilag I og II til direktiv (EU) 2015/2302. F.eks. bør standardoplysningsskemaerne i bilag I angive, hvilken erhvervsdrivende der er ansvarlig for refusion ved aflyste pakkerejser. Retten til at opsige en aftale om en pakkerejse uden betaling af gebyr som følge af uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder bør være anført sammen med muligheden for at aflyse en pakkerejse mod betaling af et aflysningsgebyr. Rejsearrangørerne bør desuden være forpligtet til at udlevere standardoplysningsskemaet sammen med aftalen, således at de rejsende har adgang hertil efter indgåelse af aftalen, samt kontaktoplysninger for de relevante erhvervsdrivende.

Artikel 1

Genstand

Formålet med dette direktiv er at bidrage til det indre markeds funktion og til opnåelse af et højt forbrugerbeskyttelsesniveau, der er så ensartet som muligt, ved at tilnærme visse forhold i medlemsstaternes love og administrative bestemmelser vedrørende aftaler, der indgås mellem rejsende og erhvervsdrivende, om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer samt visse forhold i aftalerne mellem arrangører af pakkerejser og tjenesteudbydere."

Dette direktiv finder anvendelse på pakkerejser, der udbydes til salg eller sælges af erhvervsdrivende til rejsende, og på sammensatte rejsearrangementer, der formidles af erhvervsdrivende til rejsende.

i)er købt fra ét enkelt salgssted og

– er blevet udvalgt, inden den rejsende accepterer at betale, eller

ii)udbydes til salg, sælges eller købes til en pris, hvor alt er inkluderet, eller til en samlet pris, uanset om der er tale om særskilt fakturering, eller

iii)annonceres til salg eller sælges under betegnelsen "pakkerejse" eller en lignende betegnelse, eller

iv)sammensættes efter indgåelsen af en aftale, hvori den erhvervsdrivende giver den rejsende ret til at vælge blandt et udvalg af forskellige typer rejseydelser, eller

v)købes hos forskellige erhvervsdrivende gennem forbundne onlinebestillingsprocedurer, hvor den rejsendes navn, betalingsoplysninger, e-mailadresse eller andre personoplysninger videregives af den erhvervsdrivende, med hvem den første aftale er indgået, til en eller flere andre erhvervsdrivende.

b)Nr. 5) affattes således:

"5) "sammensat rejsearrangement": en kombination af forskellige typer rejseydelser, som ikke falder ind under definitionen af en pakkerejse, jf. nr. 2), hvor en erhvervsdrivende, som er part i en aftale om levering af en rejseydelse og modtager betalinger fra eller på vegne af en rejsende, opfordrer en rejsende til at bestille supplerende typer rejseydelser fra en anden erhvervsdrivende med henblik på den samme rejse eller ferie, og hvor aftalen om levering af en supplerende rejseydelse indgås senest 24 timer, efter at bestillingen af den første aftale er bekræftet".

d)ordninger om betaling, herunder ethvert beløb eller enhver procentdel af prisen, der skal betales som depositum, og tidspunktet for betaling af restbeløbet, jf. artikel 5a, eller økonomiske garantier, som skal betales eller stilles af den rejsende".

"Artikel 5a

Betalinger

Medlemsstaterne sørger for, at rejsearrangøren eller, hvor det er relevant, formidleren ikke må kræve betaling af et depositum på mere end 25 % af den samlede pris for pakkerejsen og ikke må kræve betaling af restbeløbet tidligere end 28 dage før pakkerejsens begyndelse, medmindre der er tale om pakkerejser som defineret i artikel 3, nr. 2), litra b), nr. iv), eller pakkerejser, der er bestilt mindre end 28 dage før pakkerejsens begyndelse. Rejsearrangøren eller, hvor det er relevant, formidleren må kræve betaling af et større depositum, når dette er nødvendigt for at sikre tilrettelæggelsen og den korrekte levering af pakkerejsen. Et depositum kan dække forudbetalinger til udbyder af ydelser, der indgår i pakkerejsen, såvel som rejsearrangørens eller, hvor det er relevant, formidlerens udgifter i forbindelse med navnlig tilrettelæggelsen og den korrekte levering af pakkerejsen, i det omfang det er nødvendigt at afholde disse udgifter på bestillingstidspunktet.

2a.Det relevante oplysningsskema, jf. bilag I, vedlægges aftalen. Aftalen skal indeholde en klar henvisning til oplysningsskemaet.".

2.Uanset stk. 1 har den rejsende ret til at opsige aftalen om pakkerejsen inden pakkerejsens begyndelse uden at betale et opsigelsesgebyr i tilfælde af uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder, der indtræffer på rejsedestinationen eller i umiddelbar nærhed heraf eller på den rejsendes bopæls- eller afrejsested, eller som i væsentlig grad berører rejsen til destinationen, når leveringen af pakkerejsen vil blive væsentligt berørt af disse omstændigheder. Den rejsende kan opsige aftalen, når det med rimelighed kan forventes, at opfyldelsen af aftalen om pakkerejsen vil blive væsentligt berørt af uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder. Hvis aftalen om pakkerejsen opsiges i henhold til dette stykke har den rejsende ret til fuld refusion af alle betalinger for pakkerejsen, men har ikke ret til yderligere kompensation.

3a.Officielle advarsler udstedt af myndighederne i afrejsemedlemsstaten eller i den rejsendes bopælsland eller destinationsland mod at rejse til en bestemt destination eller det forhold, at rejsende vil være underlagt alvorlige restriktioner på rejsedestinationen eller i bopæls- eller afrejsemedlemsstaten, når de vender tilbage fra rejsen eller ferien, udgør vigtige elementer, der skal tages i betragtning ved vurderingen af, om det er berettiget at opsige aftalen på grundlag af stk. 2 og stk. 3, litra b).".

Rejsearrangøren foretager de refusioner, der kræves i henhold til stk. 2 og 3, eller, for så vidt angår stk. 1, refunderer alle betalinger, som er foretaget af eller på vegne af den rejsende for pakkerejsen minus et passende og berettiget opsigelsesgebyr. Rejsearrangøren foretager sådanne refusioner til den rejsende uden unødigt ophold, og under alle omstændigheder senest 14 dage efter at aftalen om pakkerejsen er opsagt, uanset om den rejsende specifikt anmoder om refusion.

1.Medlemsstaterne sørger for, at rejsearrangøren i de tilfælde, hvor en aftale opsiges i henhold til artikel 10, 11 eller 12, kan give den rejsende mulighed for at acceptere en voucher, som kan anvendes til en fremtidig pakkerejse, i stedet for at modtage refusion.

b)voucherens gyldighedsperiode og den rejsendes rettigheder i forbindelse med vouchere som fastlagt i denne artikel.

3.Værdien af den tilbudte voucher skal som minimum svare til det beløb, som den rejsende har ret til at få refunderet. Rejsearrangøren kan tilbyde en voucher på et højere beløb.

4.Rejsende mister kun deres ret til refusion i voucherens gyldighedsperiode, hvis de udtrykkeligt og skriftligt accepterer at modtage en voucher i stedet for refusion. Parterne kan til enhver tid blive enige om fuld refusion, før en voucher indløses eller udløber.

5.En voucher er gyldig i højst 12 måneder fra den dato, hvor en rejsende accepterer den, jf. stk. 4. Denne periode kan forlænges én gang med op til 12 måneder efter udtrykkelig og skriftlig aftale mellem begge parter.

6.Hvis voucheren ikke indløses inden for dens gyldighedsperiode, refunderer rejsearrangøren hurtigst muligt, og senest 14 dage efter at voucheren er udløbet, det beløb, der er angivet i voucheren, uden at den rejsende skal anmode herom.

7.Vouchere kan overdrages til en anden rejsende uden yderligere omkostninger.

Medlemsstaterne sikrer, at rejsearrangører, der er etableret på deres område, stiller garanti for, at alle betalinger foretaget af eller på vegne af rejsende refunderes i tilfælde af rejsearrangørens konkurs eller insolvens. Dette omfatter beskyttelse af foretagne betalinger i forbindelse med pakkerejser, der ikke gennemføres helt eller kun gennemføres delvist som følge af rejsearrangørens insolvens eller konkurs, eller tilfælde hvor den rejsende havde ret til refusion eller havde modtaget en voucher fra rejsearrangøren før dennes insolvens eller konkurs. I forbindelse med vouchere er garantien begrænset til et beløb svarende til de betalinger, der er modtaget fra den rejsende. Hvis hjemrejsen er inkluderet i aftalen om en pakkerejse, stiller rejsearrangørerne også sikkerhed for de rejsendes hjemtransport. Fortsættelse af pakkerejsen kan tilbydes.

2.Den i stk. 1 omhandlede garanti skal være effektiv og dække de omkostninger, der med rimelighed kan forventes at opstå. Den skal dække et beløb svarende til de betalinger, der er foretaget af eller på vegne af rejsende i forbindelse med pakkerejser under hensyntagen til den tid, der er gået mellem modtagelsen af enhver betaling og afslutningen af pakkerejserne, samt de anslåede hjemtransportomkostninger i tilfælde af rejsearrangørens konkurs eller insolvens. Garantien skal være tilstrækkelig til, at den til enhver tid kan dække udgifterne til refusion og, hvor det er relevant, hjemtransport og vouchere. Der skal i forbindelse med dækningens omfang tages hensyn til de perioder, hvor rejsearrangørerne ligger inde med de største betalinger, og eventuelle ændringer i mængden af solgte pakkerejser.

3.For at sikre en effektiv beskyttelse mod insolvens og konkurs fører medlemsstaterne tilsyn med den beskyttelse mod konkurs og insolvens, som rejsearrangører etableret på deres område har arrangeret, overvåger markedet for ydelse af en sådan beskyttelse og kan om nødvendigt stille krav om ekstra beskyttelse. Medlemsstaterne må kun bidrage til finansieringen i ekstraordinære og behørigt begrundede tilfælde, og en sådan medfinansiering er betinget af godkendelse heraf i henhold til Unionens statsstøtteregler.

6.Refusion af betalinger, som påvirkes af rejsearrangørens konkurs eller insolvens, foretages uden unødigt ophold på den rejsendes anmodning, og senest tre måneder efter at den rejsende har indgivet de dokumenter, der er nødvendige for at behandle anmodningen.

2.Medlemsstaterne udpeger centrale kontaktpunkter til at lette det administrative samarbejde og tilsynet med rejsearrangører, som udøver deres virksomhed i forskellige medlemsstater, samt til at udveksle oplysninger om beskyttelse mod konkurs eller insolvens og eventuelle ordninger, der er indført for at sikre effektiv refusion af opsagte aftaler om pakkerejser. Medlemsstaterne meddeler de øvrige medlemsstater og Kommissionen kontaktoplysningerne på kontaktpunkterne.".

11)Artikel 19 affattes således:

"Artikel 19

14)Bilag II erstattes af teksten i bilag II til dette direktiv.

Artikel 3

Gennemførelse

1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den [18 måneder efter direktivets ikrafttrædelsesdato] de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De meddeler straks Kommissionen disse love og bestemmelser.

De anvender disse love og bestemmelser fra den [6 måneder efter fristen for gennemførelse].

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

[…]