<?xml version="1.0" encoding="UTF-8" standalone="no"?><SDOCTA xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" STATUS="DEF2" xsi:noNamespaceSchemaLocation="TA.xsd"><IDENT><STRING BOLD="on">P10_TA(2025)0198</STRING></IDENT><TI><STRING BOLD="on">Evalueringen af valget til Europa-Parlamentet i 2024</STRING></TI><HIDDEN><STRING HIDDEN="on" ITALIC="on">(A10-0156/2025 - Ordfører: Ľubica Karvašová)</STRING></HIDDEN><TXTLST><RESOL><TI><STRING BOLD="on">Europa-Parlamentets beslutning af 11. september 2025 om evalueringen af valget til Europa-Parlamentet i 2024 (2025/2012(INI))</STRING></TI><TEXT><PREAMBLE><PRINIT><STRING ITALIC="on">Europa-Parlamentet,</STRING></PRINIT><GRVISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til traktaten om Den Europæiske Union (TEU), særlig artikel 10 og 14 og artikel 17, stk. 7,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig artikel 20 og 22,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 21 og 39 og artikel 52, stk. 1,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til erklæringen om artikel 17, stk. 6 og 7, i traktaten om Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til slutakten fra den regeringskonference, der vedtog Lissabontraktaten,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, særlig artikel 25,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til FN's konvention om rettigheder for personer med handicap (UNCRPD), navnlig artikel 29,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til Rådets direktiv 93/109/EF af 6. december 1993 om fastsættelse af de nærmere regler for valgret og valgbarhed ved valg til Europa-Parlamentet for unionsborgere, der har bopæl i en medlemsstat, hvor de ikke er statsborgere<FOOTNOTE><FIELD> EFT L 329 af 30.12.1993, s. 34, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/1993/109/oj.</FIELD></FOOTNOTE>,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til Rådets afgørelse (EU, Euratom) 2018/994 af 13. juli 2018 om ændring af akten om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet knyttet til Rådets afgørelse 76/787/EKSF, EØF, Euratom af 20. september 1976<FOOTNOTE><FIELD> EUT L 178 af 16.7.2018, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2018/994/oj.</FIELD></FOOTNOTE>,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014 af 22. oktober 2014 om statut for og finansiering af europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde<FOOTNOTE><FIELD> EUT L 317 af 4.11.2014, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2014/1141/oj<STRING UNDERLINE="on">. </STRING></FIELD></FOOTNOTE>,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til de ændringer, det vedtog den 15. september 2022 til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om statut for og finansiering af europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde<FOOTNOTE><FIELD> EUT C 125 af 5.4.2023, s. 485.</FIELD></FOOTNOTE>,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til Kommissionens forslag af 25. november 2021 til Rådets direktiv om fastsættelse af de nærmere regler for valgret og valgbarhed ved valg til Europa-Parlamentet for unionsborgere, der har bopæl i en medlemsstat, hvor de ikke er statsborgere (COM(2021)0732),</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/900 af 13. marts 2024 om gennemsigtighed og målretning i forbindelse med politisk reklame<FOOTNOTE><FIELD> EUT L, 2024/900, 20.3.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/900/oj.</FIELD></FOOTNOTE>,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2065 af 19. oktober 2022 om et indre marked for digitale tjenester og om ændring af direktiv 2000/31/EF (forordningen om digitale tjenester)<FOOTNOTE><FIELD> EUT L 277 af 27.10.2022, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2022/2065/oj.</FIELD></FOOTNOTE>,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1689 af 13. juni 2024 om harmoniserede regler for kunstig intelligens og om ændring af forordning (EF) nr. 300/2008, (EU) nr. 167/2013, (EU) nr. 168/2013, (EU) 2018/858, (EU) 2018/1139 og (EU) 2019/2144 samt direktiv 2014/90/EU, (EU) 2016/797 og (EU) 2020/1828 (forordningen om kunstig intelligens)<FOOTNOTE><FIELD> EUT L, 2024/1689, 12.7.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1689/oj.</FIELD></FOOTNOTE>,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til samarbejdsaftalen mellem Europa-Parlamentet og Det Europæiske Regionsudvalg af 13. maj 2024,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til aftalememorandummet mellem Europa-Parlamentet og Det Europæiske Regionsudvalg af 28. februar 2024 om samarbejde forud for valget i 2024,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til sin holdning af 3. maj 2022 om forslag til Rådets forordning om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet, om ophævelse af Rådets afgørelse (76/787/EKSF, EØF, Euratom) og akten om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet knyttet til denne afgørelse<FOOTNOTE><FIELD> EUT C 465 af 6.12.2022, s. 171.</FIELD></FOOTNOTE>,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til sin beslutning af 26. november 2020 om status over valget til Europa-Parlamentet<FOOTNOTE><FIELD> EUT C 425 af 20.10.2021, s. 98.</FIELD></FOOTNOTE>,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til sin beslutning af 12. december 2023 om valget til Europa-Parlamentet i 2024<FOOTNOTE><FIELD> EUT C, C/2024/4160, 2.8.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/4160/oj.</FIELD></FOOTNOTE>,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til sin afgørelse af 27. november 2024 om valg af Kommissionen<FOOTNOTE><FIELD> EUT C, C/2025/1811, 4.4.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2025/1811/oj.</FIELD></FOOTNOTE>,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. december 2020 med titlen "Handlingsplan for europæisk demokrati (COM(2020)0790) og dens efterfølgende pakke om forsvar af demokratiet fra december 2023,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til sin beslutning af 18. december 2024 om nedsættelse af et særligt udvalg om det europæiske demokratiskjold og fastsættelse af dets ansvarsområder, talmæssige sammensætning og funktionsperiode<FOOTNOTE><FIELD> EUT C, C/2025/1981, 11.4.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2025/1981/oj.</FIELD></FOOTNOTE>,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til sin beslutning af 22. november 2023 om Europa-Parlamentets forslag til ændringer af traktaterne<FOOTNOTE><FIELD> EUT C, C/2024/4216, 24.7.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/4216/oj.</FIELD></FOOTNOTE>,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til betænkningen om det endelige resultat af konferencen om Europas fremtid fra maj 2022,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til Kommissionens udvidelsespakke af 30. oktober 2024,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til forretningsordenens artikel 55,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til betænkning fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A10-0156/2025),</P></VISA></GRVISA><GRCONS><CONS><P><NO.P>A.</NO.P>der henviser til, at valgdeltagelsen ved valget til Europa-Parlamentet i 2024 var den højeste ved sådanne valg i de sidste 25 år, nemlig 50,74 % af vælgerne (en lille stigning i forhold til 2019 med 50,66 %), hvilket er et positivt og betydningsfuldt signal om de europæiske borgeres interesse for EU-anliggender; der henviser til, at deltagelsestallene varierede meget fra medlemsstat til medlemsstat, fra 89,01 % til 21,35 %, hvilket understreger behovet for fortsat politisk engagement i valgdeltagelsen i hele EU;</P></CONS><CONS><P><NO.P>B.</NO.P>der henviser til, at valget til Europa-Parlamentet i 2024 blev afholdt samtidig med parlamentsvalg i to medlemsstater, med lokale og regionale valg i otte medlemsstater og en folkeafstemning i én medlemsstat;</P></CONS><CONS><P><NO.P>C.</NO.P>der henviser til, at der i de fleste medlemsstater blev registreret en højere valgdeltagelse sammenlignet med det tidligere valg til Europa-Parlamentet;</P></CONS><CONS><P><NO.P>D.</NO.P>der henviser til, at valgretten blev udvidet i enkelte medlemsstater, der sænkede valgretsalderen til 16 år, hvilket resulterede i yderligere to millioner stemmeberettigede vælgere under 18 år; der henviser til, at nogle medlemsstater har sænket aldersgrænsen for valgbarhed til 18 år, mens den fortsat ligger på 25 år i andre medlemsstater; der henviser til, at op til 25 millioner unge samlet set har stemt for første gang;</P></CONS><CONS><P><NO.P>E.</NO.P>der henviser til, at ifølge Eurobarometer-undersøgelsen efter valget faldt unges deltagelse i valget til Europa-Parlamentet (under 25 år) med 6 % i forhold til valget i 2019 og faldt fra 42 % i 2019 til 36 % i 2024; der henviser til, at valgdeltagelsen blandt unge fortsat bør være i fokus for den politiske indsats i de kommende år;</P></CONS><CONS><P><NO.P>F.</NO.P>der henviser til, at der ikke foreligger tilstrækkelige ensartede og detaljerede data om udsatte gruppers deltagelse eller om anvendelsen af alternative afstemningsmetoder; der henviser til, at de nationale rammer for indsamling af data vedrørende valget til Europa-Parlamentet bør harmoniseres yderligere for at støtte evidensbaserede politiske løsninger på EU-plan;</P></CONS><CONS><P><NO.P>G.</NO.P>der henviser til, at omkring 18 400 personer og 490 kandidatlister var opstillede på stemmesedlerne og førte valgkamp på forskellige valgordninger, der overvejende er underlagt nationale bestemmelser i medlemsstaterne; der henviser til, at kandidaternes registreringsfrister og valgkampsperioder varierede fra flere måneder til nogle få uger; der henviser til, at det i ni medlemsstater ikke var muligt at opstille som uafhængig kandidat;</P></CONS><CONS><P><NO.P>H.</NO.P>der henviser til, at der fortsat er betydelige forskelle i lovgivningsmæssige tilgange og restriktioner mellem medlemsstaterne med hensyn til stemmeret og valgret; der henviser til, at vigtige reformer, der har til formål at tilpasse valgregler og -procedurer i hele Unionen, endnu ikke er afsluttet;</P></CONS><CONS><P><NO.P>I.</NO.P>der henviser til, at den seneste Eurobarometerundersøgelse tyder på, at folk ved valget til Europa-Parlamentet i 2024 var motiveret for at stemme af grunde, der vedrørte fælleseuropæiske emner såsom økonomi, migration, retsstatsprincippet og klimaforandringer; der henviser til, at disse emner i de nationale debatter ofte udelukkende behandles ud fra et nationalt politisk perspektiv; der henviser til, at politiske partier og kandidater har et ansvar for i tilstrækkelig grad at informere borgerne om politiktiltag og regeringsførelsen på EU-plan, herunder om de europæiske politiske partier og politiske grupper, som de er tilknyttet i Parlamentet;</P></CONS><CONS><P><NO.P>J.</NO.P>der henviser til, at det i mangel af et centraliseret europæisk vælgerregister fortsat er en udfordring at udveksle data mellem medlemsstaterne om eventuelle flere registreringer, ikke mindst fordi data om dobbelt statsborgerskab ikke er tilgængelige;</P></CONS><CONS><P><NO.P>K.</NO.P>der henviser til, at særlige foranstaltninger fremmer valgdeltagelse og repræsentation af underrepræsenterede og udsatte grupper; der henviser til, at der i 11 medlemsstater er indført lov om kvoter for kvinder;</P></CONS><CONS><P><NO.P>L.</NO.P>der henviser til, at omkring 11 millioner EU-borgere, der bor i en anden medlemsstat, var berettiget til at stemme i deres bopælsland; der henviser til, at de stadig står over for administrative hindringer for deres deltagelse i deres bopælsland; der henviser til, at Rådet har ignoreret Parlamentets holdning af 14. februar 2023, som havde til formål at fjerne disse hindringer;</P></CONS><CONS><P><NO.P>M.</NO.P>der henviser til, at et sundt demokrati afhænger af, at vælgerne har adgang til en lang række idéer, perspektiver og oplysninger; der henviser til, at ytringsfriheden sikrer, at kandidater, partier, medier og borgere frit kan udtrykke holdninger, debattere politikker og dele fakta, hvilket hjælper vælgerne med at træffe informerede valg;</P></CONS><CONS><P><NO.P>N.</NO.P>der henviser til, at en sund politisk debat påvirkes negativt af desinformation; der henviser til, at udbredelsen af desinformation, blandt andet på sociale medier, fortsat udgør en voksende systemisk trussel mod europæiske valgprocesser og demokratiske processer; der henviser til, at Kommissionen har indledt traktatbrudsprocedurer såvel som undersøgelser af visse store onlineplatforme for blandt andet vildledende politisk reklame og manglende indholdsovervågning og -moderation, forhold der skyldes, at der enten ikke er nedsat nationale koordinatorer for digitale tjenester, eller at de relevante organer ikke er beføjet til at udføre de opgaver, de ellers er pålagt i henhold til forordningen om digitale tjenester; der henviser til, at navnlig den sociale medieplatform X (tidligere Twitter) og dens ejer Elon Musk fortsat åbenlyst lader hånt om EU's tilsynsmyndigheder gennem sin virksomhedspolitik og sine tilkendegivelser;</P></CONS><CONS><P><NO.P>O.</NO.P>der henviser til, at de fleste af bestemmelserne i den nye forordning (EU) 2024/900 om gennemsigtighed og målretning i forbindelse med politisk reklame endnu ikke var trådt i kraft, da valget til Europa-Parlamentet fandt sted; der henviser til, at denne forordning forventes at supplere forordningen om digitale tjenester og at styrke EU's modstandskraft over for indblanding i valg;</P></CONS><CONS><P><NO.P>P.</NO.P>der henviser til, at det er afgørende at forbedre repræsentationen af personer med handicap i Parlamentet for at fremme et virkeligt inklusivt og mangfoldigt lovgivningsorgan;</P></CONS><CONS><P><NO.P>Q.</NO.P>der henviser til, at unge europæere udgør 25 % af EU's samlede befolkning, mens kun 10 % af pladserne i Parlamentet er besat af valgte medlemmer under 30 år;</P></CONS><CONS><P><NO.P>R.</NO.P>der henviser til, at valget i 2024 viser et generelt fald i kvinders repræsentation i hele Parlamentet, idet kvinder nu tegner sig for ca. 38,6 % af pladserne, hvilket er et fald fra 40 % i 2019;</P></CONS><CONS><P><NO.P>S.</NO.P>der henviser til, at de seneste års geopolitiske rystelser, herunder coronapandemien, Ruslands uprovokerede og uberettigede angrebskrig mod Ukraine og et bekymrende skred i de transatlantiske forbindelser har været en katalysator for desinformationsnarrativer;</P></CONS><CONS><P><NO.P>T.</NO.P>der henviser til, at den kommende udvidelse vil kræve en gennemgribende reform af Unionens institutionelle struktur, herunder muligvis vedrørende dens valgrammer; der henviser til, at en union med mere end 30 medlemsstater kun kan være en relevant og uafhængig global aktør og kun kan fungere ordentligt, hvis dens beslutningstagning gøres mindre bureaukratisk og mere effektiv og udspringer af en gedigen europæisk, tværnational og fælles demokratisk sfære;</P></CONS></GRCONS></PREAMBLE><DISPOSITIF><ACTLST><ACTINIT><STRING BOLD="on"><STRING ITALIC="on">Europæisk demokrati efter EU-valget 2024</STRING></STRING></ACTINIT><ACTION><P><NO.P>1.</NO.P>minder om, at hvorvidt EU er i stand til og evner at træde op imod det 21. århundredes udfordringer til fordel for dets borgere i høj grad afhænger af dets evner til at fastholde og fremme sunde demokratiske debatter og samtidig sikre, at Unionens valg og demokratiske processer er modstandsdygtige og ikke krænkes; understreger, at sådanne forhold ikke kan tages for givet, men skal styrkes og beskyttes gennem sammenhængende politikrammer; er overbevist om, at dette arbejde langt fra er afsluttet, og at den politiske indsats skal intensiveres for at fremme valgdeltagelsen og gøre Unionen mindre bureaukratisk og mere demokratisk og effektiv i sin beslutningstagning;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>2.</NO.P>glæder sig over den relativt høje valgdeltagelse ved det 10. valg til Europa-Parlamentet, som med en samlet valgdeltagelse på 50,74 % oplevede en lille stigning i forhold til valget i 2019; er overbevist om, at disse tal afspejler et stærkere offentligt engagement i det europæiske projekt og Parlamentets stigende betydning og indvirkning på borgernes dagligdag; er ikke desto mindre bekymret over de meget forskellige deltagelsesprocenter medlemsstaterne imellem og er fortsat fast besluttet på at styrke politikindsatsen for at lukke kløften og øge valgdeltagelsen blandt alle grupper i EU;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>3.</NO.P>glæder sig over de bestræbelser, som EU-institutionerne og Den Europæiske Radiounion har gjort for at øge kandidaternes synlighed på hele kontinentet ved valget til Europa-Parlamentet, herunder gennem en række højtprofilerede paneuropæiske debatter med deltagelse af spidskandidaterne fra de forskellige politiske familier samt gennem debatter om at "få vælgerne af huse", hvilket øger bevidstheden om valget blandt unge europæere; glæder sig over den positive virkning af sin egen institutionelle kommunikationsstrategi, som lagde an på at øge bevidstheden om valget ved at fremhæve dets betydning gennem sloganet "Brug din stemme. Ellers beslutter andre for dig"; mener, at samarbejdet mellem EU-institutionerne og medlemsstaternes valgmyndigheder med henblik på at øge valgdeltagelsen er blevet forbedret, og forpligter sig til at øge koordineringsindsatsen på dette område; opfordrer til yderligere betydelige investeringer for at udvide gennemslagskraften af disse kampagner og udsendelser til valget i 2029; understreger den vigtige og positive rolle, som Europa-Parlamentets forbindelseskontorer spiller ved valget til Europa-Parlamentet;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>4.</NO.P>understreger, at skabelsen af et europæisk "demos" og et fælles demokratisk rum for det første kræver et kulturelt skifte, der skal baseres på en langsigtet strategi og tilstrækkelige ressourcer til at styrke den europæiske bevidsthed og det europæiske medborgerskab i tæt samarbejde med civilsamfundet og samfundets interessenter; beklager, at valgkampagner i medlemsstaterne op til europaparlamentsvalg alt for ofte anlægger rent nationale politiske perspektiver, selv når kampagnerne vedrører fælleseuropæiske emner; opfordrer nationale politiske partier og kandidater ved EU-valg samt nationale medieforetagender til at informere borgerne tilstrækkeligt og sandfærdigt om det politiske liv på EU-plan, herunder om de europæiske politiske partier og Parlamentets politiske grupper, som de nationale partier er knyttet til; opfordrer de nationale partier til at intensivere samarbejdet med deres europæiske modstykker i den henseende og forbedre deres europæiske synlighed; forpligter sig til at skabe gunstige lovgivningsmæssige rammer for dette;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>5.</NO.P>understreger, at der skal gøres mere for at øge underrepræsenterede gruppers deltagelse i valget til Europa-Parlamentet; er bekymret over faldet i valgdeltagelsen blandt unge og forpligter sig til at øge den politiske indsats for at øge valgkampagnens opsøgende arbejde over for denne central demografiske gruppe; bemærker, at unges deltagelse i EU's fremtid er afgørende; opfordrer medlemsstaterne til at opstille specifikke politikrammer for både stemmeafgivning og kandidatur, herunder gennem specifikke oplysningskampagner, og alternative stemmemetoder såsom brevstemme og stemmeafgivning pr. fuldmagt; anerkender behovet for fortsat at gøre fremskridt hen imod en mere inklusiv valgproces for at sikre, at alle borgere har lige muligheder for at deltage i den demokratiske proces; bemærker, at kun få medlemmer af Europa-Parlamentet tilhører nationale og etniske mindretal, der officielt anerkendes som mindretal i medlemsstaterne i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige eller retlige rammer og Europarådets relevante instrumenter; understreger, at bekæmpelse af racisme, forskelsbehandling og udstødelse er en forpligtelse, der udspringer af EU's grundlæggende værdier og EU's charter om grundlæggende rettigheder; opfordrer medlemsstaterne og de nationale politiske partier til at vedtage proaktive og forholdsmæssige foranstaltninger til at fremme effektiv inklusion og repræsentation af sådanne mindretal, herunder romasamfund, ved valget til Europa-Parlamentet under fuld overholdelse af de nationale forfatningsbestemmelser;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>6.</NO.P>fremhæver, at valget til Parlamentet måske ikke har været retfærdigt i Ungarn; understreger i denne forbindelse, at valgobservationsmissionen under OSCE's Kontor for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder (ODIHR) i sin endelige rapport<FOOTNOTE><FIELD> Endelig rapport fra ODIHR's valgobservationsmission – Ungarn, 2022.</FIELD></FOOTNOTE> konstaterede, at der med hensyn til parlamentsvalget og folkeafstemningen i Ungarn den 3. april 2022 ikke var lige vilkår; understreger, at den ungarske regering bærer ansvaret for at genindføre overholdelsen af EU-retten og de værdier, der er nedfældet i artikel 2 i TEU, og udtrykker dyb beklagelse over, at manglen på håndfast indgriben fra EU's side har bidraget til, at demokratiet, retsstaten og de grundlæggende rettigheder er blevet nedbrudt i Ungarn, hvilket ifølge de relevante indekser har gjort landet til et hybridstyre med valgautokrati; udtrykker bekymring over flere anmodninger fra den ungarske centrale undersøgelsesanklager om at ophæve MEP'ers immunitet;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>7.</NO.P>gentager sit mangeårige synspunkt om, at der er behov for yderligere reformer og tilpasninger af EU's valgramme for at gøre valget til Europa-Parlamentet mere demokratisk, modstandsdygtigt, inklusivt og reelt europæisk; peger i den henseende på flere igangværende politiske initiativer og gentager sin opfordring til Rådet for Den Europæiske Union og Det Europæiske Råd om at samarbejde konstruktivt med Parlamentet om at finde politikløsninger, der kan tjene de europæiske borgeres interesser;</P></ACTION></ACTLST><ACTLST><ACTINIT><STRING BOLD="on"><STRING ITALIC="on">Institutionelle reformer og valgreformer</STRING></STRING></ACTINIT><ACTION><P><NO.P>8.</NO.P>er overbevist om, at lovrammerne for valg til Europa-Parlamentet skal revideres og moderniseres for at øge borgernes valgmæssige gennemslagskraft og mindske den lovgivningsmæssige fragmentering mellem de 27 medlemsstater, herunder gennem en fælles afstemningsdag og samme valgretsalder; minder om, at Rådets afgørelse (EU, Euratom) 2018/994 forventes at medføre betydelige positive skridt i denne henseende, og det samme gælder en række forslag fra det verserende forslag af 3. maj 2022 om en ny valglov; gentager sin opfordring til Rådet om at samarbejde konstruktivt med Parlamentet for at muliggøre en hurtig godkendelse; minder om, at 26 af de 27 medlemsstater allerede har ratificeret revisionen fra 2018, og forpligter sig til kritisk at evaluere, hvorfor dens gennemførelse blev forsinket i forskellige medlemsstater;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>9.</NO.P>beklager, at de nye foreslåede regler om valgret og valgbarhed ved valg til Parlamentet for "mobile borgere" ikke blev vedtaget af Rådet i god tid inden valget i 2024; der henviser til, at fuld udøvelse af de valgrettigheder, som traktaterne giver mobile borgere ved EU-valg, stadig hæmmes af uberettigede hindringer for demokratisk deltagelse, herunder manglende kendskab til gældende betingelser og regler; anerkender, at det direktivforslag, der er til behandling i Rådet, vil løse op for nogle af disse hindringer; beklager imidlertid, at Rådet, selv om det formelt efterlever artikel 22, stk. 2, i TEUF, reelt ikke har svaret på substansen i Parlamentets udtalelse på nogen meningsfuld måde; gentager navnlig sine forslag om at gøre det muligt at blive optaget på valglisten, så snart en vælger registrerer sin bopæl, og om at styrke de lokale myndigheders sprog- og oplysningskrav samt om at gøre det lettere for underrepræsenterede grupper af vælgere at udøve deres ret til at stemme og om at styrke oplysnings- og bevidstgørelseskampagner i medlemsstaterne med aktiv inddragelse af civilsamfundet; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at deres borgere, der bor i udlandet, kan deltage i valg til Europa-Parlamentet, herunder ved at styrke konsulære tjenester og muliggøre brevstemmeafgivning; understreger betydningen af alle medlemsstater med hensyn til at sikre uhindret adgang til valgsteder for ældre og personer med handicap;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>10.</NO.P>støtter kraftigt de politiske partiers bestræbelser på at videreudvikle gennemførelsen af "Spitzenkandidat"-processen for at skabe en forbindelse mellem valget, Parlamentets sammensætning og udnævnelsen af formanden for Kommissionen med henblik på at gøre udnævnelsen af EU's udøvende magt mere gennemskuelig for borgerne; understreger, at denne proces gjorde det muligt for borgerne effektivt at påvirke udnævnelsen af Kommissionens formand, hvilket markerer et betydeligt skridt fremad med en direkte rolle for borgerne; roser de europæiske politiske partier for at have indstillet deres kandidater i god tid inden valget; bemærker, at denne proces denne gang var relativt vellykket, da Kommissionens formand, selv om hun ikke kunne vælges via stemmeseddel, var opstillet som Spitzenkandidat for den politiske gruppe, der fik flest stemmer; påpeger, at valget af Kommissionens formand via valget til Europa-Parlamentet vil øge hvervets ansvarlighed og demokratiske legitimitet; er dog fortsat overbevist om, at flere centrale faktorer for succes – såsom fortsat udvikling og konsolidering af den europæiske demokratiske sfære – stadig mangler, hvilket hindrer fuld udnyttelse af potentialet i denne uformelle og uregulerede politiske proces;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>11.</NO.P>understreger de europæiske politiske partiers vigtige rolle med hensyn til at bidrage til debatten om europæiske politiske spørgsmål og skabe en europæisk politisk bevidsthed; mener, at disse partier kan tilbyde en hårdt tiltrængt modvægt til udbredelsen af desinformation og misinformation forud for valg; glæder sig over den aftale, der er indgået om omarbejdningen af forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014 om statut for og finansiering af europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde, som lukker de resterende smuthuller, skaber juridisk klarhed og bidrager til at frigøre de europæiske politiske partier og sætter dem i stand til at påtage sig den rolle, de tildeles ved traktaterne, herunder ved at øge deres synlighed i medlemsstaterne under valgkampagnen og i forbindelse med profilering af Spitzenkandidater;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>12.</NO.P>opfordrer medlemsstaterne til at indføre et forbud mod udenlandske donationer, herunder både bidrag i naturalier og kontante bidrag eller ydelser, og en begrænsning af donationer til politiske partier og kandidater; mener, at politiske aktører, der er blevet tilbudt og/eller har accepteret et finansielt bidrag eller bidrag i naturalier fra en udenlandsk aktør, skal være forpligtet til at indberette dette til de kompetente myndigheder, og disse oplysninger bør tillige indberettes på EU-niveau med henblik på at muliggøre EU-dækkende overvågning;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>13.</NO.P>understreger behovet for at styrke de europæiske politiske fondes rolle og synlighed i den europæiske demokratiske sfære; minder om, at disse fonde spiller en central rolle i udviklingen af politisk debat, politisk forskning og folkeoplysning på tværs af grænserne og dermed bidrager til dannelsen af en ægte europæisk offentlig mening; opfordrer til, at der stilles passende værktøjer og ressourcer til rådighed for at sætte dem i stand til at støtte europæiske politiske partier i deres bestræbelser på at inddrage borgerne, fremme europæiske værdier og deltage meningsfuldt i fremtidige valgkampagner; minder om, at den kommende rapport fra Kommissionen om anvendelsen af forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014 om statut for og finansiering af europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde (endnu ikke omarbejdet) bør være særlig opmærksom på reglerne for finansiering af europæiske politiske fonde og om nødvendigt bør foreslå ændringer til forordningen;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>14.</NO.P>understreger, at der skal gøres et yderligere institutionelt arbejde for at styrke de europæiske vælgeres indvirkning på styringen af EU; påpeger i den forbindelse den igangværende traktatændringsprocedure, som blev udløst i kølvandet på konferencen om Europas fremtid; opfordrer til, at Rådets og Parlamentets roller i forbindelse med udnævnelse og godkendelse af Kommissionens formand byttes om, så resultaterne af valget til Europa-Parlamentet afspejles bedre; fremhæver også sit forslag om at give Parlamentet initiativret, hvorved der vil blive skabt en direkte forbindelse mellem borgernes stemmer på parlamentariske repræsentanter, og politikformuleringen på EU-plan; fremhæver også sit forslag om at modernisere Parlamentets undersøgelsesbeføjelse for at styrke den demokratiske kontrol med EU's udøvende magt; opfordrer Det Europæiske Råd til at overholde traktaterne og holde en afstemning om indkaldelse af konventet uden unødig opsættelse for at drøfte disse forslag;</P></ACTION></ACTLST><ACTLST><ACTINIT><STRING BOLD="on"><STRING ITALIC="on">Institutionel modstandskraft</STRING></STRING></ACTINIT><ACTION><P><NO.P>15.</NO.P>understreger betydningen af at styrke forbindelsen mellem lokale, regionale, nationale og europæiske emner; glæder sig i denne forbindelse over den aktive og positive inddragelse af lokale og regionale ledere i europæiske emner og debatter, navnlig i perioden forud for valget, herunder gennem Regionsudvalgets arbejde og dets netværk og kampagner;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>16.</NO.P>minder om, at bekæmpelse af antidemokratisk retorik er mest effektiv på det niveau, der er tættest på borgerne, herunder gennem aktiv inddragelse af lokale og regionale ledere; understreger i denne forbindelse, navnlig i regioner, der står over for økonomisk stagnation, og hvor langsigtede forskelle intensiverer støtten til euroskeptiske parter, den positive rolle, som EU's samhørighedspolitik spiller, idet den skal prioritere vigtige regionale behov og sikre, at ingen lades i stikken;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>17.</NO.P>udtrykker dyb bekymring over et stigende antal indefra- og udefrakommende trusler, der tærer på det europæiske demokratis sammenhængskraft; fordømmer, at nogle kandidater, herunder kandidater fra regeringspartier i medlemsstater, åbent har ført valgkamp med afsæt i falske og udenlandsk-støttede narrativer om EU, samtidig med at de opildner til EU-fjendtlige holdninger;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>18.</NO.P>gentager sin dybe og mangeårige bekymring over den vedvarende tendens til ondsindet indblanding i europæiske demokratiske processer, herunder desinformation; udtrykker sin dybe bekymring over, at nogle medlemsstaters regeringer aktivt bidrager til udbredelsen af desinformation; fordømmer navnlig desinformationskampagner på internettet, der udgår fra russiske og andre statslige og ikkestatslige aktører uden for EU, og som har til formål at polarisere og så mistillid blandt de europæiske vælgere; bemærker, at udenlandsk indblanding finder sted og når sit klimaks i forløbene op til valg; fordømmer flere ekstremistiske medlemmer af Europa-Parlamentet, som frivilligt har optrådt på medieplatformen Voice of Europe, der er genstand for en strafferetlig efterforskning, for at fremme Kreml-støttede narrativer om angrebskrigen i Ukraine;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>19.</NO.P>gentager sin opfordring til Kommissionen og medlemsstaterne om at øge indsatsen for at bekæmpe udenlandsk indblanding og desinformation gennem en koordineret og tværsektoriel strategi på flere niveauer, der understøttes af tilstrækkelige finansielle ressourcer, for at udstyre EU og dets medlemsstater med hensigtsmæssige politikker til at opbygge fremsyn, modstandskraft og afskrækkelsesværktøjer; opfordrer i den forbindelse Kommissionen, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og medlemsstaterne til yderligere at styrke Unionens strategiske reaktion på desinformation og udenlandsk informationsmanipulation og indblanding og peger på de talrige politiske indsatser, som EU har gjort i de seneste år, herunder forordningen om digitale tjenester, den styrkede adfærdskodeks om desinformation og initiativerne under handlingsplanen for demokrati; erkender med bekymring, at onlineplatforme øver uforholdsmæssig stor indflydelse på den offentlige debat; bemærker med bekymring forlydender om politisk motiverede beslutninger truffet af visse platforme, der kan true ytringsfriheden og den demokratiske pluralisme;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>20.</NO.P>understreger betydningen af et afbalanceret og frit mediemiljø i medlemsstaterne som en central søjle i det europæiske demokrati, navnlig i forbindelse med valgprocesser; anerkender, at selv om EU er en global leder inden for mediefrihed, der i 2024 blev vedtaget en europæisk forordning om mediefrihed, og SLAPP-direktivet<FOOTNOTE><FIELD> Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1069, af 11. april 2024 om beskyttelse af personer, der engagerer sig offentligt, mod åbenbart grundløse krav eller urimelige retssager ("strategiske retssager mod offentligt engagement") (EUT L 2024/1069, 16.4.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2024/1069/oj).</FIELD></FOOTNOTE> er trådt i kraft, kræver det stigende indefra- og udefrakommende pres på EU's mediemiljø en yderligere styrkelse af mediefriheden i EU, herunder i forløbene op til valg til Europa-Parlamentet; minder om, at der i visse medlemsstater i 2024 skete en stigning i antallet af anslag mod journalister;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>21.</NO.P>fordømmer på det kraftigste alle former for politisk vold; udtrykker dyb bekymring over en række hændelser, der fandt sted i tiden op til valget i 2024; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at prioritere forebyggelse af politisk vold ved at styrke love, rammer og politikker, der beskytter politikere, politiske kandidater, aktivister, journalister og borgere mod vold og chikane i stemmeafgivningsperioden; understreger betydningen af en samlet tilgang, der omfatter forebyggelse, beskyttelse og læring med henblik på at mindske den politiske vold, navnlig ved at fremme bevidstheden om farerne ved politisk vold og fremme en tolerancekultur og respekt for forskellige politiske holdninger; fremhæver, at valgsvindel ikke begynder på valgdagen, men med opløsning af retsstatsprincippet, de demokratiske principper, pressefriheden, ytringsfriheden og spredning af udenlandsk desinformation og propaganda; bemærker med bekymring, at systemiske udfordringer kan påvirke, i hvilket omfang frie og retfærdige valg opretholdes konsekvent i alle medlemsstater;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>22.</NO.P>er dybt bekymret over, at systemfjendtlige og åbent EU-skeptiske partier er i fremvækst, og over deres gode resultater til valget i 2024; påpeger, at dette skift fører til radikalisering af den politiske debat og yderligere polarisering af Parlamentet og desuden også udgør en bredere platform for udbredelse af udenlandsk desinformation og propaganda; fordømmer enhver form for politisk retorik, der fremmer hadefuld tale, forskelsbehandling, fremmedhad eller vold, og opfordrer indtrængende alle politiske aktører til at indgå i en konstruktiv, faktabaseret dialog, der respekterer de demokratiske værdier, menneskerettighederne og retsstatsprincippet; forpligter sig til yderligere at reformere og forbedre Unionens funktionsmåde for bedre at opfylde borgernes forventninger; opfordrer alle relevante aktører til at kommunikere mere proaktivt om EU's positive bidrag til alle europæiske borgeres dagligdag og sikkerhed gennem sine politikker;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>23.</NO.P>forpligter sig til en evaluering af disse rammer gennem sit Særlige Udvalg om Det Europæiske Demokratiskjold, hvis mandat, der er modtaget fra plenarforsamlingen, omfatter håndtering af indblanding i demokratiske processer og politikker og gennemførelse af foranstaltninger til at bevare retfærdigheden og integriteten af valg samt politikker, der bidrager til EU's demokratiske processer; fremhæver, at udvalget således fungerer som et vigtigt redskab til at forhindre ondsindet indblanding ved at identificere mulige smuthuller, mangler og overlapninger, der kan udnyttes; opfordrer sideløbende hermed Kommissionen til at håndhæve disse lovrammer fuldt ud og uden unødig opsættelse, navnlig for så vidt angår de platforme, der fortsat åbent lader hånt om EU's tilsynsmyndigheder;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>24.</NO.P>anerkender betydningen af cybersikkerhed og cyberinfrastruktur for at sikre ukrænkeligheden af valg til Europa-Parlamentet; advarer mod de potentielle risici ved AI-baserede påvirkningsoperationer;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>25.</NO.P>påpeger, at resultaterne af nationale valg også indirekte påvirker sammensætningen af EU-institutionerne, f.eks. gennem udnævnelsen af de indstillede kommissærer eller deltagelsen af de siddende nationale politiske flertal i Rådets møder; understreger i denne forbindelse betydningen af parlamentsvalgenes demokratiske karakter i alle medlemsstater;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>26.</NO.P>konkluderer, at det europæiske demokrati kun kan trives, så længe de europæiske demokratiske processer og valgprocesser styrkes og forsvares; understreger i den forbindelse betydningen af at fremme frie og retfærdige valg og samtidig sikre deres ukrænkelighed mod både indefra- og udefrakommende trusler mod EU's demokrati; bemærker med bekymring, at der stadig ikke er sat ind over for udbredelsen af desinformation og visse sociale medieplatformes indflydelse; understreger, at det er yderst vigtigt at håndhæve de nuværende retlige rammer i hele deres udstrækning for at sikre hele valgprocessens ukrænkelighed;</P></ACTION><SEPARATION><P>°</P><P>°     °</P></SEPARATION><ACTION><P><NO.P>27.</NO.P>pålægger sin formand at fremsende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.</P></ACTION></ACTLST></DISPOSITIF></TEXT></RESOL></TXTLST></SDOCTA>