A.der henviser til, at den ungarske rigsadvokat den 26. september 2024 fremsendte en anmodning om ophævelse af immuniteten for Péter Magyar, medlem af Europa-Parlamentet valgt i Ungarn, i forbindelse med anklager om et formodet tyveri for en mindre værdi, som skal være begået i strid med § 370, stk. 1, og § 370, stk. 2, litra a), i lov C af 2012 (den ungarske straffelov);

B.der henviser til, at det af anmodningen fremgår, at Péter Magyar den 21. juni 2024 var i en klub i Budapest, hvor han blev genkendt af den forurettede part, der optog en video af ham; der henviser til, at det endvidere fremgår af anmodningen, at der opstod et mindre håndgemæng mellem Péter Magyar og den forurettede part, hvorved Péter Magyar trak telefonen ud af den forurettede parts hånd for at stoppe optagelsen, lagde telefonen i sin egen lomme og gik sin vej; der henviser til, at der opstod et andet skænderi mellem de to, som endte med, at de blev smidt ud af klubben af sikkerhedsvagterne; der henviser til, at Péter Magyar på trods af den forurettede parts anmodninger om at aflevere telefonen angiveligt smed den forurettede parts telefon i Donau;

C.der henviser til, at politidykkere, der blev tilkaldt til stedet, ifølge anmodningen hentede telefonen til en værdi af ca. 130 000-150 000 HUF op fra Donau og afleverede den tilbage til den forurettede part i funktionsdygtig stand;

D.der henviser til, at Péter Magyar blev valgt til Europa-Parlamentet ved valget til Europa-Parlamentet i juni 2024; der henviser til, at resultaterne af valget til Europa-Parlamentet i Ungarn blev bekendtgjort af de ungarske myndigheder den 14. juni 2024 og omfattede Péter Magyar blandt de medlemmer af Europa-Parlamentet, der officielt blev erklæret valgt i Ungarn; der henviser til, at Péter Magyar således var medlem af Europa-Parlamentet på tidspunktet for den formodede lovovertrædelse og de undersøgelser, der blev foretaget af de kompetente myndigheder;

E.der henviser til, at den formodede lovovertrædelse ikke udgør, og den deraf følgende anmodning om ophævelse af Péter Magyars immunitet ikke vedrører, en meningstilkendegivelse eller en stemmeafgivelse under udøvelsen af hans hverv som omhandlet i artikel 8 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter;

F.der henviser til, at Europa-Parlamentets medlemmer i henhold til artikel 9, stk. 1, litra a), i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter på deres eget lands område nyder de immuniteter, der tilstås medlemmerne af deres lands lovgivende forsamling;

G.der henviser til, at det fremgår af artikel 4, stk. 2, i den ungarske grundlov, at medlemmerne af den ungarske nationalforsamling er berettiget til parlamentarisk immunitet; der henviser til, at i henhold til § 79, stk. 2, i lov XXXVI af 2012 om nationalforsamlingen nyder en person, der er registreret med endelig og bindende virkning som kandidat, samme immunitet som medlemmerne, indtil valgresultatet bliver endeligt og bindende, og der henviser til, at medlemmerne i henhold til § 79, stk. 1, i samme lov under alle omstændigheder nyder immunitet fra den dag, de bliver valgt; der henviser til, at i henhold til § 74, stk. 1, i lov XXXVI af 2012 om nationalforsamlingen kan der kun indledes eller føres straffesager eller, hvis der ikke gives frivilligt afkald på immuniteten i det konkrete tilfælde, forseelsessager og anvendes strafferetlige tvangsforanstaltninger mod et medlem efter forudgående samtykke fra nationalforsamlingen;

H.der henviser til, at parlamentarisk immunitet i henhold til forretningsordenens artikel 5, stk. 2, ikke er et medlems personlige privilegium, men derimod en garanti for Europa-Parlamentets uafhængighed som helhed og for dets medlemmers uafhængighed;

I.der henviser til, at formålet med immuniteten i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter er at beskytte Parlamentet og dets medlemmer mod retsforfølgning i relation til aktiviteter, der udføres under udøvelsen af det parlamentariske hverv, og som ikke kan adskilles fra dette hverv;

J.der henviser til, at det følger af EU-Domstolens retspraksis, at Parlamentet "på grund af den politiske karakter af en beslutning, der træffes, fordi der er anmodet om ophævelse (...) af immuniteten, har et meget vidt skøn med hensyn til, hvad en sådan beslutning skal gå ud på" Rettens dom af 17. januar 2013, Gollnisch mod Parlamentet, T-346/11 og T-347/11, ECLI:EU:T:2013:23, præmis 59 og den deri nævnte retspraksis.;

K.der henviser til, at Péter Magyar er formand for partiet Tisza (Tisztelet és Szabadság Párt) og var dette partis spidskandidat ved valget til Europa-Parlamentet i 2024; der henviser til, at Péter Magyar har været en stærk modstander af den ungarske regerings politikker og holdninger, herunder dem, der vedrører Unionen; der henviser til, at de faktiske omstændigheder, der gav anledning til anmodningen om ophævelse af immuniteten, uoverensstemmelserne i den måde, hvorpå politiets efterforskning blev gennemført, herunder den ungarske rigsadvokat ufuldstændige svar vedrørende proportionaliteten af de foranstaltninger, som myndighederne traf i sagen om Péter Magyar i forhold til lignende situationer med elementer af mindre værdi, og den manglende klarhed i de kompetente myndigheders svar vedrørende den retlige kvalificering af den formodede strafbare handling, som Péter Magyar blev anklaget for, giver anledning til bekymring for, at hensigten med sagen kan have været at skade Péter Magyars omdømme;

L.der henviser til, at det således lader til, at der i den foreliggende sag foreligger fumus persecutionis, dvs. "faktiske omstændigheder" Domstolens dom af 17. september 2020, Troszczynski mod Parlamentet, C-12/19 P, ECLI:EU:C:2020:725, præmis 26., der tyder på, at den pågældende retssag er blevet indledt med det formål at undergrave Péter Magyars politiske virke, og navnlig hans virke som medlem af Europa-Parlamentet;

M.der henviser til, at Parlamentet på den ene side ikke kan sidestilles med en domstol, og at medlemmet på den anden side i forbindelse med en procedure om ophævelse af immunitet ikke kan betragtes som en "anklaget" Rettens dom af 30. april 2019, Briois mod Parlamentet, T-214/18, ECLI:EU:T:2019:266.