P10_TA(2025)0212EU-politikkernes rolle i udformningen af den europæiske sportsmodelEuropa-Parlamentets beslutning af 7. oktober 2025 om EU-politikkernes rolle i udformningen af den europæiske sportsmodel (2025/2035(INI))Europa-Parlamentet,

–der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 6 og 165, som præciserer Unionens kompetencer og indsats på sportsområdet, navnlig fremme af sport i Europa, samtidig med at der tages hensyn til sportens særlige karakter, dens strukturer, der bygger på frivillighed, og dens sociale og uddannende funktion, og artikel 26 og 114, som præciserer Unionens kompetencer med hensyn til det indre marked,

–der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/817 af 20. maj 2021 om oprettelse af Erasmus+: EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1288/2013 EUT L 189 af 28.5.2021, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2021/817/oj., særlig kapitel IV om sport,

–der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. juli 2007 med titlen "Hvidbog om idræt" (COM(2007)0391),

–der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. januar 2011 med titlen "Udvikling af sportens europæiske dimension" (COM(2011)0012),

–der henviser til sin beslutning af 2. februar 2012 om sportens europæiske dimension EUT C 239 E af 20.8.2013, s. 46.,

–der henviser til sin beslutning af 14. marts 2013 om aftalt spil og korruption inden for sporten EUT C 36 af 29.1.2016, s. 137.,

–der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 2. februar 2017 om en integreret tilgang til sportspolitikken: god forvaltning, tilgængelighed og integritet EUT C 252 af 18.7.2018, s. 2.,

–der henviser til sin beslutning af 19. maj 2021 med henstillinger til Kommissionen om udfordringer for arrangører af sportsbegivenheder i det digitale miljø EUT C 15 af 12.1.2022, s. 18.,

–der henviser til sin beslutning af 23. november 2021 om EU's idrætspolitik: vurdering og mulige veje frem EUT C 224 af 8.6.2022, s. 2.,

–der henviser til undersøgelsen bestilt af Kultur- og Uddannelsesudvalget med titlen "EU's idrætspolitik: vurdering og mulige veje frem", der blev offentliggjort af Generaldirektoratet for Interne Politikker i juni 2001 Undersøgelse – "EU's idrætspolitik: vurdering og mulige veje frem", Europa-Parlamentet, Generaldirektoratet for Interne Politikker, Temaafdelingen for Struktur- og Samhørighedspolitik, juni 2021.,

–der henviser til Kommissionens undersøgelse med titlen "Study on the European sport model" (Undersøgelse af den europæiske sportsmodel), der blev offentliggjort i april 2022 Europa-Kommissionen: Generaldirektoratet for Uddannelse, Unge, Idræt og Kultur, Sennett, J., Le Gall, A., Kelly, G., Cottrill, R. et al., Study on the European sport model – A report to the European Commission, Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2022, https://data.europa.eu/doi/10.2766/28433.,

–der henviser til resolution af 3. juni 2024 vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om EU-arbejdsplanen for sport (1. juli 2024 – 31. december 2027) EUT C, C/2024/3527, 3.6.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/3527/oj.,

–der henviser til Kommissionens rapport af 14. februar 2024 om gennemførelsen og relevansen af EU-arbejdsplanen for sport 2021-2024 og om henstillingen om fremme af sundhedsfremmende fysiske aktiviteter på tværs af sektorer (COM(2024)0073),

–der henviser til Europarådets konvention om manipulation af idrætskonkurrencer (Macolinkonventionen), der blev undertegnet den 18. september 2014,

–der henviser til det reviderede europæiske sportscharter, der blev vedtaget af Europarådet den 13. oktober 2021,

–der henviser til FN's Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kulturs (UNESCO's) internationale charter om idræt, idrætsundervisning og fysisk aktivitet fra 2015,

–der henviser til EU-Domstolens seneste domme vedrørende sport, herunder sag C-124/21 P, International Skating Union mod Kommissionen Domstolens dom af 21. december 2023, International Skating Union mod Europa-Kommissionen, C-124/21 P, ECLI:EU:C:2023:1012., C-680/21, Royal Antwerp Football Club mod Union royale belge des sociétés de football association Domstolens dom af 21. december 2023, UL og SA Royal Antwerp Football Club mod Union royale belge des sociétés de football association ASBL, C-680/21, ECLI:EU:C:2023:1010., C-333/21, European Superleague Company mod FIFA og UEFA Domstolens dom af 21. december 2023, European Superleague Company, SL mod Fédération internationale de football association (FIFA) og Union of European Football Associations (UEFA), C-333/21, ECLI:EU:C:2023:1011. og C-650/22, FIFA mod BZ Domstolens dom af 4. oktober 2024, Fédération internationale de football association (FIFA) mod BZ, C‑650/22, ECLI:EU:C:2024:824.,

–der henviser til resolution af 12. december 2021 vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om de centrale træk ved en europæisk sportsmodel EUT C 501 af 13.12.2021, s. 1.,

–der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (A10-0157/2025),

A.der henviser til, at sport er et europæisk offentligt gode og et stadig mere værdifuldt europæisk aktiv – socialt, økonomisk, politisk og kulturelt;

B.der henviser til, at sport og fysisk aktivitet spiller en vigtig rolle i menneskers liv ved at bringe lokalsamfund og mennesker sammen og forbedre sundhed og trivsel;

C.der henviser til, at sport og fysisk aktivitet fungerer som vektorer for integration og inklusion og giver en følelse af fællesskab, navnlig for personer med færre muligheder;

D.der henviser til, at sport og fysisk aktivitet spiller en afgørende rolle med hensyn til at fremme EU's værdier såsom demokrati, respekt, solidaritet, mangfoldighed og lighed;

E.der henviser til, at den europæiske sportsmodel understøttes af centrale elementer såsom principperne om solidaritet, bæredygtighed, integritet, inklusion, sportspræstationer, territorialitet og åbenhed i konkurrencer;

F.der henviser til, at der er behov for at opretholde en sund balance mellem landsholdskonkurrencer og klubkonkurrencer;

G.der henviser til, at den europæiske sportsmodel omfatter professionel sport og breddeidræt;

H.der henviser til, at sport er en drivkraft for EU's samhørighedspolitik, navnlig i landdistrikter og ugunstigt stillede, fjerntliggende områder, der er udfordret af begrænsede midler, infrastruktur og faldende medlemskab;

I.der henviser til, at størstedelen af breddeidrættens indtægter er baseret på borgernes egne betalinger, ulønnet arbejde udført af frivillige, støtte fra lokale virksomheder og tilskud fra kommuner;

J.der henviser til, at den europæiske sportsmodel omfatter udvikling af kvindesport og fremme af ligestilling mellem kønnene inden for sport;

K.der henviser til, at der er et bekymrende fald i antallet af frivillige, der deltager i breddeidrætten;

L.der henviser til, at sportsudøvere ofte står over for utilstrækkelig social beskyttelse og oplever stigende intensitet i deres sportsgrene og kampkalendere samt udfordringer med at kombinere uddannelse og beskæftigelse med deres sportskarrierer;

M.der henviser til, at nylige domme fra EU-Domstolen udgør en mulighed for, at EU's politik yderligere kan styrke den europæiske sportsmodel;

N.der henviser til, at sport står over for en lang række udfordringer, herunder problemer med forvaltning, korruption, aftalt spil, doping, onlinepiratkopiering og forskelsbehandling;

O.der henviser til, at de indtægter, som arrangører af sportsbegivenheder mister som følge af onlinepiratkopiering af direkte sportsindhold, kan geninvesteres i EU's sportsøkosystem;

P.der henviser til, at der er nye og skiftende tendenser inden for ejerskab, såsom dem, der opstår som følge af udenlandske investeringer og multiejerskab inden for sport;

Q.der henviser til, at trusler fra overdreven kommercialisering, rent profitorienterede underholdningsejerskabsmodeller og konkurrencer bringer den konkurrencemæssige balance og integriteten i professionel sport i fare;

Den europæiske sportsmodel: i samfundets tjeneste og til fremme af inklusion

1.gentager sit urokkelige tilsagn om at forsvare den europæiske sportsmodel, hvor sport og fysisk aktivitet tjener samfundsmæssige mål og bidrager på tværs af centrale EU-politikområder;

2.anerkender behovet for at beskytte den europæiske sportsmodel og sikre den igangværende bæredygtige udvikling af sport og fysisk aktivitet fra græsrodsniveau til professionelt niveau og på lokalt, regionalt, nationalt og europæisk niveau;

3.understreger behovet for at videreudvikle den europæiske sportsmodel i overensstemmelse med borgernes interesser, EU's værdier og politiske prioriteter såsom lighed, mangfoldighed, inklusion, bæredygtighed, sundhed og trivsel, den europæiske sociale model og EU's konkurrenceevne;

4.opfordrer alle interessenter til at intensivere deres bestræbelser på at fremme sikker, inklusiv og retfærdig sport, der er tilgængelig for alle, med fokus på at fremme ligestilling mellem kønnene, bekæmpe alle former for vold, forskelsbehandling og chikane og forbedre adgangen til sportsinfrastruktur;

5.understreger i denne forbindelse behovet for at sikre inklusion af personer med handicap i alle sportssammenhænge, herunder deres inddragelse i forvaltnings- og beslutningsprocesser;

6.fremhæver, at den europæiske sportsmodel skal være baseret på princippet om sport som et offentligt gode og sikre, at offentlige investeringer i sport giver samfundet fordele i form af inklusion, sundhed, uddannelse og social samhørighed;

7.understreger den afgørende rolle, som fysisk aktivitet spiller for alle uanset alder, og fremhæver dens umiddelbare og langsigtede fordele for den fysiske og mentale sundhed samt dens bidrag til udviklingen og opretholdelsen af menneskers sociale færdigheder og livsfærdigheder;

8.understreger betydningen af at fremme fysisk aktivitet blandt børn og unge, herunder inddragelse af sportsudøvere og paraatleter som rollemodeller, og opfordrer til øgede investeringer i de nødvendige skoleidrætsinfrastrukturer, idrætsundervisning af høj kvalitet og idrætsprogrammer uden for læseplanen;

9.understreger sportens forebyggende rolle i håndteringen af unges sociale isolation, vold og radikalisering og fremhæver behovet for at beskytte dem mod enhver form for misbrug inden for sport;

10.understreger den afgørende rolle, som frivillige spiller inden for sport, og opfordrer Kommissionen til sammen med medlemsstaterne at udarbejde henstillinger om at støtte og tilskynde til frivilligt arbejde inden for sport, herunder retningslinjer for at tiltrække, anerkende og fastholde frivillige inden for sport, både for breddeidræt og professionel sport;

11.anerkender, at breddeidræt i Europa er kendetegnet ved et stærkt engagement fra civilsamfundets side med lokalsamfundsbaserede klubber og foreninger, som er baseret på frivilligt arbejde;

Den europæiske sportsmodel: til gavn for EU's værdier og solidaritet

12.understreger den grundlæggende betydning af solidaritetsprincippet med hensyn til at sikre, at sport tjener og fremmer alles interesser snarere end nogle enkeltes interesser, og gentager behovet for at styrke forbindelsen mellem professionel sport og breddeidræt gennem mere effektive finansielle solidaritetsmekanismer for at optimere dens udvikling;

13.opfordrer Kommissionen til at tilskynde sportens styrende organer til at gennemføre mekanismer og politikker inden for ungdomsudvikling med henblik på at belønne klubber for at uddanne spillere, der bidrager til professionelle konkurrencers fortsatte succes, og dermed sikre idrætssektorens konkurrenceevne på lang sigt;

14.opfordrer Kommissionen til at fremlægge en undersøgelse, der kortlægger eksisterende finansielle solidaritetsmekanismer og omfordelingsordninger, der dækker forskellige sportsgrene og niveauer i EU, ledsaget af anbefalinger til deres videre udvikling;

15.opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at støtte retssikkerheden for sportens styrende organer og undersøge behovet for omfordelingsmekanismer mellem store og små ligaer, klubber eller konkurrencer og inden for forskellige discipliner, herunder inden for ungdomsidræt;

16.understreger behovet for i væsentlig grad at øge finansieringen til sport og fysisk aktivitet, navnlig under Erasmus+-programmet for 2028-2034, i overensstemmelse med de eksisterende horisontale prioriteter og for at støtte yderligere synergier mellem andre programmer og fonde;

17.anerkender Erasmus+-programmets potentielle flagskibsrolle med hensyn til økonomisk støtte til breddeidrætsorganisationer og programmets positive indvirkning på borgerne og samfundet;

18.opfordrer Kommissionen til at udvikle tilgængelige og omfattende finansieringsordninger for sportsklubber og -organisationer med klare og tilgængelige mekanismer, der sikrer, at øremærkede midler når ud til græsrodsniveauet;

19.opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte investeringer i sikker og tilgængelig sportsinfrastruktur på alle niveauer gennem EU-midler såsom Den Europæiske Fond for Regionaludvikling med særligt fokus på landdistrikter og ugunstigt stillede byområder;

20.mener, at bestemmelser om finansiel bæredygtighed er afgørende inden for sport for at sikre den professionelle idræts levedygtighed og integritet på lang sigt i EU; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme konsekvente standarder for finansiel styring på tværs af alle professionelle sportsgrene og understreger behovet for effektivt at håndhæve og ajourføre disse foranstaltninger, herunder passende tilsyn med sportsudøveres lønninger;

21.opfordrer indtrængende medlemsstaterne til fortsat at insistere på, at tildelingen af værtskabsrettigheder til store sportsbegivenheder bør være meritbaseret, og at værter, arrangører og sponsorer værner om den europæiske sportsmodels værdier, herunder menneskerettigheder, demokratiske værdier og bæredygtighed;

22.opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme miljøansvar og klimatilpasning inden for sport, herunder bæredygtig forvaltning af udstyr og sportsinfrastruktur, kulstofansvarlig tilrettelæggelse af arrangementer og miljøuddannelse gennem sport;

23.anerkender den stigende tendens til udenlandske investeringer og ejerskab inden for europæisk sport og opfordrer Kommissionen til at overveje virkningen af denne tendens, når den støtter bestræbelserne på at sikre europæisk sports finansielle integritet og konkurrencemæssige balance;

24.anerkender risikoen for organiseret og økonomisk kriminalitet inden for sport og mener, at der skal sikres streng due diligence i forbindelse med investeringer og ejerskab i europæisk sport, herunder ved at udvide EU's ramme for bekæmpelse af hvidvask af penge til at omfatte professionel sport;

25.fordømmer alle former for aftalt spil, som undergraver integritet og fairplay, og opfordrer medlemsstaterne og idrætsorganerne til at styrke de forebyggende foranstaltninger gennem øget overvågning, uddannelseskampagner og samarbejde med de retshåndhævende myndigheder;

26.opfordrer indtrængende Rådet til at komme ud af dødvandet hvad angår undertegnelsen og ratificeringen af Europarådets konvention om manipulation af idrætskonkurrencer;

27.fremhæver behovet for på EU-plan at tage fat på det voksende problem med doping på alle sportsniveauer gennem uddannelses- og oplysningskampagner;

28.opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere indsatsen mod onlinepiratkopiering og opfordrer Kommissionen til at fremsætte et forslag til målrettet lovgivning med henblik på at løse problemet med onlinepiratkopiering af sportsindhold og andet liveindhold, herunder ved at styrke de digitale håndhævelsesmekanismer, anvende "kend din erhvervskunde"-forpligtelser, fremme samarbejdet med onlineplatforme og øge bevidstheden blandt forbrugerne;

29.fremhæver fremkomsten af dynamisk billetprissætning, som kan hindre adgangen til sportsbegivenheder i Europa, og opfordrer til nøje overvågning af markedsdeltagernes overholdelse af EU-lovgivningen;

Den europæiske sportsmodel: fremme af kollektiv forvaltning, sportsudøveres rettigheder og fans' stemmer

30.anerkender, at sportens autonomi er betinget af god forvaltningspraksis, og opfordrer internationale, europæiske og nationale idrætsorganisationer samt interesseorganisationer til at gennemføre de højeste standarder for forvaltning, integritet og gennemsigtighed med passende kontrolforanstaltninger for at sikre ansvarlighed;

31.opfordrer Kommissionen til at gennemgå effektiviteten af og sammenhængen i de nuværende EU-foranstaltninger på disse områder og til at udvikle målrettede foranstaltninger og politiske svar for at tackle vedvarende udfordringer;

32.opfordrer til en samarbejdsbaseret tilgang mellem idrætsorganisationer og offentlige myndigheder for at opretholde disse standarder og sikre, at sport forbliver et pålideligt, sikkert og etisk rum for alle deltagere;

33.understreger betydningen af at sikre, at alle institutioner, sportens styrende organer og interessenter overholder de principper, der er fastsat i EU-Domstolens retspraksis på idrætsområdet;

34.glæder sig over den indsats for kollektiv forvaltning, som de styrende organer har gjort, og tilskynder til yderligere skridt for at styrke interessenternes repræsentation i beslutningstagningen med et særligt tilsagn om at sikre inddragelse af sportsudøvere og fans;

35.opfordrer indtrængende sportens styrende organer til at gennemføre foranstaltninger vedrørende ligestilling, mangfoldighed og inklusion, navnlig for at imødegå den vedvarende underrepræsentation af kvinder i lederstillinger;

36.understreger behovet for standarder for og kontrol med repræsentativitet som en forudsætning for inddragelse af interessentorganisationer i forvaltningsprocesser;

37.opfordrer Kommissionen til at fremme den sociale dialog inden for sport som en central beslutningsproces i overensstemmelse med principperne om god forvaltningspraksis og til at forbedre sportens repræsentativitet og inklusion;

38.foreslår, at Kommissionen hører relevante interessenter om oprettelsen af et sektordialogudvalg for professionel sport i EU;

39.opfordrer EU-institutionerne til at beskytte og fremme og medlemsstaterne til at gennemføre de grundlæggende rettigheder for sportsudøvere og andre arbejdstagere i sportssektoren, herunder sociale rettigheder og beskyttelse såsom foreningsfrihed, kollektive forhandlinger, ikkeforskelsbehandling, anstændige arbejdsvilkår, sikkerhedsforanstaltninger og sundhed på arbejdspladsen, navnlig med hensyn til graviditet og barselsorlov;

40.understreger behovet for proaktiv risikostyring i forbindelse med udvikling af og tilsyn med politikker for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, herunder faktorer som rejser, kampkalendere og overlappende konkurrencer;

41.opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til yderligere at støtte initiativer vedrørende dobbelte karrierer, livslang læring, perioder efter pensionering, personlig udvikling og sportsudøveres mentale sundhed i partnerskab med relevante organisationer såsom idrætskommissioner og -foreninger;

42.understreger, at sportskalendere er blevet mere intense på grund af stigningen i europæiske og internationale kampe og konkurrencer, og opfordrer til, at alle interessenter inddrages i beslutningsprocesserne vedrørende sportskalenderen for at undgå sammenfald;

43.støtter sportsudøveres ret til frit at repræsentere deres lande og understreger, at klubber bør forpligtes til at frigive sportsudøvere med henblik på deltagelse på landsholdet;

44.opfordrer sportens styrende organer til at forhindre, at nationale konkurrencekampe spilles i udlandet;

45.anerkender betydningen af internationale organer med hensyn til at sikre et gennemsigtigt og retfærdigt overførselssystem i overensstemmelse med EU-retten og særlige europæiske forhold og opfordrer til, at der lægges stor vægt på at beskytte sportsudøveres rettigheder på tværs af alle sportsgrene, med særlig vægt på mindreårige;

46.henleder opmærksomheden på sportsagenters eller -formidleres fremtrædende rolle og det ubalancerede forhold, der kan være mellem dem og unge sportsudøvere, og understreger behovet for en regelbaseret tilgang;

Den europæiske sportsmodel: hvordan EU's politik kan bidrage til at styrke og beskytte

47.opfordrer Kommissionen til at fremlægge en langsigtet strategi for politikken på området sport og fysisk aktivitet som reaktion på den stærke politiske fremdrift fra medlemsstaterne og EU-institutionerne med fokus på centrale elementer i den europæiske sportsmodel og til at foreslå konkrete foranstaltninger i denne henseende;

48.glæder sig over den eksisterende dialog om sportspolitik og opfordrer Kommissionen til at sikre et aktivt engagement i drøftelserne på EU-plan, nationalt plan og græsrodsniveau og inddrage alle relevante interessenter i udformningen af langsigtede strategier;

49.opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte dataindsamling og evidensbaseret politikudformning med henblik på at styrke sportens rolle som bidragyder til EU's politiske mål;

50.opfordrer Kommissionen til at udfylde sin rolle som traktaternes vogter i en af EU's vigtigste sociale og økonomiske sektorer ved aktivt at overvåge og imødegå trusler på alle niveauer mod den værdibaserede europæiske sportsmodel, herunder udbryderkonkurrencer, der bringer det overordnede sportsøkosystem i fare;

51.opfordrer Kommissionen til at anvende alle de relevante redskaber, den har til rådighed, til at beskytte den europæiske sportssektor mod ethvert initiativ, der har til formål at undergrave den og overføre den værdi, den skaber, til lande uden for Europa;

52.bekræfter på ny sportens særlige karakter, samtidig med at respekten for EU-retten opretholdes, og anerkender, at der ikke findes nogen universalløsning for anvendelsen af den europæiske sportsmodel på tværs af forskellige sportsgrene;

53.understreger i denne forbindelse behovet for at beskytte den europæiske sportsmodels vertikale karakter, hvor oprykning og nedrykning finder sted på nationalt plan, og hvor de årlige præstationer i nationale ligaer er det eneste kriterium for kvalifikation til europæiske konkurrencer;

54.opfordrer Kommissionen til at udstikke klare retningslinjer for anvendelsen af EU-retten, herunder konkurrenceretten, på sportssektoren, også i lyset af EU-Domstolens seneste afgørelser;

° °

55.pålægger sin formand at fremsende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.