(4)Feedbacken og erfaringerne fra de to år, hvor de strategiske planer er blevet gennemført i henhold til de nuværende EU-rammebestemmelser for den fælles landbrugspolitik, viser, at der er behov for yderligere begrænsede tilpasninger af denne lovgivning for at afhjælpe de konstaterede flaskehalse og forenkle de komplekse regler. Der tages f.eks. i EU-rammebestemmelserne for den fælles landbrugspolitik endnu ikke tilstrækkeligt hensyn til særlige omstændigheder, metoder og behov hos visse grupper af landbrugere, f.eks. økologiske landbrugere, unge landbrugere, mindre landbrugere og husdyravlere, hvilket betyder, at medlemsstaterne ikke har mulighed for at tilpasse de forskellige instrumenter til disse landbrugeres særlige omstændigheder, behov og metoder. Der gøres desuden ikke tilstrækkeligt brug af visse af de forenklingsmuligheder, der findes i den fælles landbrugspolitik, f.eks. anvendelsen af faste beløb eller forenklede omkostningsmuligheder, fordi de er komplekse at gennemføre og forvalte. Dette kan føre til overlappende eller tvetydige krav til landbrugerne, komplicere landbrugernes adgang til støtte og hindre landbrugernes virksomhedsudviklingsmuligheder, f.eks. for unge og nye landbrugere. Der mangler også en vis fleksibilitet i reglerne for medlemsstaternes forvaltning og ændring af deres strategiske planer og opfyldelse af deres rapporteringsforpligtelser. Endelig er der stadig behov for at lette byrden ved besøg og kontrol på bedrifterne både for landbrugerne og de administrative organer, navnlig ved i det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem (IFKS) at indføre mere effektive metoder til kvalitetsvurdering og konditionalitetskontrol. Hvis disse flaskehalse overvindes, og den manglende fleksibilitet afhjælpes, burde det blive lettere for medlemsstaterne at anvende de strategiske planer til at udnytte mulighederne mest muligt til gavn for landbrugerne og andre støttemodtagere under den fælles landbrugspolitik, mindske den administrative byrde, lette kompleksiteten og gøre bedre brug af de knappe ressourcer.

(6)For at minimere risikoen for negative virkninger for det indre marked og den internationale handel af de nye krisebetalinger til landbrugere som følge af naturkatastrofer, ugunstige vejrforhold og katastrofale hændelser, der ydes i henhold til artikel 41a og 78a i forordning (EU) 2021/2115, bør de interventioner, inden for rammerne af hvilke denne EU-støtte ydes, udformes af medlemsstaterne på en sådan måde, at de opfylder kriterierne i bilag 2 til WTO-aftalen om landbrug (den "grønne boks").

(8)I betragtning af den ekstraordinære karakter af den betaling, som landbrugeren vil modtage i en krisesituation, hvor vedkommende har lidt betydelige produktionstab som følge af naturkatastrofer, ugunstige vejrforhold eller andre katastrofale hændelser, og for at sikre sammenhæng med de betalinger, der er omhandlet i artikel 78a i forordning (EU) 2021/2115, bør det konditionalitetssystem, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 12, ikke finde anvendelse på supplerende betalinger til landbrugere efter naturkatastrofer, ugunstige vejrforhold eller katastrofale hændelser, der ydes inden for rammerne af direkte betalinger i henhold til nævnte forordnings artikel 41a.

(9)Konditionalitetssystemet, der omfatter lovgivningsbestemte forvaltningskrav og normer for god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM), har til formål at bidrage til udviklingen af bæredygtigt landbrug gennem øget bevidsthed hos støttemodtagerne om behovet for at overholde disse grundlæggende normer og krav. Det har også til formål at øge den fælles landbrugspolitiks overensstemmelse med de mål for miljø, folkesundhed, plantesundhed og dyrevelfærd, der forfølges med EU-lovgivningen. I betragtning af det begrænsede landbrugsområde, der forvaltes af mindre landbrugere, som modtager betalinger inden for rammerne af de interventioner, der er omhandlet i artikel 28 i forordning (EU) 2021/2115, giver anvendelsen af konditionalitetssystemet på sådanne mindre landbrugere, der forvalter størstedelen af bedrifterne i Unionen, imidlertid ikke tilstrækkelige fordele i forhold til de betydelige omkostninger, der er forbundet hermed, men pålægger disse landbrugere og de nationale forvaltninger en tung administrativ byrde. For at reducere disse omkostninger og lette den dermed forbundne administrative byrde bør mindre landbrugere være undtaget fra anvendelsen af konditionalitetssystemet.

(11)GLM-norm 1, der er opført i bilag III til forordning (EU) 2021/2115, har til formål at opretholde permanente græsarealer for at bevare kulstoflagrene. I punkt 1.7.3 og 1.9.1.1 i bilag II til forordning (EU) 2018/848 understreges betydningen af at maksimere anvendelsen af græsningsarealer og græsarealer, hvilket forhindrer omlægning af permanente græsarealer til andre arealanvendelser og bevarer kulstoflageret i permanente græsarealer i overensstemmelse med hovedformålet med GLM-norm 1. GLM-norm 3, 5 og 6, der er opført i bilag III til forordning (EU) 2021/2115, har til formål at bevare jordens indhold af organiske stoffer, begrænse erosion og beskytte jorden i følsomme perioder. Disse mål nås allerede ved hjælp af de jordbearbejdnings- og dyrkningsmetoder, der anvendes i økologisk planteproduktion, navnlig dem, der er omhandlet i punkt 1.9 i bilag II til forordning (EU) 2018/848. GLM-norm 4, der er opført i bilag III til forordning (EU) 2021/2115, har til formål at beskytte vandløb mod forurening. Tilsvarende har punkt 1.5, 1.7, 1.9 og 1.10 i bilag II til forordning (EU) 2018/848 til formål at mindske risikoen for vandforurening ved at begrænse anvendelsen af veterinærlægemidler, begrænse anvendelsen af gødningsstoffer og pesticider og begrænse belægningsgraden. Erfaringen har vist, at økologisk landbrug har en positiv indvirkning for så vidt angår udvaskning og afstrømning af næringsstoffer, hvilket gør det mindre sandsynligt, at en økologisk landbruger vil forringe vandkvaliteten, og det betyder, at hovedmålsætningen med GLM-norm 4 opfyldes. I betragtning af de principper og regler, der er fastsat i forordning (EU) 2018/848, og de eksisterende metoder, der benyttes i de økologiske landbrugssystemer, bør økologiske landbrugere, hvis bedrifter i deres helhed er certificeret i overensstemmelse med forordning (EU) 2018/848, derfor anses for at overholde GLM-norm 1, 3, 4, 5 og 6, lige som det allerede er tilfældet med GLM-norm 7.

(13)I betragtning af den ekstraordinære karakter af den betaling, som landbrugeren kan modtage i en krisesituation, hvor vedkommende har lidt betydelige produktionstab som følge af naturkatastrofer, ugunstige vejrforhold eller andre katastrofale hændelser, og for at sikre sammenhæng med de betalinger, der er omhandlet i artikel 78a i forordning (EU) 2021/2115, bør det konditionalitetssystem, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 14, ikke finde anvendelse på de supplerende betalinger til landbrugere efter naturkatastrofer, ugunstige vejrforhold eller katastrofale hændelser, der ydes inden for rammerne af direkte betalinger i henhold til nævnte forordnings artikel 41a.

(14)Naturkatastrofer, ugunstige vejrforhold og katastrofale hændelser tager til i hyppighed, intensitet og varighed og har en betydelig indvirkning på landbrugssektoren i Unionen. Forordning (EU) 2021/2115 indeholder allerede en række værktøjer, som landbrugerne kan anvende til at opbygge modstandsdygtighed og reagere på kriser. Omfanget af sådanne hændelser og deres pludselige og ekstraordinære karakter gør det imidlertid nødvendigt at udvide de værktøjer, der er til rådighed for medlemsstaterne. Der bør derfor fastsættes bestemmelser om supplerende krisebetalinger til landbrugere og medtage dem som en ny interventionstype i form af direkte betalinger i artikel 16 i nævnte forordning.

(15)Artikel 19 i forordning (EU) 2021/2115 giver medlemsstaterne mulighed for at tilbageholde op til 3 % af de direkte betalinger, der skal udbetales til en landbruger, med henblik på at støtte landbrugerens bidrag til et risikostyringsværktøj. En medlemsstat, der beslutter at gøre brug af denne mulighed, skal anvende den på alle modtagere af direkte betalinger i et givet år. Erfaringen viser, at kun meget få medlemsstater gør brug af denne mulighed. Drøftelser med medlemsstaterne har vist, at en af hindringerne for gennemførelsen af denne bestemmelse er, at det ikke er alle landbrugere, der modtager direkte betalinger, som har adgang til risikostyringsværktøjer, der enten er oprettet af medlemsstaterne eller er tilgængelige via privat forsikring. For at fremme udbredelsen og udnyttelsen af den mulighed, der er fastsat i artikel 19 i nævnte forordning, er det nødvendigt at gøre gennemførelsen heraf mere fleksibel og tilpasse den til de eksisterende forvaltningsværktøjer i medlemsstaterne. Som følge af denne ændring bør medlemsstaterne kun kunne tilbageholde op til 3 % af de direkte betalinger til de landbrugere, der er omfattet af risikostyringsordninger i et givet år. Medlemsstater, hvor alle modtagere af direkte betalinger er omfattet af risikostyringsordninger, bør fortsat kunne tilbageholde op til 3 % af alle sådanne modtageres direkte betalinger.

(21)I de strategiske planers første gennemførelsesår har naturkatastrofer, ugunstige vejrforhold eller andre katastrofale hændelser haft konsekvenser for produktionen hos mange landbrugere i hele Unionen. Denne tendens forventes at fortsætte i fremtiden. Medlemsstaterne bør derfor have mulighed for at tilbyde krisebetalinger i form af øget direkte indkomststøtte for at muliggøre en hurtig kompensation af de hårdest ramte landbrugere. For at bevare landbrugernes incitament til at forsikre deres produktion bør medlemsstaterne fastsætte en højere kompensationssats for de landbrugere, der er omfattet af en forsikringsordning eller et andet risikostyringsværktøj. For at øge de midler, der skal mobiliseres til støtte for landbrugere, bør medlemsstaterne have mulighed for at medfinansiere disse krisebetalinger med yderligere national finansiering på op til 200 %. Medlemsstaterne bør dog sikre, at den samlede kompensation, som landbrugeren modtager sammen med andre former for EU-støtte eller nationalt finansieret støtte (herunder supplerende national finansiering), privat forsikring eller andre risikostyringsordninger, ikke fører til overkompensation eller dobbeltfinansiering.

(33)For effektivt at støtte landbrugere, hvis produktion er blevet beskadiget af naturkatastrofer, ugunstige vejrforhold eller andre katastrofale hændelser, bør medlemsstaterne kunne planlægge krisebetalinger ikke alene gennem interventionstyper med direkte indkomststøtte, men også gennem interventioner til landdistriktsudvikling. Sådanne former for støtte bør give medlemsstaterne tilstrækkelig fleksibilitet med hensyn til planlægningen af interventionerne. Medlemsstaterne bør dog sikre, at der er sammenhæng mellem disse interventioner. Bestemmelserne om målretning af støtten og tilskyndelsesvirkningen bør derfor være de samme. For at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning af EU-midlerne bør medlemsstaterne sikre, at den samlede kompensation, som landbrugeren modtager sammen med andre former for EU-støtte eller nationalt finansieret støtte (herunder supplerende national finansiering), privat forsikring eller andre risikostyringsordninger, ikke fører til overkompensation eller dobbeltfinansiering.

(40)Ved artikel 86, stk. 2 og 3, i forordning (EU) 2021/2115 er der fastsat regler om støtteberettigelsen af udgifter, der følger af ændringer af strategiske planer med henblik på bidrag fra henholdsvis EGFL og ELFUL. For at forenkle reglerne om udgifters støtteberettigelse, fremme synergien mellem EGFL og ELFUL og give medlemsstaterne større fleksibilitet med hensyn til fastsættelsen af de datoer, hvor de EGFL-relaterede ændringer af de strategiske planer får virkning, bør det tillades, at udgifter, der følger af en godkendt strategisk ændring af en strategisk plan, er støtteberettigede fra den dato, hvor den ændring, som den pågældende medlemsstat har foretaget i overensstemmelse med artikel 119, stk. 8, i nævnte forordning, får virkning, dog tidligst fra datoen for indgivelsen til Kommissionen af anmodningen om ændring. For andre ændringer af de strategiske planer vedrørende EGFL bør udgifterne være berettigede til bidrag fra EGFL fra datoen for underretning af Kommissionen om ændringen, jf. artikel 119, stk. 9, i forordning (EU) 2021/2115 som ændret ved denne forordning. For at sikre sammenhæng mellem reglerne om berettigelse til bidrag fra EGFL og ELFUL i tilfælde af hasteforanstaltninger som følge af naturkatastrofer, katastrofale hændelser eller ugunstige vejrforhold bør det i de strategiske planer være muligt at fastsætte, at støtteberettigelsen for EGFL-finansierede udgifter, der følger af ændringer af de strategiske planer vedrørende supplerende krisebetalinger til landbrugere inden for rammerne af direkte betalinger som omhandlet i artikel 41a i nævnte forordning, kan begynde fra den dato, hvor hændelsen fandt sted.

(41)For at sikre tilstrækkelig finansiering af de nye interventionstyper for krisebetalinger til landbrugere som følge af naturkatastrofer, ugunstige vejrforhold eller katastrofale hændelser, jf. artikel 41a og 78a i forordning (EU) 2021/2115, bør medlemsstaterne kunne reservere en vis andel af både de direkte betalinger og ELFUL-finansieringen til disse interventionstyper. Med henblik på at sikre, at der fortsat er tilstrækkelig finansiering til rådighed til at opfylde de øvrige prioriteter under den fælles landbrugspolitik, bør denne andel dog begrænses til et maksimalt årligt beløb, der er til rådighed pr. medlemsstat, svarende til 3 % af de direkte betalinger og ELFUL-finansieringen tilsammen pr. år. For at tilskynde medlemsstaterne til at prioritere anvendelsen af det instrument, der er fastsat i artikel 41a i nævnte forordning, og som finansieres med direkte betalinger, bør det maksimale årlige beløb, som en medlemsstat kan reservere til denne interventionstype, svare til 4 % af de direkte betalinger og ELFUL-finansieringen tilsammen pr. år, hvis medlemsstaten beslutter ikke at yde støtte til krisebetalinger i henhold til artikel 78a i nævnte forordning.

(42)På grund af deres særlige karakter bør de nye interventionstyper for krisebetalinger til landbrugere inden for rammerne af direkte betalinger, jf. artikel 41a i forordning (EU) 2021/2115, og inden for rammerne af landdistriktsudvikling, jf. artikel 78a i nævnte forordning, undtages fra kravet om bidrag til de resultatindikatorer, der er opført i bilag I til nævnte forordning.

(43)Yderligere national finansiering til supplerende krisebetalinger til landbrugere, der ydes i overensstemmelse med artikel 41a i forordning (EU) 2021/2115, bør medtages i bilag V til medlemsstatens strategiske plan.

(44)I henhold til artikel 119, stk. 4, i forordning (EU) 2021/2115 skal Kommissionen godkende anmodninger om ændringer af strategiske planer, som medlemsstaterne har indgivet. Artikel 119, stk. 9, i nævnte forordning giver medlemsstaterne mulighed for at foretage og anvende ændringer af strategiske planer vedrørende de interventioner, der er omhandlet i afsnit III, kapitel IV, i nævnte forordning, som så godkendes af Kommissionen sammen med den næste anmodning om ændring. Erfaringen har vist, at ændringerne af de strategiske planer ofte indeholder en lang række tekniske elementer, der gør dem komplekse og byrdefulde for medlemsstaterne og resulterer i forsinkelser i godkendelsesprocedurerne, selv om planernes strategiske retningslinjer forbliver uændrede. Det betyder, at det ikke er muligt rettidigt og effektivt at tilpasse de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik til ændrede økonomiske realiteter og behov hos landbrugere og andre støttemodtagere i medlemsstaterne, hvilket har en negativ indvirkning på gennemførelsen af planerne. For at forenkle ændringsprocedurerne og gøre dem mere effektive, navnlig for så vidt angår elementer i de strategiske planer, der ikke er af strategisk karakter, bør Kommissionens godkendelse kun kræves for strategiske ændringer af de strategiske planer. Med henblik herpå bør strategiske ændringer defineres i forordning (EU) 2021/2115 som ændringer af vigtige elementer i de strategiske planer, der i væsentlig grad påvirker disse planers strategi og interventionslogik, herunder overførsler af finansielle tildelinger mellem ELFUL og EGFL, maksimale og minimale finansielle tildelinger og ændringer af mål- og finansieringsplaner. Medlemsstaterne bør kunne foretage og anvende alle andre ændringer af deres strategiske planer efter at have underrettet Kommissionen herom, og disse ændringer bør ikke være omfattet af kravet om Kommissionens godkendelse.

(53)Yderligere national finansiering til supplerende krisebetalinger til landbrugere, der ydes i overensstemmelse med artikel 41a i forordning (EU) 2021/2115, bør være underlagt de samme regler som yderligere national finansiering inden for rammerne af landdistriktsudvikling.

(55)I bilag I til forordning (EU) 2021/2115 fastsættes effekt-, resultat- og outputindikatorer i medfør af artikel 7 i nævnte forordning. Tabellen "Årlig præstationsafstemning – OUTPUT" i bilag I til nævnte forordning bør erstattes for at indføre outputindikatorer, der er knyttet til de nye interventionstyper og de ændrede interventionstyper, og for at tage hensyn til, at den årlige præstationsafstemning, der er fastsat i artikel 54 i forordning (EU) 2021/2116, udgår i henhold til nærværende forordning.

(56)Bilag II til forordning (EU) 2021/2115 indeholder en liste over de relevante afsnit i bilag 2 til WTO-aftalen om landbrug (den "grønne boks") for hver interventionstype i nævnte forordning. De nye interventionstyper for krisebetalinger til landbrugere inden for rammerne af direkte betalinger, jf. artikel 41a i forordning (EU) 2021/2115, og inden for rammerne af landdistriktsudvikling, jf. artikel 78a i nævnte forordning, bør derfor medtages i dette bilag.

(61)Erfaringerne med gennemførelsen af landbrugsreserven har vist, at den er værdifuld i en krise, hvor den kan tilbyde støtte til de berørte landbrugere og bidrage til, at markederne vender tilbage til en bedre balance. I de seneste år er den imidlertid i stigende grad blevet anvendt til at afhjælpe situationen for landbrugere, der lider direkte tab som følge af naturkatastrofer, ugunstige vejrforhold eller katastrofale hændelser, selv om dens oprindelige formål som finansieringsinstrument primært var at kompensere for og afbøde virkningerne af markedsforstyrrelser. I betragtning af de voksende udfordringer, som Unionens landbrugssektor står over for, herunder handelsspændinger, geopolitisk usikkerhed og den stadig større indirekte indvirkning på markedsbalancen som følge af dyresundhedsmæssige problematikker, er det berettiget at bringe reserven tilbage til dens oprindelige formål. Kompensation til landbrugere for direkte konsekvenser af naturkatastrofer, ugunstige vejrforhold eller katastrofale hændelser såsom fysiske tab af planter, dyr og produkter deraf, bør håndteres af medlemsstaterne, der er ansvarlige for at udvikle robuste risiko- og krisestyringsstrategier med finansiel støtte fra deres strategiske planer, herunder de nye instrumenter, der oprettes ved denne forordning. Landbrugsreserven bør stadig finansiere foranstaltninger, der tager sigte på at afbalancere de negative konsekvenser for landbrugerne som følge af markedsforstyrrelser, der f.eks. påvirker priser, omkostninger eller salg, også når de opstår som indirekte følger af naturkatastrofer, ugunstige vejrforhold eller katastrofale hændelser.

(80)Da der allerede er tildelt midler fra landbrugsreserven for 2025 til sektorer, der er berørt af ugunstige vejrforhold og naturkatastrofer, jf. Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2025/44119, bør artikel 2, nr. 5), i denne forordning finde anvendelse fra regnskabsåret 2026 for landbruget, dvs. først fra den 16. oktober 2025.

__________________

permanente græsarealer og permanente græsningsarealer" (der tilsammen benævnes "permanente græsarealer") er arealer, der anvendes til dyrkning af græs eller andet grøntfoder, hvad enten der er tale om naturlige (selvsåede) eller dyrkede (tilsåede) arealer, og som er holdt uden for bedriftens omdrift i fem år eller mere eller, såfremt det besluttes af medlemsstaterne, i syv år eller mere, og, såfremt det besluttes af medlemsstaterne, som ikke er pløjet op, bearbejdet eller omsået med forskellige typer græs eller andet grøntfoder i syv år eller mere. Det kan omfatte andre arter, f.eks. buske eller træer, der kan afgræsses og, såfremt det besluttes af medlemsstaterne, andre arter, f.eks. buske eller træer, der producerer dyrefoder, forudsat at græs og andet grøntfoder forbliver fremherskende.

1.Medlemsstaterne indarbejder i deres strategiske planer et konditionalitetssystem, i henhold til hvilket landbrugere og andre støttemodtagere, der modtager direkte betalinger i henhold til kapitel II, bortset fra de betalinger, der er omhandlet i artikel 41a, eller årlige betalinger i henhold til artikel 70, 71 og 72, pålægges en administrativ sanktion, hvis de ikke opfylder de lovgivningsbestemte forvaltningskrav i henhold til EU-retten og de GLM-normer, der er fastsat i de strategiske planer, jf. bilag III, for så vidt angår følgende specifikke områder:

En landbruger, hvis bedrift i sin helhed er certificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/848*, anses for at overholde GLM-norm 1, 3, 4, 5, 6 og 7 som opført i bilag III til denne forordning.

(6)Artikel 14, stk. 1, affattes således:

"1. Medlemsstaterne anfører i deres strategiske planer, senest fra og med den 1. januar 2025, at landbrugere og andre støttemodtagere, der modtager direkte betalinger i henhold til kapitel II, bortset fra de betalinger, der er omhandlet i artikel 41a, eller årlige betalinger i henhold til artikel 70, 71 og 72, skal pålægges en administrativ sanktion, hvis de ikke opfylder de krav vedrørende relevante arbejds- og ansættelsesvilkår eller de arbejdsgiverforpligtelser, der følger af retsakterne som omhandlet i bilag IV."

7)I artikel 16 foretages følgende ændringer:

a) Stk. 1 affattes således:

Den årlige betaling til hver landbruger i henhold til første afsnit må ikke overstige 2 500 EUR.

Uanset første afsnit kan medlemsstaterne beslutte at udelukke GLM-norm 2, der er fastsat i dette afsnits kapitel I, afdeling 2, fra kravet i første afsnit, litra a).

Supplerende krisebetalinger til landbrugere efter naturkatastrofer, ugunstige vejrforhold eller katastrofale hændelser inden for rammerne af direkte betalinger

1.Medlemsstaterne kan yde supplerende krisebetalinger for at kompensere modtagere af direkte betalinger i henhold til dette kapitels afdeling 2 og 3, der er berørt af naturkatastrofer, ugunstige vejrforhold eller katastrofale hændelser. Disse betalinger har til formål at sikre kontinuiteten i nævnte støttemodtageres landbrugsaktivitet og er underlagt de betingelser, der er fastsat i denne artikel, og de betingelser, som medlemsstaterne har præciseret yderligere i deres strategiske planer.

2.Støtten i henhold til denne artikel er betinget af, at medlemsstatens kompetente myndighed formelt anerkender, at der er indtruffet en naturkatastrofe, ugunstige vejrforhold eller en katastrofal hændelse som defineret af medlemsstaten, og at disse hændelser eller de foranstaltninger, der er vedtaget i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/2031 med henblik på at udrydde eller inddæmme en plantesygdom eller et skadedyrsangreb, eller de foranstaltninger, der er vedtaget med henblik på at forebygge eller udrydde de dyresygdomme, der er opført i bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1882, eller de foranstaltninger, der er vedtaget vedrørende en ny sygdom i overensstemmelse med artikel 6, stk. 3, og artikel 259 i forordning (EU) 2016/429, direkte har forårsaget skade, der har resulteret i ødelæggelse af mindst 30 % af landbrugerens gennemsnitlige årlige produktion i den foregående treårsperiode eller af et treårsgennemsnit baseret på den foregående femårsperiode, idet det bedste og det dårligste år ikke medregnes. Tabene skal beregnes enten på bedriftsniveau eller på bedriftens specifikke aktivitetsniveau i den pågældende sektor eller i relation til det specifikke område.

3.Medlemsstaterne sikrer, at støtten i henhold til denne artikel er rettet mod de landbrugere, der er mest berørt af naturkatastrofer, ugunstige vejrforhold eller katastrofale hændelser, ved at fastsætte betingelserne for støtteberettigelse på grundlag af de dokumenterede forhold.

4.Medlemsstaterne fastsætter de gældende støttesatser for kompensationen for produktionstab. Disse satser skal være højere for landbrugere, der er omfattet af en forsikringsordning eller et andet risikostyringsværktøj. Der kan anvendes indekser til beregning af produktionstabet.

5.Medlemsstaterne kan beslutte at medfinansiere betalingerne med yderligere national finansiering på op til 200 % i overensstemmelse med artikel 115, stk. 5, og artikel 146.

6.Når medlemsstaterne yder støtte i henhold til denne artikel, sikrer de, at interventionerne i henhold til denne artikel er i overensstemmelse med dem, der er baseret på artikel 78a, og at overkompensation som følge af kombinationen af interventioner i henhold til denne artikel med andre nationale støtteinstrumenter eller EU-støtteinstrumenter eller private forsikringsordninger undgås.

7.Uanset artikel 111, første afsnit, finder nævnte afsnits litra h) og i) ikke anvendelse på støtte inden for rammerne af denne interventionstype.

Uanset første afsnit kan medlemsstaterne beslutte at udelukke GLM-norm 2, der er fastsat i dette afsnits kapitel I, afdeling 2, fra kravet i første afsnit, litra a).

b)et maksimalt støttebeløb på 50 000 EUR til de aktiviteter, der er omhandlet i stk. 2, litra d).

Medlemsstaterne sikrer, at der kun ydes støtte til dækning af tab, der overstiger en tærskel på mindst 20 % af landbrugerens gennemsnitlige årlige produktion eller indkomst i den foregående treårsperiode eller af et treårsgennemsnit baseret på den foregående femårsperiode, idet det bedste og det dårligste år ikke medregnes. Sektorspecifikke værktøjer til styring af produktionsrisici skal beregne tabene enten på bedriftsniveau eller på bedriftens specifikke aktivitetsniveau i den pågældende sektor eller i relation til det specifikke forsikrede område.

For permanente afgrøder og i andre begrundede tilfælde, for hvilke beregningsmetoderne i første afsnit ikke er hensigtsmæssige, kan medlemsstaterne vurdere tabene på grundlag af landbrugerens gennemsnitlige årlige produktion eller indkomst i en periode på højst otte år, idet det bedste og det dårligste år ikke medregnes.

1.Medlemsstaterne kan yde krisebetalinger til aktive landbrugere, der er berørt af naturkatastrofer, ugunstige vejrforhold eller katastrofale hændelser. Disse betalinger har til formål at sikre kontinuiteten i disse landbrugeres landbrugsaktivitet og er underlagt de betingelser, der er fastsat i denne artikel, og de betingelser, som medlemsstaterne har præciseret yderligere i deres strategiske planer.

2.Støtten i henhold til denne artikel er betinget af, at medlemsstatens kompetente myndighed formelt anerkender, at der er indtruffet en naturkatastrofe, ugunstige vejrforhold eller en katastrofal hændelse som defineret af medlemsstaten, og at disse hændelser eller de foranstaltninger, der er vedtaget i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/2031 med henblik på at udrydde eller inddæmme en plantesygdom eller et skadedyrsangreb, eller de foranstaltninger, der er vedtaget med henblik på at forebygge eller udrydde de dyresygdomme, der er opført i bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1882, eller de foranstaltninger, der er vedtaget vedrørende en ny sygdom i overensstemmelse med artikel 6, stk. 3, og artikel 259 i forordning (EU) 2016/429, direkte har forårsaget skade, der har resulteret i ødelæggelse af mindst 30 % af landbrugerens gennemsnitlige årlige produktion i den foregående treårsperiode eller af et treårsgennemsnit baseret på den foregående femårsperiode, idet det bedste og det dårligste år ikke medregnes. Tabene skal beregnes enten på bedriftsniveau eller på bedriftens specifikke aktivitetsniveau i den pågældende sektor eller i relation til det specifikke område.

3.Medlemsstaterne sikrer, at støtten i henhold til denne artikel er rettet mod de landbrugere, der er mest berørt af naturkatastrofer, ugunstige vejrforhold eller katastrofale hændelser, ved at fastsætte betingelserne for støtteberettigelse på grundlag af de dokumenterede forhold.

Uanset dette stykkes første afsnit kan det i den strategiske plan fastsættes, at støtteberettigelsen af EGFL-finansierede udgifter, der følger af ændringer af den strategiske plan relateret til interventioner som omhandlet i artikel 41a, i tilfælde af hasteforanstaltninger som følge af naturkatastrofer, katastrofale hændelser eller ugunstige vejrforhold kan starte fra den dato, hvor hændelsen fandt sted.

For hver medlemsstat begrænses det maksimumsbeløb, der kan forbeholdes krisebetalinger til landbrugere som følge af naturkatastrofer, ugunstige vejrforhold eller katastrofale hændelser, jf. artikel 41a og 78a, til de årlige beløb, der er fastsat i bilag XV, tabel 1.

For kalenderårene 2025 og 2026 må de samlede årlige udgifter til de supplerende krisebetalinger, der er omhandlet i artikel 41a, ikke overstige den vejledende finansielle tildeling til denne interventionstype for det relevante kalenderår som fastsat af medlemsstaterne i deres finansieringsplaner i overensstemmelse med artikel 112, stk. 2, litra a), og godkendt af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 119. Dette finansielle loft udgør et finansielt loft fastsat i EU-retten.

Uanset stk. 1 gælder det, at hvis en medlemsstat beslutter ikke at yde støtte til krisebetalinger som omhandlet i artikel 78a, begrænses det maksimale årlige beløb, som denne medlemsstat kan forbeholde de supplerende krisebetalinger, der er omhandlet i artikel 41a, til de årlige beløb, der er fastsat i bilag XV, tabel 2.

For kalenderårene 2025 og 2026 må de samlede årlige udgifter til de supplerende krisebetalinger, der er omhandlet i artikel 41a, ikke overstige den vejledende finansielle tildeling til denne interventionstype for det relevante kalenderår som fastsat af medlemsstaterne i deres finansieringsplaner i overensstemmelse med artikel 112, stk. 2, litra a), og godkendt af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 119. Dette finansielle loft udgør et finansielt loft fastsat i EU-retten.

Første afsnit, litra e), finder ikke anvendelse på interventioner under den interventionstype for supplerende krisebetalinger til landbrugere inden for rammerne af direkte betalinger, der er omhandlet i artikel 41a, den interventionstype i biavlssektoren, der er omhandlet i artikel 55, stk. 1, litra a) og c)-g), interventioner under den interventionstype i vinsektoren, der er omhandlet i artikel 58, stk. 1, litra h)-k), oplysningsaktioner og salgsfremstød i forbindelse med kvalitetsordninger under den interventionstype for samarbejde, der er omhandlet i artikel 77, og interventioner under den interventionstype for krisebetalinger til landbrugere inden for rammerne af landdistriktsudvikling, der er omhandlet i artikel 78a.

28)Artikel 115, stk. 5, litra a), affattes således:

a)en kort beskrivelse af supplerende national finansiering til interventioner til landdistriktsudvikling, jf. afsnit III, kapitel IV, og til interventioner med supplerende krisebetalinger til landbrugere, jf. artikel 41a, der ydes inden for anvendelsesområdet for den strategiske plan, herunder beløbene pr. intervention og angivelse af overensstemmelse med kravene i denne forordning

5.Kommissionen fremsætter bemærkninger senest 30 arbejdsdage efter indgivelsen af den i stk. 2 omhandlede anmodning om ændring. Medlemsstaterne forelægger Kommissionen alle de supplerende oplysninger, der er nødvendige.

6.En anmodning om en strategisk ændring af en strategisk plan godkendes senest tre måneder efter, at medlemsstaten har indgivet den.

Hvis Kommissionen ikke gør indsigelse mod de meddelte ændringer senest 30 arbejdsdage efter indgivelsen af meddelelsen, har ændringerne retsvirkninger fra datoen for meddelelsen. Kommissionen gør indsigelse mod en meddelt ændring, hvis den finder, at ændringen ikke er forenelig med denne forordning og forordning (EU) 2021/2116 og de delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, der er vedtaget i henhold hertil.

1.Hver medlemsstat udpeger en myndighed, der er ansvarlig for at træffe eller koordinere foranstaltninger med henblik på at opnå og opretholde national og grænseoverskridende interoperabilitet mellem informationssystemer, der anvendes til gennemførelse, forvaltning, overvågning og evaluering af den fælles landbrugspolitik til gavn for landbrugere og andre modtagere af støtte under den fælles landbrugspolitik. I denne artikel forstås ved interoperabilitet informationssystemernes evne til at interagere med hinanden ved at dele data ved hjælp af elektronisk kommunikation.

Medlemsstaterne skal så vidt muligt basere deres vurdering af behovene og udformningen af foranstaltningerne på princippet om, at oplysningerne kun indsamles én gang og genanvendes.

Reserven må ikke anvendes til foranstaltninger, der yder støtte til landbrugere, der er ramt af naturkatastrofer, ugunstige vejrforhold eller katastrofale hændelser. Reserven kan dog anvendes til foranstaltninger til afhjælpning af markedsforstyrrelser, der er forårsaget af naturkatastrofer, ugunstige vejrforhold eller katastrofale hændelser, herunder foranstaltninger vedtaget i henhold til artikel 219 og 220 i forordning (EU) nr. 1308/2013.