1.understreger, at enkle og forudsigelige skatteregler burde gøre det lettere for skatteyderne at betale deres skatter og for regeringerne at administrere og opkræve indtægter; fremhæver behovet for at skabe et overholdelsesvenligt og erhvervsfremmende EU, hvor produktive sektorer kan konkurrere og trives, og hvor arbejdstagerne kan tjene en rimelig løn og samtidig støtte den dobbelte omstilling; understreger, at alt for komplekse skatteregler risikerer at afskrække fra investeringer, samtidig med at det bemærkes, at udformningen af skattepolitikken bør undgå at forvride de økonomiske aktørers beslutningstagning;

2.er dybt bekymret over truslen mod EU's suverænitet på skatteområdet, som blev udtrykt i den amerikanske præsidents udtalelser den 2. april 2025 om moms i EU's medlemsstater som en del af begrundelsen for at indføre told på import til USA fra EU; understreger, at handelskrige underminerer virksomheder, og opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at begrænse den dermed forbundne handelsuro og høre de europæiske interessenter, når de træffer beslutninger som reaktion på sådanne toldsatser;

3.understreger, som anført i Draghirapporten, at forskellige skatteregler i EU er en betydelig hindring for at opnå et ægte indre marked; anerkender, at EU's skatterammer nøje skal overholde nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet samt samarbejde for at reducere overholdelsesomkostningerne for virksomhederne; understreger, at medlemsstaterne har ret til at skræddersy deres skattesystemer til deres specifikke nationale behov, samtidig med at de overholder fælles standarder, og til at koordinere indsatsen for at bekæmpe skattesvig og skatteunddragelse, sikre rettidig informationsudveksling og fremme lige vilkår; mener, at disse resultater kan opnås, navnlig ved at finde en balance mellem respekt for nationale kompetencer og sikring af en konsekvent fortolkning;

4.understreger, at ud over bestræbelserne på harmonisering kan der opnås betydelige fremskridt ved at forenkle overholdelse af skattereglerne og fjerne administrative hindringer på det indre marked via fælles gennemførelsesværktøjer – f.eks. standardiserede modeller for dataindsamling og -rapportering, vejledning fra Kommissionen og dialog og udveksling af bedste praksis mellem medlemsstaterne;

5.bemærker, at EU-virksomheder, navnlig SMV'er, er vigtige drivkræfter for økonomisk vækst og jobskabelse på hele kontinentet; minder om, at SMV'er står over for betydelige finanspolitiske udfordringer på grund af komplekse skatteregler og fragmenterede skattesystemer, som pålægger store administrative byrder og overholdelsesomkostninger, idet SMV'ernes overholdelsesomkostninger anslås til ca. 30 % af de betalte skatter sammenlignet med ca. 2 % for store virksomheder, hvilket hæmmer deres vækst og innovation; opfordrer indtrængende Kommissionen til at vurdere indvirkningen på SMV'er af nuværende og fremtidige forslag og undersøge løsninger, der forenkler skatteprocedurerne og reducerer overholdelsesomkostningerne, i nært samarbejde med de nationale skattemyndigheder; opfordrer endvidere Kommissionen til at vurdere, hvorfor det foreslåede direktiv om indførelse af et hovedkontorsbaseret beskatningssystem for SMV'er ikke har vundet fremdrift i Rådet, og anmoder om konkrete fremskridt og gennemførlige løsninger for at fremme dette; opfordrer til udvikling af en omfattende, brugervenlig værktøjskasse for SMV'er og nystartede virksomheder, herunder retningslinjer, skabeloner og automatiserede muligheder for angivelse af moms, selskabsskat, lønninger og andre forpligtelser, frit tilgængelig og regelmæssigt opdateret;

6.noterer sig Draghirapporten om sektorspecifikke beskatningsforslag, navnlig henstillingerne om at sænke omkostningerne ved elforbruget uden at undergrave EU's konkurrenceevne, afskrække fra investeringer, skade jobskabelsen eller svække virksomhedernes tillid; anerkender i denne forbindelse EU's finansministres uformelle overvejelser fra januar 2025 om høje energipriser og deres prioritering; tager hensyn til det igangværende arbejde med revisionen af energibeskatningsdirektivet Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet (EUT L 283 af 31.10.2003, s. 51, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2003/96/oj). og fremhæver betydningen af klimaambitioner, de nuværende økonomiske realiteter, høje energipriser og konnektivitetsbehov;

7.fremhæver, at konkurrenceevne er et vidt begreb, der henviser til produktivitetsraten, som kan fremme bæredygtig vækst og derfor også indkomster og velfærd for alle; understreger, at en konkurrencedygtig økonomi ikke blot er erhvervsvenlig, men også sørger for en høj beskæftigelsesgrad og social velfærd, giver innovationsevne, tilstrækkelige uddannelsesmuligheder og infrastruktur og stærke institutioner og standarder for retssikkerhed; anerkender, at effektiv og virkningsfuld beskatning – herunder foranstaltninger til at begrænse skadelig skattekonkurrence og et kapløb mod bunden med hensyn til skattesatser – er afgørende for at generere de nødvendige offentlige midler til fortsatte offentlige og private investeringer, som kan øge EU's konkurrenceevne og den sociale og økonomiske sammenhængskraft og vækst;

8.glæder sig over Det Europæiske Råds konklusioner om den nye aftale om europæisk konkurrenceevne; beklager i denne forbindelse udeladelsen af beskatningsområdet i forbedringen af Europas konkurrenceevne; opfordrer til et bedre skattesamarbejde i EU for at mindske fragmenteringen og kompleksiteten og samtidig fremme et større samarbejde og en større tillid mellem medlemsstaterne, da dette er afgørende for at styrke den europæiske økonomis konkurrenceevne;

9.opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at nå til enighed om en koordineret tilgang til at øge gennemsigtigheden i de offentlige skatteudgifter for at sikre, at de skaber de ønskede politiske mål i overensstemmelse med EU's fælles mål og prioriteter på en omkostningseffektiv måde, ikke har nogen uventet eller negativ indvirkning på det indre marked og ikke giver mulighed for skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning;

10.glæder sig over Det Europæiske Råds konklusioner om skatteunddragelse og -forenkling; understreger, at fremtidige EU-initiativer på skatteområdet først og fremmest bør fokusere på administrativ forenkling, afskaffelse (hvor det er relevant) af overlappende skatteregler, øget klarhed og strømlining af anvendelsen af skattereglerne og afhjælpning af konstaterede forskelle eller ineffektivitet, der kan påvirke det indre markeds funktion; understreger, at Kommissionen bør lette og tilskynde til et mere solidt samarbejde mellem medlemsstaterne og de nationale skattemyndigheder for at muliggøre en mere konsekvent fortolkning af lovgivningen om direkte og indirekte beskatning;

11.noterer sig den forskning, som er udført af Det Fælles Forskningscenter i 2022, hvor det fastslås, at indtægter til lokale budgetter fra skatter på lokale økonomiske aktiviteter kan fungere som incitament, så kommuner handler lokalt og fremmer lokale økonomiske aktiviteter; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at intensivere denne forskning og indlede gensidige læringsøvelser sammen med medlemsstaterne for at tilskynde kommuner til at pleje deres virksomheder og dermed frigøre uudnyttet potentiale for større økonomisk vækst i hele EU;

12.understreger, at veludformede og berettigede skatteincitamenter med økonomisk substans og socioøkonomiske fordele kan støtte økonomiske aktiviteter, der fremmer offentlige mål, herunder perifere og på anden måde geografisk ugunstigt stillede områder i EU; bemærker, at skatteincitamenter ikke blot bør være i overensstemmelse med traktaterne og begrænsningerne i forbindelse med det finanspolitiske råderum, men de bør heller ikke føre til fragmentering af det indre marked, og opfordrer til, at der indføres en række værktøjer til at sikre dialog, gennemsigtighed og koordinering mellem medlemsstaterne om skatteincitamenter; glæder sig over Kommissionens hensigt om at udstede ikkebindende retningslinjer for skatteincitamenter og opfordrer til en yderligere undersøgelse af virkningen af gennemførelsen af OECD's søjle 2-regler om skatteincitamenter og fremsætte henstillinger for at sikre deres effektivitet inden for søjle 2-rammerne; understreger vigtigheden af at sikre, at skattemæssige incitamenter er i overensstemmelse med EU-rammerne for statsstøtte; minder om EU's klimaforpligtelser og Parlamentets fortsatte støtte til disse mål og opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at koordinere indsatsen og overveje de potentielle fordele ved skatteincitamenter til grønne investeringer;

13.minder om, at flere lovgivningsinitiativer inden for beskatning ikke kommer videre; understreger i denne forbindelse behovet for at skabe retssikkerhed og forudsigelighed for EU-virksomheder; noterer sig Kommissionens præciseringer af, hvilke initiativer på beskatningsområdet der skal trækkes tilbage;

14.minder om Kommissionens prioritet om at sikre virksomhedsforenkling på tværs af alle politikker, herunder beskatning inden for dens kompetenceområde, med det mål at reducere rapporteringskravene med mindst 25 % (og med mindst 35 % for SMV'er); opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til i tæt og løbende dialog med medlemsstaterne systematisk at foretage forudgående konsekvensanalyser af alle nye skatterelaterede lovgivningsforslag samt en kontrol af konkurrenceevnen af de nuværende foranstaltninger for at kvantificere den forventede reduktion af de administrative byrder og sikre, at nye regler er i overensstemmelse med EU's mål for økonomisk vækst og grøn og digital omstilling;

15.opfordrer indtrængende Kommissionen til at kortlægge og eliminere alle tilfælde af dobbelt indberetning og etablere et system til effektiv datadeling mellem skatteadministrationer, så skattebetalere undgår overlapninger af underretningsforpligtelser; bemærker, at i den forbindelse kan der opnås simple gevinster såsom ændring af direktiv (EU) 2021/2101 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2021/2101 af 24. november 2021 om ændring af direktiv 2013/34/EU for så vidt angår offentliggørelse af selskabsskatteoplysninger for visse virksomheder og filialer (EUT L 429 af 1.12.2021, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2021/2101/oj). om offentlig landeopdelt rapportering for at ligestille EU-reglerne med GRI's (Global Reporting Initiative) 207-rapporteringsstandard for skat; opfordrer Kommissionen til at vurdere fordelene ved en sådan ækvivalens;

16.opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at strømline de skattemæssige forpligtelser for forsvarsindustrien ved at udvide og forenkle momsfritagelserne for offentlige indkøb i forbindelse med fælles EU-forsvarsinitiativer;

17.opfordrer til oprettelse af et EU-knudepunkt for skatteoplysninger for at forbedre den automatiske udveksling af skatteoplysninger og reducere de administrative byrder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at bygge på eksisterende værktøjer såsom momsinformationsudvekslingssystemet (VIES) og systemet til kontrol af punktafgiftspligtige varers bevægelser (EMCS) og undersøge muligheden for at udvide deres anvendelse til områder såsom direkte beskatning; fremhæver, at et sådant knudepunkt bør muliggøre fælles analyse af oplysninger, der er relevante for kontrolprocessen for beskatning med en grænseoverskridende komponent, forhindre overlapninger og fungere som et samlet adgangspunkt for skatteadministrationer i hele EU;

18.fremhæver den centrale rolle, som elektronisk fakturering kan spille med hensyn til at øge gennemsigtigheden, mindske de administrative byrder og muliggøre praktisk og effektiv anvendelse af indberettede data;

19.minder om, at ved fravær af robust rapportering vil skatteadministrationer mangle de grundlæggende oplysninger, som er nødvendige for at detektere, undersøge og forhindre skadelig skattepraksis; understreger, at adgang til rettidige og omfattende skatteoplysninger er afgørende for at sikre skattesystemers retfærdighed og beskytte offentlige indtægter;

20.anerkender, at der for at retfærdiggøre omkostningerne til overholdelse af rapporteringskrav er behov for ressourcestærke og effektive skatteadministrationer, som er udstyret med tilstrækkeligt uddannet personale og en moderne digital infrastruktur; understreger behovet for at investere i skattemyndighedernes kapacitet, så udnyttelsen af de eksisterende rapporteringsforpligtelsers fulde potentiale sikres;

21.minder om, at enkle, stabile og forudsigelige skatteregler er afgørende for en konkurrencedygtig økonomi og vil bidrage til jobskabelse og økonomisk vækst; opfordrer Kommissionen til at fremsætte henstillinger om et forenklet, konkurrencedygtigt skattesystem for at mindske den administrative byrde for virksomheder og borgere, hvor det anses for hensigtsmæssigt, f.eks. ved at strømline anvendelsen af skatteregistreringsnummeret på tværs af medlemsstaterne og på området for skatteincitamenter; anerkender, at skattesikkerhed, forenkling af tilbagebetalingsprocedurer og fradrag er vigtige løsninger til at mindske den administrative byrde, navnlig for SMV'er;

22.bemærker vigtigheden af skatteforenkling over hele linjen; understreger behovet for at øge detaildeltagelsen i kapitalmarkederne ved at forenkle skatteangivelsesprocedurerne for opsparings- og investeringskonti, navnlig når disse konti ledsages af skatteincitamenter; noterer sig endvidere Kommissionens pilotprojekter om samarbejde om overholdelse af reglerne for virksomheder, som har til formål at reducere revisioner og forbedre tvistbilæggelse for virksomheder, der opfylder høje standarder for overholdelse;

23.understreger digitaliseringens potentiale, navnlig kunstig intelligens (AI), som et redskab til at reducere administrative byrder og overholdelsesomkostninger for virksomheder, navnlig SMV'er, og til at støtte afsløring af momssvig, samtidig med at der opretholdes et menneskeligt element til kvalitetskontrol og til at sikre garantier mod risici for forskelsbehandling; bemærker, at digitalisering også kan styrke den offentlige skatteadministration, forudsat at gennemsigtigheden og et tilstrækkeligt overblik over automatiseret skatterelateret beslutningstagning kan garanteres; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme digitaliseringen og forenklingen af skatteadministrationen og samtidig fremme samarbejde, samordning og udveksling af bedste praksis og knowhow blandt nationale myndigheder, hvor Kommissionen fungerer som facilitator;

24.understreger, at medlemsstaterne bør afsætte tilstrækkelige menneskelige og finansielle ressourcer til gennemførelse af ny skattelovgivning og modernisering af skatteforvaltningerne, navnlig ved at investere i personale, uddannelse og integrerede, interoperable IT-systemer og høringer af den private sektor; opfordrer Kommissionen til at øge sin støtte gennem Fiscalis-programmet og til at undersøge et særligt EU-finansieringsprogram for yderligere at støtte sådanne investeringer;

25.opfordrer Kommissionen til inden for rammerne af sin kompetence og i tæt og løbende dialog med medlemsstaterne at vurdere og forenkle den nuværende momsramme, mindske de administrative byrder, herunder for virksomheder og samfundsorganisationer, øge konkurrenceevnen og mindske forskellen mellem de forventede indtægter og det faktisk opkrævede beløb (momsgabet); gentager sin opfordring til et forenklet og moderniseret momssystem med begrænsninger for fritagelser og ikkestandardiserede satser, der har til formål at fremme fair konkurrence, reducere overholdelsesomkostningerne og forbedre frivillig overholdelse; noterer sig pakken om moms i den digitale tidsalder (ViDA) og opfordrer Kommissionen til at udstede klare og konsekvente retningslinjer for at støtte en gnidningsløs gennemførelse af direktiv (EU) 2025/516 Rådets direktiv (EU) 2025/516 af 11. marts 2025 om ændring af direktiv 2006/112/EF for så vidt angår momsregler for den digitale tidsalder (EUT L, 2025/516, 25.3.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2025/516/oj)., navnlig med hensyn til EU's krav om digital indberetning; fremhæver, at momsgabet varierer betydeligt mellem medlemsstaterne, og glæder sig over ViDA-pakken som et redskab til at øge gennemsigtigheden og mindske svig; opfordrer indtrængende til en koordineret gennemførelse på nationalt plan for at sikre sammenhæng, og at one-stop-shop-modellen for moms er effektiv og brugervenlig, navnlig for SMV'er; opfordrer til yderligere reformer for at lette elektronisk momsregistrering for små virksomheder og øge digitaliseringen af momsopkrævningen; opfordrer Kommissionen til at bygge videre på og udvide one-stop-shoppen for grænseoverskridende e-handel mellem virksomheder og forbrugere med henblik på at reducere den administrative byrde og overholdelsesomkostningerne;

26.bemærker den markante ændring i indkøbsmønsteret i det seneste årti med en kraftig stigning i e-handel under covid-19-pandemien, som varer ved i dag; anerkender, at onlinekøb burde bidrage til større overholdelse af momsreglerne på grund af det elektroniske revisionsspor, men i Kommissionens rapport om momsgabet understreges det, at sammenhængen ikke er så tydelig som følge af den kompleksitet, der skyldes onlinesalg; opfordrer indtrængende Kommissionen til at vurdere, hvorvidt momsreglerne er velegnede set ud fra den stigende popularitet af e-handel;

27.opfordrer til forbedring af Rådets direktiv 2008/9/EF Rådets direktiv 2008/9/EF af 12. februar 2008 om detaljerede regler for tilbagebetaling af moms i henhold til direktiv 2006/112/EF til afgiftspligtige personer, der ikke er etableret i tilbagebetalingsmedlemsstaten, men i en anden medlemsstat (EUT L 44 af 20.2.2008, s. 23, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2008/9/oj).; understreger vigtigheden af at undersøge integrationen af grænseoverskridende tilbagebetalinger af moms i one-stop-shop-modellen med henblik på yderligere at forenkle overholdelsen af momsreglerne for virksomheder, der driver grænseoverskridende handel, og samtidig sikre afstemning med de eksisterende momsforpligtelser i alle medlemsstater;

28.opfordrer til en ensartet anvendelse af nøglebegreberne og strømlining af definitioner for at opnå et mere effektivt momssystem, herunder f.eks. anvendelse af fælles fortolkninger af "installerede eller monterede varer" som beskrevet i artikel 36 i momsdirektivet Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347 af 11.12.2006, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2006/112/oj)., og en ensartet anvendelse af definitioner af fast driftssted og faste eller andre driftssteder;

29.fremhæver behovet for et mere bæredygtigt og retfærdigt momssystem med yderligere overvejelser om, hvordan momssatser kan udnyttes til at opnå bæredygtige mål; foreslår, at Kommissionen vurderer, hvorvidt momsafgifter kan fjernes fra varer, der leveres gratis af sociale og miljømæssige hensyn;

30.bemærker, at selv om nedsatte momssatser har et legitimt formål med at støtte medlemsstaternes brede sociale og økonomiske mål, herunder støtte til sårbare medlemmer af samfundet og til børn, øger deres bredere anvendelse retsusikkerheden og skattesystemets kompleksitet; fremhæver, at om end reducerede momssatser kan føre til en reduktion af priserne for kunden, afhænger dette også af andre faktorer; finder derfor, at regelmæssig gennemgang og evaluering af, hvilke reducerede momssatser der stadig er nødvendige og effektive og opfylder medlemsstaternes tilsigtede politiske mål, vil være nyttig i forbindelse med forenklingsopgaven;

31.gentager Parlamentets holdning til det foreslåede hovedkontorsbaserede beskatningssystem for SMV'er, det foreslåede "Unshell"-direktiv og det foreslåede fradrag til reduktion af skævvridningen mellem gæld og egenkapital (DEBRA);

32.understreger, at kompleksiteten af og forskellene i samspillet mellem forskellige nationale skattesystemer kan skabe ulige vilkår og have en negativ indvirkning på det indre markeds funktion; understreger, at dette kan hæmme grænseoverskridende investeringer, hvilket kan være særligt ufordelagtigt for SMV'er og rent indenlandske virksomheder, som mangler ressourcer til at deltage i komplekse skatteplanlægningsordninger og derfor står over for et uretfærdigt konkurrencemiljø, der ikke er befordrende for opskalering;

33.noterer sig arbejdet med forslaget til "Erhverv i Europa: en ramme for indkomstbeskatning (BEFIT); minder om Kommissionens mål med at foreslå BEFIT for at mindske kompleksiteten af skattereglerne og overholdelsesomkostningerne for EU-virksomheder med grænseoverskridende aktiviteter; noterer sig dens potentiale til at mindske fragmenteringen og skabe lige vilkår for virksomheder på det indre marked; understreger, at ethvert EU-initiativ skal skabe merværdi både i juridisk og økonomisk forstand, og opfordrer til en effektiv og afbalanceret tilgang, der gavner alle medlemsstaterne, respekterer nærhedsprincippet og er i overensstemmelse med gennemførelsen af OECD's søjle 2-regler;

34.gentager EU's stærke engagement i gennemførelsen af OECD/G20's inklusive rammes tilgang med to søjler, samtidig med at der tages hensyn til den nuværende situation med hensyn til søjle II-reglerne, herunder det nylige dekret, som blev udstedt af den amerikanske præsident den 20. januar 2025, hvori det erklæres, at OECD's globale skatteaftale ikke har nogen kraft og virkning i USA; opfordrer indtrængende Kommissionen til at prioritere arbejde, der opretholder og beskytter aftalen, for at forhindre en tilbagevenden til skadelig skattekonkurrence på bekostning af offentlige indtægter og EU's interesser; opfordrer indtrængende Kommissionen til at underrette Parlamentet om beredskabsplaner og træffe hurtige, målrettede foranstaltninger for at sikre integriteten og effektiviteten af søjle II-direktivet Rådets direktiv (EU) 2022/2523 af 14. december 2022 om sikring af en global minimumsskattesats for multinationale koncerner og store nationale koncerner i Unionen (EUT L 328 af 22.12.2022, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2022/2523/oj)., beskytte EU's interesser og forhindre gengældelsesforanstaltninger; bemærker muligheden for administrativ forenkling i forbindelse med gennemførelsen af søjle 2-direktivet;

35.understreger, at der ved søjle II bør sikres en global minimumsskattesats for multinationale koncerner og store nationale koncerner i EU; glæder sig over gennemførelsen heraf i national ret; opfordrer til juridisk klarhed under hensyntagen til forskellene mellem OECD's søjle 2-regler og medlemsstaternes gennemførelse heraf, navnlig i forbindelse med skibsfartsaktiviteter, for at undgå at skabe modstridende beskatningsordninger, der kan føre til forvirring; forventer, at processen med forhandling og offentliggørelse af de administrative retningslinjer snart afsluttes og giver virksomheder, der er omfattet af søjle II, den nødvendige sikkerhed; forventer yderligere udvikling med hensyn til eksisterende safe harbours for at lette overholdelsen, såsom udviklingen af en permanent safe harbour;

36.fremhæver den betydningsfulde rolle, som Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) og Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) har haft i forbindelse med afsløring og efterforskning af skattesvig og skatteunddragelse, og understreger behovet for effektivt samarbejde mellem disse organer og med de nationale skattemyndigheder;

37.noterer sig OECD's offentliggørelse af den multilaterale konvention i oktober 2023, der fastsætter de tekniske regler for gennemførelsen af beløb A i søjle 1 og de igangværende forhandlinger; opfordrer Kommissionen til at vurdere de potentielle virkninger af en skat på digitale tjenester;

38.noterer sig Lettarapporten og henvisningen til en frivillig 28. ordning, der har til formål at tiltrække og fastholde innovative nystartede virksomheder i EU; bemærker, at det fragmenterede skattelandskab i EU skaber kompleksitet, usikkerhed og høje overholdelsesomkostninger for EU's virksomheder, navnlig SMV'er, og opfordrer Kommissionen til at undersøge og vurdere fordelene og ulemperne ved muligheden for en 28. ordning; understreger behovet for at tackle skattemæssige hindringer for grænseoverskridende investeringer og mindske den overdrevne afhængighed af gæld samt øge egenkapitalen i erhvervsfinansieringen; minder i denne forbindelse om Draghirapporten, der fremhæver, at EU-borgere bør kunne investere i andre medlemsstater uden komplekse skatteprocedurer, der reelt fører til dobbeltbeskatning; understreger, at overholdelse af disse principper er afgørende for at gøre EU til et konkurrencedygtigt og innovationsdrevet investeringsknudepunkt; understreger betydningen af at undersøge mulighederne for at forenkle og standardisere reglerne for dokumentation af interne afregningspriser i hele EU, herunder en omhyggelig og afbalanceret vurdering af eksisterende tærskler og væsentlighedskriterier, samtidig med at der tages hensyn til medlemsstaternes særlige forhold, med henblik på at reducere efterlevelsesomkostningerne for transaktioner uden at gå på kompromis med gennemsigtighedsstandarderne og uden at fremme aggressiv skatteplanlægning og skatteunddragelse;

39.beklager, at Kommissionens kompas for konkurrenceevne mangler konkret vejledning til fjernelse af skattemæssige hindringer for grænseoverskridende investeringer; opfordrer Kommissionen til at udføre målrettede undersøgelser til vurdering af denne fragmenterings økonomiske og konkurrencemæssige virkninger med fokus på at identificere de mest berørte sektorer og til at foreslå konkrete foranstaltninger til at forenkle skattesystemer og styrke den gensidige tillid mellem medlemsstaterne, navnlig for at støtte SMV'er;

40.glæder sig over den nylige ikrafttræden af FASTER-direktivet om kildeskat Rådets direktiv (EU) 2025/50 af 10. december 2024 om hurtigere og sikrere lempelse af overskydende kildeskat (EUT L, 2025/50, 10.1.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2025/50/oj). som et vigtigt første skridt mod modernisering og strømlining af grænseoverskridende skatteprocedurer i EU; noterer sig henstillingerne i Draghirapporten og minder om Parlamentets henstillinger i dets beslutning om en ramme for kildeskat Europa-Parlamentets beslutning af 10. marts 2022 om en europæisk ramme for kildeskat (EUT C 347 af 9.9.2022, s. 172)., hvis indførelse er afgørende for at mindske kompleksiteten, øge retssikkerheden for investorer og dæmme op for praksis med treatyshopping; påpeger endvidere, at en reform af skattepolitikken også kan lette den videre integration af EU's kapitalmarkeder inden for opsparings- og investeringsunionen;

41.opfordrer Kommissionen til at undersøge de eksisterende beskatningsbaserede hindringer for det indre markeds integration og udarbejde en handlingsplan til at tackle dem;

42.opfordrer til vejledende principper for skatteydernes ret til at påpege vedvarende skattemæssige hindringer i det indre marked og anbefaler bedste praksis fra hele EU for at forbedre skatteydernes erfaringer, samtidig med at det sikres, at sådanne vejledende principper ikke begrænser medlemsstaternes mulighed for at indføre foranstaltninger til bekæmpelse af misbrug for at sikre korrekt håndhævelse af deres skattelovgivning; anerkender Kommissionens tilbageholdenhed med at præsentere den planlagte meddelelse om borgernes rettigheder som skatteydere, der blev bebudet i dens handlingsplan for 2021;

43.glæder sig over Kommissionens meddelelse om opsparings- og investeringsunionen og navnlig villigheden til at fjerne forskellene i de nationale beskatningsprocedurer, der skaber administrative byrder og barrierer for grænseoverskridende investeringer, samt til at støtte medlemsstaternes tiltag med henblik derpå;

44.bemærker, at forskelle i den skattemæssige behandling af kapitalindtægter kan skabe kompleksitet og retsusikkerhed for grænseoverskridende investorer; fremhæver, at Draghis omfattende rapport anerkender behovet for at "fjerne eventuelle skattemæssige hindringer for grænseoverskridende investeringer i EU" for at mindske fragmenteringen af kapitalmarkedet; understreger betydningen af et mere afbalanceret skattemiks for økonomisk modstandsdygtighed og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at vurdere fordelene ved yderligere koordinering og forenkling på dette område med henblik på at fremme grænseoverskridende investeringer;

45.minder om, at det i takt med gennemførelsen af søjle 2-reglerne er vigtigt at overvåge nye former for skadelig skattekonkurrence, der kan udvikle sig;

46.forpligter sig til at bekæmpe både virksomheders og enkeltpersoners aggressive skatteplanlægning for at opnå en retfærdig europæisk økonomi under hensyntagen til SMV'ers og lav‑ og mellemindkomsthusstandes særlige situation og interesser; anerkender de betydelige indtægtsmæssige konsekvenser af aggressiv skatteplanlægning, som skævvrider vilkårene for de økonomiske aktører, truer med at undergrave skattemoralen og udhuler medlemsstaternes skattegrundlag; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at forbedre samarbejdet mellem medlemsstaterne om bekæmpelse af aggressiv skatteplanlægning, navnlig gennem øget informationsudveksling, koordinerede revisioner og forbedret håndhævelse; minder om sine beslutninger om gennemførelsen af EU's krav om udveksling af skatteoplysninger Europa-Parlamentets beslutning af 16. september 2021 om gennemførelse af EU's krav om udveksling af skatteoplysninger: fremskridt, indhøstede erfaringer og forhindringer, som skal overvindes (EUT C 117 af 11.3.2022, s. 120)., om reform af EU's liste over skattely Europa-Parlamentets beslutning af 21. januar 2021 om reformering af EU-listen over skattely (EUT C 456 af 10.11.2021, s. 177). og om reform af EU's politik om skadelig skattepraksis; fremhæver, at en øget kompleksitet af skatteordninger kan skabe uhensigtsmæssige incitamenter til aggressiv skatteplanlægning og -unddragelse, der kan være svær at gennemskue; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at anvende en risikobaseret og hensigtsmæssig tilgang til bekæmpelse af skattesvig og aggressiv skatteplanlægning;

47.understreger vigtigheden af de eksisterende mekanismer under direktivet om administrativt samarbejde Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF (EUT L 64 af 11.3.2011, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2011/16/oj). (DAC), direktivet om bekæmpelse af skatteundgåelse Rådets direktiv (EU) 2016/1164 af 12. juli 2016 om regler til bekæmpelse af metoder til skatteundgåelse, der direkte indvirker på det indre markeds funktion (EUT L 193 af 19.7.2016, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2016/1164/oj). (ATAD) og den multilaterale aftale mellem kompetente myndigheder (MCAA), som i væsentlig grad har forbedret gennemsigtigheden og det grænseoverskridende samarbejde mellem skattemyndigheder, hvilket har muliggjort en mere effektiv reaktion på aggressiv skatteplanlægning; understreger den stigende administrative byrde og overholdelsesomkostningerne for skattemyndighederne og skatteyderne i henhold til DAC og ATAD og glæder sig over deres revision og forenkling, samtidig med at de nuværende standarder opretholdes;

48.fremhæver behovet for at afhjælpe uoverensstemmelser mellem ATAD og OECD's søjle 2-tilgang for at sikre sammenhæng og retssikkerhed i hele EU, herunder at overveje at strømline de muligheder og undtagelser, der indrømmes medlemsstaterne; noterer sig Kommissionens meddelelse om, at den vil evaluere ATAD i lyset af søjle II og fremlægge en omfattende rapport om foranstaltningerne i tredje kvartal af 2025 i overensstemmelse med søjle II-aftalen; opfordrer Kommissionen til at vejlede medlemsstaterne om fortolkningen af den generelle regel om bekæmpelse af misbrug, der er fastsat i ATAD, og opfordrer til en revision for at gøre ATAD enklere med hensyn til at gennemføre og øge dets effektivitet;

49.bemærker DAC's rolle med hensyn til at reducere skatteunddragelse, skatteundgåelse og aggressiv skatteplanlægning og øge gennemsigtigheden, samtidig med at kompleksiteten og den administrative byrde fremhæves, navnlig under DAC 6 Rådets direktiv (EU) 2018/822 af 25. maj 2018 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger (EUT L 139 af 5.6.2018, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2018/822/oj).; understreger behovet for en revision af DAC 6 og opfordrer Kommissionen til at foretage en vurdering af overholdelsesomkostningerne i henhold til dette direktiv samt til at styrke vejledningen, forbedre risikoanalysen og udnytte teknologien til bedre dataindsamling for at sikre effektivitet med hensyn til at fremme gennemsigtighed på skatteområdet og forhindre uforholdsmæssigt store omkostninger og administrative byrder; anfører, at denne revurdering bør overveje at beskytte SMV'er mod unødvendige indberetningsforpligtelser og skabe større klarhed med hensyn til benchmarkene for indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger; foreslår en vurdering med henblik på en eventuel revision af DAC 7 Rådets direktiv (EU) 2021/514 af 22. marts 2021 om ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet (EUT L 104 af 25.3.2021, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2021/514/oj). for at overveje, om udvekslingen af oplysninger kan reduceres med indførelsen af realtidsrapportering i henhold til ViDA-pakken;

50.bemærker navnlig behovet for at udnytte gennemgangsprocessen til at tage hånd om de nuværende overlappende regler og strømline og forenkle anvendelsen af de fælles regler og begreber; påpeger, at standardisering af udtryk og begreber er afgørende for at forenkle overholdelsen, idet forskellige lokale fortolkninger kan give anledning til fragmentering og kompleksitet;

51.opfordrer til øget samarbejde mellem EPPO og Eurofisc for at styrke udvekslingen af efterretninger, koordinerede håndhævelsesbestræbelser og grænseoverskridende efterforskninger i bekæmpelsen af momssvig og andre former for skatteunddragelse og -undgåelse; understreger behovet for strømlinet samarbejde mellem disse organer for at sikre en mere effektiv og samlet reaktion fra EU på grænseoverskridende skattesvig, så deres respektive mandater og ekspertise udnyttes; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme dette samarbejde ved at forbedre dataudvekslingsmekanismerne, sikre de nødvendige ressourcer og fremme en fælles efterforskningsindsats; understreger, at yderligere skattekoordinering mellem medlemsstaterne i forbindelse med bekæmpelse af skatteunddragelse og skatteundgåelse er nødvendig for at lette grænseoverskridende økonomisk aktivitet; bemærker, at EU skal sikre, at alle importerede produkter pålægges passende toldafgifter;

52.opfordrer Kommissionen til at fremlægge en undersøgelse og om nødvendigt en pakke med foranstaltninger til forenkling af skattereglerne og håndtering af skattemæssig fragmentering for grænsearbejdere og selvstændige for at styrke konkurrenceevnen ved at uddybe det indre marked og for at beskytte skatteindtægter ved at skabe lige vilkår; bemærker, at forskellige nationale skattesystemer skaber betragtelige hindringer, administrative byrder, juridisk usikkerhed og dobbeltbeskatning, hvilket hæmmer arbejdskraftens mobilitet og grænseoverskridende iværksætteri;

53.bemærker, at enkeltpersoners mobilitet på tværs af grænser tiltager i et omfang som aldrig før, og at et sådant højt niveau af global mobilitet har en væsentlig indvirkning på skattesystemer; understreger, at en sådan mobilitet og dens indvirkning på skattesystemer omhyggeligt skal overvejes ved politikudformning uden at hæmme mobiliteten og beskæftigelsesmulighederne i EU; bemærker i den forbindelse, at medlemsstaterne anvender skatteincitamenter til at fremme arbejdskraftens mobilitet og iværksætteri på tværs af grænserne; understreger imidlertid, at medlemsstaterne også skal forhindre skadelig skattepraksis, der tiltrækker individuelle skatteydere, og konkurrenceforvridning ved at have klare forbehold og sikkerhedsforanstaltninger;

54.anerkender den øgede mobilitet på tværs af grænserne for højt kvalificerede arbejdstagere og andre personer som følge af fri bevægelighed og præferentielle skatteordninger i nogle af medlemsstaterne; understreger betydningen af at sikre, at skattepolitikken i det indre marked forbliver retfærdig, gennemsigtig og forenelig med holdbarheden af de offentlige finanser i hele EU; gentager sin opfordring til Rådet om at revidere mandatet for Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen (erhvervsbeskatning);

55.minder om, at skattemæssige konsekvenser opstår som følge af risikoen for en skattepligt eller for et fast driftssted, når grænsearbejdere indleder aktiviteter såsom forretningsrejser eller telearbejde; bemærker, at en safe harbour-regel for telearbejde, der koordineres mellem medlemsstaterne, vil kunne yde skattesikkerhed for arbejdstagere og reducere administrative byrder, så beskatning af enkeltpersoner forenkles;

56.fremhæver, at innovation er en vigtig drivkraft for økonomisk vækst, global konkurrenceevne og velfærd, og at skatteincitamenter ifølge OECD er et bredt anvendt og økonomisk vigtigt politisk instrument til innovationsstøtte; er af den opfattelse, at regeringerne bør sikre, at skatteincitamentsordninger for forskning og udvikling giver valuta for pengene gennem regelmæssig evaluering og vedtagelse af målrettede incitamenter, der fremmer investeringer og vækst og styrker EU's konkurrenceevne på den globale scene i overensstemmelse med forslagene i Draghirapporten;

57.opfordrer Kommissionen til at gennemføre yderligere undersøgelser af omkostningseffektiviteten af de forskellige former for skatteincitamenter til FoU og innovation med henblik på at styrke EU's konkurrenceevne på den globale scene i overensstemmelse med forslagene i Draghirapporten og sikre, at disse incitamenter er godt udformet til at nå de fastsatte politiske mål uden at udhule skatteindtægterne og bidrage til risikoen for skatteundgåelse; opfordrer Kommissionen til at undersøge forskellige løsninger og mekanismer til støtte for FoU for nystartede virksomheder, herunder bl.a. omsættelige skattefradrag, i en koordineret tilgang med medlemsstaterne og baseret på fælles kriterier for at forbedre tilgængeligheden og effektiviteten af sådanne foranstaltninger; opfordrer Kommissionen til yderligere at vurdere de grænseoverskridende virkninger af sådanne incitamenter i andre medlemsstater, herunder risikoen for skatteundgåelse; understreger behovet for bredere adgang til skattemæssige incitamenter, herunder skattefordele, godtgørelser, fremskyndet afskrivning og bonusfradrag; opfordrer i den forbindelse Kommissionen til at fremsætte henstillinger og sørge for hensigtsmæssig integration af skattemæssige incitamenter, navnlig vedrørende FoU, hvor det er relevant, uden at forværre de økonomiske asymmetrier i EU; understreger, at det vil være klogt at rette incitamenterne til innovation og FoU ind efter skræddersyede incitamenter til investeringer; opfordrer til styrket samarbejde og tillid mellem medlemsstaterne, hvilket fremmer lige vilkår for e-handel, digitale tjenester og andre hurtigt voksende sektorer;

58.understreger vigtigheden af at sikre, at skattemæssige incitamenter er i fuld overensstemmelse med de nuværende EU-rammer for statsstøtte; fremhæver værdien af EU-rammerne for statsstøtte for at bevare en fair konkurrence på det indre marked og garantere retssikkerheden og lige vilkår for alle medlemsstater;

59.pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.