1.understreger behovet for en fremtidssikret model, der fastholder de grundlæggende principper i den nye lovgivningsmæssige ramme og samtidig integrerer nye politiske prioriteter samt resultaterne af evalueringen i 2022, navnlig hvad angår bæredygtighed, digitalisering og øget markedsovervågning; understreger, at revisionen bør gavne forbrugere og virksomheder;

2.fremhæver behovet for en ny lovgivningsmæssig ramme, der er i overensstemmelse med de overordnede mål om at øge retssikkerheden og gennemsigtigheden for både forbrugere og virksomheder og styrke EU's konkurrenceevne og håndhævelse med strømlinede overensstemmelsesprocedurer uden at sænke sikkerheds- eller kvalitetsstandarderne; understreger, at forenkling bør tilstræbes for at mindske unødvendige administrative byrder uden at underminere de aftalte politiske mål eller svække forbrugerbeskyttelsen;

3.opfordrer til, at der med revisionen sikres overensstemmelse på tværs af EU's produktlovgivning, bl.a. forordningen om produktsikkerhed i almindelighed, direktivet om produktansvar, forordningen om miljøvenligt design for bæredygtige produkter, forordningen om kunstig intelligens Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1689 af 13. juni 2024 om harmoniserede regler for kunstig intelligens og om ændring af forordning (EF) nr. 300/2008, (EU) nr. 167/2013, (EU) nr. 168/2013, (EU) 2018/858, (EU) 2018/1139 og (EU) 2019/2144 samt direktiv 2014/90/EU, (EU) 2016/797 og (EU) 2020/1828 (forordningen om kunstig intelligens) (EUT L, 2024/1689, 12.7.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1689/oj). og forordningen om digitale tjenester, for at sikre fri bevægelighed for produkter, der er sikre og opfylder kravene, på det indre marked; opfordrer Kommissionen til at revidere og, hvor det er relevant, ajourføre de erhvervsdrivendes roller og ansvar og deres tilsvarende forpligtelser i henhold til afgørelse nr. 768/2008/EF med henblik på at øge retssikkerheden, styrke forbrugerbeskyttelsen og sikre, at EU's erhvervsdrivende kan operere på lige fod i det indre marked og over for virksomheder fra lande uden for EU;

4.understreger, at den ansvarlige person i EU, der handler på vegne af erhvervsdrivende fra tredjelande for at sikre produktoverensstemmelse, ofte ikke har kapacitet til at give klageadgang eller kompensation til forbrugerne, navnlig når vedkommende handler som bemyndiget repræsentant; anerkender desuden, at der mangler harmoniserede krav for at sikre, at disse aktører kan opfylde deres forpligtelser; opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremskynde sin dybtgående evaluering af effektiviteten af bestemmelserne om "den ansvarlige person for produkter, der bringes i omsætning på EU-markedet" og til også at bygge på resultaterne af den foreløbige rapport om markedsovervågningsforordningens artikel 4; opfordrer Kommissionen til at overveje at indføre et obligatorisk krav om, at erhvervsdrivende uden for EU skal udpege en ansvarlig person i EU med øget retligt og økonomisk ansvar for at sikre, at forbrugerne ikke står uden retsmidler, samtidig med at der sikres lige vilkår for virksomheder i og uden for EU; opfordrer endvidere indtrængende Kommissionen til at fastsætte driftsmæssige krav til ansvarlige personer, som kan omfatte aspekter vedrørende deres økonomiske solvens eller evne til at udføre deres respektive opgaver effektivt;

5.understreger, at den nye lovgivningsmæssige ramme skal udvikles for at støtte integrationen af kravene forbundet med den cirkulære økonomi og digitaliseringen som fremhævet i kvalitetskontrollen og evalueringen af den nye lovgivningsmæssige ramme; bemærker, at dette omfatter at sikre, at overensstemmelsesvurderinger effektivt tackler de udfordringer, der er forbundet med den hastige udvikling af digitale teknologier. f-eks- software- og hardwareopdateringer, produktkonnektivitet og kunstig intelligens, som har potentiale til at ændre væsentlige produktegenskaber, efter at de er blevet bragt i omsætning, samtidig med at man støtter konkurrenceevnen og forenklede overensstemmelsesprocedurer;

6.opfordrer Kommissionen til at sikre en korrekt anvendelse af den nye lovgivningsmæssige ramme, som skal være i overensstemmelse med eksisterende EU-lovgivning, herunder med bestemmelser, der styrker forbrugerbeskyttelsen i forbindelse med brugen af kunstig intelligens og automatiseret beslutningstagning; minder i denne forbindelse om de eksisterende bestemmelser i den generelle forordning om databeskyttelse Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2016/679/oj). og forordningen om kunstig intelligens om, at forbrugerne skal informeres tydeligt, når beslutninger træffes ved hjælp af kunstig intelligens eller automatisk databehandling, navnlig når der er tale om personoplysninger, og at forbrugerne bør have mulighed for at søge menneskelig indgriben i sådanne tilfælde;

7.understreger vigtigheden af en effektiv og konsekvent gennemførelse af markedsovervågningsforordningen som en hjørnesten i den nye lovgivningsmæssige ramme; understreger den afgørende rolle, som de nationale markedsovervågningsmyndigheder spiller med hensyn til at sikre, at produkter, der bringes i omsætning på EU-markedet, herunder produkter solgt online, er sikre og opfylder kravene; opfordrer til en styrkelse af deres operationelle kapacitet og koordinering, både på nationalt plan og på EU-plan, navnlig gennem bedre risikobaseret planlægning og fælles tiltag, og opfordrer Kommissionen til at vurdere, om der er behov for en EU-markedsovervågningsmyndighed; fremhæver behovet for at sikre tilstrækkelige ressourcer til markedsovervågningsmyndighederne, forbedret samarbejde, øget informationsudveksling og anvendelse af digitale værktøjer; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til fortsat at støtte samarbejdsmekanismer såsom EU-Netværket for Produktoverensstemmelse og til at sikre en konsekvent håndhævelsespraksis på tværs af sektorer og landegrænser for at sikre et velfungerende markedsovervågningssystem, som er afgørende for at sikre forbrugerbeskyttelse, fair konkurrence og tillid på det indre marked;

8.bemærker, at evalueringen af markedsovervågningsforordningen endnu ikke er en del af revisionen af den nye lovgivningsmæssige ramme, men bør være afsluttet senest i december 2026 sammen med et forslag til revision; understreger, at markedsovervågningsforordningen spiller en central rolle med hensyn til at opnå en mere effektiv markedsovervågning i hele EU; foreslår, at man bevarer anvendelsen af risikovurderingen inden for rammerne af markedsovervågningsforordningen til at udpege højrisikoprodukter og overvåge erhvervsdrivendes overensstemmelseshistorik, navnlig erhvervsdrivende fra tredjelande; opfordrer Kommissionen til at vurdere gennemførligheden af et risikobaseret varslingssystem for erhvervsdrivende med en dårlig overensstemmelseshistorik, som kan gøre det muligt at styrke markedsovervågningen; foreslår, at der indføres en mere proaktiv og digitalt understøttet tilsynsmekanisme til de nationale myndigheder, der er udpeget af medlemsstaterne, med henblik på at sikre et mere effektivt og konsekvent tilsyn; understreger i denne forbindelse vigtigheden af at ajourføre markedsovervågningsforordningen for at strømline og standardisere markedsovervågningsmyndighedernes tiltag og udveksling af oplysninger i EU; anbefaler, at der udvikles centrale resultatindikatorer til systematisk og objektiv evaluering af overensstemmelse;

9.fremhæver fordelene ved et horisontalt og interoperabelt digitalt produktpas som et redskab, der kan give adgang til harmoniserede oplysninger om produktegenskaber, produktoverensstemmelse, forsyningskæder, energieffektivitet, detaljerede parametre for bæredygtighed og væsentlige oplysninger om produktsammensætning, holdbarhed, reparationsmuligheder, genbrugelighed, genanvendelighed, vedligeholdelsesomkostninger samt pris og tilgængelighed af reservedele; bemærker, at de specifikke oplysninger, der skal indgå i det digitale produktpas, skal tage hensyn til produktkategorien med forskellige adgangsrettigheder afhængigt af de involverede aktører; mener, at det digitale produktpas bør gøres til referencepunktet for forbrugere, myndigheder og virksomheder langs værdikæden;

10.mener, at det digitale produktpas bør erstatte eksisterende overensstemmelseserklæringer for at strømline overensstemmelseskravene; glæder sig i denne forbindelse over den kommende forordning om sikkerhedskrav til legetøj, som vil give de erhvervsdrivende mulighed for fuldt ud at forlade sig på det digitale produktpas i stedet for at udarbejde overensstemmelseserklæringer;

11.understreger værdien af det digitale produktpas med hensyn til at sætte forbrugerne i stand til at træffe informerede valg og på den måde opbygge forbrugernes tillid og fremme cirkulære produktstrømme; understreger dets potentiale til at understøtte bæredygtigt forbrug i overensstemmelse med EU's klima- og miljømål og bidrage til at engagere forbrugerne til fordel for en bæredygtig økonomi i det indre marked;

12.understreger, at et horisontalt digitalt produktpas i væsentlig grad vil styrke markedsovervågnings- og toldmyndighedernes arbejde, da det vil muliggøre en effektiv screening af væsentlige oplysninger om produktoverensstemmelse med henblik på overensstemmelseskontrol; understreger, at markedsovervågningsmyndighederne bør sikre, at de erhvervsdrivende altid leverer de krævede data, og at disse til enhver tid er tilgængelige for forbrugere, offentlige myndigheder, renoveringsvirksomheder og reparatører, i overensstemmelse med de tidsfrister, adgangsrettigheder og andre relevante bestemmelser, der er fastsat i den tilsvarende lovgivning; understreger, at Kommissionen bør yde skræddersyet bistand, klare retningslinjer, strømlinede procedurer og kapacitetsopbygningsværktøjer til relevante erhvervsdrivende, navnlig SMV'er, for at lette gennemførelsen af det digitale produktpas;

13.opfordrer Kommissionen til at udarbejde en ambitiøs strategi for at sikre interoperabilitet mellem det digitale produktpas og eksisterende databaser, herunder EU Safety Gate, informations- og kommunikationssystemet for markedsovervågning, CERTEX og EU's fremtidige tolddatacenter, samt med mekanismer, der er udviklet i henhold til forbrugerbeskyttelsesforordningen; mener, at dataene i det digitale produktpas bør være maskinlæsbare og lette at overføre mellem disse systemer for at sikre, at produkter, der udpeges som usikre eller regelstridige af én markedsovervågning eller toldmyndighed, automatisk anmeldes til alle;

14.opfordrer Kommissionen til at vurdere gennemførligheden af en gradvis integration af det digitale produktpas i den nye lovgivningsmæssige ramme som et horisontalt krav for alle relevante produkter, der gøres tilgængelige på EU-markedet; bemærker imidlertid, at det digitale produktpas stadig er i den tidlige udviklingsfase og kræver en gradvis tilgang for at sikre, at de erhvervsdrivende kan tilpasse sig for at opfylde de gældende krav, med henblik på at opnå fuld gennemførelse;

15.anerkender, at forskellige virksomheder aktivt udvikler løsninger med et digitalt produktpas, der er skræddersyet til brugte varer, og at de teknologiske værktøjer til overvågning af sådanne produkters livscyklus allerede er tilgængelige; opfordrer Kommissionen til at vurdere sådanne initiativer og overveje, om en gradvis indførelse af det digitale produktpas for brugte produkter, når først det digitale produktpas for nye produkter er gennemført fuldt ud, kan bidrage til at fremme cirkulærøkonomiske forretningsmodeller, opbygge forbrugertillid og støtte miljømål, samtidig med at sikkerhedsstandarderne opretholdes, ved at gøre det muligt for både markedsovervågningsmyndigheder og forbrugere at vurdere brugte produkters legitimitet, kvalitet og ydeevne; understreger ikke desto mindre de specifikke konsekvenser, der er forbundet med brugte produkter, hvor sælgerens, ofte en forbrugers, muligheder for at ajourføre det digitale produktpas korrekt kan være begrænsede; bemærker derfor, at det for aktører såsom renoveringsvirksomheder, genfremstillingsvirksomheder og importører af brugte varer kan vise sig at være vanskeligt at indhente de oprindelige oplysninger; opfordrer Kommissionen til at vurdere det digitale produktpas og de relaterede krav i kontekst af cirkulære produkter og til at vurdere, hvorledes de bedst kan fremme den cirkulære økonomi;

16.mener, at det digitale produktpas bør gennemføres på en måde, der støtter de erhvervsdrivende ved at forenkle deres overensstemmelsesforpligtelser, gøre det muligt at indsende flere obligatoriske oplysninger digitalt, reducere papirbaserede oplysningskrav og tilbyde et fælles værktøj for alle produktoverensstemmelses- og oplysningskrav; understreger imidlertid, at oplysninger, der er afgørende for forbrugernes sikkerhed, også bør leveres i et papirbaseret format for brugerne, som ikke nødvendigvis har de digitale færdigheder eller tekniske midler, der er nødvendige for at få adgang til sådanne oplysninger;

17.anerkender, at CE-mærkningen har været gavnlig med hensyn til at give producenterne mulighed for at påvise produktoverensstemmelse, som derefter kan vurderes af markedsovervågningsmyndighederne; anerkender behovet for at øge bevidstheden om CE-mærkningen og om risikoen for vildledende sikkerheds- eller kvalitetsmærkning for forbrugerne; påpeger, at Kommissionen for at undgå misforståelser og strømline informationsstrømmen via det digitale produktpas bør vurdere mulighederne for at anvende CE-mærkningen på måder, som er egnet til forskellige produktkategorier, og vurdere, om CE-mærkningen bør anvendes i fysisk format på produktet eller blot bør angives gennem det digitale produktpas;

18.opfordrer Kommissionen til at overveje at strømline de relevante CE-mærkningsoplysninger via det digitale produktpas med henblik på at øge gennemsigtigheden og sikre omfattende produktoplysninger; mener, at Kommissionen bør intensivere sine bestræbelser på at sikre, at databærerne i det digitale produktpas (såsom QR-koder, stregkoder eller RFID'er) omfatter passende og forholdsmæssige tekniske sikkerhedsforanstaltninger, der har til formål at mindske risikoen for forfalskning væsentligt for hver enkelt produktkategori, med henblik på at sikre dataenes ægthed og integritet, forhindre uautoriseret overlapning og styrke markedsovervågningsmekanismerne og på den måde bidrage til øget bæredygtighed og en stærkere forbrugerbeskyttelse;

19.opfordrer Kommissionen til at evaluere den mulige anvendelse af harmoniserede metoder i det digitale produktpas til måling af miljø, holdbarhed og ydeevne med henblik på at støtte en eventuel indførelse af EU-dækkende bæredygtighedsindikatorer, der er tilpasset det enkelte produkts karakteristika, og integrere relevante parametre såsom sporbarhed, genanvendelighed og ydeevne med hensyn til cirkularitet; understreger, at dette indeks bør være direkte og let tilgængeligt gennem det digitale produktpas via en databærer, eksempelvis en QR-kode, der er anbragt på produktet, og som gør det muligt for forbrugerne at få adgang til klare, strukturerede, standardiserede og verificerbare oplysninger om produktet, for at øge forbrugernes tillid og bevidsthed; mener, at virksomheder i EU også vil have gavn heraf, eftersom anvendelsen af harmoniserede metoder vil lette udviklingen af deres egne bæredygtighedsindekser og reducere overensstemmelsesomkostninger, samtidig med at øget gennemsigtighed vil gøre det muligt for dem at konkurrere på kvalitet og bæredygtighed snarere end på pris eller mængde;

20.understreger potentialet for at integrere det digitale produktpas med principperne om affaldshierarki på en måde, der kan understøttes af passende indikatorer med henblik på at prioritere genbrug frem for genanvendelse; fremhæver behovet for at sikre, at producenterne bevarer vigtige produktoplysninger i længere perioder;

21.støtter tilpasningen af den nye lovgivningsmæssige ramme til bredere EU-initiativer, der fremmer bæredygtighed, reparationsmuligheder og design af produkter med længere levetid, f.eks. miljøvenligt design, retten til reparation, styrkelse af forbrugernes rolle i den grønne omstilling, standardiseringsforordningen og affaldsrammedirektivet Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2008/98/oj)., hvorved forbrugerne tilskyndes til at gå væk fra ikkebæredygtige forbrugsmønstre, samtidig med at det sikres, at revisionen af den nye lovgivningsmæssige ramme vil fremme digitalisering og forenklede procedurer og styrke EU-virksomhedernes konkurrenceevne;

22.opfordrer Kommissionen til at vurdere muligheden for at integrere ordninger for udvidet producentansvar i den nye lovgivningsmæssige ramme med henblik på at indføre en harmoniseret ramme, som kan omfatte foranstaltninger såsom finansielle incitamenter og reparationsvouchere; mener, at Kommissionen bør vurdere, om klare definitioner og afgrænsninger af ansvar inden for den nye lovgivningsmæssige ramme kan forhindre overlapninger og sikre, at bestemmelserne om udvidet producentansvar styrker snarere end overlapper sektorspecifik lovgivning og affaldslovgivning, fremmer konkurrenceevnen ved at strømline overensstemmelseskravene, navnlig for lokalt producerede varer med et lavere miljøaftryk, øger gennemsigtigheden og sikrer fair konkurrence på det indre marked;

23.er af den faste overbevisning, at holdbarhed er afgørende for at fremme langtidsholdbare produkter af høj kvalitet, og at den nye lovgivningsmæssige ramme i overensstemmelse med forordningen om miljøvenligt design for bæredygtige produkter bør stræbe mod at sikre, at producenter gør reservedele og vedligeholdelsestjenester tilgængelige over en længere periode afhængigt af produktkategorien, således at produkterne forbliver funktionelle og sjældnere bortskaffes for tidligt;

24.opfordrer endvidere Kommissionen til at fastsætte harmoniserede bestemmelser inden for den nye lovgivningsmæssige ramme vedrørende genanvendelse og korrekt bortskaffelse af produkter ved slutningen af deres livscyklus under hensyntagen til kravene i forordningen om miljøvenligt design for bæredygtige produkter og i affaldsrammedirektivet; foreslår, at dette kan omfatte bestemmelser om returordninger og særskilte støtteforanstaltninger for at fremme renovering, genbrug og bæredygtig forvaltning af digitale enheder og andre produkter;

25.er bekymret over de miljømæssige, sociale og økonomiske konsekvenser af fast fashion og ultra-fast fashion og deres faktiske og potentielle konsekvenser for forbrugerbeskyttelsen; understreger, at disse former for praksis i høj grad vanskeliggør overholdelsen af EU's produktlovgivning og ligeledes kan føre til problemer med hensyn til fair konkurrence; bemærker med bekymring, at mange produkter, der bringes i omsætning, ikke opfylder EU's kemikalie- og sikkerhedskrav, og at de erhvervsdrivende kun i begrænset omfang stilles til ansvar; opfordrer Kommissionen til at vurdere mulighederne for at udarbejde klare og harmoniserede definitioner af "fast fashion" og "ultra-fast fashion" for at imødegå de specifikke risici, der er forbundet med disse forretningsmodeller, sikre lige vilkår for alle markedsdeltagere og forhindre uensartet lovgivning på det indre marked; opfordrer endvidere Kommissionen til at vurdere muligheden for bestemmelser, der vil sikre, at der er adgang til fuldt effektive værktøjer til at tackle de udfordringer, der er forbundet med udbredelsen af "ultra-fast-produkter" og produkter af lav kvalitet, herunder mere robuste overensstemmelsesvurderingsprocedurer og forbedrede håndhævelsesværktøjer, for at sikre et indre marked, der garanterer det højeste niveau af forbrugerbeskyttelse, samtidig med at man tillader innovative produkter og idéer at blomstre og mindsker enhver unødvendig administrativ byrde for ansvarlige virksomheder og produkter, der er i overensstemmelse med reglerne;

26.understreger navnlig behovet for at fastlægge harmoniserede definitioner af "genfremstillingsvirksomheder", "renoveringsvirksomheder", "reparatører" og, hvor det er relevant, andre nye sociale, økonomiske og cirkulærøkonomiske aktører; bemærker, at sådanne aktører i mangel af sådanne fælles definitioner fejlagtigt kan blive klassificeret som fabrikanter eller importører og dermed anses for ikke at overholde de forpligtelser, der gælder for disse kategorier, med potentielle sanktioner til følge; mener, at sådanne definitioner bør være forholdsmæssige og vil skabe større retssikkerhed og gennemsigtighed med hensyn til disse erhvervsdrivendes rettigheder og forpligtelser; finder det nødvendigt, at sådanne definitioner harmoniseres i overensstemmelse med definitionerne af de tilsvarende aktiviteter i forordningen om miljøvenligt design for bæredygtige produkter, når de findes, for at sikre en ensartet anvendelse af bæredygtighedskravene;

27.fremhæver, at der ved fastlæggelsen af fælles definitioner bør tages hensyn til de specifikke forpligtelser, som erhvervsdrivende, herunder renoveringsvirksomheder og reparatører og andre nye erhvervsdrivende, med rimelighed er i stand til at overholde i lyset af deres respektive forretningsmodellers karakter og begrænsninger; mener, at øget juridisk klarhed kan bidrage til at fremme udviklingen af markedet for brugte produkter og til en mere bæredygtig og modstandsdygtig forbrugsmodel, hvilket giver særlige fordele for SMV'er og lokale økonomiske aktiviteter; understreger i den forbindelse vigtigheden af de regler, der er fastsat inden for rammen af retten til reparation, for at gøre det lettere og mere tiltrækkende for forbrugerne at få repareret produkter;

28.anerkender vigtigheden af at øge forbrugernes tillid til brugte produkter og opfordrer til, at der oprettes en EU-dækkende certificeringsordning for renoveringsvirksomheder og reparatører; mener, at en sådan ordning bør baseres på fælles metoder, som bør udformes under hensyntagen til særlige lokale forhold og sigte mod at lette udviklingen af bæredygtige og konkurrencedygtige forretningsmodeller, der også fremmer skabelsen af kvalitetsjob i EU;

29.anerkender, at den nye lovgivningsmæssige ramme ikke giver uafhængige renoveringsvirksomheder adgang til teknisk dokumentation eller overensstemmelseserklæringer; understreger, at denne mangel på adgang hindrer lovlig og sikker renovering af produkter, især for komplekse produkter såsom elektronik og maskiner, i tilfælde, hvor en sådan adgang er nødvendig for at sikre overensstemmelse; mener, at det digitale produktpas kan lukke dette hul ved at give aktører, der er involveret i legitime reparations- og renoveringsaktiviteter, adgang til relevante overensstemmelses- og sikkerhedsoplysninger, der er nødvendige for lovligt at bringe produkter tilbage til en tilstand, der opfylder kravene; mener, at en sådan adgang bør begrænses til, hvad der er nødvendigt for at garantere sikkerheden og muliggøre en korrekt udførelse af deres opgaver, samtidig med at der tages hensyn til beskyttelsen af kommercielt følsomme oplysninger;

30.understreger behovet for at udarbejde en klar og harmoniseret definition af begrebet "væsentlige ændringer", der kan bruges som grundlag for produktspecifik lovgivning, og som er adskilt fra rutinemæssig reparation eller vedligeholdelse; mener, at en standardiseret vurderingsprocedure til bestemmelse af den væsentlige karakter af en ændring vil øge retssikkerheden og støtte erhvervsdrivende, der sælger brugte produkter; mener, at der er et presserende behov for at udarbejde retningslinjer, der revideres regelmæssigt, om almindelige renoverings- og reparationsprocesser, navnlig for elektroniske enheder, såsom udskiftning af skærme, batterier eller kameraer, herunder en angivelse af kompatible komponenter, med henblik på at fastslå en formodning om overensstemmelse med gældende lovgivning og derved fremme udviklingen af cirkulære forretningsmodeller og støtte arbejdet hos de relevante myndigheder og erhvervsdrivende;

31.understreger det betydelige økonomiske potentiale ved recommerce – som omfatter renoveringsvirksomheder, reparatører og andre nye aktører – som et levedygtigt alternativ til ikkebæredygtige forbrugsmodeller; opfordrer Kommissionen og forbrugermyndighederne til at gennemføre oplysningskampagner om fordelene ved genbrugs- og recommerce-alternativer;

32.mener, at harmoniserede standarder udgør et centralt element i det indre marked med hensyn til at støtte mål af almen interesse, der er fastsat i EU-retten; understreger, at Kommissionen er ansvarlig for at udstede standardiseringsanmodninger for at beskytte forbrugernes interesser, sundhed, sikkerhed, miljøbeskyttelse og datasikkerhed samt at fremme social inklusion, støtte konkurrenceevnen, fremme innovation, mindske unødvendige administrative byrder og forenkle overensstemmelsesprocedurerne; bemærker i den forbindelse, at det påhviler de europæiske standardiseringsorganisationer at svare på sådanne anmodninger med det formål at tage hensyn til offentlighedens interesse som nedfældet i EU's retsakter og bidrage til at fremme Unionens strategiske prioriteter, herunder omstillingen til en klimaneutral økonomi, øget ressourceeffektivitet og udvikling af cirkulære økonomiske modeller;

33.glæder sig over, at det i strategien for det indre marked anerkendes, at virksomhederne fortsat oplever udfordringer på grund af manglen på eller den forsinkede tilgængelighed af rettidige og effektive harmoniserede standarder, hvilket fører til øgede omkostninger, retsusikkerhed, reduceret konkurrenceevne, svækket markedsovervågning og langsommere indførelse af ny teknologi; bemærker, at dette også er tilfældet i sektorer, som er i hastig udvikling, såsom kunstig intelligens; udtrykker bekymring over, at virksomheder og innovatører såvel som forbrugere i mangel af passende og gældende standarder på tidspunktet for anvendelsen af ny lovgivning risikerer at opleve negative konsekvenser, da der kan være producenter, som selv certificerer deres produkter under forkerte risikoklassificeringer, hvilket underminerer målene i EU-lovgivningen og bringer brugerbeskyttelsen i fare;

34.understreger, at den forsinkede offentliggørelse af harmoniserede standarder i Den Europæiske Unions Tidende fortsat er et stort problem for forskellige markedsdeltagere og forbrugere og begrænser markedsovervågningsmyndighedernes mulighed for at håndhæve reglerne; opfordrer Kommissionen til at indføre maksimumsfrister for standardiseringsanmodninger og til at strømline standardiseringsprocessen;

35.understreger vigtigheden af standardisering for at fremme den frie bevægelighed for varer og mindske hindringerne på det indre marked samt for at styrke de europæiske virksomheders konkurrenceevne ved at lette overholdelsen af EU-retten; understreger i denne forbindelse fordelene ved det mangeårige offentlig-private partnerskab mellem europæiske institutioner og europæiske standardiseringsorganisationer, som har medvirket til at udvikle produkter, der er sikrere og i bedre overensstemmelse med målene for den digitale og den grønne omstilling, og samtidig sikre, at standarderne er markedsdrevne og således udviklet som reaktion på markedets behov og innovation, uden at det går ud over forbrugersikkerheden;

36.understreger vigtigheden af standardisering for de europæiske virksomheders internationale konkurrenceevne; opfordrer Kommissionen til at øge sin indsats for at koordinere en fælles europæisk tilgang til holdninger i internationale standardiseringsfora for alle produkter, der er omfattet af internationale standarder; mener, at en fælles europæisk tilgang kan få en afgørende rolle med hensyn til at forbedre den europæiske koordinering og det europæiske engagement på internationalt plan i forbindelse med standardisering med ligesindede globale partnere; understreger, at vedtagelsen af internationale standarder bør lettes, såfremt disse standarder er i overensstemmelse med EU's politiske mål og strategiske interesser, med henblik på at åbne yderligere markeder for europæiske produkter, undgå unødvendig overlapning, fremme ensartethed i de globale lovgivningsmæssige rammer og lette international handel;

37.understreger, at revisionen af den nye lovgivningsmæssige ramme bør bidrage til en mere inddragende, gennemsigtig og effektiv standardiseringsproces, både i udviklings- og gennemførelsesfasen, herunder med hensyn til tildeling af EU-midler til europæiske standardiseringsorganisationer; minder om, at det er vigtigt at sikre betydelig, langsigtet og stabil finansiel støtte til civilsamfundsorganisationer og SMV'er for at lette deres effektive deltagelse i standardiseringsprocessen; mener, at revisionen af den nye lovgivningsmæssige ramme bør ske sideløbende med revisionen af standardiseringsforordningen;

38.understreger vigtigheden af at opretholde princippet om, at overensstemmelsesvurderingsprocedurer tjener til at verificere produkters overensstemmelse med de gældende krav i EU's harmoniseringslovgivning, i den nye lovgivningsmæssige ramme; mener, at sådanne procedurer har haft succes med at sikre produkters sikkerhed, ydelsesevne og pålidelighed og samtidig har bidraget til harmonisering af reglerne for det indre marked; understreger imidlertid behovet for at vurdere revisionen af de eksisterende overensstemmelsesvurderingsmodulers funktion og klarhed i lyset af vedvarende retsusikkerhed, inkonsekvent anvendelse på tværs af sektorer og nye risici som følge af den teknologiske udvikling, f.eks. hvad angår forbundne produkter; mener, at en sådan revision bør følge det princip, at det risikoniveau, der er forbundet med et produkt, bør være bestemmende for, hvilken overensstemmelsesvurderingsprocedure der skal anvendes; opfordrer Kommissionen til at fortsætte indsatsen for at løse disse problemer, herunder gennem bedre markedsovervågning, opdaterede standarder og strømlinede processer for erhvervsdrivende, især SMV'er, og dermed sikre et fremtidssikret system;

39.understreger, at bemyndigede organer skal arbejde på en kompetent, upartisk og uafhængig måde; udtrykker bekymring over, at vurderingen af deres kompetence varierer betydeligt på tværs af medlemsstaterne, hvilket fører til vedvarende retsusikkerhed og forskellig praksis; beklager, at bemyndigede organer i nogle tilfælde udsteder overensstemmelsesattester uden i tilstrækkelig grad at verificere fuldstændig overensstemmelse med alle de relevante bestemmelser i de gældende harmoniserede standarder, hvilket i alvorlig grad kan underminere standardiseringssystemets troværdighed og i væsentlig grad være til hinder for, at markedsovervågningsmyndighederne kan arbejde effektivt; foreslår, at Kommissionen undersøger muligheden for obligatorisk akkreditering af bemyndigede organer for at sikre disses kompetence, upartiskhed og uafhængighed i alle medlemsstater; mener, at dette er afgørende for at tackle forskelle i praksis, øge retssikkerheden og styrke tilliden til overensstemmelsesvurderingssystemet;

40.pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.