1.mener, at EU og kandidatlandene altid har anvendt udvidelse som et politisk og geopolitisk redskab til at fremme demokrati, stabilitet, sikkerhed og velstand på hele kontinentet; er af den opfattelse, at en udvidelse af EU udgør en langsigtet geostrategisk investering;

2.understreger, at Ruslands angrebskrig mod Ukraine og andre geopolitiske udfordringer fremhæver, at det haster med at fremme udvidelsesprocessen; fastholder, at en vellykket og bæredygtig udvidelse kræver en langsigtet politisk vision og modige beslutninger, der sigter mod at fremme et effektivt, magtfuldt og demokratisk Europa;

3.bemærker, at erfaringen viser, at hver ny udvidelsesbølge medfører nye institutionelle og politiske udfordringer og muligheder, som bør tackles i tide, helst inden kandidatlandene bliver medlemsstater, for at sikre, at EU fungerer effektivt, og forhindre institutionel dødvande; påpeger, at alle udvidelser i det europæiske projekts historie er sket efter eller blevet ledsaget af de nødvendige interne institutionelle reformer;

4.anerkender, at målet med enstemmighed er at sikre, at der tages hånd om alle medlemsstaters legitime bekymringer; mener imidlertid, at et udvidet EU vil kræve en mere sofistikeret koordinering af håndteringen af udfordringerne vedrørende den nuværende udvidelsesproces; understreger vigtigheden af at tackle de vanskeligheder, der skyldes kravet om enstemmighed i Rådet, herunder anvendelsen af enstemmighed i forbindelse med mellemliggende skridt i udvidelsesprocessen, hvilket kan forsinke nye medlemmers tiltrædelse af EU på grund af bilaterale spørgsmål; minder om, at artikel 49 i TEU gør det muligt at gå over til afstemning med kvalificeret flertal, uden at traktatændringer er påkrævet; noterer sig den knudrede og forældede struktur i EU-budgettet og i forvaltningen af det samt den mulige omfordeling af tildelingen af landbrugs- og samhørighedsmidler; minder om, at udvidelsen af EU er en mulighed for at justere centrale EU-politikker i den henseende; støtter initiativer, der har til formål at gøre beslutningsprocessen mere effektiv, hvilket er afgørende for at styrke EU's konkurrenceevne;

5.gentager sin holdning om, at uddybningen af Unionen, dens udvidelsesprocesser og Europas enhed bør gå hånd i hånd; understreger, at der er behov for institutionelle og finansielle EU‑reformer for at imødegå udfordringerne vedrørende den aktuelle udvidelsesproces og sikre EU's kapacitet til at optage nye medlemmer og fremme deres vellykkede integration uden at destabilisere de øvrige medlemsstaters økonomier eller forværre de sociale spændinger;

6.anerkender, at ad hoc‑løsninger kan tjene som midlertidige løsninger, men de mangler den forudsigelighed, demokratiske gennemsigtighed og ansvarlighed og langsigtede bæredygtighed, som kun strukturreformer kan medføre;

7.er af den faste overbevisning, at EU's institutionelle reformer – uanset hvilken beslutningsprocedure de vedtages efter – bør øge EU's evne til at handle effektivt og rettidigt; påpeger, at førudvidelsesreformerne af EU's institutionelle rammer bør opfylde målene om at forbedre EU's effektivitet, gøre EU stærkere på den globale scene og gøre EU mere demokratisk, legitimt og ansvarligt;

8.understreger, at sammensætningen af EU‑institutionerne bør tilpasses og gøres mere effektiv, og at deres funktionsmåde bør styrkes for at forbedre det udvidede EU's effektivitet; foreslår, at udvidelsesprocessen bør støttes af en tidlig og nøje inddragelse af kandidatlandene i EU-institutionernes funktionsmåde, f.eks. gennem observatørstatus; bemærker, at dette kan lykkes på samme måde som på tidspunktet for udvidelsen i 2004; bemærker som et positivt eksempel på en sådan gradvis integration Kommissionens bestræbelser på at inddrage kandidatlandene på sikkerheds- og forsvarsområdet, navnlig ved at de nævnes i hvidbogen om fremtiden for EU's forsvar og i strategien for den indre sikkerhed;

9.bemærker, at institutionelle førudvidelsesreformer skal tage højde for udvidelsens indvirkning på Europa-Parlamentets sammensætning; understreger, at Parlamentet bør fortsætte med at have en funktionsdygtig størrelse, samtidig med at der sikres passende demokratisk repræsentativitet; fremhæver behovet for at prioritere internt og interinstitutionelt arbejde med at fastsætte en permanent mekanisme til fordeling af pladser, som kan sikre en retfærdig, gennemsigtig og varig demografisk og geografisk repræsentation, der respekterer princippet om degressiv proportionalitet; minder om sin holdning om, at Parlamentets sammensætning bør behandles sammen med afstemningssystemet i Rådet;

10.bemærker, at Kommissionens nuværende sammensætning skal tage hensyn til udvidelsen; minder i den forbindelse om den fleksibilitet, der er fastsat i Lissabontraktaten; fremhæver, at enhver reduktion af kommissærkollegiets størrelse som fastsat i artikel 17, stk. 5, i TEU fortsat skal sikre, at Kommissionens sammensætning er geografisk, demografisk og kønsmæssigt afbalanceret;

11.understreger behovet for, at der gøres overvejelser om revisionen af Rådets funktionsmåde og beslutningsproces i lyset af udvidelsen; bemærker, at kvalificeret flertal skal omdefineres for at forbedre balancen mellem større og mindre lande og fastholde højere tærskler for de vigtigste og mest politisk ømtålelige beslutninger; minder i denne forbindelse om sin beslutning af 22. november 2023 om Europa-Parlamentets forslag til ændring af traktaterne, navnlig om stemmeflertal i Rådet; opfordrer til størst mulig gennemsigtighed og integritet i Rådets beslutningsproces i forbindelse med udvidelsen;

12.foreslår en styrkelse og reform af proceduren i artikel 7 i TEU ved at bringe enstemmighed i Det Europæiske Råds afgørelser til ophør, ved at indføre en klar tidsramme og ved at gøre EU‑Domstolen til dommer ved overtrædelser;

13.gentager sin opfordring om at revidere forvaltningen af FFR, navnlig ved at tildele fulde medlovgivende beføjelser over udgiftssiden af EU‑budgettet, herunder vedtagelsen af FFR;

14.er overbevist om, at den nuværende obligatoriske revisionsklausul i tilfælde af udvidelse bør opretholdes i den næste FFR, og at de nationale rammebeløb ikke bør påvirkes; understreger, at den næste FFR også vil skulle indføre passende overgangs- og indfasningsforanstaltninger for centrale udgiftsområder såsom samhørighed og landbrug på grundlag af en omhyggelig vurdering af virkningerne på forskellige sektorer;

15.mener, at den næste FFR vil blive afgørende for at forberede EU på udvidelse og kandidatlandene på tiltrædelse;

16.minder om den holdning, som Parlamentet gav udtryk for i sin beslutning af 7. maj 2025 om et fornyet langsigtet budget for Unionen i en verden i forandring Vedtagne tekster, P10_TA(2025)0090., nemlig at EU's langsigtede budget skal bevæge sig væk fra det historisk restriktive, selvpålagte niveau på 1 % af den samlede bruttonationalindkomst; understreger, at Draghi‑ og Letta‑rapporterne har vist, at der er behov for betydelige yderligere egne indtægter, så EU kan blive mere konkurrencedygtig, fuldføre den retfærdige og grønne omstilling og være i stand til at forsvare sig selv mod den russiske aggression senest i 2030;

17.understreger, at FFR efter 2027 og et mere effektivt budget, herunder den nye pakke om egne indtægter, bør sætte EU i stand til at bevæge sig beslutsomt i retning af udvidelse og samtidig beskytte de nuværende politikker, programmer og prioriteter;

18.understreger vigtigheden af at øge EU‑politikkernes demokratiske legitimitet ved at styrke Europa‑Parlamentets beslutnings- og kontrolrettigheder, herunder en stærk undersøgelsesbeføjelse, da det er den eneste direkte valgte institution, der repræsenterer EU‑borgerne;

19.understreger den centrale rolle, som EU‑tiltrædelseslandenes parlamenter spiller i EU‑tiltrædelsesprocessen, navnlig ved at vedtage tiltrædelsesrelateret lovgivning, og understreger vigtigheden af parlamentarisk samarbejde og konsensusopbygning om EU‑tiltrædelsesspørgsmål i den henseende; gentager, at Europa‑Parlamentet er rede til at bruge sine politiske og tekniske ressourcer til at hjælpe tiltrædelseslandes parlamenter med at gøre fremskridt med den EU-relaterede reformdagsorden, herunder gennem demokratistøtteaktiviteter; glæder sig over de fremskridt, der er gjort i en række kandidatlande, herunder gennem mæglingsaktiviteter og Jean Monnet‑dialogprocessen;

20.understreger, at en reform af EU's beslutningsprocesser kræver en styrkelse af Parlamentets indflydelse, så det er på lige fod med Rådet; gentager sin opfordring til at give Parlamentet fuld lovgivningsinitiativret – beføjelsen til at indføre, ændre eller ophæve EU-retsakter; er overbevist om, at en generel og direkte initiativret vil styrke EU's demokratiske legitimitet yderligere og styrke EU-borgernes indflydelse;

21.erkender, at Parlamentets direkte initiativret langt fra er tilstrækkelig til at give det mulighed for at repræsentere EU‑borgerne, civilsamfundet og arbejdsmarkedets parter i EU‑institutionerne, hvilket reelt giver Kommissionen monopol på initiativretten på lovgivningsområdet;

22.understreger, at Lissabontraktaten allerede giver Parlamentet direkte initiativret, idet den anerkender Parlamentets kompetence til selv at organisere sig, dets kontrolfunktion og dets demokratiske legitimitet som den eneste direkte valgte EU-institution;

23.mener, at det er afgørende at forbedre Parlamentets gennemsigtighed og demokratiske ansvarlighed ved at styrke valgenes europæiske dimension og ved at fastsætte ensartede valgregler i hele EU; opfordrer den resterende medlemsstat til at ratificere Rådets afgørelse 2018/994 Rådets afgørelse (EU, Euratom) 2018/994 af 13. juli 2018 om ændring af akten om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet knyttet til Rådets afgørelse 76/787/EKSF, EØF, Euratom af 20. september 1976 (EUT L 178 af 16.7.2018, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2018/994/oj).; opfordrer Rådet til at arbejde på de forslag, der er fremsat i Parlamentets holdning af 3. maj 2022 Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 3. maj 2022 om forslag til Rådets forordning om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet, om ophævelse af Rådets afgørelse (76/787/EKSF, EØF, Euratom) og akten om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet knyttet til denne afgørelse (EUT C 465 af 6.12.2022, s. 171).; gentager sin opfordring til Parlamentet og Rådet om at gøre fremskridt i drøftelserne om indførelsen af en permanent mekanisme for fordeling af pladserne i Europa‑Parlamentet;

24.mener, at ovennævnte mål for de institutionelle førudvidelsesreformer kan gennemføres på forskellige måder, herunder ved at aktivere den fleksibilitet, som de nuværende traktater giver gennem en eller flere målrettede traktatændringer;

25.minder om, at en række fleksibilitetsinstrumenter såsom passerellebestemmelser, forstærket samarbejde, konstruktiv afståelse, PESCO og fravalgsmekanismer allerede er mulige inden for EU's nuværende retlige ramme, hvilket erfaringerne fra Schengenområdet, en af EU's største bedrifter, og den fælles valuta klart viser; minder om, at der på visse politikområder kan forhandles om indfasningsløsninger, midlertidige undtagelser og overgangsperioder i forbindelse med tiltrædelsesprocedurerne;

26.gentager sin holdning om, at differentieret integration altid bør foregå inden for rammerne af traktaten, bør opretholde EU-institutionernes enhed og ikke bør føre til etablering af parallelle institutionelle ordninger eller ordninger, der indirekte er i strid med EU-rettens ånd og grundprincipper, men i stedet bør gøre det muligt at oprette specifikke organer, når det er relevant, uden at tilsidesætte EU-institutionernes beføjelser og rolle;

27.fremhæver, at den fleksibilitet, der er fastsat i de nuværende traktater, giver mulighed for at gøre mere for at gøre fremskridt hen imod en europæisk forsvarsunion, uden at det kræver en omfattende traktatreformproces; understreger, at oprettelsen af en permanent europæisk forsvarsunion i sidste ende vil kræve en enstemmig afgørelse i overensstemmelse med artikel 42, stk. 2;

28.understreger, at PESCO (tidl. artikel 46 i TEU) på forsvarsområdet giver en gruppe medlemsstater mulighed for at bevæge sig i retning af oprettelsen af et europæisk forsvarssystem; bemærker, at PESCO ganske vist hovedsagelig er blevet anvendt til industrielle forsvarsprojekter, men at det har et bredere potentiale til at gøre det muligt for medlemsstater, der ønsker det, straks at institutionalisere et fælles forsvar, selv i mangel af enstemmighed i Det Europæiske Råd;

29.understreger, at de eksisterende traktatbestemmelser fastsætter, at en afgørelse, der træffes med kvalificeret flertal, vil gøre det muligt at oprette et europæisk forsvarssystem i henhold til artikel 42, stk. 6, i TEU og artikel 1, litra b), i protokol nr. 10, samtidig med at døren lades stå på klem for, at andre medlemsstater kan tilslutte sig på et senere tidspunkt, ligesom det var tilfældet med Den Økonomiske og Monetære Union; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen og de medlemsstater, der ønsker det, til straks at aktivere PESCO-bestemmelserne med henblik herpå;

30.opfordrer Kommissionen og Rådet til klart at meddele resultaterne af politikevalueringerne og til i samarbejde med Parlamentet at udarbejde en realistisk, trinvis køreplan for gennemførelsen af de nødvendige institutionelle reformer i forbindelse med udvidelsesprocessen;

31.pålægger sin formand at fremsende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.