(2)Med vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/11195 har Unionen i sin lovgivning forankret et bindende mål om klimaneutralitet i hele økonomien senest i 2050, således at drivhusgasemissionerne reduceres til nettonul senest denne dato, og et mål om at opnå negative emissioner derefter. Nævnte forordning fastsætter et bindende mellemliggende EU-klimamål for 2030 og krav om fastsættelse af et EU-dækkende mellemliggende klimamål for 2040.

__________________

5 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om fastlæggelse af rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 ("den europæiske klimalov") ( EUT L 243 af 9.7.2021, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2021/1119/oj).

(3)Under hensyntagen til den videnskabelige rådgivning fra Det Europæiske Videnskabeligt Rådgivende Organ om Klimaændringer ("det rådgivende organ") og på grundlag af en detaljeret konsekvensanalyse fremlagde Kommissionen et anbefalet mål for 2040 om en nettoreduktion af drivhusgasemissionerne på 90 % i forhold til 1990-niveauerne i sin meddelelse af 6. februar 2024 "Sikring af vores fremtid – Europas klimamål for 2040 og vej til klimaneutralitet senest i 2050 i et bæredygtigt, retfærdigt og velstående samfund"6.

__________________

6 COM(2024) 63 final.

(4)I forbindelse med fremsættelsen af forslaget om EU-klimamålet for 2040 tog Kommissionen hensyn til den bedste tilgængelige og nyeste videnskabelige dokumentation, herunder de seneste rapporter fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) og det rådgivende organ, de sociale, økonomiske og miljømæssige virkninger, herunder omkostningerne ved ikke at handle, behovet for at sikre en fair og socialt retfærdig omstilling for alle, omkostningseffektivitet og energieffektivitet, konkurrenceevnen i Unionens økonomi, navnlig hvad angår små og mellemstore virksomheder og de sektorer, der er mest udsat for kulstoflækage, de bedste tilgængelige, omkostningseffektive, sikre og skalerbare teknologier, energieffektivitet, herunder princippet om "energieffektivitet først", overkommelige energipriser og energiforsyningssikkerhed for samtlige medlemsstater, retfærdighed og solidaritet mellem og i medlemsstaterne, behovet for at sikre miljømæssig effektivitet og udvikling over tid, behovet for at bevare, forvalte og forbedre naturlige dræn på lang sigt og beskytte og genoprette biodiversiteten, herunder i havmiljøet, investeringsbehov og -muligheder, den internationale udvikling og de internationale bestræbelser, der er gjort for at nå de langsigtede mål i Parisaftalen og det endelige mål for De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), eksisterende oplysninger om det fremskrevne vejledende EU-drivhusgasbudget for perioden 2030-2050.

(5)For at nå klimamålet for 2040 er det afgørende bl.a. fuldt ud at gennemføre den aftalte politikramme for 2030, sikre og yde støtte til at forbedre og styrke den europæiske industris konkurrenceevne og modstandsdygtighed, tilvejebringe bæredygtige fødevaresystemer såvel som modstandsdygtighed i landdistrikter og fødevaresikkerhed på grundlag af en bæredygtig og solid europæisk landbrugssektor, sikre omstillingsforløb baseret på de bedste tilgængelige omkostningseffektive, sikre og skalerbare teknologier og sætte større fokus på en retfærdig omstilling for de berørte regioner, sektorer og sårbare husstande, hvor ingen lades i stikken, eksempelvis gennem støtte fra den Sociale Klimafond i forbindelse med omstillingen til klimaneutralitet. Derudover er det afgørende at sikre fair konkurrence med internationale partnere og gøre virkningsfuld brug af alle EU's økonomiske instrumenter for at afskrække fra og bekæmpe urimelig handelspraksis, dekarbonisere energisystemet med en teknologineutral tilgang, der omfatter alle kulstofneutrale og kulstoffattige energiløsninger (herunder vedvarende energi, kernekraft, energieffektivitet, lagring, CO2-opsamling og -lagring (CCS), CO2-opsamling og -anvendelse (CCU), kulstoffjernelse, geotermisk energi og hydroenergi, bæredygtig bioenergi samt alle andre nuværende og fremtidige nettonulenergiteknologier), reducere importafhængigheden og diversificere EU's kilder til kritiske råstoffer og tilrettelægge en strategisk dialog om rammen for tiden efter 2030 med alle relevante sektorer, herunder industri- og transportsektoren.

(7)Interne reduktioner af drivhusgasemissioner bør prioriteres og suppleres med øgede optag, herunder ved hjælp af både naturlige og teknologiske løsninger. Ved udarbejdelsen af den politiske pakke for tiden efter 2030 bør der tages behørigt hensyn til bidraget fra bruttoemissionsreduktioner i forhold til naturlige og teknologiske optag. Naturlige optag har karakteristika, der bør tages i betragtning, såsom skovenes alderssammensætning, andelen af organisk jord, naturlig variabilitet og usikkerheder i forbindelse med virkningerne af klimaændringer, naturlige forstyrrelser og ændringer i metodologier. Naturlige og industrielle optag vil spille en stadig større rolle i Unionens økonomi i de kommende årtier i betragtning af behovet for at skabe balance mellem emission og optag af drivhusgasser senest i 2050 og negative emissioner derefter. Der vil blive skabt incitamenter i forbindelse med revisionen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF7 i 2026, hvor Kommissionen agter at fastsætte bestemmelser om medtagelse af intern permanent kulstoffjernelse i EU's emissionshandelssystem ("EU ETS") for at kompensere for restemissioner, der er vanskelige at nedbringe. Sektoren for arealanvendelse, omlægning af arealanvendelse og skovbrug spiller en central rolle for en bæredygtig og cirkulær bioøkonomi og har potentiale til at skabe langsigtede klima- og miljømæssige fordele, der vil bidrage til omstillingen til ren energi i EU's økonomi og mindske afhængighedsfaktorer ved, at fossilbaserede materialer erstattes med andre materialer.

__________________

7 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om et system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2003/87/oj).

(8)Unionen har indført en lovgivningsmæssig ramme med henblik på at nå klimamålet for 2030. Den lovgivning, der gennemfører dette mål, består bl.a. af direktiv 2003/87/EF, hvorved EU ETS er oprettet, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/8428 , som indfører nationale mål for reduktion af drivhusgasemissioner frem til 2030, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/8419, som fastsætter mål for nettooptag i arealanvendelsessektoren. Anvendelsen af artikel 30k, stk. 2, litra a)-e), i direktiv 2003/87/EF bør for at sikre en gnidningsløs overgang til EU ETS2 udsættes med et år. Kommissionen bør foretage en vurdering af, hvordan den relevante EU-lovgivning skal ændres for at nå klimamålet for 2040, og skal i den forbindelse også tage den faldende naturlige drænkapacitet i betragtning. Ved udformningen af rammen for perioden efter 2030 bør Kommissionen udarbejde detaljerede konsekvensanalyser under hensyntagen til dens analyse af de integrerede nationale energi- og klimaplaner, det geopolitiske miljø, herunder behovet for at sikre Unionens og dens medlemsstaters kapacitet til hurtigt at øge og styrke deres defensive kapacitet ved at afhjælpe eventuelle byrder og samtidig opretholde incitamenter til industriel dekarbonisering, virkninger for konkurrenceevnen, for små og mellemstore virksomheder og energiintensive industrier, samt indvirkningen på energiomkostninger og investeringsbehov i alle medlemsstaterne, og overveje de nødvendige foranstaltninger, herunder lovgivningsforslag, hvis det er relevant.

__________________

8 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/842 af 30. maj 2018 om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissioner for medlemsstaterne fra 2021 til 2030 som bidrag til klimaindsatsen med henblik på opfyldelse af forpligtelserne i Parisaftalen og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 26, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2018/842/oj).

9 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/841 af 30. maj 2018 om medtagelse af drivhusgasemissioner og -optag fra arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug i klima- og energirammen for 2030 og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 og afgørelse nr. 529/2013/EU (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2018/841/oj).

Kommissionen fortsætter med at styrke initiativerne vedrørende den befordrende ramme og tilstræber at fremskynde vedtagelsen og gennemførelsen deraf for at sikre, at der er betingelser til stede for at støtte berørte juridiske og fysiske personer såsom europæisk industri og europæiske borgere under hele omstillingen frem mod de mål, der er fastsat i denne artikels stk. 1 og 3, målet i artikel 2, stk. 1, og en klimaneutral økonomi.

Inden for rammerne af den i stk. 4, første afsnit, omhandlede gennemgang, sikrer Kommissionen med henblik på at lette opfyldelsen af det i denne artikels stk. 3 fastsatte mål, at følgende elementer er afspejlet på passende vis i lovgivningsforslagene:

a)fra og med 2036 et tilstrækkeligt bidrag til 2040-klimamålet i form af internationale kreditter af høj kvalitet i henhold til artikel 6 i Parisaftalen på op til 5 % af EU's nettoemissioner i 1990, svarende til en indre nettoreduktion af drivhusgasemissioner med 85 % i forhold til 1990-niveau pr. 2040, på en både ambitiøs og omkostningseffektiv måde, til støtte for EU og tredjelande med hensyn til at opnå nettodrivhusgasreduktionsforløb, der er forenelige med Parisaftalens mål om at holde stigningen i den globale gennemsnitstemperatur et godt stykke under 2 °C og fortsætte bestræbelserne på at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C over det førindustrielle niveau, og som sikrer miljøintegriteten af disse kreditter, samtidig med at EU's teknologiske lederskab fremmes; en prøveperiode til iværksættelse af et internationalt kreditmarked af høj kvalitet og høj integritet kan overvejes for perioden 2031-2035; oprindelsen, kvalitetskriterierne og andre betingelser vedrørende erhvervelse og anvendelse af sådanne kreditter reguleres i EU-retten for at sikre, at de er baseret på troværdige og omformende aktiviteter i partnerlande, hvis klimamål og -politikker er forenelige med målene i Parisaftalen og er underlagt solide sikkerhedsmekanismer, der sikrer integritet, undgåelse af dobbelttælling, additionalitet, varighed, gennemsigtig forvaltning, virkningsfulde overvågnings-, rapporterings- og verifikationsmetodologier samt økonomiske, sociale og miljømæssige sidegevinster og menneskerettighedsgarantier, forholdsregler til at forhindre finansiering af projekter, der strider mod Unionens strategiske interesser, og et højt ambitionsniveau for andelen af tilpasningsprovenuet, af afbødningsfordele i forhold til de berørte lande og den overordnede afbødning af den globale udledning; ved fastsættelsen af kriterierne skal Kommissionen overveje at fastsætte strengere kriterier end dem, der er fastsat i artikel 6, stk. 4, i Parisaftalen

b)betydningen af intern permanent fjernelse inden for rammerne af systemet for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen ("EU ETS") for at kompensere for resterende emissioner, der er vanskelige at nedbringe

c)øget fleksibilitet inden for og på tværs af sektorer og instrumenter for at støtte opfyldelsen af målene på en enkel og omkostningseffektiv måde

d)medlemsstaternes mål og indsats for tiden efter 2030 bør afspejle omkostningseffektivitet og solidaritet under hensyntagen til de forskellige nationale og særegne forhold, herunder de forhold der gør sig gældende for øer og afsidesliggende regioner

f)de sociale, økonomiske og miljømæssige virkninger på tværs af medlemsstaterne, herunder hvad angår dekarboniserings- og konkurrenceevne-målene for europæisk industri

h)behovet for at sikre og støtte en fair og retfærdig, pragmatisk, omkostningseffektiv og socialt afbalanceret omstilling for alle, under hensyntagen til de individuelle nationale forhold og med særlig vægt på indvirkningerne på forbrugerpriser og energi- og transportfattigdom og på regioner og sektorer, herunder deres investeringskapacitet, små og mellemstore virksomheder, landbrugere og sårbare husstande, der er berørt af omstillingen til klimaneutralitet

i)forenkling og reduktion af den administrative byrde, teknologineutralitet, omkostningseffektivitet, økonomisk effektivitet og økonomisk sikkerhed

j)en klimaindsats som drivkraft for investeringer, innovation og øget konkurrenceevne

k)behovet for at styrke Unionens økonomis modstandsdygtighed og konkurrenceevne på verdensplan og mindske risikoen for kulstoflækage, navnlig hvad angår små og mellemstore virksomheder og de industrielle sektorer, der er mest udsat for kulstoflækage, herunder i forbindelse med eksportvarer, med henblik på at sikre fair konkurrence

m)energitilgængelighed og overkommelige energipriser, forsyningssikkerhed, energisikkerhed, energieffektivitet, herunder princippet om "energieffektivitet først", samt styrkelse af elnet og ‑sammenkoblinger med henblik på at opbygge en ægte energiunion og fremme indenlandsk produceret energi

o)behovet for at sikre miljømæssig effektivitet og udvikling over tid, samtidig med at der værnes om den sociale samhørighed, og der sikres fødevaresikring og en retfærdig omstilling

udgår

q)investeringsbehov og -muligheder, herunder adgang til offentlig og privat finansiering, idet der sikres adgang til finansiering for medlemsstater med små økonomier og tages hensyn til den geografiske balance

r)den internationale udvikling og de internationale bestræbelser, der gøres for at nå de langsigtede mål i Parisaftalen og det endelige mål for De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), samt Unionens støtte til sine partnere i håndteringen af klimaændringer og deres virkninger."