(3)I henhold til artikel 26a, stk. 1, i direktiv 2006/43/EF skal medlemsstaterne sikre, at revisorer og revisionsfirmaer udfører erklæringsopgaven om bæredygtighedsrapportering i overensstemmelse med standarder for erklæringsopgaver med begrænset sikkerhed, der skal vedtages af Kommissionen. I henhold til nævnte direktivs artikel 26a, stk. 3, skal Kommissionen vedtage disse standarder senest den 1. oktober 2026. Virksomhederne har udtrykt betænkeligheder ved det arbejde, der udføres af udbydere af erklæringsydelser, og har givet udtryk for, at der er behov for fleksibilitet i tilknytning til håndteringen af specifikke risici og kritiske problematikker, der er identificeret med hensyn til erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering. Kommissionen bør tage behørigt hensyn til disse betænkeligheder, når den arbejder med standarderne for erklæringsopgaver med begrænset sikkerhed. Manglen på harmoniserede standarder for erklæringsopgaver bidrager til de problemer, som virksomheder oplever, og det er derfor yderst presserende, at Kommissionen som planlagt vedtager en passende delegeret retsakt.

(5)I henhold til artikel 19a, stk. 1, i direktiv 2013/34/EU skal store virksomheder og små og mellemstore virksomheder med værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret EU-marked, undtagen mikrovirksomheder, udarbejde og offentliggøre en bæredygtighedsredegørelse på individuelt niveau. For at mindske virksomhedernes rapporteringsbyrde bør forpligtelsen til at udarbejde og offentliggøre en bæredygtighedsredegørelse på individuelt niveau begrænses til at omfatte virksomheder med mere end 1 750 ansatte i gennemsnit og en nettoomsætning på mere end 450 000 000 EUR i løbet af regnskabsåret. Det bør være muligt at fritage øverste modervirksomheder, som er finansielle holdingvirksomheder, der ikke er involveret i ledelsesaktiviteter, fra at overholde rapporteringsforpligtelser.

udgår

(7)I artikel 1, stk. 3, i direktiv 2013/34/EU præciseres det, at kreditinstitutter og forsikringsselskaber, der er store virksomheder eller små og mellemstore virksomheder – med undtagelse af mikrovirksomheder – som har værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret EU-marked, er omfattet af de krav om bæredygtighedsrapportering, der er fastsat i nævnte direktiv, uanset deres retlige form. I betragtning af at anvendelsesområdet for bæredygtighedsrapportering på individuelt niveau bør afgrænses til virksomheder med mere end 1 750 ansatte i gennemsnit og en nettoomsætning på mere end 450 000 000 EUR i løbet af regnskabsåret, bør denne afgrænsning af anvendelsesområdet også gælde for kreditinstitutter og forsikringsselskaber.

(9)I henhold til artikel 19a, stk. 3, i direktiv 2013/34/EU skal virksomheder rapportere oplysninger om virksomhedens egne aktiviteter og om dens værdikæde. Det er nødvendigt at skabe klarhed og reducere rapporteringsbyrden for virksomheder i værdikæden, som ikke er forpligtet til at rapportere om deres bæredygtighed. Med henblik på rapportering af bæredygtighedsoplysninger på individuelt eller konsolideret niveau, jf. kravene i direktiv 2013/34/EU, og uden at det berører Unionens krav om at gennemføre en due diligence-procedure, bør den rapporterende virksomhed derfor ikke bestræbe sig på at fremskaffe oplysninger fra virksomheder med i gennemsnit mere end 1 750 ansatte og en nettoomsætning på mere end 450 000 000 EUR i gennemsnit i løbet af regnskabsåret – som rækker ud over de oplysninger, der er beskrevet i standarderne til frivillig brug for virksomheder, der ikke er forpligtet til at rapportere om deres bæredygtighed. Den rapporterende virksomhed bør anvende en risikobaseret tilgang, der prioriterer bestræbelser på at indhente oplysninger om højrisikopåvirkninger og bæredygtighedsproblemer, der almindeligvis er forbundet med virksomhedens sektor, og have mulighed for fra sådanne virksomheder i sin værdikæde at fremskaffe eventuelle supplerende bæredygtighedsoplysninger, der almindeligvis deles mellem virksomheder i den pågældende sektor. Hvis ikke alle de nødvendige oplysninger om deres aktivitetskæde er tilgængelige, eller sådanne oplysninger er ufuldstændige eller underlagt retlige begrænsninger, bør virksomhederne have mulighed for at forklare de bestræbelser, der er gjort for at indhente de nødvendige oplysninger om deres værdikæde, årsagerne til, at disse oplysninger ikke kunne indhentes, og deres planer om at indhente sådanne oplysninger i fremtiden. Virksomheder, der rapporterer om deres værdikæde i overensstemmelse med disse begrænsninger, skal anses for at overholde forpligtelsen til at rapportere om deres bæredygtighed. Udbydere af erklæringsydelser bør udarbejde deres udtalelse om bæredygtighedsrapporteringen under overholdelse af virksomhedernes forpligtelse til ikke at bestræbe sig på at fremskaffe oplysninger fra virksomheder i deres værdikæde med op til 1 750 ansatte i gennemsnit og en nettoomsætning på op til 450 000 000 EUR i løbet af regnskabsåret, som rækker ud over de oplysninger, der er beskrevet i standarderne til frivillig brug for virksomheder, der ikke er forpligtet til at rapportere om deres bæredygtighed. Med henblik herpå bør Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage en delegeret retsakt for at fastsætte standarder for bæredygtighedsrapportering til frivillig brug for virksomheder, der ikke er forpligtet til at rapportere om deres bæredygtighed. Disse standarder bør stå i et rimeligt forhold til målet og være relevante for disse virksomheders kapaciteter og særlige kendetegn og for deres aktiviteters omfang og kompleksitet. Når det er muligt, bør nævnte standarder også angive den struktur, der skal anvendes til at fremlægge disse oplysninger. Virksomheder i værdikæden bør frivilligt kunne vælge en skabelon til rapportering af bæredygtighedsoplysninger, således at det ikke pålægges virksomheder, der anmoder om oplysninger, at vurdere eller kortlægge størrelseskategorierne for alle enheder i deres værdikæde.

(12)I henhold til artikel 29a, stk. 1, i direktiv 2013/34/EU skal modervirksomheder i store koncerner udarbejde og offentliggøre en bæredygtighedsredegørelse på konsolideret niveau. For at reducere rapporteringsbyrden for disse modervirksomheder bør anvendelsesområdet for denne forpligtelse afgrænses til modervirksomheder i koncerner, som i gennemsnit har mere end 1 750 ansatte og en nettoomsætning på mere end 450 000 000 EUR, på konsolideret grundlag, i løbet af regnskabsåret.

(13)Ved artikel 29b, stk. 1, tredje afsnit, i direktiv 2013/34/EU tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage sektorspecifikke rapporteringsstandarder ved hjælp af delegerede retsakter, idet et første sæt af sådanne standarder skal vedtages senest den 30. juni 2026. For at undgå en stigning i antallet af foreskrevne datapunkter, som virksomhederne bør rapportere, bør denne beføjelse ophæves. Kommissionen bør i stedet inden den 1. februar 2027 udstede frivillige sektorspecifikke retningslinjer for at støtte virksomheder og revisorer med vurderingen af deres risici, muligheder og virkninger i specifikke sektorer for at lette anvendelsen af ESRS i bestemte sektorer, for at udpege de bæredygtighedsspørgsmål, der sandsynligvis er væsentlige for en bestemt sektor, og for at reducere rapporteringsbyrden. Disse retningslinjer bør udarbejdes i samråd med relevante interessenter.

(14)I henhold til artikel 29b, stk. 4, i direktiv 2013/34/EU skal standarder for bæredygtighedsrapportering ikke fastsætte fremlæggelse af oplysninger, der kræver, at virksomheder fremskaffer oplysninger fra små og mellemstore virksomheder i deres værdikæde som rækker ud over de oplysninger, der skal fremlægges i henhold til standarderne for bæredygtighedsrapportering for små og mellemstore virksomheder med værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret EU-marked. I betragtning af at små og mellemstore virksomheder med værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret EU-marked, bør udelukkes fra kravene om bæredygtighedsrapportering, og for at reducere rapporteringsbyrden for virksomheder i værdikæden, som ikke er forpligtet til at rapportere om deres bæredygtighed, bør standarderne for bæredygtighedsrapportering ikke fastsætte fremlæggelse af oplysninger, der kræver, at virksomheder fremskaffer oplysninger fra virksomheder i deres værdikæde med op til 1 750 ansatte og en nettoomsætning på op til 450 000 000 EUR i gennemsnit i løbet af regnskabsåret, som rækker ud over de oplysninger, der skal fremlægges i henhold til standarderne for bæredygtighedsrapportering til frivillig brug for virksomheder, der ikke er forpligtet til at rapportere om deres bæredygtighed.

(15)I henhold til artikel 29d i direktiv 2013/34/EU skal virksomheder, der er underlagt kravene i dette direktivs artikel 19a og 29a, udarbejde deres ledelsesberetninger eller konsoliderede ledelsesberetninger, i det omfang det er relevant, i det elektroniske rapporteringsformat, der er angivet i artikel 3 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/81511, og opmærke deres bæredygtighedsrapportering, herunder oplysningerne til fremlæggelse fastlagt i artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/85212, i overensstemmelse med det elektroniske rapporteringsformat, der skal beskrives i nævnte delegerede forordning. For at skabe klarhed for virksomhederne bør det præciseres, at indtil sådanne regler om opmærkning af bæredygtighedsrapportering er vedtaget ved hjælp af nævnte delegerede forordning, bør virksomheder ikke være forpligtet til at opmærke deres bæredygtighedsrapportering.

__________________

11 Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/815 af 17. december 2018 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder til præcisering af et fælles elektronisk rapporteringsformat (EUT L 143 af 29.5.2019, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2019/815/oj). http://data.europa.eu/eli/reg_del/2019/815/oj).

12 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2020/852/oj). http://data.europa.eu/eli/reg/2020/852/oj).

(16)I henhold til artikel 33, stk. 1, i direktiv 2013/34/EU har medlemmerne af en virksomheds administrations-, ledelses- og tilsynsorganer et kollektivt ansvar for at sikre, at visse dokumenter udarbejdes og offentliggøres i overensstemmelse med kravene i nævnte direktiv. For at give virksomhederne fleksibilitet og reducere deres rapporteringsbyrde kan medlemsstater foreskrive, at det kollektive ansvar, der påhviler medlemmerne af en virksomheds administrations-, ledelses- og tilsynsorganer, for overholdelse af kravene i nævnte direktivs artikel 29d for så vidt angår digitalisering af ledelsesberetningen, er begrænset til dens offentliggørelse i det fælles elektroniske format, herunder opmærkning af den deri indeholdte bæredygtighedsrapportering.

(17)I henhold til artikel 40a, stk. 1, fjerde og femte afsnit, i direktiv 2013/34/EU skal en tredjelandsvirksomheds dattervirksomhed i Unionen, der har en nettoomsætning på over 150 mio. EUR i Unionen, eller, hvis en sådan dattervirksomhed ikke findes, en filial i Unionen, der har en nettoomsætning på over 40 mio. EUR, offentliggøre og tilgængeliggøre bæredygtighedsoplysninger på koncernniveau for tredjelandsmodervirksomheden. Af hensyn til sammenhæng og reduktion af byrden og for at sikre lige konkurrencevilkår bør den størrelse, ud fra hvilken en dattervirksomhed og en filial kan være omfattet af artikel 40a, justeres. Dattervirksomhedens og filialens størrelse bør fastsættes til en nettoomsætning på over 450 000 000 EUR.

(18)I artikel 5, stk. 2, første afsnit, i direktiv (EU) 2022/2464 fastsættes de datoer, fra hvilke medlemsstaterne skal anvende de krav om bæredygtighedsrapportering, der er fastsat i direktiv 2013/34/EU, med forskellige datoer afhængigt af den pågældende virksomheds størrelse. I betragtning af at anvendelsesområdet for de individuelle krav om bæredygtighedsrapportering bør reduceres til kun at omfatte virksomheder med mere end 1 750 ansatte og en nettoomsætning på mere end 450 000 000 EUR i gennemsnit i løbet af regnskabsåret, og at anvendelsesområdet for de konsoliderede krav om bæredygtighedsrapportering bør reduceres tilsvarende, bør kriterierne for fastsættelse af anvendelsesdatoerne tilpasses, og henvisningen til små og mellemstore virksomheder med værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret EU-marked, bør udgå.

(19)I artikel 5, stk. 2, tredje afsnit, i direktiv (EU) 2022/2464 fastsættes de datoer, fra hvilke medlemsstaterne skal anvende de krav om bæredygtighedsrapportering, der er fastsat i direktiv 2004/109/EF, med forskellige datoer afhængigt af den pågældende udsteders størrelse. I betragtning af at anvendelsesområdet for de individuelle krav om bæredygtighedsrapportering bør reduceres til kun at omfatte virksomheder med mere end 1 750 ansatte og en nettoomsætning på mere end 450 000 000 EUR i gennemsnit i løbet af regnskabsåret, og at anvendelsesområdet for de konsoliderede krav om bæredygtighedsrapportering bør reduceres tilsvarende, bør kriterierne for fastsættelse af anvendelsesdatoerne tilpasses, og henvisningen til små og mellemstore virksomheder bør udgå.

(20)I henhold til artikel 4, stk. 1, i direktiv (EU) 2024/1760 må medlemsstaterne ikke i deres nationale ret indføre bestemmelser på det område, der er omfattet af direktivet om due diligence-forpligtelser på menneskerettigheds- og miljøområdet, som afviger fra dem, der er fastsat i nævnte direktivs artikel 8, stk. 1 og 2, artikel 10, stk. 1. For at sikre, at medlemsstaterne ikke går videre end nævnte direktiv, og for at undgå, at der skabes et fragmenteret lovgivningsmæssigt landskab, der resulterer i retsusikkerhed og unødvendige byrder, bør bestemmelserne om fuld harmonisering i direktiv (EU) 2024/1760 udvides til at omfatte yderligere bestemmelser, der regulerer de centrale aspekter af due diligence-processen. Det omfatter navnlig bestemmelserne om due diligence på koncernniveau, identifikationsforpligtelsen, forpligtelserne til at imødegå negative indvirkninger, der er blevet eller burde have været identificeret, forpligtelserne til i visse tilfælde at samarbejde med interessenter og forpligtelsen til at indføre en klage- og underretningsmekanisme. Samtidig bør medlemsstaterne fortsat have mulighed for at indføre eller bibeholde bestemmelser i national ret, der regulerer specifikke negative indvirkninger eller specifikke aktivitetssektorer, specifikke produkter eller tjenesteydelser, med henblik på at opnå et andet niveau af beskyttelse af menneskerettigheder, beskæftigelsesmæssige og sociale rettigheder, miljøet eller klimaet.

(21)Ved artikel 5 i direktiv (EU) 2024/1760 forpligtes medlemsstaterne til at sikre, at store virksomheder over en vis størrelse gennemfører risikobaseret due diligence på menneskerettigheds- og miljøområdet. For at sikre effektivitet, mindske byrderne for virksomheder, der skal opfylde denne forpligtelse, og sikre, at deres ressourcer bruges hensigtsmæssigt, bør den påkrævede due diligence og de foranstaltninger, som træffes, tage hensyn til relevante risikofaktorer, herunder risikofaktorer på virksomhedsniveau, f.eks. hvorvidt forretningspartneren er en virksomhed, der ikke er omfattet af dette direktiv, risikofaktorer vedrørende forretningsaktiviteter, geografiske og kontekstuelle risikofaktorer såsom retshåndhævelsesniveauet med hensyn til typen af negative indvirkninger og risikofaktorer vedrørende produkter og tjenesteydelser. Virksomhederne bør foretage afgrænsningen for at finde frem til generelle områder, hvor negative indvirkninger med størst sandsynlighed vil forekomme og være mest alvorlige. På grundlag af afgrænsningen bør virksomhederne, hvis virksomheden på grundlag af relevante og pålidelige oplysninger har grund til at tro, at der er opstået eller kan opstå negative indvirkninger, være forpligtet til kun at foretage yderligere vurderinger på de områder, hvor negative indvirkninger blev identificeret til med størst sandsynlighed at ville forekomme og være mest alvorlige.

(22)For at begrænse den afsmittende virkning for andre virksomheder, herunder små og mellemstore virksomheder og små midcapselskaber, når det drejer sig om afgrænsningen af aktivitetskæden for at identificere negative indvirkninger, bør virksomheder inden for anvendelsesområdet ikke søge at indhente oplysninger fra deres forretningspartnere, men kun forlade sig på oplysninger, der allerede er rimeligt tilgængelige, såsom offentligt kendte oplysninger, oplysninger fra søgninger og oplysninger indhentet gennem tidligere samarbejde. Oplysninger på enhedsniveau og kommunikation med forretningspartnere er ikke relevant på dette stadium. Det bør kun være muligt at indhente sådanne oplysninger med henblik på yderligere vurderinger på visse betingelser. I et sådant tilfælde bør det kun være muligt at indhente oplysninger fra forretningspartnere, hvis sådanne oplysninger ud fra en risikobaseret tilgang er nødvendige på baggrund af indikationer på sandsynlige negative indvirkninger fra forretningspartnere med færre end 5 000 ansatte, hvis sådanne yderligere oplysninger ikke med rimelighed kan indhentes på anden vis, hovedsagelig fra eksisterende eller sekundære kilder. Under alle omstændigheder skal enhver anmodning være målrettet, rimelig og forholdsmæssig. For at lette virksomhedernes og de relevante forretningspartneres overholdelse bør det være muligt at indhente de nødvendige oplysninger enten individuelt eller i samarbejde.

(23)Virksomheder kan befinde sig i situationer, hvor deres produktion i høj grad er afhængig af inputmaterialer fra en eller flere specifikke leverandører. Hvis en sådan leverandørs forretningsaktiviteter er forbundet med alvorlige negative indvirkninger, herunder børnearbejde eller betydelig miljøskade, og virksomheden uden held har udtømt alle due diligence-foranstaltninger til at imødegå nævnte indvirkninger, bør virksomheden samtidig som en sidste udvej midlertidigt suspendere forretningsforbindelsen og samtidig fortsat samarbejde med leverandøren om at finde en løsning, om muligt ved hjælp af en eventuel øget indflydelse som følge af suspensionen. Virksomheden bør i samråd med relevante interessenter vurdere, om en sådan suspension medfører væsentlig skade for virksomheden, herunder når vigtige forretningspartnere leverer råmaterialer, produkter eller tjenesteydelser, som er afgørende for virksomhedens forretningsaktiviteter, og hvortil der ikke findes noget tilgængeligt alternativ. Væsentlig skade bør fortolkes som en negativ og væsentlig indvirkning på virksomhedens retlige, finansielle eller økonomiske situation eller dens produktionskapacitet, herunder på lang sigt, såsom en virkning, der medfører sandsynlighed for insolvens. For ikke at underminere formålene med dette direktiv bør beslutningen om ikke at suspendere forretningsforbindelsen være underlagt betingelser, herunder rapportering til den kompetente tilsynsmyndighed om de behørigt begrundede årsager til en sådan beslutning. Virksomhederne bør ligeledes vurdere om de negative indvirkninger fra suspensionen med rimelighed kan forventes at være åbenbart alvorligere end den negative indvirkning, der ikke kunne forebygges eller afbødes på passende vis. Hvis dette er tilfældet, bør virksomheden ikke være forpligtet til at suspendere forretningsforbindelsen, og den bør være i stand til at aflægge rapport til den kompetente tilsynsmyndighed om de behørigt begrundede årsager til en sådan beslutning.

(Vedrører ikke den danske tekst).

(26)Bestemmelserne i direktiv (EU) 2024/1760 om omstillingsplanen for klimaændringer er blevet anset for at være uforholdsmæssige, navnlig på grund af den administrative byrde for virksomheder og kompetente myndigheder, og kan føre til retsusikkerhed. Det er nødvendigt at ophæve disse bestemmelser for at strømline forpligtelserne og støtte en mere målrettet og effektiv gennemførelse af nævnte direktiv.

(27)I henhold til artikel 27, stk. 1, i direktiv (EU) 2024/1760 skal medlemsstaterne fastsætte sanktioner, der skal være "effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning". I henhold til nævnte direktivs artikel 27, stk. 2, skal medlemsstaterne, når de beslutter, om der skal pålægges sanktioner, og i bekræftende fald, når de fastlægger deres art og et passende niveau herfor, tage behørigt hensyn til en række faktorer, der afgør overtrædelsens grovhed og formildende eller skærpende omstændigheder. I henhold til nævnte direktivs artikel 27, stk. 4, skal medlemsstaterne basere eventuelle pålagte økonomiske sanktioner på den pågældende virksomheds nettoomsætning på verdensplan. For at sikre forholdsmæssige sanktioner bør medlemsstaterne garantere, at maksimumsgrænsen for økonomiske sanktioner fastsættes til 5 % af virksomhedens nettoomsætning på verdensplan eller, for virksomheder, der er omfattet af artikel 2, stk. 1, litra b), og artikel 2, stk. 2, litra b), af den konsoliderede nettoomsætning på verdensplan i det øverste moderselskab i det regnskabsår, der går forud for året for afgørelsen om pålæggelse af bøden. For at harmonisere håndhævelsespraksis i hele Unionen bør Kommissionen desuden i samarbejde med medlemsstaterne udarbejde retningslinjer for at bistå tilsynsmyndighederne med at fastsætte det rette sanktionsniveau.

Kommissionen vedtager senest den 1. oktober 2026 delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 48a for at supplere dette direktiv med henblik på at fastsætte standarder for erklæringer med begrænset sikkerhed, der fastlægger de procedurer, som revisoren eller revisorerne og revisionsfirmaet eller -firmaerne skal følge, når de udarbejder konklusioner baseret på erklæringsopgaven om bæredygtighedsrapportering, herunder opgaveplanlægning, risikoovervejelse og reaktion på risici, og den type konklusioner, der skal medtages i erklæringen om bæredygtighedsrapportering, eller, hvor det er relevant, i revisionspåtegningen.

Kommissionen vedtager de i første afsnit omhandlede erklæringsstandarder efter at have indhentet en udtalelse fra EFRAG, idet den sikrer, at disse standarder:

"De samordningsforanstaltninger, der er foreskrevet i dette direktivs artikel 19a, 19b, 29a, 29aa, 29d, 30 og 33, artikel 34, stk. 1, andet afsnit, litra aa), artikel 34, stk. 2 og 3, og artikel 51, finder også anvendelse på medlemsstaternes love og administrative bestemmelser vedrørende følgende virksomheder, uanset deres retlige form, forudsat at disse virksomheder på balancetidspunktet overskrider et gennemsnitligt antal på 1 750 ansatte og en nettoomsætning på 450 000 000 EUR i løbet af regnskabsåret:"

Virksomheder, som på balancetidspunktet overskrider et gennemsnitligt antal på 1 750 ansatte og en nettoomsætning på 450 000 000 EUR i løbet af regnskabsåret, skal i deres ledelsesberetning medtage oplysninger, der er nødvendige for at forstå virksomhedens indvirkning på bæredygtighedsspørgsmål, og oplysninger, der er nødvendige for at forstå, hvordan bæredygtighedsspørgsmål påvirker virksomhedens udvikling, resultat og situation.

De oplysninger, der er omhandlet i stk. 1 og 2, skal i givet fald indeholde oplysninger om koncernens egne aktiviteter og om dens værdikæde, herunder dens produkter og tjenesteydelser, dens forretningsforbindelser og dens leverandørkæde. Medlemsstaterne sikrer, at virksomheder med henblik på rapportering af bæredygtighedsoplysninger, jf. dette direktivs krav, ikke bestræber sig på at fremskaffe oplysninger fra virksomheder i deres værdikæde, som på balancetidspunktet ikke overskrider et gennemsnitligt antal på 1 750 ansatte og en nettoomsætning på 450 000 000 EUR i løbet af regnskabsåret, som rækker ud over de oplysninger, der er beskrevet i de i artikel 29ca omhandlede standarder til frivillig brug, bortset fra supplerende bæredygtighedsoplysninger, der almindeligvis deles mellem virksomheder i den pågældende sektor. Virksomheder, der rapporterer de nødvendige værdikædeoplysninger uden at rapportere oplysninger fra virksomheder i deres værdikæde, som på balancetidspunktet ikke overskrider et gennemsnitligt antal på 1 750 ansatte og en nettoomsætning på 450 000 000 EUR i løbet af regnskabsåret, som rækker ud over de oplysninger, der er beskrevet i de i artikel 29ca omhandlede standarder til frivillig brug, bortset fra supplerende bæredygtighedsoplysninger, der almindeligvis deles mellem virksomheder i den pågældende sektor, anses for at have opfyldt forpligtelsen til at rapportere de i dette stykke fastsatte værdikædeoplysninger.

"Første afsnit berører ikke anmodninger om oplysninger til andre formål end rapportering af bæredygtighedsoplysninger som krævet i dette direktiv, herunder EU-krav til virksomheder om at gennemføre due diligence-procedurer."

udgår

Modervirksomheder i koncerner, som på balancetidspunktet overskrider et gennemsnitligt antal på 1 750 ansatte og en nettoomsætning på 450 000 000 EUR, på konsolideret grundlag, i løbet af regnskabsåret, skal i deres konsoliderede ledelsesberetning medtage oplysninger, der er nødvendige for at forstå koncernens indvirkning på bæredygtighedsspørgsmål, og oplysninger, der er nødvendige for at forstå, hvordan bæredygtighedsspørgsmål påvirker koncernens udvikling, resultat og situation."

"De oplysninger, der er omhandlet i stk. 1 og 2, skal i givet fald indeholde oplysninger om koncernens egne aktiviteter og om dens værdikæde, herunder dens produkter og tjenesteydelser, dens forretningsforbindelser og dens leverandørkæde. Medlemsstaterne sikrer, at virksomheder med henblik på rapportering af bæredygtighedsoplysninger, jf. dette direktivs krav, ikke bestræber sig på at fremskaffe oplysninger fra virksomheder i deres værdikæde, som på balancetidspunktet ikke overskrider et gennemsnitligt antal på 1 750 ansatte og en nettoomsætning på 450 000 000 EUR i løbet af regnskabsåret, som rækker ud over de oplysninger, der er beskrevet i de i artikel 29ca omhandlede standarder til frivillig brug, bortset fra supplerende bæredygtighedsoplysninger, der almindeligvis deles mellem virksomheder i den pågældende sektor. Virksomheder, der rapporterer de nødvendige værdikædeoplysninger uden at rapportere oplysninger fra virksomheder i deres værdikæde, som på balancetidspunktet ikke overskrider et gennemsnitligt antal på 1 750 ansatte og en nettoomsætning på 450 000 000 EUR i løbet af regnskabsåret, som rækker ud over de oplysninger, der er beskrevet i de i artikel 29ca omhandlede standarder til frivillig brug, bortset fra supplerende bæredygtighedsoplysninger, der almindeligvis deles mellem virksomheder i den pågældende sektor, anses for at have opfyldt forpligtelsen til at rapportere de i dette stykke fastsatte værdikædeoplysninger."

"Første afsnit berører ikke anmodninger om oplysninger til andre formål end rapportering af bæredygtighedsoplysninger som krævet i dette direktiv, herunder EU-krav til virksomheder om at gennemføre due diligence-procedurer."

udgår

a)Stk. 1, tredje, fjerde og sjette afsnit, udgår.

b)Stk. 4, første afsnit, affattes således:

Standarderne for bæredygtighedsrapportering skal tage højde for de vanskeligheder, herunder juridiske begrænsninger i henhold til dette direktiv, som virksomheder kan støde på i forbindelse med indsamling af oplysninger fra aktører i hele deres værdikæde, især fra dem, der ikke er underlagt kravene om bæredygtighedsrapportering fastsat i artikel 19a eller 29a, og fra leverandører på nye markeder og i vækstøkonomier. Standarderne for bæredygtighedsrapportering skal fastsætte fremlæggelse af oplysninger om værdikæder, der står i et rimeligt forhold til målet og er relevante for kapaciteten i og de særlige kendetegn for virksomheder i værdikæderne og for deres aktiviteters omfang og kompleksitet, især for de virksomheder, der ikke er underlagt kravene om bæredygtighedsrapportering i artikel 19a eller 29a. Standarder for bæredygtighedsrapportering må ikke fastsætte fremlæggelse af oplysninger, der vil kræve, at virksomhederne fremskaffer oplysninger fra virksomheder i deres værdikæde – der på balancetidspunktet ikke overskrider et gennemsnitligt antal på 1 750 ansatte og en nettoomsætning på 450 000 000 EUR i løbet af regnskabsåret – som rækker ud over de oplysninger, der skal fremlægges i henhold til de i artikel 29ca omhandlede standarder for bæredygtighedsrapportering til frivillig brug."

1.For at gøre frivillig rapportering af bæredygtighedsoplysninger lettere for virksomheder, bortset fra virksomheder som omhandlet i artikel 19a, stk. 1, og artikel 29a, stk. 1, og for at begrænse de oplysninger, der kan anmodes om fra sådanne virksomheder med henblik på dette direktiv, vedtager Kommissionen senest den ... [4 måneder efter dette direktivs ikrafttræden] en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 49, som supplerer dette direktiv for at fastsætte standarder for bæredygtighedsrapportering til frivillig brug for sådanne virksomheder.

2.De i stk. 1 omhandlede standarder for bæredygtighedsrapportering skal baseres på Kommissionens henstilling 2025/4984 og stå i et rimeligt forhold til virksomhedernes størrelse og være relevante for kapaciteterne i og de særlige kendetegn ved de virksomheder, med henblik på hvilke de er udformet, og for deres aktiviteters omfang og kompleksitet. De skal også i videst muligt omfang angive den struktur, der skal anvendes til at præsentere sådanne bæredygtighedsoplysninger. Virksomheder i værdikæden kan vælge en skabelon til rapportering af bæredygtighedsoplysninger, så virksomheder, der anmoder om oplysninger, ikke er forpligtet til at vurdere eller kortlægge størrelseskategorierne for alle enheder i deres værdikæde.

Uanset afsnit 1 kan medlemsstaterne fastsætte, at medlemmerne af en virksomheds administrations-, ledelses- og tilsynsorganer, som handler inden for de beføjelser, der er tillagt dem i henhold til national ret, ikke har kollektivt ansvar for at sikre, at ledelsesberetningen eller, hvis det er relevant, den konsoliderede ledelsesberetning udarbejdes i overensstemmelse med artikel 29d."

2a.Medlemsstaterne sikrer, at den udtalelse, der er omhandlet i stk. 1, andet afsnit, litra aa), udarbejdes under fuld overholdelse af virksomhedernes forpligtelse til ikke at bestræbe sig på at fremskaffe oplysninger fra virksomheder i deres værdikæde – som på balancetidspunktet ikke overskrider et gennemsnitligt antal på 1 750 ansatte og en nettoomsætning på 450 000 000 EUR i løbet af regnskabsåret – som rækker ud over de oplysninger, der er beskrevet i de i artikel 29ca omhandlede standarder til frivillig brug, bortset fra supplerende bæredygtighedsoplysninger, der almindeligvis deles mellem virksomheder i den pågældende sektor."

"Første afsnit finder kun anvendelse på dattervirksomheder, der på balancetidspunktet overskred en nettoomsætning på 450 000 000 EUR i det foregående regnskabsår."

b) Fjerde afsnit affattes således:

"Den i tredje afsnit omhandlede regel finder kun anvendelse på en filial, hvis tredjelandsvirksomheden ikke har en dattervirksomhed som omhandlet i første afsnit, og hvis filialen i det foregående regnskabsår havde en nettoomsætning, som overskred 450 000 000 EUR.

a)Følgende indsættes som stk. 3c og 3d:

"3c. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 29ca, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra den ... [datoen for dette ændringsdirektivs ikrafttræden].

3d.Delegationen af beføjelser, jf. artikel 29ca, kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

udgår

"5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 1, stk. 2, artikel 3, stk. 13, artikel 29b, 29ca eller 40b, eller artikel 46, stk. 2, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ."

i)for virksomheder, som på balancepunktet overskrider et gennemsnitligt antal på 1 750 ansatte og en nettoomsætning på 450 000 000 EUR i løbet af regnskabsåret."

ii)for modervirksomheder i en koncern, som på balancepunktet overskrider et gennemsnitligt antal på 1 750 ansatte og en nettoomsætning på 450 000 000 EUR, på konsolideret grundlag, i løbet af regnskabsåret".

i)for udstedere som defineret i artikel 2, nr. 1), litra d), i direktiv 2004/109/EF, som er virksomheder, som på balancetidspunktet overskrider et gennemsnitligt antal på 1 750 ansatte og en nettoomsætning på 450 000 000 EUR i løbet af regnskabsåret".

"ii) for udstedere som defineret i artikel 2, nr. 1), litra d), i direktiv 2004/109/EF, som er modervirksomheder i en koncern, som på balancetidspunktet overskrider et gennemsnitligt antal på 1 750 ansatte og en nettoomsætning på 450 000 000 EUR, på konsolideret grundlag, i løbet af regnskabsåret".

1)Artikel 1, stk. 1, litra c), udgår.

2)Artikel 3, stk. 1, ændres således:

3)Artikel 4 ændres således:

a)Stk. 2 affattes således:

udgår

"4. Medlemsstaterne sikrer, at virksomhederne med henblik på den yderligere vurdering, der er omhandlet i denne artikels stk. 2, litra b), ikke søger at indhente oplysninger fra deres forretningspartnere, medmindre det er nødvendigt. Hvis forretningspartneren har færre end 5 000 ansatte, kan virksomhederne kun søge sådanne oplysninger som en sidste udvej, og hvis de ikke med rimelighed kan indhentes på anden måde, navnlig fra eksisterende eller sekundære kilder. Under alle omstændigheder skal enhver anmodning være målrettet, rimelig og forholdsmæssig.

"5. Medlemsstaterne sikrer, at virksomhederne med henblik på at identificere og vurdere de negative indvirkninger, der er omhandlet i stk. 1, i givet fald på grundlag af kvantitative og kvalitative oplysninger, har ret til at gøre brug af passende ressourcer, herunder uafhængige rapporter, digitale løsninger, initiativer fra branchen eller flere interessenter, samarbejde og oplysninger, der er indsamlet gennem den i artikel 14 fastsatte underretningsmekanisme og klageprocedure.

Hvis virksomhederne ikke har alle de nødvendige oplysninger om deres aktivitetskæder, til trods for at de har truffet passende foranstaltninger til at identificere negative indvirkninger, skal de være i stand til at give en rimelig forklaring på, hvorfor sådanne oplysninger ikke kan indhentes. Hvis de som følge deraf ikke kunne træffe passende foranstaltninger til at forebygge, afbøde, standse eller minimere den negative indvirkning, pålægges de ikke sanktioner."

"6. For så vidt angår de i stk. 1 omhandlede potentielle negative indvirkninger, som ikke kunne forebygges eller i tilstrækkelig grad afbødes af de foranstaltninger, der er fastsat i stk. 2, 4 og 5, kan virksomheden som en sidste udvej:

c)udnytte eller øge virksomhedens indflydelse, hvor det er muligt, gennem midlertidig suspension af forretningsforbindelserne for så vidt angår de pågældende aktiviteter.

Så længe det med rimelighed kan forventes, at den forbedrede forebyggende handlingsplan vil lykkes, udsætter den blotte omstændighed, at der fortsat samarbejdes med forretningspartneren, ikke virksomheden for sanktioner i henhold til artikel 27 eller ansvar i henhold til artikel 29.

Inden en forretningsforbindelse midlertidigt suspenderes, vurderer virksomheden i samråd med relevante interessenter, om der findes et tilgængeligt alternativ til denne forretningsforbindelse, som tilvejebringer en råvare, et produkt eller en tjenesteydelse, som er afgørende for virksomhedens produktion af varer eller levering af tjenesteydelser, og om suspensionen vil forvolde virksomheden væsentlig skade, eller om de negative indvirkninger ved at gøre dette med rimelighed kan forventes at være åbenbart alvorligere end den negative indvirkning, der ikke kunne forebygges eller i tilstrækkelig grad afbødes. Hvis dette er tilfældet, er virksomheden ikke forpligtet til at suspendere forretningsforbindelsen, og den skal være i stand til at aflægge rapport til den kompetente tilsynsmyndighed om de behørigt begrundede årsager til en sådan beslutning.

Medlemsstaterne sørger for, at der er mulighed for at suspendere eller bringe en forretningsforbindelse til ophør i kontrakter, der er omfattet af deres ret, undtagen kontrakter, som parterne ved lov er forpligtet til at indgå.

7. For så vidt angår de i stk. 1 omhandlede faktiske negative indvirkninger, som ikke kunne bringes til ophør, eller hvis omfang ikke kunne minimeres af de foranstaltninger, der er fastsat i stk. 3, 5 og 6, kan virksomheden som en sidste udvej:

b)hvis den lovgivning, der regulerer forbindelsen til den pågældende forretningspartner, berettiger den hertil, uden unødig forsinkelse vedtage og gennemføre en forbedret korrigerende handlingsplan for den specifikke negative indvirkning, forudsat at der er en rimelig forventning om, at disse bestræbelser vil lykkes, og

c)udnytte eller øge virksomhedens indflydelse, hvor det er muligt, gennem midlertidig suspension af forretningsforbindelserne for så vidt angår de pågældende aktiviteter.

Så længe det med rimelighed kan forventes, at den forbedrede korrigerende handlingsplan vil lykkes, udsætter den blotte omstændighed, at der fortsat samarbejdes med forretningspartneren, ikke virksomheden for sanktioner i henhold til artikel 27 eller ansvar i henhold til artikel 29.

Inden en forretningsforbindelse suspenderes midlertidigt, vurderer virksomheden i samråd med relevante interessenter, om der findes et tilgængeligt alternativ til denne forretningsforbindelse, som tilvejebringer en råvare, et produkt eller en tjenesteydelse, der er afgørende for virksomhedens produktion af varer eller levering af tjenesteydelser, og om suspensionen vil forvolde virksomheden væsentlig skade, eller om de negative indvirkninger ved at gøre dette med rimelighed kan forventes at være åbenbart alvorligere end den negative indvirkning, der ikke kunne standses, eller hvis omfang ikke kunne minimeres i tilstrækkelig grad. Hvis dette er tilfældet, er virksomheden ikke forpligtet til at suspendere forretningsforbindelsen, og den skal være i stand til at aflægge rapport til den kompetente tilsynsmyndighed om de behørigt begrundede årsager til en sådan beslutning.

Medlemsstaterne sørger for, at der er mulighed for at suspendere eller bringe forretningsforbindelsen til ophør i kontrakter, der er omfattet af deres ret, undtagen kontrakter, som parterne ved lov er forpligtet til at indgå.

Hvis virksomheden beslutter ikke at suspendere forretningsforbindelsen i henhold denne artikel, skal den overvåge den faktiske negative indvirkning og regelmæssigt tage sin beslutning, samt hvorvidt yderligere passende foranstaltninger er til rådighed, op til vurdering."

"Sådanne vurderinger baseres, hvis det er relevant, på kvalitative og kvantitative indikatorer og foretages uden unødig forsinkelse, når der er sket en væsentlig ændring, dog mindst hvert 4. år, og når der er rimelig grund til at antage, at foranstaltningerne ikke længere er tilstrækkelige eller effektive, eller at der kan opstå nye risici for, at sådanne negative indvirkninger kan forekomme."

"3. De retningslinjer, der er omhandlet i stk. 2, litra a), b) og d)-g), skal gøres tilgængelige senest den 26. juli 2026."

10)Artikel 22 udgår.

11)Artikel 27 ændres således:

4.Kommissionen udsteder i samarbejde med medlemsstaterne vejledning vedrørende det passende niveau for sanktioner, under hensyntagen til virksomhedernes omsætning, for at bistå tilsynsmyndighederne med at fastsætte sanktionsniveauet i overensstemmelse med denne artikel.

13)Artikel 36 ændres således: