(1)I Unionen findes der i øjeblikket ingen fælles tilgang til beregning af selskabers beskatningsgrundlag. Selskaber i EU er derfor nødsaget til at overholde et særskilt selskabsskattesystem i hver medlemsstat, hvor de opererer. Ifølge 2024-årsberetningen om beskatning lå medlemsstaternes selskabsskattesatser i 2023 således på mellem 10 % og 31,5 % (og mellem 9 % og 29 %, hvis der tages højde for de skattemæssige støtteordninger, som regeringerne har indført).

(2)Det forhold, at der findes 27 forskellige selskabsskattesystemer i Unionen, giver anledning til kompleksitet med hensyn til overholdelsen af skattereglerne, fører til ulige konkurrencevilkår for selskaberne og kan føre til dobbeltbeskatning, skatteundgåelse og dobbelt-ikkebeskatning. Ifølge 2024-årsberetningen om beskatning blev de tabte indtægter som følge af virksomheders overførsel af overskud anslået til 20 % af de samlede indtægter fra selskabsskat opkrævet i Unionen i 2022, hvilket svarede til omkring 100 mia. EUR i nominel værdi. Disse fænomener er blevet desto tydeligere, efter at globaliseringen og digitaliseringen af økonomien i væsentlig grad har ændret opfattelsen af landegrænser og forretningsmodeller. Regeringernes forsøg på tilpasning til denne nye virkelighed har resulteret i uensartede reaktioner i medlemsstaterne, hvilket har ført til yderligere forvridninger i det indre marked. De forskellige retlige rammer fører uundgåeligt til divergerende skatteforvaltningspraksis i medlemsstaterne. Dette indebærer ofte langvarige procedurer, der skaber uforudsigelighed, inkonsekvens og høje efterlevelsesomkostninger, hvilket kan påvirke grænseoverskridende investeringer. En sådan kompleksitet kan hæmme selskabernes ekspansion i det indre marked med yderligere negative virkninger for innovation, konkurrenceevne og beskæftigelse. En fælles tilgang er derfor nødvendig ikke blot for at sikre en retfærdig og effektiv beskatning, men også for at styrke integriteten og konkurrenceevnen for de selskaber, der er aktive i det indre marked.

(3)Selv om skattesystemerne er udformet forskelligt, bygger de på de samme grundlæggende elementer, da de fastsætter regler med samme mål for øje, nemlig at nå frem til et beskatningsgrundlag for selskaber. For at fremme et velfungerende indre marked bør selskabsskattemiljøet i Unionen derfor formes i overensstemmelse med princippet om, at selskaberne skal betale deres fair del af skatten i den eller de jurisdiktioner, hvor de genererer deres overskud. Det vil derfor være vigtigt for selskaber, der opererer i det indre marked, at medlemsstaterne indfører en fælles retlig ramme for at harmonisere de grundlæggende elementer af selskabsskattesystemerne med henblik på at forenkle skattereglerne, reducere den administrative byrde, sikre fair konkurrence, øge retssikkerheden for selskaber, der opererer på tværs af grænserne, og bekæmpe skatteundgåelse. Anvendelsesområdet for en sådan harmonisering bør være strengt begrænset til de kriterier og enheder, der er omhandlet i dette direktiv, mens skattesatser og håndhævelsespolitikker fortsat henhører under medlemsstaternes kompetence inden for rammerne af Rådets direktiv (EU) 2022/25231a.

(5)Erhvervslivets rammebetingelser i det indre marked bør gøres mere attraktive for at fremme vækst og investeringer i Unionen. Med henblik herpå bør indførelsen af en fælles ramme for selskabsbeskatning prioriteres for at gøre det lettere for selskaber at overholde sådanne regler, når de opererer på tværs af grænserne, og også for at tilskynde dem, der ønsker at ekspandere yderligere i udlandet, til at gøre det og tilskynde til iværksætteri i det indre marked. Et enkelt sæt selskabsskatteregler for internationale aktiviteter forventes at føre til øget skattesikkerhed og færre skattetvister, da det vil tackle forvridninger og mindske antallet af tilfælde af dobbeltbeskatning og ikkebeskatning. Dette indebærer endvidere færre muligheder for at misbruge visse specifikke nationale skattebestemmelser i en paneuropæisk kontekst. Eftersom holdbare skatteindtægter er afgørende for medlemsstaternes budgetter, bl.a. for at investere i infrastruktur, forskning og udvikling, sikkerhed og forsvar samt den grønne og sociale omstilling og for at levere offentlige tjenester, navnlig til de mest sårbare husholdninger, er det desuden vigtigt at udforme regler for fastsættelse af overskud i Unionen, som ikke vil føre til lavere indtægter for medlemsstaterne. Det vil desuden være afgørende for fremtiden at sikre, at fordelingen af indtægter sker i overensstemmelse med et værktøj baseret på solide parametre, der ikke kan misbruges.

(7)Selv om tærsklen fastsættes på grundlag af koncernens samlede indtægter på globalt plan, bør bestemmelserne kun gælde for de koncernmedlemmer, der opererer i det indre marked, da EU-retten kun finder anvendelse inden for Unionen og ikke er bindende for tredjelande. Det er derfor kun de dele af en koncern, der er beliggende i Unionen, der bør være omfattet. Dette vil omfatte selskaber, som er skattemæssigt hjemmehørende i en medlemsstat, og deres faste driftssteder, herunder en væsentlig økonomisk tilstedeværelse, der opererer i en medlemsstat, såvel som faste driftssteder i Unionen for tredjelandsselskaber, der tilhører den samme koncern.

(9)Målet om at forenkle de nuværende regler understreger det påtænkte initiativ ved at forbedre det indre markeds effektivitet og konkurrenceevne. Derfor bør reglerne for beregning af beskatningsgrundlaget tage udgangspunkt i en begrænset række skattemæssige justeringer af hvert koncernmedlems regnskab. Disse begrænsede justeringer vil være fælles justeringer, som er nødvendige for at omdanne regnskabet til et beskatningsgrundlag. I betragtning af behovet for ensretning med direktiv (EU) 2022/2523 bør justeringerne være i overensstemmelse med denne ramme, hvilket også bør lette gennemførelsen for medlemsstaterne og selskaberne, der allerede er fortrolige med de generelle principper. Inden for disse rammer bør der tages hensyn til betaling af den ekstraskat, der skal betales i overensstemmelse med direktiv (EU) 2022/2523 eller ved anvendelse af en kvalificeret indenlandsk ekstraskat som omhandlet i nævnte direktiv, eller enhver anden alternativ minimumsskat, der er anerkendt i et internationalt forum såsom OECD.

(10)Da regnskabet af forenklingshensyn vil blive anvendt som udgangspunkt for beregningen af hvert koncernmedlems beskatningsgrundlag, bør skattereglerne udarbejdes således, at de lægger sig så tæt som muligt op ad regnskabsføring. Hvor dette er muligt, ændres den regnskabsmæssige behandling af et aktiv eller en forpligtelse ikke i forbindelse med beskatning, og der vil derfor ikke være behov for justeringer. I overensstemmelse med formålet med beskatningen er det imidlertid også nødvendigt at behandle andre elementer i beskatningsgrundlaget på en anden måde i forbindelse med beskatning end i regnskabsføringen. For at sikre overensstemmelse med international skattepraksis såsom praksis inden for rammerne af søjle 2 bør dette direktiv give mulighed for større fleksibilitet i valget af de regnskabsstandarder, der anvendes til at fastlægge det foreløbige skatteresultat.

(12)For at nå det centrale mål om at skabe en forenklet ramme for selskabsbeskatning bør det foreløbige skatteresultat for hvert medlem af koncernen aggregeres til ét fælles beskatningsgrundlag med henblik på efterfølgende at fordele dette grundlag til de relevante koncernmedlemmer. En sådan ramme bør være enkel for selskaberne og bør undgå at pålægge dem nye byrder. De skattemæssige justeringer af regnskabet vil give de foreløbige skatteresultater for hvert koncernmedlem. Disse resultater vil derefter blive aggregeret, hvilket vil give mulighed for en begrænset grænseoverskridende underskudsudligning mellem BEFIT-koncernmedlemmer, og derefter vil det aggregerede beskatningsgrundlag blive fordelt til de enkelte koncernmedlemmer på grundlag af en overgangsregel for fordeling; dette vil bane vejen for en permanent mekanisme. Den permanente mekanisme bør baseres på en fordelingsnøgle, som omfatter, men ikke er begrænset til, fire sæt håndgribelige faktorer: arbejdskraft, aktiver, omsætning og digital tilstedeværelse. Den vil overflødiggøre behovet for, at koncerninterne BEFIT-transaktioner er i overensstemmelse med armslængdeprincippet. Det ville have den fordel, at der anvendes nyere data for landeopdelte rapporteringer og oplysninger, der er indsamlet i overgangsperioden. Dette ville også gøre det muligt at foretage en grundigere vurdering af den indvirkning, som gennemførelsen af tosøjletilgangen forventes at have på de nationale beskatningsgrundlag og BEFIT-koncernens beskatningsgrundlag, og derfor reducere selskabers omkostninger til overholdelse af skatteregler. På denne måde ville det stadig være muligt at realisere hovedmålet om skattemæssig neutralitet i det indre marked, hvilket vil mindske tilfælde af dobbeltbeskatning og dobbelt ikkebeskatning og øge skattesikkerheden med henblik på at reducere antallet af skattetvister. I lyset af udviklingen i den internationale skatteudvikling og den usikre gennemførelse af søjle 1 i centrale jurisdiktioner er det vigtigt, at Unionen bevarer fleksibiliteten i sin udvikling af en selvstændig, retfærdig og økonomisk afbalanceret fordelingsmekanisme.

(14)For at skabe plads til vækst og investeringer vil medlemsstaterne også selv kunne foretage yderligere justeringer efter fordelingen (f.eks. skattemæssig behandling af pensionsbidrag) på områder, der ikke er omfattet af den fælles ramme. For at sikre, at medlemsstaterne kan træffe deres nationale politiske valg på dette område, f.eks. for at skabe ressourceeffektivitet, stimulere investeringer og skabe arbejdspladser, vil de også frit kunne foretage yderligere justeringer af deres tildelte andel uden anvendelsen af et loft. Sådanne yderligere justeringer kan omfatte fradrag, godtgørelser, skattegodtgørelser eller andre nationale foranstaltninger vedrørende selskabsskat, herunder foranstaltninger til fremme af forskning og udvikling eller andre politiske mål, forudsat at sådanne foranstaltninger kun finder anvendelse på den tildelte andel af skattegrundlaget og ikke påvirker det konsoliderede skattegrundlag eller fordelingsmekanismen i henhold til dette direktiv. Justeringer efter fordelingen bør imidlertid fokusere på inputbaserede skatteincitamenter. Medlemsstaterne bør afholde sig fra at tilbyde outputbaserede skatteincitamenter såsom patentbokse og andre ordninger vedrørende intellektuel ejendomsret.

(15)Nogle medlemsstater anvender selskabsskattesystemer, der bygger på principper, som adskiller sig fra den mest almindelige tilgang, f.eks. beskatningssystemer baseret på udlodning. Det er derfor yderst vigtigt at foretage de nødvendige justeringer for at sikre en brugbar interaktion med disse systemer og for ikke skabe modstridende virkninger mellem de to systemer, hvilket ville modvirke virksomhedsskabelsen. Løsningen kunne ligge i at foretage visse justeringer efter fordeling. Dette indebærer, at den andel, der fordeles til et koncernmedlem inden for rammerne af et beskatningssystem baseret på udlodning, skal ændres i forhold til de udlodninger, der er foretaget i løbet af regnskabsåret. Selve essensen af et beskatningssystem baseret på udlodning ville blive bibeholdt fuldt ud, idet udlodningen markerer et tidspunkt for beskatning af den tildelte andel og dermed afgør, hvor meget af denne der skal beskattes. I den forbindelse bør det overvejes at anvende en fremførselsmekanisme for at sikre, at den tildelte andel, der ikke beskattes i indeværende år, beskattes i de følgende år. Den mulige medtagelse af et beskatningssystem baseret på udlodning i dette direktivs anvendelsesområde bør vurderes efter fem år.

(17)En fælles ramme for selskabsbeskatning vil nødvendigvis skulle omfatte et forvaltningssystem, som ideelt set bør sikre en vis grad af skattemæssig sikkerhed og forenkling. Af hensyn til ensartetheden bør forvaltningssystemet tage udgangspunkt i vigtigheden af et centralt referencepunkt til håndtering af en række fælles spørgsmål, f.eks. oplysningsskemaet for hele koncernen, og sikring af en passende grad af fortrolighed og sikkerhed samt koordinering og samarbejde mellem de nationale skattemyndigheder. Samtidig bør forvaltningssystemet i overgangsperioden fuldt ud respektere den nationale suverænitet på skatteområdet, da lokale selvangivelser, revision og tvistbilæggelse primært skal forblive på medlemsstatsniveau.

(18)For at sikre, at reglerne i den fælles ramme gennemføres og håndhæves korrekt, bør medlemsstaterne fastsætte regler om sanktioner for overtrædelse af de nationale bestemmelser, der vedtages i medfør af dette direktiv. Disse sanktioner bør være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed og have afskrækkende virkning. Disse sanktioner bør fastsættes til mindst 0,1 % af BEFIT-koncernens omsætning i tilfælde af manglende indberetning af BEFIT-oplysningsskemaet i overensstemmelse hermed og i tilfælde af bevidst fejlrapportering i et BEFIT-oplysningsskema.

(19)For at optimere fordelene ved at have en fælles retlig ramme for beregning af beskatningsgrundlaget for selskaber i det indre marked bør koncerner, herunder SMV-koncerner, med årlige samlede indtægter på under 750 000 000 EUR frivilligt kunne vælge at anvende reglerne, så længe de udarbejder et konsolideret regnskab og har en skattepligtig tilstedeværelse i Unionen. Ved at give mindre koncerner mulighed for at anvende reglerne kan flere koncerner med grænseoverskridende strukturer og aktiviteter drage fordel af den forenkling, som den fælles ramme giver. Selskaber, der vælger at blive omfattet af dette direktiv, bør kunne drage fordel af medlemsstaternes og Kommissionens tekniske bistand for at opfylde de nye regler og dermed fremme deres grænseoverskridende aktiviteter.

8.Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 74 for at ændre bilag I og II udelukkende for at afspejle ændringer af medlemsstaternes love vedrørende selskabsformer og selskabsbeskatning.

a)selskabet er enten koncernens ultimative moderselskab eller et andet selskab i koncernen, hvori det ultimative moderselskab enten direkte eller indirekte besidder mindst 50 % af ejerrettighederne eller af rettighederne til del i overskuddet

b)det faste driftssteds hovedkontor er enten det ultimative moderselskab i koncernen eller et andet koncernmedlem (et selskab eller en enhed), hvori det ultimative moderselskab enten direkte eller indirekte besidder mindst 50 % af ejerrettighederne eller af rettighederne til del i overskuddet.

Et BEFIT-koncernmedlems regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab justeres i overensstemmelse med artikel 16, stk. 1, litra e), i direktiv (EU) 2022/2523.

udgår

udgår

1.Et BEFIT-koncernmedlems regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab justeres med henblik på at udelukke eventuelle materielle anlægsaktiver med en bogført værdi før afskrivninger på under 7 500 EUR i det regnskabsår, hvor de anskaffes.

a)alle bygninger samt andre typer fast ejendom og strukturer, der anvendes i driften, med undtagelse af industribygninger og -strukturer: 30 år

b)alle andre materielle anlægsaktiver: brugstiden som vurderet i overensstemmelse med den i artikel 7 omhandlede anerkendte regnskabsstandard i Unionen, men mindst ti år

1.For hvert enkelt anlægsaktiv registreres omkostninger ved anskaffelse, konstruktion eller forbedring samt dato for ibrugtagning efter anskaffelse, konstruktion eller forbedring i et register over anlægsaktiver inden for BEFIT-koncernen.

3.Registret over anlægsaktiver føres på en sådan måde, at der sikres tilstrækkelige oplysninger, herunder afskrivningsdata, til at beregne det foreløbige skatteresultat. BEFIT-koncernen opbevarer en kopi af registret over anlægsaktiver i fem år efter, at afskrivningen af sådanne aktiver er ophørt. Registret over anlægsaktiver skal som minimum indeholde følgende oplysninger:

Et selskab eller et fast driftssted, der indtræder i en BEFIT-koncern, fratrækker i sin andel af BEFIT-beskatningsgrundlaget som fastsat i overensstemmelse med kapitel III eventuelle uudnyttede underskud, der er oparbejdet op til fem år før indtrædelsesdatoen, i overensstemmelse med selskabsskatteloven i den medlemsstat, hvor det er skattemæssigt hjemmehørende eller beliggende.

(Vedrører ikke den danske tekst)

Første afsnit finder ikke anvendelse, hvis BEFIT-koncernmedlemmet godtgør, at den BEFIT-koncerninterne transaktion blev gennemført af velbegrundede kommercielle årsager som omhandlet i artikel 15, stk. 1, litra a), i direktiv 2009/133/EF.

b)negativt, modregnes tabet i det ultimative moderselskabs skattepligtige indkomst og fremføres i højst fem år og modregnes i det næste positive BEFIT-beskatningsgrundlag. Fradraget skal stå i et rimeligt forhold til det ultimative moderselskabs andele i de kvalificerede datterselskaber som omhandlet i artikel 3, stk. 1, og foretages fuldt ud for faste driftssteder. Reduktionen af det hjemmehørende skattesubjekts skattegrundlag må ikke føre til et negativt beløb.

For hvert regnskabsår mellem den 1. juli 2028 og senest den 30. juni 2033 ("overgangsperioden") fordeles BEFIT-beskatningsgrundlaget til BEFIT-koncernmedlemmerne i overensstemmelse med basisfordelingsprocenten.

For koncerner, der bliver omfattet af dette direktiv efter udgangen af det første regnskabsår, hvor direktivet begynder at finde anvendelse, skal den i første afsnit nævnte overgangsperiode være afsluttet senest den 30. juni 2033.

a)lavrisikoniveau: når et BEFIT-koncernmedlems udgifter eller indtægter i forbindelse med BEFIT-koncerninterne transaktioner i et regnskabsår stiger med mindre end 15 % i forhold til gennemsnittet af udgifter eller indtægter i forbindelse med BEFIT-koncerninterne transaktioner for de tre foregående regnskabsår

b)højrisikoniveau: når et BEFIT-koncernmedlems udgifter eller indtægter i forbindelse med BEFIT-koncerninterne transaktioner i et regnskabsår stiger med 15 % eller mere i forhold til gennemsnittet af udgifter eller indtægter i forbindelse med BEFIT-koncerninterne transaktioner for de tre foregående regnskabsår.

5.Uanset artikel 13, stk. 2, medtages overstigende låneomkostninger, jf. artikel 2 i Rådets direktiv (EU) 2016/1164, der kan henføres til en transaktion mellem BEFIT-koncernmedlemmer, ikke i beregningen af basisfordelingsprocenten for det BEFIT-koncernmedlem, der har pådraget sig sådanne omkostninger. Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger for at tilskynde virksomhederne til at mindske disse risici.

udgår

10.Reglerne i stk. 1-8 fortsætter med at finde anvendelse, indtil en eventuel ændring, der foreslås i henhold til artikel 77, stk. 1b, træder i kraft.

2.Foruden de justeringer, der er nævnt i stk. 1, kan en medlemsstat, med forbehold for direktiv (EU) 2022/2523, tillade en forøgelse eller en reduktion af den tildelte andel med yderligere poster for BEFIT-koncernmedlemmer, der er skattemæssigt hjemmehørende dér eller beliggende dér i form af et fast driftssted.

2.BEFIT-oplysningsskemaet indberettes til indberetningsmyndigheden senest seks måneder efter regnskabsårets udgang.

1.Den indberettende enhed underretter indberetningsmyndigheden om fejl i BEFIT-oplysningsskemaet senest tre måneder efter rettidig indberetning af skemaet.

3.Udveksling af oplysninger mellem medlemmerne af et BEFIT-team sker i videst muligt omfang elektronisk, via en sikker forbindelse eller et sikkert netværk, ved hjælp af et BEFIT-samarbejdsværktøj.

4.For at lette BEFIT-teamets arbejde og kommunikation fastlægger Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter en standardmetode til udveksling af oplysninger mellem medlemmerne af et BEFIT-team, som bygger på et BEFIT-samarbejdsværktøj, og støtter en sikker overførsel af oplysninger. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 73.

1.Et BEFIT-koncernmedlem underretter den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor det er skattemæssigt hjemmehørende eller beliggende i form af et fast driftssted, om fejl i den individuelle selvangivelse senest tre måneder efter rettidig indgivelse af selvangivelsen.

1.Den kompetente myndighed i en medlemsstat kan indlede og koordinere kontroller af BEFIT-koncernmedlemmer, der er skattemæssigt hjemmehørende i den pågældende medlemsstat eller beliggende dér i form af et fast driftssted. Denne kompetente myndighed underretter de andre medlemmer af BEFIT-teamet senest én måned efter indledning af en sådan kontrol.

1.Et BEFIT-koncernmedlem kan inden for tre måneder efter meddelelse af den individuelle skatteansættelse, der udstedes i henhold til artikel 64, indgive klage til den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor BEFIT-koncernmedlemmet er skattemæssigt hjemmehørende eller beliggende i form af et fast driftssted. Den administrative klage behandles af et administrativt organ, der i henhold til lovgivningen i BEFIT-koncernmedlemmets medlemsstat har kompetence til at behandle sager i første instans. Den administrative klagesag er undergivet lovgivningen i den medlemsstat, hvor BEFIT-koncernmedlemmet er skattemæssigt hjemmehørende eller beliggende i form af et fast driftssted. Hvis der ikke findes et sådant administrativt organ i den medlemsstat, hvor BEFIT-koncernmedlemmet er skattemæssigt hjemmehørende eller beliggende i form af et fast driftssted, kan BEFIT-koncernmedlemmet direkte anlægge søgsmål.

1.Når en afgørelse truffet efter artikel 66 er blevet bekræftet eller adskiller sig fra det oprindelige oplysningsskema, har den indberettende enhed ret til at indbringe sagen direkte for domstolene i den medlemsstat, hvor den er skattemæssigt hjemmehørende eller beliggende i form af et fast driftssted, inden for tre måneder efter meddelelse af det administrative klageorgans afgørelse. Søgsmålet er undergivet lovgivningen i den medlemsstat, hvor den indberettende enhed er skattemæssigt hjemmehørende eller beliggende i form af et fast driftssted.

1.Når en afgørelse truffet efter artikel 67 er blevet bekræftet eller adskiller sig fra den oprindelige individuelle skatteansættelse, har et BEFIT-koncernmedlem ret til at indbringe sagen for domstolene i den medlemsstat, hvor den er skattemæssigt hjemmehørende eller beliggende i form af et fast driftssted, inden for tre måneder efter meddelelse af det administrative klageorgans afgørelse, jf. artikel 67. Søgsmålet er undergivet lovgivningen i den medlemsstat, hvor BEFIT-koncernmedlemmet er skattemæssigt hjemmehørende eller beliggende i form af et fast driftssted.

Hvis resultatet af en administrativ klage eller et søgsmål kræver, at der ændres i BEFIT-koncernens skatteansættelse eller i et eller flere BEFIT-koncernmedlemmers individuelle skatteansættelse, træffer medlemsstaterne passende foranstaltninger til at sikre, at der kan foretages sådanne ændringer inden for en tidsramme på ti år.

Medlemsstaterne fastsætter regler om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelser af de nationale regler, der er vedtaget i medfør af dette direktiv, og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de gennemføres og håndhæves. Sanktionerne og overholdelsesforanstaltningerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Sanktionerne fastsættes til mindst 0,1 % af BEFIT-koncernens omsætning i tilfælde af manglende indberetning af BEFIT-oplysningsskemaet i overensstemmelse med artikel 59 og i tilfælde af bevidst fejlrapportering i et BEFIT-oplysningsskema.

2.Medlemsstaterne meddeler Europa-Parlamentet og Kommissionen alle relevante oplysninger med henblik på evalueringen af direktivet, jf. stk. 3, herunder aggregerede data om BEFIT-koncernmedlemmer, der er skattemæssigt hjemmehørende i deres jurisdiktion, og faste driftssteder heraf, der opererer i deres jurisdiktion, for at muliggøre en reel vurdering af:

4.Kommissionen behandler oplysninger, der videregives til Europa-Parlamentet og Kommissionen, jf. stk. 2, fortroligt i overensstemmelse med de bestemmelser, der gælder for Unionens institutioner, og dette direktivs artikel 76.