1.glæder sig over, at Kommissionen i overensstemmelse med sine bindende forpligtelser og efter gentagne opfordringer fra Parlamentet nu har udviklet en pilotmetode til at spore og måle udgifter til ligestilling mellem kønnene på programniveau i FFR for 2021‑2027 med henblik på at forbedre integrationen af kønsaspektet i Kommissionens budgetproces og forbedre den måde, hvorpå politikudformning og ressourcetildeling fremmer målsætningen om ligestilling mellem kønnene;

2.bemærker, at Kommissionen i henhold til den nuværende metode giver programmerne forskellige pointtal på grundlag af en vurdering af deres bidrag til ligestilling mellem kønnene på det mest detaljerede interventionsniveau, og at pointtallene gives som følger:a)2 point gives til interventioner, hvis hovedformål er at forbedre ligestillingen mellem kønneneb)1 gives til interventioner, der har ligestilling mellem kønnene som et vigtigt og bevidst formål, men ikke som hovedformålc)0 point gives til ikkemålrettede interventioner, dvs. interventioner, der ikke forventes at have nogen væsentlig indvirkning på ligestillingen mellem kønnened)0* point gives til interventioner med en sandsynlig, men endnu ikke påvist positiv indvirkning på ligestillingen mellem kønnene;

3.bemærker, at metoden er baseret på den politikmarkør for ligestilling mellem kønnene, som er udviklet af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling, og som er et kvalitativt statistisk redskab, der anvendes af Kommissionen på alle EU's budgetudgiftsprogrammer under delt, direkte og indirekte forvaltning til overvågning og registrering af udviklingsaktiviteter, der har ligestilling mellem kønnene som politisk målsætning;

4.understreger, at Kommissionens metode adskiller sig fra den politiske markør for ligestilling mellem kønnene, der er udviklet af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling, da den ikke har et pointtal, der gør det muligt at spore de eventuelt negative virkninger af EU's udgifter på målsætningen om integration af kønsaspektet, og indfører kategorien 0 * for interventioner med en sandsynlig, men endnu ikke påvist positiv indvirkning på ligestillingen mellem kønnene; understreger, at Kommissionens metode under alle omstændigheder bør undgå at føre til utilsigtede konsekvenser såsom at hæmme eller afvise investeringer i sektorer, der er strategiske, men traditionelt set domineret af et enkelt køn, bl.a. forsvarssektoren;

5.bemærker, at denne metode blev anvendt for første gang i forbindelse med udarbejdelsen af overslagene over EU-budgettet for regnskabsåret 2023 kombineret med en anvendelse på budgetterne for regnskabsårene 2021 og 2022 med tilbagevirkende kraft;

6.bemærker, at 1 % af forpligtelserne for regnskabsåret 2021 på tidspunktet for offentliggørelsen af den tilhørende årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport og ud af 352 mia. EUR i forpligtelser fik pointtallet 2, 3 % fik pointtallet 1, 1 % fik pointtallet 0, og 95 % fik pointtallet 0*;

7.bemærker, at 2 % af forpligtelserne for regnskabsåret 2022 på tidspunktet for offentliggørelsen af den tilhørende årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport og ud af 321 mia. EUR i forpligtelser fik pointtallet 2, 9 % fik pointtallet 1, 16 % fik pointtallet 0, og 73 % fik pointtallet 0*;

8.bemærker, at 2 % af forpligtelserne for regnskabsåret 2023 på tidspunktet for offentliggørelsen af den tilhørende årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport og ud af 427 mia. EUR i forpligtelser fik pointtallet 2, 9 % fik pointtallet 1, 69 % fik pointtallet 0, og 20 % fik pointtallet 0*;

9.bemærker, at 3 % af forpligtelserne for regnskabsåret 2024 på tidspunktet for offentliggørelsen af den tilhørende årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport og ud af 195 mia. EUR i forpligtelser fik pointtallet 2, 17 % fik pointtallet 1, 65 % fik pointtallet 0, og 16 % fik pointtallet 0*; tallene er afrundet;

10.forstår, at den faldende andel af forpligtelser med et pointtal på 0* i årenes løb er resultatet af en forbedring af indsamling og tilgængelighed af data og af Kommissionens rapporteringskapacitet, hvorved dens generaldirektorater har bedre mulighed for at måle deres programmers bidrag til ligestilling mellem kønnene på et mere detaljeret niveau;

11.noterer sig endvidere, at der på grund af den begrænsede tilgængelighed af data og rapporteringskapacitet i de første regnskabsår, hvor denne metode blev anvendt, kun er ringe merværdi i at sammenligne tal fra et regnskabsår til et andet baseret på de årlige resultater eller i at udlede konklusioner fra sådanne sammenligninger;

12.bemærker, at Kommissionen mener, at interventioner med et pointtal på 2 eller 1 kan anses for at fremme ligestilling mellem kønnene, og at der således i 2024 var interventioner til en værdi af 37,99 mia. EUR, som fremmede ligestilling mellem kønnene, mens tallet var på 10,76 mia. EUR i 2021, 37,83 mia. EUR i 2022 og 47,99 mia. EUR i 2023;

13.bemærker, at nedgangen i absolutte værdier i antallet af interventioner, der anses for at fremme ligestilling mellem kønnene, mellem 2023 og 2024, er et direkte resultat af faldet i det samlede beløb af forpligtelser mellem disse to regnskabsår, hvilket i vid udstrækning skyldes udfasningen af forpligtelser under genopretnings- og resiliensfaciliteten;

14.bemærker, at Kommissionen ud over de resultater, der blev fremlagt for hvert regnskabsår, i den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport for EU-budgettet for 2024 offentliggjorde en revurdering af samtlige foregående resultater baseret på nyere og mere omfattende vurderinger af dens programmer, hvilket resulterede i aggregerede tendenser, som viste, at 2 % af alle interventioner i perioden 2021‑2024 fik pointtallet 2, 10 % fik pointtallet 1, 83 % fik pointtallet 0, og 5 % fik pointtallet 0*; bemærker endvidere, at i alt 12 % af EU-budgettets udgifter ifølge Kommissionens revurdering i regnskabsårene 2021‑2024 bidrog til fremme af kønsaspektet (med pointtal på 1 eller 2), hvilket udgjorde 158,4 mia. EUR;

15.påpeger, at ikke alle EU-budgetprogrammer klarer sig lige godt med hensyn til at integrere kønsaspektet som en horisontal prioritet, da nogle af programmerne klarer sig væsentligt bedre på grund af deres politikudformning, som f.eks. programmer under udgiftsområde 6 ("Naboområder og verden"), hvor kønsaspektet blev udpeget som en tværgående prioritet med klare mål og kriterier, og specifikke programmer under andre udgiftsområder såsom Horisont Europa, der takket være kravet om at gennemføre kønsbudgettering ikke blot fremmer ligestilling mellem kønnene, men også har en positiv indvirkning på medlemsstaternes praksis gennem krydskontaminering i gennemførelsesfasen på nationalt plan;

16.beklager, at den anvendte metode, da den er et sporingsværktøj, som er udformet specifikt til aktionsbudgetter, ikke kan vurdere EU-institutionernes og -organernes administrationsbudgetter tilstrækkeligt;

17.bemærker, at metodens anvendelsesområde er begrænset, da den ikke i tilstrækkelig grad tager højde for programmernes sekundære eller indirekte virkninger på ligestilling mellem kønnene, potentielle negative konsekvenser eller de intersektionelle dimensioner, der er nødvendige for en omfattende vurdering af de politiske virkninger;

18.bemærker endvidere, at der ikke tages tilstrækkeligt højde for programmernes potentielle negative konsekvenser for ligestillingen mellem kønnene, navnlig i sektorer såsom konkurrenceevne, forsvar og beredskab; understreger, at fremme af ligestilling mellem kønnene ikke bør føre til restriktioner for eller nedskæringer i investeringerne i kritiske sektorer; opfordrer Kommissionen til at foreslå konkrete foranstaltninger til at forbedre ligestillingen mellem kønnene, samtidig med at det sikres, at investeringsbeslutninger ikke påvirkes negativt;

19.beklager, at metoden, fordi den anvendes efterfølgende, ikke kan have strukturel indflydelse på politikudformningen på forhånd eller på mobiliseringen og tildelingen af finansielle midler, hvilket er afgørende for på passende vis at integrere ligestilling mellem kønnene i EU's programmer;

20.bemærker, at visse EU-programmer – i tillæg til den metode til integration af kønsaspektet, der anvendes på EU-budgettet – har integreret ligestilling mellem kønnene i deres retsgrundlag, mens andre programmer ikke har det;

21.bemærker, at selv om Kommissionens dobbelte tilgang til integration af kønsaspektet, der er opdelt mellem sporing af EU-budgettet og fastsættelse af de målsætninger, der er fastsat i programmernes retsgrundlag, er en nyttig ramme, er denne tilgang fragmenteret og påvirker ikke alle programmer i samme omfang, hvilket mindsker sammenhængen i EU's tilgang til ligestilling mellem kønnene;

22.noterer sig Kommissionens vurdering af gennemførelsen af integrationen af kønsaspektet i EU-budgettet Konsekvensanalyse, der ledsager Kommissionens forslag til forordning om fastsættelse af en udgiftssporings- og præstationsramme for budgettet samt andre horisontale regler for EU-programmer og -aktiviteter (COM(2025)0545). og deler det synspunkt, at prioriteten for de tilbageværende år af FFR for 2021‑2027 fortsat bør være at evaluere programmerne for bedre at kunne vurdere deres bidrag til ligestilling mellem kønnene og høste erfaringer om gennemførelsen heraf, idet der gøres god brug af den forbedrede kønsopdelte datarapportering, der har været på plads siden 2023; understreger behovet for et styrket samarbejde med alle medlemsstaterne for at harmonisere metoderne, undgå enhver fragmentering af deres tilgange og forbedre dataindsamling, -aggregering og -rapportering;

23.anerkender, at selv om den metode, som Kommissionen har udviklet, er et nyttigt redskab til at vurdere EU-budgettets bidrag til ligestilling mellem kønnene, har den begrænsninger, der reducerer dens evne til at have en transformativ virkning; understreger, hvor vigtigt det i denne forbindelse er at sikre datatilgængelighed og anvendelse af specifikke, målbare, opnåelige, relevante og tidsbestemte resultatindikatorer;

24.understreger, at da EU-budgettet påvirkes af forskellige kriser og skiftende politiske prioriteter, er det afgørende, at kønsbudgettering integreres forholdsmæssigt som et centralt element på forhånd i programmernes budgetcyklus, herunder inden for nye prioriterede områder såsom konkurrenceevne, forsvar og beredskab;

25.opfordrer Kommissionen til at udvikle en helhedsorienteret og omfattende tilgang til kønsbudgettering og en specifik og omfattende metode for EU-budgettet, som skal være fuldt operationel allerede i begyndelsen af den næste programmeringsperiode og have et forandringspotentiale, der muliggøres af dens evne til at påvirke hele budgetcyklussen og afhjælpe de problemer, der er identificeret i denne beslutning, med henblik på at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning af EU-midler;

26.understreger, at ethvert instrument ud over FFR, der vedtages i henhold til artikel 122 i TEUF, også bør omfatte bestemmelser om integration af kønsaspektet og kønsbudgettering, hvor det er relevant, uden at ændre programmål, støtteberettigelses- eller tildelingskriterier, der allerede er fastsat i sektorspecifik lovgivning, med henblik på at spore EU's bidrag til fremme af ligestilling mellem kønnene på tværs af alle finansieringsinstrumenter på en sammenhængende og konsekvent måde;

27.opfordrer Kommissionen til at foretage systematiske forudgående konsekvensanalyser, der også analyserer de specifikke virkninger af EU's politikker og finanspolitiske foranstaltninger – herunder skatteordninger og statsstøtteprogrammer – på ligestilling mellem kønnene, i overensstemmelse med retningslinjerne for bedre regulering med henblik på at afdække og afbøde kønsforskelle; understreger, at der også bør tages nøje hensyn til de sociale og økonomiske virkninger af forbedret ligestilling mellem kønnene, samtidig med at der tages hensyn til de administrative omkostninger for små og mellemstore virksomheder;

28.minder om, at alle EU's lovgivningsforslag skal være i overensstemmelse med den primære EU-ret, herunder princippet om ligestilling mellem kønnene; opfordrer Kommissionen til at styrke dens forudgående konsekvensanalyser med henblik på nøje at overveje og minimere eventuelle negative konsekvenser for ligestillingen mellem kønnene i EU, når den udarbejder lovgivningsforslag;

29.opfordrer indtrængende Kommissionen til at oprette en "mekanisme til beskyttelse af ligestilling mellem kønnene", som skal være en fast del af EU's lovgivningsprocedure, og hvorved der kræves omarbejdelse af ethvert forslag, der i henhold til Revisionsrettens analyser viser sig at ville underminere EU's strategi for og målsætning om ligestilling mellem kønnene;

30.beklager den manglende kønsbalance blandt tjenestemænd og politiske repræsentanter på både EU-plan og i medlemsstaterne, hvilket undergraver princippet om ligestilling mellem kønnene hvad angår repræsentation;

31.opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for at træffe yderligere ligestillingsforanstaltninger på ledelsesniveau der sikrer, at alle køn inddrages tilstrækkeligt i politikudformningen gennem målrettede støtteordninger;

32.opfordrer Kommissionen til at sikre, at en minimumsandel af EU-budgettet afsættes til ligestilling mellem kønnene som en primær målsætning (svarende til et pointtal på 2 i henhold til den nuværende metode);

33.opfordrer Kommissionen til at overveje muligheden for at fastsætte et kvantitativt mål i den næste programmeringsperiode for en del af EU-budgettet, der bidrager til at fremme ligestilling mellem kønnene (svarende til et pointtal på enten på 2 eller 1 i henhold til den nuværende metode), og bemærker, at lignende mål har vist sig at være nyttige med hensyn til at fremskynde EU's målsætning om klima og biodiversitet;

34.opfordrer Kommissionen og Rådet til at efterleve bestemmelserne i den reviderede finansforordning under forhandlingerne om den næste generation af programmer, dvs. at programmer og aktiviteter, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt i overensstemmelse med de relevante sektorspecifikke regler, bør gennemføres under hensyntagen til princippet om ligestilling mellem kønnene og i overensstemmelse med en passende metode til integration af kønsaspektet;

35.mener, at det i overensstemmelse med den reviderede finansforordning er afgørende at sikre, at den næste generation af programmer omfatter målsætninger, der, hvor det er relevant, gør det muligt at indsamle data opdelt efter køn og aggregere sådanne data på tværs af alle relevante programmer; opfordrer Kommissionen til at udvikle og forbedre sin metode til at spore EU-budgettets bidrag til ligestilling mellem kønnene yderligere, herunder gennem systematisk anvendelse af digitale værktøjer, som f.eks. kunstig intelligens, for at forbedre dataindsamling, -aggregering og -analyse på tværs af programmer;

36.opfordrer alle relevante aktører, herunder Rådet, Kommissionen, civilsamfundsorganisationer og øvrige relevante partnere, til at bestræbe sig på at gøre kønsbudgettering til en realitet i den næste programmeringsperiode;

37.opfordrer Kommissionen til at afsætte en øget andel af budgettet for EU's foranstaltninger udadtil til interventioner, der bidrager til ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders indflydelse og status, og til at afsætte 25 % af EU's eksterne finansieringsinstrumenter i den kommende FFR til fremme af ligestilling mellem kønnene som en primær målsætning; opfordrer endvidere Kommissionen til at oprette en særlig fond til fremme af ligestilling mellem kønnene globalt og til at sikre, at de foranstaltninger, den støtter, fokuserer på adgang til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, øger kvinders deltagelse i beslutningsprocesser, støtter lokale kvindeledede ikkestatslige organisationer og bistår lokale kvindelige menneskerettighedsforkæmpere;

38.opfordrer Kommissionen til at fastsætte klare målsætninger for den næste FFR med hensyn til at bidrage til at mindske de kønsbestemte løn- og pensionsforskelle og bekæmpe fattigdom blandt kvinder, herunder gennem forbedring af børnepasningsmuligheder;

39.opfordrer Kommissionen til at sikre, at EU-finansierede programmer beskytter og fremmer kvinders rettigheder, med særlig vægt på adgang til offentlig sundhedspleje, børnepasning og seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder;

40.opfordrer EU-institutionerne til i overensstemmelse med principperne i direktivet om løngennemsigtighed Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/970 af 10. maj 2023 om styrkelse af anvendelsen af princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi ved hjælp af løngennemsigtighed og håndhævelsesmekanismer (EUT L 132 af 17.5.2023, s. 21, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2023/970/oj). at analysere og rapportere om deres mulige kønsbestemte lønforskelle og til at træffe passende foranstaltninger, hvor det er nødvendigt; gentager sin opfordring til EU's institutioner, organer, kontorer og agenturer om at forbedre kønsbalancen, navnlig på det øverste ledelsesniveau; opfordrer EU's institutioner, organer, kontorer og agenturer til at foretage en analyse for at angive områder i HR-cyklussen –fra rekruttering til adgang til forfremmelser – hvor der er størst behov for sådanne forbedringer, og til at undersøge muligheden for at gennemføre yderligere foranstaltninger for hurtigst muligt at opnå kønsbalance;

41.anerkender de vedvarende kønsforskelle i flere sektorer, der traditionelt er domineret af et enkelt køn; opfordrer Kommissionen til at anvende kønsbudgettering for at sikre og overvåge ikkediskriminerende vilkår for adgang til nødvendige færdigheder og uddannelsesprogrammer for alle køn og til at forbedre ligestillingen mellem kønnene i disse specifikke sektorer med henblik på at styrke industriens konkurrenceevne; opfordrer til, at der lægges særlig vægt på kvindelige iværksættere, navnlig i små og mellemstore virksomheder og startupvirksomheder, herunder gennem specifik overvågning inden for programmer, som f.eks. InvestEU og Horisont Europa; opfordrer til stærkere overvågnings- og rapporteringsmekanismer for at sikre, at midlerne reelt gavner kvinder og marginaliserede grupper;

42.pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.