(1)Interesserepræsentation i Unionen bliver mere og mere udbredt og finder i stigende grad sted på tværs af grænserne. Når sådanne aktiviteter udføres med den nødvendige grad af gennemsigtighed, giver de mulighed for at udveksle erfaringer og synspunkter om problemer og løsninger og gør det lettere for offentlige beslutningstagere at forstå mulighederne og risiciene ved forskellige tilgange.

(2)Interesserepræsentation udføres ikke kun på vegne af interessenter inden for EU, men i stigende grad også på vegne af tredjelande. Idéer fra tredjelande kan være et gunstigt bidrag til den offentlige debat og er et positivt element af de internationale forbindelser. Det er imidlertid ikke altid nemt for tjenestemænd eller privatpersoner at gennemskue tredjelandes deltagelse i interesserepræsentationsaktiviteter i forbindelse med deres beslutningstagning eller at forstå omfanget af og tendenserne i disse aktiviteter, samt hvem der står bag. Tredjelande bør forstås som lande, der ikke er medlem af Unionen eller Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

(3)I det omfang interesserepræsentation, herunder interesserepræsentation på vegne af tredjelande, normalt udføres mod betaling, udgør det en tjenesteydelse i henhold til artikel 57 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ("TEUF"). Markedet for interesserepræsentation omfatter også interesserepræsentationsaktiviteter, der udføres af tredjelandsenheder på en måde, der kan sidestilles med tjenesteydelser og er knyttet til eller erstatter aktiviteter af økonomisk karakter. Disse aktiviteter bør behandles på samme måde som interesserepræsentationstjenester.

(5)Medlemsstaternes foranstaltninger til regulering af gennemsigtigheden i interesserepræsentationsaktiviteter er meget forskellige, navnlig med hensyn til de krav vedrørende føring af fortegnelser og registrering, der gælder for enheder, som udfører interesserepræsentation. Nogle medlemsstater har oprettet obligatoriske registre for navnlig at sikre gennemsigtighed. Andre medlemsstater har oprettet frivillige registre, mens nogle slet ikke råder over registre over interesserepræsentation. Der er også betydelige forskelle med hensyn til detaljeringsgraden af de oplysninger, der skal gives med henblik på at sikre gennemsigtighed, herunder den type oplysninger, der kræves, f.eks. om de repræsenterede interesser eller om kunden. I nogle medlemsstater skal oplysninger om interesserepræsentation ajourføres regelmæssigt, mens oplysningerne i andre medlemsstater skal ajourføres, hver gang der sker en ændring i omfanget af den udførte interesserepræsentation.

(6)Sådanne forskelle skaber ulige vilkår og øger overholdelsesomkostningerne for enheder, der ønsker at udføre interesserepræsentationsaktiviteter i mere end én medlemsstat, hvilket risikerer at forhindre udviklingen og udførelsen af nye interesserepræsentationsaktiviteter i det indre marked. Tredjelande er tilbøjelige til at søge at få deres interesser repræsenteret i mere end én medlemsstat for at sikre en overordnet positiv politik til deres fordel i hele Unionen. Sådanne betingelser har en negativ indvirkning på erhvervsdrivende og udgør barrierer for udførelsen af interesserepræsentation på tværs af grænserne i det indre marked. Disse ulige vilkår medfører også, at grænseoverskridende interesserepræsentationsaktiviteter dirigeres væk fra medlemsstater med mere udbredt regulering og over til medlemsstater med mindre regulering, eller hvor der sker en mere begrænset håndhævelse. En sådan regelarbitrage skaber også mulighed for, at tredjelandsaktører kan unddrage sig gennemsigtighedskravene.

(7)I lyset af den øgede bevidsthed om visse tredjelandes forsøg på at påvirke de demokratiske processer i Unionen vil nogle medlemsstater sandsynligvis udvikle nye regler for at sikre gennemsigtighed i den udenlandske indflydelse, der udøves gennem interesserepræsentation. De hindringer for levering af sådanne tjenester i mere end én medlemsstat, der skyldes fragmenteringen af det indre marked for interesserepræsentationsaktiviteter, der udføres på vegne af tredjelande, vil derfor sandsynligvis blive endnu større.

(8)De nuværende nationale forskelle i foranstaltningerne til regulering af gennemsigtigheden i interesserepræsentation, som især gør sig gældende for interesserepræsentation udført på vegne af tredjelande, og den aktuelle kontekst med øget bevidsthed om risikoen for udenlandsk indblanding i demokratiske processer understreger nødvendigheden af at handle på EU-plan for at regulere leveringen af interesserepræsentationstjenester og deltagelsen i interesserepræsentationsaktiviteter på vegne af tredjelande i hele Unionen, samtidig med at der sikres en høj grad af sikkerhed i sådanne aktiviteter.

(9)For at undgå, at medlemsstaterne på egen hånd forsøger at håndtere problemer vedrørende gennemsigtighed i den udenlandske indflydelse, der udøves gennem interesserepræsentation, og for at forhindre, at der opstår yderligere hindringer for udførelsen af grænseoverskridende interesserepræsentationsaktiviteter på vegne af tredjelande som følge af en divergerende og inkonsekvent udvikling af nationale regler, bør der indføres harmoniserede foranstaltninger på EU-niveau.

(10)Ved at fastsætte harmoniserede gennemsigtighedskrav, som gælder i hele det indre marked, er formålet med dette direktiv at skabe en sammenhængende og systematisk ramme til at sikre gennemsigtighed i interesserepræsentationsaktiviteter, der udføres på vegne af tredjelande, med det formål at påvirke udviklingen, udformningen eller gennemførelsen af politik eller lovgivning eller de offentlige beslutningsprocesser i Unionen.

(11)Indførelsen af fælles standarder for gennemsigtighed og ansvarlighed samt for rapportering fremmer også demokratisk ansvarlighed og bidrager til at øge det almene kendskab til interesserepræsentationsaktiviteter, der udføres med det formål at påvirke udviklingen, udformningen eller gennemførelsen af politik eller lovgivning eller offentlige beslutningsprocesser i Unionen; det imødekommer også behovet for pålidelige og sammenhængende data. Behovet for at sikre gennemsigtighed i interesserepræsentationsaktiviteter, der udføres på vegne af tredjelande, er et legitimt mål i samfundets interesse henset til de principper om åbenhed og gennemsigtighed, der skal tjene som rettesnor for Unionens demokratiske liv i overensstemmelse med artikel 1, stk. 2, og artikel 10, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union ("TEU") og i overensstemmelse med de værdier, som Unionen og dens medlemsstater deler, jf. artikel 2 i TEU, samtidig med at det støtter udøvelsen af borgerskabsrettigheder.

(12)Skjulte interesserepræsentationsaktiviteter udført på vegne af tredjelande kan påvirke udviklingen, udformningen eller gennemførelsen af Unionens politikker indadtil og udadtil, herunder dens økonomiske og sikkerhedsmæssige interesser. Dette påvirker mere generelt demokratiet, en af de fælles værdier i Unionen, og som Unionen og dens medlemsstater finder det afgørende at værne om. Et harmoniseret gennemsigtighedsniveau i hele Unionen for sådanne aktiviteter bør bidrage til at øge offentlighedens tillid til Unionens og medlemsstaternes beslutningsprocesser.

(13)Selv om visse tredjelande anvender regler om åbenhed og gennemsigtighed i interesserepræsentationsaktiviteter, dækker disse regler ikke aktiviteter, der søger at påvirke udviklingen, udformningen eller gennemførelsen af politik eller lovgivning eller offentlige beslutningsprocesser i Unionen. Reglerne egner sig derfor ikke til at sikre gennemsigtighed i interesserepræsentationsaktiviteter, der søger at påvirke beslutningstagningen i Unionen.

(14)Foranstaltningerne i dette direktiv er afvejede og er begrænset til, hvad der er nødvendigt for at sikre gennemsigtighed i bestemte aktiviteter, nemlig interesserepræsentationsaktiviteter udført på vegne af tredjelande. Der indføres krav vedrørende sådanne aktiviteter, og enheder pålægges ikke forpligtelser, blot fordi de modtager finansiering fra lande uden for EU. Dette direktiv fokuserer på øget gennemsigtighed i de tilfælde, hvor enheder udfører interesserepræsentationsaktiviteter på vegne af tredjelande i det indre marked. Navnlig indføres der nogle forpligtelser til at sikre, at data, der offentliggøres, præsenteres på en faktuel og neutral måde, og at de kompetente nationale myndigheder handler på en måde, der ikke medfører negative konsekvenser i form af f.eks. stigmatisering, fordi en enhed har ladet sig registrere i overensstemmelse med bestemmelserne i dette direktiv. Der indføres et omfattende system med garantier, herunder effektiv domstolskontrol til at sikre, at de harmoniserede foranstaltninger står i et rimeligt forhold til målet. Foranstaltningerne i dette direktiv er i fuld overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder og overholder de principper, som navnlig er anerkendt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder ("chartret"), herunder ytrings- og informationsfriheden, forsamlings- og foreningsfriheden, friheden til videnskabelig forskning, herunder akademisk frihed, retten til beskyttelse af personoplysninger, adgangen til effektive retsmidler og den frie erhvervsudøvelse. Ved at skabe et fælles niveau for gennemsigtighed i forbindelse med interesserepræsentation udført på vegne af et tredjeland styrker de foranstaltninger, der indføres ved dette direktiv, borgernes demokratiske rettigheder som omhandlet i chartret.

(15)De harmoniserede gennemsigtighedskrav i dette direktiv bør ikke berøre nationale regler om interesserepræsentationsaktiviteter for andre enheder end tredjelandsenheder, ligesom de ikke bør berøre det materielle indhold af sådanne aktiviteter eller de materielle regler, der gælder for tjenestemænds interaktion med enheder, der udfører interesserepræsentationsaktiviteter. De bør ikke berøre regler vedrørende kriminel aktivitet eller for efterforskning, afsløring, retsforfølgning, tilsyn og sanktionering af sådan aktivitet i henhold til national ret eller EU-retten, f.eks. reglerne vedrørende bekæmpelse af korruption.

(16)Med henblik på harmonisering af gennemsigtighedskravene bør der fastsættes en fælles definition af begrebet interesserepræsentation. For at sikre en korrekt anvendelse af de harmoniserede gennemsigtighedskrav bør begrebet interesserepræsentationsaktivitet have en bred betydning. Det bør omfatte aktiviteter, der udføres med det formål at påvirke udviklingen, udformningen eller gennemførelsen af politik eller lovgivning eller af offentlige beslutningsprocesser, bl.a. ved at påvirke den offentlige mening, i Unionen og dens medlemsstater, også på regionalt og lokalt plan.

(17)Der bør være en klar og væsentlig forbindelse mellem aktiviteten og sandsynligheden for, at den vil påvirke udviklingen, udformningen eller gennemførelsen af politik eller lovgivning eller de offentlige beslutningsprocesser i Unionen. Ved afgørelsen af, om der findes en sådan forbindelse, bør der tages hensyn til alle relevante faktorer, herunder aktivitetens indhold, den sammenhæng, hvori den udføres, dens formål og de midler, hvormed den udføres, eller om aktiviteten indgår i en systematisk eller vedvarende kampagne. De pågældende aktiviteter bør ikke begrænses til aktiviteter, der har til formål at fremme en ændring i en given politik, lovgivning eller offentlig beslutningsproces, men bør også omfatte aktiviteter, der har til formål at opretholde status quo.

(18)Interesserepræsentation kan navnlig udføres gennem aktiviteter såsom tilrettelæggelse eller deltagelse i møder, konferencer eller arrangementer, bidrag til eller deltagelse i konsultationer, parlamentariske høringer eller andre lignende initiativer, tilrettelæggelse af kommunikations- eller reklamekampagner, herunder gennem medier, platforme, brug af influencere på sociale medier, netværk og græsrodsinitiativer, udarbejdelse af politik- og positionspapirer, lovgivningsmæssige ændringsforslag, meningsmålinger og opinionsundersøgelser, åbne breve og andet kommunikations- eller informationsmateriale.

(19)Interesserepræsentation kan også omfatte aktiviteter, der udføres på vegne af en tredjelandsenhed i forbindelse med forskning og uddannelse, såsom tænketankes udbredelse af dokumenter, der anbefaler eller støtter vedtagelsen af en specifik offentlig politik. I overensstemmelse med princippet om akademisk frihed, der er nedfældet i chartrets artikel 13, bør interesserepræsentation ikke omfatte forskning udført af forskere på et selvvalgt område, udbredelsen af resultaterne af denne forskning eller undervisnings- og uddannelsesaktiviteter, der udføres i overensstemmelse med princippet om akademisk frihed og institutionel autonomi, medmindre disse aktiviteter klart har til formål at påvirke udviklingen, udformningen eller gennemførelsen af politik eller lovgivning eller offentlige beslutningsprocesser i Unionen, og de udføres på vegne af en tredjelandsenhed. Hvis dette ikke er tilfældet, bør sådanne aktiviteter ikke indebære krav om registrering efter dette direktiv.

(20)Aktiviteter, der udføres af tjenestemænd fra regeringer i tredjelande, og som er forbundet med udøvelsen af offentlig myndighed, herunder aktiviteter inden for rammerne af diplomatiske forbindelser mellem stater eller internationale organisationer, bør udelukkes fra dette direktivs anvendelsesområde. Dette direktiv bør heller ikke finde anvendelse på aktiviteter udført af advokater bestående i juridisk rådgivning til tredjelandsenheder eller repræsentation af tredjelandsenheder i retssager eller voldgifts- eller mæglingssager eller beskyttelse af tredjelandsenheders grundlæggende rettigheder, herunder retten til at blive hørt, retten til en retfærdig rettergang og retten til forsvar. Anden professionel rådgivning end juridisk rådgivning bør ligeledes være udelukket fra direktivets anvendelsesområde, herunder bestilling af en faglig undersøgelse eller ekspertundersøgelse, der skal bruges til støtte for argumenter i retten, indhentning af teknisk eller videnskabelig rådgivning om overholdelse af teknisk lovgivning eller brug af professionelle mæglere, der ikke nødvendigvis er autoriserede advokater. Accessoriske aktiviteter såsom catering, tilrådighedsstillelse af lokaler, trykning af brochurer eller politikpapirer eller levering af onlineformidlingstjenester som omhandlet i forordning (EU) 2022/20653, f.eks. onlineplatformstjenester, bør ikke være omfattet af dette direktiv.

__________________

3 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2065 af 19. oktober 2022 om et indre marked for digitale tjenester og om ændring af direktiv 2000/31/EU (forordning om digitale tjenester) (EUT L 277 af 27.10.2022, s. 1 ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2022/2065/oj).

(21)Med henblik på harmonisering af gennemsigtighedskravene bør der fastsættes en fælles definition af begrebet udbyder af interesserepræsentationstjenester. Udbydere af interesserepræsentationstjenester kan være privatretlige juridiske personer, fysiske personer, der udøver lobbyvirksomhed, samt andre fysiske eller juridiske personer, der som hovedbeskæftigelse eller lejlighedsvist søger at påvirke den offentlige beslutningsproces, herunder lobby- og PR-virksomheder, tænketanke, civilsamfundsorganisationer, private forskningsinstitutter, offentlige forskningsinstitutter, der tilbyder forskningstjenester, individuelle forskere samt konsulenter.

(23)Regeringen eller myndighederne i et tredjeland kan stå bag en enheds beslutning om at søge interesserepræsentation. Dette kan være tilfældet, når regeringen eller de offentlige myndigheder i et tredjeland udøver kontrol med enheden, navnlig når de har bestemmende indflydelse på enheden gennem økonomiske rettigheder, kontraktlige ordninger eller andre midler. Det kan også være tilfældet, når et tredjelands regering eller myndigheder står bag enhedens beslutning, navnlig ved at give instrukser eller udstikke direktiver. For at tage højde for sådanne situationer bør begrebet tredjelandsenhed ikke kun dække tredjelandes centralregeringer og offentlige myndigheder, men også offentlige eller private enheder, herunder EU-borgere og juridiske personer etableret i Unionen, hvis handlinger i sidste instans kan tilskrives det pågældende tredjeland. Hvorvidt en offentlig eller privat enheds handlinger skal tilskrives en regering eller myndighed i et tredjeland, bør fastslås fra sag til sag under behørig hensyntagen til faktorer såsom den pågældende enheds karakteristika samt de gældende retlige og økonomiske forhold i det tredjeland, hvor enheden opererer, herunder regeringens rolle i det pågældende lands økonomi.

(24)En interesserepræsentationsaktivitet bør være omfattet af dette direktivs anvendelsesområde, hvis den udføres på vegne af en tredjelandsenhed. Det betyder, at direktivet bør finde anvendelse på repræsentationstjenester leveret til tredjelandsenheder. Eftersom en tredjelandsregering kan anvende enheder, hvis handlinger kan tilskrives den pågældende regering, til at udføre interesserepræsentationsaktiviteter af økonomisk karakter, som derfor kan sidestilles med en interesserepræsentationstjeneste, bør dette direktiv også omfatte sådanne aktiviteter. Det kan således også omfatte tredjelandsenheders interne interesserepræsentation. Dette direktiv bør finde anvendelse på interesserepræsentationsaktiviteter udført på vegne af tredjelandsenheder, der er rettet mod fysiske eller juridiske personer, eller som udføres eller formidles til offentligheden i en eller flere medlemsstater.

(25)Dette direktiv bør ikke finde anvendelse på aktiviteter, der støtter eller er i overensstemmelse med et tredjelands interesser, men hvor der ikke er en forbindelse til det pågældende tredjeland. Det omfatter aktiviteter, der er udtryk for udøvelse af ytringsfriheden og friheden til at videregive og modtage oplysninger og idéer eller for den akademiske frihed såsom aktiviteter, der udføres af fysiske personer, der handler i deres personlige egenskab, eller journalister, der arbejder for medier i tredjelande, hvis handlinger ikke kan tilskrives et tredjeland eller ikke kan kvalificeres som interesserepræsentation efter dette direktiv. Levering af medietjenester, jf. artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) XXX/XXX4, og levering af audiovisuelle medietjenester, jf. artikel 1 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU5, falder ikke ind under nærværende direktivs anvendelsesområde. Til gengæld er interesserepræsentationsaktiviteter, der udføres af medietjenesteudbydere på vegne af tredjelandsenheder som omhandlet i dette direktiv, omfattet af direktivet.

__________________

4 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) XXXX/XXXX om oprettelse af en fælles ramme for medietjenester i det indre marked (europæisk forordning om mediefrihed) og om ændring af direktiv 2010/13/EU (EUT L XX, XX.XX.XXXX, s. ELI: XXX).

5 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester) (EUT L 95 af 15.4.2010, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2010/13/oj).

(26)Ved interesserepræsentationstjenester leveret til en tredjelandsenhed bør enhver modydelse, der modtages for udførelse af interesserepræsentationstjenesten, betragtes som betaling i forbindelse med dette direktiv. Dette kan omfatte finansielle bidrag såsom lån, kapitaltilførsler, gældseftergivelse, skatteincitamenter eller skattefritagelse, som modtages som modydelse for en interesserepræsentationsaktivitet. Betaling kan også omfatte naturalier såsom tilrådighedsstillelse, opførelse og vedligeholdelse af kontorlokaler som modydelse for en interesserepræsentationstjeneste. I sådanne situationer vil udbyderen af interesserepræsentationstjenesterne være ansvarlig for at anslå værdien af den modtagne betaling, f.eks. ved at anvende markedsrenten.

(27)Domstolen har fastslået, at det væsentlige kendetegn ved betaling ligger i det forhold, at den udgør det økonomiske modstykke til den pågældende tjenesteydelse. Bidrag til en organisations basisfinansiering eller en lignende finansiel støtte, der f.eks. ydes gennem en donortilskudsordning i et tredjeland, bør ikke betragtes som betaling for en interesserepræsentationstjeneste, hvis de ikke er knyttet til en interesserepræsentationsaktivitet, dvs. at enheden ville modtage finansiering, uanset om den udfører bestemte interesserepræsentationsaktiviteter eller ej.

(28)For at give et omfattende og gennemsigtigt overblik over de beløb, der samlet set anvendes til en interesserepræsentationsaktivitet, bør de årlige beløb i forbindelse med dette direktiv omfatte de samlede årlige betalinger, der er modtaget fra tredjelandsenheden for udførelse af en interesserepræsentationstjeneste, eller, når der ikke modtages betaling, et skøn over de årlige udgifter i forbindelse med den udførte interesserepræsentationsaktivitet. Af samme årsag bør disse beløb omfatte udgifterne til underleverandører og accessoriske aktiviteter.

(29)Underleverandører kan i nogle tilfælde betragtes som en enhed, der udfører interesserepræsentation på vegne af tredjelandsenheder, og kan dermed være omfattet af forpligtelserne i dette direktiv. For at lette den administrative byrde og undgå dobbelttælling af betaling samt sikre videregivelsen af oplysninger gennem en kæde af kontrakter bør enheder, der udfører interesserepræsentationsaktiviteter, sikre, at deres kontraktlige ordninger med underleverandører indeholder oplysninger om, at interesserepræsentationsaktiviteten udføres på vegne af en tredjelandsenhed, samt en forpligtelse til at videregive sådanne oplysninger, hvis aktiviteten på ny gives i underentreprise. Underleverandører bør derfor fritages for forpligtelsen i dette direktiv til at lade sig registrere og føre fortegnelser samt, hvor det er relevant, til at udpege en retlig repræsentant.

(30)For at lette overholdelsen af registreringskravene i dette direktiv bør udbydere af interesserepræsentationstjenester have ret til at anmode den enhed, på hvis vegne tjenesten leveres, om at meddele, om den er en tredjelandsenhed. Udbydere af interesserepræsentationstjenester bør udnytte denne ret bedst muligt til at træffe et informeret valg, som sætter dem i stand til fuldt ud at overholde kravene i dette direktiv, når de udøver deres aktiviteter.

(31)For at fremme ansvarlighed og øge bevidstheden om de tredjelandsinteresser, de repræsenterer, bør enheder, der udfører interesserepræsentation på vegne af en tredjelandsenhed, forpligtes til at føre visse fortegnelser. Disse fortegnelser bør omfatte en beskrivelse af formålet med interesserepræsentationsaktiviteten, navnlig den beslutningsproces, den søger at påvirke, og det resultat, den søger at opnå. Der bør også føres fortegnelser med oplysninger om tredjelandsenhedens identitet; er enheden en fysisk person, er det den fysiske persons fulde navn. De bør også indeholde kopier af kontrakter og væsentlige udvekslinger, som er vigtige for at forstå arten af og formålet med de finansielle ordninger, der ligger bag interesserepræsentationsaktiviteten, samt oplysninger eller materiale, som udgør et centralt element af aktiviteten, såsom holdningsdokumenter, der deles med tjenestemænd.

(32)Enheder, der udfører interesserepræsentation på vegne af tredjelande, bør ikke være forpligtet til at opbevare personoplysningerne i disse fortegnelser længere end nødvendigt for at sikre, at tilsynsmyndighederne kan udføre deres tilsyns- og håndhævelsesopgaver. Sådanne fortegnelser bør opbevares længe nok, til at tilsynsmyndighederne i begrundede tilfælde kan få adgang til fortegnelser over tredjelandsenheden og interesserepræsentationsaktiviteten samt de samlede fortegnelser for de enkelte år.

(33)For at muliggøre et effektivt tilsyn bør enheder, der udfører interesserepræsentationsaktiviteter på vegne af en tredjelandsenhed, og som ikke er etableret i Unionen, være forpligtet til at udpege en retlig repræsentant, der er etableret i Unionen, samt til at sikre, at den udpegede retlige repræsentant har de nødvendige beføjelser og ressourcer til at samarbejde med de relevante myndigheder.

(34)For at sikre harmoniserede gennemsigtighedskrav i hele det indre marked bør enheder, der udfører interesserepræsentationsaktiviteter på vegne af en tredjelandsenhed, forpligtes til at lade sig optage i nationale registre på deres etableringssted. Efterfølgende ajourføringer af eksisterende registreringer bør også foretages i det pågældende nationale register. Disse registre bør oprettes, drives og vedligeholdes af medlemsstaterne. Medlemsstaterne kan gøre brug af eksisterende nationale registre med henblik på dette direktiv, forudsat at kravene i dette direktiv overholdes. For at sikre overholdelsen af den nationale kompetencefordeling bør medlemsstaterne have ret til at oprette mere end ét register. I givet fald bør medlemsstaterne fastsætte regler for, hvilket nationalt register enheder, der udfører interesserepræsentationsaktiviteter på vegne af tredjelande, skal lade sig registrere i. Logfilerne over behandlingen af personoplysninger i de nationale registre bør ikke opbevares længere end nødvendigt for at kontrollere lovligheden af adgangen til personoplysninger og bør derfor opbevares i højst et år.

(35)I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/17246 kan oplysningerne vedrørende registreringskravene og -formaliteterne i henhold til nærværende direktiv tilgås via den fælles digitale portal, som er en kvikskranke på webportalen Dit Europa, der giver borgere og virksomheder adgang til oplysninger om de regler og procedurer, der gælder i det indre marked for alle forvaltningsniveauer, samt direkte, centraliseret og guided adgang til bistands- og problemløsningstjenester såvel som en lang række fuldt digitaliserede administrative procedurer. Samtidig foregår hele registreringsproceduren online og er tilrettelagt i overensstemmelse med engangsprincippet for at lette genanvendelsen af data.

__________________

6 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1724 af 2. oktober 2018 om oprettelse af en fælles digital portal, der giver adgang til oplysninger, procedurer og bistands- og problemløsningstjenester, og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2018/1724/oj).

(36)Hvis den enhed, der udfører interesserepræsentationsaktiviteter på vegne af en tredjelandsenhed, er etableret i flere medlemsstater, bør registreringen kun ske i den medlemsstat, hvor enheden har sit hovedforretningssted. Enhedens hovedforretningssted bør forstås som det sted, hvor enheden har sit hovedkontor eller vedtægtsmæssige hjemsted, hvor de vigtigste økonomiske aktiviteter og den operationelle kontrol udøves.

(37)De oplysninger, der skal indgå i registreringen i henhold til dette direktiv, bør begrænses til, hvad der er nødvendigt for at sikre gennemsigtighed i de interesserepræsentationsaktiviteter, der udføres på vegne af tredjelande, og en effektiv håndhævelse af dette direktiv. Sådanne oplysninger bør omfatte data vedrørende den enhed, der udfører selve interesserepræsentationsaktiviteten, det tredjeland, på hvis vegne aktiviteten udføres, identiteten på underleverandører som defineret i dette direktiv, der udfører interesserepræsentationsaktiviteter, samt oplysninger om den specifikke interesserepræsentationsaktivitet, der udføres. Hvor det er relevant, bør de også omfatte en henvisning til medietjenesteudbydere eller onlineplatforme, gennem hvilke der annonceres som led i interesserepræsentationsaktiviteten. Registreringen bør ikke omfatte oplysninger om størrelsen eller oprindelsen af modtaget finansiel støtte, som ikke er knyttet til en interesserepræsentationsaktivitet.

(38)For at sikre, at de oplysninger, der gives med henblik på registrering, fortsat gør det muligt for de myndigheder, der har ansvaret for de nationale registre, korrekt og præcist at identificere de tredjelande, på hvis vegne interesserepræsentationen udføres, og hvor meget der bruges på disse aktiviteter, bør Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter om tilpasning af standardoplysningerne.

(39)Enheder, der udfører interesserepræsentationsaktiviteter på vegne af tredjelande, der er registreret i et nationalt register, bør mindst en gang om året ajourføre oplysningerne i det pågældende register. I betragtning af hvor vigtigt det er for anvendelsen af og tilsynet med dette direktiv at sikre nøjagtigheden af de oplysninger, der opbevares i de nationale registre, bør alle ændringer af eller tilføjelser til kontaktoplysningerne på den registrerede enhed ske hurtigere og under alle omstændigheder inden for en rimelig frist.

(41)Enheder, der udfører en interesserepræsentationsaktivitet på vegne af tredjelande, bør kunne påvise, at de har opfyldt registreringskravene. Når en enhed er blevet registreret, bør denne forsynes med en kopi af de oplysninger, der er registreret i et nationalt register, og et unikt europæisk interesserepræsentationsnummer ("EIRN"). Det europæiske interesserepræsentationsnummer bør fungere som et middel til at lette identifikationen af enheder registreret i henhold til dette direktiv i hele Unionen. Det bør derfor være sammensat således, at det er muligt at identificere registreringsmedlemsstaten og det specifikke nationale register, som enheden er registreret i. Den valgte kode til identifikation af det nationale registreringsregister bør anses for indlysende af personer, der har kendskab til den pågældende medlemsstats organisation.

(42)Når en enhed er blevet registreret i den medlemsstat, hvor den er etableret, bør den ikke længere være forpligtet til at lade sig registrere i andre medlemsstater, heller ikke når den iværksætter en interesserepræsentationsaktivitet i andre medlemsstater. For at gøre det lettere for tjenestemænd at få adgang til oplysninger om enheder, der udfører interesserepræsentationsaktiviteter, og som de muligvis vil interagere med, bør andre medlemsstater, hvor der vil blive udført sådanne aktiviteter, medtage navnene på de pågældende registrerede enheder i deres egne nationale registre sammen med enhedernes europæiske interesserepræsentationsnummer, og linket til de oplysninger, der findes i det oprindelige nationale register, bør gøres offentligt tilgængeligt.

(43)For at sikre, at registreringskravet overholdes i de tilfælde, hvor tilsynsmyndighederne f.eks. på grundlag af en indberetning fra en whistleblower har pålidelige oplysninger om, at en enhed ikke har ladet sig registrere, bør tilsynsmyndighederne kunne anmode enheden om at give de oplysninger, der er strengt nødvendige for at afgøre, om den er omfattet af dette direktivs anvendelsesområde. Disse oplysninger bør normalt ikke omfatte andre oplysninger end dem, der direkte kan påvise, om enheden er omfattet af dette direktiv. Det kunne være oplysninger af samme type som dem, der skal indgå i fortegnelserne, herunder eventuelle erklæringer om, hvorvidt en enhed, på hvis vegne der udføres en interesserepræsentationstjeneste, er en tredjelandsenhed. Hvor det er muligt, bør anmodningen være begrænset til oplysninger, som enheden kan ventes at være i besiddelse af. Hvis tilsynsmyndighederne har pålidelige oplysninger om mulig manglende overholdelse af de forpligtelser, der følger af registrering, bør de desuden kunne anmode en enhed om at give de oplysninger, der er nødvendige for at undersøge en sådan manglende overholdelse. Disse oplysninger bør typisk ikke omfatte andre oplysninger end dem, der direkte kan påvise fuldstændigheden eller nøjagtigheden af de oplysninger, der er indgivet som led i forpligtelsen til registrering og ajourføring. Hvor det er muligt, bør anmodningen være begrænset til oplysninger, som den registrerede enhed kan ventes at være i besiddelse af. Sådanne anmodninger bør indeholde en begrundelse for anmodningen, en beskrivelse af de ønskede oplysninger og årsagen til deres relevans samt oplysninger om tilgængelige retslige klageprocedurer. Sådanne anmodninger bør ikke berøre de nationale myndigheders beføjelser til at undersøge adfærd, der kan udgøre strafbare handlinger som fastsat i national ret og EU-retten.

(44)Demokratisk ansvarlighed er en grundpille i velfungerende demokratier. Ved at give borgerne adgang til oplysninger om enheder, der udfører interesserepræsentationsaktiviteter på vegne af tredjelande, som er aktive i det indre marked, samt om de tredjelandsenheder, de repræsenterer, giver dette direktiv borgerne og andre interessenter mulighed for at udøve deres demokratiske rettigheder og ansvar, herunder for at udøve demokratisk kontrol med fuldt kendskab til, hvis interesser der tilgodeses gennem de interesserepræsentationsaktiviteter, de selv eller deres valgte repræsentanter konfronteres med. Den offentlige kontrol, som borgerne og andre interessenter udøver med hensyn til spørgsmål, der berører den demokratiske sfære, støtter den demokratiske kontrol. Demokratisk ansvarlighed styrker borgernes indflydelse og giver dem mulighed for at give udtryk for og udøve deres demokratiske valg, herunder når de stemmer. Som vælgere er borgerne selv vigtige beslutningstagere, og de kan derfor selv være mål for visse interesserepræsentationstjenester.

(45)For at sikre proportionalitet bør personoplysninger, der gøres offentligt tilgængelige, begrænses til, hvad der er strengt nødvendigt for at informere borgerne, deres repræsentanter og andre interessenter om interesserepræsentationsaktiviteter, der udføres på vegne af tredjelande. Samtidig bør oplysninger om de årligt opgivne beløb gøres offentligt tilgængelige inden for mere generelle beløbsintervaller end dem, der anvendes ved indberetningen af oplysninger til de nationale registre for at sikre den detaljeringsgrad, der er relevant for at informere borgerne, deres repræsentanter og andre interessenter. Oplysninger, der kun er relevante for tilsynsmyndighederne, f.eks. kontaktoplysninger på de personer, der er ansvarlige for en registreret enhed, bør ikke gøres offentligt tilgængelige.

(47)For at sikre beskyttelsen af enkeltpersoner, der som følge af offentliggørelsen af bestemte oplysninger kan blive udsat for krænkelser af deres grundlæggende rettigheder, f.eks. repressalier over for enkeltpersoner, der arbejder for en registreret enhed, som opererer i et tredjeland, bør medlemsstaterne sikre, at tilsynsmyndighederne efter anmodning kan begrænse offentliggørelsen af alle eller en del af de oplysninger, der er indlæst i det nationale register. Den registrerede enhed bør påvise, at offentliggørelsen under hensyn til alle relevante omstændigheder i den enkelte sag bør begrænses på grund af legitime interesser, som f.eks. en alvorlig risiko for, at offentliggørelsen vil udsætte en person for en krænkelse af dennes grundlæggende rettigheder, navnlig de rettigheder der er beskyttet i chartrets artikel 1 (menneskelig værdighed), artikel 2 (ret til livet), artikel 3 (menneskets integritet), artikel 4 (forbud mod tortur og umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf) og artikel 6 (frihed og sikkerhed, f.eks. bortførelse, pengeafpresning og andre former for afpresning, chikane, vold eller intimidering), eller som f.eks. forretningshemmeligheder. Analysen bør tage hensyn til risici for den fysiske integritet for ansatte eller personer, der arbejder i eller er tilknyttet en registreret enhed. Legitime interesser bør også omfatte risici for enkeltpersoner, der drager fordel af den registrerede enheds aktiviteter. Tilsynsmyndigheden bør i forbindelse med enhver afgørelse tage hensyn til målene for dette direktiv, og afgørelsen bør kunne gøres til genstand for retslig prøvelse i registreringsmedlemsstaten. Tilsynsmyndigheden og, hvor det er relevant, de retslige myndigheder bør træffe deres afgørelser hurtigt. For at offentligheden i de tilfælde, hvor offentliggørelsen af oplysninger er begrænset, kan have vished om, at den registrerede enhed har opfyldt registreringskravet i dette direktiv, bør datafeltet i det nationale register erstattes af en angivelse af, at offentliggørelsen er blevet begrænset på grund af en legitim interesse.

(50)For at forhindre stigmatisering af de registrerede enheder bør de oplysninger, der offentliggøres, præsenteres på en faktuel og neutral måde. Derudover bør de kompetente nationale myndigheder ved gennemførelsen af de opgaver, de har fået tildelt ved dette direktiv, sikre, at det blotte forhold, at en enhed er blevet registreret, ikke får negative konsekvenser. Navnlig bør de offentliggjorte oplysninger ikke præsenteres sammen med eller ledsages af udtalelser eller bestemmelser, der kan skabe mistillid over for de registrerede enheder eller afskrække fysiske eller juridiske personer fra medlemsstater eller tredjelande fra at have kontakt til dem eller fra at yde finansiel bistand. Eksempler på en sådan stigmatisering kan f.eks. være at stille de registrerede enheder i et negativt lys eller at fremsætte nedsættende udtalelser for at undergrave de registrerede enheders troværdighed og legitimitet ved at antyde, at de på ulovlig vis søger at påvirke den demokratiske proces.

(51)Hvis et tredjeland bruger særligt store beløb på interesserepræsentation, eller hvis en enhed modtager særligt store betalinger fra en eller flere tredjelandsenheder, er der øget sandsynlighed for, at de udførte interesserepræsentationsaktiviteter vil påvirke en medlemsstats eller hele Unionens politiske beslutninger. I sådanne tilfælde bør tilsynsmyndighederne kunne anmode om yderligere oplysninger fra enheder, der udfører interesserepræsentationsaktiviteter på vegne af sådanne tredjelande, for at udøve større kontrol.

(52)For at sikre en afbalanceret overvågning af dette direktiv bør tilsynsmyndighederne kunne anmode en enhed, der udfører interesserepræsentationsaktiviteter på vegne af tredjelandsenheder, om at fremlægge de fortegnelser, der er nødvendige for at undersøge en eventuel manglende overholdelse af registreringskravet i dette direktiv. Med henblik herpå bør tilsynsmyndighederne kunne handle på eget initiativ eller på grundlag af en indberetning fra en whistleblower eller tilsynsmyndigheden i en anden medlemsstat.

(53)Tilsynsmyndighederne bør samarbejde både på nationalt plan og på EU-plan. Dette samarbejde bør fremme en hurtig og sikker udveksling af oplysninger. Med henblik på udførelsen af deres tilsynsopgaver bør tilsynsmyndighederne kunne anmode tilsynsmyndigheden i registreringsmedlemsstaten om de oplysninger, der er anført i registreringen, herunder oplysninger, der ikke er offentligt tilgængelige, samt i specifikke tilfælde om de fortegnelser, som enheden fører, og eventuelle analyser. Tilsynsmyndighederne og Kommissionen bør samarbejde om at sikre gennemførelsen af direktivet. For at få bedre indsigt i omfanget og fordelingen af de samlede interesserepræsentationsaktiviteter, der udføres på vegne af tredjelande i Unionen. Kommissionen bør kunne anmode tilsynsmyndighederne om aggregerede data baseret på de oplysninger, som enheder, der udfører interesserepræsentation på vegne af tredjelandsenheder, har givet i deres registrering. For at sikre en omfattende overvågning af de forskellige metoder til og kendetegn ved de interesserepræsentationsaktiviteter, der udføres på vegne af tredjelande i Unionen, kan sådanne aggregerede data omfatte oplysninger, der ikke er offentligt tilgængelige i registrene, herunder personoplysninger, i det omfang det er nødvendigt for at sikre en effektiv overvågning.

(54)For yderligere at begrænse den administrative byrde foregår det administrative samarbejde og udvekslingen af oplysninger mellem de nationale myndigheder samt tilsynsmyndighederne og Kommissionen via informationssystemet for det indre marked (IMI-systemet), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1024/20127 med henblik på det administrative samarbejde mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder på politikområder vedrørende det indre marked. Interoperabiliteten mellem IMI-systemet og de nationale registre bør sikres i overensstemmelse med den europæiske interoperabilitetsramme.

__________________

7 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1024/2012 af 25. oktober 2012 om administrativt samarbejde via informationssystemet for det indre marked og om ophævelse af Kommissionens beslutning 2008/49/EF ("IMI-forordningen") (EUT L 316 af 14.11.2012, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2012/1024/oj).

(55)For at bistå Kommissionen i opgaven med at sikre et effektivt samarbejde mellem de kompetente nationale myndigheder og en fuldstændig og effektiv gennemførelse af dette direktiv bør der nedsættes en rådgivende gruppe. Den rådgivende gruppe bør omfatte en repræsentant for tilsynsmyndighederne i hver medlemsstat. Den rådgivende gruppe bør rådgive om gennemførelsen af direktivet, herunder kravet om at undgå, at en enheds registrering i henhold til kravene i dette direktiv får negative konsekvenser. Den bør vedtage udtalelser, henstillinger eller rapporter, som de af medlemsstaterne udpegede kompetente nationale myndigheder bør offentliggøre. Af hensyn til retssikkerheden for enheder, der kan være omfattet af dette direktiv, bør den rådgivende gruppe navnlig rådgive Kommissionen om direktivets mulige anvendelsesområde, begrebet "tredjelandsenhed" samt de aktiviteter, der kan have til formål eller virkning af omgå kravene i direktivet. Hvor det er relevant bør der samarbejdes med det europæiske antikorruptionsnet.

(58)Bevidst og forsætlig deltagelse i aktiviteter, hvis formål eller virkning er at omgå forpligtelserne i dette direktiv, navnlig registreringskravene, bør forbydes. Sådanne aktiviteter omfatter skjult betaling for en repræsentationstjeneste, oprettelse af selskaber med henblik på at sløre forbindelser til tredjelandsregeringer eller kunstig fordeling af aktiviteter på flere enheder for ikke at nå op på de tærskler, der er fastsat i dette direktiv.

(59)For at forebygge manglende opfyldelse af kravene i dette direktiv og sanktionere en sådan adfærd bør medlemsstaterne sikre, at alle overtrædelser af de forpligtelser, der er fastsat i dette direktiv, indebærer administrative bøder, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning. Sanktionerne bør ikke være af strafferetlig karakter. Sanktionerne bør tage hensyn til overtrædelsens art, eventuelt gentagne karakter og varighed set i lyset af de samfundsmæssige hensyn, der varetages, omfanget og arten af de aktiviteter, der udføres, og den økonomiske kapacitet hos den enhed, der udfører interesserepræsentationsaktiviteter. Sanktionerne bør i hvert enkelt tilfælde være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning under hensyn til de grundlæggende rettigheder, herunder ytringsfriheden, forenings- og forsamlingsfriheden, den akademiske frihed og friheden til videnskabelig forskning, adgang til effektive retsmidler, herunder retten til at blive hørt. De bør pålægges, efter at en tilsynsmyndighed har udstedt et forudgående varsel, medmindre overtrædelsen udgør en overtrædelse af forbuddet mod omgåelse.

(60)For at ændre tærsklerne for anmodning om yderligere oplysninger, ændre listen over oplysninger, der skal afgives ved indgivelse af en anmodning om registrering, samt ændre listen over oplysninger, der skal indgå i de rapporter, der offentliggøres af medlemsstaterne, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF. Det er især vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning9. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

__________________

9 EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/agree_interinstit/2016/512/oj.

(63)En ordning på EU-plan støtter bedre de kompetente nationale myndigheder i varetagelsen af deres tilsynsfunktioner og andre interessenter i varetagelsen af deres rolle i den demokratiske proces og styrker generelt demokratiernes modstandsdygtighed i Unionen over for tredjelandes indblanding. Der er en merværdi ved at behandle gennemsigtigheden i interesserepræsentationsaktiviteter, der udføres på vegne af tredjelande, på EU-plan da deres sandsynlige grænseoverskridende karakter kræver en koordineret tilgang på tværs af flere niveauer og sektorer. Ved at samarbejde og udveksle oplysninger kan medlemsstaterne få bedre indsigt i fænomenets omfang, hvilket hjælper med at forhindre, at tredjelande kan udnytte lovgivningsmæssige forskelle eller smuthuller.

(64)Ved gennemførelsen af dette direktiv bør medlemsstaterne søge at mindske den administrative byrde for de berørte enheder, navnlig mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder som omhandlet i artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU10.

__________________

10 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF (EUT L 182 af 29.6.2013, s. 17, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2013/34/oj).

(65)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/67911 og (EU) 2018/172512 finder anvendelse på behandling af personoplysninger i forbindelse med dette direktiv, herunder behandling af personoplysninger med henblik på føring af det eller de nationale registre over enheder, der udfører interesserepræsentationsaktiviteter på vegne af tredjelandsenheder, på adgang til personoplysninger i sådanne nationale registre og udveksling af personoplysninger i forbindelse med administrativt samarbejde og gensidig bistand mellem medlemsstaterne i henhold til dette direktiv, herunder brug af IMI, og på føring af fortegnelser i overensstemmelse med forpligtelserne i dette direktiv. Enhver behandling af personoplysninger til sådanne formål bør bl.a. overholde principperne om dataminimering og -nøjagtighed og lagringsbegrænsning og opfylde kravene om dataintegritet og fortrolighed. Medlemsstaterne bør indføre foranstaltninger til at sikre en lovlig og sikker behandling af personoplysninger i deres nationale registre i overensstemmelse med de gældende regler om beskyttelse af personoplysninger.

__________________

11 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (den generelle forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2016/679/oj).

12 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2018/1725/oj).

(69)Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 42, stk. 1, i forordning (EU) 2018/1725 og afgav en udtalelse den [XXXX]15 –

__________________

Genstand og formål

Ved dette direktiv fastsættes der harmoniserede krav vedrørende økonomiske aktiviteter i forbindelse med interesserepræsentation, der udføres på vegne af en tredjelandsenhed, med henblik på at forbedre det indre markeds virkemåde ved at opnå et fælles gennemsigtighedsniveau i hele Unionen.

Formålet med dette direktiv er at opnå en sådan gennemsigtighed uden at skabe en mistillidsstemning, der kan afskrække fysiske eller juridiske personer fra medlemsstater eller tredjelande fra at samarbejde med eller yde finansiel bistand til enheder, der udfører interesserepræsentation på vegne af en tredjelandsenhed.

1)"interesserepræsentationsaktivitet": en aktivitet, der udføres med det formål at påvirke udviklingen, udformningen eller gennemførelsen af politik eller lovgivning eller offentlige beslutningsprocesser i Unionen, og som navnlig kan udføres ved at tilrettelægge eller deltage i møder, konferencer eller arrangementer, bidrage til eller deltage i konsultationer eller parlamentariske høringer, tilrettelægge kommunikations- eller reklamekampagner, organisere netværk og græsrodsinitiativer, udarbejde politik- og positionspapirer, lovgivningsmæssige ændringsforslag, meningsmålinger, opinionsundersøgelser eller åbne breve eller aktiviteter i forbindelse med forskning og uddannelse, når de udføres specifikt med dette formål

2)"interesserepræsentationstjeneste": en interesserepræsentationsaktivitet, der normalt udføres mod betaling, jf. artikel 57 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

4)"tredjelandsenhed":

b)en offentlig eller privat enhed, hvis handlinger kan tilskrives en enhed som omhandlet i litra a), under hensyntagen til alle relevante omstændigheder

a)den samlede årlige betaling, der modtages fra en tredjelandsenhed for udførelse af en interesserepræsentationstjeneste, som, når denne betaling er af ikkeøkonomisk karakter, er tjenestens anslåede værdi, eller

9)"myndighed med ansvar for det nationale register": den offentlige myndighed eller det offentlige organ, der er ansvarligt for at vedligeholde et nationalt register som omhandlet i artikel 9 og for at behandle anmodninger om registrering, der indgives i henhold til dette direktiv

a)en interesserepræsentationstjeneste leveret til en tredjelandsenhed

b)en interesserepræsentationsaktivitet udført af en tredjelandsenhed som omhandlet i artikel 2, nr. 4), litra b), der er knyttet til eller erstatter aktiviteter af økonomisk karakter og dermed kan sidestilles med en interesserepræsentationstjeneste som omhandlet i litra a) i dette stykke.

a)aktiviteter, der udføres direkte af en tredjelandsenhed som omhandlet i artikel 2, nr. 4), litra a), og som er forbundet med udøvelse af offentlig myndighed, herunder aktiviteter i forbindelse med diplomatiske eller konsulære forbindelser mellem stater eller internationale organisationer

i)rådgivning til en tredjelandsenhed for at hjælpe den med at sikre, at dens aktiviteter er i overensstemmelse med gældende retlige krav

ii)repræsentation af tredjelandsenheder i forbindelse med en forligs- eller mæglingsprocedure, der har til formål at forhindre, at en tvist indbringes for eller afgøres af en domstol eller en administrativ instans

iii)repræsentation af tredjelandsenheder i retssager

For så vidt angår interesserepræsentationsaktiviteter, der falder ind under dette direktivs anvendelsesområder, sørger medlemsstaterne for ikke at bibeholde eller indføre bestemmelser, der afviger fra bestemmelserne i dette direktiv, herunder strengere eller mindre strenge bestemmelser, der skaber et andet harmoniseringsniveau for disse aktiviteter.

Medlemsstaterne sikrer, at udbydere af interesserepræsentationstjenester har mulighed for at anmode den enhed, på hvis vegne tjenesten leveres, om at meddele, om den er en tredjelandsenhed.

1.Medlemsstaterne sikrer, at enheder som omhandlet i artikel 3, stk. 1, i deres kontraktlige ordninger med underleverandører medtager oplysninger om, at interesserepræsentationsaktiviteten falder ind under anvendelsesområdet for artikel 3, stk. 1, samt en forpligtelse til at videregive sådanne oplysninger til eventuelle yderligere underleverandører. Underleverandører, der har modtaget sådan information, er ikke forpligtede til at opfylde kravene i artikel 7, 8, 10 og 11 for så vidt angår interesserepræsentationsaktiviteter, der udføres i henhold til den kontrakt, der indeholder oplysningerne.

2.Medlemsstaterne sikrer, at en underleverandør, der giver en interesserepræsentationstjeneste videre i underentreprise, er forpligtet til dels at underrette hovedleverandøren eller, hvor det er relevant, den underleverandør, vedkommende har modtaget kontrakten om udførelse af interesserepræsentationsaktiviteten af, om det forhold, at interesserepræsentationsaktiviteten er givet videre i underentreprise, og dels at sikre, at de kontraktlige ordninger indeholder oplysninger om, at interesserepræsentationsaktiviteten falder ind under anvendelsesområdet for artikel 3, stk. 1.

3.Medlemsstaterne sikrer, at underleverandøren forsyner hovedleverandøren eller, hvor det er relevant, underleverandøren med de oplysninger, der er nødvendige for at opfylde kravene i artikel 10.

Artikel 7

Føring af fortegnelser

3.Medlemsstaterne sikrer, at den repræsenterede enhed kan drage den retlige repræsentant til ansvar for manglende overholdelse af forpligtelserne i henhold til dette direktiv, uden at dette dog berører enhedens ansvar og de retlige skridt, der ville kunne indledes over for denne. Medlemsstaterne sikrer, at enheder som omhandlet i artikel 3, stk. 1, giver deres retlige repræsentanter de nødvendige beføjelser og tilstrækkelige ressourcer til at garantere et effektivt og rettidigt samarbejde med medlemsstaternes kompetente myndigheder og sikre efterlevelse af deres afgørelser.

2.Det eller de nationale registre vedligeholdes af de myndigheder, der er ansvarlige for de pågældende nationale registre. I forbindelse med behandling af personoplysninger fungerer disse myndigheder som dataansvarlige som omhandlet i artikel 4, nr. 7), i forordning (EU) 2016/679.

Medlemsstaterne sikrer, at enheder som omhandlet i artikel 3, stk. 1, som er etableret på deres område, lader sig registrere i et nationalt register senest på det tidspunkt, hvor de indleder interesserepræsentationsaktiviteterne.

3.Hvis en enhed som omhandlet i artikel 3, stk. 1, ikke er etableret i Unionen, skal den registreres i den medlemsstat, hvor dens udpegede retlige repræsentant, jf. artikel 8, er etableret eller, hvis vedkommende ikke har et etableringssted, hvor vedkommende har fast adresse eller sit sædvanlige opholdssted.

4.Medlemsstaterne sikrer, at en enhed kun skal indgive de oplysninger, der er anført i bilag I, i forbindelse med registreringen.

a)inden for en rimelig frist: ændringer af eller tilføjelser til de oplysninger, der er afgivet i henhold til bilag I, punkt 1, litra a) og b) samt litra f), nr. i) og ii)

Den pågældende myndighed behandler anmodningen inden for 5 arbejdsdage og sletter den registrerede enhed i det nationale register, hvis den finder, at enheden ikke længere kan kvalificeres som en enhed som omhandlet i artikel 3, stk. 1, eller at den ikke længere bør være registreret i det register, som myndigheden er ansvarlig for, alt efter omstændighederne. Den beslutning, der træffes af myndigheden med ansvar for det relevante nationale register, kan gøres til genstand for retslig eller administrativ prøvelse i registreringsmedlemsstaten.

8.Medlemsstaterne sikrer, at registrering, ajourføringer, anmodninger om at blive slettet i registret og anmodninger i henhold til artikel 12, stk. 3, kan foretages elektronisk og er gratis.

2.Hvis de oplysninger, der gives med henblik på registrering, er ufuldstændige eller indeholder åbenbare fejl, anmoder myndigheden med ansvar for det nationale register enheden om at supplere eller berigtige de afgivne oplysninger. Senest fem arbejdsdage efter modtagelsen af et svar fra den pågældende enhed foretager myndigheden med ansvar for det nationale register enten en optegnelse i det nationale register eller nægter at foretage en sådan optegnelse og underretter den pågældende enhed om, hvorfor oplysningerne fortsat anses for at være ufuldstændige eller for at indeholde åbenbare fejl.

3.Når der er foretaget en optegnelse i det nationale register, modtager den registrerede enhed straks og senest inden for fem arbejdsdage en bekræftelse på registrering fra myndigheden med ansvar for det nationale register og tildeles et europæisk interesserepræsentationsnummer (EIRN) og får udstedt en kopi af de oplysninger, der er registreret i det nationale register. Det europæiske interesserepræsentationsnummer udstedes i det format, der er fastlagt i bilag II.

4.Medlemsstaterne sikrer, at myndigheden med ansvar for det nationale register i registreringsmedlemsstaten straks og senest fem arbejdsdage efter optegnelsen i det nationale register meddeler hver ny registrering til de nationale myndigheder, der er udpeget efter artikel 15, stk. 1, i de medlemsstater, der er anført i registreringen i henhold til bilag I, punkt 2, litra e). En sådan meddelelse foretages også, når en registreret enhed i henhold til artikel 10, stk. 6, anmoder om en ændring af eller tilføjelse til oplysningerne i bilag I, punkt 2, litra e). Meddelelsen skal indeholde navnet på den registrerede enhed, dens europæiske interesseregistreringsnummer og et link til de nationale registre, hvor enheden er registreret.

5.Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om, at myndighederne med ansvar for at vedligeholde de nationale registre i den medlemsstat, der modtager en meddelelse, jf. stk. 4, straks og inden for 5 arbejdsdage indfører oplysningerne i meddelelsen i det relevante register. Oplysninger om den registrerede enhed gøres ikke offentligt tilgængelige, hvis oplysningerne i det relevante nationale register i registreringsmedlemsstaten er omfattet af en undtagelse fra kravet om offentliggørelse, jf. artikel 12, stk. 3.

9.Hvis en tilsynsmyndighed har pålidelige oplysninger om, at en enhed, der er registreret i et register, som henhører under den pågældende myndigheds kompetence i henhold til artikel 15, stk. 3, ikke overholder de forpligtelser, der følger af de nationale bestemmelser, der er vedtaget i henhold til artikel 10, f.eks. ved at have givet unøjagtige oplysninger i registreringsanmodningen, kan den anmode den pågældende enhed om at give de oplysninger, der er omhandlet i artikel 7, i det omfang det er nødvendigt for at undersøge den manglende overholdelse.

c)de tilgængelige retslige klageprocedurer.

11.Den enhed, som anmodningen er stilet til, fremsender inden for 10 arbejdsdage de oplysninger, der anmodes om i henhold til stk. 8 og 9, på en fuldstændig og nøjagtig måde.

12.De anmodninger, der er omhandlet i stk. 8 og 9, kan gøres til genstand retslig prøvelse i medlemsstaten for den tilsynsmyndighed, der fremsætter anmodningen.

a)oplysninger afgivet af den registrerede enhed i overensstemmelse med bilag I, punkt 1, litra a) og e), punkt 1, litra f), nr. i) og ii), punkt 1, litra h), i), j) og k), punkt 2, litra a), nr. i), og punkt 2, litra b)-h)

3.Medlemsstaterne sikrer, at enheder som omhandlet i artikel 3, stk. 1, har mulighed for at indgive en begrundet anmodning om fritagelse for kravet om offentliggørelse i stk. 1. Tilsynsmyndigheden træffer en beslutning, der helt eller delvis begrænser offentlighedens adgang, hvis den anmodende enhed under hensyntagen til omstændighederne i den enkelte sag påviser, at begrænsningen er begrundet i en legitim interesse, herunder en alvorlig risiko for, at offentliggørelsen vil udsætte en person for en krænkelse af vedkommendes grundlæggende rettigheder, navnlig som beskyttet i artikel 1, 2, 3, 4 eller 6 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. I modsat fald træffer tilsynsmyndigheden en beslutning om at afvise anmodningen.

4.Enhver beslutning, der træffes efter stk. 3, kan gøres til genstand for retslig prøvelse i registreringsmedlemsstaten. Medlemsstaterne sikrer, at alle klageprocedurer, herunder retslig prøvelse, gennemføres inden for en rimelig frist, og at der hurtigt træffes en endelig afgørelse.

6.Medlemsstaterne sikrer, at det ved en endelig afgørelse efter stk. 3 anføres i den relevante optegnelse i det nationale register, at den offentlige adgang er delvist eller helt begrænset.

1.Fra den 31. marts [året efter gennemførelsesfristen] og senest den 31. marts hvert efterfølgende år offentliggør hver medlemsstat en rapport på grundlag af de oplysninger, som enheder, der er registreret i deres nationale registre, har afgivet, og videregiver denne til Kommissionen. Rapporten skal udelukkende indeholde:

a)aggregerede data om årlige beløb pr. tredjeland i det foregående regnskabsår. De aggregerede data bør baseres på de oplysninger, der er givet i henhold til bilag I, punkt 2, litra b) og c)

b)aggregerede data om årlige beløb pr. kategori af organisation pr. tredjeland i det foregående regnskabsår. De aggregerede data bør baseres på de oplysninger, der er givet i henhold til bilag I, punkt 1, litra h), og punkt 2, litra b) og c)

c)det samlede antal tredjelandsenheder, der kan tilskrives et bestemt tredjeland. De aggregerede data bør baseres på de oplysninger, der er givet i henhold til bilag I, punkt 2, litra b)

5.Hvis en medlemsstat udpeger mere end én tilsynsmyndighed, sikrer den, at hver af disse myndigheders respektive opgaver er klart defineret, og at de arbejder tæt og effektivt sammen ved udførelsen af deres opgaver. Medlemsstaterne udpeger en tilsynsmyndighed, som henvendelser kan rettes til med henblik på videresendelse til den relevante myndighed i den pågældende medlemsstat.

6.Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndigheden kan varetage sine funktioner uafhængigt. Medlemsstaterne sikrer navnlig, at personalet ved tilsynsmyndighederne under udøvelsen af deres beføjelser i henhold til dette direktiv:

a)kan udføre deres opgaver uafhængigt af politisk og anden ekstern indflydelse og ikke søger eller modtager instrukser fra regeringen eller nogen anden offentlig eller privat enhed

7.Medlemsstaterne sikrer, at de nationale myndigheder, der udpeges efter stk. 1, råder over de midler, der er nødvendige for at varetage de opgaver, de pålægges i henhold til dette direktiv, herunder de fornødne tekniske, finansielle og menneskelige ressourcer.

8.Medlemsstaterne sikrer, at de nationale myndigheder, der udpeges efter stk. 1, under udførelsen af de opgaver, de pålægges i henhold til dette direktiv, sørger for, at det blotte forhold, at en enhed er en registreret enhed eller har været genstand for en anmodning efter artikel 16, stk. 3, ikke har negative konsekvenser i form af f.eks. stigmatisering.

3.Bortset fra de tilfælde, der er omhandlet i artikel 11, stk. 8 og 9, kan der udelukkende fremsættes en anmodning i følgende tilfælde, som skal være begrænset til de fortegnelser, der føres i overensstemmelse med artikel 7:

a)den registrerede enhed har modtaget et årligt beløb på over 1 000 000 EUR fra én enkelt tredjelandsenhed i det foregående regnskabsår

de handlinger, der udføres af den tredjelandsenhed, på hvis vegne den registrerede enhed handler, kan tilskrives et tredjeland, der i et af de fem foregående regnskabsår og under hensyntagen til alle tredjelandsenheder, hvis handlinger kan tilskrives det pågældende tredjeland, har brugt et samlet årligt beløb, der overstiger enten:

c)de tilgængelige retslige klageprocedurer.

5.Hvis en anden tilsynsmyndighed end tilsynsmyndigheden i registreringsmedlemsstaten finder, at en eller flere af betingelserne i stk. 3 er opfyldt, kan den anmode tilsynsmyndigheden i registreringsmedlemsstaten om at anmode den registrerede enhed om de fortegnelser, der føres i henhold til artikel 7.

Ved modtagelsen af en anmodning i henhold til stk. 5 fremsætter tilsynsmyndigheden i registreringsmedlemsstaten, hvis den finder, at betingelserne i stk. 3 er opfyldt, en anmodning i overensstemmelse med stk. 3 og videregiver de modtagne oplysninger til den anmodende tilsynsmyndighed. Hvis tilsynsmyndigheden i registreringsmedlemsstaten inden for de seneste 12 måneder har fremsat en anmodning i overensstemmelse med stk. 3 vedrørende de samme oplysninger fra den samme registrerede enhed, videregiver den oplysningerne til den anmodende tilsynsmyndighed uden først at skulle fremsætte en ny anmodning.

8.De anmodninger, der er omhandlet i stk. 3, kan gøres til genstand retslig prøvelse i medlemsstaten for den tilsynsmyndighed, der fremsætter anmodningen.

1.Medlemsstaterne sikrer, at deres tilsynsmyndigheder samarbejde med tilsynsmyndighederne i alle de andre medlemsstater, hvor det er nødvendigt.

b)en beskrivelse af de relevante forhold, de relevante bestemmelser i dette direktiv og grundene til, at den underrettende myndighed har mistanke om en overtrædelse af dette direktiv.

5.Hvis tilsynsmyndigheden på hovedforretningsstedet ikke råder over tilstrækkelige oplysninger til at reagere på den i stk. 2 omhandlede underretning, kan den anmode den kompetente myndigheder, der foretog underretningen, om yderligere oplysninger.

6.Det administrative samarbejde og den udveksling af oplysninger mellem de nationale myndigheder, der udpeges i henhold til artikel 15, stk. 1, samt tilsynsmyndighederne og Kommissionen, jf. denne artikels stk. 2, 4 og 5, artikel 11, stk. 4, artikel 16, stk. 5 og 6, og artikel 18 i dette direktiv, gennemføres ved hjælp af IMI-systemet, der er oprettet ved forordning (EU) nr. 1024/2012.

Artikel 18

Udveksling af oplysninger mellem tilsynsmyndigheder på tværs af grænserne

b)lette udveksling og deling af oplysninger og bedste praksis om de specifikke behov hos mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder som omhandlet i artikel 3 i direktiv 2013/34/EU

d)aflægge rapport til Kommissionen om alle forskelle i anvendelsen af dette direktiv

4.Repræsentanter for Europa-Parlamentet eller for landene i Den Europæiske Frihandelssammenslutning, der er kontraherende parter i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde17, kan indbydes til at deltage i den rådgivende gruppes møder som observatører.

__________________

17 Aftale om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EFT L 1 af 3.1.1994, s. 3, ELI: http://data.europa.eu/eli/agree_internation/1994/1/oj).

Medlemsstaterne fastsætter regler om sanktioner, der er begrænset til administrative bøder, ved overtrædelser af de nationale bestemmelser, der vedtages med henblik på at gennemføre artikel 6, 7, 8, 10, 11, 14, 16 og 20, begået af enheder som omhandlet i artikel 3, stk. 1, eller eventuelt deres retlige repræsentant. Reglerne skal være i overensstemmelse med stk. 2-6.

2.Maksimumsbeløbet for den i stk. 1 omhandlede finansielle sanktion, der kan pålægges, udgør 1 % af den årlige omsætning på verdensplan i det foregående regnskabsår for virksomheder, 1 % af enhedens årlige budget i overensstemmelse med det seneste afsluttede regnskabsår for juridiske enheder og 1 000 EUR for fysiske personer.

3.Sanktionerne skal i hvert enkelt tilfælde være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning, navnlig under hensyntagen til arten, den eventuelt gentagne karakter og varigheden af den overtrædelse, som foranstaltningerne vedrører, samt, hvor det er relevant, til den økonomiske, tekniske og operationelle kapacitet hos de enheder som omhandlet i artikel 3, stk. 1, der har begået overtrædelsen.

4. Inden der pålægges sanktioner, udsteder tilsynsmyndigheden en advarsel eller en irettesættelse til den berørte enhed om, at den sandsynligvis overtræder eller har overtrådt bestemmelserne i dette direktiv, medmindre der er tale om en overtrædelse af artikel 20.

2.Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 10, stk. 9, artikel 13, stk. 3, og artikel 16, stk. 9, tillægges Kommissionen for en ubestemt periode fra den [datoen for direktivets ikrafttræden].

4.Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

5.Så snart Kommissionen har vedtaget en delegeret retsakt, underretter den Europa-Parlamentet og Rådet samtidigt herom.

6.En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 10, stk. 9, artikel 13, stk. 3, og artikel 16, stk. 9, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

1.I artikel 2, stk. 1, litra a), indsættes følgende nummer xi):

2.I del I i bilaget indsættes som nummer K:

Ved denne evaluering vurderes direktivets effektivitet og proportionalitet. Evalueringen skal bl.a. indeholde en vurdering af behovet for ændringer af anvendelsesområdet og af effektiviteten af garantierne i direktivet. Den kan, om nødvendigt, ledsages af et lovgivningsmæssigt forslag.

Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den [18 måneder efter ikrafttrædelsen]. De meddeler straks Kommissionen disse love og bestemmelser.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

a)følgende oplysninger for hver af de tredjelandsenheder, på hvis vegne enheden udfører interesserepræsentationsaktiviteten

ii)den adresse, hvorfra tredjelandsenheden udøver sin virksomhed, eller, for fysiske personers vedkommende, den adresse, hvor de normalt har bopæl

iii) en beskrivelse af enhedens vigtigste mål, kompetencer og interesseområder

iv)tredjelandsenhedens eventuelle registreringsnummer i et virksomhedsregister eller en tilsvarende identifikationskode

b)det tredjeland, på hvis vegne tredjelandsenheden handler