<?xml version="1.0" encoding="UTF-8" standalone="no"?><SDOCTA xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" STATUS="DEF1" xsi:noNamespaceSchemaLocation="TA.xsd"><IDENT><STRING BOLD="on">P10_TA(2025)0313</STRING></IDENT><TI><STRING BOLD="on">Organisatorisk dårlig forvaltning af Det Europæiske Personaleudvælgelseskontors (EPSO’s) udvælgelsesprøver</STRING></TI><HIDDEN><STRING HIDDEN="on" ITALIC="on">(B10-0497/2025)</STRING></HIDDEN><TXTLST><RESOL><TI><STRING BOLD="on">Europa-Parlamentets beslutning af 27. november 2025 om organisatorisk dårlig forvaltning af Det Europæiske Personaleudvælgelseskontors (EPSO's) udvælgelsesprøver (2025/2880(RSP))</STRING></TI><TEXT><PREAMBLE><PRINIT><STRING ITALIC="on">Europa-Parlamentet,</STRING></PRINIT><GRVISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til artikel 227 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, og navnlig artikel 41 om ret til god forvaltning,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til andragende nr. 0525/2025 indgivet af en EU-borger om påståede organisatoriske problemer for ansøgere, der deltager i Det Europæiske Personaleudvælgelseskontors (EPSO's) udvælgelsesprøver,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til forretningsordenens artikel 233, stk. 2,
</VISA></GRVISA><GRCONS><CONS>
<NO.P>A.</NO.P>der henviser til, at EPSO er ansvarlig for at udvælge personale til alle EU-institutioner, -organer, -kontorer og -agenturer og skal opretholde de højeste standarder for professionalisme, upartiskhed og gennemsigtighed;
</CONS><CONS>
<NO.P>B.</NO.P>der henviser til, at EU-institutionernes demokratiske legitimitet og effektivitet bygger på tjenester fra en yderst kompetent, uafhængig og flersproget offentlig EU-forvaltning, som er lige tilgængelig for alle EU-borgere på den mest objektive måde;
</CONS><CONS>
<NO.P>C.</NO.P>der henviser til, at andragende nr. 0525/2025 giver udtryk for alvorlig bekymring over gentagne organisatoriske og tekniske fejl i EPSO's udvælgelsesprøver i de seneste to år, herunder aflysning af prøver og udvælgelsesprøver, hyppige gentagelser af prøvesessioner, alt for lange tidsfrister og dårlig kommunikation med ansøgerne;
</CONS><CONS>
<NO.P>D.</NO.P>der henviser til, at repræsentanter for personaleudvalgene og fagforeningerne også gentagne gange har givet udtryk for deres bekymring over, at EPSO ikke fungerer;
</CONS><CONS>
<NO.P>E.</NO.P>der henviser til, at gennemsigtige og retfærdige ansættelsesprocedurer er afgørende for at sikre lige adgang for alle EU-borgere og bevare offentlighedens tillid til EU-institutionerne;
</CONS><CONS>
<NO.P>F.</NO.P>der henviser til, at andrageren og andre berørte ansøgere beretter om betydelig psykisk overlast og om, at de har mistet tilliden til, at EU-ansættelsesprocessen er retfærdig og pålidelig;
</CONS><CONS>
<NO.P>G.</NO.P>der henviser til, at ansøgerne bruger betydelig tid og betydelige økonomiske ressourcer på at forberede sig på EPSO-prøver;
</CONS><CONS>
<NO.P>H.</NO.P>der henviser til, at Den Europæiske Ombudsmand i flere særskilte undersøgelser<FOOTNOTE><FIELD> Den Europæiske Ombudsmands afgørelse af 8.7.2024 om, hvordan Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor (EPSO) behandlede en klage vedrørende problemer i forbindelse med fjerntestning som en del af udvælgelsesprocedure EPSO/AST/151/22-3, Den Europæiske Ombudsmands afgørelse af 8.7.2024 om, hvordan Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor (EPSO) behandlede en klage over tekniske problemer i forbindelse med en udvælgelsesprocedure (EPSO/AST155/22 – Assistenter inden for operationel sikkerhed), Den Europæiske Ombudsmands afgørelse af 8.7.2024 om, hvordan Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor (EPSO) behandlede en klage over, at der ikke var overvågning under en fjerntestning i forbindelse med en udvælgelsesprocedure for EU-ansatte EPSO/AD/398/2, Den Europæiske Ombudsmands afgørelse af 21.6.2024 om, hvordan Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor (EPSO) behandlede en klage vedrørende tekniske problemer under fjerntestning i forbindelse med en udvælgelsesprocedure til Junior Professionals-programmet, Den Europæiske Ombudsmands afgørelse af 12. december 2024 om, hvordan Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor (EPSO) udelukkede en ansøger fra en udvælgelsesprocedure for EU-ansatte (EPSO/AST/151/22-3).</FIELD></FOOTNOTE> har konkluderet, at EPSO begik fejl eller forsømmelser i forbindelse med sin behandling af klager fra ansøgere, navnlig i forbindelse med fjerntestningsprocedurer, platformsmangler og inkonsekvent kommunikation vedrørende tekniske spørgsmål, herunder i en sag, hvor en mor efter fødslen var blevet stillet ringere;
</CONS><CONS>
<NO.P>I.</NO.P>der henviser til, at Ombudsmanden har kritiseret EPSO for dets manglende fleksibilitet, modstridende instrukser, afgørelser uden begrundelse og afvisning af gyldige klager, selv når ansøgerne havde fulgt officielle retningslinjer for indberetning af problemer;
</CONS><CONS>
<NO.P>J.</NO.P>der henviser til, at Ombudsmanden har givet EPSO adskillige forslag<FOOTNOTE><FIELD> Den Europæiske Ombudsmands afgørelse af 22.1.2024 om en undersøgelse på eget initiativ vedrørende Det Europæiske Personaleudvælgelseskontors (EPSO's) brug af fjerntestning i forbindelse med udvælgelsesprocedurer med henblik på ansættelse af EU-tjenestemænd.</FIELD></FOOTNOTE> til at forbedre den måde, hvorpå det udfører prøver, herunder ved at give ansøgerne mulighed for at aflægge prøver i fysiske prøvecentre og ved at give klare og omfattende oplysninger om, hvordan man indgiver en klage, samt ved at forbedre EPSO's behandling af klager;
</CONS><CONS>
<NO.P>K.</NO.P>der henviser til, at der ifølge en særberetning fra Den Europæiske Revisionsret<FOOTNOTE><FIELD> Den Europæiske Revisionsrets særberetning 24/2024: EU's offentlige tjeneste – De fleksible rammer for ansættelse bruges ikke nok til at forbedre personaleforvaltningen, 7.11.2024.</FIELD></FOOTNOTE> blev iværksat 35 % færre EPSO-udvælgelsesprøver, og at 38 % færre blev afsluttet mellem 2019 og 2023 i forhold til de foregående fem år, hvilket resulterede i et mindre antal ansøgere, der kunne ansættes, og efterfølgende en betydelig stigning i antallet af midlertidigt ansatte i faste stillinger (en stigning på 192 % i Kommissionen, 256 % i Rådet og 89 % i Parlamentet);
</CONS><CONS>
<NO.P>L.</NO.P>der henviser til, at den stigende anvendelse af midlertidigt ansatte sætter spørgsmålstegn ved EU-institutionernes engagement i en uafhængig offentlig EU-tjeneste, der ansættes på en åben måde med ansættelsesprocedurer, der er tilgængelige for alle EU-borgere gennem bredt annoncerede almindelige udvælgelsesprøver;
</CONS><CONS>
<NO.P>M.</NO.P>der henviser til, at den seneste udvælgelsesprøve for generalistadministratorer blev afholdt helt tilbage i 2019; der henviser til, at den nye udvælgelsesprøve allerede er blevet udsat flere gange;
</CONS><CONS>
<NO.P>N.</NO.P>der henviser til, at Den Europæiske Unions Domstol i 2023<FOOTNOTE><FIELD> Domstolens dom af 16.2.2023, Kommissionen mod Italien, sag C-623/20 P, ECLI:EU:C:2023:97.</FIELD></FOOTNOTE> fastslog, at EPSO's begrænsninger i valget af andet sprog i visse udvælgelsesprøver var ulovlige, idet den fastslog, at Kommissionen ikke var fremkommet med en tilstrækkelig begrundelse for at begrænse valgmulighederne til engelsk, fransk og tysk, og at ansøgere fra medlemsstater, hvor ingen af disse sprog er de mest talte, derved blev forskelsbehandlet;
</CONS><CONS>
<NO.P>O.</NO.P>der henviser til, at selv om en offentlig EU-tjeneste kan kræve flere arbejdssprog, bør ansættelsesprocedurerne give ansøgerne mulighed for at vælge de sprogkombinationer, der bedst giver dem mulighed for at udtrykke deres kompetencer i de forskellige faser af en ansættelsesprocedure;
</CONS><CONS>
<NO.P>P.</NO.P>der henviser til, at EPSO har indført prøver på alle 24 officielle EU-sprog og er ansvarlig for kvaliteten og klarheden af testspørgsmål på tværs af alle de sprog, som prøverne tilbydes på, men at der fortsat er forskelle i kvaliteten af prøverne på nogle af de sprog, der tilbydes;
</CONS><CONS>
<NO.P>Q.</NO.P>der henviser til, at Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS) i sin revisionsrapport af 25. april 2023 om EPSO's fjernovervågede prøver via eksterne tjenesteydere konkluderede, at fjerntestning grundlæggende ændrer behandlingen af personoplysninger i forbindelse med almindelige udvælgelsesprøver og har en øget indvirkning på retten til privatlivets fred og beskyttelsen af ansøgernes personoplysninger; der henviser til, at EDPS anbefalede, at EPSO suspenderede fjerntestning og nøje vurderede brugen heraf, da EPSO ikke havde målt effektiviteten af fjerntestning udelukkende sammenlignet med prøver på stedet;
</CONS><CONS>
<NO.P>R.</NO.P>der henviser til, at et dårligt fungerende EPSO i alvorlig grad undergraver EU-udvælgelsesprocedurernes troværdighed og er til skade for deres omdømme og dermed skader imaget for hele EU's offentlige tjeneste;
</CONS><CONS>
<NO.P>S.</NO.P>der henviser til, at covid-19-pandemien udløste ændringer i EPSO's fremgangsmåder ved prøver, herunder vedtagelsen af fjerntestning, men at disse overgange ifølge Ombudsmandens afgørelse af 22. januar 2024 ikke blev gennemført med passende tilsyn, teknisk forberedelse eller ansvarlighed;
</CONS><CONS>
<NO.P>T.</NO.P>der henviser til, at fjerntestning, hvis den gennemføres problemfrit, kan have en betydelig positiv indvirkning på ansøgernes mulighed for at få adgang til udvælgelsesprøver i hele verden, selv på fjerntliggende steder, idet den fjerner behovet for at rejse og samtidig har yderligere miljømæssige fordele;
</CONS><CONS>
<NO.P>U.</NO.P>der henviser til, at afhængighed af computertestning med komplekse foranstaltninger til at sikre systemintegritet kan stille kategorier af ansøgere ringere og indføre nye former for forskelsbehandling som følge af ansøgernes computerfærdigheder på forskellige niveauer;
</CONS><CONS>
<NO.P>V.</NO.P>der henviser til, at EU's ansættelsesprocedurer bør være tilgængelige for alle EU-borgere, uanset om EPSO har budgetmæssige begrænsninger;
</CONS><CONS>
<NO.P>W.</NO.P>der henviser til, at mange ansøgere har udtrykt bekymring over den manglende adgang til passende og pålidelige IT-værktøjer og -udstyr, herunder testnotesblokken og regnemaskinen til fjerntestning, og manglen på fysiske prøvecentre, som kan sikre et mere kontrolleret, standardiseret og retfærdigt prøvemiljø; der henviser til, at digitale værktøjer, hvis de forvaltes korrekt, kan øge tilgængeligheden, inklusiviteten og bæredygtigheden i ansættelsen, men kræver solid infrastruktur, tilsyn og støtte til ansøgerne; der henviser til, at EPSO bør besvare alle klager og efterfølgende administrative klager;
</CONS><CONS>
<NO.P>X.</NO.P>der henviser til, at reduktionen af EPSO's udvælgelsesprøver og den sideløbende stigning i ansættelsen af midlertidigt ansatte og kontraktansatte har ført til en stigende usikkerhed i EU-institutionerne og undermineret den sociale og sikre beskæftigelsesmodel, som EU bør udtrykke; der henviser til, at den overdrevne afhængighed af private kontrahenter i centrale offentlige funktioner såsom regelmæssig og permanent personaleudvælgelse risikerer at svække den institutionelle suverænitet og ansvarlighed;
</CONS><CONS>
<NO.P>Y.</NO.P>der henviser til, at virkningerne af tekniske fejl rammer ansøgerne i ulige grad og navnlig påvirker ansøgere fra perifere regioner eller med færre økonomiske ressourcer, hvilket forværrer ulighederne;
</CONS><CONS>
<NO.P>Z.</NO.P>der henviser til, at flere udvælgelsesprøver for specialister i 2023 blev ramt af problemer som aflysning eller gentagelse af prøvesessioner;
</CONS><CONS>
<NO.P>AA.</NO.P>der henviser til, at mange ansøgere også har indberettet IT-tekniske problemer på EPSO's nye fælles ansøgerportal;
</CONS></GRCONS></PREAMBLE><DISPOSITIF><ACTLST><ACTION>
<NO.P>1.</NO.P>fordømmer på det kraftigste de gentagne tekniske, organisatoriske og proceduremæssige mangler i EPSO's funktionsmåde i de seneste to år, som har haft en betydelig indvirkning på borgernes tillid til EU's ansættelsesproces; er af den faste overbevisning, at EPSO bør prioritere at afhjælpe alle sine alvorlige mangler i tilrettelæggelsen af udvælgelsesprocedurerne for at undgå yderligere alvorlig skade på sin tilsigtede rolle, som er at ansætte tjenestemænd, der opfylder de højeste standarder med hensyn til kompetence, arbejdsindsats og integritet til EU-institutionerne og på et så bredt geografisk grundlag som muligt blandt statsborgere i EU-medlemsstaterne;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>2.</NO.P>understreger det presserende behov for at genoprette integriteten, gennemsigtigheden, ansvarligheden og forudsigeligheden af EPSO's udvælgelsesprocedurer med henblik på at afhjælpe den omdømmemæssige skade, der er påført EU-institutionerne, sikre, at EU's offentlige tjeneste fungerer korrekt, og garantere ligebehandling af ansøgere fra alle medlemsstater;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>3.</NO.P>anerkender den betydelige indsats og tid og de betydelige ressourcer, som ansøgerne har lagt i at forberede og afslutte udvælgelsesprocedurerne, ofte på bekostning af deres arbejdsliv og privatliv; udtrykker sin utilfredshed med den negative indvirkning, som den organisatorisk dårlige forvaltning af EPSO-udvælgelsesprøver har haft på ansøgernes psykiske trivsel og deres økonomiske og personlige forhold på grund af de forskellige mangler i udvælgelsesprocessen, såsom gentagne aflysninger eller overdreven afhængighed af digital teknologi og kunstig intelligens (AI) uden passende menneskeligt tilsyn;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>4.</NO.P>opfordrer Kommissionen til – med input fra Ombudsmanden og uafhængige eksperter i digital testning – at foretage en grundig, gennemsigtig og uafhængig vurdering af EPSO's forvaltning, systemer, outsourcing og procedurer, navnlig med hensyn til gennemførelsen af fjerntestning, dens teknologiske gennemførlighed, den overdrevne afhængighed af eksterne kontrahenter, herunder dem, der anvender platforme med servere placeret uden for EU, behandlingen af klager fra ansøgere og kommunikationspraksis med henblik på at tage fat på årsagerne til EPSO's fejl og forsømmelser og genoprette tilliden til EU-ansættelsesprocessen;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>5.</NO.P>opfordrer indtrængende EPSO til at genindføre EPSO-certificerede prøvefaciliteter på stedet, som er tilgængelige for ansøgerne, sideløbende med fjerntestning, hvilket giver ansøgerne mulighed for at vælge deres foretrukne måde og sikrer retfærdige og ensartede testbetingelser, lige muligheder og inklusion; minder om, at der under de prøver, der tidligere blev afholdt i EPSO's prøvecentre, ikke var så mange tekniske problemer;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>6.</NO.P>opfordrer indtrængende EPSO til at revidere sine prøvemetoder med henblik på at gøre dem brugervenlige og til at indføre et system, hvor digital teknologi og AI er underlagt menneskeligt tilsyn og kontrol foretaget af kompetent personale på alle trin i processen; understreger behovet for at etablere et system baseret på maksimal gennemsigtighed og fuld ansvarlighed for alle medarbejdere, der er involveret i udvælgelsesprocessen, herunder EPSO's ledelse; afviser ethvert forsøg på at uddelegere beslutninger, der påvirker ansøgernes grundlæggende rettigheder, til automatiserede systemer, da sådanne beslutninger fortsat skal henhøre under ansvaret for kvalificerede offentlige embedsmænd under demokratisk kontrol;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>7.</NO.P>understreger, at EPSO er ansvarlig for kvaliteten og klarheden af det sprog, der anvendes på alle 24 sprog, hvor prøverne er tilgængelige, og at det hurtigst muligt skal afhjælpe mangler i denne henseende; fordømmer på det kraftigste den utilstrækkelige kvalitet af og manglende konsekvens i de mundtlige prøver på andet sprog, der gennemføres på andre officielle EU-sprog end engelsk eller fransk, og understreger, at denne praksis udgør en strukturel ulempe for ansøgere, der vælger andre officielle EU-sprog end engelsk eller fransk, og undergraver flersprogetheden, ligebehandlingen og retfærdigheden i EU-ansættelsesprocedurerne;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>8.</NO.P>kritiserer det nuværende prøvesystem, hvor ansøgerne først skal bedømmes ved hjælp af en computerbaseret prøve, før de kan demonstrere specifik viden, med risiko for at kvalificerede ansøgere til specifikke stillinger filtreres fra;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>9.</NO.P>opfordrer EPSO til at sikre lige adgang til prøve- og ansættelsesprocedurer for personer med handicap, herunder personer med indlæringsvanskeligheder og neurodivergerens, for at imødekomme deres særlige behov med det endelige mål at undgå enhver form for forskelsbehandling eller ugunstige vilkår og for at sikre reel adgang til EU's offentlige tjeneste for personer med handicap; bemærker, at EPSO har påtaget sig at sørge for rimelige tilpasninger til ansøgere med særlige behov på grund af deres handicap eller helbredstilstand, og understreger, at evalueringsprocessen skal være gennemsigtig og underlagt en klageprocedure;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>10.</NO.P>opfordrer EPSO til at gøre brug af systematiske anonyme undersøgelser efter prøverne ved at anvende en sikker EU-platform og struktureret samråd for løbende at forbedre udvælgelsesprocedurerne og løse tilbagevendende problemer; opfordrer EPSO til i sin årlige rapport at medtage en analyse af denne feedback sammen med årlige statistikker over ansøgninger, over hvor mange, der har fået adgang, og over hvor mange, der har bestået, opdelt efter land med henblik på at identificere og korrigere ubalancer;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>11.</NO.P>anbefaler, at EPSO's kontaktpunkt styrkes med flersproget kapacitet og udvidet tilgængelighed, således at det kan bistå ansøgerne internt og i realtid under og efter prøverne med særligt fokus på tilgængelighed og inklusion;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>12.</NO.P>noterer sig EPSO's politik for behandling af klager over prøver som et redskab til at præcisere, hvordan EPSO behandler klager; opfordrer EPSO til at forbedre politikken med henblik på at udarbejde og indføre et charter om ansøgeres rettigheder, der skitserer klare rettigheder, forpligtelser, klageprocedurer og klagemekanismer i forbindelse med alle faser og aspekter af udvælgelsesprocedurerne, herunder en forpligtelse til at reagere på klager så hurtigt som muligt og på en gennemsigtig og ansøgervenlig måde med mulighed for prøvelse ved en uafhængig klageinstans; fremhæver behovet for inkluderende, tilgængelige og hurtige klage- og ankeprocedurer med flersproget kapacitet til at bistå kandidater i realtid og uden at gøre brug af eksterne kontrahenter, herunder i situationer, hvor ansøgere står over for at blive afvist eller hindret kort før starten af eller under prøven, pga. f.eks. AI-baseret identitetskontrol eller problemer forbundet med ansøgernes omgivelser ved onlinedeltagelse;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>13.</NO.P>opfordrer EPSO til at udvikle en gennemsigtig og omfattende kommunikationspolitik, herunder en klar og pålidelig tidsplan for udvælgelsesprøver for hver fase, og proaktive opdateringer gennem flere officielle kanaler om ændringer af tidsfrister, tekniske hændelser og korrigerende foranstaltninger; bemærker med utilfredshed, at der ikke er nogen standardtidsplan for, hvornår ansøgerne skal modtage deres resultater efter en prøve;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>14.</NO.P>opfordrer EPSO's ledelse til at rådføre sig med EPSO's bestyrelse på en rettidig og meningsfuld måde og til at indgå i en mere effektiv og direkte dialog med personalerepræsentationsorganerne i EU-institutionerne og at rådføre sig med dem om mulige forbedringer i den overordnede udvælgelsesproces med særligt fokus på prøver og kommunikation med ansøgerne;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>15.</NO.P>opfordrer EPSO til at sikre gennemsigtighed i de kriterier, der anvendes ved udvælgelse af ansøgere, som indkaldes til prøverne for kontraktansatte, CAST (Contract Agents Selection Tool); opfordrer EPSO til klart at meddele kommende CAST-prøvedatoer på sit websted med et rimeligt varsel;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>16.</NO.P>bemærker, at private virksomheder tilbyder forberedelseskurser til EPSO-udvælgelsesprøver til overdrevent høje omkostninger for ansøgere, fordi EPSO ikke giver mulighed for tilstrækkelige simuleringer af prøverne og øvelsesspørgsmål forud for disse; opfordrer EPSO til at investere i bedre simuleringsværktøjer og øvelsesplatforme forud for prøverne, så ansøgerne kan gøre sig bekendt med systemet og mindske angsten for, at teknikken ikke fungerer; fremhæver behovet for at give klarere forklaringer på, hvordan prøver og øvelser bedømmes;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>17.</NO.P>opfordrer Budgetkontroludvalget til løbende i sin evaluering i forbindelse med den årlige decharge for Kommissionens budget at overvåge de tekniske, organisatoriske og proceduremæssige mangler i EPSO's funktionsmåde, der er blevet beskrevet i denne beslutning;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>18.</NO.P>anbefaler regelmæssig uddannelse af EPSO's personale og prøvetilsynsførende for at sikre konsekvent og ansøgersensitiv praksis i alle faser af udvælgelsesprøverne; beklager anvendelsen af standardsvar på specifikke klager og spørgsmål, som ansøgerne har stillet; fordømmer på det kraftigste praksissen med at anvende standardsætninger til den endelige vurdering af ansøgerprofiler, når de anses for ikke at opfylde de specifikke krav;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>19.</NO.P>anmoder Kommissionen om at foreslå passende og retfærdige løsninger for ansøgere, der er direkte berørt af aflysninger af prøver, IT-problemer eller proceduremæssige forsinkelser, såsom fleksible og hurtige muligheder for omprøver;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>20.</NO.P>mener, at den stigende afhængighed af midlertidigt ansatte og kortvarige kontrakter i EU-institutionerne også er en direkte konsekvens af EPSO's ineffektivitet, og at den kan underminere den nødvendige stabilitet og kvalitet i EU's offentlige ansættelse; opfordrer til, at der træffes hasteforanstaltninger for at vende denne tendens og garantere værdige og sikre arbejdsvilkår;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>21.</NO.P>opfordrer Kommissionen til at aflægge rapport til Parlamentet om gennemførelsen af de ønskede reformer, herunder benchmarks og resultatindikatorer, senest seks måneder efter vedtagelsen af denne beslutning;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>22.</NO.P>pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, Rådet, Den Europæiske Ombudsmand og Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor.
</ACTION></ACTLST></DISPOSITIF></TEXT></RESOL></TXTLST></SDOCTA>