A.der henviser til, at Bayer Agriculture BV, med hjemsted i Belgien, på vegne af Bayer CropScience LP, med hjemsted i USA, og KWS SAAT SE & Co. KGaA, med hjemsted i Tyskland, den 30. maj 2023 indgav en ansøgning til den nederlandske kompetente myndighed om tilladelse til markedsføring af fødevarer, fødevareingredienser og foderstoffer, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret KWS20-1-sukkerroe ("genmodificeret sukkerroe") i henhold til artikel 5 og 17 i forordning (EF) nr. 1829/2003;

B.der henviser til, at EFSA den 12. maj 2025 afgav en positiv udtalelse, hvori den konkluderede, at den genmodificerede sukkerroe er lige så sikker som sit konventionelle modstykke; der henviser til, at denne udtalelse ikke behandlede en række bredere miljømæssige, socioøkonomiske og kumulative virkninger, som EFSA anser for ikke at henhøre under dens ressort;

C.der henviser til, at den genmodificerede sukkerroe blev udviklet til at være tolerant over for plantegifte baseret på glyphosat, dicamba og ammoniumglufosinat;

D.der henviser til, at EFSA's risikovurdering ikke omfattede langsigtede toksikologiske undersøgelser eller detaljerede analyser af kumulative og kombinatoriske virkninger, herunder potentielle interaktioner med restkoncentrationer af pesticider, der almindeligvis anvendes til sukkerroedyrkning;

E.der henviser til, at langt de fleste GMO-afgrøder, herunder sukkerroen, er blevet genetisk modificeret, således at de er tolerante over for ét eller flere "komplementære" plantegifte, der kan anvendes i GM-afgrødens dyrkningsforløb, uden at afgrøden dør, sådan som det ville være tilfældet med en afgrøde, der ikke er tolerant over for plantegift; der henviser til, at en række undersøgelser viser, at herbicidtolerante GM-afgrøder fører til en øget anvendelse af komplementære herbicider, hvilket i stort omfang skyldes fremkomsten af herbicidtolerant ukrudt Se f.eks. S., Genetically Modified Herbicide-Tolerant Crops, Weeds, and Herbicides: Overview and Impact, Environmental Management, januar 2016;57(1), s. 31-48, https://doi.org/10.1007/s00267-015-0589-7 og Benbrook, C.M., Impacts of genetically engineered crops on pesticide use in the U.S. – the first sixteen years, Environmental Sciences Europe; den 28. september 2012, Vol. 24(1), https://doi.org/10.1186/2190-4715-24-24.;

F.der henviser til, at herbicidtolerante GM-afgrøder fastlåser landbrugerne i et ukrudtsforvaltningssystem, der fuldstændigt eller i vid udstrækning eller er afhængigt af herbicider, og gør det ved at opkræve et pristillæg for GM-frø, hvad der kun kan retfærdiggøres, hvis de landbrugere, der køber sådanne frø, også sprøjter med de komplementære herbicider; der henviser til, at øget afhængighed af komplementære plantegifte på bedrifter, der dyrker GM-afgrøder, vil fremskynde fremkomsten og spredningen af ukrudt, der er resistent mod disse plantegifte, og dermed skabe behov for at tage endnu flere gifte i brug, hvilket skaber en ond cirkel, undertiden kaldet "plantegifttrædemøllen"; der henviser til, at de negative virkninger af overdreven afhængighed af plantegifte derfor vil forværre jordbundens sundhed, vandkvaliteten og biodiversiteten både over og under jorden og føre til øget eksponering af mennesker og dyr, potentielt også via flere plantegiftrester rester i fødevarer og foder Se f.eks.: https://doi.org/10.1002/ps.8105, https://doi.org/10.1016/j.geoforum.2009.03.009.;

G.der henviser til, at der stadigvæk består alvorlige ubesvarede spørgsmål med hensyn til glyphosats kræftfremkaldende virkning; der henviser til, at EFSA i november 2015 konkluderede, at glyphosat sandsynligvis ikke var kræftfremkaldende, og at Det Europæiske Kemikalieagentur i marts 2017 konkluderede, at der ikke var behov for en klassificering; der henviser til, at Det Internationale Kræftforskningscenter, som er Verdenssundhedsorganisationens specialiserede kræftagentur, i modsætning hertil i 2015 klassificerede glyphosat som sandsynligvis kræftfremkaldende hos mennesker; der henviser til, at en række nyere fagfællebedømte videnskabelige undersøgelser bekræfter, at glyphosat kan have kræftfremkaldende virkning Se f.eks.:https://doi.org/10.1016/j.mrrev.2019.02.001,https://doi.org/10.1093/ije/dyz017,https://doi.org/10.1371/journal.pone.0219610 oghttps://doi.org/10.1186/s13045-019-0767-9.;

H.der henviser til, at dicamba er et meget flygtigt stof, hvilket betyder, at det efter påføring er tilbøjeligt til at fordampe og optages i luften, hvor det så føres med vinden, indtil det føres tilbage mod jordoverfladen, hvor så mennesker, dyr og planter uden for målgruppen, vinstokke, træer og buske udsættes for potentielle og alvorlige skader, navnlig når eksponeringen finder sted over flere år; der henviser til, at dicamba-spredning og dets skader på nærliggende afgrøder, træer og vinstokke er blevet et yderst kontroversielt problem, hvor nogle landbrugere og andre landbrugere og beboere i landdistrikter står i skarp opposition til hinanden, og har resulteret i omfattende retssager om tabte afgrøder og genbeplantningsomkostninger;

I.der henviser til, at glufosinat er klassificeret som reproduktionstoksisk i kategori 1B og dermed opfylder tærskelkriterierne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF (EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1 ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2009/1107/oj).; der henviser til, at godkendelsen af glufosinat til anvendelse i Unionen udløb den 31. juli 2018;

J.der henviser til, at de feltforsøg, der fremlægges til støtte for ansøgningen, blev gennemført under begrænsede geografiske og klimatiske forhold, og kun i USA, hvad der ikke afspejler den fulde mangfoldighed af sukkerroedyrkende regioner, herunder regioner der er stærkt påvirket af belastninger knyttet til klimaforandringer;

K.der henviser til, at uafhængig overvågning og kontrol af potentielle negative virkninger på biodiversiteten, jordbundens sundhed, bestøvere og organismer uden for målgruppen fortsat ikke er tilstrækkeligt garanteret;

L.der henviser til, at forsigtighedsprincippet i artikel 191 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, bør finde anvendelse i tilfælde, hvor der hersker videnskabelig usikkerhed;

M.der henviser til, at forordning (EF) nr. 1829/2003 kræver, at genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer ikke må have negative virkninger for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet;

N.der henviser til, at hvis Unionen godkender den genmodificerede sukkerroe, vil dette være i uoverensstemmelse med de internationale forpligtelser vedrørende reduktion af pesticider Der blev på COP15 i december 2022 vedtaget en global ramme for biodiversitet under De Forenede Nationers konvention om den biologiske mangfoldighed, som omfatter et globalt mål om at reducere risikoen ved pesticider med mindst 50 % inden 2030 (se: https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/ip_22_7834), i betragtning af menneskers og miljøets øgede eksponering for herbicider i lande, der dyrker herbicidtolerante GM-afgrøder, samt de potentielt alvorlige følger for sundheden, der er forbundet hermed;

O.der henviser til, at hvis udkastet til Kommissionens gennemførelsesafgørelse gennemføres, vil det blive muligt at indføre varer til Unionen, der ikke lever op til de standarder, som Unionens landbrugere skal overholde, således at de bliver konkurrencemæssigt ringere stillede;

P.der henviser til, at konklusionerne fra den strategiske dialog om fremtiden for EU's landbrug https://commission.europa.eu/topics/agriculture-and-rural-development/strategic-dialogue-future-eu-agriculture_da opfordrer Kommissionen til at revurdere sin tilgang til markedsadgang for landbrugsfødevarer, der importeres og eksporteres, i betragtning af udfordringen med forskellige standarder i Unionen og hos dens handelspartnere; der henviser til, at mere retfærdige handelsforbindelser på globalt plan, som er i overensstemmelse med målene for et sundt miljø, var et af landbrugernes vigtigste krav under demonstrationerne i 2023 og 2024;

Q.der henviser til, at Parlamentet gentagne gange har understreget, at Kommissionen ikke bør godkende GMO'er i de tilfælde, hvor der ikke er opnået kvalificeret flertal blandt medlemsstaterne i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder eller i appeludvalget, med henblik på at afhjælpe det vedvarende demokratiske underskud;

R.der henviser til, at Kommissionen, til trods for at den selv erkende det demokratiske underskud, medlemsstaternes manglende tilslutning og Parlamentets indsigelser, fortsat giver tilladelse til genmodificerede organismer;

S.der henviser til, at One Health-tilgangen kræver, at der tages hensyn til den indbyrdes afhængighed mellem menneskers, dyrs, planters og miljøets sundhed ved vurderingen af GMO'ers bæredygtighed og sikkerhed på lang sigt;