1.understreger, at enhver ny teknologi skal udbredes og anvendes med det overordnede mål at tjene mennesker og bør være drevet af principperne om "etik som standard" og "forsigtighed" samt en menneskecentreret tilgang, der forvaltes af mennesker, og som bygger på bestemmelserne om menneskeligt tilsyn, jf. artikel 14 i forordningen om kunstig intelligens og artikel 22 i databeskyttelsesforordningen;

2.minder om, at den digitale omstilling, herunder den stigende anvendelse af AI og algoritmisk styring, har potentiale til at skabe positive resultater for arbejdsmarkedet og nye beskæftigelsesmuligheder; er imidlertid bekymret over de betydelige udfordringer, den udgør for arbejdstagerne, navnlig med hensyn til arbejds- og ansættelsesvilkår; understreger derfor, at ethvert nyt initiativ vedrørende AI og algoritmisk styring skal sikre kvalitetsjob og beskytte arbejdstagernes trivsel i den digitale tidsalder;

3.understreger, at nye teknologier på arbejdspladsen kan udgøre en vigtig konkurrence- og produktivitetsfordel, støtte innovation og kan sikre et større udbytte for de virksomheder, der anvender dem; understreger i den forbindelse, at virksomhederne bør tilskyndes til at integrere sådanne teknologier på en ansvarlig, gennemsigtig og inklusiv måde med hensyn til arbejdstagernes privatliv og databeskyttelse for at opbygge tillid blandt arbejdstagerne; understreger, at brugen af sådanne teknologier på arbejdspladsen bør overvåges nøje snarere end begrænses;

4.understreger, at kunstig intelligens kan fungere som en vigtig katalysator for innovativt iværksætteri, navnlig med hensyn til at støtte mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder i at opskalere, forbedre produktiviteten og konkurrere i den digitale økonomi; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til under anvendelse af proportionalitetsprincippet og princippet om operationel levedygtighed at lette adgangen til AI-relaterede værktøjer, viden og infrastruktur for opstartsvirksomheder og små virksomheder, herunder gennem målrettede EU-programmer og rådgivningsbistand; understreger, at investering i AI på EU-plan kan bidrage til at skabe nye arbejdspladser og til at opbygge et mere modstandsdygtigt og konkurrencedygtigt økosystem af mikrovirksomheder og små virksomheder i hele Unionen; glæder sig over de sektorspecifikke flagskibsinitiativer i Kommissionens meddelelse af 8. oktober 2025 med titlen "En strategi for anvendelse af kunstig intelligens";

5.erkender, at færdigheder og uddannelse på arbejdspladsen samt løbende opkvalificering og omskoling i nye teknologier, der indføres på arbejdspladsen, især teknologier, som direkte påvirker arbejdstagernes opgaver og resultater, er afgørende for at sikre tilstrækkelige arbejdsvilkår, trivsel, sikkerhed, autonomi og faglig udvikling for arbejdstagerne og for at forbedre virksomhedernes generelle tilpasningsevne og konkurrenceevne Casestudier: https://healthy-workplaces.osha.europa.eu/da/media-centre/news/real-world-learnings-implementing-worker-management-through-ai.; understreger, at uddannelse også er afgørende for arbejdsgivere, ledere og andre personer, der indfører, udvikler og står for det daglige tilsyn med anvendelsen af sådanne systemer; understreger, at arbejdstagere og deres repræsentanter, herunder fagforeninger, bør informeres og inddrages i ibrugtagningsprocedurerne for sådanne teknologier med henblik på at opnå gode resultater og skal have tilstrækkelig tid og støtte til at gøre sig bekendt med sådanne teknologier;

6.glæder sig over initiativet færdighedsunionen; opfordrer Kommissionen til at sikre, at den forventede plan for kvalitetsjob fuldt ud afspejler behovet for løbende opkvalificering, omskoling og oplæring på arbejdspladsen, herunder inden for AI og algoritmisk styring gennem en individuel ret til uddannelse for alle arbejdstagere; understreger, at alle relevante initiativer, der har til formål at støtte arbejdstagere og virksomheder i denne omstilling, skal prioritere færdighedsudvikling inden for AI og digitalisering med henblik på at styrke Europas arbejdsmarked og globale konkurrenceevne; understreger, at disse initiativer skal modtage tilstrækkelig støtte, bl.a. gennem tilstrækkelige økonomiske ressourcer på EU-plan og nationalt plan;

7.fremhæver den afgørende rolle, som Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) spiller med hensyn til at forberede både den nuværende og den fremtidige arbejdsstyrke samt arbejdsgivere og ledere på den digitale omstilling gennem målrettede investeringer i udvikling af færdigheder, uddannelse og inklusive beskæftigelsesmuligheder; opfordrer Kommissionen til at opretholde og yderligere styrke fonden i perioden efter 2027 på en måde, der sikrer adgang til digital opkvalificering og omskoling for alle arbejdstagere, med særlig vægt på dem i de sektorer og regioner, der er mest berørt af teknologiske ændringer, således at den fortsat kan fungere som et centralt EU-instrument til støtte for en retfærdig, inklusiv, innovativ og konkurrencedygtig digital omstilling;

8.understreger, at strategiske offentlige investeringer i AI er afgørende for at supplere privat innovation, sikre etisk og gennemsigtig AI-forvaltning og lette lige adgang til digitale værktøjer og færdigheder i alle regioner; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at fremskynde gennemførelsen af AI-relaterede foranstaltninger under deres nationale genopretnings- og resiliensplaner i tæt samarbejde med regionale og lokale myndigheder for at maksimere facilitetens bidrag til en retfærdig og konkurrencedygtig digital omstilling;

9.opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fortsætte med at overvåge efterspørgslen og udbuddet på arbejdsmarkedet og til at fremme samarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner, arbejdsgivere og fagforeninger for bedre at kunne foregribe de fremtidige færdigheder, der er nødvendige for at udnytte den digitale omstillings potentiale; understreger, at en grundig færdighedsvurdering vil hjælpe arbejdstagere, arbejdsgivere og uddannelsesudbydere med at kortlægge opkvalificerings- og omskolingsbehov i forbindelse med kunstig intelligens og algoritmisk styring på arbejdspladsen; understreger, at en sådan vurdering bør være praktisk, tilgængelig og tilpasset SMV'ernes særlige forhold og tjene som grundlag for målrettede uddannelsesprogrammer, der støttes gennem eksisterende EU-midler og nationale midler; glæder sig over forslaget om at oprette et europæisk observationscenter for viden om færdigheder; understreger, at den nuværende mangel på opdelte data vedrørende udbredelsen og typen af anvendte AI-systemer og algoritmiske styringssystemer og de kategorier af arbejdstagere, der er omfattet af dem, hindrer evidensbaseret politikudformning, og opfordrer indtrængende Kommissionen til at forbedre dataindsamlingen på dette område;

10.fremhæver, at medlemsstaterne i overensstemmelse med nærhedsprincippet og respekten for nationale arbejdsmarkedsordninger kan tillade arbejdsmarkedets parter at opretholde, forhandle, indgå og håndhæve kollektive overenskomster med henblik på at gennemføre eller supplere de bestemmelser om kunstig intelligens og algoritmisk styring, der er fastsat på EU-plan;

11.er bekymret over, at anvendelsen af AI og algoritmiske styringssystemer bidrager til udfasningen af visse begynderjob, som traditionelt fungerer som en væsentlig indgang til arbejdsmarkedet, og understreger, at dette risikerer at ramme unge og førstegangsjobsøgende uforholdsmæssigt hårdt; understreger, at for at Unionen kan høste fordelene ved den digitale omstilling på arbejdspladsen samt skabe og omforme arbejdspladser, er der behov for at sikre, at arbejdstagere, herunder arbejdstagere på begynderniveau og lavtuddannede arbejdstagere, har de nødvendige færdigheder til at arbejde i den digitale tidsalder; understreger, at den ukendte fulde virkning af udviklingen af AI og algoritmisk styring allerede påvirker andre typer arbejde og andre kategorier af arbejdstagere, herunder højt kvalificerede job; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe proaktive foranstaltninger, herunder at integrere relevant uddannelse i digitale færdigheder i de nationale uddannelsessystemer, herunder læseplaner for erhvervsrettet uddannelse, for at sikre, at unge, der kommer ind på arbejdsmarkedet, støttes tilstrækkeligt og får muligheder for meningsfyldt beskæftigelse i den digitale økonomi, som er under udvikling;

12.understreger, at den stigende brug af digitale teknologier på arbejdspladsen giver både muligheder og udfordringer, selv om den fulde virkning af denne omstilling endnu er ukendt; mener, at sådanne teknologier på den ene side kan øge fleksibiliteten og effektiviteten og muliggøre en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv gennem fjernarbejde og fleksible arbejdsordninger; erkender på den anden side, at de rummer en lang række risici for arbejdstagernes mentale sundhed og deres balance mellem arbejdsliv og privatliv ved at udviske grænserne mellem arbejdsliv og privatliv på grund af det stigende pres på arbejdstagerne for at være tilgængelig når som helst; understreger også, at algoritmisk styring indebærer databeskyttelsesrisici, herunder uberettiget overvågning af og opsyn med arbejdstagere uden for arbejdspladsen; understreger, at en sådan udvikling, hvis den ikke forvaltes ordentligt, kan føre til et urimeligt højt niveau af arbejdsrelateret stress, udbrændthed, øget forekomst af arbejdsrelaterede psykosociale risici, tab af autonomi og en tiltagende følelse af social og faglig isolation;

13.erkender, at algoritmisk styring uden passende menneskeligt tilsyn kan være en kilde til diskrimination og bias, der er skadelig for arbejdstagere, og navnlig kvinder, og fremhæver, at udformningen, indførelsen og anvendelsen af AI og algoritmiske styringssystemer proaktivt skal forebygge bias og diskrimination, navnlig dem, der er baseret på køn, race eller etnisk oprindelse, alder, handicap, seksuel orientering eller andre beskyttede karakteristika, med henblik på at fremme og beskytte ligestilling og mangfoldighed på arbejdspladsen; er bekymret over, at kvinder og lavtuddannede arbejdstagere har mindre adgang til AI-relaterede beskæftigelsesmuligheder og til produktivitetsfremmende AI-værktøjer på arbejdspladsen https://www.oecd.org/content/dam/oecd/en/publications/reports/2024/10/who-will-be-the-workers-most-affected-by-ai_fb7fcccd/14dc6f89-en.pdf., hvilket kan forhindre, at fordelene ved AI deles bredt og retfærdigt;

14.anerkender, at AI og algoritmisk styring kan forbedre effektivitet og muliggøre individualiserede tilpasninger af arbejdsmiljøet og af de generelle arbejdsvilkår, men også kan øge præstationspresset, hvilket kan føre til alvorlige sundheds- og sikkerhedsrisici såsom muskel- og knoglelidelser og hjerte-kar-sygdomme eller psykisk eller fysisk udmattelse og få arbejdstagerne til at overse eller ignorere sikkerhedsalarmer, og at dette øger risikoen for arbejdsulykker betydeligt; understreger, at anvendelsen af AI og algoritmiske styringssystemer bør tjene som et understøttende redskab med en reel merværdi for arbejdstagerne, og at arbejdstagernes syn på indarbejdelsen heraf på arbejdspladserne stort set er uudforsket;

15.understreger, at det er nødvendigt at overvåge og imødegå disse risici på en helhedsorienteret måde, og at enhver ny indførelse eller væsentlig ændring i anvendelsen af AI-værktøjer eller algoritmiske styringssystemer på arbejdspladsen bør gøres til genstand for sundheds- og sikkerhedsvurderinger, hvilket inkluderer risikovurdering, forebyggelse og beskyttelsesforanstaltninger, som er arbejdsgiverens ansvar, i overensstemmelse med direktiv 89/391/EØF og løbende overvågning med den seneste videnskabelige indsigt for øje og for at sikre menneskeligt tilsyn og kontrol med disse vurderinger; tilskynder til, at der i samarbejde med arbejdsmarkedets parter på et passende niveau udvikles sektorspecifikke retningslinjer for ansvarlig indførelse af AI på arbejdspladsen, som sikrer respekt for de grundlæggende rettigheder, og til udveksling af bedste praksis;

16.fremhæver den afgørende rolle, som arbejdsmarkedsdialogen og den aktive inddragelse af arbejdstagere og deres repræsentanter i overensstemmelse med direktiv 2002/14/EF spiller for indførelsen, anvendelsen og evalueringen af AI-teknologier og algoritmiske styringsteknologier på arbejdspladsen, navnlig for at skræddersy anvendelsen heraf i forskellige sektorer; understreger, at det bidrager til at mindske risiciene ved nye teknologier og fører til bedre, mere effektiv og menneskecentreret integration af AI på arbejdspladsen, når arbejdstagerne og deres repræsentanter deltager på meningsfuld vis i beslutningsprocesserne i alle faser, og når der sørges for oplysning og indbyrdes drøftelser om uddannelse på arbejdspladsen for at fremme alle arbejdstageres anvendelse af nye teknologier, hvilket skaber en følelse af autonomi, (selv-)tillid og tillidsfuldhed;

17.understreger, at det er nødvendigt med en klar fordeling af det tilsynsmæssige ansvar i forbindelse med indførelsen og anvendelsen af AI og algoritmiske styringssystemer på arbejdspladser i overensstemmelse med princippet om, at kontrollen skal ligge hos et menneske, for at sikre ansvarlighed og reelt menneskeligt tilsyn og gøre det muligt for arbejdstagerne at finde frem til det menneskelige kontaktpunkt, hvis de har behov for at udøve deres rettigheder; understreger, at et effektivt menneskeligt tilsyn og overblik kræver en reel kapacitet til at forstå, overvåge og om nødvendigt gribe ind i AI-systemers drift, idet der tages højde for de iboende udfordringer, der er forbundet med komplekse og uigennemsigtige AI-systemer, samt risiciene for automatiseringsbias; understreger derfor, at menneskeligt tilsyn ikke må være en rent formalistisk øvelse, men skal være en tilgængelig sikkerhedsforanstaltning til at kunne kontrollere, forklare og korrigere AI-beslutninger, og at et sådant menneskeligt kontaktpunkt skal have den kompetence, uddannelse og myndighed, der er nødvendig for at udøve denne funktion;

18.understreger, at personoplysninger om personer, der udfører arbejde, kan aggregeres til en kollektiv database, der kan behandles af algoritmer, og som derfor også kræver databeskyttelse på kollektivt plan;

19.fremhæver det potentiale, som AI og algoritmisk styring kan have til inklusion på arbejdsmarkedet af arbejdstagere med handicap; erkender dog, at der er særlige udfordringer, som personer med handicap, ældre arbejdstagere og sårbare personer kan stå over for i forbindelse med tilpasningen til nye teknologier på arbejdspladsen; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at virksomheder, der tager AI og algoritmiske styringssystemer i brug, indfører inkluderende og skræddersyede støtteforanstaltninger med henblik på at øge deltagelsen på arbejdsmarkedet for personer med handicap og deres adgang til nye teknologier; understreger, at alle bør nyde godt af teknologiske fremskridt;

20.opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre retten til reelle rimelige tilpasninger for personer med handicap i overensstemmelse med direktiv 2000/78/EF og til at respektere deres autoritet til i sidste ende at afgøre, om AI-baserede kompenserende teknologier på arbejdspladsen er tilpasset deres individuelle behov; understreger i den forbindelse betydningen af fleksible arbejdsmetoder og uddannelse på arbejdspladsen samt reelle muligheder for at udnytte brugen af kompenserende teknologi i samråd med personer med handicap og deres repræsentanter; opfordrer Kommissionen til at indarbejde indvirkningen af anvendelsen af AI på arbejdspladsen i den kommende revidering af Unionens strategi for rettigheder for personer med handicap;

21.understreger, at Unionen, hvis den sigter mod at stå i spidsen af den digitale omstilling, skal gå foran med et godt eksempel med hensyn til at fastsætte høje standarder for anvendelse af AI og algoritmiske styringssystemer på arbejdspladsen, herunder klare regler om gennemsigtighed og menneskeligt tilsyn;

22.minder om, at den eksisterende gældende EU-ret udgør en vigtig byggesten i reguleringen af algoritmisk styring og anvendelse af AI på arbejdspladsen; glæder sig i den forbindelse over direktivet om platformsarbejde, som bl.a. indfører regler om gennemsigtighed, databeskyttelse, menneskeligt tilsyn og menneskelig gennemgang, oplysning og høring samt sundhed og sikkerhed i sektorer, hvor sådanne teknologier i stigende grad former beslutninger om arbejdet, og forordningen om kunstig intelligens og minder om forordning (EU) 2016/679; understreger imidlertid, at der på trods af denne lovgivningsmæssige ramme stadig er en række mangler med hensyn til beskyttelse af arbejdstagerne, rettigheder og arbejdsvilkår med hensyn til anvendelsen af sådanne værktøjer på arbejdspladsen, herunder respekt for personoplysninger og privatlivets fred, balance mellem arbejdsliv og privatliv samt retten til at være offline; fremhæver, at bestemmelserne om algoritmisk styring i direktivet om platformsarbejde (navnlig arbejdstagernes ret til gennemsigtighed, menneskelig gennemgang, oplysning og høring af arbejdstagerne og arbejdsmiljø) kun finder anvendelse på personer, der udfører platformsarbejde, hvilket efterlader andre arbejdstagere, der i stigende grad er underlagt algoritmisk styring, mindre beskyttet; fremhæver behovet for at sikre ligebehandling af alle arbejdstagere og for, at fremtidige initiativer er i overensstemmelse med den beskyttelsesramme, der er fastlagt med direktivet om platformsarbejde;

23.opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at europæiske virksomheder og offentlige institutioner har adgang til pålidelige og helt uafhængige AI-værktøjer, der er udviklet i overensstemmelse med europæiske demokratiske værdier, og undgå teknologisk fastlåsning til udbydere fra jurisdiktioner uden for EU;

24.opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at man ved indførelse af algoritmesystemer på arbejdspladsen prioriterer anvendelsen af teknologier, som er udviklet, oplært og hostet i Unionen, med henblik på at værne om de grundlæggende rettigheder, databeskyttelsen, cybersikkerheden og den strategiske autonomi;

25.understreger, at reguleringsmæssig indgriben på europæisk plan bør overvejes nøje og først bør ske efter en analyse af eksisterende lovgivning, som udvikles i samarbejde med arbejdsmarkedets parter og overholder nærhedsprincippet, med henblik på at sikre en harmoniseret løsning med et højt niveau af beskyttelse af arbejdstagerne i hele Unionen og lige vilkår på det indre marked, herunder ved fuld gennemførelse af eksisterende europæiske og nationale retlige rammer; understreger betydningen af at sikre forudsigelige reguleringsmæssige rammer med henblik på at fremme innovation, konkurrenceevne og fair konkurrence; opfordrer Kommissionen til at sikre, at al lovgivning og alle initiativer vedrørende algoritmisk styring på arbejdspladsen undgår dobbeltarbejde eller overlapning med eksisterende relevante EU-instrumenter, ikke pålægger nogen, navnlig SMV'er, unødvendige administrative byrder, mindsker omkostningerne og letter overholdelsen;

26.erkender, at virksomheder, navnlig små og mellemstore virksomheder (SMV'er), allerede står over for betydelige udfordringer med at skulle navigere inden for divergerende og stadig mere komplekse reguleringsmæssige rammer; understreger, at der er behov for skræddersyede retningslinjer, værktøjer og støttemekanismer for at hjælpe SMV'er med at gennemføre alle krav på en effektiv måde;

27.opfordrer Kommissionen til at foretage en konsekvensanalyse suppleret med en test af konkurrenceevne og SMV'er og derefter på grundlag af artikel 153, stk. 2, litra b), sammenholdt med artikel 153, stk. 1, litra b), og artikel 16, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og af resultatet af ovennævnte trin forelægge et forslag om algoritmisk styring på arbejdspladsen, som følger henstillingerne i bilaget hertil og vil afhjælpe de resterende mangler i den eksisterende lovgivning, undgå oprettelse af overlappende retlige instrumenter og forbedre harmoniseringen af det indre marked;

28.mener, at eventuelle finansielle følgevirkninger af de forslag, der anmodes om, bør dækkes af eksisterende budgetbevillinger;

29.pålægger sin formand at sende denne beslutning og henstillingerne i bilaget til Kommissionen og Rådet samt til medlemsstaternes parlamenter og regeringer.