1.understreger, at opnåelse af klimaneutralitet senest i 2050 i overensstemmelse med målene for den europæiske grønne pagt, EU-lovgivningen og FN's Parisaftale kræver en struktureret, inklusiv og retfærdig omstilling i hele EU's fiskeri- og akvakultursektor;

2.understreger, at denne omstilling skal bidrage meningsfuldt til EU's klimamål uden at underminere fiskersamfundenes modstandsdygtighed eller sociale og økonomiske stabilitet og samtidig sikre beskyttelsen af deres eksistensgrundlag i overensstemmelse med de tre søjler for bæredygtig udvikling;

3.understreger behovet for en realistisk og gradvis dekarboniseringskøreplan, der er baseret på den bedste tilgængelige videnskabelige viden og de bedste tilgængelige videnskabelige data, og som er tilpasset den teknologiske udvikling, logistiske forbedringer, tilgængeligheden af alternative brændstoffer og lovgivningsmæssige tidsfrister for at sikre en gennemførlig og effektiv gennemførelse på tværs af alle flådesegmenter;

4.opfordrer til koordinerede og langsigtede politiske rammer såsom de prioriteter, der er skitseret i Kommissionens meddelelse af 5. juni 2025 med titlen "Den europæiske havpagt" (COM(2025)0281), for at dekarbonisere fiskeri og akvakultur og sikre, at ingen flådesegmenter eller regioner lades i stikken;

5.anerkender, at dekarbonisering og energiomstillingen udgør en betydelig udfordring for fiskerisektoren, navnlig for mindre operatører med begrænset økonomisk og teknisk kapacitet; minder om, at opnåelse af en inklusiv og retfærdig omstilling kræver fjernelse af strukturelle hindringer for adgang, herunder høje adgangsomkostninger, mangel på uddannelse og utilstrækkelig havneinfrastruktur; understreger, at en universaltilgang ikke er egnet på baggrund af mangfoldigheden af flåder, regioner og socioøkonomiske sammenhænge i hele EU; minder om, at den ikkeindustrielle kystflåde tegnede sig for 76 % af den aktive EU-flåde i 2021 og for næsten hele flåden i regionerne i EU's yderste periferi;

6.understreger, at der er betydelige begrænsninger og hindringer for investeringer i EU-flådens modernisering, energieffektivitet og bæredygtighed; understreger derfor, at der ikke kun skal tages hensyn til modernisering, men også til mulighederne for at forny fartøjer, i betragtning af at flådens gennemsnitsalder er 31,5 år, for at nå EU's mål for dekarbonisering;

7.foreslår derfor at fremme fornyelsesordninger i samarbejde med private aktører med støtte fra nationale midler og EU-midler for at lette fornyelsen af flåden med mere moderne, sikre og miljøvenlige fartøjer, opbygge tiltrækningskraft for bedre at kunne opnå generationsskifte og opbygge tillid blandt fiskerisektoren, offentlige institutioner, myndigheder og investorer;

8.beklager, at de nuværende rammer for den fælles fiskeripolitik og EHFAF i høj grad begrænser mulighederne for offentlig støtte, hvilket også afskrækker privat finansiering af fartøjsfornyelse og hindrer den udvikling, der er nødvendig for at dekarbonisere EU's fiskerflåde; opfordrer derfor til at foretage ændringer i de nuværende lovgivningsmæssige rammer; beklager, at de nuværende økonomiske incitamenter ikke er tilstrækkelige til at opfylde sektorens behov, og fastholder, at der skal udvikles og implementeres nye økonomiske løftestænger;

9.opfordrer Kommissionen til at identificere og etablere yderligere og tilstrækkelige finansieringsinstrumenter ud over EHFAF, herunder innovative finansieringsmodeller, for at støtte sektorens massive investeringsbehov i forbindelse med dekarbonisering og energiomstillingen;

10.anbefaler, at Kommissionen støtter forskning i fartøjskonstruktion, herunder innovationer ud over fremdriftssystemer såsom forbedret skroghydrodynamik, letvægtskompositmaterialer og udskiftning af hydraulisk-mekaniske systemer med elektriske drivsystemer;

11.noterer sig, at medlemsstaterne, når tekniske løsninger og tilstrækkelig økonomisk støtte bliver tilgængelige, har mulighed for at overveje at medtage dekarboniseringsindsatsen i kriterierne for tildeling af fiskekvoter til operatører i overensstemmelse med artikel 17 i den fælles fiskeripolitik;

12.understreger, at energiomstillingen skal være inklusiv og tilgængelig for alle segmenter af sektoren, og at der følgelig skal tages fuldt ud hensyn hertil i forbindelse med udarbejdelsen af EU's politik, navnlig for ikkeindustrielle og traditionelle fiskere, og at den skal understøttes af offentlige investeringer, uddannelse og videnoverførsel;

13.anerkender, at ingen enkelt fremdriftsteknologi eller brændstofteknologi på nuværende tidspunkt udgør en definitiv løsning på dekarboniseringen og energiomstillingen af fiskerisektoren på grund af de mange forskellige fartøjstyper, operationelle profiler og regionale forskelle i stor målestok;

14.henleder opmærksomheden på, at en universalløsning ikke vil være hensigtsmæssig, da nye teknologier såsom alternative brændstofløsninger ikke vil kunne opfylde alle flåders behov; understreger, at det er nødvendigt at vurdere fiskerfartøjernes energisituation for at maksimere deres effektivitet, og at der skal tages hensyn til de enkelte flåders behov;

15.fremhæver behovet for at tilvejebringe passende støtte og investeringer for at undgå stigende brændstofomkostninger og understreger, at der, indtil rene fremdriftsteknologier eller alternative energikilder er tilgængelige i kommerciel målestok, og den lovgivningsmæssige ramme er tilpasset deres gennemførelse, ikke bør indføres regler på EU-plan om brændstofbeskatning for EU's fiskerflåde, eftersom sådanne foranstaltninger vil forværre de socioøkonomiske udfordringer, som fiskerivirksomhederne allerede står over for på grund af høje energipriser og inflation;

16.understreger, at en ændring af fremdriftssystemerne – ud over tilpasningen af fartøjer – nødvendigvis indebærer store ændringer af havneinfrastruktur og ‑faciliteter;

17.opfordrer Kommissionen til sammen med medlemsstaterne at overveje ordninger, der bedre letter og støtter investeringer i ren energi, som er tilpasset lokale forhold og behov, for at fremme energiomstillingen og sikre en retfærdig omstilling i retning af dekarbonisering og energiomstilling af flåden;

18.understreger, at foranstaltninger til modernisering, dekarbonisering og energiomstilling skal afspejle behovet for skræddersyede og tilgængelige støtteordninger for at sikre flådens miljømæssige og økonomiske levedygtighed; understreger, at det er afgørende, at EU-fonde såsom EHFAF sammen med statsstøtte og private midler finansierer de nødvendige investeringer i havne, energiinfrastrukturer og fartøjer, lige fra udformning til levering, for at sikre det nødvendige rum til dekarbonisering og energiomstillingen, øge fartøjernes sociale tonnage med passende arbejds- og hvileområder til besætningen og passende uddannelse af besætningen og bidrage til en bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer;

19.fremhæver, at ikkeindustrielt og traditionelt fiskeri generelt har lavere miljøpåvirkning og CO2-effekt og derfor, afhængigt af regionen, spiller en afgørende rolle i disse regioners økologiske og sociale struktur; opfordrer Kommissionen til i tæt samarbejde med medlemsstaterne at etablere og gennemføre støttemekanismer for ikkeindustrielt fiskeri, traditionelt fiskeri og kystfiskeri, der gør det muligt at løse de særlige problemer i denne del af sektoren;

20.understreger, at finansieringsbehovet kræver en grundig undersøgelse foretaget af Kommissionen og løsninger, der også omfatter opsparingsprodukter til europæiske borgere og specialiserede banker, som f.eks. banker i søfartssektoren, for at tilbyde finansiering med støtte fra en europæisk garanti for de pågældende finansielle produkter og støtte fra Den Europæiske Investeringsbank;

21.opfordrer til fuld gennemførelse af den fælles fiskeripolitik for at sikre, at fiskeri- og akvakulturvirksomhed forvaltes på en retfærdig måde, skaber socioøkonomiske fordele, bidrager til tilgængeligheden af fødevarer og minimerer indvirkningen af denne virksomhed på levesteder og marine økosystemer, samtidig med at man genopretter og bevarer populationerne af de befiskede arter over de niveauer, der kan give det maksimale bæredygtige udbytte; mener, at den skal anvendes under hensyntagen til de særlige forhold i de forskellige havområder; understreger vigtigheden af fuldt ud at mobilisere EHFAF til støtte for gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik og flådens energiomstilling; beklager, at den fælles fiskeripolitik og EHFAF pålægger strenge kapacitetsgrænser på grundlag af tonnage, begrænser monteringen af nye fremdrifts- og brændstoflagringssystemer og hindrer forbedringer af sikkerheden, arbejdsvilkårene og den grundlæggende komfort for fiskerne;

22.minder om, at den igangværende evaluering af den fælles fiskeripolitik og den eventuelle fremtidige revision heraf bør vurdere og tage højde for EU-flådens situation og de nødvendige forbedringer; fremhæver, at det er medlemsstaternes ansvar at forvalte deres nationale kapacitetslofter som fastsat i den fælles fiskeripolitik; påpeger, at anvendelsen af disse grænser sammen med medlemsstaternes restriktive tilgang i fiskerisektoren har skabt hindringer for flådens dekarbonisering og energiomstilling; fremhæver vigtigheden af støtte gennem den fælles fiskeripolitik og EHFAF for at opnå en bæredygtig EU-fiskerflåde i dens tre dimensioner understøttet af tilstrækkelig og nødvendig finansiering i den fremtidige flerårige finansielle ramme;

23.glæder sig over, at den nuværende EHFAF giver mulighed for at bidrage til at forbedre arbejds-, leve- og sikkerhedsvilkårene på EU-fartøjer uden at øge deres fiskerikapacitet, idet der lægges særlig vægt på kystfiskerfartøjer og ikkeindustrielle kystfiskerfartøjer; understreger, at EHFAF bidrager til fiskeriets og den blå økonomis bæredygtighed og bidrager til gennemførelsen af FN's verdensmål 14 for bæredygtig udvikling; udtrykker imidlertid bekymring over, at disse muligheder ikke er blevet udnyttet i vid udstrækning af medlemsstaterne, og mener, at alt for restriktive regler har skabt hindringer i den henseende;

24.er af den opfattelse, at EU ved at mindske sin afhængighed af fossile brændstoffer ikke bør blive afhængigt af lande uden for EU med hensyn til udvikling, opførelse og modernisering af EU-flåden; påpeger, at EU's strategiske autonomi skal være central for alle politikker, bl.a. dekarbonisering, energiomstilling og modernisering af flåden, navnlig som led i den fremtidige strategi for den maritime industri;

25.opfordrer til, at strategien for den maritime industri inkluderer fiskerflåden i sin målsætning om at støtte den blå økonomi og sikre eller genvinde Europas globale lederskab inden for maritime teknologier;

26.understreger, at det med henblik på at finde specifikke, realistiske måder at modernisere og dekarbonisere flåden på er nødvendigt med en samlet tilgang i hele den maritime værdikæde (herunder rederier, havne, energileverandører, skibsværfter, designkonsulenter, udstyrsleverandører, klassifikationsselskaber, investorer, forskere osv.), og dette kræver samarbejde via initiativer og programmer, der fremmer nulemissionsfartøjer og havneinfrastruktur;

27.understreger i den forbindelse vigtigheden af foranstaltninger til at stimulere efterspørgslen efter bæredygtige skibsbrændstoffer, såsom anvendelse af EU's politiske instrumenter og mål, og af at tilskynde til og lette etableringen af den nødvendige infrastruktur;

28.glæder sig i den henseende over arbejdet i det partnerskab om energiomstillingen i EU's fiskeri- og akvakultursektor, som Kommissionen lancerede i 2023, og som bør være en samarbejdsplatform, der er udformet til at fremskynde energiomstillingen i EU's fiskeri- og akvakultursektorer; fremhæver vigtigheden af samarbejde og dialog inden for rammerne af dette partnerskab, men understreger, at det skal føre til konkrete forbedringer af de betingelser, der er nødvendige for dekarbonisering, således at målene kan nås;

29.henleder opmærksomheden på, at det er nødvendigt at styrke sektorens konkurrenceevne og støtte dens bæredygtige omstilling og derigennem skabe en bæredygtig fremtid for virksomheder og kystsamfund ved at oprette en ny strategisk pagt mellem EU og fiskeri- og akvakultursektoren;

30.understreger, at det er nødvendigt at skabe incitamenter inden for anvendt forskning og teknologisk innovation i forbindelse med den cirkulære økonomi i fiskerisektoren, bl.a. med hensyn til fangstredskaber, ved at fremme pilotinitiativer og territoriale projekter, der fremmer synergier mellem virksomheder i fiskerisektoren, lokale aktionsgrupper inden for fiskeriet, affaldsbehandlingsvirksomheder, genanvendelsesvirksomheder og andre økonomiske aktører, med henblik på at øge ressourceeffektiviteten, forbedre sektorens konkurrenceevne og skabe nye lokale beskæftigelsesmuligheder;

31.understreger, at den geografiske afsides beliggenhed, økarakteren og den lille størrelse, som er forbundet med regionerne i den yderste periferi, kræver en differentieret tilgang til dekarbonisering af deres fiskerisektorer i betragtning af de vanskeligheder, som deres flåder har med at overholde den dekarboniserings- og moderniseringsproces, som den teknologiske og bæredygtige omstilling indebærer; understreger, at tidligere finansieringsinstrumenter såsom det særlige program for bestemte regioner som følge af disses afsides beliggenhed og økarakter inden for fiskerisektoren tog højde for disse regioners særlige karakteristika, som er anerkendt i artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde; fremhæver, at dette fremover skal tages fuldt ud i betragtning ved udformningen og gennemførelsen af finansieringsinstrumenter, lovgivningsmæssige rammer og innovationsstrategier;

32.bemærker, at fiskerflåderne i regionerne i den yderste periferi overvejende er ikkeindustrielle og aldrende og står over for øgede sikkerhedsrisici og forringede arbejds- og levevilkår; bemærker endvidere, at deres strukturelle forhold og yderligere omkostninger som følge af deres afsides beliggenhed forværres yderligere af den stigende indvirkning, som ekstreme vejrforhold har; understreger, at denne situation begrænser adgangen til ressourcer og truer fødevaresikringen og de lokale økonomier i disse områder;

33.opfordrer til tilpasning af støtteberettigelseskriterierne og investeringsprioriteterne inden for rammerne af EHFAF og andre EU-instrumenter for at afspejle de strukturelle begrænsninger og miljømæssige sårbarheder i regionerne i den yderste periferi og sikre, at energiomstillingen ikke forværrer ulighederne eller hindrer disse territoriers socioøkonomiske bæredygtighed;

34.understreger, at ikkeindustrielt kystfiskeri, navnlig i øområder og regioner i den yderste periferi, er en hjørnesten for fødevaresikringen og for den økonomiske, sociale og kulturelle struktur i mange lokalsamfund, hvor adgangen til friske og sunde proteinkilder er tæt forbundet med det lokale fiskeris levedygtighed; opfordrer Kommissionen til at sikre, at miljømålene er fuldt ud forenelige med den økonomiske bæredygtighed for virksomheder, der er aktive inden for ikkeindustrielt kystfiskeri;

35.opfordrer til øget samarbejde med lande uden for EU, der opererer i de samme maritime regioner og havområder, navnlig inden for rammerne af regionale fiskeriforvaltningsorganisationer, hvor det er relevant, og de allerede er oprettet, med henblik på at udveksle bedste praksis, koordinere investeringer og fastsætte fælles mål for dekarbonisering, energiomstilling og miljømæssig bæredygtighed inden for fiskeri og dermed sikre, at der anvendes fælles regler, samtidig med at princippet om gensidighed og rimelige vilkår for alle operatører overholdes;

36.bemærker, at fjernfiskerflåder, der opererer i udviklingslande og på åbent hav, står over for den uoverstigelige hindring, at infrastrukturer såsom havne, skibsværfter og lagringscentre for nye brændstoffer og fremdriftssystemer i disse lande ikke er forberedt på eller egnede til at opfylde dekarboniserede fartøjers behov;

37.foreslår, at Kommissionen reviderer CO2-effekten og miljøvirkningerne af al import af fiskevarer og akvakulturprodukter for at forhindre ulige vilkår i forhold til globale konkurrenter, der ikke er underlagt tilsvarende strenge lovgivningsmæssige rammer eller tilsvarende miljømæssige, sundhedsmæssige og sociale standarder;

38.understreger, at moderniseringen af EU's fiskerflåde er et centralt element i omstillingen til en mere bæredygtig og modstandsdygtig sektor og bør tackle både teknologiske og menneskelige udfordringer og sikre, at energieffektivitet, digital kapacitet og operationel sikkerhed forfølges sideløbende med forbedringen af arbejdsvilkårene om bord;

39.gentager, at øget bruttotonnage eller en omkonfigureret fartøjskonstruktion, der er egnet til alternative fremdriftssystemer eller sikkerhedsforbedringer, ikke bør anses for at bidrage til en øget fiskerikapacitet og derfor ikke at bidrage til risikoen for overfiskning; understreger, at afkoblingen af fiskerikapacitet fra bruttotonnage med henblik på dekarbonisering, energiomstilling eller sikkerhedsforbedringer er nødvendig for en retfærdig og evidensbaseret politisk ramme;

40.opfordrer til offentlig støtte til prioritering af fartøjsopgraderinger, der giver både miljømæssige gevinster, sociale fremskridt og øget kapacitet til korrekt konservering af fangster om bord, herunder kølelagrings- og konserveringssystemer, inden for nationale kapacitetslofter;

41.opfordrer medlemsstaterne til at anvende økonomisk støtte på EU-plan og nationalt plan til at prioritere moderniseringsstrategier, der styrker fiskerivirksomhedernes langsigtede bæredygtighed, fremmer lokale værdikæder og sikrer, at fiskerne fortsat kan operere på retfærdige, forudsigelige og økonomisk levedygtige vilkår;

42.understreger sin holdning om, at et generationsskifte kan gå hånd i hånd med målene i den europæiske grønne pagt og behovet for at sikre en digital omstilling inden for den blå økonomi; bemærker, at dette ikke kun kræver foranstaltninger til at tiltrække unge til fiskerisektoren, men også til at sikre en forbedring af arbejds- og levevilkårene om bord, tilvejebringe bedre indkvarteringsforhold og faciliteter for at bidrage til besætningens trivsel, sikre passende uddannelse og information og tilbyde attraktive karrieremuligheder og mulighed for at forbedre deres personlige situation – især ved at skabe retfærdige og stabile indkomstmuligheder og sikre bæredygtighed;

43.understreger, at unge generationer af fiskere bidrager til samhørigheden i deres lokalsamfund, især i de mest isolerede kystregioner og dem med færre jobmuligheder, hvilket sætter dem i stand til at bidrage til økonomiske, sociale og miljømæssige forbedringer i sektoren; fremhæver også, at det er nødvendigt at styrke kvinders rolle i denne sektor gennem øget mobilitet og flere beskæftigelsesmuligheder i hele EU uden vanskeligheder eller begrænsninger med hensyn til anerkendelse af deres færdigheder og uddannelse; bemærker, at dette vil bidrage til at forbedre industriens image og gøre den mere attraktiv;

44.mener, at generationsskiftet ikke må føre til et sammenstød mellem generationerne og bør omfatte fiskere i alle aldre for at sikre en afbalanceret tilgang til den økologiske og digitale omstilling og sikre, at den erfaringsmæssige rigdom ikke går tabt;

45.fremhæver digitaliseringens strategiske rolle i moderniseringen, dekarboniseringen og energiomstillingen af fiskerflåden, hvilket også vil forbedre den operationelle effektivitet, sikkerheden til søs og fiskernes arbejdsvilkår; understreger, at støtte til digitale værktøjer og systemer, der forbedrer navigation, vejrprognoser, kommunikation og sporbarhed, især i ikkeindustrielle flåder, også vil støtte reduktionen af brændstofomkostninger og bidrage til en mere økonomisk levedygtig dekarboniseringsproces; understreger, at den digitale omstilling skal gå hånd i hånd med passende uddannelse, kapacitetsopbygning og udformning af inklusive teknologier under hensyntagen til brugernes mangfoldighed, og idet det sikres, at digitale løsninger bidrager til bedre arbejdsmiljøer og en mere retfærdig fordeling af teknologiske fordele inden for sektoren;

46.understreger, at det er nødvendigt at udføre energisyn på fiskerfartøjer gennem EHFAF; insisterer på, at optimerings- og opgraderingsoperationer skal fremmes, hvor det er muligt, for at forbedre fartøjernes energieffektivitet og fremme anvendelsen af teknologier, især AI, for at optimere fiskeriruterne og dermed dekarbonisere fiskeriet på en mere økonomisk overkommelig måde;

47.understreger betydningen af at forbedre indsamlingen, tilgængeligheden og anvendelsen af miljømæssige, socioøkonomiske og operationelle data i fiskerisektoren, herunder gennem digitale værktøjer og deltagelsesbaserede overvågningstilgange; understreger, at effektive og rettidige data er afgørende for videnskabeligt baseret beslutningstagning og for at tilpasse politikkerne til skiftende økologiske og økonomiske forhold; opfordrer til tættere integration mellem vidensystemer, herunder videnskabelig forskning, traditionel økologisk viden og operationelle data i realtid, for at støtte en mere lydhør, retfærdig og bæredygtig fiskeriforvaltning;

48.opfordrer til, at der ud over dekarboniserings- og energiomstillingsindsatsen afsættes øremærkede midler til at støtte tilpasninger af fartøjer, der opfylder minimumsstandarderne for arbejdstagernes velfærd – i overensstemmelse med kravene til sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og internationale konventioner om søfarendes arbejdsforhold såsom Den Internationale Arbejdsorganisations konvention fra 2007 om arbejdsforhold i fiskerisektoren – herunder adgang til drikkevand, sikre indkvarteringsforhold, tilstrækkelig ernæring, beskyttelse mod træthed og lægebehandling; mener, at disse forbedringer er afgørende for at sikre værdighed på arbejdspladsen, forebygge ulykker og fremme sektorens sociale bæredygtighed;

49.understreger, at modernisering, dekarbonisering og energiomstilling også bør bidrage til EU's fiskerisektors økonomiske levedygtighed, beskæftigelsesmuligheder og konkurrenceevne og ikke må bringe sektorens rentabilitet eller EU's strategiske fødevareautonomi i fare;

50.understreger, at investeringer i tilpasning af fartøjer, digitale værktøjer og kapacitet til konservering af fiskevarer om bord kan bidrage til at reducere driftsomkostninger og emissioner, forbedre produktkvaliteten og øge markedsværdien af fangster, forudsat at bestræbelserne på at nå de fastsatte mål understøttes af videnskabeligt baseret og koordineret forvaltning på tværs af regioner og af offentlig og privat finansiering og velhåndhævede markedsinstrumenter;

51.gentager, at moderniseringen, dekarboniseringen og energiomstillingen af fiskeriet skal ses som en del af en bredere strategi for kyst- og havudvikling, der omfatter maritim fysisk planlægning, bevarelse af biodiversitet, modvirkning af og tilpasning til klimaændringer og udbredelse af vedvarende energi; understreger, at der er behov for en afbalanceret og koordineret tilgang for at undgå en marginalisering af fiskersamfundene; fremhæver potentialet for positive synergier mellem bæredygtigt fiskeri, bevarelse af havene, ren energi og lokal udvikling, når de forvaltes gennem holistiske, inklusive, videnskabeligt baserede og territorialt tilpassede rammer;

52.påpeger, at det i en nylig workshoprapport fra Europa-Parlamentet Parlamentet, "Workshop on the future of the EU fishing fleet – First assessment of Member States’ EMFAF programmes for 2021-27", Temaafdelingen for Struktur- og Samhørighedspolitik, den 19. november 2024. foreslås, at fremtidige støtteinstrumenter til fiskeriet bør indeholde mindre restriktive betingelser for støtte til den første erhvervelse af et fiskerfartøj, til motorfornyelse eller ‑udskiftning og til fartøjsforbedringer, der kræver yderligere tonnage, samtidig med at der bør anvendes restriktioner for at undgå, at de enkelte segmenter eller hele den nationale flåde har overkapacitet eller overfisker; understreger samtidig, at de enkelte fiskerfartøjer bør have mulighed for at tilpasse sig de økonomiske, miljømæssige og sociale behov;

53.opfordrer derfor til en revision af de støtteberettigelsesbestemmelser, der i øjeblikket er fastsat i artikel 13, 17, 18 og 19 i EHFAF, med henblik på at tillade offentlig støtte til opgraderinger eller udskiftninger af fartøjer, der udelukkende har til formål at forbedre sikkerheden, arbejds- og levevilkårene, energieffektiviteten og vedtagelsen af bæredygtige fangstmetoder; understreger, at en sådan støtte ikke bør føre til en øget fiskerikapacitet eller ‑indsats og bør være betinget af overholdelse af høje miljømæssige og sociale standarder, samtidig med at der sikres økonomisk levedygtighed og generationsskifte, navnlig i regioner i den yderste periferi og kystområder, hvor flådevurderinger viser, at fiskeriindsatsen er i balance med de tilgængelige ressourcer;

54.insisterer på, at der er behov for en midtvejsevaluering af EHFAF og for en målrettet revision af den fælles fiskeripolitiks regler og relevante retningslinjer med henblik på at imødekomme plads- og konstruktionskravene til lagring af alternative brændstoffer og energi- og fremdriftssystemer og gøre rammen for statsstøtte mere fleksibel, når det drejer sig om konstruktion og modernisering af fartøjer; opfordrer til, at der oprettes en særlig nødfond for at fremskynde fornyelsen af flåden og dermed muliggøre en realistisk omstilling til rene energiteknologier;

55.understreger det presserende behov for at afhjælpe manglen på overdækkede arbejdsområder, sanitære faciliteter, passende hvileområder og sikkerhedsudstyr, som i øjeblikket påvirker mange ikkeindustrielle og traditionelle fartøjer; bemærker, at de nuværende EU-definitioner af fiskerikapacitet ikke skelner mellem fartøjets operationelle områder og de områder, der har til formål at forbedre de sociale og sikkerhedsmæssige forhold om bord; understreger, at dette skaber et incitament til ikke at investere i væsentlige opgraderinger såsom overdækkede arbejdspladser, hvilepladser og sanitære faciliteter, som er afgørende for at sikre anstændige arbejds- og levevilkår; opfordrer Kommissionen til at finde en løsning, der skaber balance mellem fiskernes behov og behovet for at sikre, at EU-flådens fiskerikapacitet ikke øges, især ved at udelukke "social og sikkerhedsmæssig" tonnage fra beregningen af fiskerikapaciteten;

56.opfordrer med henblik herpå Kommissionen til, samtidig med at den opretholder en ramme og begrænsninger, der forhindrer overfiskning, at foretage en grundig gennemgang af de indikatorer, der måler fiskerikapaciteten og fiskeriets indvirkning;

57.understreger, at energiomstillingen i fiskerisektoren kræver betydelige investeringer, som ikke altid er gennemførlige for små virksomheder, der udelukkende benytter sig af ordinære ressourcer; opfordrer Kommissionen til at gøre dekarbonisering til et middel til at støtte kystfiskeriets levedygtighed i EU og til at overveje midlertidigt og målrettet at hæve loftet for de minimis-støtten i fiskeri- og akvakultursektoren med henblik på at støtte indførelsen af lavemissionsteknologier, en bæredygtig fornyelse og/eller tilpasning af flåden og energieffektivitet i hele forsyningskæden, der skal gennemføres i samarbejde med fagfolk inden for dette område af flåden, med henblik på at stimulere investeringer;

58.fremhæver, at innovation inden for fangstredskaber og ‑teknikker bør baseres på den bedste tilgængelige videnskabelige dokumentation og styres af klare miljømål, der bidrager til forbedret selektivitet, reduktion af bifangster eller utilsigtede fangster, minimeret risiko for tabte og efterladte fangstredskaber, optimerede skibsruter, økonomiske fordele og mindre indvirkning på marine levesteder; understreger behovet for målrettede offentlige og private investeringer og lovgivningsmæssig støtte for at fremme udvikling, afprøvning og opskalering af fangstredskaber, der forbedrer både de økologiske resultater og den operationelle levedygtighed af bæredygtige flåder;

59.opfordrer Kommissionen til at støtte innovation gennem investeringer i forøgelse af fangstredskabers selektivitet, forbedringer af havneinfrastrukturen og opgraderinger af fiskerfartøjer med henblik på at forbedre sundheden, sikkerheden og arbejdsvilkårene, øge energieffektiviteten, reducere emissionerne og forbedre fangstkvaliteten;

60.minder om, at det er nødvendigt at følge forsigtighedsprincippet i forbindelse med udvikling og anvendelse af innovative fangstredskaber og ‑teknikker; understreger, at det er afgørende at fremme en økosystembaseret tilgang i forbindelse med udvikling og anvendelse af innovative fangstredskaber og ‑teknologier med henblik på at reducere bifangster, minimere utilsigtede fangster, mindske indvirkningen på havbunden og forbedre brændstofeffektiviteten; fremhæver, at pilotprojekter og forsøgsfiskeri fortsat bør være begrænset med hensyn til varighed og antal fartøjer for at teste nye redskaber og fremdriftsteknologier og for at sikre, at der ikke finder nogen anvendelse i større målestok sted, før deres miljømæssige, sociale og økonomiske virkninger er blevet videnskabeligt, uafhængigt og fuldt ud vurderet, og det er blevet påvist, at de er sikre og bæredygtige;

61.understreger det presserende behov for at investere i og anvende fiskeriteknologier, der reducerer uønskede fangster, forbedrer selektiviteten og minimerer forstyrrelser i økosystemerne; understreger, at teknologiske omstillinger i sektoren skal fremmes yderligere på en mere tidseffektiv måde og styres af teknologineutralitet og solid videnskabelig dokumentation, der omfatter alle aspekter af bæredygtighed; opfordrer til, at beslutningsprocesserne om godkendelse af redskaber, støtteberettigelse og lovgivningsmæssig fleksibilitet baseres på den bedste tilgængelige videnskab, bringes i overensstemmelse med alle relevante politikker og bestemmelser og bidrager til alle tre bæredygtighedssøjler;

62.opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til de særlige forhold i hvert havområde og de regionale forskelle, til at øge regionaliseringen og tilpasningen af de flerårige forvaltningsplaner i overensstemmelse med disse selektivitetsmål og til at prioritere brugen af redskaber, der har mindre indvirkning på økosystemerne, i tæt samarbejde med de rådgivende udvalg og i dialog med de lokale flåder under hensyntagen til de socioøkonomiske virkninger og klimaændringerne;

63.understreger, at det er nødvendigt at have specifikke budgetposter til finansiering af forskning i dekarbonisering og energiomstilling inden for den fremtidige flerårige finansielle ramme, f.eks. inden for rammerne af Den Europæiske Fond for Konkurrenceevne og Horisont Europa;

64.påpeger, at mulighederne for overførsel af videnskabelige innovationer til fiskere kan blive påvirket af risikoen for tab af indkomst for fagfolk i forsøgsfaserne; opfordrer Kommissionen til at overveje økonomisk støtte til at afbøde denne risiko og fremskynde anvendelsen af mere selektive fangstredskaber med lavere indvirkning;

65.anerkender fiskernes voksende bidrag til klimaindsatsen og miljøbeskyttelsen gennem aktiviteter såsom indsamling af havaffald, bl.a. tabte eller efterladte fangstredskaber; understreger, at denne rolle bør fremmes og støttes gennem målrettede incitamenter, passende havneinfrastruktur og skabelse af supplerende indkomststrømme, der er knyttet til målene for den cirkulære økonomi; understreger, at fremme af fiskernes økologiske bidrag er med til at styrke erhvervets sociale accept, styrker deres rolle som havets vogtere og bidrager til bredere mål for bæredygtighed og genopretning af havene;

66.opfordrer Kommissionen til at sikre inklusiv inddragelse af alle relevante interessenter, herunder ikkeindustrielle fiskere, producentorganisationer og kystsamfund, i udformningen, udviklingen og vurderingen af innovative fangstredskaber i modsætning til at vedtage en universaltilgang; understreger, at deltagelsesbaseret forvaltning styrker legitimiteten, den praktiske gennemførelse og accepten af regler, samtidig med at den gør det muligt at indarbejde lokal økologisk viden og erfaringer;

67.opfordrer til, at offentlige politikker og finansieringsinstrumenter prioriterer støtte til fiskere og lokalsamfund, der anvender bæredygtige redskaber og praksisser, som bidrager til bevarelse af biodiversitet og langsigtet ressourcestabilitet; understreger, at anerkendelse af og støtte til bæredygtige teknikker og et økosystembaseret tilgang til fiskeri er afgørende for at sikre kystsamfundenes modstandsdygtighed, bevare traditionel viden og fremme en retfærdig og inklusiv omstilling i sektoren;

68.opfordrer til integration af AI-drevne detektionsteknologier for at støtte selektive fangstmetoder, forbedre fangstoplysninger og reducere uønskede fangster; mener, at en kombination af intelligente teknologier og innovative redskaber kan forbedre selektiviteten og miljøpræstationerne;

69.understreger, at forvaltningen af fangstredskaber og ‑teknikker bør baseres på inklusive og adaptive forvaltningsrammer, der afspejler mangfoldigheden af flåder, havområder og fangstmetoder i hele EU, og påpeger betydningen af at sikre, at denne lovgivningsmæssige ramme er klar, forudsigelig og har langsigtede politiske mål; fremhæver behovet for at styrke samarbejdet mellem videnskabsfolk, fiskere og myndigheder om udvikling, afprøvning og evaluering af nye redskaber for at fremme gensidig tillid og delt ansvar for bæredygtige resultater; opfordrer til tidseffektive beslutningsprocesser, der er gennemsigtige og deltagelsesbaserede og kan integrere de skiftende socioøkologiske realiteter på stedet;

70.fremhæver, at det er nødvendigt at forbedre målingen af fiskeriindsatsen ved hjælp af forvaltningsværktøjer, der ikke udelukkende er baseret på havdage, og at begynde at tage højde for den faktiske tid, hvor redskaberne anvendes til fangst – "sættetid" eller "aktivt fiskeri"; opfordrer derfor til, hvor det er relevant, at foretage en revision af definitionerne af "fiskeriaktiviteter" i EU-lovgivningen, så de mere præcist afspejler fangstredskabers forskellige operationelle karakteristika og bidrager til at gøre forvaltningen af fiskeriindsatsen mere retfærdig og effektiv;

71.tilskynder til pilotprojekter og fremhæver deres betydning som både innovationsdemonstratorer og som springbræt til opnåelse af den teknologiske modenhed, der er nødvendig for at opnå de påkrævede godkendelser og være klar til både kommercialisering og udbredelse i større målestok; opfordrer til, at de mest effektive pilotprojekter overvåges, så man undgår overlap mellem indsendte projekter eller hindrer, at projekter, der egentlig er effektive, mislykkes;

72.påpeger, at fiskere kan opleve tab af fangster og indkomst, når de deltager i pilotprojekter; understreger, at anvendelsen af EHFAF-reglerne på pilotprojekter begrænser visse eksperimenter i praksis; opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og de regionale myndigheder til at udvikle brugen af "levende laboratorier" for at forene innovation med lokale initiativer og muliggøre praktiske test med henblik på at sikre, at nye innovationer fungerer i praksis og ikke pålægger sektoren unødvendige byrder;

73.opfordrer til, at der udvikles en fælles EU-ramme for mærkning og sporbarhed, der gør det muligt for forbrugere og købere at identificere fiskevarer, der opfylder høje miljømæssige, sundhedsmæssige og sociale standarder;

74.understreger, at en vellykket økologisk og digital omstilling i fiskerisektoren, herunder dens dekarbonisering og energiomstilling, afhænger af tilgængeligheden af kvalificerede og veluddannede arbejdstagere; opfordrer til bedre anvendelse af eksisterende EU-programmer såsom Erasmus+, Den Europæiske Socialfond Plus og EHFAF for at støtte både formel og uformel uddannelse i sikkerhed på arbejdspladsen, digitale værktøjer, miljøbevidsthed og bæredygtige fangstmetoder; fremhæver vigtigheden af at anerkende og finansiere den erhvervsuddannelse, der er nødvendig for at indføre og anvende nye teknologier og motorer, og de praktiske færdigheder, der er erhvervet gennem erfaring, og lette overførslen af viden mellem generationerne; understreger, at uddannelse bør være løbende, inklusiv og skræddersyet til de skiftende behov hos fiskere og kystsamfund, navnlig i fjerntliggende og strukturelt ugunstigt stillede områder;

75.understreger det potentiale, som akvakultursektoren og sektoren for skaldyrs- og algefarme har til at mindske vores fødevaresystems CO2-fodaftryk; glæder sig over de stadig hyppigere lavemissionspraksisser såsom bæredygtigt foder og anvendelse af dekarboniserede pramme og opfordrer derfor til, at sådanne teknologier udvikles i større målestok på bedrifter, hvor dette er hensigtsmæssigt; understreger, at den fremtidige udvikling bør prioritere bæredygtige akvakulturproducenter, som undgår at skade havets biodiversitet og samtidig skaber socioøkonomiske fordele for kystsamfundene;

76.er af den opfattelse, at fastlæggelsen af en fælles akvakulturpolitik på lige fod med den fælles fiskeripolitik sammen med vedtagelsen af kvantificerede mål for udviklingen af akvakultur i tilstrækkelig grad kan bidrage til en velovervejet dekarboniserings- og energiomstillingsproces for EU's blå økonomi;

77.fremhæver vigtigheden af en klar og sammenhængende retlig ramme med målbare bæredygtighedskriterier og ‑indikatorer, som kan styre og spore udviklingen af akvakultur i EU, herunder bedre maritim fysisk planlægning; opfordrer derfor til øgede investeringer og flere politikker til støtte for bæredygtig akvakultur og bæredygtigt skaldyrs- og algeopdræt i havet og inde i landet som en integreret del af den europæiske strategi for en blå lavemissionsøkonomi og til at øge akvakulturens modstandsdygtighed over for klimaændringernes virkninger;

78.pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.