P10_TA(2026)000228.ordning: en ny retlig ramme for innovative virksomheder Europa-Parlamentets beslutning af 20. januar 2026 med henstillinger til Kommissionen om den 28. ordning: en ny retlig ramme for innovative virksomheder (2025/2079(INL))Europa-Parlamentet,

–der henviser til artikel 225 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–der henviser til artikel 50 og artikel 114, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 593/2008 af 17. juni 2008 om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser (Rom I) EUT L 177 af 4.7.2008, s. 6, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2008/593/oj.,

–der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område EUT L 351 af 20.12.2012, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2012/1215/oj.,

–der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014 af 23. juli 2014 om elektronisk identifikation og tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner på det indre marked og om ophævelse af direktiv 1999/93/EF EUT L 257 af 28.8.2014, s. 73, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2014/910/oj.,

–der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/102/EF af 16. september 2009 på selskabsrettens område om enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar EUT L 258 af 1.10.2009, s. 20, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2009/102/oj.,

–der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1132 af 14. juni 2017 om visse aspekter af selskabsretten EUT L 169 af 30.6.2017, s. 46, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2017/1132/oj.,

–der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2121 af 27. november 2019 om ændring af direktiv (EU) 2017/1132, for så vidt angår grænseoverskridende omdannelser, fusioner og spaltninger EUT L 321 af 12.12.2019, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2019/2121/oj.,

–der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2025/25 af 19. december 2024 om ændring af direktiv 2009/102/EF og (EU) 2017/1132 for så vidt angår yderligere udvidelse og opgradering af anvendelsen af digitale værktøjer og processer inden for selskabsret EUT L, 2025/25, 10.1.2025, ELI:http://data.europa.eu/eli/dir/2025/25/oj,

–der henviser til Rådets direktiv 2001/86/EF af 8. oktober 2001 om fastsættelse af supplerende bestemmelser til statut for det europæiske selskab (SE) for så vidt angår medarbejderindflydelse EFT L 294 af 10.11.2001, s. 22, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2001/86/oj.,

–der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. maj 2025 med titlen "EU's strategi for opstarts- og vækstvirksomheder",

–der henviser til Enrico Lettas rapport af 17. april 2024 med titlen "Much more than a market",

–der henviser til Mario Draghis rapport af 9. september 2024 med titlen "The future of European competitiveness",

–der henviser til udtalelse fra Retsudvalget om det foreslåede retsgrundlag,

–der henviser til forretningsordenens artikel 47 og 55,

–der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A10-0269/2025),

A.der henviser til, at virksomheder, især små og mellemstore virksomheder (SMV'er), opstartsvirksomheder og vækstvirksomheder, i hele Unionen oplever lovgivningsmæssige rammer, der er meget forskellige fra medlemsstat til medlemsstat; der henviser til, at denne lovgivningsmæssige mangfoldighed og de påløbne omkostninger ved at navigere i ukendte miljøer hindrer paneuropæisk finansiering og opskalering af virksomheder;

B.der henviser til, at Kommissionen i sin meddelelse med titlen "EU's strategi for opstarts- og vækstvirksomheder" har fremhævet, at fragmentering og lavere vækstperspektiver tvinger innovative virksomheder til at søge finansiering uden for Europa;

C.der henviser til, at det globale erhvervsmiljø i stadig højere grad efterspørger smidighed, digitalisering og adgang til forskellige markeder og talentpuljer, hvilket mange EU-virksomheder kæmper for at opnå på grund af lovgivningsmæssig kompleksitet og inkonsekvente rammer;

D.der henviser til, at Unionen, som er omhyggelig med at sikre, at det er muligt for virksomheder at konkurrere på lige vilkår, i henhold til artikel 3, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) skal arbejde for en bæredygtig udvikling i Europa baseret på en afbalanceret økonomisk vækst og prisstabilitet, en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne, hvor der tilstræbes fuld beskæftigelse og sociale fremskridt, og et højt niveau for beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten;

E.der henviser til, at et fælles europæisk selskabsretssystem kunne opnås mere effektivt ved hjælp af ikke kun en selvstændig lovgivningsmæssig EU-retsakt, men også ved at indføre et sæt regler, der fungerer sideløbende med det nationale retssystem, som findes i hver medlemsstat, uden at disse regler skaber yderligere administrative, bureaukratiske og finansielle byrder eller andre former for hindringer for udviklingen af virksomheder, især SMV'er;

F.der henviser til, at Unionen allerede har vedtaget retlige rammer for et europæisk aktieselskab, et europæisk andelsselskab og en europæisk økonomisk firmagruppe; der henviser til, at disse virksomhedsformer imidlertid ikke er egnede til at gøre det muligt for opstartsvirksomheder og vækstvirksomheder at operere mere effektivt på det indre marked;

G.der henviser til, at understøttelse af lettere adgang til kapital og talent inden for en forenklet og ensartet ramme vil forbedre SMV'ers, opstartsvirksomheders og vækstvirksomheders evne til at konkurrere på globalt plan, tiltrække investering og bidrage til jobskabelse og social samhørighed inden for Unionen;

H.der henviser til, at det er nødvendigt at sikre klarhed og retssikkerhed for europæiske og udenlandske investorer ved at sætte dem i stand til at investere på tværs af grænserne, samtidig med at der anvendes harmoniserede regler;

I.der henviser til, at SMV'er, opstartsvirksomheder og vækstvirksomheder har brug for øget adgang til forskellige former for kapital, grænseoverskridende mobilitet, skalerbarhed, højt kvalificerede arbejdstagere, videnskabelige resultater og forskningsresultater, herunder data, offentlige udbud, beskyttelse mod "dræberopkøb" og langsigtede investeringsstrategier for at trives i det indre marked;

J.der henviser til, at SMV'er, opstartsvirksomheder og vækstvirksomheder, hvoraf mange er sociale virksomheder og selskaber grundlagt af unge førstegangsiværksættere, spiller en central rolle som drivkraft bag innovation, idet de skaber social samhørighed og bidrager til en bæredygtig økonomisk vækst, men ofte støder på større udfordringer med at få adgang til finansiering, netværk og specialiseret støtte; der henviser til, at samarbejde med universiteter, forskningsinstitutioner og kontorer for teknologioverførsel kan fremskynde processen fra laboratorium til marked, fremme adgangen til ekspertise og infrastrukturer, og sætte skub i kommercialiseringen af forskningsresultater;

K.der henviser til, at mange opstartsvirksomheder og vækstvirksomheder i Unionen udvikler banebrydende teknologier; der henviser til, at sådanne opstartsvirksomheder og vækstvirksomheder ofte erhverves af udenlandske virksomheder, før de modnes; der henviser til, at sådanne overtagelser ofte ligger under Unionens tærskelværdier for kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser;

L.der henviser til, at SMV'er, der er afgørende for Unionens konkurrenceevne, navnlig familieejede virksomheder, står over for udfordringer i forbindelse med generationsskifte; der henviser til, at modeller for medarbejderes finansielle deltagelse kan fremme økonomiske perspektiver for SMV'er, opstartsvirksomheder og vækstvirksomheder, tilskynde talenter og afhjælpe udfordringer i forbindelse med arvefølge i tilfælde af, at et generationsskifte ikke er muligt inden for familien, og dermed støtte langsigtet stabilitet og vækst;

M.der henviser til, at en øget retssikkerhed og forudsigelighed for virksomheder, der agerer på tværs af medlemsstaterne, er afgørende for at styrke Unionens stilling som førende inden for iværksætteri, innovation og bæredygtig virksomhedsudvikling;

Generelle principper

1.glæder sig over Kommissionens tilsagn om at fremsætte et lovgivningsmæssigt forslag om en 28. retlig ordning for selskaber;

2.understreger, at en 28. ordning skal være ambitiøs både i form og indhold; understreger, at reglerne vedrørende den 28. ordning skal være de samme i hele Unionen, og at medlemsstaterne ikke bør have lov til i deres nationale ret at opretholde eller indføre bestemmelser, der afviger fra dem, der er fastsat ved den lovgivningsmæssige retsakt om den 28. ordning; betragter anvendelsen af en forordning som den mest hensigtsmæssige foranstaltning til at indføre en 28. ordning; anerkender, at et direktiv med maksimal harmonisering kan tjene samme formål; er imod at anvende artikel 352, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) som retsgrundlag, fordi den kræver enstemmighed i Rådet, hvilket i væsentlig grad kunne forsinke vedtagelsen af den lovgivningsmæssige retsakt om den 28. ordning og bringe ambitionen og sammenhængen i den selskabsform, der vedtages under den 28. ordning, i fare; insisterer på, at der anvendes et retsgrundlag, der vil gøre det muligt at vedtage den lovgivningsmæssige retsakt om den 28. ordning i Rådet med kvalificeret flertal; finder derfor, at den 28. ordning muligvis skal bestå af en pakke af særskilte lovgivningsmæssige forslag; anerkender, at det passende retsgrundlag for selskabsretlige spørgsmål er artikel 50 og artikel 114, stk. 1, i TEUF; er af den overbevisning, at det er nødvendigt, at et direktiv om den 28. ordning er et direktiv med maksimal harmonisering for at kunne nå målene i den 28. ordning;

3.er kritisk over for brugen af forstærket samarbejde som omhandlet i artikel 20 i TEU og artikel 329 i TEUF med henblik på at etablere den 28. ordning; understreger, at en sådan tilgang risikerer at fragmentere det indre marked i strid med Unionens integrationsproces;

4.anerkender, at harmoniseringsforanstaltninger inden for selskabsret baseret på artikel 50 og artikel 114, stk. 1, i TEUF kræver gennemførelse i medlemsstaternes nationale ret; mener, at der i dette tilfælde er behov for et direktiv med maksimal harmonisering, der indeholder et klart defineret sæt centrale bestemmelser, uden at dette berører arbejdsmarkeds- og socialretten, for at sikre, at der er ensartede regler i alle medlemsstater, uden at der skabes yderligere administrative eller finansielle hindringer for virksomhederne;

5.mener, at behovet for ensartethed, effektivitet, sammenhæng og retssikkerhed, som økonomiske aktører såsom globalt innovative SMV'er, opstartsvirksomheder og vækstvirksomheder samt investorer i sektoren har efterlyst, gør det nødvendigt at vedtage et direktiv med maksimal harmonisering;

6.opfordrer Kommissionen til at vurdere fordelene ved en sammenhængende ramme, herunder om beskatningsspørgsmål, med merværdi for opstartsvirksomheder og vækstvirksomheder som led i pakken om den 28. ordning med henblik på at tiltrække internationale investeringer og støtte innovation og vækst i Unionen; understreger, at Kommissionen bør lette koordineringen og tilskynde til bedste praksis for at mindske hindringer for grænseoverskridende operationer, investeringer og tiltrækning af talenter;

7.betragter den 28. ordning som et strategisk skridt i retning af yderligere uddybning af det indre marked og dermed fremme europæisk integration og konkurrenceevne;

8.gentager, at virksomheder, der frivilligt tilslutter sig den 28. ordning, bør være bundet af dens regler;

9.understreger, at en virksomheds valg om at tilslutte sig den 28. ordning automatisk skal anerkendes i de nationale retsordener i alle 27 medlemsstater;

10.er opmærksom på risikoen for, at en 28. ordning kan muliggøre omgåelse af obligatoriske nationale beskyttelsesforanstaltninger af arbejdstagere, deres repræsentanter og fagforeninger, og andre sårbare parter; understreger, at den 28. ordning under ingen omstændigheder må blive et middel til at mindske, svække eller omgå de eksisterende beskyttelsesniveauer på EU-plan eller nationalt plan; insisterer på, at der fastsættes effektive garantier ved hjælp af materielle regler, som har et højt beskyttelsesniveau, og ved hjælp af lovvalgsregler, der sikrer anvendelsen af ufravigelige nationale regler;

11.mener, at indførelsen af en 28. ordning er afgørende for innovation, konkurrenceevne og vækst, og mener, at forslaget sammen med de dertil knyttede lovgivningsmæssige foranstaltninger og gennemførelsesforanstaltninger bør vedtages og gennemføres så hurtigt som muligt;

Den retlige ramme for den 28. ordning

12.er af den opfattelse, at den 28. ordning primært bør vedrøre selskabsretlige regler, og at kun selskaber med begrænset ansvar, der ikke er børsnoterede, bør kunne deltage i den; mener, at den 28. ordning bør være et regelsæt, der skal indarbejdes i eksisterende eller nye nationale selskabsformer;

13.foreslår, at den selskabsform, der er omfattet af den 28. ordning, bliver navngivet "Societas Europaea Unificata" (S.EU – fælles europæisk selskab), hvilket indebærer, at forkortelsen "S.EU" bliver en del af de eksisterende forkortelser for de nationale selskabsformer;

14.understreger, at den 28. ordning ikke berører EU-retten og national ret på området for arbejdsmarkeds- og socialret, herunder regler om medarbejderes medbestemmelse som defineret i artikel 2, litra k), i direktiv 2001/86/EF og regler om kollektive overenskomster, der finder anvendelse på ansættelsesstedet; understreger, at S.EU'er skal være underlagt de samme EU-regler og nationale regler om insolvens og ikke må fravige nogen regler, der giver arbejdstagerne fortrinsbehandling i forbindelse med insolvensbehandling;

15.fremhæver behovet for enkel og digital virksomhedsstiftelse og -registrering; opfordrer til, at procedurekompleksiteten reduceres, og at registreringsproceduren for oprettelse af et S.EU afsluttes digitalt inden for 48 timer, idet retssikkerheden sikres; opfordrer til obligatorisk integration af digitale værktøjer for at indsende virksomhedsdokumenter og afgive oplysninger online i hele S.EU'ets livscyklus og til fuld gennemførelse af engangsprincippet for registrering og administration af et S.EU; opfordrer til, at der tillades mulighed for digitale procedurer såsom digitale møder for generalforsamlinger og bestyrelsesmøder;

16.understreger, at oprettelsen af et S.EU bør integreres fuldt ud i initiativet til udvikling af en europæisk virksomhedstegnebog, som også kan strømline og forenkle digital identifikation og autentifikation samt forvaltningen af væsentlige virksomhedsdokumenter og dermed sikre gnidningsløse digitale interaktioner for S.EU'er på tværs af medlemsstaterne og lette grænseoverskridende operationer; opfordrer derudover til den fuldstændige gennemførelse og evaluering af eksisterende EU-ret om brug af digitale værktøjer inden for selskabsretten, navnlig direktiv (EU) 2017/1132 og 2009/102/EF, samt til at yderligere digitalisering og automatisering af indberetninger til myndighederne, hvilket bør være en central prioritet i arbejdet med lovgivningsmæssig forenkling i Unionen;

17.opfordrer til skabelse eller integration i eksisterende strukturer af en ensartet digital portal på EU-plan, der tjener som indgangspunkt for S.EU'er, hvilket vil supplere og udvide det eksisterende registersammenkoblingssystem (BRIS) ved at fungere som en harmoniseret fælles grænseflade til grænseoverskridende brug uden at skabe et nyt separat eller parallelt register; understreger, at den digitale portal ikke bør erstatte de eksisterende nationale stiftelsesregler, men snarere fungere som en fælles portal, hvorpå alle de oplysninger, som investorerne behøver, samles; understreger, at den digitale portal skal være let tilgængelig, give mulighed for uhindret adgang til nationale selskabsregistre og bør bygge på eller, hvor det er relevant, modernisere den eksisterende europæiske e-justiceportal; opfordrer til, at den digitale portal fungerer som en platform, der letter sikre digitale processer og er i stand til at lagre dokumenter samt nationale certificeringer, som senere kan anerkendes i alle medlemsstater, med henblik på at muliggøre portabilitet af certificeringer og støtte "prove-it-once"-princippet; understreger, at den digitale portal bør muliggøre verificerbare identifikationsoplysninger, elektronisk underskrift på dokumenter, salg og tildeling af aktier, udarbejdelse og vedtagelse af bestyrelsesbeslutninger og tilrådighedsstillelse af e-faktureringstjenester; understreger, at den digitale platform skal være flersproglig og understøtte grænseoverskridende operabilitet; understreger, at sådanne digitale værktøjer vil øge retssikkerheden, nedbringe den administrative byrde og fremme virksomhedernes gnidningsfrie transaktioner i det indre marked;

18.opfordrer til yderligere udvikling og tilpasning af en enkelt EU-virksomhedsidentifikator for at strømline registrering, øge gennemsigtighed og tillid, lette virksomhedsidentitetskontrol og bekæmpe svig, hvidvask af penge og skatteunddragelse; understreger, at dette ville sætte virksomhederne i stand til sikkert at opbevare og udveksle verificerbare identifikationsoplysninger med myndigheder i hele Unionen; opfordrer Kommissionen til at arbejde på at skabe interoperabilitet med globale initiativer vedrørende virksomhedsidentifikatorer;

19.mener, at muligheden for at registrere sig som S.EU bør tage hensyn til mangfoldigheden inden for forretningsmodeller og ikke bør begrænses til en ny kategori af "innovative virksomheder" eller andre begrænsende faktorer; advarer om, at oprettelse af en sådan ny kategori vil tilføje unødvendigt bureaukrati; præciserer, at det kun bør være muligt for fysiske eller juridiske personer, der er bosiddende eller etableret i Unionen, at oprette et S.EU;

20.mener, at S.EU'et bør fungere som en selskabsform for såvel enkelte enheder som for moderselskabet i en ensartet koncern, og mener, at det bør være muligt for et S.EU at fungere som et moderselskab eller som et datterselskab af et S.EU-moderselskab;

21.understreger, at et selskabs vedtægtsmæssige hjemsted skal være i en af de 27 medlemsstater for at kvalificere sig til registrering som S.EU; understreger, at det vedtægtsmæssige hjemsted og forretningsstedet kan være i forskellige medlemsstater;

Sikkerhedsforanstaltninger, herunder langsigtede strategier og valgfrie formularer

22.opfordrer til at inkludere valgfrie former for "steward ownership", "asset locks" og forskellige aktieklasser, især loyalitetsaktier og aktier i to klasser, herunder vetoaktier, som en del af det lovgivningsmæssige forslag om den 28. ordning; understreger, at europæiske innovative virksomheder, navnlig SMV'er, opstartsvirksomheder og vækstvirksomheder, har behov for alternative veje til adgang til kapital; understreger, at der er brug for alternative finansieringsmodeller i de først faser af et S.EU’s livscyklus; understreger, at iværksættere kan ønske at beskytte sig mod "dræberopkøb" for at forhindre flytning af innovation, ofte støttet af europæiske offentlige forskningsfonde, uden for Unionen; anser fusionsregulering for at være utilstrækkelig til at løse dette problem;

23.understreger behovet for ikke at undergrave eksisterende standarder på EU-plan eller nationalt plan og dermed fremme retssikkerheden og beskytte offentlige interesser såsom forebyggelse af hvidvask af penge, respekt for Unionens sanktionsordninger og beskyttelse af arbejdstagere, deres repræsentanter og fagforeninger, og andre sårbare parter i medlemsstaternes nationale retsordener; gentager, at ethvert S.EU skal overholde de krav, der er fastsat i EU-arbejdsretten og national arbejdsret;

24.mener, at det er nødvendigt at medtage garantier for medarbejderes, arbejdstagerrepræsentanternes eller begges medbestemmelse i et selskabs anliggender; forstår medbestemmelse som defineret i artikel 2, litra k), i direktiv 2001/86/EF; understreger, at et S.EU bør behandles på samme måde som sammenlignelige indenlandske selskaber i sit hjemland og som sammenlignelige udenlandske EU-selskaber i enhver værtsmedlemsstat, samtidig med at det sikres, at kunstig anvendelse af S.EU med henblik på at omgå de nuværende niveauer af beskyttelse af medarbejdermedbestemmelse i medlemsstaternes ret effektivt forhindres; understreger, at S.EU'et bør være underlagt de gældende regler om medarbejdermedbestemmelse i ansættelsesmedlemsstaten; understreger, at S.EU'et derfor i overensstemmelse med den gældende nationale ret på ansættelsesstedet skal indføre medarbejderrepræsentationsrettigheder på bestyrelsesniveau, når antallet af medarbejdere i S.EU overstiger en tærskel, der er fastsat i nationale ret på ansættelsesstedet, for at udløse medarbejderrepræsentationsrettigheder på bestyrelsesniveau i den pågældende medlemsstat; mener, at forhandlingsproceduren som fastsat ved artikel 3-7 i direktiv 2001/86/EF er en alternativ mulighed, forudsat at allerede fastlagte medarbejdermedbestemmelsesrettigheder ikke omgås;

25.understreger, at den 28. ordning ikke bør føre til oprettelse af skuffeselskaber eller en stigning i antallet af skuffeselskaber, da en sådan praksis underminerer lovgivningsmæssig integritet, forvrider fair konkurrence og undergraver reel økonomisk aktivitet i Unionen; understreger, at den 28. ordning ikke bør berøre fagforeningers og arbejdsgiverorganisationers ret til at forhandle kollektive overenskomster;

26.mener, at en virksomhed, for hvilken der officielt er konstateret overtrædelse af bindende regler om svig, skat, socialsikringsunddragelse eller medarbejderindflydelse, ikke bør have mulighed for at tilslutte sig den 28. ordning;

Tiltrækning af og støtte til talent

27.understreger, at S.EU-rammerne bør fremme partnerskaber med universiteter, forskningsinstitutter og kontorer for teknologioverførsel for at sikre hurtigere overgang fra laboratorium til marked, give adgang til forskningsfaciliteter og -ekspertise og fremme markedsføringen af forskningsresultater og dermed styrke innovationsdrevne økosystemer;

28.fremhæver, at S.EU-rammen bør lette den frie bevægelighed inden for Unionen uden behov for formidlere i administrative processer, samtidig med at gældende EU-regler og nationale regler om arbejdsmarkedet og socialretten overholdes;

29.understreger, at tiltrækning af de bedste talenter er afgørende for vækst og innovation i Unionen, og at SMV'er, opstartsvirksomheder og vækstvirksomheder ofte har vanskeligt ved at tilbyde de rette konkurrencedygtige finansielle incitamenter i hele det indre marked såsom egenkapital eller overskudsdeling for at tiltrække og fastholde kvalificerede fagfolk; understreger, at produktivitetsvækst, innovation og social inklusion skal gå hånd i hånd; er af den opfattelse, at det bør overvejes at harmonisere reglerne for medarbejderes finansielle deltagelse, navnlig gennem udarbejdelse af medarbejderaktieordninger og medarbejderaktieoptioner;

30.understreger, at harmoniserede regler for medarbejderes finansielle deltagelse er blandt de vigtigste krav til iværksættere, der har vanskeligt ved at give deres ansatte lige fordele i hele det indre marked; fremhæver, at de harmoniserede regler ikke bør berøre skattepolitikken, men snarere bør give medarbejdere mulighed for at have progressive aktieoptioner; mener, at sådanne harmoniserede regler vil gøre det muligt for medarbejderne at opnå en ejerskabsinteresse og drage direkte fordel af deres virksomheds succes, hvilket vil fremme langsigtet loyalitet, innovation og en mere fair fordeling af væksten; understreger, at det er vigtigt, at Kommissionen fastlægger retningslinjer for værdiansættelse af egenkapital og for optjeningsperioder; bemærker i den forbindelse, at beskatningsrelaterede spørgsmål, der gør medarbejderes finansielle deltagelse skattemæssigt attraktiv, både er følsomme over for og afgørende for, om det lykkes at tiltrække de bedste talenter, og opfordrer derfor Kommissionen til at behandle sådanne spørgsmål som led i pakken om den 28. ordning for at sikre retlig sammenhæng og grænseoverskridende anvendelighed;

31.insisterer på, at de harmoniserede regler for ordninger for medarbejderes finansielle deltagelse bør udformes på en sådan måde, at de bidrager til et mere gunstigt arbejdsmiljø, og at de bør være ikkediskriminerende; understreger, at sådanne ordninger ikke bør erstatte eller mindske aflønningen og skal have en lav tærskel for medarbejderes adgang til dem;

Adgang til kapital

32.understreger, at det lovgivningsmæssige forslag om den 28. ordning om etablering af et S.EU generelt bør sikre klarhed for europæiske og udenlandske investorer ved at gøre det muligt for dem at foretage grænseoverskridende investeringer ved hjælp af harmoniserede regler;

33.opfordrer til udarbejdelse af standardiserede, flersprogede modeldokumenter, der kan anvendes af S.EU'er i hele Unionen til aktionæraftaler og vedtægter, og opfordrer til anvendelse og overholdelse af disse modeldokumenter og andre stiftelses- og driftsmodeller, som specifikt er skræddersyet til S.EU'er, hvilket skal overvåges af den digitale portal, der er omhandlet i punkt 17, for at sikre juridisk klarhed, let anvendelse på tværs af grænserne og kendskab for investorer; anbefaler, at disse modeldokumenter fungerer som valgfrie standardmodeller i S.EU-registreringsprocessen; anbefaler, at det bør være muligt at afvige fra modeldokumenterne for at tage højde for specifikke forretningsmæssige krav;

34.mener, at det lovgivningsmæssige forslag om den 28. ordning bør indeholde harmoniserede regler om egenkapitallignende gældsinstrumenter, herunder insolvensbestemmelser i forbindelse med disse instrumenter, der gør det muligt for investorer at investere i en virksomhed uden at erhverve ret til kontrol over denne virksomhed;

35.gentager, at adgangen til finansiering ikke bør begrænses til venturekapital, men også bør omfatte andre typer investeringer, herunder egenkapitalinvestering og sociale investeringer, pensionsordninger og offentlige investeringsfonde, for at sikre den nødvendige adgang til kapital;

36.mener, at der bør indføres bestemmelser med henblik på at lette samarbejdet mellem SMV'er, opstartsvirksomheder og vækstvirksomheder på den ene side og forskningsinstitutioner på den anden side for at fremme spinoffselskaber og videnoverførsel; mener, at S.EU-indførelsen derfor bør integreres fuldt ud i EU-initiativer for at lette forbedret adgang til data til forskningsformål;

Tvistbilæggelse

37.mener, at der bør etableres en alternativ tvistbilæggelsesmekanisme for tvister vedrørende S.EU'er for at sikre hurtig og specialiseret tvistbilæggelse; mener endvidere, at medlemsstaterne bør overveje at indføre et særligt panel inden for deres nationale domstole, der er dedikeret til tvister mellem virksomheder vedrørende S.EU'er, og at det bør være muligt for sådanne særlige paneler at gennemføre tvistbilæggelsen på engelsk;

Konsekvensanalyse, gennemgang og evaluering

38.opfordrer indtrængende Kommissionen til at gennemføre og offentliggøre en omfattende og gennemsigtig konsekvensanalyse af alle nye lovgivningsmæssige forslag vedrørende den 28. ordning med fokus på virkningen af harmoniseringsforanstaltninger for virksomheder og på sociale, skattemæssige og retlige konsekvenser samt på risikoen for at svække de nationale beskyttelsesstandarder;

39.opfordrer Kommissionen til at sikre en omfattende gennemgang og om nødvendigt revision af den 28. ordning med regelmæssige mellemrum, herunder en vurdering af dens udnyttelsesgrad blandt virksomheder, navnlig SMV'er, opstartsvirksomheder og vækstvirksomheder, dens tilpasning til nye forretningsmæssige og samfundsmæssige behov, dens overordnede egnethed til formålet og dens indvirkning på Unionens konkurrenceevne; opfordrer Kommissionen til at evaluere og aflægge rapport til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om den nye retsakts potentielle indvirkning på SMV'ers udvikling og økonomiske vækst; mener, at revisionscyklussen bør finde sted hvert fjerde år for at sikre tilpasningsevne til nye udfordringer;

Afsluttende bestemmelser

40.anmoder Kommissionen om, senest i første kvartal af 2026, på grundlag af artikel 50 og artikel 114 i TEUF at fremsætte et forslag til direktiv i overensstemmelse med henstillingerne i bilaget;

41.finder, at forslagets finansielle virkninger bør dækkes af robuste budgetbevillinger;

42.pålægger sin formand at sende denne beslutning og henstillingerne i bilaget til Kommissionen og Rådet.

BILAG TIL BESLUTNINGEN:HENSTILLINGER VEDRØRENDE INDHOLDET AF DET FORSLAG, DER ANMODES OM

1.Generelle principper og retlig form

Parlamentet foreslår at kalde den selskabsform, der omfattes af den 28. ordning, for "Societas Europaea Unificata" (S.EU – fælles europæisk selskab). S.EU-reglerne skal være de samme i alle medlemsstater, og for at overvinde fragmenteringen af det indre marked må medlemsstaterne ikke i deres nationale ret opretholde eller indføre bestemmelser, der afviger fra disse regler. For at sikre en robust, ambitiøs og omfattende lovgivningsmæssig ramme insisterer Europa-Parlamentet på, at S.EU skal vedtages med et retsgrundlag, der indebærer den almindelige lovgivningsprocedure med kvalificeret flertal i Rådet. Parlamentet modsætter sig derfor anvendelsen af artikel 352, stk. 1, i TEUF som retsgrundlag. Parlamentet er kritisk over for anvendelsen af forstærket samarbejde, da en 28. ordning i så fald kun ville finde anvendelse i en undergruppe af medlemsstater, hvilket i stedet for at afhjælpe fragmenteringen af det indre marked ville fragmentere det yderligere og underminere tiltrækningskraften for små og mellemstore virksomheder, som i et sådant tilfælde ikke ville blive anerkendt i hele Unionen. Det kan være nødvendigt at vedtage den 28. ordning om oprettelse af S.EU ved hjælp af flere lovgivningsmæssige retsakter i stedet for et enkelt omfattende lovgivningsmæssigt instrument. I så fald bør hvert særskilt lovgivningsmæssigt forslag give de samme garantier med hensyn til beskyttelse af offentlige interesser såsom arbejdsret og arbejdstager- og fagforeningsrettigheder. Det er nødvendigt at vedtage de selskabsretlige elementer i ordningen i henhold til artikel 50 og artikel 114, stk. 1, i TEUF, som er det eneste retsgrundlag for lovgivningsmæssige retsakter på det selskabsretlige område, der indeholder bestemmelser om den almindelige lovgivningsprocedure med afstemning med kvalificeret flertal i Rådet. Artikel 50 i TEUF giver imidlertid kun mulighed for vedtagelse af direktiver. På denne baggrund vil et S.EU ikke være en selvstændig selskabsform, men snarere en national selskabsform i alle medlemsstater, der skal bestå af en række af de væsentlige elementer, der er harmoniseret ved EU-retten, for at undgå overregulering og divergerende nationale S.EU'er, hvilket ville være i strid med formålet med den 28. ordning. Forkortelsen S.EU bør føjes til eksisterende nationale forkortelser for selskabsformer.

S.EU bør bygge på selskabsformer, der er oprettet i henhold til national ret. Medlemsstaterne bør frit kunne vælge, om de vil tillade, at eksisterende nationale selskabsformer omdannes til en S.EU, eller om de vil oprette en ny national selskabsform. Stifterne eller ejerne af en national selskabsform bør være i stand til frivilligt at vælge den nye ordning, hvilket ville gøre det muligt at bruge selskabsmærket "S.EU".

Et S.EU bør automatisk anerkendes i alle medlemsstaternes nationale retsordener som et selskab med begrænset ansvar.

Den ret, der finder anvendelse på oprettelsen af et S.EU, bør være retten i den medlemsstat, hvor det pågældende selskab er registreret. Uanset dette princip og med henblik på at beskytte foruddefinerede offentlige interesser bør det være muligt at afgøre, hvilken ret der finder anvendelse, ved hjælp af en altoverskyggende tilknytningsfaktor snarere end stiftelsesstedet.

For at opnå retssikkerhed med hensyn til de grundlæggende S.EU-elementer skal det direktiv, der vedtages i henhold til artikel 50 og artikel 114, stk. 1, i TEUF, være et direktiv med maksimal harmonisering.

Parlamentet er opmærksomt på risikoen for, at et automatisk anerkendt S.EU kan føre til omgåelse af obligatoriske nationale regler, der beskytter arbejdstagere, deres repræsentanter og fagforeninger, og andre sårbare parter såvel som enhver anden offentlig interesse. De selskabsretlige regler for et S.EU bør derfor ikke berøre hverken EU-retten eller national ret inden for individuel og kollektiv arbejdsret, herunder regler for medarbejdernes deltagelse i et selskabs anliggender, og bør indeholde garantier, der effektivt forhindrer misbrug af et S.EU.

2.Anvendelsesområde

Medlemsstaterne bør i deres nationale retsordener fastsætte et sæt regler, som, når de overholdes, tillader en national selskabsform at inkludere forkortelsen "S.EU" i sit selskabsnavn. For at være berettiget til at registrere sig som S.EU skal en national selskabsform overholde følgende:

–den skal være en juridisk enhed med rets- og handleevne, der automatisk anerkendes i alle medlemsstater på registreringsdatoen

–den skal være et selskab med begrænset ansvar, hvor ejernes ansvar for selskabets gæld er begrænset til størrelsen af deres bidrag

–den må ikke være børsnoteret

–den skal være etableret af en eller flere fysiske eller juridiske personer, der er bosiddende i eller er etableret i en medlemsstat

–det skal være muligt for den at fungere som et selvstændigt enkelt selskab eller som et datterselskab af et S.EU-moderselskab

–dens vedtægtsmæssige hjemsted skal være beliggende i en af medlemsstaterne

–den skal have beføjelser til at overføre sit vedtægtsmæssige hjemsted til en anden medlemsstat uden krav om opløsning eller fornyet stiftelse i overensstemmelse med de harmoniserede procedurer til sikring af kontinuitet for dens status som juridisk person.

For at oprette et selskab, der kan registreres som S.EU, skal det umiddelbart indbetalte minimumskapitalkrav med henblik på registreringen af dette selskab fastsættes til 1 EUR, uanset den minimumskapital, der i øvrigt kræves i henhold til pågældende nationale ret.

For at sikre beskyttelsen af kreditorer bør Kommissionen fremlægge en omfattende retlig ramme, der omfatter alternative mekanismer såsom solvenstest. Sådanne alternative mekanismer bør være forholdsmæssige og gennemsigtige med klare kriterier for vurdering af selskabers finansielle sundhed og afbødning af risici for kreditorer.

Af forenklingshensyn bør muligheden for at registrere sig som et S.EU ikke begrænses til en ny kategori af "innovative virksomheder" eller andre begrænsende faktorer, da det ville skabe yderligere bureaukrati og en unødvendig bureaukratisk byrde.

Hvis et S.EU har til hensigt at lade sig børsnotere, bør det være forpligtet til at konvertere til et aktieselskab i henhold til EU-retten eller national ret i overensstemmelse med EU-konverteringsregler og nationale konverteringsregler.

3.Oprettelse af selskabsformen

Oprettelsen og registreringen af et S.EU bør være fuldt digital og overholde engangsprincippet, således at virksomheder, der indsender et dokument i én medlemsstat, ikke er nødt til også at indsende det i en anden medlemsstat. Oprettelsen af et S.EU skal være afsluttet inden for 48 timer.

Ved oprettelsen bør et S.EU modtage en samlet digital identitet og virksomhedsidentifikator for at strømline registreringen, øge gennemsigtigheden og tilliden, lette virksomhedsidentitetskontrol og bekæmpe svig, hvidvask af penge og skatteunddragelse, idet retssikkerheden sikres.

For at lette opfyldelsen af disse mål bør Kommissionen enten oprette en ensartet digital portal på EU-plan, der tjener som et direkte indgangspunkt for S.EU'er, eller integrere en sådan i eksisterende strukturer og drive denne portal. Denne portal bør supplere og udvide det eksisterende registersammenkoblingssystem (BRIS) ved at fungere som en harmoniseret fælles grænseflade til grænseoverskridende brug uden at skabe et nyt separat eller parallelt register. Den digitale portal bør ikke erstatte de eksisterende nationale stiftelsesregler, men snarere fungere som en fælles platform, hvorpå alle de relevante oplysninger, som investorer behøver, samles. Medlemsstaterne bør derfor overføre dokumenterne automatisk til portalen og dermed sikre anerkendelse og problemfri adgang for interessenter. Platformen bør også give oplysninger om nationale procedurer og ressourcer og give adgang til investormodeldokumenter for S.EU'er, muliggøre kontrol af identitetsoplysninger, elektronisk signatur af dokumenter, salg og tildeling af aktier, udarbejdelse og vedtagelse af bestyrelsesbeslutninger, og levering af e-faktureringstjenester. Når den digitale portal anvendes til at registrere et S.EU, skal et selskab vælge en medlemsstat som stiftelsessted og i den forbindelse den nationale ret, der finder anvendelse på stiftelsen.

Den digitale portal for selskaber på EU-plan bør gøre det muligt registrere sig som et S.EU og søge efter et selskab, der er registreret som et S.EU. Registrering, udfyldelser og ajourføringer bør kun administreres én gang via portalen og bør være tilgængelige på tværs af medlemsstaterne på grundlag af en flersproget grænseflade og harmoniserede identifikationsstandarder i henhold til forordning (EU) nr. 910/2014. Den digitale portal kunne gøre brug af et godkendt distributed ledger-netværk (DLT), der registrerer vigtige selskabshændelser, såsom registreringer eller aktieoverførsler, med faste tidsstempler.

Der bør være mulighed for at indbetale alle kontante bidrag til etableringen af selskabet til en offentlig kapitalforvalter, indtil der åbnes en bankkonto. Når bankkontoen er åbnet, bør kapitalforvalteren overføre de kontante bidrag til denne bankkonto.

4.Beskyttelsesforanstaltninger

Reglerne om S.EU'er bør ikke berøre EU-retten og national arbejdsret, herunder regler om medarbejderes, medarbejderrepræsentanters eller begge parters medbestemmelse i et selskabs anliggender som defineret i artikel 2, litra k), i direktiv 2001/86/EF. Principielt bør det medlemsland, hvor S.EU'et er hjemmehørende, behandle det på samme måde som den type indenlandske selskaber med begrænset ansvar, som det bygger på, og enhver værtsmedlemsstat bør behandle det på samme måde som sammenlignelige udenlandske EU-selskaber, samtidig med at det sikres, at kunstig anvendelse af S.EU'et med henblik på at omgå de nuværende niveauer af beskyttelse af medarbejdermedbestemmelse i medlemsstaternes ret effektivt forhindres.

Den ret, der finder anvendelse på individuelle ansættelseskontrakter, fastlægges fortsat udelukkende i henhold til artikel 8 i forordning (EF) nr. 593/2008, og kompetencen i forbindelse med individuelle ansættelseskontrakter fastlægges fortsat i henhold til kapitel II, afdeling 5, i forordning (EU) nr. 1215/2012, herunder EU-Domstolens relevante retspraksis. Parternes valg kan således ikke fratage medarbejderne den beskyttelse, der tilkommer dem i medfør af obligatoriske bestemmelser, som ikke kan fraviges ved aftale.

For så vidt angår medarbejdermedbestemmelse bør S.EU'et være underlagt de eventuelle gældende regler om arbejdstagernes medbestemmelse i den medlemsstat, hvor forretningsstedet befinder sig. Såfremt et S.EU imidlertid udøver en økonomisk aktivitet, som indebærer ansættelse i en anden medlemsstat uden at oprette en filial, et agentur eller et datterselskab, skal S.EU'et være underlagt eventuelle gældende regler om medarbejderindflydelse i den medlemsstat, hvor ansættelsesstedet er beliggende, undtagen retsordenen på S.EU'ets forretningssted fastsætter mindst det samme niveau af repræsentationsret på bestyrelsesniveau for medarbejdere som krævet i henhold til retten på ansættelsesstedet. Om nødvendigt bør S.EU'et tilpasse sine vedtægter i overensstemmelse hermed.

Hvis den ret, der finder anvendelse, ikke kan fastlægges i overensstemmelse med principperne i det foregående afsnit, skal der som en alternativ mulighed indledes en forhandlingsprocedure svarende til den, der er fastsat i artikel 3-7 i direktiv 2001/86/EF, når antallet af medarbejdere i mindst én medlemsstat når en tærskel, der udløser repræsentationsret på bestyrelsesniveau for medarbejdere i den pågældende medlemsstat, forudsat at et S.EU endnu ikke har indført medarbejdermedbestemmelse, eller forudsat at opnåelse af tærsklen indebærer ændringer af den eksisterende medarbejdermedbestemmelse.

Hvis et eksisterende nationalt selskab omdannes til et S.EU, skal artikel 86 l, 133 og 160 l i direktiv (EU) 2017/1132 finde tilsvarende anvendelse, forudsat at allerede etablerede rettigheder til medarbejdermedbestemmelse ikke omgås.

5.Tilskyndelse til langsigtede strategier og valgfrie formularer

Med henblik på at stimulere europæiske innovative virksomheder, tiltrække investeringer og skabe alternative veje til kapital og finansieringsmodeller og forhindre flytning af innovation, hvis oprettelse ofte støttes af europæiske offentlige forskningsfonde, til lande uden for Unionen bør medlemsstaterne indføre regler, der gør det muligt for virksomheder frivilligt og uigenkaldeligt at vælge yderligere retlige beskyttelsesordninger. Formålet med sådanne yderligere retlige beskyttelsesordninger bør være at hjælpe europæiske virksomheder, der måtte ønske at beskytte sig mod "dræberopkøb" og udflytning. Disse ordninger kan omfatte:

—adskillelsen af stemmerettigheder og økonomiske rettigheder gennem forskellige aktieklasser, herunder aktier i to klasser, vetoaktier og præferenceaktier

—kvalificeringen af stemmerettigheder som ikkeoverdragelige og ikkearvelige

—udlodning af overskud til investorer eller økonomiske rettighedshavere på grundlag af en kontraktlig aftale, der er begrænset enten i tid eller i beløb, og som til enhver tid kan opsiges af en af parterne

—begrænsning af grænseoverskridende omdannelse til enheder, der har valgt den supplerende retsbeskyttelsesordning, især for "asset locks".

Virksomheder, der har valgt sådanne yderligere retlige beskyttelsesordninger, bør kunne inkludere mærket "steward-owned" i deres virksomhedsnavn.

Direktiv (EU) 2017/1132 bør ændres for så vidt angår grænseoverskridende omdannelser, fusioner og spaltninger for at give medlemsstater, der har valgt at indføre deres egen nationale selskabsform for "steward ownership", mulighed for at begrænse den grænseoverskridende omdannelse af en sådan national selskabsform til selskabsformer i andre medlemsstater, der også giver mulighed for lignende former for "steward ownership".

6.Tiltrækning af og støtte til talent

Tiltrækning af dygtigt og innovativt talent er afgørende for at drive økonomisk vækst, fremme innovation og opretholde konkurrenceevnen på et globalt marked i hastig udvikling. Produktivitetsvækst, innovation og social inklusion skal gå hånd i hånd. S.EU-rammen bør lette den frie bevægelighed inden for Unionen uden behov for formidlere i administrative processer, samtidig med at gældende EU-regler og nationale regler om arbejdsmarkedet og socialretten overholdes. S.EU'et bør fastsætte valgfrie harmoniserede regler i hele Unionen om ordninger for medarbejderes finansielle deltagelse, navnlig om strukturering af medarbejderaktieordninger, der faciliteres via en separat juridisk enhed, og af medarbejderaktieoptioner. Dette vil ikke kun gøre det muligt for SMV'er, opstartsvirksomheder og vækstvirksomheder at tiltrække talent, tilskynde til langsigtet engagement og lette deres gennemførelse på tværs af forskellige nationale markeder på grund af de eksisterende særskilte rammers udformning, men også at sikre medarbejdernes fulde og fair deltagelse i den værdi, de hjælper med at skabe gennem deres arbejdskraft og intellektuelle kapital. De harmoniserede regler om valgfrie medarbejderaktier og medarbejderaktieoptioner bør fokusere på at harmonisere de centrale selskabsretlige elementer, rammer og strukturelle elementer i planerne for medarbejderes finansielle deltagelse, uden at det berører de skattemæssige regler. Følgende principper skal tages i betragtning ved udformningen af harmoniserede regler inden for rammerne af et S.EU:

—Som en forhåndsbetingelse bør ordninger for medarbejderes finansielle deltagelse under ingen omstændigheder erstatte eller mindske den normale grundløn eller enhver anden form for bidrag såsom socialsikringsbidrag, men bør være en ydelse, der supplerer alle sociale og kontraktlige rettigheder.

—Gennemsigtighed og demokratisk forvaltning skal være grundprincipper i hele udformningen og gennemførelsen af sådanne ordninger.

—Deltagelse i sådanne ordninger skal være ikkediskriminerende og være åben og eksklusiv for alle medarbejdere.

—Deltagelse i sådanne ordninger skal fortsat være frivillig for medarbejdere, og oprettelsen af sådanne ordninger skal fortsat være frivillig for S.EU'er.

—Sådanne ordninger skal ledsages af mekanismer til at beskytte medarbejderne mod urimelige økonomiske risici.

Kommissionen bør i samråd med arbejdsmarkedets parter og relevante interessenter og på grundlag af bedste praksis udarbejde vejledning for S.EU'er for at lette gennemførelsen, øge bevidstheden om medarbejderes finansielle deltagelse og sikre konvergens mellem medlemsstaternes ordninger for medarbejderes finansielle deltagelse. Vejledningen bør indeholde oplysninger om tilknyttede økonomiske risici for medarbejderne, angive muligheder for medarbejderopkøb og demokratisk forvaltning og overveje indvirkningen på medarbejderne.

Desuden bør Kommissionen som led i pakken om den 28. ordning behandle spørgsmål vedrørende den skattemæssige behandling af medarbejderes finansielle deltagelse for at sikre retlig sammenhæng og grænseoverskridende anvendelse. Indtil der er opnået harmonisering på EU-plan, bør medlemsstaterne kraftigt opfordres til proaktivt at vedtage støtteforanstaltninger for medarbejderes finansielle deltagelse, der er i overensstemmelse med S.EU-målene, for at gøre det attraktivt for både arbejdsgivere og medarbejdere og dermed fremme grænseoverskridende mobilitet og fairness.

For at styrke S.EU'ernes innovationskapacitet og fremskynde kommercialiseringen af forskningsresultater bør det lovgivningsmæssige forslag ledsages af foranstaltninge til at fremme og lette strukturerede partnerskaber mellem S.EU'er og universiteter, forskningsinstitutter og kontorer for teknologioverførsel. Kommissionen bør udarbejde vejledning og model samarbejdsaftaler for sådanne partnerskaber og sikre, at de er enkle, gennemsigtige og fair for alle involverede parter.

7.Tiltrækning af kapital

Medlemsstaterne bør indføre et harmoniseret egenkapitallignende gældsinstrument, der gør det muligt for investorer at investere i virksomheder uden at erhverve ret til kontrol over en virksomhed såsom rettigheder til overskudsdeling, passive kapitalindskud eller overskudsrelaterede lån. Sådanne egenkapitallignende gældsinstrumenter bør:

—oprettes ved indgåelse af en kontraktlig aftale mellem virksomheden og investoren om et kapitalindskud, og en sådan aftale skal angive det investerede hovedstolsbeløb, indeholde en defineret tilbagebetalingsdato og indeholde bestemmelser om kompensation, der kan have form af fast eller variabel rente eller overskudsdeling

—være efterstillet almindelige gældsfordringer

—behandles som egenkapital eller egenkapitallignende kapital med henblik på lovgivning og regnskabsaflægning.

Med henblik på at øge retssikkerheden på tværs af de 27 nationale jurisdiktioner i det indre marked og reducere hindringer for investeringer i S.EU'er bør Kommissionen lette udviklingen af flersprogede modeller for vedtægter, aktionæraftaler og alle andre relevante dokumenter for S.EU'er og etablere en platform, hvor disse modeldokumenter og praktiske oplysninger stilles til rådighed på alle officielle EU-sprog.

Kommissionen bør nedsætte en ekspertgruppe, der har til opgave at udarbejde standardiserede modelvedtægter af høj kvalitet, der svarer til de harmoniserede krav til S.EU'er. Denne ekspertgruppe bør bl.a. omfatte repræsentanter for stiftere, investorer og fagforeninger.

Kommissionen bør udpege en yderligere ekspertgruppe, der har til opgave at udarbejde standardiserede, fair modelaktionæraftaler af høj kvalitet. Sådanne modelaktionæraftaler bør finde en balance mellem stifternes og investorernes interesser. Denne ekspertgruppe bør bl.a. omfatte repræsentanter for stiftere og venturekapitalinvestorer.

Kommissionen bør støtte og udbygge eksisterende initiativer vedrørende forskning i og oplysninger om europæisk og komparativ erhvervsret for at etablere Open Access og sammenlignelige oplysninger om virksomhedslovgivning i medlemsstaterne på alle officielle EU-sprog.

8.Specialiseret tvistbilæggelse

For at fremskynde tvistbilæggelse vedrørende S.EU'er bør der etableres en alternativ specialiseret tvistbilæggelsesmekanisme. Deltagelse i denne mekanisme bør være betinget af samtykke fra de involverede parter. Tvister vedrørende individuel og kollektiv arbejdsret bør udelukkes fra denne mekanisme, og kompetencen i sådanne tilfælde bør fastlægges i overensstemmelse med artikel 20-23 i forordning (EU) nr. 1215/2012.

Medlemsstaterne bør desuden overveje at indføre et særligt panel inden for deres nationale domstole – enten et panel inden for en bestemt domstol på nationalt plan eller et panel inden for en bestemt domstol i hver føderal enhed, afhængigt af det pågældende nationale retssystem. Sådanne paneler bør være dedikeret til at løse civilretlige tvister mellem virksomheder vedrørende S.EU-virksomhedsformen, tvister, der opstår som følge af eller i forbindelse med erhvervelsen af S.EU'er eller aktier i S.EU'er, og tvister mellem en S.EU og medlemmer af dens ledelses- eller tilsynsorgan. Medlemsstaterne bør sikre, at sager for sådanne paneler kan føres på engelsk, forudsat at de involverede parter giver deres samtykke.

9.Konsekvensanalyse, gennemgang og evaluering

Effektiviteten af den 28. ordning med hensyn til at fremme innovation, styrke konkurrenceevnen, værne om retssikkerheden og forhindre lovgivningsmæssig omgåelse af Unionens og nationale sociale og arbejdsmæssige standarder bør løbende overvåges.

Kommissionen bør gennemføre og offentliggøre en omfattende og gennemsigtig konsekvensanalyse samtidig med alle nye lovgivningsmæssige forslag vedrørende den 28. ordning med fokus på sociale, skattemæssige og retlige konsekvenser samt på risikoen for svækkelse af beskyttelsesstandarder på EU-plan og nationalt plan. For at sikre retssikkerhed og sammenhæng bør Kommissionen også vurdere eksisterende nationale modeller og bedste praksis såsom nationale virksomhedsregistres funktionalitet samt automatiserede digitale processer, der letter virksomhedsetablering, samtidig med at der opretholdes høje standarder for gennemsigtighed og ansvarlighed. Kommissionen bør specifikt undersøge, hvordan procedurerne kan optimeres for at sikre, at hele registreringsprocessen, herunder yderligere verifikationer og overensstemmelseskontroller, kan afsluttes inden for 48 timer, uden at det påvirker retssikkerheden og i overensstemmelse med proceduremæssige garantier.

Kommissionen bør derudover sikre en omfattende gennemgang og om nødvendigt en revision af den 28. ordning med regelmæssige mellemrum, herunder en vurdering af dens udnyttelsesgrad blandt virksomheder, navnlig SMV'er, opstartsvirksomheder og vækstvirksomheder, dens tilpasning til nye forretningsmæssige og samfundsmæssige behov, Unionens konkurrenceevne, social beskyttelse og beskæftigelse, og dens overordnede egnethed til formålet.

Hvert fjerde år bør Kommissionen evaluere og aflægge rapport til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om den lovgivningsmæssige retsakts potentielle indvirkning på SMV'ers udvikling og økonomiske vækst og overholdelsen af og indvirkningen på Unionens og national arbejdsret og standarder for beskyttelse af arbejdstagerne for at sikre tilpasningsevne til nye udfordringer. Denne rapport bør, hvor det er relevant, ledsages af lovgivningsmæssige forslag til revision.