1.glæder sig over Kommissionens tilsagn om humanitær finansiering, idet EU og dets medlemsstater fortsat er den førende donor på verdensplan inden for humanitær behovsbaseret bistand; insisterer på, at alle stater og parter i en konflikt har pligt til og ansvar for at respektere og sikre overholdelsen af den humanitære folkeret og den internationale menneskerettighedslovgivning, og at det er nødvendigt at prioritere beskyttelsen af civile, og at dette skal fortsætte med at være et væsentligt mål for EU's optræden udadtil, herunder dets humanitære bistand; opfordrer EU til fortsat at styrke den centrale betydning af de ufravigelige humanitære principper om medmenneskelighed, upartiskhed, neutralitet og uafhængighed – som i stigende grad er under pres – og fremme af den humanitære folkeret ved at anvende en principbaseret og behovsbaseret humanitær tilgang og afstå fra partnerskaber, der vil underminere disse principper; minder om, at Unionen i henhold til artikel 3, stk. 5, i TEU skal fremme beskyttelsen af menneskerettighederne samt bidrage til nøje overholdelse og udvikling af folkeretten, herunder overholdelse af principperne i FN-pagten, og vil opretholde ligestilling mellem kønnene som et af sine centrale principper i overensstemmelse med artikel 2 i TEU i lyset af den nuværende nedprioritering af humanitær bistand, navnlig til kvinder og piger; understreger betydningen af at fremme universel adgang til seksuelle og reproduktive sundhedsydelser som led i EU's humanitære indsats og af EU's tilsagn om at sikre adgang til reproduktive sundhedsydelser og sundhedspleje for mødre;

2.er foruroliget over stigningen i antallet af krænkelser af den humanitære folkeret i de seneste år, hvoraf nogle er blevet rapporteret som strategiske krigsmetoder; beklager indskrænkningen af det humanitære rum og udhulingen af respekten for den humanitære folkeret og de humanitære principper, som udgør betydelige hindringer for ydelse af livsvigtig bistand i flere konfliktramte sammenhænge; fordømmer på det kraftigste den alarmerende stigning i antallet af angreb mod civilbefolkningen og den infrastruktur, der er nødvendig for deres overlevelse, alvorlige krænkelser af børn og angreb mod humanitære hjælpearbejdere; fordømmer den åbenlyse tilsidesættelse af beskyttelsen af medicinske faciliteter med angreb på hospitaler, der markerer næsten alle konflikter, i strid med FN's Sikkerhedsråds resolution 2286 (2016) af 3. maj 2016 om beskyttelse af sårede og syge, sundhedspersonale og humanitært personale i væbnede konflikter; opfordrer til, at gerningsmændene til sådanne systematiske angreb drages til ansvar, og opfordrer EU til at overveje sanktioner mod statslige eller ikkestatslige aktører, der bevidst hindrer humanitær adgang;

3.opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke foranstaltningerne til forebyggelse af krænkelser af den humanitære folkeret og til at afhjælpe mangler i overvågningen af overtrædelser af den humanitære folkeret gennem upartisk og uafhængig dataindsamling og mere effektiv, evidensbaseret fortalervirksomhed for at holde gerningsmændene til ansvar; opfordrer Kommissionen til at støtte mekanismer til overvågning af og rapportering om udfordringer for humanitær adgang i konfliktramte sammenhænge;

4.glæder sig over vedtagelsen af FN's Sikkerhedsråds resolution 2730 (2024) om beskyttelse af humanitært personale samt FN-personale og tilknyttet personale under væbnede konflikter; understreger den humanitære folkerets forpligtelse til at respektere og beskytte humanitært personale samt vigtigheden af at støtte uafhængige, neutrale og upartiske humanitære aktioner ved at beskytte det humanitære rum mod direkte angreb, utilsigtede virkninger af terrorbekæmpelsespolitikker og sanktionsregimer, politisering samt vildledende fortællinger;

5.opfordrer til konkrete foranstaltninger til at sikre en effektiv gennemførelse af sikkerhedsbeskyttelse for humanitære hjælpearbejdere i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 2730 (2024), herunder etablering af undersøgelser, gennemsigtighed og upartiske efterforskninger af overtrædelser af den humanitære folkeret; understreger behovet for at tage hensyn til den større sårbarhed hos lokalt ansatte, der står over for øgede risici for deres sikkerhed, og for at sikre deres specifikke beskyttelse; opfordrer Kommissionen til at støtte sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af humanitære hjælpearbejdere og kræve, at der placeres et ansvar for angreb på dem; gentager betydningen af hurtige reaktionsmekanismer, der tilbyder øjeblikkelig finansiel, juridisk og psykosocial bistand til humanitære hjælpearbejdere, der står over for anholdelse, intimidering eller andre sikkerhedshændelser, og at disse mekanismer bør bygge på modeller som "Protect Aid Workers"-initiativet;

6.udtrykker bekymring over de voksende trusler, chikane og kriminalisering af menneskerettighedsforkæmpere og humanitære frivillige i konflikt- og krisesammenhænge; opfordrer EU til at inkludere deres beskyttelse som en prioritet i sit humanitære engagement; beklager de stigende forsøg på at kriminalisere humanitær bistand uden legitime grunde til bekymring, navnlig livreddende indgreb over for mennesker på flugt fra konflikter, vold, forfølgelse eller fattigdom; opfordrer til vedtagelse af en beskyttende retlig ramme for at imødegå kriminalisering af bistand, bekæmpe straffrihed og inkludere humanitære undtagelser i sanktionsordninger samt foranstaltninger til at forhindre kriminalisering af humanitære hjælpearbejdere gennem antiterrorlovgivning;

7.bekræfter sin støtte til multilateralisme med FN i centrum; understreger, at EU-operationerne skal koordineres og være i overensstemmelse med internationale organer, og opfordrer Kommissionen til at fortsætte sin kritiske støtte til forskellige FN-enheder på det humanitære område med det formål at opretholde de humanitære principper og den humanitære folkeret; bekræfter forpligtelsen til at respektere og lette FN-enhedernes mandater og fordømmer på det kraftigste ethvert forsøg på at hindre, begrænse eller underminere FN-agenturernes evne til effektivt at udføre deres humanitære opgaver;

8.understreger behovet for omgående at tage fat på de hidtil usete humanitære kriser i Sudan og Den Demokratiske Republik Congo , der begge er blandt de mest alvorlige i verden i dag, idet en tredjedel af befolkningen har akut behov for humanitær bistand i Sudan, og idet der er bekræftede alarmerende niveauer af fødevareusikkerhed og hungersnødsforhold i mange dele af landet, og ligeledes i Den Demokratiske Republik Congo, hvor 21 millioner mennesker har brug for humanitær bistand; opfordrer alle parter i konflikten til at sørge for sikker og uhindret humanitær adgang i overensstemmelse med de humanitære principper og til at respektere og beskytte humanitært personale; opfordrer endvidere EU og dets medlemsstater til at øge den humanitære bistand til Sudan og Den Demokratiske Republik Congo og deres nabolande og især finansiere støtte til overlevende fra konfliktrelateret seksuel vold, lokale programmer for modstandsdygtighed og beskyttelse og programmer til fremme af kvinders og børns rettigheder og ligestilling mellem kønnene;

9.understreger, at humanitær bistand – og dermed sult – aldrig må politiseres eller bruges som våben og bør nå ud til civile i nød uden hindringer eller manipulation i fuld overensstemmelse med den humanitære folkeret; gentager, at distributionssteder, civilbefolkningen, humanitære hjælpearbejdere og sundhedspersonale skal beskyttes, og at de ikke må blive mål for militære aktioner; giver udtryk for harme over drabene på 508 nødhjælpsarbejdere i Gaza og de gentagne angreb på hospitaler og humanitære konvojer; modsætter sig på det kraftigste enhver ordning for fordeling af bistand i Gaza, der er uforenelig med de humanitære principper; beklager, at denne ordning for fordeling har resulteret i drab på mere end tusind palæstinensere, der søgte hjælp; opfordrer til en international reaktion og undersøgelse for at sikre ansvarliggørelse for mulige krænkelser af folkeretten, der har fundet sted på steder, der forvaltes af Gaza Humanitarian Foundation;

10.kræver uhindret og omfattende levering af humanitær bistand under FN's koordinering og i overensstemmelse med de humanitære principper; opfordrer til, at alle relevante grænseovergange åbnes, og minder om, at nægtelse af adgang til livreddende humanitær bistand er kollektiv afstraffelse, der udgør en krigsforbrydelse; understreger det presserende behov for, at alle internationale humanitære organer, og navnlig dem, der er en del af FN-netværket, i overensstemmelse med artikel 214 i TEUF har fuld, hurtig, sikker og uhindret adgang til – og overalt i – Gazastriben; understreger den centrale rolle, som De Forenede Nationers Hjælpeorganisation for Palæstinaflygtninge i Mellemøsten (UNRWA) spiller med hensyn til at yde humanitær bistand til palæstinensiske flygtninge, og beklager forsøgene på at delegitimere den; opfordrer til, at UNRWA's mandat og finansiering genindføres fuldt ud med stærkt tilsyn og ansvarlighed ved at sikre langsigtet, bæredygtig, flerårig og forudsigelig finansiering til et reformeret UNRWA med henblik på at levere vitale tjenester til palæstinensiske flygtninge og forebygge yderligere humanitære kriser;

11.opfordrer også til, at EU's humanitære bistand til den civilbefolkning, der er berørt af Ruslands angrebskrig mod Ukraine, opretholdes og intensiveres med særligt fokus på behovene hos internt fordrevne personer, flygtninge, ældre og børn, herunder ofrene for tvungen deportation til Den Russiske Føderation og besatte områder;

12.fremhæver særligt forholdene i Afghanistan, som befinder sig i en alvorlig og kompleks humanitær krise, hvor over 23,7 millioner mennesker har behov for bistand; bemærker, at forholdene sandsynligvis vil blive forværret yderligere som følge af Pakistans og Irans hjemsendelse af flygtninge og den vedvarende ustabilitet i regionen; bifalder EU's tilsagn om 266 mio. EUR i støtte og opfordrer til målrettede lokale tiltag for at støtte kvinder og piger;

13.gentager sin opfordring til Kommissionen om at udvikle en EU-strategi for humanitært diplomati sammen med medlemsstaterne og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) og EU's særlige repræsentanter i samråd med humanitære aktører for at øge indsatsen og sikre en mere systematisk og koordineret tilgang til humanitært diplomati, samtidig med at den tilpasser sig de stadigt skiftende omstændigheder, idet den anvender alle tilgængelige værktøjer ved at udnytte EU's politiske og økonomiske vægt gennem politisk dialog og handels- og bistandsforbindelser med henblik på at sikre humanitær adgang, beskytte humanitære hjælpearbejdere og sikre humanitært rum i væbnede konflikter, herunder forhandlinger om indstilling af fjendtligheder, humanitære pauser og sikre passager for civile og nødhjælpsartikler i aktive konflikter; opfordrer Kommissionen til sammen med medlemsstaterne, EU-Udenrigstjenesten og EU's særlige repræsentanter at sikre, at det humanitære diplomati på højt niveau systematisk informeres om operationelle erfaringer fra humanitære aktører, som bør høres regelmæssigt;

14.opfordrer Kommissionen til at styrke foranstaltningerne til forebyggelse af krænkelser af den humanitære folkeret og til at afhjælpe mangler i overvågningen af overtrædelser af den humanitære folkeret gennem dataindsamling og mere effektiv, evidensbaseret fortalervirksomhed;

15.understreger behovet for uafhængig humanitær adgang til alle migrationsrelaterede faciliteter, herunder detentionscentre, hotspots og uformelle grænseområder, hvor kvinder og LGBTIQ+-personer står over for øgede risici for vold, udnyttelse og nægtelse af basale tjenester, herunder seksuel og reproduktiv sundhedspleje; opfordrer til gennemsigtige overvågnings- og ansvarlighedsmekanismer i sådanne sammenhænge;

16.glæder sig over den foreslåede forhøjelse af den humanitære finansiering til 25 mia. EUR til et instrument for et globalt Europa og opfordrer til en betydelig forhøjelse af niveauet af humanitær finansiering i den næste FFR og til sikret finansiering, der er tilstrækkelig, forudsigelig og vedvarende, samtidig med at det understreges, at fleksibiliteten for humanitær bistand bør øremærkes, navnlig i lyset af den voksende kløft mellem humanitære behov og finansiering, men også for at fremme EU's interesse i at fremme global fred, stabilitet og dets internationale troværdighed som en principiel humanitær aktør og pålidelig donor; anbefaler på det kraftigste, at alle EU-institutioner og medlemsstaterne arbejder på at fremme internationalt samarbejde for i fællesskab at tackle globale humanitære udfordringer, især global fødevareusikkerhed;

17.opfordrer Kommissionen til at opretholde særskilte budgetposter og instrumenter for humanitær bistand med henblik på at overholde principperne om neutralitet, uafhængighed og upartiskhed; modsætter sig den foreslåede sammenlægning af EU's instrument for humanitær bistand med instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde – et globalt Europa i den næste FFR og understreger behovet for at sikre, at nødhjælpsreserven har kapacitet til at reagere, når det er nødvendigt, på både EU's interne og eksterne behov;

18.anmoder Kommissionen om at sikre, at øget fleksibilitet i den næste FFR fungerer til fordel for EU's humanitære indsats med øget gennemsigtighed, og at dette ikke sker på bekostning af indsatsens neutralitet, virkning, troværdighed og forudsigelighed; minder om, at gennemsigtighed er afgørende for at sikre, at den næste FFR er beskyttet mod misbrug, svig og overtrædelser af retsstatsprincipperne og Unionens værdier og for at sikre, at humanitær bistand og udviklingsbistand, der finansieres af Unionen, når ud til civilbefolkninger i nød; opfordrer Kommissionen til at intensivere sine overvågningsmekanismer og til at sikre en nøje udvælgelse af lokale partnere, et strengt tilsyn med anvendelsen af midler samt et styrket samarbejde med medlemsstaterne og internationale aktører med henblik på at forebygge enhver risiko for misbrug eller svig; opfordrer til stærkere mekanismer for demokratisk tilsyn med tildeling og anvendelse af EU's humanitære midler under hensyntagen til anbefalinger fra civilsamfundsorganisationer i forbindelse med overvågningen og evalueringen af EU-finansierede humanitære operationer;

19.bekræfter, at EU's troværdighed som en global humanitær aktør hviler på opretholdelsen af dets engagerede, principfaste, vedvarende og inklusive engagement i regioner, der er ramt af humanitære kriser, herunder i skrøbelige sammenhænge og glemte kriser; gentager, at humanitær bistand ikke må underordnes geopolitiske, migrationsmæssige kontrol- eller sikkerhedsmæssige mål, og advarer mod at instrumentalisere humanitære aktioner for at tjene EU's eller dets medlemsstaters udenrigspolitiske mål;

20.gentager sin opfordring til Kommissionen til at udvikle en mere harmoniseret tilgang til glemte kriser, rapportere om sit tilsagn om at afsætte 15 % af sit oprindelige årlige humanitære budget til glemte kriser og forhindre overførsel af midler fra allerede underfinansierede kriser; opfordrer Rådet til at koordinere medlemsstaternes opmærksomhed på og støtte til disse kriser bedre;

21.fremhæver de særlige udfordringer, som børn og personer med handicap og deres familier står over for med hensyn til adgang til humanitær bistand; understreger, at kun en brøkdel af ODA (12 %) i øjeblikket er rettet mod børn sammenlignet med deres betydelige repræsentation i befolkningen i lande, der modtager ODA, selv om investering i børn – og ikke kun i individuelle sektorspecifikke prioriteter – fremmer varige forbedringer af deres levestandard sammen med hele deres lokalsamfund; understreger betydningen af at prioritere børnespecifikke behov, især uddannelse og beskyttelse af børn, i alle faser af den humanitære indsats, herunder beredskab, nødhjælp og genopretning; understreger, at beskyttelse af børns rettigheder og trivsel er afgørende for langsigtet modstandsdygtighed og bæredygtig udvikling; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre dedikerede finansierings-, programmerings- og koordineringsmekanismer for at imødekomme børns specifikke behov i humanitære sammenhænge;

22.understreger behovet for, at offentlig finansiering forbliver en primær ressource for humanitær bistand i lyset af staternes ansvar for at sikre tilstrækkelig og vedvarende finansiering, samtidig med at det anerkendes, at offentlig finansiering alene ikke vil være tilstrækkelig til at opfylde det humanitære finansieringsbehov, og fremhæver, at der skal tages hensyn til nye finansieringskilder, herunder fra den private sektor; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at udvide ressourcegrundlaget ved at støtte udviklingen af innovative tilgange og partnerskaber for at udfylde det humanitære finansieringsbehov i samarbejde med internationale finansielle institutioner, multilaterale udviklingsbanker, den private sektor – forudsat at ethvert privat engagement er i overensstemmelse med de humanitære principper og fuld gennemsigtighed – og det videnskabelige samfund for at supplere den internationale offentlige humanitære bistand og lukke det globale humanitære finansieringsbehov; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at undersøge progressive og bæredygtige finansieringsmekanismer for humanitær bistand; understreger behovet for samarbejde med nye donorlande med henblik på at øge deres bidrag til humanitær bistand;

23.bifalder den humanitære nulstilling, der er lanceret af FN, og understreger, at dette skal være en mulighed for at styrke de humanitære principper og et behovsbaseret og menneskecentreret system, der ikke kun er drevet af omkostningsbesparelser; understreger, at det – for at opnå mere efficiens og effektivitet – er lige så vigtigt at sikre ansvarlighed for leveringen, og at kritiske sektorer, såsom beskyttelsesmandater og foranstaltninger i relation til kønsbaseret vold, fortsat er i centrum som en livreddende sektor;

24.glæder sig over Kommissionens betydelige indsats for at gøre de humanitære forsyningskæder mere effektive i betragtning af at de tegner sig for næsten 70 % af de humanitære omkostninger, hvilket gør dette til et kritisk fokusområde i forbindelse med håndteringen af det voksende finansieringsbehov; tilskynder Kommissionen til fortsat at udvikle og støtte en strategisk tilgang til forsyningskæder;

25.opfordrer medlemsstaterne til at opfylde deres kollektive tilsagn om at yde mindst 0,7 % af bruttonationalindkomsten (BNI) som ODA, for at opfylde ODA-målet om 0,2 % af BNI til de mindst udviklede lande senest i 2030 og afsætte 10 % af deres ODA til humanitære aktioner; opfordrer Kommissionen til at sikre, at humanitær bistand i tilstrækkelig grad imødekommer kvinders og pigers behov som en strategisk investering med langsigtede positive virkninger for alle, men beklager samtidig, at kvinderettighedsorganisationer fortsat systematisk underfinansieres, idet de modtager mindre end 1 % af den globale ODA23 Politiknotat fra ODI, Where next for feminist foreign policy on funding feminist movements? - https://media.odi.org/documents/ODI-ET-FundingMovements-PB-EN-May24-Final.pdf, maj 2024.;

26.udtrykker bekymring over den mulige nedskæring af EU-delegationerne, herunder i tredjelande, hvor der ydes betydelig humanitær bistand; anser det tværtimod for afgørende at styrke disse strukturer i de mest kritiske lande;

27.fremhæver, at mangfoldigheden af skrøbelige sammenhænge kræver skræddersyede tilgange og specifikke finansielle instrumenter, der fremmer en samordnet indsats blandt aktører inden for humanitær bistand, udvikling og fred, samtidig med at det særlige mandat for principbaseret humanitær indsats respekteres, med særligt fokus på at samarbejde med og styrke lokale aktører, både i beslutningsprocesser og i gennemførelsen af programmer; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at opretholde og intensivere engagementet i skrøbelige og konfliktramte sammenhænge;

28.opfordrer Kommissionen til at vedtage meddelelsen om humanitær bistand som planlagt i sit arbejdsprogram for 2026 med fokus på en ambitiøs og menneskecentreret og integreret tilgang til skrøbelighed og mekanismerne til gennemførelse heraf og til at høre Parlamentet om udarbejdelsen og gennemførelsen af denne strategi; glæder sig over Kommissionens meddelte hensigt om at udarbejde en integreret strategi til håndtering af skrøbelighed og konflikter; fremhæver vigtigheden af at udvikle en sådan strategi med korrekt tilpasset, kontekstspecifik finansiering, der imødekommer de indbyrdes forbundne udfordringer med fred, udvikling, klimaindsats og humanitære behov, herunder ved i højere grad at samarbejde med den lokale private sektor med fuld respekt for de humanitære principper; opfordrer i lyset af denne strategi Kommissionen til at tage hensyn til kønsdimensionen;

29.opfordrer Kommissionen til at sikre, at landene ikke fanges i endeløse cyklusser af humanitær bistand, men snarere kan gå over til bæredygtig udvikling for at styrke lokalsamfundene og forhindre afhængighed af eksterne forsyninger gennem finansiering af væsentlige tjenester såsom uddannelse, sundhed og vigtig infrastruktur, herunder og ud over Global Gateway, som har potentiale til at kunne fremme en række indbyrdes forbundne verdensmål for bæredygtig udvikling ved at udnytte flere finansieringskilder, herunder investeringer i den private sektor, og respektere sociale og miljømæssige standarder, der kan føre til fremskyndet vækst, skabelse af anstændige job, nedbringelse af fattigdom og indkomstulighed og sikre en mere modstandsdygtig og inklusiv udvikling, hvor ingen lades i stikken; opfordrer Kommissionen til at gøre brug af EU's samarbejdsinstrumenter til lokale udviklingsplaner gennem specifikke, målrettede projekter, der allerede er blevet afprøvet og testet af medlemsstaterne;

30.minder om, at klimaændringerne er en af de vigtigste drivkræfter for konflikter, tørke, hungersnød og migration; understreger, at stigningen i havniveauet kan udgøre en eksistentiel trussel mod små østater, der er udviklingslande, som er blandt de lande i verden, der er mest sårbare over for klimaændringer;

31.opfordrer EU til at gøre fremskridt med gennemførelsen af den tredobbelte sammenhæng for at tackle de vigtigste årsager til kriser og støtte opbygningen af modstandsdygtighed, navnlig i skrøbelige og konfliktramte sammenhænge, ved at støtte lokale organisationer, herunder organisationer ledet af unge og kvinder og trosbaserede organisationer, som spiller en central rolle med hensyn til at reagere på humanitære kriser, og sikre deres fulde, lige og meningsfulde deltagelse i den humanitære programcyklus og i beslutningsrum på alle niveauer;

32.opfordrer Kommissionen til at opfylde sit tilsagn om at kanalisere mindst 25 % af sin humanitære bistand til lokale aktører senest i 2027, herunder gennem brug af landebaserede puljemidler og andre finansieringsmekanismer, der prioriterer lokale aktører, samt undersøge, hvordan man kan yde tilskud direkte til lokale organisationer og bidrage til at styrke deres kapacitet til at opfylde lovgivnings-, gennemsigtigheds- og ansvarlighedskrav; opfordrer EU til at prioritere finansiering til lokale organisationer, der yder bistand til unge, kvinder, personer med handicap, LGBTQI ±-befolkningsgrupper og andre sårbare grupper;

33.opfordrer Kommissionen til i den næste FFR at prioritere finansiering til konfliktforebyggelse og fredsopbygning for at styrke forbindelserne mellem humanitære mekanismer og kriseberedskabsmekanismer og mere langsigtet fredsopbygning og udviklingsprogrammering; understreger betydningen af at styrke koordineringsmekanismerne på feltniveau på tværs af EU's humanitære, udviklingsmæssige og fredsopbyggende foranstaltninger for at sikre fælles og sammenhængende resultater, herunder gennem Team Europe-tilgangen; understreger betydningen af partnerskabet mellem EU og FN med hensyn til at styrke sammenhængen mellem humanitær bistand, udvikling og fred med særlig vægt på piger og unge kvinder, personer med handicap, børn og ældre i sårbare situationer og understreger betydningen af EU-finansiering til FN-systemet; mener, at strukturelle uligheder fortsat påvirker magtdynamikken i humanitære interventioner, adgang til finansiering og deltagelse i beslutningstagningen; opfordrer til en mere inklusiv, retfærdig og rettighedsbaseret tilgang til EU's humanitære politik med større lederskab fra lokale og historisk marginaliserede aktører;

34.bemærker, at foregribende foranstaltninger i kriseramte sammenhænge forud for humanitære kriser er en effektiv måde at forebygge eller afbøde fremtidige humanitære behov på samt støtte lokalsamfundenes evne til at absorbere og tilpasse sig chok og opbygge deres modstandsdygtighed; tilskynder Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at investeringer i forebyggelse, foregribende foranstaltninger og katastrofeberedskab bevares for at afbøde krisers indvirkning på befolkninger og systemer;

35.insisterer på behovet for en evidensbaseret tilgang til foregribende foranstaltninger, navnlig i skrøbelige og klimasårbare sammenhænge, for at øge tilgængeligheden af kvalitetsdata og risikoanalyser med henblik på at forbedre systemerne for tidlig varsling og integrere risikoprognoser i den humanitære planlægning;

36.opfordrer medlemsstaterne til at øge deres investeringer i lokalt ledede og integrerede foregribende foranstaltninger betydeligt, såsom investeringer i tidlige varslingssystemer, risikoanalyse og modstandsdygtighed i lokalsamfundet og en stigning i andelen af klimafonde, der er dedikeret til at forbedre modstandsdygtighed og tilpasning i de mest katastroferamte lande og regioner, og understreger betydningen af at inddrage en forskelligartet gruppe af aktører, herunder civilsamfundsorganisationer og netværk på lokalt plan, i foregribende foranstaltninger, herunder prognosebaseret finansiering, og katastrofeberedskab og risikostyring, navnlig i skrøbelige og klimasårbare miljøer;

37.glæder sig over de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 (2000) og dagsordenen for kvinder, fred og sikkerhed som et vigtigt redskab til at sikre, at kvinders og pigers rettigheder til enhver tid overholdes; bemærker, at der 25 år efter vedtagelsen stadig er store mangler i gennemførelsen, idet kvinder stadig er marginaliseret i fredsprocesser og uforholdsmæssigt påvirket af konflikter og kriser, herunder gennem udbredt kønsbaseret vold, hvilket kræver øget politisk og finansiel støtte til dagsordenen fra EU som en katalysator og investering i langvarig og bæredygtig fred og udvikling; opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til fortsat at gøre fremme af ligestilling mellem kønnene og kvinders rettigheder og indflydelse, herunder gennemførelse af verdensmål 5, til en prioritet i hele EU's optræden udadtil; opfordrer EU og medlemsstaterne til at prioritere gennemførelsen af dagsordenen for kvinder, fred og sikkerhed;

38.opfordrer alle parter i væbnede konflikter til at træffe foranstaltninger til at fremme kvinders og pigers seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder og beskytte dem mod alle former for konfliktrelateret seksuel og kønsbaseret vold, navnlig voldtægt, idet det anerkendes, at denne form for vold ofte intensiveres under konflikter og kan anvendes systematisk som krigsvåben; fremhæver den nære sammenhæng mellem væbnede konflikter, humanitære kriser og klimakriser og stigningen i irregulær migration, menneskehandel og risiko for udnyttelse, som rammer kvinder og piger uforholdsmæssigt hårdt; understreger betydningen af kvinders aktive, fulde, lige og meningsfulde deltagelse i alle faser af en fredsproces, herunder i våbenhvileforhandlinger, mæglingsbestræbelser, forebyggelse og løsning af væbnede konflikter, fredsopbygning og genopbygning efter konflikter; opfordrer Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til at optrappe deres indsats for at tilgodese kvinders og pigers særlige behov og bidrag i strategierne for konfliktforebyggelse, konfliktmægling og fredsmægling;

39.understreger, at kvinder i humanitære sammenhænge ikke blot bør anerkendes som ofre, men tillige som forandringsaktører, der aktivt medvirker til en positiv udvikling og udformer deres egen livsskæbne; fremhæver den afgørende rolle, som kvinder spiller som frontlinjehjælpere og samfundsledere, og som kvindeledede organisationer spiller i humanitære sammenhænge, i beredskabs-, indsats- og genopretningsindsatsen, der yder livreddende tjenester, såsom krisecentre, tjenester vedrørende seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, tjenester vedrørende kønsbaseret vold, kontantbistand og betroet samfundsbaseret beskyttelse, og som fremmer kvinders, pigers og marginaliserede befolkningsgruppers rettigheder og behov samt fremmer fredsopbygnings- og udviklingsarbejde i deres lokalsamfund, samtidig med at de kun modtager 0,3 % af den bilaterale bistand i skrøbelige stater;

40.beklager, at lokale kvindeledede organisationer er blandt de organisationer, der er hårdest ramt af de seneste nedskæringer i udenlandsk bistand, idet halvdelen af dem risikerer at blive lukket ned, og tilskynder til et bedre samarbejde med dem i den humanitære programmering24 UN Women, Humanitarian funding cuts threaten women’s rights: What’s at stake and how to help, 13.5.2025.; opfordrer Kommissionen til at afsætte specifik, bæredygtig, fleksibel og flerårig finansiering, til at opretholde eksisterende partnerskaber, til at forenkle adgangen til midler og til at udvide sin støtte til lokale kvindeledede organisationer i humanitære sammenhænge, til at sikre et mere effektivt, inklusivt og ansvarligt system, til at opnå dette ved at øge sin finansiering til lokale kvindeledede organisationer, styrke sporingen af og ansvarligheden for humanitær finansiering til lokale kvindeledede organisationer, tilpasse eksisterende finansieringsmekanismer og -processer til bedre at passe deres behov og kapacitet samt øge omfanget af direkte flerårig finansiering, der stilles til rådighed for dem; bemærker med beklagelse, at næsten halvdelen (47 %) af de kvindeledede organisationer og kvindeorganisationer, der var genstand for undersøgelse, forventer at lukke inden for seks måneder, hvis de nuværende finansieringsniveauer varer ved, mens mere end en tredjedel (35 %) fortsat er fanget i usikkerhed, ikke er i stand til at planlægge eller opretholde deres arbejde, og kun 18 % oplyser, at de forventer at kunne forblive operationelle i mere end et år25 UN Women, At a breaking point: The impact of foreign aid cuts on women’s organizations in humanitarian crises worldwide, april 2025.; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at yde 5 % af deres bistand i skrøbelige sammenhænge til kvindeledede organisationer og kvinderettighedsorganisationer gennem fleksibel og langsigtet finansiering, herunder ved at afsætte mindst 5 % af deres ODA-finansiering til at støtte disse organisationer inden for den næste FFR;

41.opfordrer Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til at fremme kønsorienterede tilgange i humanitære interventioner og til at øge deres støtte til kvinders deltagelse i humanitære beslutningsprocesser, støtte skabelsen af betingelser for, at kvinder kan påtage sig lederroller i krisesituationer, og sikre, at deres perspektiver og behov prioriteres i udformningen og leveringen af bistand i overensstemmelse med målene i FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 (2000); opfordrer Kommissionen til at anvende en inklusiv, intersektionel og kønsorienteret tilgang i al humanitær planlægning under hensyntagen til de specifikke behov og rettigheder for kvinder, piger, personer med handicap, LGBTQI ±-personer og andre marginaliserede grupper; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre disse gruppers meningsfulde deltagelse i udformningen, gennemførelsen og evalueringen af humanitære bistandsprogrammer; mener, at det er nødvendigt at prioritere personer med handicap i EU-finansieret humanitær bistand, idet der skal tages hensyn til behovene og prioriteterne hos kvinder og børn, der lever med handicap, herunder ved at yde finansiering til lokale organisationer og netværk af kvinder og piger med handicap, som ofte er bedst i stand til at imødekomme behovene, men som er hårdest ramt af finansieringsnedskæringer;

42.opfordrer Kommissionen til at sikre, at ligestilling mellem kønnene fortsat prioriteres, når det humanitære system reformeres og omstruktureres som led i den FN-ledede humanitære nulstilling, idet finansiering og kritiske mekanismer – såsom bevarelse af en særlig klynge inden for det humanitære system, der omfatter en specialiseret indsats vedrørende kønsbaseret vold, ligestilling mellem kønnene og beskyttelse mod seksuel udnyttelse og misbrug – beskyttes som kritiske livreddende tjenester; opfordrer Kommissionen til at sikre systematisk gennemførelse af stringente kønsspecifikke analyser, indsamling af kønsopdelte data, kønsorienteret budgettering og kønsspecifikke konsekvensanalyser samt udvikling af særlig kønsekspertise i Kommissionen for at støtte sådanne roller i partnerorganisationer og til fortsat at styrke brugen af EU's køns- og aldersmarkør; glæder sig over det stigende antal og formaliseringen af kontaktpersoner for kønsspørgsmål, idet 99 % af EU-delegationerne og 87 % af hovedkvartererne nu har kontaktpersoner for kønsspørgsmål;

43.gentager behovet for, at passende og rettidige seksuelle og reproduktive sundhedstjenester prioriteres og stilles til rådighed i alle humanitære tiltag, herunder ved gennemførelsen af den indledende minimumsservicepakke for reproduktiv sundhed (Minimum Initial Service Package) i nødsituationer og overgang til omfattende tjenester, alt efter hvad situationen tillader;

44.gentager sin opfordring til, at EU og dets medlemsstater gennemfører FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 (2000) og dets efterfølgende resolutioner fuldt ud; glæder sig i denne forbindelse over de fremskridt, der er gjort med EU's handlingsplan om WPS og kønshandlingsplan III, og understreger betydningen af, at Kommissionen fremlægger en kønshandlingsplan IV, og behovet for tilstrækkelige ressourcer til dens gennemførelse; beklager, at kun 3,8 % af alle kønsorienterede/målrettede foranstaltninger siden lanceringen af kønshandlingsplan III har ligestilling mellem kønnene som et hovedmål; opfordrer Kommissionen til at sikre, at 85 % af alle kommende eksterne aktioner integrerer kønsaspektet som et væsentligt mål eller et hovedmål, og at 20 % af ODA til hvert land tildeles programmer, som har ligestilling mellem kønnene som et af deres hovedmål;

45.udtrykker dyb bekymring over den stigende indflydelse fra ultrakonservative, kønsfjendtlige og fundamentalistiske bevægelser – både i og uden for EU – som søger at udhule kvinders og pigers grundlæggende rettigheder, herunder i humanitære sammenhænge; understreger, at sådanne bevægelser ofte spreder desinformation, stigmatiserer seksuelle og reproduktive sundhedsydelser og svækker beskyttelsen af kvinder mod kønsbaseret vold; opfordrer Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til at sikre, at EU-finansierede humanitære programmer også fremover er solidt baseret på internationale menneskerettighedsstandarder og ligestilling mellem kønnene, og til aktivt at støtte civilsamfundsorganisationer, som bliver angrebet af aktører, der modarbejder menneskerettighederne;

46.advarer mod institutionel vold og forsømmelse fra humanitære aktørers side, herunder kønsblind programmering, utrygge miljøer for kvinder og LGBTQI+-personer samt manglende ansvarsdragelse for overgreb; opfordrer til bindende standarder for kønsbevidsthed, omfattende rapporteringssystemer og nultolerancepolitikker på tværs af alle humanitære operationer, der finansieres af EU;

47.pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik samt til Tjenesten for EU's Optræden Udadtil.