1.minder om nødvendigheden af at sikre, at EU-budgettet opfylder Unionens politiske prioriteter, herunder styrker konkurrenceevnen, fremmer holdbar og inklusiv velstand og sikrer EU's suverænitet og uafhængighed som geopolitisk aktør; understreger, at lovgivningsmæssige ændringer er lige så vigtige som finansieringsforanstaltninger for at nå disse mål; understreger, at EU's udgifter bør opnå håndgribelige resultater i overensstemmelse med principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning og bør investeres i områder, hvor en fælles EU-indsats har større virkning og merværdi end nationale eller subnationale politiske tiltag;

2.understreger, at foranstaltninger til forbedring af konkurrenceevnen kan bidrage til bredere samfundsmæssige fordele, forudsat at disse foranstaltninger fortsat fokuserer på produktivitet, vækst og jobskabelse; fastholder, at enhver overordnet resultatramme for EU-budgettet primært bør give økonomiske resultater og målbare politiske resultater, samtidig med at der, hvor det er relevant, tages hensyn til bredere samfundsmæssige virkninger, uden at principperne om produktivitet og effektivitet undermineres;

3.mener, at det er bydende nødvendigt, at EU-budgettet fokuserer mere på resultater, og at hver eneste euro, der bruges, bør give målbar værdi for borgere og virksomheder; bekræfter endnu engang nødvendigheden af at fastsætte og anvende resultatindikatorer, der er specifikke, målbare, opnåelige, relevante og tidsbestemte (SMART), der sikrer, at EU's midler anvendes på en effektiv, virkningsfuld og bæredygtig måde, med henblik på at overvåge og evaluere fremskridtene hen imod opfyldelsen af EU's politikmål; mener, at alle typer indikatorer er afgørende for vurderingen af programmets performance, og at det derfor bør tilstræbes at opnå en balance mellem input-, output-, resultat- og effektindikatorer; understreger, at resultatindikatorer udtrykkeligt skal udledes af målene for hvert program; understreger, at der i forbindelse med valget af passende indikatorer også skal tages højde for den administrative byrde, omkostningerne ved indsamling af data samt for sammenlignelighed og aggregerbarhed;

4.bemærker med bekymring, at Revisionsretten i sine revisioner gentagne gange har konstateret, at de fleste resultatindikatorer, der anvendes i forbindelse med EU's finansieringsprogrammer, er input- og outputindikatorer, som ikke giver relevante oplysninger om fremskridt med hensyn til at nå målene for EU-finansierede foranstaltninger; finder det endvidere beklageligt, at det i mange tilfælde blev konstateret, at der manglede basisdata for indikatorer, og at de underliggende data, der blev anvendt til indikatorerne, hverken var sporbare eller pålidelige; er bekymret over, at definitionerne af resultatindikatorer varierer på tværs af finansieringsprogrammer; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at de indikatorer, der anvendes til EU-finansierede projekter, er målbare, verificerbare og baseret på pålidelige datakilder, der sikrer sporbarheden af de underliggende data helt ned til kontrakt- og slutbrugerniveau, med klare referencescenarier og definitioner for at forhindre divergerende fortolkninger;

5.beklager den omstændighed, at resultatrammen for EU-budgettet for perioden 2021-2027 fortsat er alt for kompleks og fragmenteret; noterer sig med beklagelse Kommissionens vurdering Konsekvensanalyserapport (SWD(2025)0590), der ledsager Kommissionens forslag til forordning om fastsættelse af en udgiftssporings- og præstationsramme for budgettet (COM(2025)0545). af, at der anvendes over 5 000 heterogene, ikkeaggregerbare resultatindikatorer under den flerårige finansielle ramme (FFR) 2021-2027, der gør det mere vanskeligt at evaluere effektiviteten af EU-udgifterne på tværs af finansieringsinstrumenter, og at der er fastsat ca. 7 000 milepæle og mål under genopretnings- og resiliensfaciliteten, der imødekommer forskellige behov, såsom vurdering af præstationer inden for rammerne af budgetforslaget samt overvågning og evaluering af programmer, medlemsstaternes planer og udbetalinger;

6.understreger navnlig, at udformningen af genopretnings- og resiliensfaciliteten ikke sikrer tilstrækkelig sporbarhed, gennemsigtighed og mulighed for revision i forbindelse med anvendelsen af EU-midler og heller ikke muliggør sammenligning af resultaterne heraf med resultaterne af andre EU-udgiftsinstrumenter; opfordrer Kommissionen til at etablere en mere omfattende, harmoniseret, gennemsigtig og verificerbar ramme for resultatindikatorer for fremtidige instrumenter, der sikrer, at Parlamentet og Revisionsretten kan udøve deres tilsynsroller fuldt ud; opfordrer Kommissionen til at analysere gennemførelsen af resultatbaserede instrumenter i andre landesammenhænge og i sammenhæng med andre regioner samt til at identificere de indhøstede erfaringer;

7.noterer sig Kommissionens forslag om, at FFR for 2028-2034, herunder Den Europæiske Fond for Konkurrenceevne (ECF), skal overvåges ved hjælp af et standardiseret sæt præstationsindikatorer, der gælder for alle EU-budgetprogrammer, således som det er fastsat i dens forslag til en præstationsforordning COM(2025)0545.; bemærker, at der er foreslået en forenklet anvendelse af præstationsrammen for budgetgarantier og af de finansielle instrumenter inden for rammerne af Den Europæiske Fond for Konkurrenceevne;

8.mener, at præstationsrammen for EU-budgettet bør forenkles for at sikre en harmoniseret og forholdsmæssig tilgang til måling af virkningerne af EU's udgifter på tværs af medlemsstaterne på en nøjagtig måde, rationalisere den samlede administrative byrde og rapporteringsforpligtelserne, navnlig for små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og lokale myndigheder, samt øge gennemsigtigheden ved at reducere overinformation, samtidig med at det stadig er muligt at udnytte virkningerne af EU-finansieringen fuldt ud, herunder merværdien af EU-interventioner, som medlemsstaterne ikke kunne opnå på egen hånd; opfordrer Kommissionen til at strømline indikatorer, forenkle skabeloner, undgå overlappende dataanmodninger og anvende engangsprincippet;

9.mener, at indvirkninger bedst kan vurderes ved hjælp af evalueringer; understreger, at Den Europæiske Fond for Konkurrenceevne (ECF) og alle fremtidige instrumenter skal omfatte midtvejsevalueringer foretaget af Kommissionen; opfordrer Kommissionen til at sikre, at der straks indføres korrigerende foranstaltninger, herunder dem, som Revisionsretten anbefaler efter sine revisioner, hvis resultaterne ikke lever op til målene;

10.understreger, at forenkling ikke bør ske på bekostning af gennemsigtighed, ansvarlighed og mulighed for revision, men bør bidrage til at rationalisere rapporteringen og gøre oplysninger om EU-finansieringens resultater mere tilgængelige og nyttige; understreger endvidere, at en reduktion af antallet af indikatorer bør ledsages af en cost-benefit-analyse og risikoanalyse; fremhæver nødvendigheden af klarere forbindelser mellem udgifter og målbare politiske resultater;

11.minder om, at tilgangene til dataindsamling varierer fra såvel medlemsstat til medlemsstat som internt i medlemsstaterne, hvilket gør det vanskeligt at aggregere og sammenligne resultatdata på EU-plan; gentager sin opfordring til Kommissionen om at udvikle sikker og interoperabel IT-infrastruktur og til samtidig at udnytte kunstig intelligens, maskinlæring og kapaciteter til datamining til at forbedre politikgennemførelsen og lette overvågningen, rapporteringen og tilsynet; understreger, at anvendelsen af kunstig intelligens i forbindelse med overvågning og databehandling skal ledsages af et robust menneskeligt tilsyn og styres af etiske principper med henblik på at forhindre misbrug og algoritmisk forskelsbehandling eller partiskhed og sikre gennemsigtighed og ansvarlighed, samtidig med at der sikres databeskyttelse og fuld respekt for de grundlæggende rettigheder;

12.fastholder, at indikatordata og -metoder gøres offentligt tilgængelige i realtid ved hjælp af et interoperabelt overvågnings-, rapporterings- og revisionssystem, hvorved gennemsigtigheden øges, og sporbarheden sikres helt ned til projekt- og slutmodtagerniveau; minder om vigtigheden af åbenhed om den endelige støttemodtager med hensyn til EU-midler; understreger, at EU-finansiering, herunder finansiering under indirekte forvaltning, skal være gennemsigtig og bør give mulighed for effektiv revision og forebyggelse af dobbeltfinansiering; fastholder endvidere, at disse data bør omfatte omfattende oplysninger om de finansierede projekter;

13.opfordrer Kommissionen til at styrke sin resultatrapportering ved at integrere de finansielle og resultatmæssige oplysninger i relation til EU-midler og til at offentliggøre klare, brugervenlige resultat- og udgiftsoversigter, herunder oversigter på én side og interaktive dashboards med maskinlæsbare datasæt, i overensstemmelse med OECD's anbefalinger OECD (2025), "Strengthening performance reporting practices", OECD Papers on Budgeting, nr. 2025/07, OECD Publishing, Paris.;

14.mener, at det er afgørende at kontrollere og sikre pålideligheden af de data, der anvendes til at opstille resultatindikatorer; bemærker med bekymring, at svagheder i dataenes pålidelighed på grund af indførelsen og den stigende anvendelse af gennemførelsesmodeller såsom genopretnings- og resiliensfaciliteten, der er baseret på finansiering, der ikke er knyttet til omkostninger – hvor der foretages udbetalinger i forhold til opfyldelsen af tidligere fastsatte milepæle og mål – gør det mere vanskeligt at beskytte EU's finansielle interesser; fastholder derfor, at der skal foretages obligatorisk forudgående og efterfølgende kontrol af milepæle og mål, systematisk henvisning af mistanke om svig eller alvorlige uregelmæssigheder til Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig og Den Europæiske Anklagemyndighed, og at der skal være mulighed for at suspendere betalinger;

15.opfordrer Kommissionen til at inkludere væsentlige oplysninger om de kvalitetssikringsforanstaltninger, der anvendes til resultatindikatorerne, i sin årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport; understreger, at en regelmæssig og gennemsigtig gennemgang af indikatorernes relevans og pålidelighed er af afgørende betydning for at sikre troværdighed og offentlighedens tillid til EU's udgifter; kræver, at resultatdata, der indberettes af medlemsstaterne, underkastes en uafhængig kontrol, herunder af de nationale revisionsorganer og Revisionsretten, og at resultaterne stilles til rådighed for Parlamentet; anmoder endvidere om, at verifikationsrapporter og datasæt stilles til rådighed for de kompetente tilsynsmyndigheder i et format, der er tilgængeligt, sammenligneligt og verificerbart, således at det sikres, at borgerne har adgang til resultatet af kontrollen med anvendelsen af EU-midler, samtidig med at det sikres, at reglerne om databeskyttelse og fortrolighed overholdes;

16.understreger, at effektiv resultatstyring forudsætter respekt for retsstatsprincippet og beskyttelse af EU's finansielle interesser; minder om, at det, såfremt der fortsat er alvorlige mangler i kontrolsystemerne, er nødvendigt at suspendere betalinger og anvende finansielle korrektioner;

17.mener, at retsstatsprincippet er en væsentlig forudsætning for at styrke EU's konkurrenceevne; understreger, at udfordringer med hensyn til retsstatsprincippet har en negativ indvirkning på investorernes og forbrugernes tillid samt det indre markeds integritet, således som det blev bemærket i Kommissionens rapport om retsstatssituationen 2025; mener derfor, at resultatrammen for EU-budgettet også bør omfatte indikatorer vedrørende retsstatsprincippet såsom retssystemets funktion, bekæmpelse af korruption og effektive kontrolmekanismer, som bidrager til retssikkerhed og et forudsigeligt miljø for virksomheder at operere i;

18.minder om, at EU i Draghirapporten indtrængende opfordres til at gennemføre gennemgribende reformer for at styrke konkurrenceevnen med fokus på innovation, dekarbonisering og forsvar og til at gennemføre massive investeringer i strategiske sektorer såsom grøn energi, digital infrastruktur og avanceret produktion understøttet af lovgivningsmæssig forenkling og stærkere samordning på EU-plan; mener i den forbindelse, at en robust resultatramme og et robust indikatorsystem er af afgørende betydning for at kunne spore fremskridt og måle indvirkningen på EU's konkurrenceevne, økonomiske styrke, holdbarhed og modstandsdygtighed, samtidig med at resultaterne knyttes direkte til principperne om sparsommelighed, produktivitet og effektivitet;

19.understreger, at konkurrenceevneorienterede udgifter bør prioritere effektivitet og langsigtede produktivitetsgevinster frem for omfordeling på kort sigt; understreger, at EU's ressourcer bør rettes mod at afhjælpe markedsineffektivitet, katalysere private investeringer og støtte projekter med en målbar økonomisk virkning og klar merværdi;

20.understreger, at gennemførelsen af anbefalingerne i Draghirapporten bør overvåges med relevante, robuste og gennemsigtige resultatindikatorer, der måler EU's fremskridt med hensyn til at styrke sin konkurrenceevne og økonomiske vækst gennem innovation, teknologisk lederskab og industriel modstandsdygtighed, samtidig med at der sikres social retfærdighed; understreger, at indikatorerne skal udformes omhyggeligt og ikke kun bør omfatte resultater (f.eks. antallet af finansierede projekter), men også resultater og virkninger (f.eks. produktivitetsstigninger, reducerede emissioner, holdbare og sikre arbejdspladser, forbedringer i den sociale og territoritale samhørighed, ændringer i handelsbalancen, øget eksportdiversificering og løftestangseffekten af EU-programmerne, navnlig med hensyn til mobilisering af private investeringer), samt styrkelse af den strategiske autonomi med henblik på at måle produktiviteten og effektiviteten af EU's udgifter; minder om, at reformer udgør en integreret del af at nå målene for konkurrenceevne og skal afspejles i rammerne for resultatmåling;

21.minder om, at indikatorer for absorptionen af midler eller budgetgennemførelsesgraden giver oplysninger om administrative fremskridt snarere end om de faktiske økonomiske eller samfundsmæssige virkninger af EU's udgifter; fremhæver, at sådanne indikatorer kan skabe en vildledende opfattelse af succes, når midlerne anvendes fuldt ud, men ikke skaber målbare forbedringer inden for innovation, investeringer eller beskæftigelse; minder om, at Revisionsretten gentagne gange har kritiseret den overdrevne afhængighed af udgiftsrater og betalingsmilepæle i resultatrammen for EU's programmer; opfordrer til, at der foretages en kursændring i retning af at anvende resultatindikatorer og effektindikatorer, der måler EU-udgifternes reelle indvirkning på konkurrenceevnen;

22.understreger, at konkurrenceevne afhænger af et sammenhængende sæt grundforudsætninger, herunder en kvalificeret og sund arbejdsstyrke, effektiv strategisk infrastruktur, en robust finansiel sektor, der er i stand til at yde skræddersyet finansiering til innovation, og velfungerende institutioner og markeder, der belønner resultater og iværksætteri; opfordrer Kommissionen til at udvikle specifikke resultatindikatorer, der afspejler disse strukturelle katalysatorer og deres bidrag til produktivitet og vækst;

23.minder om, at Draghirapporten understreger, at ekspertise inden for forskning og innovation er af afgørende betydning for EU's konkurrenceevne, og at der kun bør være ét udvælgelseskriterium, nemlig ekspertise, inden for EU's forsknings- og innovationssystem, herunder Horisont Europa-programmet; gentager i den forbindelse sin holdning om, at finansiering af forskning og innovation fortsat bør være styret af princippet om topkvalitet og fortsat bør være meritbaseret;

24.understreger, at data på projektniveau bør udgøre grundlaget for en forbedret resultatrapportering for finansielle instrumenter, der gennemføres under indirekte forvaltning, såsom InvestEU; bemærker imidlertid, at disse bør være i et standardiseret format og begrænset til de centrale oplysninger, der er nødvendige for at måle programmets succes, såsom mobiliseringen af offentlige og private investeringer, der ikke kunne have fundet sted uden programmet; anerkender, at resultaterne af sådanne programmer på grund af de finansielle instrumenters markeds- og efterspørgselsdrevne karakter afhænger af deres udbredelse på markedet, hvilket begrænser Kommissionens mulighed for at fastsætte forud fastsatte milepæle og mål;

25.understreger, at en styrkelse af EU's konkurrenceevne kræver et skift fra kortsigtet krisestyring til en langsigtet strategi baseret på innovation, effektivitet, bæredygtighed, strategisk autonomi og global åbenhed; opfordrer til, at der gives et fornyet tilsagn om at styrke det indre marked, mindske den lovgivningsmæssige fragmentering og sikre, at EU-programmer støtter realøkonomien; fremhæver, at succesen af de europæiske konkurrenceevneprojekter afhænger af mobiliseringen af offentlig og privat kapital; opfordrer Kommissionen til at indføre specifikke indikatorer til måling af EU-midlernes løftestangseffekt med hensyn til at mobilisere offentlige og private investeringer, forholdet mellem offentlig-privat finansiering og det opnåede investeringsafkast;

26.mener, at det er nødvendigt at etablere en omfattende ramme for forudgående risikovurdering, navnlig for projekter, der er kendetegnet ved en høj risiko- og gevinstprofil, med henblik på at sikre en afbalanceret evaluering af deres merværdi, omkostninger og fordele; understreger, at opfyldelsen af EU's politiske mål om konkurrenceevne kræver et robust revisions- og kontrolsystem, der understøttes af en sammenhængende risikovurderingsmetode; understreger, at en sådan metode bør give mulighed for forholdsmæssige risikoniveauer for fremme af innovation, samtidig med at der sikres passende sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af EU-budgettet, navnlig mod svig og ikkefinansielle risici;

27.mener, at der med henblik på at kunne evaluere EU-finansieringens indvirkning på konkurrenceevnen bedre bør anvendes mere grundige makroøkonomiske modeller, som integrerer de seneste fremskridt inden for økonomisk forskning; bemærker, at modeller, der tager højde for husstandenes og virksomhedernes heterogenitet og fordelingsmæssige virkninger, gør det muligt at foretage en mere omfattende forudgående vurdering af EU-finansieringens indvirkning på produktivitet, investeringsadfærd og regional konkurrenceevne; foreslår, at denne tilgang suppleres med anvendelse af mikrodata og regionale resultatindikatorer for at forbedre evidensgrundlaget for politikudformningen og målretningen af midler;

28.opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fastlægge og konsekvent anvende et harmoniseret sæt centrale indikatorer i hele den næste FFR, såsom f.eks. de indikatorer, der allerede udgør en del af den europæiske resultattavle for innovation, og som tilsigter at fremme konkurrenceevnen på tværs af medlemsstaterne, med henblik på at gøre sammenlignelighed, benchmarking og aggregering af data mulig på EU-plan, samtidig med at der gives mulighed for at anvende indikatorer, der er skræddersyet til nationale eller regionale behov, hvor det er relevant; understreger, at alle relevante interessenter bør høres i forbindelse med fastlæggelsen og gennemgangen af indikatorer for at sikre, at de afspejler reelle konkurrenceevnebehov, samtidig med at de høje arbejdsstandarder og sociale standarder overholdes;

29.mener, at der i forbindelse med projekter, der fremmer innovation og støtter strategiske teknologier, kan anvendes følgende outputindikatorer: omfanget af mobiliseret finansiering fra EU og den private sektor, antallet af finansierede projekter pr. sektor (dvs. kunstig intelligens, kvanteteknologi og bioteknologi) og antallet af enhjørninger, nystartede virksomheder og vækstvirksomheder, der er oprettet eller ekspanderet i EU, og som har modtaget EU-finansiering, og som også måler procentdelen af finansierede nystartede virksomheder ledet af kvinder, hvor det er relevant; mener, at resultatindikatorer kan omfatte antallet af patenter, der indgives i forbindelse med EU-finansierede projekter, udbyttet af EU's investeringer efter sektor, ændringen i beskæftigelsesfrekvensen, overlevelsesraten for EU-finansierede virksomheder efter tre år, stigningen i antallet af europæiske børsintroduktioner, stigningen i antallet af eksporterende virksomheder og antallet af virksomheder, der når op på en høj digital intensitet; mener, at det er nødvendigt at spore og rapportere effektindikatorer såsom stigningen i kapaciteten (output pr. år) inden for fremstilling af dybe og digitale teknologier (f.eks. specifikke udstyrstyper), stigningen i mængden af venturekapital, der investeres i EU, stigningen i markedskapitaliseringen af EU-virksomheder og markedsudbredelse og indtægtsvækst, der kan tilskrives EU-finansierede innovationer;

30.mener, at industriel tilbageflytning og selvforsyning med kritiske råmaterialer bør støttes med henblik på at mindske EU's strategiske afhængighed; foreslår, at fremskridt måles ved hjælp af outputindikatorer, såsom antallet af projekter og SMV'er, der er flyttet til EU, antallet af nystartede virksomheder og vækstvirksomheder, der er oprettet eller udvidet – og som også måler procentdelen af nystartede virksomheder og vækstvirksomheder, der ledes af kvinder, hvor det er relevant – samt niveauet af industriel jobskabelse i målregioner; mener, at resultatindikatorer kan omfatte en stigning i andelen af kritiske råstoffer, der importeres fra nye strategiske partnere eller er udvundet EU, og en stigning i mængden (ton) af genanvendte kritiske råstoffer, højere produktivitet og bruttoværditilvækst i målrettede værdikæder, større modstandsdygtighed i forsyningen og forbedrede handelsresultater;

31.understreger nødvendigheden af at investere i intelligente net, energilagring og brintkorridorer for at fremme et modstandsdygtigt og konkurrencedygtigt energisystem; understreger, at foranstaltninger i den henseende er af afgørende betydning for at mindske volatiliteten i energipriserne, styrke industriens konkurrenceevne og sikre Europas omstilling til en bæredygtig lavemissionsøkonomi;

32.mener, at det bør tilstræbes at gennemføre fælles industrielle energiindkøb og industriel dekarbonisering for at reducere energiomkostningerne og øge forsyningssikkerheden, samtidig med at det sikres, at de deraf følgende foranstaltninger ikke har en unødig indvirkning på nogen medlemsstats energisikkerhed; foreslår, at fremskridt måles ved hjælp af outputindikatorer såsom antallet af deltagende virksomheder, mængden af energiindkøb og andelen af vedvarende energi i fælles kontrakter; mener, at det er muligt at anvende resultatindikatorer såsom yderligere energikapacitet, der er installeret i elproduktionen (MW); mener endvidere, at effektindikatorer kan omfatte ændringer i de gennemsnitlige energipriser i målindustrier, reduktion af forsyningsafbrydelser, stigning i forbruget af ren energi og reduktion af drivhusgasemissioner (f.eks. i tCO2e);

33.mener, at EU bør investere i talent inden for strategiske og kritiske sektorer for at øge sin langsigtede konkurrenceevne gennem en kompetent arbejdsstyrke, herunder ved at støtte deltagelse i erhvervsuddannelse, livslang læring og udvikling af færdigheder; foreslår, at fremskridt måles ved hjælp af outputindikatorer såsom antallet af personer, der uddannes årligt (med særligt fokus på kønsbalance og social inklusion), antallet af personer, der har afsluttet en uddannelse inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed eller matematik (STEM) fra universitetet, eller som har gennemført erhvervsuddannelseskurser med fokus på STEM, deltagelsen i voksenuddannelsesprogrammer og programmer for livslang læring og tilfredshedsgraden hos partnervirksomheder og arbejdsmarkedets parter; mener, at resultatindikatorer kan omfatte ændringer i beskæftigelsesfrekvensen, overgangen fra uddannelse eller midlertidig beskæftigelse til fast beskæftigelse, beskæftigelsesfrekvensen, lønstigningsraten og fastholdelsesraten i udvalgte sektorer;

34.bemærker med bekymring, at uforholdsmæssigt store lovgivningsmæssige og administrative byrder fortsat undergraver EU-virksomhedernes konkurrenceevne sammenlignet med andre økonomiske blokke i verden; understreger, at sådanne byrder øger driftsomkostningerne, reducerer sektorproduktiviteten og skaber hindringer for nye virksomheders markedsadgang og dermed modvirker konkurrence og innovation; bemærker endvidere, at denne ineffektivitet også kan give sig udslag i højere priser for forbrugerne;

35.mener, at der for at fremskynde både den grønne og den digitale omstilling bør lægges særlig vægt på innovative SMV'er, for hvilke forenkling er afgørende; understreger, at forenkling bør have fokus på at mindske unødigt bureaukrati og administrative omkostninger for SMV'er; understreger, at der skal gennemføres forenkling, samtidig med at der sikres en forholdsmæssig og effektiv lovgivningsmæssig ramme, der garanterer lovgivningsmæssig sikkerhed og en korrekt konsekvensanalyse; foreslår, at fremskridt med hensyn til at reducere administrative byrder måles ved hjælp af indikatorer såsom antallet af godkendte projekter og antallet af projekter, der årligt indgås aftale om med SMV'er, samt nedgangen i antallet af klager eller tvister vedrørende procedurer og den tid, der er nødvendig for at få adgang til EU-finansiering – lige fra ansøgnings- til udbetalingstidspunktet;

36.opfordrer Kommissionen til yderligere at intensivere indsatsen for at mindske den reguleringsmæssige byrde og sikre, at EU-lovgivningen er forholdsmæssigt afpasset, evidensbaseret og skaber en klar merværdi for borgere og virksomheder; mener, at den nuværende "én ind, én ud"-tilgang er utilstrækkelig i den henseende; opfordrer derfor til, at der anvendes et "én ind, to ud"-princip, hvorved indførelsen af nye omkostninger gennem reguleringsmæssige forpligtelser opvejes af reduktioner i de reguleringsmæssige omkostninger, der følger af anden EU-lovgivning, med mindst det dobbelte af det tilsvarende beløb, med det formål at opnå en nettoreduktion af den reguleringsmæssige byrde, samtidig med at byrden for virksomheder og for den offentlige forvaltning behandles hver for sig;

37.pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.