1.understreger, at europæisk suverænitet er evnen til at opbygge kapacitet, modstandsdygtighed og sikkerhed ved at mindske strategisk afhængighed, forebygge afhængighed af udenlandske aktører og enkelte tjenesteudbydere og beskytte kritiske teknologier og infrastruktur; opfordrer til, at der udvikles en omfattende ramme for risikovurdering med henblik på at overvåge og håndtere afhængighedsforhold i hele den digitale værdikæde; understreger, at en sådan ramme bør tjene som grundlag for at sikre EU's beredskab og modstandsdygtighed ved at styrke den europæiske industripolitik og styrke den indenlandske FoU-kapacitet og produktionskapacitet inden for strategiske teknologier;

2.mener, at teknologisk suverænitet er evnen til at udforme, udvikle og opskalere digitale teknologier, der er nødvendige for vores økonomis konkurrenceevne, vores borgeres velfærd og EU's åbne strategiske autonomi i en globaliseret verden; mener, at dette omfatter sikring af EU's evne til at træffe selvstændige beslutninger, samarbejde med betroede lande og enheder uden for EU, diversificere og styrke forsyningskæder og fremme begrebet åbenhed og interoperabilitet for at sikre, at Europa fortsat er et attraktivt knudepunkt for investeringer;

3.anerkender den stigende koncentration of magt i ikke-EU-virksomheder, hvilket begrænser Europas evne til at innovere, konkurrere og bevare kontrollen over sin digitale økonomi, sit samfund og sit demokrati; er bekymret over overdreven afhængighed af aktører uden for EU på kritiske områder såsom cloudinfrastruktur, halvledere, kunstig intelligens og cybersikkerhed – hvor markedskoncentration og udenlandsk kontrol truer med at undergrave Europas konkurrenceevne, demokratiske modstandsdygtighed og sikkerhed;

4.Bekræfter atter, at EU skal forblive suveræn med hensyn til håndhævelsen af sin lovgivning, navnlig på det digitale område; fordømmer på det kraftigste og opfordrer til ophævelse af de rejseforbud, som USA har indført over for civilsamfundslederne Imran Ahmed, Clare Melford, Anna-Lena von Hodenberg og Josephine Ballon, hvis arbejde bidrager til et sikrere digitalt miljø for alle og holder digitale platforme ansvarlige, samt det rejseforbud, som USA har indført over for den tidligere EU-kommissær Thierry Breton, der spillede en central rolle i forbindelse med fastsættelsen af EU's digitale regler; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at reagere beslutsomt på disse hidtil usete angreb; bemærker de seneste håndhævelsesforanstaltninger, der er truffet i henhold til forordningen om digitale tjenester Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2065 af 19. oktober 2022 om et indre marked for digitale tjenester og om ændring af direktiv 2000/31/EF (forordning om digitale tjenester) (EUT L 277 af 27.10.2022, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2022/2065/oj). for overtrædelser af forpligtelser vedrørende gennemsigtighed og risikobegrænsning, såsom bøden på 120 mio. EUR til X; minder om, at håndhævelsen af EU's digitale lovgivning har til formål at sikre overensstemmelse med EU-retten og beskyttelse af grundlæggende rettigheder og ikke at regulere politiske holdninger; understreger, at meget store onlineplatformes indførelse af nye funktioner, herunder funktioner baseret på generativ AI, skal være ledsaget af passende sikkerhedsforanstaltninger og risikobegrænsende foranstaltninger for at sikre fuld overensstemmelse med EU-retten, navnlig for så vidt angår forebyggelse af udbredelsen af ulovligt eller manipuleret indhold; fordømmer den støtte, der ydes af visse politiske partier – såsom AfD, Reconquête, Fidesz eller Konfederacja – der gentager narrativer fra lande uden for EU og svækker EU's digitale lovgivning og demokratiske værdier;

5.mener, at EU's ambitioner for industriel teknologi bør fokusere på fremtidens strategiske nøgleteknologier såsom halvlederteknologier eller kvanteteknologi, der bidrager til EU's åbne strategiske autonomi og er af afgørende betydning for vores grønne, digitale og forsvarsmæssige omstilling;

6.anerkender ændringen i det geopolitiske landskab og den deraf følgende mulighed for markedsefterspørgsel efter europæiske produkter og tjenesteydelser; ser dette som en mulighed for at positionere Europa som en global leder inden for pålidelige og sikre digitale løsninger;

7.understreger behovet for at fremme gunstige lovgivningsmæssige rammer, der tilskynder til innovation, investering og udvikling af banebrydende teknologier i Europa, samtidig med at EU's slutbrugere beskyttes mod konsekvenserne af ekstraterritorialitet;

8.anerkender behovet for en omfattende europæisk industripolitik for det digitale økosystem, der integrerer alle relevante politiske områder såsom markedsadgang, standardisering, forskning og udvikling, investeringer, handel og internationalt samarbejde; opfordrer Kommissionen til at udvikle denne omfattende politik med henblik på at mindske skadelig strategisk afhængighed, styrke indenlandske værdikæder og sikre et sikkert, pålideligt og innovationsdrevet digitalt økosystem, der er i overensstemmelse med europæiske værdier;

9.minder om, at markederne for højteknologiske produkter og digitale tjenesteydelser er stærkt afhængige af eksterne forsyningskæder, hvilket udgør en risiko for suverænitet og modstandsdygtighed; understreger betydningen af at styrke industriel kapacitet og teknologisk ekspertise inden for nye og disruptive teknologier for at støtte EU's åbne strategiske autonomi;

10.understreger, at en styrkelse af Europas teknologiske suverænitet i en tid med hurtig teknologisk udvikling kræver øget innovation og kommercialisering med henblik på at opbygge den nødvendige kapacitet; fremhæver, at Europa skal omdanne sig til et globalt attraktivt og smidigt erhvervsklima ved at mindske bureaukratiet, øge den lovgivningsmæssige forudsigelighed og fremme iværksætteri og risikovillighed;

11.anerkender, at åben strategisk selvstændighed og demokratisk modstandsdygtighed skal have en central placering i Kommissionens dagsorden, og at en samlet tilgang skal integrere indkøb, finansiering og langsigtede institutionelle rammer for at etablere suveræn digital infrastruktur inden for kritiske områder;

12.opfordrer Kommissionen til at analysere og udarbejde en omfattende liste over kritisk afhængighed inden for digital infrastruktur og digitale teknologier, der som minimum vurderer lagringstjenester, identitets- og betalingssystemer, kommunikationsplatforme samt software, protokoller og standarder, der understøtter dem, og til at foreslå foranstaltninger til fremme af markedsadgang for produkter og tjenester med en stærk positiv indvirkning på EU's teknologiske suverænitet, modstandsdygtighed og bæredygtighed; mener i denne forbindelse, at anvendelsen af specifikke tildelingskriterier i forbindelse med offentlige udbud kan fremmes på områder, hvor der findes en sådan kritisk afhængighed; mener, at sådanne kriterier kan bidrage til at tilskynde til konkurrence og styrke den europæiske teknologiske suverænitet ved at lette indkøb af europæiske digitale produkter og tjenester, hvor det er muligt;

13.er af den faste overbevisning, at digital infrastruktur er rygraden i vores økonomi, og at der derfor bør være et basislag af digital offentlig infrastruktur, der sikrer suverænitet og et konkurrencevenligt markedsmiljø; bemærker, at markedet ikke har udviklet dette basislag på mange vigtige områder, hvilket har ført til monopoler og afhængighed af udenlandske aktører; understreger, at EU for at udfylde dette hul bør gå forrest med hensyn til at skabe et stærkt grundlag for digital offentlig infrastruktur ved at skabe lag af digitale teknologier bestående af halvledere, konnektivitetsløsninger, cloudinfrastruktur, software, data og AI; mener, at den europæiske digitale offentlige infrastruktur bør baseres på retfærdige og konkurrencedygtige økonomiske modeller og også anvende styringsmodeller, hvor hverken private virksomheder eller regeringer opretholder centraliseret kontrol; er af den opfattelse, at den bør bygge på fælles og åbne standarder, omfatte interoperabilitet og indbyrdes forbundethed for at forhindre fastlåsning af brugere og leverandører og anspore til innovation ved at lette adgangen for nye markedsdeltagere, og at den som standard også bør sikre privatlivets fred og sikkerhed;

14.mener, at udrulningen af digital offentlig infrastruktur bør fokusere på områder, hvor der er kritiske afhængighedsforhold, som det fremgår af Kommissionens omfattende liste; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en detaljeret og omfattende plan for etablering af en europæisk digital offentlig infrastruktur ved at kortlæggede teknologier, der er bedst egnede til den europæiske indsats, og opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at afsætte passende ressourcer til at anvende europæisk digital offentlig infrastruktur;

15.understreger, at den europæiske digitale offentlige infrastruktur bør stimuleres gennem koordineret handling på EU-plan for at sikre europæiske udbyderes tilstedeværelse og konkurrenceevne samt et konkurrencepræget markedsmiljø; understreger, at disse mål ikke vil blive nået gennem regulering alene og vil kræve betydelige offentlige investeringer; erkender, at den kommende flerårige finansielle ramme (FFR) derfor bør omfatte yderligere finansiering til dette formål med fokus på EU-merværdi og finansiering af basislaget for europæisk digital offentlig infrastruktur;

16.erkender, at EU som led i den kommende FFR skal forpligte sig til at øge udgifterne med henblik på at opnå teknologisk suverænitet; understreger, at dette bør omfatte en særlig ramme for udvikling og udrulning af de digitale offentlige infrastrukturlag, som det fremgår af Kommissionens omfattende liste, samt yderligere midler til at sikre et konkurrencevenligt markedsmiljø på andre digitale områder;

17.mener, at finansieringen under den kommende FFR bør prioritere aktiv kapacitetsopbygning inden for centrale hardware-, software- og tjenesteområder, herunder højtydende databehandling, kvantedatabehandling, kryptering og kommunikation, konnektivitet, cloud, data, web- og AI-økosystemer samt digitale biblioteker;

18.er af den opfattelse, at den europæiske digitale offentlige infrastruktur bør være baseret på EU's værdier og forblive åben for ligesindede partnere uden for EU; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fortsætte og sætte yderligere skub i processen med FN's udviklingsprogram om digital offentlig infrastruktur;

19.anerkender e-forvaltningstjenester som en vigtig katalysator for effektiv, sikker og tilgængelig levering af offentlige tjenester, som bør udformes til at lette digital identifikation, deling af den offentlige sektors data og betalinger i den offentlige sektor uden at forvride markederne eller underminere eksisterende løsninger i den private sektor; understreger, at EU's tilgang til e-forvaltningstjenester bør fokusere på at styrke digitale interaktioner mellem myndigheder og borgere og mellem myndigheder og virksomheder og samtidig sikre tillid, interoperabilitet og tilgængelighed; mener derfor, at sikker og gnidningsløs adgang til offentlige tjenester kræver en pålidelig ramme for e-identifikation, og glæder sig over meddelelsen om en "virksomhedstegnebog ", der har til formål i væsentlig grad at forenkle sammenkoblingen mellem virksomheder og offentlige myndigheder;

20.opfordrer Kommissionen til at videreudvikle dataplatforme af offentlig interesse, der muliggør sikker grænseoverskridende datadeling mellem offentlige og private enheder til anvendelse inden for især sundhedspleje, byplanlægning og miljøovervågning; opfordrer endvidere Kommissionen til at fremme interoperabilitet mellem offentlige interesser og industrispecifikke dataplatforme og sikre en gnidningsløs datastrøm, samtidig med at den administrative byrde minimeres; bemærker, at dette kan opnås ved at udnytte eksisterende markedsdrevne løsninger, der fremmer innovation, sikrer tillid og opretholder standarder for privatlivets fred og sikkerhed;

21.anerkender, at de europæiske borgere i henhold til den nuværende retlige ramme har ret til at kontrollere deres personoplysninger, og at data, der genereres inden for EU, skal behandles i overensstemmelse med EU-retten; understreger, at beskyttelse af privatlivets fred og personoplysninger er afgørende for at opbygge tillid til den digitale økonomi og give de europæiske forbrugere mulighed for at handle med tillid, uanset hvor deres oplysninger behandles; fremhæver, at europæiske virksomheder – navnlig små og mellemstore virksomheder (SMV'er) – skal kunne gøre brug af oplysninger på en lovlig, etisk og sikker måde for at fremme bæredygtig vækst og konkurrenceevne;

22.fremhæver, at digital infrastruktur er rygraden i Europas økonomi og samfund, og at dens betydning vil fortsætte med at vokse; opfordrer Kommissionen til på den ønskede liste over kritiske afhængighedsforhold at medtage en omfattende vurdering af sammensætningen af europæisk digital infrastruktur for i tilstrækkelig grad at analysere status, vurdere risici og koordinere indsatsen;

23.mener, at det for at styrke den digitale infrastruktur er afgørende at gennemføre kapacitetsopbyggende initiativer inden for kritiske områder på EU-plan; er af den opfattelse, at disse initiativer bør have fokus på at udvikle et grundlæggende lag af offentlig infrastruktur såsom et netværk af AI-gigafabrikker og en europæisk webindekseringsmodel; er af den opfattelse, at dette grundlæggende lag vil sætte virksomhederne i stand til at udvikle deres forretningsmodeller og fremme teknologisk suverænitet; påpeger de digitale løsninger, som EU har skabt, såsom europæisk digital identitet, der kan tilbyde innovativ infrastruktur til EU's digitale økonomi;

24.anerkender den strategiske betydning af kritisk digital infrastruktur og behovet for at styrke dens sikkerhed og modstandsdygtighed; forstår, at kritisk digital infrastruktur omfatter, men ikke er begrænset til, kabler (landbaserede og undersøiske), mobilmaster, satellitkommunikationssystemer, frekvens- og radioudstyr, cloudservere, der indeholder følsomme oplysninger, og datacentre, der behandler følsomme oplysninger, såvel som visse softwareelementer, herunder sikkerhedssoftware, der beskytter kritiske netværk og datacentre;

25.fremhæver behovet for at sikre, at denne infrastruktur hører under EU's jurisdiktion, hvilket betyder, at den fuldt ud overholder EU-retten; understreger betydningen af privatlivets fred og security by design (indbygget sikkerhed); opfordrer derfor Kommissionen til at indføre lovgivning for at afbøde de risici, som højrisikoleverandører fra lande uden for EU udgør, herunder de risici, som leverandører af udenlandsk kontrollerede energiressourcer udgør;

26.opfordrer Kommissionen til under udarbejdelsen af fremtidige lovforslag og den kommende FFR at koncentrere indsatsen om at uddybe det indre marked i overensstemmelse med anbefalingerne i Enrico Lettas rapport med titlen "Much more than a market" og Mario Draghis rapport om "The future of European competitiveness" med henblik på at udnytte potentialet i det digitale indre marked;

27.noterer sig anbefalingerne i disse to rapporter om, at EU har brug for et paradigmeskifte fra at fremme konnektivitet i EU til at etablere et indre marked for elektronisk kommunikation og konnektivitet; støtter en forenklet, harmoniseret og innovationsvenlig telekommunikationsramme, der sikrer fair konkurrence og adgang til infrastruktur;

28.glæder sig over Kommissionens hvidbog om, hvordan Europas behov for digital infrastruktur kan imødekommes, som skitserer tre søjler: skabelse af "3C-netværket" – "forbundet samarbejdsbaseret databehandling" (Connected Collaborative Computing), fuldførelse af det digitale indre marked samt sikre og modstandsdygtige digitale infrastrukturer for Europa;

29.ser hvidbogen og den efterfølgende høringsproces som en del af udarbejdelsen af de lovgivningsinitiativer, der er planlagt for denne valgperiode, herunder retsakten om digitale net; opfordrer Kommissionen til at anlægge et mere holistisk syn på digital infrastruktur gennem hele denne proces og til at anerkende, at digital infrastruktur omfatter mange elementer ud over blot konnektivitet; understreger behovet for at lade ethvert nyt digitalt politisk tiltag ledsage af en konsekvensanalyse;

30.opfordrer indtrængende Kommissionen til at forenkle og harmonisere telekommunikationsreglerne som led i den kommende retsakt om digitale net og den bredere digitale pakke;

31.opfordrer Kommissionen til at indføre en EU-retsakt om udvikling af cloudtjenester og kunstig intelligens for at styrke den europæiske datainfrastruktur samt fremme af europæiske cloududbydere; understreger, at denne retsakt bør sigte mod aktivt at opbygge et europæisk indre marked for cloudtjenester og kunstig intelligens;

32.anerkender, at udrulning af banebrydende digital infrastruktur i hele EU kræver betydelige investeringer, og anerkender, at både offentlig og privat finansiering er afgørende for at nå dette mål; udtrykker bekymring over den vedvarende mangel på risikovillig kapital og investeringsfinansiering i Europa, hvilket undergraver den teknologiske suverænitet; opfordrer Kommissionen til i væsentlig grad at opskalere offentlig-private investeringsinstrumenter, herunder venturekapital, strategiske platforme og særlige finansieringsværktøjer for nystartede virksomheder og vækstvirksomheder i kritiske teknologisektorer; fremhæver betydningen af at udnytte offentlige udbud til at støtte udbredelsen og opskaleringen af åbne og interoperable digitale løsninger og af at sikre, at privat kapital, konkurrence og innovation bliver de vigtigste drivkræfter for Europas digitale omstilling på mellemlang og lang sigt;

33.er af den opfattelse, at den kommende retsakt om digitale net skal støtte målet om at give alle EU's forbrugere konnektivitet af høj kvalitet senest i 2030, især i fjerntliggende områder og landdistrikter, og fjerne administrative hindringer for udrulningen af 5G, 6G og sikkert højhastighedsbredbånd;

34.anerkender den stigende konvergens mellem telekommunikationsinfrastruktur og cloud- og edgeteknologier og ser åbne radioadgangsnets potentiale til at levere avancerede teknologiske løsninger, reducere omkostningerne og øge konnektivitetens interoperabilitet; mener, at konnektivitetens fremtid ligger i komplementariteten mellem forskellige teknologier såsom 5G/6G, wi-fi og satellit, hvor gnidningsløs integration gavner både virksomheder og forbrugere;

35.anerkender, at konnektivitetsnetværk, der har cloud- og edgetjenester som kernen i deres omstilling, hurtigt udvikler sig til platforme for innovation, og at de i stigende grad vil være afhængige af cloudcomputing, AI, virtualisering og andre teknologier;

36.opfordrer til ambitiøse mål for udvikling og innovation af trådløse kommunikationsnet i erkendelse af behovet for en bredt funderet tilgang, der omfatter cloudcomputing, AI, edgecomputing og kvantedatabehandling; understreger, at innovationsøkosystemet for elektronisk kommunikation, navnlig for vertikalt integreret telekommunikation, fortsat bør være markedsdrevet, og insisterer på, at fremtidige reguleringsforanstaltninger baseres på grundige, videnbaserede konsekvensanalyser af eksisterende lovgivning;

37.anerkender, at konkurrencen mellem operatører af alle størrelser fortsat er en vigtig drivkraft for investeringer i konnektivitetsnet; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at kobbernet gradvist lukkes ned til fordel for fiberoptiske eller 5G-teknologier, navnlig når der er behov for regelmæssig vedligeholdelse eller opdateringer af nettet, og dermed sikre, at skiftet gennemføres på en opnåelig måde, og give udbyderne mulighed for at planlægge logistisk og økonomisk på forhånd;

38.understreger, at alle forbrugere i EU bør have adgang til pålidelig konnektivitet af tilstrækkelig kvalitet til en overkommelig pris, hvilket bidrager til øget efterspørgsel efter konnektivitetstjenester; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvide og opgradere digitale netværk, især i landdistrikterne, samt støtte offentlig-private investeringer i bredbånd og 5G/6G-udrulning, samtidig med at cybersikkerhedsstandarder og secure by design-principper opretholdes;

39.er overbevist om, at da infrastruktur til digital konnektivitet såsom fiber, 5G og 6G vil være afgørende for industriens konkurrenceevne i fremtiden, bør den kommende FFR omfatte midler til udrulning i stort omfang af netinfrastruktur og således slå bro over den eksisterende udrulningskløft for at nå 2030-målene for det digitale årti og skabe paneuropæisk 5G-dækning til brug for borgerne og sikre en vellykket udrulning af Industry 4.0-værktøjer;

40.understreger vigtigheden af at fremskynde etableringen af fiberoptiske net og moderne trådløse kommunikationssystemer, der kan levere hurtige, sikre og pålidelige digitale tjenester;

41.anerkender, at behovet for at prioritere direkte fiberforbindelser til hjem, virksomheder og offentlige institutioner er afgørende for at sikre ultrahurtig og pålidelig konnektivitet, sammen med netudbygning med offentlige arbejder såsom veje, vand og elektricitet for at strømline udrulningen af fibernet;

42.glæder sig over indførelsen af forordningen om gigabitinfrastruktur, som imødekommer det voksende behov for hurtigere, pålidelige og dataintensive forbindelser; anerkender vigtigheden af at dele brugen af kabelnet og master til etablering af net med meget høj kapacitet for at optimere ressourcerne og reducere omkostningerne; opfordrer medlemsstaterne til at strømline tilladelsesprocesserne og harmonisere lovgivningen for at sænke de økonomiske og administrative barrierer for udvidelsen af fiberinfrastruktur;

43.mener, at private investeringer er afgørende for udbredelsen af elektroniske kommunikationsnet, 5G og 6G, der er tilstrækkeligt avancerede med hensyn til transmission, hastighed, lagerkapacitet, edgecomputing-kraft og interoperabilitet;

44.understreger, at håndhævelse og gennemførelse af forordningen om gigabitinfrastruktur er yderligere nødvendig i forbindelse med oprettelsen af en one-stop-shop for tilladelser og en centraliseret digital tilladelsesproces for at reducere forsinkelser i etableringen af infrastruktur og sikre ensartede regler for adgangen til infrastruktur, prisfastsættelse og miljøkonsekvensvurderinger; opfordrer i denne forbindelse til en stærk indsats på dette område;

45.mener, at EU er nødt til at have en stærk beskyttelse af cybersikkerhed i alle kritiske infrastruktursektorer med strengere foranstaltninger for at nedbringe risikoen fra højrisikoleverandører i 5G- og 6G-net, sikre tæt udrulning af små celle- og makrocelletårne, især i by- og landområder med inkonsekvent dækning, og sikre, at infrastrukturen er bæredygtig og energieffektiv med henblik på at støtte Europas globale konkurrenceevne i den digitale økonomi;

46.opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at arbejde på en forbedret koordinering af tildelinger af radiofrekvenser, især gennem tidligere identifikation og harmonisering af frigivelsen af nye frekvenser, begyndende med 6GHz-frekvenserne; opfordrer til en frekvenspolitik, der fremmer investeringer i Europa, herunder via harmonisering af politikker for tildelinger af frekvenser på tværs af medlemsstaterne, for at fremskynde udrulningen af 5G-net baseret på bedste praksis, fremme af længere licensperioder og adgang til nye frekvenser såsom det øvre 6 GHz-bånd med henblik på at imødekomme den fremtidige efterspørgsel og muliggøre 6G-net; mener, at en fælles indsats fra offentlige og private enheder er nødvendig for at øge Europas konkurrenceevne og ikke halte bagefter de hurtigst voksende netværk i verden, dvs. i Kina og Sydkorea;

47.understreger betydningen af satellitbaseret kommunikation for at udvikle EU's digitale infrastruktur, øge dens modstandsdygtighed, styrke EU-aktørernes kapacitet og mindske afhængigheden af leverandører uden for EU, navnlig på forsvarsområdet; fremhæver behovet for at tilvejebringe alternative konnektivitetsløsninger for forbrugere i fjerntliggende områder og landdistrikter;

48.fremhæver EU's rumprograms strategiske rolle som en af søjlerne i EU's suverænitet med hensyn til at levere avancerede og sikre positionsbestemmelses-, navigations- og tidsbestemmelsestjenester til Galileo og EGNOS og omkostningseffektive satellitkommunikationstjenester til GOVSATCOM; bemærker, at dette gør det muligt for EU og dets medlemsstater at have større suverænitet med hensyn til deres satellitkapaciteter, herunder geolokalisering, jordobservation, rumovervågning og konnektivitet; glæder sig især over EU-initiativet GOVSATCOM og IRIS2-programmerne, der har til formål at sikre kort- og langsigtet tilgængelighed af sikre, pålidelige og omkostningseffektive statslige satellitkommunikationstjenester for EU og nationale offentlige myndigheder, som forvalter sikkerhedskritiske infrastrukturer og missioner;

49.beklager dybt den store afhængighed af data fra lande uden for EU til sporing og overvågning af rumobjekter; understreger behovet for, at Europa hurtigst muligt styrker sin egen kapacitet og infrastruktur inden for kendskab til situationen i rummet for at sikre åben strategisk selvstændighed og sikkerhed; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge investeringerne i EU-ejede overvågnings- og sporingsaktiver betydeligt og til at udvikle effektive mekanismer til informationsudveksling mellem medlemsstaterne for at gøre Europa i stand til uafhængigt at overvåge og beskytte sin kritiske ruminfrastruktur;

50.understreger vigtigheden af, at den private sektor inddrages i løfteraketteknologier for yderligere at fremskynde udbredelsen af IRIS2; understreger betydningen af at fremme en robust og konkurrencedygtig europæisk rumopsendelsessektor gennem større inddragelse af den private sektor og støtte til leverandør- og aftagerindustrierne; opfordrer Kommissionen til at fremme en europæisk rumindustripolitik, der styrker suveræniteten inden for rumteknologier og -tjenester ved at mindske strategisk afhængighed og forbedre den operationelle forvaltning af europæiske rumprogrammer;

51.opfordrer med henblik herpå til konkrete foranstaltninger for at lette leveringen af satellittjenester i hele Europa, herunder ved at fastsætte fælles procedurer og betingelser; opfordrer parallelt hermed til fair konkurrence med klare regler, der kan håndhæves, for alle satellitkonstellationer, der får adgang til EU-markedet;

52.bemærker, at der for tiden er adskillige problemer med latens i satellitnetværk, og anerkender, at integrationen af satellitnetværk med 5G- og i fremtiden 6G-teknologier er afgørende for at udvide rækkevidden og pålideligheden af jordbaserede netværk;

53.anerkender de fremskridt, der er gjort i de seneste år med hensyn til at forbedre HPC; opfordrer Kommissionen til løbende at integrere og forbedre computerkraften i EU's HPC-centre, navnlig ved at forbedre træningen af AI-modeller og forberede sig på fremtidige fremskridt inde for supercomputere;

54.opfordrer Kommissionen til at udvikle en samordnet strategi for at bygge bro over kløften mellem Europas banebrydende HPC-teknologi og dens praktiske, skalerbare udbredelse på tværs af industrier, herunder ved at skabe et offentligt netværk for supercomputere; bemærker, at denne strategi bør fremme samarbejdet mellem offentlige institutioner og partnere i den private sektor, herunder SMV'er, for at sikre, at Europas HPC-kapacitet bliver en vigtig drivkraft for økonomisk konkurrenceevne og teknologisk suverænitet;

55.fremhæver, at HPC-centre skal sikre tilgængelighed for udviklere og udbredere af AI-grundmodeller, generativ AI og anvendt AI; bemærker, at de europæiske HPC-centre bør kunne anvendes til disse formål og navnlig til SMV'er, nystartede virksomheder og vækstvirksomheder; understreger, at dette skal suppleres gnidningsfrit af initiativer, der gør det muligt at udvikle og udbrede AI i EU;

56.glæder sig over etableringen af nye AI-fabrikker; understreger, at AI-fabrikker vil opgradere EuroHPC-supercomputere til at levere databehandlingskapacitet til AI og støtte nystartede virksomheder og vækstvirksomheder i forbindelse med træning og udvikling i stor skala af troværdige AI-modeller til generelle formål;

57.mener, at der er behov for en hurtig indsats for at fremme EU's indenlandske halvlederproduktion, forbedre forsyningskædens modstandsdygtighed ved at danne strategiske globale partnerskaber, fremme nystartede virksomheder og innovation, fremme grænseoverskridende samarbejde inden for avanceret halvlederudvikling og ved at give økonomiske incitamenter, lovgivningsmæssig støtte og markedsadgang;

58.understreger behovet for retssikkerhed for at støtte udviklingen af halvledere, sikre forsyningskæder for kritiske råstoffer og undgå afbrydelser forårsaget af investeringsusikkerhed;

59.opfordrer indtrængende til at tillægge sikring af en tilstrækkelig forsyning af AI-chips i EU stor politisk betydning og gøre dette til et fokuspunkt i EU's politikker for den digitale industri; bemærker den stigende efterspørgsel efter AI-chips, der drives af en øget anvendelse af applikationer inden for cloudcomputing, edge-enheder, autonome systemer og generativ AI;

60.opfordrer Kommissionen til at reagere på den nye geopolitiske virkelighed og brugen af digitale forsyningskæder som pressionsmidler; opfordrer indtrængende Kommissionen til at finde en forhandlingsløsning på det amerikanske forbud mod eksport af AI-chips til 16 EU-medlemsstater;

61.opfordrer Kommissionen til at sætte avancerede AI-chips, herunder deres design og produktion, i centrum for revisionen af mikrochipforordningen; opfordrer Kommissionen til at fremlægge revisionen i år med en langsigtet strategi, der er forankret i den aktuelle geopolitiske virkelighed, og som opbygger europæisk strategisk uundværlighed gennem teknologisk lederskab, tilstrækkelig produktionskapacitet og et stærkt FoU-økosystem, hvilket vil være afgørende for at sikre europæisk suverænitet i stadig mere urolige tider; mener, at det er afgørende at styrke samspillet mellem forskning, uddannelse, leverandører og en robust offentlig infrastruktur for at fremskynde vejen fra forskning, udvikling, testning og frem til fuld produktion;

62.mener, at EU bør øge sin indsats inden for udvikling af kvantechips, hvis det har til hensigt at fremskynde produktionstiden for EU's industrielle innovation inden for kvanteteknologi;

63.opfordrer Kommissionen til at støtte fremstillingen af hyppigt anvendte chips i EU, f.eks. til elektronisk udstyr og biler; opfordrer til støtte til udviklingen af chips, der reducerer energiforbruget i den digitale sektor;

64.understreger behovet for at støtte den cirkulære økonomis resultater og minder om, at produkter inden for informations- og kommunikationsteknologi og anden elektronik er en del af de prioriterede produktgrupper i den arbejdsplan, der i henhold til forordning (EU) 2024/1781 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1781 af 13. juni 2024 om fastlæggelse af en ramme for fastsættelse af krav til miljøvenligt design for bæredygtige produkter, om ændring af direktiv (EU) 2020/1828 og forordning (EU) 2023/1542 og om ophævelse af direktiv 2009/125/EF (EUT L, 2024/1781, 28.6.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1781/oj). skal vedtages senest i april 2025;

65.mener, at der skal afsættes yderligere midler under den kommende FFR til udvikling af halvlederproduktionskapacitet samt andre halvlederteknologier og -processer af næste generation (f.eks. fotoniske chips, bredbåndschips samt design, fremstilling, testning, samling og avanceret emballering) i EU;

66.anerkender, at der er et markedsbehov for suveræne løsninger, der tilbyder forbedrede niveauer af kontrol over data for visse kategorier af følsomme data, og anerkender de risici, der er forbundet med afhængighed af enkelte dominerende udbydere; opfordrer til en strategi for at mindske afhængigheden af udenlandske cloududbydere og samtidig fremme europæiske alternativer;

67.bemærker, at drøftelserne om EU's cybersikkerhedscertificeringsordning for cloudtjenester ikke har givet resultater; påpeger, at der er suverænitetshensyn, navnlig i forbindelse med de bindende retlige ordningers ekstraterritorialitet, som ikke kan løses gennem tekniske drøftelser; opfordrer Kommissionen til at foreslå en definition af suveræn cloud og dens anvendelsesområde i den planlagte retsakt om udvikling af cloudtjenester og kunstig intelligens;

68.bemærker behovet for at sikre datalagring og computerkraft samt distribueret databehandlingsinfrastruktur; opfordrer Kommissionen til at sikre, at cloudbrugere har mulighed for at vælge løsninger, der opfylder deres behov, ved hurtigst muligt at fjerne hindringer for at skifte og diversificere udbydere gennem multicloudstrategier og ved at fremme et konkurrencedygtigt europæisk marked for cloudtjenester og derved mindske afhængigheden af enkelte udbydere og styrke den digitale suverænitet;

69.opfordrer Kommissionen til at udnytte initiativer såsom 8ra og den fælles informationstjeneste for vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse (IPCEI CIS) til at fremme decentraliseret cloud- og edgeinfrastruktur, som muliggør suverænitet og bidrager til at reducere afhængigheden af udenlandske udbydere og sikre modstandsdygtighed, samtidig med at den operationelle fleksibilitet i Europa øges;

70.glæder sig over InvestAI-initiativet, herunder AI-gigafabrikkerne; understreger behovet for, at Europa går forrest, hvad angår træning af AI-modeller, videnskabelig forskning og fremskridt inden for kvantecomputere; går ind for yderligere støtte til udvikling af kunstig intelligens gennem lancering af initiativer såsom initiativet vedrørende AI-fabrikker for at levere computerkraft til startupvirksomhed, scaleupvirksomheder og forskere;

71.opfordrer Kommissionen til yderligere at støtte udformningen og udviklingen af europæisk kunstig intelligens og at vedtage politikker og mål, der gør det muligt for europæiske industrisektorer at drage fordel af deres data og udbredelsen af kunstig intelligens;

72.understreger, at den forsinkede udbredelse af AI-drevne innovationer hindrer teknologiske fremskridt, konkurrenceevnen på markedet og den digitale omstilling i EU;

73.forventer, at den offentlig-private finansieringsmodel vil frigøre hidtil usete private investeringer i kunstig intelligens, som vil give nystartede virksomheder og industrien adgang til supercomputere;

74.anerkender, at det haster med at fastsætte en klar køreplan for udvikling af kvanteteknologi, herunder kvantecomputere og kvantekryptering, for at sikre, at offentlige og private investeringer fører til konkrete kommercielle applikationer;

75.opfordrer Kommissionen til at foretage en evaluering af de nuværende nationale rammer for sandkasser for kvanteteknologi, og af hvordan gældende lovgivning finder anvendelse på dem, med henblik på at forhindre markedsfragmentering; glæder sig over meddelelsen om strategien for kvanteteknologi og retsakten om kvanteteknologi i Kommissionens konkurrenceevnekompas;

76.opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at retsakten om kvanteteknologi, ledsaget af en konsekvensanalyse, vil positionere Europa som den førende region for ekspertise og innovation inden for kvanteteknologi ved at investere i FoU og innovation, mobilisere finansiering til at opskalere det europæiske kvanteøkosystem samt kvantekapaciteten og -produktionen og sikre, at Europas førende kvanteforskning kommercialiseres i Europa; understreger, at det bør levere håndgribelige teknologiske applikationer ved at fremme politikker, der fremskynder teknologisk modenhed og letter overgangen fra forskning til kommerciel succes;

77.opfordrer til målrettede investeringer, industrisamarbejde og lovgivningsmæssige rammer, der understøtter udvikling, opskalering og udbredelse på markedet af kvanteteknologier på tværs af nøglesektorer;

78.opfordrer til en koordineret EU-strategi for kvantesikker kryptografi for at beskytte data mod fremtidige cybertrusler;

79.opfordrer Kommissionen til at støtte økosystemer til deling af industrispecifikke data inden for erhvervssektorer, fremme af samarbejde og styrkelse af innovation, samtidig med at datasuveræniteten opretholdes, og det sikres, at EU-bestemmelser overholdes, som beskrevet i dataforordningen; opfordrer Kommissionen til stærk håndhævelse for at sikre, at dominerende markedsaktører ikke pålægger SMV'er urimelige vilkår, når de får adgang til og deler data;

80.mener, at der er behov for at sikre en sammenkoblet infrastruktur, der gør det muligt for datacentre at arbejde effektivt sammen under fælles standarder med højhastighedsforbindelser, samtidig med at fleksibilitet, sikkerhed og skalerbarhed opretholdes; mener, at dette sammenkoblede system vil hjælpe med at sikre distribueret redundans, så data og tjenester forbliver tilgængelige, selv i tilfælde af fejl i et datacenter;

81.opfordrer Kommissionen til at prioritere interoperabilitet på tværs af platforme, hvilket muliggør uhindret integration af data på tværs af virksomheder og sektorer, i overensstemmelse med kravene i dataforordningen, som stiller krav til dataportabilitet og interoperabilitet for cloud- og edgetjenester; understreger behovet for stærk håndhævelse af disse bestemmelser for at forhindre leverandørbinding og sikre, at europæiske industrielle økosystemer kan udnytte datadrevet innovation uden tekniske eller kontraktmæssige hindringer;

82.minder om Kommissionens plan om at gøre datacentre klimaneutrale og meget energieffektive senest i 2030; ser behovet for at forbedre integrationen af datacentre med energisystemet med fokus på genanvendelse af varme og levering af fleksibilitetstjenester til elnettet; anerkender behovet for at tilskynde til forskning i køling og energieffektive processorer, samtidig med at der bør lægges særlig vægt på at støtte EU-datacentre; opfordrer Kommissionen til at sikre en klar og konsekvent gennemførelse af eksisterende juridiske krav til operatører af datacentre på tværs af EU-lovgivningen og medlemsstaterne;

83.opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge og målrette de offentlige investeringer og tilskynde til private investeringer i digital infrastruktur for at muliggøre vækst og modernisering af datacentre;

84.opfordrer Kommissionen til at træffe koordinerede foranstaltninger for at beskytte undersøiske kabler og styrke kabelsikkerheden og reparationskapaciteten; understreger behovet for fortsatte investeringer i fremstilling af nye undersøiske kabler for at sikre redundans; glæder sig over EU's rolle med hensyn til at medfinansiere sådanne projekter for at forbedre digital infrastruktur og konnektivitet på tværs af medlemsstaterne; opfordrer Kommissionen til at undersøge potentielle synergier mellem vedligeholdelse af undersøisk digital infrastruktur og energiinfrastruktur;

85.understreger vigtigheden af at forbedre EU's og medlemsstaternes reparationskapaciteter og indsatsmekanismer til håndtering af afbrydelser af undersøiske kabler, som er afgørende for at opretholde en sikker og uafbrudt kommunikation; understreger betydningen af internationalt samarbejde om reparation af saboterede kabler og fremme af de nødvendige investeringer og opfordrer til, at der oprettes en EU-baseret flåde til hurtig reparation for at sikre hurtig genopretning og operationel kontinuitet i tilfælde af afbrydelser; opfordrer Kommissionen til at vurdere de lovgivningsmæssige foranstaltninger, der skal sikre lige adgang og sikkerhed, uanset om infrastrukturen er privat eller offentligt ejet;

86.glæder sig over vedtagelsen af handlingsplanen for kabelsikkerhed, der bygger på fire søjler: forebyggelse, detektion, indsats og reparation samt afskrækkelse; fremhæver betydningen af en fuldstændig og rettidig gennemførelse heraf; opfordrer i den nuværende geopolitiske kontekst indtrængende til øgede investeringer i teknologier til at styrke sikkerheden og modstandsdygtigheden i undersøisk og offshoreinfrastruktur;

87.opfordrer Kommissionen til at fremme FoI for at muliggøre avancerede teknologiske innovationer inden for kabelsikkerhed, herunder tidlige varslingssystemer og AI-drevne trusselsvurderinger;

88.opfordrer indtrængende Kommissionen til at gennemgå tilgængelige instrumenter, der er udformet med henblik på bedre at tiltrække private investeringer til støtte for kabelprojekter af europæisk interesse; opfordrer Kommissionen til at medtage undersøiske kabelprojekter på listen over vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse; anerkender behovet for at strømline og forenkle ansøgnings- og administrationsprocessen for vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse;

89.minder om det lovgivningsmæssige arbejde, der er udført i den foregående valgperiode, og som har til formål at forbedre cybersikkerheden i EU betydeligt; glæder sig navnlig over vedtagelsen af forordningen om cyberrobusthed, forordningen om cybersolidaritet og NIS 2-direktivet; understreger, at der er behov for en harmoniseret og rettidig gennemførelse og håndhævelse af disse foranstaltninger;

90.opfordrer Kommissionen til at forelægge en evalueringsrapport om forordningen om cybersikkerhed og til at foreslå en retsakt med henblik på at revidere den med henblik på at styrke EU's ramme for cybersikkerhed med særligt fokus på samspillet mellem suverænitet og sikkerhed; opfordrer endvidere Kommissionen til at øge beskyttelsen af strategisk og kritisk infrastruktur og forhindre udenlandsk indblanding fra enheder, der er omfattet af ekstraterritorial lovgivning, samt til at fremskynde vedtagelsesprocessen for EU's cybersikkerhedscertificeringsordninger; opfordrer til, at ENISA's mandat styrkes for at koordinere kriserespons, føre tilsyn med cybersikkerhedscertificering af kritisk infrastruktur og sikre ensartet gennemførelse af cybersikkerhedsstandarder i hele det indre marked;

91.understreger vigtigheden af den kommende EU-strategi for indre sikkerhed med hensyn til styrkelsen af cybersikkerheden og beskyttelsen af kritisk infrastruktur;

92.bemærker med bekymring, at 14 medlemsstater ifølge anden rapport om medlemsstaternes fremskridt med gennemførelsen af EU-værktøjskassen for 5G-cybersikkerhed, endnu ikke har gennemført begrænsninger over for højrisikoleverandører, der udgør betydelige sikkerhedsmæssige sårbarheder; opfordrer til en fuldstændig gennemførelse af EU's værktøjskasse for 5G-sikkerhed for at mindske afhængigheden af højrisikoleverandører; opfordrer Kommissionen til at gøre værktøjskassen bindende, især med hensyn til højrisikoleverandører i kritisk infrastruktur;

93.bemærker, at EU for at opnå reel teknologisk suverænitet skal have holdbare kommercielle alternativer; fremhæver, at EU hurtigst muligt skal forfølge en omfattende dagsorden for forenkling og reduktion af bureaukratiet for at fremme et innovationsvenligt miljø, der kan støtte konkurrencedygtige europæiske alternativer til dominerende globale digitale aktører; understreger, at uforholdsmæssigt store administrative byrder, fragmenterede lovgivningsmæssige rammer, et ufuldstændigt digitalt indre marked og alt for komplekse overholdelsesprocedurer påvirker europæiske nystartede virksomheder, vækstvirksomheder og SMV'er uforholdsmæssigt hårdt og begrænser deres evne til at konkurrere på globalt plan; anerkender, at EU derfor bør prioritere lovgivningsmæssig strømlining og uddybning af det digitale indre marked og sikre, at lovgivningen er forholdsmæssig, innovationsdrevet og ikke hæmmer udviklingen af europæiske teknologiske løsninger;

94.understreger behovet for, at nye lovgivningsforslag er i overensstemmelse med principperne om bedre regulering for at sikre, at alle nye digitale politiske foranstaltninger, der påvirker konkurrenceevnen, ledsages af en konsekvensanalyse, herunder en kontrol af konkurrenceevne, SMV'er og små midcapselskaber, der evaluerer, om en given retsakt er nødvendig, forholdsmæssig og ikke skaber unødvendige byrder for virksomheder, navnlig SMV'er, og dermed dens indvirkning på konkurrenceevnen, investeringsudsigterne og forbrugernes velfærd;

95.fremhæver, at forenklingen af EU-lovgivningen ikke må bringe borgernes og virksomhedernes grundlæggende rettigheder i fare og dermed bringe den lovgivningsmæssige sikkerhed i fare; mener, at forenklingsforslag ikke bør forhastes eller fremsættes uden grundig overvejelse, høring og en konsekvensanalyse;

96.glæder sig over Kommissionens tilsagn om fuldt ud at gennemføre princippet om reduktion af virksomhedernes byrder i EU-lovgivningen; opfordrer derfor Kommissionen til at øge sin indsats ved at sigte mod at fjerne flere omkostninger og administrative byrder for virksomhederne sammenlignet med de fordele, der ville være forbundet med eventuelle nye lovgivningsmæssige krav, der indføres på EU-plan inden for samme politikområde, således at hindringerne for markedsadgang fjernes for at hjælpe europæiske virksomheder med at opskalere og vokse;

97.opfordrer Kommissionen til at sikre en konsekvent forenkling, gennemførelse og håndhævelse af EU's digitale lovgivning gennem den digitale pakke ved at strømline definitioner og rapporteringsprocedurer, vurdere, hvordan rapporteringsforpligtelserne kan lempes, og mindske kløften mellem industri og stat;

98.mener, at det er af afgørende betydning for at styrke den teknologiske suverænitet, at virksomheder og innovatorer støttes i at blive i Europa ved at udvikle EU som et attraktivt og fleksibelt forretningsmiljø; understreger i denne forbindelse, at overdreven regulering og administrative byrder bør undgås, og at EU-reglerne bør være klare, konsekvente, forudsigelige, forholdsmæssige og teknologineutrale, således at der opretholdes et globalt konkurrencedygtigt lovgivningsmiljø; mener, at nye metoder til offentlige indkøb og udvikling af lovgivningsmæssige sandkasser og prøvebænke også bør bidrage til en innovationsvenlig ramme;

99.glæder sig over Kommissionens forslag til en 28. ordning, der anerkender, at et enkelt, harmoniseret sæt regler for hele EU vil være en afgørende faktor for digitale investeringer og innovation; mener, at en reduktion af den lovgivningsmæssige fragmentering på tværs af 27 nationale retlige ordninger vil fremme private investeringer, sænke overholdelsesomkostningerne og fremskynde udrulningen af næste generation af digital infrastruktur, digitale produkter og tjenester; opfordrer Kommissionen til at sikre, at denne ramme specifikt tager fat på lovgivningsmæssige hindringer i den digitale sektor, såsom tilladelser og grænseoverskridende datastrømme, med henblik på at skabe et ægte digitalt indre marked;

100.opfordrer indtrængende Kommissionen til at oprette et fælles kontaktpunkt for at forenkle ansøgningsprocessen for den private sektors adgang til EU's finansieringsmekanismer og sikre, at private virksomheder, SMV'er og nystartede virksomheder lettere kan deltage i digitale investeringsprogrammer;

101.understreger, at datacentre vil lægge yderligere pres på elnettene, hvilket gør det bydende nødvendigt at styrke dem gennem foregribende investeringer; understreger, at datacentre også kan hjælpe med at stabilisere nettet ved at indgå i fleksibilitet på efterspørgselssiden; opfordrer til foranstaltninger, der skal tilskynde til sådanne bidrag baseret på gennemførelsen af revisionen af den europæiske elmarkedsreform;

102.opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at foreslå og gennemføre instrumenter, der sikrer en velordnet planlægning af den stigende energiefterspørgsel fra datacentre og letter deres strategiske placering i nærheden af tilgængelige energikilder og dermed minimerer deres afhængighed af den bredere netinfrastruktur;

103.anerkender, at fibernet er mere energieffektive end traditionelle kobbernet; anerkender vigtigheden af at reducere energiforbruget i forbindelse med datatransmission og sikre langsigtet stabilitet og effektivitet;

104.opfordrer Kommissionen til at sikre en pålidelig og tilstrækkelig forsyning af ren energi og nettonulteknologi til støtte for fremtidens digitale infrastruktur;

105.anerkender det presserende behov for mere kvalificerede fagfolk på det digitale område for at opfylde EU's strategiske mål; opfordrer medlemsstaterne til at udvikle nationale strategier og incitamenter til at fastholde europæisk talent og tiltrække verdens bedste digitale fagfolk og dermed styrke EU's innovationskapacitet og teknologiske lederskab;

106.understreger betydningen af at lukke den digitale kvalifikationskløft og STEM-kvalifikationskløften for at øge den teknologiske modstandsdygtighed, innovationskapaciteten og den åbne strategiske autonomi; opfordrer medlemsstaterne til at styrke investeringerne i digital uddannelse, opkvalificering og omskoling, navnlig på områder, der er afgørende for den grønne og den digitale omstilling; støtter prioritering af investeringer, der afhjælper manglen på digitale færdigheder, navnlig inden for AI, cybersikkerhed, dataanalyse og rene teknologier, med henblik på at støtte innovation og teknologisk suverænitet;

107.opfordrer til koordinerede strategier på nationalt plan for at forbedre adgangen til STEM-uddannelser af høj kvalitet, fremme livslang læring og tiltrække talenter til IKT og relaterede områder; tilskynder til partnerskaber mellem offentlige institutioner, industrien og uddannelsesudbydere for at sikre overensstemmelse mellem læseplaner og skiftende markedsbehov;

108.opfordrer til en intensiveret indsats for at forbedre digitale færdigheder på tværs af alle demografiske grupper med fokus på tidlig STEM-uddannelse, erhvervsuddannelse og livslang læring inden for digitale teknologier; anbefaler at tilpasse de nationale uddannelsesstrategier til EU's mål for det digitale årti om, at 80 % af befolkningen skal have grundlæggende digitale færdigheder senest i 2030, med fokus på kønsinkluderende politikker for at øge kvinders deltagelse inden for IKT og STEM-fagene; opfordrer EU-institutionerne til at tage konkrete skridt til at overholde de forpligtelser, der er omhandlet i den europæiske erklæring om digitale rettigheder og principper for det digitale årti, både inden for EU's rammer og i Unionens samarbejde med tredjelande;

109.støtter etableringen af en fælles EU-certificeringsramme for digitale og tekniske færdigheder for at forbedre anerkendelsen og overførbarheden af kvalifikationer mellem medlemsstaterne;

110.tilskynder Den Europæiske Investeringsbank og nationale udviklingsinstitutioner til at støtte digital fastholdelse af talent gennem saminvesteringer i europæiske nystartede deep tech-virksomheder, der sikrer, at EU-finansieret innovation forbliver i regionen og bidrager til Europas teknologiske suverænitet;

111.anerkender betydningen af at bygge bro mellem forskning og kommercialisering og opfordrer Kommissionen til at øge udnyttelsen af innovation i EU;

112.mener, at Europas evne til at omsætte forskning til markedsklare løsninger er afgørende for at opbygge den nødvendige kapacitet og reducere afhængigheden af ikke-EU-teknologier;

113.understreger, at finansieringen skal tildeles strategisk for at fremskynde udviklingen og markedsintroduktionen af løsninger, der styrker Europas teknologiske modstandsdygtighed og fremmer innovation; understreger betydningen af en mere fleksibel, ekspertisebaseret finansieringsstruktur, navnlig med hensyn til at forbedre omsætningen af forskning til industrielle anvendelser; opfordrer til øgede investeringer i FoI for at styrke Europas viden og teknologiske kapacitet og insisterer på, at EU's finansiering af forskning, udvikling og innovation (FUI) baseres på åben konkurrence og ekspertise;

114.fremhæver behovet for politikker, der støtter industriel innovation, herunder målrettede investeringer i centrale strategiske teknologier, hvor Europa kan føre an globalt, såsom kvantedatabehandling, med henblik på at opbygge et innovationsøkosystem;

115.mener, at private investeringer i FUI er af allerstørste betydning, og opfordrer EU til at skabe incitamenter, der effektivt udnytter privat finansiering til udvikling af kritiske teknologier, herunder gennem offentlig-private partnerskaber;

116.understreger det presserende behov for stærkere incitamenter til at mobilisere kapital fra den private sektor til teknologidrevet innovation; opfordrer medlemsstaterne til at indføre målrettede skattemæssige incitamenter, lovgivningsmæssige forenklinger og risikodelingsinstrumenter, der har til formål at tiltrække privat egenkapital til teknologisektoren og den digitale sektor; fremhæver behovet for at strømline grænseoverskridende kapitalstrømme inden for det indre marked for at lette adgangen til finansiering for innovative nystartede europæiske virksomheder;

117.er af den faste overbevisning, at fremme af interoperabilitet og EU-standarder er af afgørende betydning for at fremme konkurrenceevnen i teknologisektoren, da det sikrer, at produkter kan forbindes og arbejde sammen og således fremme innovation og åbne markeder; minder om, at både interoperabilitet og fælles teknologiske standarder baner vejen for et velfungerende indre marked;

118.understreger, at Kommissionen skal øge sit engagement inden for de eksisterende globale standardiseringsstrukturer og fokusere på den internationale udbredelse af europæiske standarder gennem en bottom-up-tilgang, hvorved centralisering undgås;

119.glæder sig over EU's tilsagn om at forhandle om digitale handelsaftaler, der fremmer en sikker og konkurrencedygtig udvikling af digital infrastruktur med partnerlande; opfordrer Kommissionen til at øge bestræbelserne på at forhandle digitale handelsaftaler med yderligere partnerlande;

120.opfordrer Kommissionen til at fremskynde det tekniske samarbejde i multilaterale fora såsom G7, Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling og Verdenshandelsorganisationen (WTO) med henblik på at udvikle globale standarder for digital forvaltning, AI-regulering, grænseoverskridende datastrømme og fremspirende teknologier;

121.opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremme forhandlingerne om en permanent løsning på WTO's moratorium for e-handel for at forhindre indførelsen af digitale toldsatser og sikre, at den internationale digitale handel forbliver åben, forudsigelig og befordrende for innovation;

122.pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.