A.der henviser til, at det tyske forbundsjustitsministerium har fremsendt en anmodning fra chefanklageren i München om ophævelse af immuniteten for Petr Bystron, medlem af Europa-Parlamentet som er valgt i Tyskland, i forbindelse med påståede handlinger, der kan udgøre svig i henhold til den tyske straffelovs § 263, stk. 1, med hensyn til en påstået falsk erklæring i forbindelse med udbetalingen af en fast godtgørelse;

B.der henviser til, at Petr Bystron ifølge anmodningen var medlem af den tyske forbundsdag fra 2017 til juli 2024; der henviser til, at han i sin egenskab af medlem af den tyske forbundsdag i henhold til § 12, stk. 3, i loven om medlemmer af forbundsdagen ("AbgG") var berettiget til en fast godtgørelse til dækning af bl.a. ansættelse af personale; der henviser til, at Petr Bystron den 10. november 2021 underskrev en ansættelseskontrakt om ansættelse af en medarbejder som "kontormedarbejder/sekretær til skrivefunktioner" i sit valgkredskontor i München; der henviser til, at det påstås, at Petr Bystron ved at forelægge ansættelseskontrakten for forbundsdagens administration udtrykkeligt erklærede, at denne medarbejder ville arbejde som kontormedarbejder/sekretær til skrivefunktioner i hans valgkredskontor; der henviser til, at det af anmodningen fremgår, at den pågældende medarbejder faktisk ikke arbejdede som kontormedarbejder/sekretær til skrivefunktioner; der henviser til, at det påstås, at forbundsdagens administration som følge af de urigtige oplysninger i ansættelseskontrakten fejlagtigt gik ud fra, at betingelserne for udbetaling af den faste godtgørelse i henhold til AbgG's § 12, stk. 3, var opfyldt, og derfor anviste lønbetalingerne til medarbejderen (sammenlagt ca. 14 850 EUR); der henviser til, at Petr Bystron ifølge anmodningen var bekendt med disse omstændigheder og derfor mistænkes for forsætligt at have afgivet en falsk erklæring;

C.der henviser til, at Petr Bystron blev valgt til Europa-Parlamentet ved valget til Europa-Parlamentet i juni 2024, og at han ikke var medlem af Europa-Parlamentet på tidspunktet for den påståede lovovertrædelse;

D.der henviser til, at den påståede lovovertrædelse ikke udgør, og den efterfølgende anmodning om ophævelse af Petr Bystrons immunitet ikke vedrører, en meningstilkendegivelse eller en stemmeafgivelse fra Petr Bystrons side under udøvelsen af hans hverv som omhandlet i artikel 8 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter;

E.der henviser til, at Europa-Parlamentets medlemmer i henhold til artikel 9, stk. 1, litra a), i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter under Europa-Parlamentets mødeperioder på deres eget lands område nyder de immuniteter, der tilstås medlemmerne af deres lands lovgivende forsamling;

F.der henviser til, at artikel 46, stk. 2, 3 og 4, i Forbundsrepublikken Tysklands forfatning har følgende ordlyd:

"2) Et medlem af forbundsdagen kan ikke uden dennes samtykke drages til ansvar for en strafbar handling eller fængsles, medmindre den pågældende er blevet grebet på fersk gerning eller i løbet af den følgende dag.3)Forbundsdagens samtykke kræves endvidere ved enhver anden begrænsning i et medlems personlige frihed eller ved indledning af en procedure mod et medlem i henhold til artikel 18.4)Enhver strafforfølgning og enhver procedure i henhold til artikel 18 mod et medlem, fængsling af enhver art og enhver anden begrænsning af den pågældendes personlige frihed skal på forbundsdagens begæring udsættes.";

G.der henviser til, at formålet med den parlamentariske immunitet i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter er at beskytte Parlamentet og dets medlemmer mod retsforfølgning i relation til aktiviteter, der udføres under udøvelsen af det parlamentariske hverv, og som ikke kan adskilles fra dette hverv;

H.der henviser til, at parlamentarisk immunitet i henhold til forretningsordenens artikel 5, stk. 2, ikke er et medlems personlige privilegium, men derimod en garanti for Parlamentets uafhængighed som helhed og for dets medlemmers uafhængighed;

I.der henviser til, at Europa-Parlamentet i denne sag ikke har fundet noget bevis på fumus persecutionis, dvs. faktiske omstændigheder, der tyder på, at hensigten bag retssagen kan være at skade medlemmets politiske virksomhed som medlem af Europa-Parlamentet;

J.der henviser til, at Parlamentet ikke kan sidestilles med en domstol, og at medlemmet i forbindelse med en procedure om ophævelse af immunitet ikke kan betragtes som en "anklaget" Rettens dom af 30. april 2019, Briois mod Parlamentet, T-214/18, ECLI:EU:T:2019:266.;