<?xml version="1.0" encoding="UTF-8" standalone="no"?><SDOCTA xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" STATUS="DEF1" xsi:noNamespaceSchemaLocation="TA.xsd"><IDENT><STRING BOLD="on">P10_TA(2026)0038</STRING></IDENT><TI><STRING BOLD="on">Mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen: ansøgning EGF/2025/006 BE/Audi - Belgien</STRING></TI><HIDDEN><STRING HIDDEN="on" ITALIC="on">(A10-0006/2026 - Ordfører: Nicolae Ștefănuță)</STRING></HIDDEN><TXTLST><RESOL><TI><STRING BOLD="on">Europa-Parlamentets beslutning af 11. februar 2026 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for Afskedigede Arbejdstagere på baggrund af en ansøgning fra Belgien (EGF/2025/006 BE/Audi) (COM(2026)0002 – C10-0002/2026 – 2026/0001(BUD))</STRING></TI><TEXT><PREAMBLE><PRINIT><STRING ITALIC="on">Europa-Parlamentet,</STRING></PRINIT><GRVISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2026)0002 – C10-0002/2026),
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/691 af 28. april 2021 om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for Afskedigede Arbejdstagere (EGF) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1309/2013<FOOTNOTE><FIELD> EUT L 153 af 3.5.2021, s. 48, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2021/691/oj.</FIELD></FOOTNOTE> ("EGF-forordningen"),
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 af 17. december 2020 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027<FOOTNOTE><FIELD> EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 11, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2020/2093/oj.</FIELD></FOOTNOTE> som ændret ved forordning (EU, Euratom) 2024/765<FOOTNOTE><FIELD> Rådets forordning (EU, Euratom) 2024/765 af 29. februar 2024 om ændring af forordning (EU, Euratom) 2020/2093 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027 (EUT L, 2024/765, 29.2.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/765/oj<STRING ITALIC="on">).</STRING></FIELD></FOOTNOTE> ("FFR-forordningen"), særlig artikel 8,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til den interinstitutionelle aftale af 16. december 2020 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan hen imod indførelse af nye egne indtægter<FOOTNOTE><FIELD> EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 28, ELI: http://data.europa.eu/eli/agree_interinstit/2020/1222/oj.</FIELD></FOOTNOTE>, særlig punkt 9,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til den europæiske søjle for sociale rettigheder,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til skrivelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A10-0006/2026),
</VISA></GRVISA><GRCONS><CONS>
<NO.P>A.</NO.P>der henviser til, at Unionen har indført lovgivnings- og budgetinstrumenter for at yde supplerende støtte til arbejdstagere, der er ramt af følgerne af gennemgribende strukturelle begivenheder og ændringer i verdenshandelsmønstrene, med henblik på at hjælpe dem med at vende tilbage til arbejdsmarkedet; der henviser til, at denne bistand ydes gennem økonomisk støtte til arbejdstagere;
</CONS><CONS>
<NO.P>B.</NO.P>der henviser til, at Belgien indgav ansøgning EGF/2025/006 BE/Audi om økonomisk støtte fra EGF som følge af 3 414 afskedigelser<FOOTNOTE><FIELD> Som omhandlet i EGF-forordningens artikel 3.</FIELD></FOOTNOTE> i den økonomiske sektor, som er klassificeret under NACE rev. 2 hovedgruppe 29 (Fremstilling af motorkøretøjer, påhængsvogne og sættevogne) i regionerne Bruxelles Capitale (BE10), Provincie Oost-Vlaanderen (BE23) og Provincie Hainaut (BE32), med 3 148 afskedigelser inden for en referenceperiode fra den 28. februar 2025 til den 28. juni 2025, herunder 2 580 afskedigede arbejdstagere, hvis aktivitet ophørte i Audi S.A./n.V. (Audi) og dets datterselskaber, og 568 afskedigede arbejdstagere hos fem leverandører og producenter i efterfølgende produktionsled og 266 afskedigelser før eller efter referenceperioden;
</CONS><CONS>
<NO.P>C.</NO.P>der henviser til, at ansøgningen er baseret på interventionskriterierne i artikel 4, stk. 2, litra a), i EGF-forordningen; der henviser til, at for så vidt angår de 266 afskedigede arbejdstagere, hvis aktivitet ophørte før eller efter referenceperioden på fire måneder, kan der fastslås en klar årsagssammenhæng med den begivenhed, som udløste ophøret af de afskedigede arbejdstageres aktivitet i referenceperioden, som krævet i henhold til EGF-forordningens artikel 6, stk. 2;
</CONS><CONS>
<NO.P>D.</NO.P>der henviser til, at der på Audis pågældende fabrik kun blev produceret én model, og at produktionen blev indstillet tidligere end planlagt på grund af høje produktionsomkostninger i forbindelse med fabrikkens beliggenhed; der henviser til, at fabrikken blev lukket ned den 28. februar 2025;
</CONS><CONS>
<NO.P>E.</NO.P>der henviser til, at Belgien yder national forfinansiering og medfinansiering af foranstaltningerne;
</CONS><CONS>
<NO.P>F.</NO.P>der henviser til, at kravene i EU-lovgivningen og den nationale lovgivning vedrørende kollektiv afskedigelse er blevet opfyldt af de pågældende virksomheder;
</CONS><CONS>
<NO.P>G.</NO.P>der henviser til, at den økonomiske støtte fra EGF primært bør være rettet mod aktive arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger og individualiserede tilbud, som har til formål hurtigt at reintegrere støttemodtagerne i anstændig og bæredygtig beskæftigelse og tilbyde dem uddannelse i færdigheder for at lette deres adgang til arbejdsmarkedet, samtidig med at de gøres parate til en grønnere og mere digital europæisk økonomi;
</CONS><CONS>
<NO.P>H.</NO.P>der henviser til, at EGF ikke må overstige et maksimalt årligt beløb på 30 mio. EUR (i 2018-priser)<FOOTNOTE><FIELD> FFR-forordningens artikel 8.</FIELD></FOOTNOTE>;
</CONS></GRCONS></PREAMBLE><DISPOSITIF><ACTLST><ACTION>
<NO.P>1.</NO.P>er enigt med Kommissionen i, at betingelserne i EGF-forordningen og særlig i artikel 4, stk. 2, litra a), er opfyldt, og at Belgien derfor er berettiget til økonomisk støtte på 7 527 625 EUR i henhold til nævnte forordning, hvilket svarer til 85 % af de samlede omkostninger på 8 856 030 EUR og omfatter udgifterne til individualiserede tilbud på 8 738 968 EUR samt udgifter til forberedende arbejde, forvaltning, oplysning, offentlig omtale, kontrol- og rapporteringsaktiviteter på 117 062 EUR;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>2.</NO.P>bemærker, at de belgiske myndigheder indgav ansøgningen den 18. september 2025, og at Kommissionen, efter have modtaget yderligere oplysninger fremsendt af Belgien, den 9. januar 2026 afsluttede sin vurdering heraf og fremsendte den til Parlamentet samme dag; understreger betydningen af at afkorte tidsrummet mellem indgivelsen af en ansøgning om EGF-støtte og finansieringsafgørelsen, samtidig med at Parlamentets rettigheder som en af budgetmyndighedens to parter beskyttes fuldt ud;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>3.</NO.P>bemærker, at ansøgningen vedrører arbejdstagere, hvis aktivitet ophørte i Audi, og fem leverandører og producenter i efterfølgende produktionsled, og at de alle vil være tiltænkte støttemodtagere;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>4.</NO.P>noterer sig, at stigningen i antallet af konkurser i løbet af de seneste to år har øget arbejdsløsheden betydeligt i visse regioner i Belgien, navnlig i Bruxelles og Hainaut (Vallonien); understreger, at risikoen for arbejdsløshed hænger sammen med uddannelsesniveauet, og at en ud af to personer med lav uddannelse og en ud af tre med mellemlang uddannelse står over for en højere risiko for arbejdsløshed, idet disse grupper udgør 83 % af de afskedigede arbejdstagere; beklager, at afskedigelserne vil forværre situationen yderligere; opfordrer de belgiske myndigheder til at træffe foranstaltninger til at mindske konkurser for at forhindre strukturel og regional tilbagegang og samtidig afhjælpe sociale forskelle, der fører til udelukkelse af arbejdsstyrken, såsom uligheder mellem kønnene og et lavt uddannelsesniveau;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>5.</NO.P>bemærker, at det globale marked for produktion og salg af biler, navnlig elbiler, er kendetegnet ved en stadig mere aggressiv global konkurrence; fremhæver de voksende udfordringer, som de europæiske bilfabrikanter står over for med hensyn til at bringe innovative og økonomisk overkommelige modeller på markedet i fremtidsorienterede segmenter såsom batteridrevne elektriske køretøjer;  beklager, at Audi indstillede sine aktiviteter i Belgien, selv om virksomheden fortsat var rentabel, og at produktionen vil blive flyttet til Kina og Mexico, hvilket har ført til afskedigelse af 3 414 arbejdstagere; bemærker med bekymring, at udfordrende produktionsbetingelser, herunder utilstrækkelig adgang til og udbredelse af billigere rene energikilder, har bidraget til flytningen af Audis faciliteter uden for Unionen;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>6.</NO.P>understreger, at lukningen af anlægget efter mere end 70 års drift på trods af dets produktion af elektriske køretøjer viser, at de udfordringer, som den europæiske industri står over for, er af strukturel karakter snarere end udelukkende teknologisk;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>7.</NO.P>understreger betydningen af at finde en holdbar løsning på, hvordan den lukkede fabrik kan anvendes til at skabe arbejdspladser af høj kvalitet i regionen; opfordrer indtrængende de belgiske myndigheder til at tage de nødvendige skridt til at lette åbningen af et nyt produktionssted på den tidligere Audi-fabrik;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>8.</NO.P>understreger, at de afskedigede arbejdstageres kvalifikationer og færdigheder fortsat er afgørende for en fremtidssikret europæisk økonomi, der gennemfører den grønne omstilling og samtidig opretholder et stærkt industrigrundlag; mener derfor, at mobiliseringen af EGF skal integreres i en større politisk indsats på alle politiske niveauer for at sikre, at de berørte arbejdstagere finder passende muligheder i overensstemmelse med deres kvalifikationer og færdigheder;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>9.</NO.P>minder om, at individualiserede tilbud til arbejdstagerne efter aftale med fagforeninger og arbejdsmarkedets parter består af følgende foranstaltninger: rådgivning og information samt arbejdsformidling, uddannelse, herunder IT-færdigheder, jobdag, støtte til virksomhedsetablering, incitamenter til deltagelse i jobsøgningsaktiviteter; understreger betydningen af at fremme fremtidsorienterede job af høj kvalitet for at sikre langsigtet økonomisk og social modstandsdygtighed;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>10.</NO.P>understreger, at de belgiske myndigheder skal sikre synligheden af EU-finansieringen og fremhæve dens merværdi ved at give effektive og målrettede oplysninger til støttemodtagere, regionale og lokale myndigheder, arbejdsmarkedets parter og den brede offentlighed;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>11.</NO.P>opfordrer til grundige endelige evalueringer af de gennemførte foranstaltninger, herunder klare oplysninger om, hvordan midlerne er blevet anvendt, og om de reelt har nået de mål, som EGF blev oprettet til, herunder data og tidslinjer vedrørende antallet af arbejdstagere, der med succes er blevet reintegreret på arbejdsmarkedet, og de job, de har fået adgang til, samt om dem, der har gennemført uddannelses- og opkvalificeringsforanstaltninger, og de relevante tidslinjer;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>12.</NO.P>bemærker, at Belgien begyndte at give individualiserede tilbud til de tiltænkte støttemodtagere den 17. februar 2025, og at perioden for berettigelse til økonomisk støtte fra EGF derfor vil være fra den dato og indtil 24 måneder efter datoen for finansieringsafgørelsens ikrafttræden;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>13.</NO.P>bemærker, at Belgien siden den 9. juli 2024 har afholdt de administrative udgifter til gennemførelsen af EGF, og at disse udgifter derfor berettiger til økonomisk støtte fra EGF fra den dato og indtil 31 måneder efter datoen for finansieringsafgørelsens ikrafttræden;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>14.</NO.P>bemærker, at de belgiske myndigheder har givet garanti for, at principperne om ligebehandling og ikkeforskelsbehandling vil blive overholdt i forbindelse med adgangen til de foreslåede foranstaltninger og deres gennemførelse, og at dobbeltfinansiering vil blive forhindret;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>15.</NO.P>gentager, at støtte fra EGF ikke må erstatte foranstaltninger, som det påhviler virksomhederne at gennemføre i henhold til national lovgivning eller kollektive overenskomster;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>16.</NO.P>minder om, at EGF er et instrument til solidaritet og retfærdig omstilling, og at den ganske vist yder støtte, efter at arbejdspladser er gået tabt, men ikke kan erstatte en proaktiv, sammenhængende og samordnet EU-industripolitik med henblik på at beskytte Europas industrielle beskæftigelsesgrundlag og sociale sikringsordninger og langsigtede økonomiske og sociale modstandsdygtighed og forhindre regional strukturel tilbagegang; understreger, at Unionens primære opgave skal være at forhindre sådanne lukninger i første omgang ved at skabe betingelserne for økonomisk overkommelig, ren og pålidelig energi for at holde industriproduktionen konkurrencedygtig, samtidig med at der investeres i færdigheder for både højt kvalificerede arbejdstagere og industriarbejdere; understreger endvidere det presserende behov for en sammenhængende og koordineret EU-indsats, når det gælder om at styrke konkurrenceevnen, udviklet i tæt samarbejde med medlemsstaterne med det formål at beskytte Europas industrielle beskæftigelsesgrundlag og sociale sikringsordninger og understreger, at omfattende afskedigelser reelt kun kan forhindres ved at sikre en robust og modstandsdygtig europæisk økonomi, hvilket vil mindske behovet for, at EGF intervenerer;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>17.</NO.P>godkender den afgørelse, der er vedføjet denne beslutning;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>18.</NO.P>pålægger sin formand at undertegne denne afgørelse sammen med Rådets formand og drage omsorg for, at den offentliggøres i <STRING ITALIC="on">Den Europæiske Unions Tidende</STRING>;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>19.</NO.P>pålægger sin formand at sende denne beslutning sammen med bilaget til Rådet og Kommissionen.
</ACTION></ACTLST></DISPOSITIF></TEXT></RESOL></TXTLST><TXTLST><ANNEX><TI><STRING BOLD="on">BILAG</STRING></TI><STI><STRING BOLD="on">EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE</STRING></STI>
<STRING BOLD="on">om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for Afskedigede Arbejdstagere på baggrund af en ansøgning fra Belgien – EGF/2025/006 BE/Audi</STRING>

<STRING ITALIC="on">(Teksten i bilaget gengives ikke her, eftersom det svarer til den endelige retsakt, afgørelse (EU) 2026/454).</STRING>
</ANNEX></TXTLST></SDOCTA>