1.er bekymret over, at 93,3 millioner mennesker i EU i 2024 stadig var i risiko for fattigdom eller social udstødelse, herunder 20 millioner børn, hvilket svarer til et ud af fire børn i EU, og at 27 millioner mennesker i EU var ramt af alvorlige materielle og sociale afsavn;

2.fremhæver, at fattigdom er et komplekst fænomen, der påvirker alle områder af livet, har rødder i systemisk og strukturel uretfærdighed og hænger sammen med historiske uligheder baseret på køn og kønsudtryk, race og etnicitet, religion, migrationsstatus, alder, seksuel orientering og handicap;

3.understreger, at den mest bæredygtige politik til fattigdomsbekæmpelse er en, der forhindrer fattigdom i overhovedet at opstå; opfordrer til, at der anlægges en omfattende tilgang til forebyggelse, der tackler de grundlæggende årsager til og de flerdimensionelle aspekter af fattigdom og social udstødelse, samt de punkter, hvor de krydser hinanden, med hensyn til adgang til kvalitetsjob, social beskyttelse og mindsteindkomst, offentlige tjenester, uddannelse, indgreb i den tidlige barndom, sundhedspleje, fødevarer, boliger, energi og beskatning; understreger, at fattigdom kun kan bekæmpes ved at fremme politikker, der sikrer de politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheders udelelighed og universelle karakter;

4.minder om, at fattigdom i uforholdsmæssig grad påvirker marginaliserede og sårbare grupper i samfundet såsom kvinder, familier, personer med forskellige racemæssige og etniske baggrunde, romaer og travellers, personer, der oplever hjemløshed, børn i institutionel pleje, LGBTQIA+-personer, ældre og yngre personer, personer med handicap, personer, der udsættes for forskelsbehandling på grund af religion eller tro, personer med kroniske sygdomme og afhængighed, uformelle omsorgspersoner og eneforsørgere; understreger, at der er behov for målrettede foranstaltninger til at afhjælpe dette med særligt fokus på dem, der er mest sårbare over for ekstrem fattigdom;

5.minder om, at EU i handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder har forpligtet sig til at nedbringe antallet af personer i risiko for fattigdom og social udstødelse med mindst 15 millioner senest i 2030, herunder mindst 5 millioner børn; understreger, at uden et paradigmeskift i tilgangen til fattigdomsbekæmpelse og uden den nødvendige finansiering vil EU og medlemsstaterne ikke nå disse mål for nedbringelse af fattigdom;

6.opfordrer Kommissionen til at fremlægge en omfattende, ambitiøs og tilstrækkeligt finansieret strategi for bekæmpelse af fattigdom, der omfatter følgende generelle mål og retningslinjer:a)anerkendelse af fattigdom som en krænkelse af den menneskelige værdighed, der underminerer den fulde gennemførelse af menneskerettighederne, og som grundlag for at fremme en rettighedsbaseret tilgang i overensstemmelse med internationale retlige rammer, navnlig artikel 25 i verdenserklæringen om menneskerettighederb)fastsættelse af målet om hurtigt, og senest i 2035, at udrydde fattigdom på grundlag af standarderne i FN's mål for bæredygtig udvikling og den europæiske søjle for sociale rettigheder, samtidig med at der udvikles foreløbige fremskridtsindikatorer, klare milepæle og en overvågningsramme, der muliggør passende koordinering af politikker og finansieringsbehovc)passende koordinering mellem Kommissionen og medlemsstaterne samt, hvor det er relevant, med de regionale myndigheder, i overensstemmelse med nærhedsprincippet for at nå dette måld)en omfattende, menneskecentreret og integreret livscyklustilgang til langsigtede fattigdomsbekæmpelsespolitikker, der kombinerer universelle og målrettede foranstaltninger fra barndommen og i alle livets faser med det formål at udrydde fattigdom og fremme social inklusion som et tværgående kriterium i sektorpolitikkernee)deltagelse af personer, der selv har prøvet at leve i fattigdom, i fastlæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af politikker, der berører dem, på en inklusiv, effektiv og gennemsigtig måde, som går hånd i hånd med en metodologi og kapacitetsopbygningf)et grundlæggende og horisontalt princip om ikkeforskelsbehandling i hele strategien for fattigdomsbekæmpelse for at tackle strukturelle uligheder og samfundsmæssige stigmata, der har rod i forskelsbehandling, og som forværrer fattigdom og social udstødelseg)afsættelse af tilstrækkelige og vedvarende budgetmidler til foranstaltninger til bekæmpelse af fattigdom gennem FFR og de nationale budgetmekanismer for at støtte den fulde gennemførelse af strategien for fattigdomsbekæmpelse og sikre en langsigtet virkning heraf;

7.opfordrer Kommissionen til at anerkende de strukturelle sammenhænge mellem fattigdom og kønsbaseret vold og til at tage hånd om kønsbaseret vold som en central strategi til at udrydde fattigdom, navnlig blandt kvinder og børn, i anerkendelse af at det er afgørende at udrydde alle former for vold, for at kvinder kan tage fuld del i det omgivende samfundsliv og økonomien, få adgang til uddannelse, beskæftigelse og sociale ydelser og dermed opnå økonomisk uafhængighed; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme offentlig finansiering af politiktiltag til bekæmpelse af kønsbaseret vold; glæder sig over EU's ratificering af Istanbulkonventionen og opfordrer indtrængende Bulgarien, Tjekkiet, Ungarn, Litauen og Slovakiet til at afslutte deres ratificeringsproces uden yderligere forsinkelse; opfordrer Kommissionen til at sørge for, at direktivet om bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet gennemføres på formålstjenlig vis, for at garantere, at kvinder der lever i fattigdom og udsættes for andre former for vold har tilstrækkelig og uindskrænket adgang til krisecentre, offerstøttetjenester, retshjælp og social velfærd, uanset deres opholds- eller migrationsstatus;

8.opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemføre målet om fuld og anstændig beskæftigelse såvel som tilstrækkelig social beskyttelse, ydelser til alle samt en retfærdig fordeling af indkomst og velstand som udgangspunkt for de økonomiske og sociale politikker; opfordrer i den forbindelse Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke deres aktive arbejdsmarkedspolitikker, især for dem, der er længst væk fra arbejdsmarkedet; understreger, at effektive aktive arbejdsmarkedspolitikker bør række ud over adgang til beskæftigelse og også omfatte tjenester, der gør det muligt for folk at forblive i beskæftigelse;

9.opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme politikker, der beskytter og fremmer arbejdstagerrettigheder, kvalitetsjob, stabile ansættelsesforhold og beskyttelse mod uberettiget afskedigelse, rimelige lønninger, herunder lige løn for lige arbejde og lige løn til kvinder og mænd, livslang læring, opkvalificering og omskoling, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, ikkeforskelsbehandling og adgang til passende social beskyttelse; glæder sig i den forbindelse over meddelelsen om en køreplan for kvalitetsjob, der skal sikre en retfærdig overgang for alle arbejdstagere og selvstændige, især ved at øge dækningen af kollektive forhandlinger; understreger, at denne køreplan udgør en mulighed for at etablere en individuel ret til uddannelse og livslang læring; understreger, at én ud af 12 arbejdstagere i EU fortsat lever i fattigdom; insisterer i den forbindelse på, at der ikke bør forekomme fattigdom blandt personer i arbejde i EU, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sætte alvorligt ind over for dette problem ved at tage fat på strukturelle hindringer ud over jobkvalitet, herunder adgang og støtte til børnepasningsordninger, bedre anerkendelse af kvalifikationer og afhjælpning af manglen på skræddersyet karrierevejledning og uddannelsesstøtte; understreger, at gennemførelsen af direktiv (EU) 2022/2041 om passende mindstelønninger vil være afgørende for at forebygge og bekæmpe fattigdomsrisici blandt arbejdstagere og samtidig styrke incitamenterne til at arbejde;

10.understreger behovet for at styrke den demokratiske deltagelse på arbejdspladsen som et redskab til at bekæmpe fattigdom blandt personer i arbejde gennem retten til at organisere sig og retten til kollektive skridt og bedre kollektive forhandlinger, gennem fagforeningsrettigheder, navnlig friheden til at oprette og melde sig ind i fagforeninger, ved at forbedre balancen mellem arbejdsliv og privatliv og skabe rimelige arbejdsvilkår, herunder arbejdstid, og ved at tilpasse arbejdsvilkårene til de menneskelige behov;

11.understreger behovet for at styrke de offentlige arbejdsformidlinger, uddannelsesforløb og støttesystemer til jobsøgning for personer, der oplever fattigdom, og sårbare grupper, især langtidsledige og lavtuddannede; understreger vigtigheden af individuel vejledning, anerkendelse af uformelle færdigheder og sammenkædning af uddannelse med gode jobmuligheder; opfordrer medlemsstaterne til at sørge for at udvikle og udvide nationale rammer for validering af ikkeformel og uformel læring og muliggøre anerkendelse af praktisk erfaring i sektorer som byggeri, landbrug, sundhedspleje og social omsorg, hotel- og restaurationsbranchen, fremstilling, håndværk, logistik og informations- og kommunikationsteknologi som opfølgning på Rådets henstilling af 20. december 2012 om validering af ikkeformel og uformel læring EUT C 398 af 22.12.2012, s. 1.;

12.understreger betydningen af at støtte kvinders iværksætterånd og muligheder for selvstændig beskæftigelse, navnlig i landdistrikter, på øer og i andre geografisk fjerntliggende områder, som et middel til at opnå bedre økonomisk inddragelse og ligestilling og til at bekæmpe fattigdom, skabe lokal beskæftigelse og fremme en inklusiv økonomisk udvikling; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre målrettet støtte til kvindelige iværksættere gennem forbedret adgang til finansiering, erhvervsuddannelse, digitale værktøjer og markeder; opfordrer Kommissionen til at udvikle politikker, der letter kvinders adgang til kvalitetsjob og iværksættermuligheder, gennem incitamenter for virksomheder til at ansætte og forfremme kvinder, navnlig enlige mødre, og til at tilbyde fleksible arbejdsordninger;

13.fremhæver, at segregering i adgangen til almindelig uddannelse for børn med handicap medfører social udstødelse og fortsat er en udfordring i hele EU; opfordrer til, at strategien for bekæmpelse af fattigdom sikrer adgang til uddannelse for børn med handicap, både med hensyn til fysisk infrastruktur og uddannelsesressourcer, for at sikre lige muligheder for alle elever; understreger, at økonomisk overkommelige hjælpemiddelteknologier og kunstig intelligens (AI) har potentiale til at forbedre den inkluderende undervisning for elever med handicap ved at tilbyde personlig støtte, tilpasningsværktøjer og bedre kommunikation; opfordrer medlemsstaterne til at investere i disse teknologier og sikre, at lærere uddannes i at integrere dem effektivt; opfordrer endvidere Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre solide beskyttelsesforanstaltninger mod fejldiagnosticering af intellektuelle handicap eller særlige uddannelsesbehov blandt romabørn, hvilket medfører uddannelsesmæssig segregering; understreger betydningen af ikkediskriminerende vurderingspraksis samt inklusive uddannelsespolitikker, der værner om alle børns rettigheder og værdighed;

14.anbefaler, at Kommissionen og medlemsstaterne tager hensyn til tilgangen i rapporten fra 2023 fra FN's særlige rapportør om ekstrem fattigdom og menneskerettigheder til at bekæmpe fattigdom gennem effektiv adgang til arbejde og målet om fuld beskæftigelse og kvalitetsjob, navnlig ved at oprette eller styrke specifikke instrumenter, der primært har til formål at bekæmpe arbejdsløshed og underbeskæftigelse, yde personlig støtte og øge beskæftigelsesegnetheden for de personer, der er længst væk fra arbejdsmarkedet, navnlig personer fra dårligt stillede og sårbare grupper såsom romaer og personer med handicap; mener, at disse instrumenter bør tage hensyn til både den private og den offentlige sektors rolle og medlemsstaternes sociale ansvar;

15.mener, at den sociale økonomi er et væsentligt element i EU's sociale markedsøkonomi og en drivkraft for gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder og målene herfor, eftersom den ofte giver beskæftigelse til sårbare og udstødte grupper; opfordrer til, at strategien for bekæmpelse af fattigdom anvendes til at styrke den sociale økonomi i overensstemmelse med EU-handlingsplanen for den sociale økonomi og Liègekøreplanen for den sociale økonomi i Den Europæiske Union; gentager sin opfordring til Kommissionen om at undersøge innovative finansieringsmekanismer såsom sociale obligationer til finansiering af projekter til støtte for udviklingen af den sociale økonomi i EU Europa-Parlamentets beslutning af 6. juli 2022 om EU-handlingsplanen for den sociale økonomi (EUT C 47 af 7.2.2023, s. 171).;

16.opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i lyset af leveomkostningskrisen at sikre adgang til økonomisk overkommelige nødvendige varer og tjenesteydelser såsom fødevarer, energi, vand, boliger, transport og kommunikation;

17.opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at bekæmpe fattigdom ved at fremme offentlige politikker, der sikrer de politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheders udelelighed og universelle karakter; insisterer på, at det er vigtigt at have en tværfaglig tilgang, og på at bekæmpe fattigdom og social udstødelse, navnlig ved at fremme adgangen til boliger, offentlige rum og tjenester, sundhedspleje, trivsel og livskvalitet; opfordrer medlemsstaterne til at udvikle metoder til at vurdere strukturelle eller systemiske hindringer for at overvinde fattigdom og social udstødelse og for at deltage fuldt ud i samfundet, hvad enten sådanne hindringer findes i deres retssystemer, offentlige politikker eller gennemførelsen af disse på territorialt niveau;

18.opfordrer til, at der medtages kvalitative indikatorer i EU's strategi for bekæmpelse af fattigdom for bedre at afspejle de flerdimensionelle aspekter af fattigdom;

19.opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i væsentlig grad at øge de offentlige investeringer i politikker, der garanterer sociale rettigheder, ved at give universel adgang til offentlige tjenester af høj kvalitet og varer og tjenesteydelser af almen økonomisk og social interesse såsom anstændige boliger, fødevarer, vand, sanitet, energi, transport, kommunikation samt kulturelle aktiviteter og fritidsaktiviteter; understreger, at adgang til sund og økonomisk overkommelig ernæring er et grundlæggende behov, især for enkeltpersoner og familier, der oplever ekstrem fattigdom, børn, ældre, der bor alene, og marginaliserede samfund; understreger, at sådanne investeringer bidrager til at bryde fattigdomscyklussen mellem generationerne og muliggøre social og beskæftigelsesmæssig inklusion, navnlig på områder som uddannelse, herunder førskoleundervisning og børnepasning, sundhedspleje, herunder mental sundhedspleje, og social beskyttelse;

20.opfordrer Kommissionen til at støtte medlemsstaterne i at fremme en boligpolitik, der sikrer universel adgang til anstændige og økonomisk overkommelige boliger i overensstemmelse med FN's mål for bæredygtig udvikling og verdenserklæringen om menneskerettigheder, navnlig artikel 25, og omfatter specifikke tiltag til at bekæmpe hjemløshed; opfordrer Kommissionen til at sikre, at den europæiske plan for økonomisk overkommelige boliger opfylder boligbehovene i alle EU-lande, samtidig med at nærhedsprincippet respekteres, med særligt fokus på personer, der oplever fattigdom, sårbare børn, unge og marginaliserede samfund; understreger den afgørende rolle, som økonomisk overkommelige og tilgængelige boliger spiller med hensyn til at støtte afinstitutionalisering og forebygge institutionalisering på grund af fattigdom, utilstrækkelige boliger eller manglende støtte Eurofound, Paths towards independent living and social inclusion in Europe, Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg.; opfordrer til, at der i denne plan afsættes solid EU-finansiering til at udvide og renovere den offentlige og sociale boligmasse; opfordrer til, at statsstøttereglerne revideres med henblik på at give medlemsstaterne mulighed for at foretage større investeringer i offentlige og sociale boliger og træffe foranstaltninger til at støtte ordninger for sociale boliger og andelsboliger i nonprofitsektoren og den sociale økonomi samt foranstaltninger til at beskytte lejerne, sikre boligstabilitet, forebygge udsættelser uden skyld og bekæmpe spekulativ praksis;

21.opfordrer indtrængende Kommissionen til under overholdelse af nærhedsprincippet at støtte medlemsstaterne i at gennemføre og udvide programmer og foranstaltninger såsom "Housing First" (først en bolig) for at afhjælpe og forebygge hjemløshed, med særligt fokus på hjemløshed blandt børn, og anerkende hjemløshed som en af de mest alvorlige og synlige former for fattigdom og social udstødelse; opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremlægge en solid handlingsplan med specifikke mål med henblik på at udrydde hjemløshed i hele EU senest i 2030 og med specifikke foranstaltninger til at forebygge hjemløshed generelt, hjemløshed blandt børn og familier, hjemløshed på grund af mistet arbejde og usikre arbejdsvilkår i særdeleshed og til at bekæmpe hjemløshed blandt kvinder – ofte forårsaget af vold i familien og i hjemmet – samt foranstaltninger til at forbedre adgangen til boliger for personer med handicap og ældre;

22.opfordrer medlemsstaterne til at oprette og støtte centre for hjemløse med tilbud om grundlæggende og specialiseret lægehjælp tilpasset hjemløses behov, herunder fysiske og mentale sundhedstjenester, suppleret med uddannelsesprogrammer, der tager sigte på at forebygge narkotikamisbrug, herunder rådgivning, og kompetenceudviklingsinitiativer til støtte for reintegration i samfundet; opfordrer Kommissionen til at yde vejledning og lette udvekslingen af bedste praksis mellem medlemsstaterne for at sikre en effektiv og human drift af disse centre;

23.opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at vedtage effektive foranstaltninger og politikker med henblik på at gennemføre princippet om "lige løn for lige arbejde" og bekæmpe uligheder og forskelsbehandling på arbejdspladsen, navnlig baseret på køn, race eller etnisk oprindelse, handicap, alder, socioøkonomisk baggrund, seksuel orientering, kønsidentitet eller migrationsstatus; understreger betydningen af en hurtig gennemførelse af direktiv (EU) 2023/970 om lige løn for lige arbejde samt af oplysningskampagner om og uddannelse inden for bevidste og ubevidste fordomme for at forhindre sådanne uligheder og forskelsbehandling;

24.opfordrer til en fornyet, intensiveret indsats for at udligne den kønsbestemte forskel i beskæftigelsesfrekvens og pension og til at øge investeringerne i offentlige tjenesteydelser og social infrastruktur; opfordrer indtrængende Kommissionen til at tilskynde medlemsstaterne til at udvikle målrettede tiltag til at sikre tilstrækkelige pensionsniveauer;

25.opfordrer medlemsstaterne til at udvikle politikker, der styrker barsels-, fædre- og forældrerettighederne samt andre omsorgspersoners rettigheder, fremmer balancen mellem arbejdsliv og privatliv, herunder fleksible arbejdstidsordninger, letter kvinders adgang til en garanteret indkomst under barselsorlov og støtter kvinders genintegrering i arbejdsmarkedet efter graviditet og barselsorlov og sikrer passende betingelser for amning på arbejdspladsen; tilskynder medlemsstaterne til at indføre og fremme tilgængelige og tilstrækkeligt kompenserede fædreorlovspolitikker, der gør det muligt for fædre at etablere stærke bånd med deres børn, ligeligt dele omsorgsansvaret og tage den nødvendige tid fri til at støtte udviklingen i den tidlige barndom og familiens trivsel;

26.fremhæver den uforholdsmæssige indvirkning, som ulønnet plejearbejde har på kvinder og deres økonomiske sikkerhed; opfordrer medlemsstaterne til at styrke deres offentlige nationale og regionale plejesystemer for at sikre, at alle personer, både ældre og yngre, uanset deres baggrund, har adgang til professionelle plejetjenester, der garanterer gode arbejdsvilkår for plejepersonalet; fremhæver, at hjemmeplejetjenester er afgørende for at levere personcentreret kvalitetspleje til plejekrævende personer, herunder ældre, samt børnepasning af høj kvalitet; tilskynder medlemsstaterne til at undersøge muligheden for at indføre praksis og foranstaltninger, der giver støtte til uformelle omsorgspersoner, navnlig dem, som yder pleje til personer fra lavindkomsthusholdninger, som efter en professionel vurdering anses for at være ude af stand til at leve uafhængigt, som et middel til at støtte en værdig, samfundsbaseret pleje;

27.opfordrer medlemsstaterne til at udvikle politikker for og adgang til tilbagevendingsstøtte for arbejdstagere, særlig kvinder, der har stået uden for arbejdsstyrken i en årrække på grund af familiemæssige forpligtelser;

28.opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sikre universel adgang til økonomisk overkommelig offentlig sundhedspleje af høj kvalitet for alle, herunder prænatal sundhedspleje og sundhedspleje for mødre, nyfødte og børn – herunder primær forebyggelse, vaccinationsprogrammer og primær sundhedspleje – adgang til diagnosticering, behandling og rehabilitering og adgang til en bred vifte af medicinske og terapeutiske specialbehandlinger, der garanterer alle kvinder retten til seksuel og reproduktiv sundhedspleje, ud over målrettede foranstaltninger til at sikre tidlig identifikation og indgriben for dem, der er i risiko for sundheds- og udviklingsproblemer, og også til at forbedre de målrettede tjenester til intervention i den tidlige barndom med henblik på at fremme børns udvikling, trivsel og sociale inklusion;

29.anerkender menstruationsfattigdom som en strukturel form for fattigdom og ulighed mellem kønnene i EU, der påvirker anslået 10 % af den menstruerende befolkning; understreger dens uforholdsmæssigt store indvirkning på kvinder og piger med lav indkomst, flygtninge, asylansøgere, unge, hjemløse, personer med handicap og andre i sårbare situationer; understreger, at menstruationsfattigdom i alvorlig grad begrænser deltagelsen i det sociale, uddannelsesmæssige og professionelle liv; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en omfattende handlingsplan som led i EU-strategien for bekæmpelse af fattigdom, som sikrer gratis eller økonomisk overkommelig adgang til menstruationsprodukter, information og passende sanitære faciliteter, navnlig på offentlige steder såsom uddannelsesinstitutioner, arbejdspladser, offentlige bygninger og modtagelsescentre;

30.opfordrer medlemsstaterne til at styrke offentlige, universelle og solidaritetsbaserede sociale sikringsordninger for at sikre fuld og effektiv social beskyttelse for alle, herunder arbejdstagere, selvstændige og pensionister, og for at forebygge og tackle de grundlæggende årsager til fattigdom og fattigdom blandt personer i arbejde i overensstemmelse med Rådets henstilling fra 2019 om adgang til social beskyttelse for arbejdstagere og selvstændige; insisterer på, at det er vigtigt at tackle de udfordringer, som personer i usikre eller atypiske former for beskæftigelse står over for, navnlig unge, der udsættes for aldersdiskrimination og ikke har indbetalt tilstrækkeligt bidrag til at få adgang til sociale sikringsydelser, og herunder også kunstnere og arbejdstagere i de kulturelle og kreative sektorer; opfordrer medlemsstaterne til at bekæmpe fattigdom blandt ældre gennem specifikke foranstaltninger med særlig vægt på kvinder, der er uforholdsmæssigt hårdt ramt; opfordrer medlemsstaterne til i deres pensionsordninger at tage tilstrækkeligt hensyn til perioder med fravær fra arbejdet på grund af forældreorlov;

31.understreger, at der i strategien for bekæmpelse af fattigdom bør tages højde for den uformelle økonomi, da denne fortsat er udbredt i hele Unionen, hvilket resulterer i job uden adgang til rettigheder, tilstrækkelig løn, social beskyttelse eller arbejdsmiljøstandarder; tilskynder medlemsstaterne til at skabe inklusionsveje mellem den uformelle og formelle økonomi, f.eks. ved at indføre forenklede registreringsprocedurer for sæsonarbejdere, manuelle arbejdstagere og husarbejdere;

32.opfordrer medlemsstaterne til at tackle ungdomsfattigdom og socioøkonomisk ulighed i erkendelse af, at unge er uforholdsmæssigt hårdt ramt af arbejdsløshed, usikker beskæftigelse, boligmæssig eksklusion og social sårbarhed; understreger, at unge er overrepræsenteret i sektorer, der er kendetegnet ved deltidsarbejde, sæsonarbejde, usikre ansættelsesforhold og sort arbejde, og at andelen af unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, fortsat er høj i flere medlemsstater og mere end dobbelt så høj som den samlede arbejdsløshedsprocent i EU; fremhæver behovet for at styrke ungdomsgarantien som et centralt instrument til at fremme inklusion af unge på arbejdsmarkedet samt behovet for at anvende strategien til at udvikle flere synergier mellem dette instrument og den europæiske børnegaranti og for at styrke begge instrumenter ved at vedtage målrettede foranstaltninger, fremme boligløsninger til overkommelige priser for unge inden for den kommende plan for økonomisk overkommelige boliger og forbedre skræddersyet mental sundhedsstøtte og sociale inklusionstjenester, der er specielt udformet til unge; opfordrer til at yde øget støtte til unge, der er på vej ud af alternativ pleje, for at sikre dem en stabil og værdig vej ind i voksenlivet, navnlig ved at give dem bedre adgang til uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder eller støtte til universitets- eller erhvervsuddannelse, med henblik på at mindske risikoen for fattigdom, social udstødelse og hjemløshed i denne kritiske periode;

33.opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage højde for de skjulte fattigdomsfænomener, bekæmpe stigmatiseringen af personer, der lever i fattigdom, og den manglende udnyttelse af tilgængelige sociale ydelser;

34.understreger vigtigheden af at overvinde administrative hindringer, der kan forhindre sårbare grupper, eksempelvis romaer, i at få adgang til væsentlige tjenester og social beskyttelse, da disse hindringer opretholder og forværrer fattigdom og udstødelse; understreger, at nationale identifikationsnumre kan fremme lige adgang til væsentlige tjenester, samtidig med at man bevarer administrativ klarhed og ansvarlighed;

35.opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at revidere den relevante lovgivning med henblik på udtrykkeligt at forbyde forskelsbehandling på grund af socioøkonomisk status og anerkende krydsfeltet med andre former for forskelsbehandling; understreger, at et klart retsgrundlag er nødvendigt for at sikre rettigheder, der kan håndhæves, og beskyttelse af personer, der oplever fattigdom og social udstødelse; opfordrer endvidere Rådet til at vedtage sin holdning til det horisontale direktiv om bekæmpelse af forskelsbehandling med henblik på at indlede interinstitutionelle forhandlinger;

36.opfordrer medlemsstaterne til at revidere politikker og foranstaltninger, som straffer personer, der oplever ekstrem fattigdom, og sanktionerne mod dem, der yder støtte; understreger, at sådanne foranstaltninger ofte underminerer værdighed, forværrer udstødelse og er kontraproduktive i forhold til langsigtede mål for social inklusion;

37.opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at undersøge og implementere proaktive mekanismer til at sikre, at alle personer, der er berettiget til sociale ydelser, navnlig personer i grupper, der er mål for social bistand, informeres effektivt herom og får adgang hertil, og dermed mindske den manglende udnyttelse heraf, blandt andet ved at mindske den administrative byrde i forbindelse med ansøgninger om ydelser, sikre større gennemsigtighed og sørge for, at personalet er uddannet til at nå ud til og hjælpe personer, der oplever fattigdom, med henblik på at opbygge tillid til de relevante institutioner;

38.beklager, at målet i EU's strategiske ramme for romaer 2021-2030 om at reducere fattigdomskløften mellem romasamfundene og den generelle befolkning med mindst halvdelen stadig er langt fra at være nået; fremhæver, at EU-strategien for bekæmpelse af fattigdom bør have et fælles mål om at fremme grundlæggende rettigheder, reducere ulighed og tackle strukturel forskelsbehandling med EU's strategiske ramme for romaer og den europæiske børnegaranti; understreger betydningen af at sikre, at disse initiativer gennemføres i synergi, især med hensyn til at tackle børnefattigdom og bryde den onde cirkel af ugunstige vilkår mellem generationerne blandt romafamilier og travellersamfund;

39.fremhæver den voksende digitale kløft, som kan forværre fattigdom ved at begrænse adgangen til information, og behovet for foranstaltninger til at tackle den digitale udstødelse af lavindkomstgrupper og marginaliserede grupper, herunder ældre; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme den digitale integration af sårbare grupper gennem foranstaltninger og støtteprogrammer, der sikrer deres adgang til digitale teknologier, infrastruktur og konnektivitet samt uddannelse i grundlæggende digitale færdigheder; anbefaler, at der medtages klare indikatorer til overvågning af digital inklusion, navnlig blandt børn, samtidig med at deres og teenageres onlineaktivitet fortsat beskyttes;

40.mener, at målet om fuld digitalisering af centrale offentlige tjenester, der er fastsat i EU's politikprogram for det digitale årti, kan øge ulighederne, navnlig mellem byområder og landdistrikter, aldersgrupper og socioøkonomiske grupper, ved at bevæge sig væk fra individualiseret støtte; understreger i denne forbindelse behovet for at finde en balance mellem processen med digitalisering af offentlige tjenester og forvaltning og sårbare gruppers behov; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at behandle dette spørgsmål inden for rammerne af strategien for bekæmpelse af fattigdom og de nationale handlingsplaner og sikre de nødvendige ressourcer, personlig støtte og passende uddannelse af personale i centrale offentlige forvaltningstjenester for at sikre lige adgang til offentlige tjenester og forhindre, at den digitale kløft bliver større;

41.minder om, at den stigende brug af algoritmer og AI-systemer i vigtige offentlige tjenester kan udgøre en betydelig risiko for at forstærke eksisterende former for forskelsbehandling, især mod personer, der oplever fattigdom; opfordrer i denne forbindelse indtrængende Kommissionen til at fremme AI-systemer, der er etiske i deres udformning, og til at sikre det horisontale princip om ikkeforskelsbehandling i alle EU-forordninger vedrørende AI;

42.understreger, at fattigdom og mental sundhed er tæt forbundet, og at de hver især kan påvirke hinanden negativt; anbefaler, at medlemsstaterne øger støtten til personer, herunder familier og børn i sårbare situationer, gennem støttetjenester for mental sundhed og psykosociale støttetjenester og sikrer, at der anvendes tilstrækkelige ressourcer og tilstrækkeligt uddannede fagfolk til at levere disse tjenester effektivt;

43.understreger vigtigheden af at sikre, at alle har ret til at få adgang til, skabe og deltage i kultur, og af at afskaffe økonomisk, social og territorial forskelsbehandling i forbindelse med adgangen til kultur;

44.fremhæver, at personer, der er i risiko for fattigdom og social udstødelse, rammes uforholdsmæssigt hårdt af klimaændringer; gentager, at den grønne og den digitale omstilling skal være socialt retfærdig og inklusiv; opfordrer til, at EU-strategien for bekæmpelse af fattigdom skal omfatte passende og målrettede foranstaltninger, der styrker og supplerer indsatsen for en retfærdig omstilling og sikrer en samlet tilgang til håndtering af sociale og økonomiske uligheder; opfordrer indtrængende Kommissionen til at afsætte tilstrækkelige midler i FFR for 2028-2034 til investeringer i at yde støtte til mennesker under disse omstillinger, med særlig vægt på lavindkomsthusstande;

45.understreger, at befolkningen i landdistrikter, fjerntliggende samfund og områder med en lav tæthed af offentlige tjenester, er mere sårbare over for at blive ramt af fattigdom og social udstødelse på grund af manglende beskæftigelsesmuligheder, offentlige tjenester (herunder uddannelse og offentlig transport), digital konnektivitet og høje energi- og transportpriser; opfordrer til, at der tages hensyn til de særlige behov blandt indbyggerne i disse områder i strategien for bekæmpelse af fattigdom;

46.beklager, at antallet af børn, der risikerer fattigdom og social udstødelse, er steget; opfordrer Kommissionen til at sikre, at strategien til bekæmpelse af fattigdom aktivt bekæmper børnefattigdom gennem en livscyklustilgang, i betragtning af at de første år af børns liv er afgørende for deres fysiske, mentale, kognitive, sociale og følelsesmæssige udvikling, og for at de får et tilfredsstillende liv, med henblik på at bryde den onde cirkel af fattigdom mellem generationerne;

47.minder om, at Kommissionens formand Ursula von der Leyen i 2019 gav tilsagn om at sikre, at alle børn i Europa, der er truet af fattigdom eller social udstødelse, har adgang til de mest grundlæggende rettigheder såsom sundhedspleje og uddannelse, hvilket blev efterfulgt af vedtagelsen i 2021 af Rådets henstilling om oprettelse af en europæisk børnegaranti; understreger, at målene for den europæiske børnegaranti ikke kan nås uden et ambitiøst særskilt budget på både EU-plan og nationalt plan; gentager i den forbindelse sin opfordring til et betydeligt særskilt budget på mindst 20 mia. EUR til den europæiske børnegaranti; understreger det presserende behov for, at der afsættes et sådant særskilt budget i den næste flerårige finansielle ramme for at imødegå den voksende udfordring med børnefattigdom og social udstødelse;

48.opfordrer Kommissionen til at støtte medlemsstaterne i uden ophold at styrke og fuldt ud gennemføre den europæiske børnegaranti for at sikre adgang til effektiv og gratis sundhedspleje, uddannelse, førskoleundervisning og børnepasning, effektiv adgang til passende og anstændige boliger og sund ernæring for alle børn i nød; understreger i denne forbindelse vigtigheden af effektiv og universel adgang til økonomisk overkommelige skolemåltider; fremhæver den centrale rolle, som den europæiske børnegaranti spiller i bekæmpelsen af børnefattigdom og social udstødelse, og anbefaler passende koordinering og forbindelse mellem dette instrument og strategien for bekæmpelse af fattigdom; understreger betydningen af, at medlemsstaterne gennemfører denne fuldt ud og rettidigt; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at stille alle ressourcer til rådighed og gøre fuld brug af dem, herunder ESF+ og genopretnings- og resiliensfaciliteten, for effektivt at gennemføre den europæiske børnegaranti, samtidig med at der sikres flere midler til at fremme uddannelsesmæssig inklusion;

49.glæder sig over den nylige ajourføring af overvågningsrammen for den europæiske børnegaranti Udvalget for Social Beskyttelse, "Update of the monitoring framework for the European Child Guarantee (Autumn 2025)" (Ajourføring af overvågningsrammen for den europæiske børnegaranti (efteråret 2025)), den 4. februar 2026, https://webgate.ec.europa.eu/circabc-ewpp/ui/group/bab664d7-1188-47b2-9fa6-869902320ba2/library/d7064b47-8a07-47b6-8d9f-0dc08849f2b7/details. og medtagelsen af nye indikatorer i rammen for at forbedre effektiviteten af overvågningen af fremskridt i gennemførelsen af dette instrument i medlemsstaterne; understreger den vigtige rolle, som dataindsamling og overvågningssystemer spiller for at forstå de hindringer, der gør sig gældende for sårbare børn, og muliggøre skræddersyede interventioner og ressourceallokering; opfordrer Udvalget for Social Beskyttelse til at fortsætte sit arbejde med at forbedre overvågningsrammen for at bevare dens relevans og afhjælpe de resterende datahuller og opfordrer medlemsstaterne til at anvende denne fælles overvågningsramme og samtidig tilpasse den til deres særlige forhold med hensyn til børnefattigdom;

50.understreger vigtigheden af skolefritidsordninger og af at modvirke skolefrafald; mener, at strategien for bekæmpelse af fattigdom er en mulighed for at fremme kvalitetsforbedring af førskoleundervisning og børnepasning gennem tilstrækkelige finansielle og menneskelige ressourcer, uddannelse for personale, bedre tidlige varslingssystemer og foranstaltninger til evaluering og løbende forbedring af pædagogisk kvalitet, såsom læse-, skrive- og regnefærdigheder, for at sikre børns overordnede udvikling; understreger, at det er vigtigt at lukke vedvarende huller i de funktionelle læse-, skrive- og regnefærdigheder gennem målrettede interventioner i formelle og uformelle uddannelsesmiljøer for at mindske betydelige hindringer for at overvinde fattigdom;

51.opfordrer Kommissionen til at sikre, at den europæiske børnegaranti tildeles et særskilt budget med betydelige midler, der gennemføres gennem ESF+, med henblik på at reagere på de voksende udfordringer i forbindelse med børnefattigdom og social udstødelse, og at medlemsstaterne tildeler mindst 5 % af ESF+-midlerne til specifikke projekter og strukturelle investeringer til bekæmpelse af børnefattigdom, idet mindst 10 % øremærkes til medlemsstater, hvor niveauet af børnefattigdom og social udstødelse ligger over EU-gennemsnittet; understreger, at denne investering i den næste generation ud over at sikre børns trivsel er en sund investering, der vil forhindre fremtidige samfundsmæssige omkostninger Europa-Kommissionen, "Update of the EU framework for monitoring the implementation of the European Child Guarantee", 2. juni 2025.; understreger, at anvendelsen af disse midler bør være gennemsigtig og kræve inddragelse af sociale organisationer i planlægningen, gennemførelsen og evalueringen heraf;

52.gentager sin opfordring til Kommissionen om nøje at overvåge gennemførelsen af den europæisk børnegaranti i alle medlemsstaterne som led i det europæiske semester og de landespecifikke henstillinger; mener, at de landespecifikke henstillinger bør afspejle medlemsstaternes budgetmæssige overholdelse af minimumskravet for tildeling til bekæmpelse af børnefattigdom, der er fastsat i ESF+-forordningen;

53.opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sikre børnepasning af høj kvalitet, der er tilgængelig for alle, med det formål at støtte førskoleundervisning og børnepasning som afgørende drivkræfter til at bryde fattigdomscyklussen og øge forældrenes deltagelse på arbejdsmarkedet i erkendelse af, at omsorgsforpligtelser i uforholdsmæssigt høj grad påhviler kvinder;

54.opfordrer medlemsstaterne til at sikre en børnefokuseret orientering i deres sociale beskyttelsessystemer og til at styrke dem ved at give specifikke fordele til børn i nød for at støtte deres udvikling og trivsel såsom børnetilskud, skolemåltider og programmer til at mindske omkostningerne ved kulturelle aktiviteter og sports- og fritidsaktiviteter;

55.understreger, at børn, der er ramt af fattigdom og social udstødelse, står over for vanskeligheder på forskellige områder af deres udvikling; understreger i denne forbindelse betydningen af en tværsektoriel tilgang, hvor alle relevante interessenter arbejder i partnerskab for at udvikle en integreret strategi til at udpege vanskeligheder og bekæmpe uligheder i barndommen, yde beskyttelse af børn og støtte til familier; fremhæver, at nogle børn og deres familier, der er ramt af fattigdom, kan have brug for specifik støtte, f.eks. fra talepædagoger, øjenlæger, psykologer, ergoterapeuter og ernæringseksperter; opfordrer til, at strategien for bekæmpelse af fattigdom aktivt fremmer partnerskaber mellem uddannelsestjenester, sundhedstjenester og sociale tjenester for at lette adgangen til pleje og overførsel af oplysninger mellem tjenester med henblik på at forbedre integrerede støtte- og koordineringsmekanismer for børn i nød;

56.opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre alle børns ret til familieliv, hvilket betyder, at fattigdom, usikre boligsituationer eller manglende adgang til tilstrækkelige offentlige tjenester aldrig anvendes som det eneste grundlag for at anbringe børn i institutionel pleje; anbefaler, at medlemsstaterne udvikler nationale forebyggelsesstrategier og proaktive socialpolitikker for at forhindre, at børn adskilles fra deres familiemiljø; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at institutionalisering af børn og unge betragtes som en sidste udvej, og til at investere i sikre plejesystemer for børn og unge for at lette overgangen fra institutionel pleje til familiepleje og pleje i nærmiljøet; anbefaler, at medlemsstaterne udformer og gennemfører overvågningsmekanismer for at udpege fattigdomsrelateret familieadskillelse;

57.minder om EU's målsætning om omstilling fra institutionel pleje til lokalsamfunds- eller familiebaseret pleje; anerkender den mulighed, som strategien for bekæmpelse af fattigdom giver for at bygge bro med den europæiske børnegaranti, især med foranstaltninger til støtte for målgruppen af børn i institutionel pleje; opfordrer medlemsstaterne til at gøre fuld brug af ESF+ samt andre relevante europæiske og nationale midler med henblik på at afslutte afinstitutionaliseringsprocessen for at sikre, at børn kan leve i et familie- eller lokalmiljø;

58.fordømmer alle former for vold, misbrug, udnyttelse og forsømmelse af børn; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sørge for investeringer i børnebeskyttelsessystemer, herunder håndtering af vold mod og blandt børn, f.eks. cybervold og -mobning, især når det er baseret på socioøkonomiske grunde og påvirker sårbare børn, for at tilskynde til udveksling af bedste praksis på dette område med henblik på at udrydde vold og chikane;

59.opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre passende, effektive og gennemsigtige mekanismer til at fremme meningsfuld og vedvarende deltagelse af personer, der selv har prøvet at leve i fattigdom, i alle stadier af den politiske beslutningstagning, herunder udformningen, gennemførelsen og evalueringen af politikker, der berører personer, der lever i fattigdom, hvilket skal gå hånd i hånd med en metodologi og kapacitetsopbygning, der muliggør en sådan deltagelse, og føre til medskabelse og ikke blot høring i overensstemmelse med princippet "intet om os uden os";

60.anbefaler, at der afholdes en årlig konference for at vurdere gennemførelsen af strategien for bekæmpelse af fattigdom med en bred og forskelligartet sammensætning, herunder personer, der selv har prøvet at leve i fattigdom, særlig kvinder; fremhæver, at konferencen bør bidrage til EU's formelle overvågning af strategien til bekæmpelse af fattigdom ved at give plads til at gennemgå fremskridt i forhold til klare benchmarks og indikatorer; opfordrer i denne forbindelse til, at den direkte deltagelse af personer, der har prøvet at leve i fattigdom, aktivt støttes og anerkendes som afgørende for at evaluere den faktiske virkning af strategien til bekæmpelse af fattigdom;

61.anerkender betydningen af de forskellige sociale organisationer, herunder nonprofitorganisationer, der er involveret i bekæmpelse og forebyggelse af fattigdom, og den rolle, som disse organisationer spiller i bekæmpelsen af fattigdom, og understreger behovet for på meningsfuld vis at inddrage dem og øge de ressourcer, der afsættes til at støtte deres arbejde;

62.understreger, at fattigdomsbekæmpelsesstrategiens succes også vil afhænge af en intersektionel tilgang og tilstrækkelig finansiering samt passende horisontal koordinering på flere niveauer mellem alle forvaltnings- og beslutningstagningsniveauer, der er involveret i dens gennemførelse; gentager, at en omfattende integration af strategien for bekæmpelse af fattigdom i alle relevante politikker er nødvendig for at sikre sammenhæng, virkning og langsigtet bæredygtighed;

63.mener, at omfanget af ansvaret på EU-plan, medlemsstatsplan og regionalt plan for at nå målet om at udrydde fattigdom bør defineres hensigtsmæssigt i overensstemmelse med nærhedsprincippet;

64.opfordrer Kommissionen til at indføre et horisontalt princip i strategien for bekæmpelse af fattigdom med krav om, at der for alle relevante EU-sektorpolitikker skal foretages en forudgående konsekvensanalyse af fattigdom og ulighed, herunder gennem fordelingsmæssige konsekvensanalyser Kommissionens meddelelse af 28. september 2022 med titlen "Bedre vurdering af den fordelingsmæssige virkning af medlemsstaternes politikker" (COM(2022)0494)., med særlig vægt på virkningerne for dem, der er i størst risiko for at opleve social udstødelse og ekstrem fattigdom;

65.understreger behovet for, at EU fortsat fokuserer på bekæmpelse af hjemløshed, ekstrem fattigdom og social udstødelse gennem passende finansiel støtte, fremme af gensidig læring med hensyn til medlemsstaternes strategier og erfaringer og etablering af en systematisk tilgang til at overvåge fremskridt og effektiviteten af de trufne foranstaltninger;

66.minder om, at indikatoren for risiko for fattigdom eller social udstødelse ikke omfatter de grundlæggende årsager til fattigdom, idet den navnlig udelader personer, der bor uden for private husholdninger, kvalitative aspekter af fattigdom og folks egne erfaringer med marginalisering; understreger, at fattigdom rækker ud over utilstrækkelig indkomst eller materielle afsavn; opfordrer Udvalget for Social Beskyttelse til at samarbejde med relevante interessenter om at forny målingen af statistikken for risikoen for fattigdom eller social udstødelse for at udvide den i retning af et stærkere, opdelt og mere flerdimensionelt billede af fattigdom og social udstødelse;

67.understreger, at strategien for bekæmpelse af fattigdom kun vil give resultater, hvis den ledsages af tilstrækkelig finansiering på EU-plan og nationalt plan; insisterer på behovet for at beskytte og styrke samhørighedspolitikken for fortsat at støtte den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed og bekæmpe asymmetrier mellem og i EU-medlemsstaterne under den næste FFR; opfordrer i denne forbindelse til en tilstrækkelig og øremærket tildeling af midler til at styrke politikker, der bidrager til at udrydde fattigdom, herunder målrettet støtte til marginaliserede og sårbare grupper; fremhæver den afgørende rolle, som ESF+ spiller med hensyn til at fremme social inklusion og bekæmpe fattigdom, navnlig ved at yde bistand til de socialt dårligst stillede og den europæiske børnegaranti samt Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden i denne forbindelse; understreger vigtigheden af at optimere brugen af EU-midler, herunder genopretnings- og resiliensfaciliteten, til at finansiere konkrete fattigdomsbekæmpende foranstaltninger såsom økonomisk overkommelige og energieffektive boliger, adgang til førskoleundervisning og børnepasning af høj kvalitet f.eks. gennem EU-skoleordningen, tilgængelig offentlig transport og målrettet energistøtte til lavindkomsthusholdninger; understreger behovet for at sikre en dedikeret og tilstrækkeligt finansieret tildeling af midler til fødevarebanker, der yder materiel støtte, herunder fødevarehjælp, således at de har tilstrækkelig operationel kapacitet og evne til at reagere hurtigt på stigende niveauer af fødevareusikkerhed og materielle afsavn; understreger, at en sådan støtte skal suppleres af ledsageforanstaltninger, der fremmer social inklusion og veje ud af fattigdom i overensstemmelse med ESF Plus-reglerne;

68.minder om de tematiske støttebetingelser for EFRU, ESF+ og Samhørighedsfonden, der er fastsat i bilag IV til Europa-Parlamentets forordning (EU) 2021/1060 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 af 24. juni 2021 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik (EUT L 231, 30.6.2021 af s. 159, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2021/1060/oj). om fælles bestemmelser for disse fonde, navnlig støttebetingelse 4.4, med titlen "En national strategisk politikramme for social inklusion og fattigdomsbekæmpelse"; understreger vigtigheden af at sammenkæde strategien for bekæmpelse af fattigdom og dens finansiering med de tidligere definerede specifikke mål; opfordrer Kommissionen og Rådet til at sikre, at de fælles bestemmelser for EFRU og ESF+ bedre afspejler disse specifikke mål, og til at indarbejde strategien for bekæmpelse af fattigdom, såvel som integration af kønsaspektet, i den næste FFR;

69.minder om, at blandt andet energi og transport er centrale væsentlige tjenester, som alle bør have adgang til, og insisterer derfor på, at der lægges ekstra vægt på de sociale klimaplaner, som medlemsstaterne skal udforme og gennemføre under Den Sociale Klimafond, og at der investeres i energieffektivitet, renovering af boliger og tilgængeligheden og prisoverkommeligheden af vedvarende energikilder og transportsystemer; opfordrer medlemsstaterne til aktivt at inddrage personer i sårbare situationer, således at støtten effektivt kan nå ud til dem, der har mest brug for den; opfordrer medlemsstaterne til at udveksle bedste praksis om bekæmpelse af energifattigdom såsom energikuponer og regulering af energipriser;

70.understreger, at det på lokalt plan og for organisationer med færre tekniske ressourcer er vanskeligt at få adgang til EU-midler på grund af deres kompleksitet; understreger behovet for at forenkle gennemførelsen af EU's finansieringsmekanismer og ordningerne for at stille disse midler til rådighed for de endelige støttemodtagere samt for at uddanne personale hos de relevante offentlige myndigheder og i organisationerne; understreger, at i henhold til ESF+-forordningen skal medfinansieringssatsen for støtte til de socialt dårligst stillede personer fortsætte og forblive på eller omkring 90 %, hvilket bør lette adgangen til denne finansiering for programmer og aktiviteter, der har til formål at bidrage til at udrydde fattigdom;

71.pålægger sin formand at fremsende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.