<?xml version="1.0" encoding="UTF-8" standalone="no"?><SDOCTA xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" STATUS="DEF1" xsi:noNamespaceSchemaLocation="TA.xsd"><IDENT><STRING BOLD="on">P10_TA(2026)0050</STRING></IDENT><TI><STRING BOLD="on">Håndtering af underkontrahentkæder og den rolle, som arbejdsformidlere spiller med hensyn til at beskytte arbejdstageres rettigheder</STRING></TI><HIDDEN><STRING HIDDEN="on" ITALIC="on">(A10-0256/2025 - Ordfører: Johan Danielsson)</STRING></HIDDEN><TXTLST><RESOL><TI><STRING BOLD="on">Europa-Parlamentets beslutning af 12. februar 2026 om håndtering af underkontrahentkæder og den rolle, som arbejdsformidlere spiller med hensyn til at beskytte arbejdstageres rettigheder (2025/2133(INI))</STRING></TI><TEXT><PREAMBLE><PRINIT><STRING ITALIC="on">Europa-Parlamentet,</STRING></PRINIT><GRVISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til artikel 16 og 31 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til den europæiske søjle for sociale rettigheder,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser<FOOTNOTE><FIELD> EFT L 18 af 21.1.1997, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/1996/71/oj.</FIELD></FOOTNOTE>, som ændret ved direktiv (EU) 2018/957,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/67/EU af 15. maj 2014 om håndhævelse af direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 om administrativt samarbejde via informationssystemet for det indre marked ("IMI-forordningen")<FOOTNOTE><FIELD> EUT L 159 af 28.5.2014, s. 11, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2014/67/oj.</FIELD></FOOTNOTE>,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/36/EU af 5. april 2011 om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2002/629/RIA, som ændret ved direktiv (EU) 2024/1712<FOOTNOTE><FIELD> EUT L 101 af 15.4.2011, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2011/36/oj.</FIELD></FOOTNOTE>,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/52/EF af 18. juni 2009 om minimumsstandarder for sanktioner og foranstaltninger over for arbejdsgivere, der beskæftiger tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold<FOOTNOTE><FIELD> EUT L 168 af 30.6.2009, s. 24, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2009/52/oj.</FIELD></FOOTNOTE> (direktivet om sanktioner over for arbejdsgivere),</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF<FOOTNOTE><FIELD> EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2014/24/oj.</FIELD></FOOTNOTE>,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1760 af 13. juni 2024 om virksomheders due diligence i forbindelse med bæredygtighed og om ændring af direktiv (EU) 2019/1937 og forordning (EU) 2023/2859<FOOTNOTE><FIELD> EUT L, 2024/1760, 5.7.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2024/1760/oj.</FIELD></FOOTNOTE>,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til Kommissionens rapport af 30. april 2024om anvendelsen og gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/957 af 28. juni 2018 om ændring af direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser (COM(2024)0320),</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til Kommissionens rapport af 26. maj 2025 med titlen "Evaluering af Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed" (COM(2025)0256),</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. december 2020 med titlen "EU-strategiramme for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2021-2027: Sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen på et arbejdsmarked i forandring" (COM(2021)0323) og til den deri omhandlede nulvisionstilgang over for arbejdsrelaterede dødsfald i EU,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til Kommissionens publikation fra maj 2020 med titlen "Making socially responsible public procurement work – 71 good practice cases" (Socialt ansvarlige offentlige udbud, der fungerer – 71 eksempler på god praksis)<FOOTNOTE><FIELD> https://op.europa.eu/da/publication-detail/-/publication/69fc6007-a970-11ea-bb7a-01aa75ed71a1.</FIELD></FOOTNOTE>,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndigheds rapport fra 2025 med titlen "Posting of third‑country nationals: Contracting chains, recruitment patterns, and enforcement issues" (Udstationering af tredjelandsstatsborgere: Kontrahentkæder, rekrutteringsmønstre og håndhævelsesspørgsmål)<FOOTNOTE><FIELD> https://www.ela.europa.eu/sites/default/files/2025-03/ELA-posting-third-country-nationals-report.pdf.</FIELD></FOOTNOTE>,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndigheds rapport fra februar 2023 med titlen "Cooperation practices, possibilities and challenges between Member States – specifically in relation to the posting of third‑country nationals" (Praksis, muligheder og udfordringer med hensyn til samarbejde mellem medlemsstater – navnlig i forbindelse med udstationering af tredjelandsstatsborgere)<FOOTNOTE><FIELD> https://www.ela.europa.eu/sites/default/files/2023-04/ela-report-posting-third-country-nationals.pdf.</FIELD></FOOTNOTE>,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til Den Europæiske Arbejdsmyndigheds rapport af 20. september 2023 med titlen "Construction sector: Issues in information provision, enforcement of labour mobility law, social security coordination regulations, and cooperation between Member States" (Bygge- og anlægssektoren: Spørgsmål med hensyn til tilvejebringelse af information, håndhævelse af lovgivning vedrørende arbejdskraftmobilitet, forordningerne om koordinering af de sociale sikringsordninger og samarbejde mellem medlemsstaterne)<FOOTNOTE><FIELD> https://www.ela.europa.eu/en/publications/construction-sector-issues-information-provision-enforcement-labour-mobility-law.</FIELD></FOOTNOTE>,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til Europols rapport fra december 2024 med titlen "Leveraging legitimacy: How the EU's most threatening criminal networks abuse legal business structures" (Udnyttelse af legimitet: Hvordan EU's farligste kriminelle netværk misbruger lovlige virksomhedsformer),</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til artikel 10 i Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) retningslinjer for generelle arbejdstilsynsprincipper,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til ILO's konvention om private arbejdsformidlinger (konvention nr. 181, 1997),</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til ILO's konvention om sikkerhed og sundhed inden for bygge- og anlægssektoren (konvention nr. 167, 1988),</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til sin beslutning af 25. november 2021 om indførelse af et europæisk socialsikringspas til forbedring af den digitale håndhævelse af socialsikringsrettigheder og fair mobilitet<FOOTNOTE><FIELD> EUT C 224 af 8.6.2022, s. 81.</FIELD></FOOTNOTE>,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til sin beslutning af 13. marts 2025 om sociale og beskæftigelsesmæssige aspekter af omstruktureringsprocesser: behovet for at beskytte arbejdspladser og arbejdstageres rettigheder<FOOTNOTE><FIELD> EUT C, C/2025/3156, 20.6.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2025/3156/oj.</FIELD></FOOTNOTE>,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til sin beslutning af 18. januar 2024 om revision af Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndigheds mandat<FOOTNOTE><FIELD> EUT C, C/2024/5741, 17.10.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/5741/oj.</FIELD></FOOTNOTE>,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til sin beslutning af 9. september 2025 om offentlige udbud<FOOTNOTE><FIELD> Vedtagne tekster, P10_TA(2025)0174.</FIELD></FOOTNOTE>,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til La Hulpe-erklæringen af 16. april 2024 om fremtiden for den europæiske søjle for sociale rettigheder,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til "Tripartite Declaration for a Thriving European Social Dialogue" (Trepartserklæringen om en blomstrende europæisk social dialog) fra topmødet mellem arbejdsmarkedets parter i Val Duchesse den 31. januar 2024,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til Kommissionens grønbog af 31. januar 2013 om illoyal handelspraksis i virksomhed-til-virksomhed-forsyningskæden for fødevarer og nonfoodvarer i Europa (COM(2013)0037),</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til Kommissionens meddelelse af 29. januar 2025 med titlen "Et konkurrenceevnekompas for EU" (COM(2025)0030),</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til Eurofounds sjette europæiske undersøgelse af arbejdsvilkårene,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til Mario Draghis rapport af 9. september 2024 med titlen "The future of European competitiveness" (Fremtiden for Europas konkurrenceevne) (Draghirapporten),</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til Enrico Lettas rapport af 17. april 2024 med titlen "Much more than a market – Speed, Security, Solidarity, Empowering the Single Market to deliver a sustainable future and prosperity for all EU Citizens" (Meget mere end et marked – hurtighed, sikkerhed og solidaritet – styrkelse af det indre marked for at skabe en bæredygtig fremtid og velstand for alle EU-borgere) (Lettarapporten),</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til holdningsdokumentet af 14. februar 2025 fra Nederlandene, Belgien, Danmark, Tyskland, Italien, Letland og Luxembourg om EU's politiske prioriteter for Kommissionen i perioden 2024-2029 og retfærdig udstationering af tredjelandsstatsborgere,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til Domstolens dom af 5. april 2017 i sag C-298/15, "Borta" UAB mod Klaipėdos valstybinio jūrų uosto direkcija VĮ<FOOTNOTE><FIELD> Domstolens dom af 5. april 2017, "Borta" UAB mod Klaipėdos valstybinio jūrų uosto direkcija VĮ, C-298/15, ECLI:EU:C:2017:266.</FIELD></FOOTNOTE>, vedrørende offentlige udbud,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til de nationale strategier til bekæmpelse af arbejdskraftudnyttelse, tvangsarbejde og måneskinsarbejde<FOOTNOTE><FIELD> Se f.eks.: Tysklands forbundsministerium for beskæftigelse og sociale anliggender: "Nationaler Aktionsplan gegen Arbeitsausbeutung und Zwangsarbeit" (2025); Italiens ministerium for beskæftigelses- og socialpolitik: "Piano nazionale per la lotta al lavoro sommerso" (2022); Spaniens ministerium for inklusion, socialsikring og migration: "Plan de Acción contra el Trabajo Forzoso" (2021); Sveriges regering: "Nationell strategi mot arbetslivskriminalitet" (2022) samt Norges regering: "Strategi mot arbeidslivskriminalitet" (2021).</FIELD></FOOTNOTE>,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til forretningsordenens artikel 55,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til udtalelse fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A10-0256/2025),</P></VISA></GRVISA><GRCONS><CONS><P><NO.P>A.</NO.P>der henviser til, at der i princip 5 i den europæiske søjle for sociale rettigheder mindes om, at arbejdstagere uanset ansættelsesforholdets art og varighed har ret til retfærdig og lige behandling med hensyn til arbejdsvilkår, adgang til social beskyttelse og uddannelse; der henviser til, at der også mindes om, at ansættelsesforhold, der fører til usikre arbejdsvilkår, bør forhindres;</P></CONS><CONS><P><NO.P>B.</NO.P>der henviser til, at den frie udveksling af tjenesteydelser på tværs af landegrænser er et af de fire kerneprincipper for det indre marked, og at brug af underkontrahenter er en del af den frie udveksling af tjenesteydelser og etableringsfriheden; der henviser til, at EU er nødt til at bevare og forbedre sin konkurrenceevne, så virksomhederne kan trives, med særligt fokus på små og mellemstore virksomheder (SMV'er); der henviser til, at det også er nødt til at skabe klare og forholdsmæssige regler, som ikke medfører unødvendige byrder, og styrke håndhævelsen;</P></CONS><CONS><P><NO.P>C.</NO.P>der henviser til, at udnyttelse af og overgreb mod arbejdstagere på EU's arbejdsmarked er et alvorligt problem i højrisikosektorer og kommer til udtryk på forskellig vis, bl.a. i form af arbejdsrelateret kriminalitet, måneskinsarbejde, ulovligt arbejde, skyggeøkonomi, social dumping, arbejdskraftudnyttelse samt moderne slaveri;</P></CONS><CONS><P><NO.P>D.</NO.P>der henviser til, at der i nogle sektorer er en højere risiko for udnyttelse af og overgreb mod arbejdstagere, heriblandt bygge- og anlægssektoren, landbruget, hotel- og restaurationsbranchen, husligt arbejde, transport og logistik, kød- og fødevareforarbejdning, rengøringstjenester og omsorgsarbejde<FOOTNOTE><FIELD> Kommissionen, fjerde rapport om de fremskridt, der er gjort i bekæmpelsen af menneskehandel (COM(2022)0736); Kommissionen, femte rapport om de fremskridt, der er gjort i bekæmpelsen af menneskehandel (COM(2025)0008).</FIELD></FOOTNOTE>; der henviser til, at kvinder er uforholdsmæssigt repræsenteret i outsourcet arbejde og formidlingsarbejde inden for pleje, rengøring og hotel- og restaurationsbranchen;</P></CONS><CONS><P><NO.P>E.</NO.P>der henviser til, at konsekvenserne af udnyttelse af og overgreb mod arbejdstagere rækker ud over de arbejdstagere, der er udsat for urimelige og usikre arbejdsvilkår, utilstrækkelige lønninger, ringe boliger og usikre ansættelsesforhold, da de også påvirker virksomheder, navnlig SMV'er, som udsættes for illoyal konkurrence og forvridninger på det indre marked;</P></CONS><CONS><P><NO.P>F.</NO.P>der henviser til, at 86 % af de mest skadelige forbrydernetværk ifølge Europol benytter sig af lovlige virksomhedsformer som led i deres kriminalitet, hvilket udgør en alvorlig trussel mod fair konkurrence på det indre marked; der henviser til, at Kommissionens analyse samt Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndigheds operationelle indsigt fremhæver den øgede risiko for udnyttelse af og overgreb mod arbejdstagere, der er forbundet med lange og komplekse underkontrahentkæder samt svigagtige former for arbejdsformidling<FOOTNOTE><FIELD> Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed, "Posting of third-country nationals: contracting chains, recruitment patterns, and enforcement issues" (Udstationering af tredjelandsstatsborgere: Kontrahentkæder, rekrutteringsmønstre og håndhævelsesspørgsmål) (2025); Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed, "Counteracting undeclared work and labour exploitation of third-country national workers" (Bekæmpelse af sort arbejde og udnyttelse af arbejdstagere fra tredjelande) (2021); Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed, "Tackling undeclared work in supply chains – Learning Resource Paper" (Bekæmpelse af sort arbejde i forsyningskæder – Læringsdokument) (2022); Rapport fra Kommissionen om anvendelsen og gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/957 af 28. juni 2018 om ændring af direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser (COM(2024)0320).</FIELD></FOOTNOTE>;</P></CONS><CONS><P><NO.P>G.</NO.P>der henviser til, at en hyppigt forekommende fællesnævner for de fleste sektorer med høj risiko for arbejdskraftudnyttelse er en høj arbejdskraftintensitet kombineret med lange og komplekse vertikale og horisontale underkontrahentkæder<FOOTNOTE><FIELD> Kommissionens meddelelse med titlen "Retningslinjer for anvendelsen af artikel 101 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på horisontale samarbejdsaftaler" (EUT C 259 af 21.7.2023, s. 1).</FIELD></FOOTNOTE>, som undergraver gennemsigtighed, arbejdsmarkedsparternes rolle, gældende kollektive overenskomster og demokrati på arbejdspladsen; der henviser til, at højrisikosektorer også ofte er forbundet med en stærk afhængighed af arbejdsformidlere, udstationerede arbejdstagere, mobile arbejdstagere fra EU og tredjelandsstatsborgere; der henviser til, at visse atypiske former for beskæftigelse og komplekse grænseoverskridende ordninger kan sløre ansvarsområder, hindre bevidstgørelse og komplicere håndhævelsen af gældende arbejdsret og kollektive overenskomster samt kontrol af arbejdstilladelser, socialsikringsbidrag, skattebetalinger og arbejdstagernes identitet;</P></CONS><CONS><P><NO.P>H.</NO.P>der henviser til, at manglende overholdelse af lovgivningen om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen er en grundlæggende del af udnyttelsen af arbejdskraften, hvilket undergraver nulvisionstilgangen over for arbejdsrelaterede dødsfald som fastsat i Kommissionens EU-strategiramme for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2021-2027; der henviser til, at ILO's konvention nr. 167 pålægger hovedkontrahenter at koordinere foranstaltninger vedrørende sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen;</P></CONS><CONS><P><NO.P>I.</NO.P>der henviser til, at forekomsten af svigagtige og kriminelle aktører på europæiske arbejdspladser også indebærer sikkerhedsrisici, navnlig når det påvirker kritiske sektorer såsom transport og logistik, bygge- og anlægsvirksomhed, energi og sundhedspleje eller aktiviteter med adgang til sikkerhedsfølsomme arbejdspladser, navnlig rengøring og vedligeholdelse;</P></CONS><CONS><P><NO.P>J.</NO.P>der henviser til, at udstationering af arbejdstagere fra tredjelande ifølge Kommissionen<FOOTNOTE><FIELD> Europa-Kommissionen: Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion, EFTHEIA, HIVA-KU Leuven, IRIS, Milieu og WIIW, "Posting of workers – Collection of data from the prior declaration tools – Reference year 2022" (Udstationering af arbejdstagere – Indsamling af data fra tidligere erklæringsværktøjer – Referenceår 2022), Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2024.</FIELD></FOOTNOTE> og en casestudierapport fra Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed<FOOTNOTE><FIELD> Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndigheds rapport om kontrahentkæder og rekrutteringsmønstre for udstationerede tredjelandsstatsborgere, marts 2025, og Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndigheds rapport om praksis, muligheder og udfordringer med hensyn til samarbejde mellem medlemsstaterne – navnlig i forbindelse med udstationering af tredjelandsstatsborgere, februar 2023.</FIELD></FOOTNOTE> bliver stadig mere udbredt, idet hver fjerde udstationeret er statsborger i et tredjeland; der henviser til, at mobile og vandrende arbejdstagere, herunder arbejdstagere fra tredjelande, er særlig sårbare over for udnyttelse af arbejdskraft og arbejdsrelateret kriminalitet og ofte befinder sig i en afhængighedsspiral med hensyn til visa, urimelige rekrutteringsgebyrer, rejsearrangementer og indkvartering; der henviser til, at tredjelandsstatsborgere typisk er mindre tilbøjelige til at organisere sig og tilslutte sig en fagforening og har større vanskeligheder med at få adgang til retssystemet og forsvare deres rettigheder;</P></CONS><CONS><P><NO.P>K.</NO.P>der henviser til, at den svigagtige praksis med at "ansætte for at udstationere" bliver stadig mere udbredt og indebærer, at tredjelandsstatsborgere ikke rekrutteres til at arbejde i beskæftigelsesmedlemsstaten, men udelukkende med henblik på at blive udstationeret i en anden medlemsstat; der henviser til, at Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed har udpeget dette som en tiltagende udfordring for håndhævelsen<FOOTNOTE><FIELD> Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndigheds rapport med titlen "Posting of third‑country nationals: Contracting chains, recruitment patterns, and enforcement issues" (Udstationering af tredjelandsstatsborgere: Kontrahentkæder, rekrutteringsmønstre og håndhævelsesspørgsmål), 2025.</FIELD></FOOTNOTE>;</P></CONS><CONS><P><NO.P>L.</NO.P>der henviser til, at horisontal og vertikal brug af underkontrahenter udgør en central praksis i mange sektorer, navnlig i forbindelse med store projekter, da det letter fleksibel adgang til specialiseret ekspertise og imødekommer specifikke behov på en omkostningseffektiv måde; der henviser til, at brug af underkontrahenter er et vigtigt element i beskæftigelseslandskabet, navnlig for SMV'er og mikrovirksomheder; der henviser til, at brug af underkontrahenter kan skabe merværdi for de ordregivende myndigheder og øge effektiviteten og innovationen, navnlig i sektorer, der er udsat for global konkurrence; der henviser til, at brug af underkontrahenter ikke i sig selv er problematisk, navnlig når der er behov for specifikke kompetencer; der henviser til, at brug af underkontrahenter, når det fungerer godt, er vigtig for fair konkurrence i EU og navnlig er til gavn for SMV'er; der henviser til, at omfanget af brugen af underkontrahenter varierer betydeligt på tværs af sektorer og virksomheder;</P></CONS><CONS><P><NO.P>M.</NO.P>der henviser til, at lange og komplekse underkontrahentkæder imidlertid kan forvride den fair konkurrence, sløre ansvarligheden, undergrave arbejdstagernes rettigheder og skabe øget risiko med hensyn til svig, udnyttelse af arbejdskraften, kriminel infiltration og arbejdstagernes sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, navnlig i højrisikosektorer og i grænseoverskridende situationer; der henviser til, at manglen på gennemsigtighed og tilsyn i forbindelse med udvidede underkontrahentordninger i visse tilfælde kan gøre det vanskeligere for ordregivende myndigheder at sikre overensstemmelse med gældende EU-ret og national ret;</P></CONS><CONS><P><NO.P>N.</NO.P>der henviser til, at regler, der begrænser brugen af underkontrahenter, kan påvirke virksomhedernes værdikæder, navnlig i sektorer, der er udsat for global konkurrence; der henviser til, at sådanne foranstaltninger skal afbalanceres med behovet for at beskytte SMV'er, der opererer i sektorer, hvor risikoen for misbrug af underentreprise er lav, og hvor der i modsætning til i højrisikosektorer ikke er behov for en begrænsning af underkontrahentkæder; der henviser til, at solidarisk hæftelse i underkontrahentkæder opfylder det dobbelte mål om at give arbejdstagere, der er blevet udnyttet, adgang til retsmidler og at tilskynde kontrahenter i hele kæden til frivilligt at begrænse længden og kompleksiteten af brugen af underkontrahenter;</P></CONS><CONS><P><NO.P>O.</NO.P>der henviser til, at nogle medlemsstater har vedtaget lovgivning, som begrænser underkontrahentkædernes længde eller helt forbyder brugen af underkontrahenter inden for visse sektorer<FOOTNOTE><FIELD> Europa-Kommissionen: Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion, ECORYS, HIVA-KU Leuven, Spark Legal and Policy Consulting og WMP Consult, <STRING ITALIC="on">Study supporting the Monitoring of the Posting of Workers Directive 2018/957/EU and of the Enforcement Directive 2014/67/EU – The situation of temporary cross-border mobile workers and workers in subcontracting chains</STRING> (Undersøgelse til støtte for overvågningen af direktiv 2018/957/EU om udstationering af arbejdstagere og af håndhævelsesdirektiv 2014/67/EU – Situationen for midlertidige grænseoverskridende mobile arbejdstagere og arbejdstagere i underkontrahentkæder), Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2024.</FIELD></FOOTNOTE>, hvilket har øget antallet af direkte beskæftigede arbejdstagere; der henviser til, at Kommissionen mener, at en begrænsning af antallet af niveauer i underkontrahentkæder og/eller en udvidelse af ansvarshæftelsen ved brug af underkontrahenter til at omfatte hele kæden kan hjælpe medlemsstaterne, som er de hovedansvarlige for håndhævelsen af reglerne om udstationering af arbejdstagere, og, hvor det er relevant, arbejdsmarkedets parter med at øge gennemsigtigheden og ansvarshæftelsen i underkontrahentkæder på en forholdsmæssig og ikkediskriminerende måde<FOOTNOTE><FIELD> Rapport fra Kommissionen om anvendelsen og gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/957 af 28. juni 2018 om ændring af direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser (COM(2024)0320).</FIELD></FOOTNOTE>; der henviser til, at nogle virksomheder frivilligt har begrænset længden på deres underkontrahentkæder;</P></CONS><CONS><P><NO.P>P.</NO.P>der henviser til, at arbejdsformidling ikke er defineret i EU-retten, med undtagelse af vikararbejde<FOOTNOTE><FIELD> Rapport fra Kommissionen om anvendelsen og gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/957 af 28. juni 2018 om ændring af direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser (COM(2024)0320).</FIELD></FOOTNOTE>; der henviser til, at arbejdsformidling kan antage mange forskellige former – lige fra veletablerede virksomheder til enkeltpersoner, som udbyder rekrutteringstjenester; der henviser til, at selv uformelle formidlere og "sjakbajs"-mellemmænd kan være forklædt som arbejdsformidlere;</P></CONS><CONS><P><NO.P>Q.</NO.P>der henviser til, at illoyal handelspraksis, herunder køb til under omkostningerne ved bæredygtig produktion, indførelse af korte leveringstider og forsinkede betalinger, er udpeget som centrale faktorer bag misbrug af underentreprise; der henviser til, at SMV'er, der deltager i offentlige kontrakter via underentreprise, ofte lider under forsinkede betalinger fra hovedkontrahenterne som følge heraf;</P></CONS><CONS><P><NO.P>R.</NO.P>der henviser til, at det i sektorer med omfattende brug af underkontrahenter er afgørende at have praksis med at sikre, at arbejdstagere bevarer deres rettigheder og arbejdsvilkår, når de overføres som følge af et skift af kontrahent, for at sikre beskæftigelsesstabilitet, garantere sundheds- og sikkerhedsstandarder og forhindre social dumping;</P></CONS><CONS><P><NO.P>S.</NO.P>der henviser til, at uregulerede eller forklædte arbejdsformidlere i nogle tilfælde anvendes til at sløre og omgå arbejdsretten og arbejdsgivernes ansvar, navnlig i højrisikosektorer; der henviser til, at urimelig rekrutterings- og formidlingspraksis ofte er forbundet med forfalskning eller tilbageholdelse af oplysninger, manglende levering af skriftlige kontrakter, pålæggelse af illegitime rekrutteringsgebyrer, fradrag af uforholdsmæssigt store indkvarteringsomkostninger i lønnen, opkrævning af betaling fra arbejdstagere for transport, uddannelse, udstyr eller arbejdstilladelser, konfiskation af pas, tvangsarbejde eller fagforeningsmodstand; der henviser til, at bedre og målrettede arbejdstilsyn kan bidrage til at bekæmpe sådanne lovovertrædelser;</P></CONS><CONS><P><NO.P>T.</NO.P>der henviser til, at flere EU-lande som reaktion på disse udfordringer har vedtaget nationale handlingsplaner og politikker, der har til formål at bekæmpe udnyttelse af arbejdskraft, herunder gennem foranstaltninger til at bekæmpe misbrug i underkontrahentkæder og fra arbejdsformidleres side<FOOTNOTE><FIELD> F.eks. Sverige (https://www.regeringen.se/contentassets/f6f461b310984b598ee4f7a2d83350d0/nationell-strategi-mot-arbetslivskriminalitet.pdf), Finland (https://julkaisut.valtioneuvosto.fi/bitstream/handle/10024/165395/TEM_2024_5.pdf), Italien, 	Tyskland (https://www.bmas.de/DE/Service/Presse/Meldungen/2025/nationaler-aktionsplan-gegen-arbeitsausbeutung-und-zwangsarbeit-beschlossen.html), Spanien og Norge (https://www.regjeringen.no/no/dokumenter/strategi-mot-arbeidslivskriminalitet-2021/id2831867/).</FIELD></FOOTNOTE>;</P></CONS><CONS><P><NO.P>U.</NO.P>der henviser til, at arbejdsmarkedets parter på EU-plan og nationalt og lokalt plan samt på sektor- og tværsektorielt plan som reaktion på disse udfordringer har truffet foranstaltninger til at tackle spørgsmål vedrørende misbrug af underentreprise og arbejdsformidling, herunder gennem kollektive overenskomstforhandlinger, og taget fælles initiativer til beskyttelse af seriøse virksomheder og arbejdstagerrettigheder;</P></CONS><CONS><P><NO.P>V.</NO.P>der henviser til, at der allerede findes specifik lovgivning, der regulerer brugen af underkontrahenter inden for civil luftfart, herunder leasing af luftfartøjer, besætning, vedligeholdelse og forsikring, også kendt som "wetlease"; der henviser til, at brugen af wetlease er steget, også ud over den tilsigtede anvendelse, dvs. at øge kapaciteten i spidsbelastningsperioder; opfordrer Kommissionen til at tage fat på de problemer, der knytter sig til wetlease, som led i den kommende revision af forordningen om lufttrafiktjenester<FOOTNOTE><FIELD> Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1008/2008 af 24. september 2008 om fælles regler for driften af lufttrafiktjenester i Fællesskabet (EUT L 293 af 31.10.2008, s. 3, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2008/1008/oj).</FIELD></FOOTNOTE>;</P></CONS><CONS><P><NO.P>W.</NO.P>der henviser til, at Kommissionen fremhæver den norske Skien-model<FOOTNOTE><FIELD> Europa-Kommissionen: Forvaltningsorganet for Små og Mellemstore Virksomheder, "Making socially responsible public procurement work – 71 good practice cases" (Socialt ansvarlige offentlige udbud, der fungerer – 71 eksempler på god praksis), Publikationskontoret, 2020.</FIELD></FOOTNOTE>, som blev udviklet i fællesskab af Skien Kommune, fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer, og som omfatter strenge begrænsninger for lange underkontrahentniveauer og en forhåndsgodkendelse af midlertidig arbejdskraft med det formål at sikre ansvarlighed og anstændige arbejdsvilkår i højrisikosektorer;</P></CONS><CONS><P><NO.P>X.</NO.P>der henviser til, at medlemsstaterne, Kommissionen og arbejdsmarkedets parter i La Hulpe-erklæringen forpligtede sig til at lægge særlig vægt på foranstaltninger inden for brugen af underkontrahenter og vikararbejde i anerkendelse af de fælles udfordringer, som disse to fænomener skaber for de europæiske arbejdsmarkeder; der henviser til, at der i Lettarapporten sættes en streg under det presserende behov for at regulere praksis med brug af underkontrahenter for at forhindre udnyttelse og misbrug; der henviser til, at der i rapporten advares om, at ukontrollerede underkontrahentkæder kan føre til udhuling af arbejdsstandarder, social dumping og underminering af fair konkurrence samt overtrædelser af sundheds- og sikkerhedsforpligtelser;</P></CONS><CONS><P><NO.P>Y.</NO.P>der henviser til, at medlemsstaterne i henhold til artikel 12, stk. 2, i direktiv 2014/67/EU skal indføre underkontrahentansvar i forbindelse med udstationering af arbejdstagere i bygge- og anlægssektoren, og at artikel 12, stk. 1 giver medlemsstaterne mulighed for at udvide dette til andre sektorer og indføre strengere regler for ansvarshæftelse;</P></CONS><CONS><P><NO.P>Z.</NO.P>der henviser til, at de fleste medlemsstater har indført regler for underkontrahentkæder og arbejdsformidlere, som tager højde for særlige nationale forhold; der henviser til, at reguleringsniveauet imidlertid varierer markant fra medlemsstat til medlemsstat, hvilket skaber fragmentering på det indre marked; der henviser til, at der fortsat er udfordringer på grund af forskelligartede fortolkninger med hensyn til anvendelsen af det indre markeds regler om regulering af underkontrahentkæder og arbejdsformidlere; der henviser til, at direktiv 2014/24/EU ikke giver de ordregivende myndigheder tilstrækkelige værktøjer til effektivt at tage hånd om manglende opfyldelse af offentlige kontrakter og i nogle tilfælde endda hæmmer myndigheder, der ønsker at træffe proaktive foranstaltninger;</P></CONS><CONS><P><NO.P>AA.</NO.P>der henviser til, at bekæmpelse af måneskinsarbejde, menneskehandel og udnyttelse af arbejdskraft kræver strengt arbejdstilsyn, grænseoverskridende kontrol og effektiv autorisering eller registrering af arbejdsformidlere; der henviser til, at håndhævelse af de nuværende regler og et bedre samarbejde mellem medlemsstaterne kan bidrage til at løse problemer forbundet med urimelige former for brug af underkontrahenter og arbejdsformidling;</P></CONS></GRCONS></PREAMBLE><DISPOSITIF><ACTLST><ACTINIT><STRING BOLD="on"><STRING ITALIC="on">Forhindring af arbejdskraftudnyttelse</STRING></STRING></ACTINIT><ACTION><P><NO.P>1.</NO.P>understreger behovet for en samlet EU-tilgang til bekæmpelse af arbejdskraftudnyttelse, herunder ulovligt arbejde og organiseret kriminalitet i forbindelse hermed, samt urimelige former for forretningspraksis, navnlig misbrug af underentreprise og arbejdsformidling; efterlyser derfor en EU-strategi til bekæmpelse af disse problemer, hvis virkninger kan variere fra medlemsstat til medlemsstat og fra sektor til sektor; understreger, at udnyttelse af arbejdskraft ikke kun er en overtrædelse af arbejdstagernes rettigheder og menneskerettighederne, men også undergraver fair konkurrence for virksomhederne; glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens tilsagn om at fremlægge en pakke om fair mobilitet i 2026; minder om, at de overordnede mål om at styrke de europæiske virksomheders konkurrenceevne, skabe forenkling og reducere unødvendige administrative byrder ikke må føre til et lavere beskyttelsesniveau for arbejdstagerne; understreger behovet for en stærkere håndhævelse af den eksisterende arbejdsmarkedslovgivning for at sikre en effektiv beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder og lige vilkår på det indre marked;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>2.</NO.P>minder om de udfordringer, som nogle medlemsstater oplever på grund af forskelligartede fortolkninger af reglerne for det indre marked med hensyn til at regulere brugen af underkontrahenter på nationalt plan, f.eks. gennem en begrænsning af længden af underkontrahentkæder, solidarisk hæftelse og krav med hensyn til direkte beskæftigelse; opfordrer Kommissionen til at præcisere medlemsstaternes muligheder for at vedtage lovgivning, der står i et rimeligt forhold til de risici og problemer, der opstår som følge af lange og komplekse underkontrahentkæder; opfordrer Kommissionen til at intensivere bestræbelserne på at bekæmpe arbejdskraftudnyttelse;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>3.</NO.P>gentager sin opfordring til Kommissionen om – med henblik på at sætte en stopper for misbrug af underentrepriser og beskytte arbejdstagernes rettigheder – at styrke gennemsigtigheden og ansvarligheden i hele forsyningskæden<FOOTNOTE><FIELD> Europa-Parlamentets beslutning af 9. september 2025 om offentlige udbud.</FIELD></FOOTNOTE>;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>4.</NO.P>understreger, at ethvert initiativ på EU-plan, der har til formål at tackle arbejdskraftudnyttelse og komplekse underkontrahentkæder, bør tage hensyn til medlemsstaternes bedste praksis, udvikles i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter, herunder de europæiske sektordialogudvalg, og skræddersys til konkrete sektorspecifikke forhold; minder om, at alle sektorspecifikke foranstaltninger og initiativer, herunder solidarisk hæftelse i højrisikosektorer, skal være i overensstemmelse med EU-retten og ikke må skabe unødvendige hindringer for grænseoverskridende forretningsaktiviteter; understreger, at sektorspecifikke foranstaltninger og initiativer også kan foreskrive lavere lovgivningsmæssige krav til virksomheder i lavrisikosektorer;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>5.</NO.P>påpeger, at princippet om solidarisk hæftelse i underkontrahentkæder er en måde, hvorpå det sikres, at hovedkontrahenten bærer det overordnede ansvar for de tjenesteydelser, der leveres inden for hele underkontrahentkæden; mener, at et sådant princip kan sikre, at kvalitet, resultater og overholdelse af arbejdsmæssige, sociale og sikkerhedsmæssige standarder garanteres kontraktligt på alle niveauer i underkontrahentkæden; noterer sig, at flere medlemsstater har besluttet at vedtage strengere regler for ansvarshæftelse i underkontrahentkæder end det minimum, der er fastsat i artikel 12 i direktiv 2014/67/EU;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>6.</NO.P>opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre noget ved den praksis, hvor hovedkontrahenten giver alt arbejdet i underentreprise uden selv at udføre noget arbejde, også kendt som "finansiel underentreprise"; understreger, at hovedkontrahenter selv bør udføre en nærmere bestemt del af en kontrakt; gentager i den forbindelse sin opfordring til Kommissionen om at vurdere virkningen af offentlige kontrakter, der primært udføres af den valgte tilbudsgivers direkte ansatte, og anbefaler, at reglerne for offentlige udbud tilskynder virksomhederne til at have tilstrækkeligt internt personale til at gennemføre de projekter, som de tildeles offentlige kontrakter for<FOOTNOTE><FIELD> Europa-Parlamentets beslutning af 9. september 2025 om offentlige udbud.</FIELD></FOOTNOTE>;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>7.</NO.P>opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at bekæmpe ulovlig praksis i underkontrahentkæder for at sikre virksomhedernes konkurrenceevne og retfærdige og sikre arbejdsvilkår; tilskynder i den forbindelse til direkte ansættelsesforhold i højrisikosektorer, hvor det er muligt, berettiget, forholdsmæssigt og baseret på tvingende almene hensyn såsom beskyttelse af arbejdstagere og deres rettigheder;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>8.</NO.P>opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme medtagelsen af bestemmelser om samfundsfordele i offentlige udbud og EU-finansierede projekter, eksempelvis krav om, at kontrahenter og underkontrahenter skal bidrage til lokal kompetenceudvikling eller til initiativer til social inklusion, hvorved der skabes positive afsmittende virkninger fra offentlige investeringer;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>9.</NO.P>fremhæver, at nationale og regionale initiativer, der begrænser brugen af underkontrahenter, ofte har været udformet i samarbejde med arbejdsmarkedsparterne, deriblandt af repræsentanter for SMV'er; understreger, at sådanne initiativer bør respekteres, samtidig med at begrænsninger for brug af underkontrahenter skal være forholdsmæssige;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>10.</NO.P>bemærker, at længden og kompleksiteten af underkontrahentkæder udgør en betydelig udfordring for arbejdstilsyn med hensyn til at fastlægge det juridiske ansvar for overtrædelser af arbejdsmarkedslovgivning, og at dette skal løses;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>11.</NO.P>understreger vigtigheden af at medtage kønssensitive bestemmelser i enhver ny ramme;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>12.</NO.P>understreger, at højrisikosektorerne bør defineres af Kommissionen i tæt samarbejde med medlemsstaterne og arbejdsmarkedsparterne, herunder sektordialogudvalgene, for at begrænse fragmenteringen af det indre marked; understreger, at medlemsstaterne om nødvendigt kan anmode Kommissionen om tilladelse til at tilpasse den fælles liste over højrisikosektorer til deres specifikke nationale situation for at sikre den bedst mulige tilgang til bekæmpelse af misbrug af underentreprise, arbejdskraftudnyttelse og arbejdsrelateret kriminalitet; understreger, at enhver udpegning og tilpasning af højrisikosektorer bør være baseret på nøjagtige og ajourførte data;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>13.</NO.P>bemærker, at brugen af underkontrahenter til at udføre hovedforretningsaktiviteter kan føre til fragmenterede og usikre arbejdspladser, lavere gennemsigtighed og ansvarlighed, gøre arbejdstagerne mere udsatte for længere arbejdstider, lavere lønninger og andre overtrædelser af arbejdsretten samt føre til jobusikkerhed og usikre ansættelsesforhold<FOOTNOTE><FIELD> Studie fra Europa-Parlamentet, 2016, "Precarious Employment in Europe:<STRING ITALIC="on"> Volume 1: </STRING>Patterns, trends and policy strategies" (Usikre ansættelsesforhold i Europa – Bind 1: Mønstre, tendenser og politiske strategier); Eurofound, 2010, "Key elements of fair employment and decent work" (Centrale elementer i fair beskæftigelse og anstændigt arbejde); Europa-Kommissionen, Det Fælles Forskningscenter, "Outsourcing, working conditions and inequality" (Outsourcing, arbejdsvilkår og ulighed)<STRING ITALIC="on">,</STRING> 2025.</FIELD></FOOTNOTE>; understreger, at arbejdstagerrepræsentanter i henhold til direktiv 2002/14/EF<FOOTNOTE><FIELD> Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/14/EF af 11. marts 2002 om indførelse af en generel ramme for information og høring af arbejdstagerne i Det Europæiske Fællesskab – Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælles erklæring om arbejdstagerrepræsentation (EFT L 80 af 23.3.2002, s. 29, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2002/14/oj).</FIELD></FOOTNOTE> skal informeres og høres om beslutninger, der kan føre til væsentlige ændringer i arbejdets tilrettelæggelse eller i kontraktforhold; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre princippet om ligebehandling samt anstændige arbejdsvilkår for alle arbejdstagere;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>14.</NO.P>er foruroliget over manglen på juridisk klarhed med hensyn til at sondre mellem legitime og svigagtige udstationeringer af arbejdstagere fra tredjelande samt misbruget af EU-retten om tjenesteydelser for at omgå migrationsregler og national arbejdsret; understreger, at svigagtige udstationeringer undergraver det indre markeds sociale struktur og udnytter situationen for de mest sårbare personer; opfordrer Kommissionen til i overensstemmelse med Lettarapporten at undersøge udfordringerne med håndhævelse, navnlig med hensyn til grænseoverskridende samarbejde, og træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at sætte en stopper for udstationeringer, hvor der ikke er nogen reel forbindelse mellem arbejdstageren og den udsendende medlemsstat; minder om den overordnede konklusion i Letta- og Draghirapporterne om behovet for at styrke det indre markeds konkurrenceevne;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>15.</NO.P>bemærker med bekymring de risici, der er forbundet med udstationering, når de kombineres med urimelige former for brug af underkontrahenter og arbejdsformidling; opfordrer Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed til at undersøge anvendelsen af arbejdsformidlere i forbindelse med udstationeringer, herunder risikoen for, at disse ordninger anvendes til at unddrage sig ansvar, omgå socialsikringsforpligtelser og undergrave sundheds- og sikkerhedsstandarder; opfordrer Kommissionen til at bekæmpe enhver form for misbrug af direktivet om vikararbejde<FOOTNOTE><FIELD> Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/104/EF af 19. november 2008 om vikararbejde (EUT L 327 af 5.12.2008, s. 9, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2008/104/oj).</FIELD></FOOTNOTE> i forbindelse med udstationering af arbejdstagere;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>16.</NO.P>understreger, at boliger, der stilles til rådighed for en arbejdstager af en arbejdsgiver eller en arbejdsformidler, skal være i overensstemmelse med gældende kvalitets-, hygiejne- og sikkerhedsstandarder; understreger, at lejen for sådanne boliger skal være forholdsmæssig og ikkediskriminerende; opfordrer til, at tilsyn med indkvarteringsforhold integreres i arbejdstilsynet i højrisikosektorer for at forhindre, at arbejdsgivere eller formidlere stiller nedværdigende, usikre eller overfyldte boliger til rådighed for arbejdstagerne; understreger, at kontraktlige bestemmelser om indkvartering af en arbejdstager ikke må føre til en usikker boligsituation, hvis ansættelsesforholdet bringes til ophør;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>17.</NO.P>opfordrer Kommissionen til at samarbejde med medlemsstaterne for at sikre en effektiv gennemførelse og håndhævelse af den nuværende lovgivning om udstationering af arbejdstagere; minder om, at EU har vedtaget en række retlige instrumenter til bekæmpelse af arbejdskraftudnyttelse og ulovligt arbejde, hvis håndhævelse skal forbedres på nationalt plan; opfordrer Kommissionen til at gøre status over situationen, sikre en effektiv og virkningsfuld gennemførelse og håndhævelse af de relevante retlige instrumenter fra medlemsstaternes side og om nødvendigt indlede traktatbrudsprocedurer mod medlemsstater, der ikke overholder gældende EU-ret;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>18.</NO.P>fremhæver merværdien af offentlige, interoperable registre over autoriserede arbejdsformidlere; understreger, at enhver autorisering eller registrering bør være underlagt minimumskriterier for integritet; opfordrer Kommissionen til at gøre status over national praksis og lovgivning om arbejdsformidlere og til at sikre, at arbejdsformidlere, der opererer i EU, ikke opkræver gebyrer eller vælter nogen omkostninger over på arbejdstagerne, hverken direkte eller indirekte, helt eller delvist; understreger, at arbejdsformidlere, der overtræder gældende ret eller kollektive overenskomster, bør pålægges afskrækkende sanktioner, f.eks. at blive fjernet fra offentlige registre og udelukket fra offentlige kontrakter;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>19.</NO.P>opfordrer til i den kommende revision af direktiverne om offentlige udbud at sikre, at udelukkelseskriterierne i højere grad imødegår specifikke sektorrisici forbundet med med svig, korruption og kriminel infiltration; understreger, at forskellige sektorer kræver særskilte skræddersyede udelukkelseskriterier, der afspejler deres særlige sårbarheder; understreger, at de ordregivende myndigheder bør have beføjelse til at tilpasse udbudsprocedurerne med henblik på at bekæmpe og tackle kriminelle aktiviteter; fremhæver, at bestemmelserne vedrørende udelukkelsesgrunde bør strømlines for at fremme større effektivitet og forenkling; understreger, at enhver økonomisk aktør, der misligholder sine forpligtelser i henhold til gældende arbejds- og miljølovgivning, som omhandlet i artikel 18, stk. 2, i direktiv 2014/24/EU, reelt bør udelukkes fra den pågældende offentlige udbudsprocedure;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>20.</NO.P>understreger den værdi, som nationale selskabsregistre og det europæiske system til sammenkobling af selskabsregistre har for virksomheder, der søger oplysninger om underkontrahenter, for fagforeninger, der ønsker at deltage i kollektive forhandlinger, samt for håndhævende myndigheder; beklager, at der er stor forskel på, hvor mange oplysninger der er tilgængelige i de nationale selskabsregistre; opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvordan niveauet af offentligt tilgængelige oplysninger kan forbedres på grundlag af bedste praksis i medlemsstaterne;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>21.</NO.P>er bekymret over, at udstationerede arbejdstagere og arbejdstagere i underkontrahentkæder er udsat for uforholdsmæssigt store sikkerheds- og sundhedsmæssige risici på arbejdspladsen på grund af fragmenterede ansvarskæder og uklar koordinering, navnlig i bygge- og anlægssektoren; understreger i denne forbindelse vigtigheden af information og høring af udstationerede arbejdstagere og arbejdstagere i underkontrahentkæder samt effektiv håndhævelse af sundheds- og sikkerhedsbestemmelser som fastsat i ILO-konvention nr. 167; mener, at det i den forbindelse er vigtigt at styrke arbejdsmarkedsparternes rolle i udviklingen af værktøjer og uddannelse for arbejdstagere og yderligere at fremme sunde arbejdsvilkår i EU's næste strategiske ramme for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen; opfordrer Kommissionen til at vurdere, om den nuværende lovgivning om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen i tilstrækkelig grad dækker gennemførelsen af minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i underkontrahentkæder;</P></ACTION></ACTLST><ACTLST><ACTINIT><STRING BOLD="on"><STRING ITALIC="on">Håndhævelse og kontrol</STRING></STRING></ACTINIT><ACTION><P><NO.P>22.</NO.P>minder om vigtigheden af grænseoverskridende samarbejde, effektiv håndhævelse og gennemsigtighed i bekæmpelsen af kriminelle netværk, der er forbundet med arbejdsrelateret kriminalitet; støtter et styrket samarbejde mellem Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed, Europol, de nationale myndigheder og arbejdsmarkedsparterne i denne henseende; indskærper, at der er behov for effektive og velfinansierede håndhævelsessystemer for at bekæmpe arbejdskraftudnyttelse og fremme fair konkurrence på det indre marked; understreger behovet for at bekæmpe misbrug af underentreprise, der anvender kunstige ordninger såsom skuffeselskaber og proformavikararbejde; minder om, at medlemsstaterne i henhold til direktiv 2009/52/EF skal sikre, at der gennemføres effektive og tilstrækkelige inspektioner for at kontrollere, om der beskæftiges tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre en korrekt håndhævelse;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>23.</NO.P>bifalder Kommissionens evalueringsrapport om Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed og gentager sin opfordring<FOOTNOTE><FIELD> Europa-Parlamentets beslutning af 18. januar 2024 om revision af Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndigheds mandat.</FIELD></FOOTNOTE> til Kommissionen om at styrke Arbejdsmarkedsmyndighedens mandat markant ved at give den mulighed for at undersøge påståede overtrædelser af EU's arbejdsret og indlede og gennemføre inspektioner i grænseoverskridende sager på eget initiativ ved at øge myndighedens operationelle risikoanalysekapacitet og give den tilstrækkelige ressourcer til, at den kan udføre sine opgaver; understreger behovet for yderligere tilpasning og forenkling af lovgivningen og kontrolprocedurerne vedrørende arbejdskraftmobilitet, herunder ensartede kontrolstandarder og bedre informationsudveksling, under vejledning af Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed; anbefaler, at der oprettes sektorspecifikke håndhævelsesenheder i Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed, navnlig for bygge- og anlægsvirksomhed, transport og landbrug, og at samarbejdet med arbejdsmarkedsparterne i de respektive sektorer styrkes;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>24.</NO.P>fremhæver den afgørende rolle, som arbejdstilsyn spiller for både afsløring og forebyggelse af udnyttelse af arbejdskraft og for den generelle overholdelse af arbejdsmarkedslovgivningen; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at øge antallet af tilsynsførende og deres støtte til arbejdstilsyn; erindrer om, at der ved direktiv 2006/22/EF<FOOTNOTE><FIELD> Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/22/EF af 15. marts 2006 om minimumsbetingelser for gennemførelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 og (EØF) nr. 3821/85 med hensyn til sociale bestemmelser inden for vejtransportvirksomhed og om ophævelse af Rådets direktiv 88/599/EØF (EUT L 102 af 11.4.2006, s. 35, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2006/22/oj).</FIELD></FOOTNOTE> allerede er blevet indført minimumsregler for kontrol med overholdelsen af sociallovgivningen inden for vejtransport, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forbedre kvaliteten og hyppigheden af arbejdstilsyn og sikre tilstrækkelig minimumskapacitet til at varetage arbejdstilsyn i overensstemmelse med ILO's mål om mindst én tilsynsførende pr. 10 000 arbejdstagere; understreger, at klageordninger, selv om de er vigtige for indledningen af målrettede inspektioner, fortsat er underudnyttede og utilgængelige, navnlig for mobile arbejdstagere og arbejdstagere fra lande uden for EU; minder om, at medlemsstaterne i overensstemmelse med direktiv 2009/52/EF skal sikre, at der findes effektive ordninger, der gør det muligt for ulovligt beskæftigede tredjelandsstatsborgere at indgive klager over deres arbejdsgivere;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>25.</NO.P>understreger vigtigheden af nøjagtige og ajourførte data; bemærker, at informationsniveauet om sammensætningen af underkontrahentkæder og arbejdsrelateret kriminalitet varierer fra land til land i Europa, og at dette udgør en udfordring for både håndhævelse og politikudformning; opfordrer Kommissionen til at forbedre dataindsamlingen i denne henseende og fremhæver Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndigheds rolle med hensyn til at tilvejebringe pålidelige oplysninger om generelle tendenser og misbrug i grænseoverskridende situationer;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>26.</NO.P>fremhæver succesen med initiativer til identifikation på arbejdspladsen på nationalt plan og sektorplan, eksempelvis sociale ID-kort; glæder sig i denne forbindelse over medtagelsen af det europæiske socialsikringspas i Kommissionens arbejdsprogram for 2026; gentager sin opfordring<FOOTNOTE><FIELD> Europa-Parlamentets beslutning af 25. november 2021 om indførelse af et europæisk socialsikringspas til forbedring af den digitale håndhævelse af socialsikringsrettigheder og fair mobilitet.</FIELD></FOOTNOTE> til hurtigt at indføre det europæiske socialsikringspas og til at forbedre beskyttelsen og den digitale håndhævelse af retten til socialsikring og fair mobilitet, bl.a. gennem kontrol i realtid og informationsudveksling mellem de håndhævende myndigheder; opfordrer til, at det europæiske socialsikringspas integreres med nationale og sektorspecifikke arbejdskortsystemer for at sikre interoperabilitet og minimale forstyrrelser; understreger, at det europæiske socialsikringspas bør reducere unødvendige administrative byrder, forenkle overholdelsen for virksomheder med minimale overholdelsesomkostninger for SMV'er og støtte Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed og de nationale myndigheder i bekæmpelsen af misbrug og kriminelle aktiviteter; understreger vigtigheden af en stærk datasikkerhed og -beskyttelse for det europæiske socialsikringspas og af at inddrage arbejdsmarkedsparterne i udformningen og indførelsen af systemet; bemærker desuden det igangværende arbejde på andre EU-initiativer, eksempelvis den europæiske digitale identitetstegnebog, som kan bidrage til at forbedre myndighedernes evne til at bekæmpe kriminel adfærd uden at bebyrde SMV'er eller øge omkostningerne for forbrugerne;</P></ACTION></ACTLST><ACTLST><ACTINIT><STRING BOLD="on"><STRING ITALIC="on">Sanktionering for arbejdskraftudnyttelse</STRING></STRING></ACTINIT><ACTION><P><NO.P>27.</NO.P>konstaterer med bekymring, at en person, som er blevet idømt erhvervsforbud i én medlemsstat, kan omgå de nationale restriktioner ved at indregistrere og drive sin virksomhed i en anden medlemsstat, hvilket underminerer bekæmpelsen af udnyttelse af arbejdskraft på det indre marked; opfordrer Kommissionen til at sikre en mere effektiv informationsudveksling og et mere effektivt samarbejde mellem medlemsstaterne samt gensidig anerkendelse af erhvervsforbud og af strafferetlige sanktioner i overensstemmelse med traktaterne for at forhindre omgåelse af restriktioner; understreger vigtigheden af overholdelse af retsstatsprincippet og garantier for en retfærdig rettergang i denne forbindelse; anbefaler, at informationssystemet for det indre marked (IMI) anvendes for at sikre rettidig og sikker udveksling af relevante oplysninger mellem medlemsstaterne;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>28.</NO.P>bemærker, at der er forskelle med hensyn til sanktioner og sanktionsordninger på tværs af EU's politikområder; understreger, at sanktioner for arbejdsrelaterede forbrydelser og krænkelser af arbejdstageres rettigheder skal være effektive, have afskrækkende virkning og stå i et rimeligt forhold til arten, alvoren og varigheden af virksomhedens overtrædelse og antallet af berørte arbejdstagere; opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for at knytte sanktioner til virksomhedens størrelse eller omsætning for at sikre forholdsmæssighed, afskrækkelse og lige konkurrencevilkår; understreger behovet for en mekanisme til inddrivelse af udestående løn, socialsikringsbidrag, bøder og erstatninger i grænseoverskridende sager;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>29.</NO.P>fremhæver problemet med svigagtige og kriminelle arbejdsmarkedsaktører, der gør brug af strategiske konkurser og virksomhedsforsvindinger til at unddrage sig ansvar for udestående betalinger og sanktioner; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at analysere de spørgsmål, der er forbundet med strategiske konkurser og virksomheder, der forsvinder, navnlig i grænseoverskridende sager, og til at tage de nødvendige initiativer til at mindske forekomsten heraf;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>30.</NO.P>minder om, at sammenkædning af offentlige udgifter med respekt for arbejdstagernes rettigheder og anstændige arbejdsvilkår er et af de midler, der findes til at bekæmpe misbrug af underentreprise og arbejdsrelateret kriminalitet;</P></ACTION><SEPARATION><P>°</P><P>°	°</P></SEPARATION><ACTION><P><NO.P>31.</NO.P>pålægger sin formand at fremsende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.</P></ACTION></ACTLST></DISPOSITIF></TEXT></RESOL></TXTLST></SDOCTA>