1.minder om, at EU i henhold til nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, der er nedfældet i artikel 5 i TEU, kun er forpligtet til at lovgive, når og i det omfang det er nødvendigt; minder om, at formålet med denne forpligtelse er at lovgive så tæt på EU-borgerne som muligt;

2.minder om, at bedre lovgivning er baseret på interinstitutionel balance mellem begge lovgivere og en fælles forpligtelse til loyalt og gennemsigtigt samarbejde gennem hele lovgivningsprocessen; bemærker, at dette skal afspejles i fastsættelsen eller revisionen af flerårige prioriteter og den årlige fælles erklæring om årlige interinstitutionelle prioriteter; minder om, at enhver hensigt fra Kommissionens side om at trække endnu ikke vedtagne retsakter tilbage som bebudet i dens årlige arbejdsprogrammer skal være behørigt begrundet og underbygget, hvilket giver mulighed for en korrekt høring af begge EU's lovgivere;

3.minder om, at anvendelsen af andre retsgrundlag end den almindelige lovgivningsprocedure er nøje fastlagt i traktaterne; advarer mod enhver anvendelse af lovgivningsprocesser, der specifikt er fastsat for nødsituationer på grundlag af artikel 122 i TEUF, ud over specifikke situationer, der kræver hurtige reaktioner på kriser, der udvikler sig;

4.minder om, at evaluering, konsekvensanalyse og høring af interessenter er centrale søjler i en effektiv, ansvarlig og demokratisk lovgivningsproces;

5.bemærker, at de nationale parlamenter i 2023 indgav 22 begrundede udtalelser, hvilket er en tredjedel færre end i 2022, i overensstemmelse med den langsigtede nedadgående tendens i antallet af begrundede udtalelser; bemærker, at der også var en stigning i de nationale parlamenters deltagelse i den bredere politiske dialog med Kommissionen, hvilket svarer til en stigning på over 10 % i forhold til 2022;

6.bemærker, at de nationale parlamenter kun har indgivet 577 kontroller af nærhedsprincippet og begrundede udtalelser, 3 803 bidrag, tre "gule kort" og ingen "orange kort" siden Lissabontraktatens ikrafttræden i 2009;

7.bemærker, at Kommissionen ud over mekanismen for kontrol med overholdelsen af nærhedsprincippet, der blev indført ved protokol nr. 2, indførte en politisk dialog i 2006, hvorigennem der blev indgivet 402 udtalelser i 2023; bemærker endvidere, at de nationale parlamenter i disse indlæg fokuserede på Kommissionens arbejdsprogram for 2023;

8.bemærker, at det i 2024 var 15 år siden Lissabontraktatens ikrafttræden og anvendelse, som indførte højere niveauer af parlamentarisk kontrol og demokratisk ansvarlighed i EU, navnlig gennem nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet;

9.bemærker, at 2024 også var et overgangsår mellem to mandatperioder i Kommissionen, hvor intensiteten af den nationale parlamentariske kontrol typisk falder; bemærker, at dette også var tilfældet i 2024, hvor de nationale parlamenter afgav 252 udtalelser, hvoraf 14 var begrundede udtalelser; bemærker, at selv om dette udgør et betydeligt fald i forhold til 2023, er det ikke usædvanligt i et overgangsår og var et mere beskedent fald sammenlignet med det foregående overgangsår 2019;

10.glæder sig over, at Kommissionen i 2024 i væsentlig grad forbedrede den måde, hvorpå udtalelser fra de nationale parlamenter samt dens svar på disse udtalelser gøres offentligt tilgængelige, ved at lancere en ny onlinedatabase med en række filtreringsmuligheder; glæder sig endvidere over, at denne forbedring også gælder for de udtalelser og svar, der er indsamlet siden 2014;

11.opfordrer til en tidligere, struktureret og meningsfuld inddragelse af de nationale parlamenter i EU's politiske beslutningsproces, herunder i høringsfasen og dagsordensfasen, og ikke først, når Kommissionen har vedtaget et forslag; understreger, at hvis de nationale parlamenter får rettidig adgang til udkast til initiativer, baggrundsanalyser og konsekvensanalysemateriale, vil det muliggøre en mere effektiv kontrol af nærheds- og proportionalitetshensyn og sikre, at den nationale ekspertise afspejles tidligt i EU's lovgivningsproces;

12.noterer sig opfordringerne fra flere nationale parlamenter til større inddragelse i kontrollen af delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter; understreger betydningen af de nationale parlamenters forudgående kontrol af sådanne retsakter for at sikre respekt for og overholdelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet;

13.opfordrer til øget samarbejde med de nationale parlamenter gennem strukturerede platforme for digital dialog for at sikre rettidig informationsudveksling om nye EU-initiativer; opfordrer til at overveje metoder, der vil gøre det muligt for de nationale parlamenter at spille en mere proaktiv rolle i EU's politikudformning, herunder gennem en struktureret "grønt kort"-mekanisme, der giver mulighed for kollektive forslag til Kommissionens initiativer og fungerer under rimelige og opnåelige tærskler; understreger, at interparlamentariske udvekslinger bør omfatte lokale og regionale repræsentanter for at forbedre gennemsigtigheden og det offentlige ejerskab af EU's lovgivningsproces; bemærker, at en styrkelse af parlamenterne ud over en reaktiv rolle vil styrke ejerskabet og den demokratiske legitimitet af EU's indsats;

14.bemærker, at Den Europæiske Unions Domstol i 2024 annullerede en bestemmelse i en forordning, der blev tilføjet under de lovgivningsmæssige forhandlinger, med den begrundelse, at der ikke forelå tilstrækkelige oplysninger til at vurdere og utvetydigt fastslå dens proportionalitet; bekræfter, at nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet fortsat er afgørende for EU's legitimitet, og opfordrer til et tættere samarbejde og en styrket struktureret dialog med de nationale parlamenter;

15.understreger, at der på trods af det fælles mål om loyalt samarbejde som rettesnor for EU's politikudformning og lovgivning, herunder medlemsstaternes rolle med hensyn til at træffe alle passende foranstaltninger for at sikre opfyldelsen af de forpligtelser, der følger af traktaterne eller af retsakter vedtaget af EU-institutionerne, stadig er stor forskel på situationen med hensyn til rettidig gennemførelse af direktiver og gennemførelse af EU-retten; opfordrer til yderligere støtte til opbygning af medlemsstaternes administrative og tekniske kapacitet i denne henseende og opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre en resolut håndhævelse, når samarbejdet mislykkes;

16.noterer sig oprettelsen af "gennemførelsesdialoger", der gennemføres af Kommissionen som led i dens indsats for gennemsigtighed og deltagelsesdemokrati med henblik på bedre lovgivning; tilskynder mere generelt til initiativer, der bidrager til en meningsfuld inddragelse af civilsamfundet og virksomhederne i politikudformningen; noterer sig i denne henseende, at der kan foretages forbedringer for at sikre, at EU's lovgivningsproces er mere gennemsigtig, inklusiv for alle interessenters input og lettere at følge;

17.understreger, at der på trods af de fremskridt, der er gjort under dagsordenen for bedre regulering, stadig skabes reguleringsmæssige byrder fra EU-lovgivningen, og at der derfor kan foretages forbedringer for at sikre, at EU's lovgivningsproces er mere gennemsigtig, inklusiv for alle interessenters input og lettere at gennemføre;

18.opfordrer Kommissionen og begge lovgivere til systematisk at anvende gode teknikker til udarbejdelse af lovgivning og anvende et klart og tilgængeligt juridisk sprog, der sikrer sammenhæng på tværs af gældende EU-ret og undgår dobbeltarbejde eller modsigelser, der skaber unødvendig kompleksitet og hindrer gennemførelsen; gentager, at en klar og sammenhængende affattelse øger retssikkerheden og mindsker den administrative byrde for borgere, virksomheder og offentlige forvaltninger;

19.anerkender den afgørende rolle, som retshåndhævelse spiller med hensyn til at opretholde retsstatsprincippet og beskytte de grundlæggende rettigheder; minder om, at retssikkerhed, tilgængelighed og forudsigelighed i lovgivningen er centrale krav i retsstatsprincippet; opfordrer Kommissionen og begge lovgivere til at sikre, at værktøjer til bedre regulering, herunder konsekvensanalyser, høringer og evalueringer, bidrager til klarere, mere sammenhængende og mere forudsigelig EU-lovgivning; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at alle forfatningsmæssige eller lovgivningsmæssige reformer, der påvirker magtens tredeling, fuldt ud er i overensstemmelse med EU's grundlæggende værdier og retsprincipper, og at EU's retsstatsværktøjskasse anvendes fuld ud, da disse vil have enorme konsekvenser for EU's samhørighed og borgernes liv;

20.beklager dybt, at Kommissionen i stigende grad undlader at foretage konsekvensanalyser, som udgør en del af dens egen ramme for bedre regulering; mener, at det for at nå målene i dagsordenen for bedre regulering er nødvendigt at forbedre kvaliteten og anvendelsen af konsekvensanalyser betydeligt;

21.fremhæver behovet for passende, uafhængig og gennemsigtig konsekvensanalyser af alle lovgivningsmæssige forslag samt passende efterfølgende evalueringer af EU-initiativer; minder om, at Europa-Parlamentet ved flere lejligheder har foretaget sine egne konsekvensanalyser i stedet for Kommissionen; minder endvidere om, at Europa-Parlamentet har oprettet et særligt Direktorat for Konsekvensanalyse og Europæisk Merværdi, som skal kunne foretage forudgående konsekvensanalyser og efterfølgende evalueringer med henblik på at støtte evidensbaseret politikudformning; minder ikke desto mindre om, at konsekvensanalyser bidrager med information, men ikke træder i stedet for den politiske beslutningsproces;

22.understreger, at alle større lovgivningsmæssige og politiske initiativer bør ledsages af detaljerede cost-benefit-analyser som en del af konsekvensanalysen, herunder med hensyn til deres sociale, økonomiske og miljømæssige virkninger; mener, at sådanne analyser er uundværlige for evidensbaseret politikudformning og for at bevare borgernes og virksomhedernes tillid til EU-lovgivningen;

23.gentager sin opfordring til, at børns rettigheder integreres i EU-lovgivningen ved at indføre en test af børns rettigheder inden for rammerne af konsekvensanalyseværktøjskassen, hvilket vil sikre, at alle EU's lovgivningsforslag evalueres med hensyn til deres mulige indvirkning på børns rettigheder, identificere de berørte områder og give mulighed for vurderingen af alternative foranstaltninger, hvor det er nødvendigt; understreger, at denne proces bør inddrage EU's platform for børns deltagelse for at styrke børns stemme i beslutningsprocessen;

24.minder om, at behovet for ny lovgivning ikke automatisk bør indebære, at der ikke længere er behov for den nugældende lovgivning; mener i denne henseende, at der ligeledes skal foretages en grundig konsekvensvurdering af alle potentielle ophævelser for at undgå uventede konsekvenser og uønskede virkninger; opfordrer til, at denne tilgang baseres på en gennemsigtig og evidensbaseret metode;

25.understreger, at Kommissionen systematisk skal informere og høre Parlamentet og Rådet samt, hvor det er relevant, nationale parlamenter, gennem hele lovgivningsprocessen for at sikre demokratisk ansvarlighed, institutionel balance og gennemsigtighed i EU's politiske beslutningsproces;

26.anerkender, at de nuværende mekanismer, der har til hensigt at kontrollere den lovgivningsmæssige byrde, såsom "én ind, én ud"-tilgangen, kæmper for at fungere effektivt som følge af manglen på passende efterfølgende evalueringer af de faktiske omkostninger ved lovgivning; bemærker – specifikt med hensyn til "én ind, én ud"-tilgangen – at den er begrænset til basisretsakter; understreger, at gennemførelsen af denne tilgang ikke bør berøre absolut nødvendige politiske krav eller målsætningerne om bedre regulering, og understreger, at den ikke bør føre til mekaniske eller matematiske beslutninger om at ophæve lovgivning; mener endvidere, at manglen på effektive mekanismer til at fjerne forældede eller overflødige foranstaltninger udgør en alvorlig mangel; understreger behovet for at fokusere på at forbedre EU-lovgivningen for at sikre, at den fortsat er egnet til formålet;

27.noterer sig Kommissionens mål om at reducere byrderne som et skridt i retningen af en mere intelligent regulering; minder om, at en systematisk, evidensbaseret evaluering af lovgivningen som fastsat i værktøjskassen for bedre regulering fortsat skal være hjørnestenen i denne proces;

28.minder om, at delegerede retsakter kun supplerer eller ændrer visse ikkevæsentlige elementer i en basisretsakt, mens gennemførelsesretsakter sikrer ensartede betingelser for gennemførelse, og at begge derfor bør anvendes i overensstemmelse hermed og forholdsmæssigt og begrænses til tekniske aspekter, der er nødvendige for anvendelsen af basisretsakterne, samtidig med at dobbeltarbejde, overlapning eller modsigelser, der skaber unødvendig kompleksitet, undgås; fremhæver betydningen af at underkaste delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter gennemsigtige procedurer med klare tidsfrister, der giver tilstrækkelig tid til meningsfuld og effektiv kontrol fra begge lovgiveres side; opfordrer til, at delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter offentliggøres i god tid for at gøre det muligt for interessenterne at forberede sig på overholdelse; insisterer på, at delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter stilles til rådighed samtidig med ikrafttrædelsen af basisretsakten for at garantere retssikkerhed og håndhævelse; opfordrer Kommissionen til også at tage hensyn til omkostninger og fordele samt korrekt gennemførelse og anvendelse af delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter i den samlede vurdering af regelbyrden;

29.opfordrer Kommissionen til yderligere at intensivere bestræbelserne på at reducere de lovgivningsmæssige forpligtelser for borgere og virksomheder og til at forbedre kvaliteten og effektiviteten af EU-lovgivningen ved at sikre, at lovgivningsmæssige foranstaltninger er forholdsmæssige og evidensbaserede, skaber en klar merværdi for EU-borgere og virksomheder; mener, at den nuværende "én ind, én ud"-tilgang er utilstrækkelig i denne henseende; opfordrer derfor til, at der etableres en mere ambitiøs overordnet tilgang, herunder i tilfælde, hvor flere lovgivningsmæssige instrumenter kan erstattes, ophæves eller trækkes tilbage samtidig, f.eks. for at undgå fragmentering, dobbeltarbejde, overlapning eller redundans og for at reducere omkostningerne; bemærker, at denne tilgang bør omfatte en klar metode og en uafhængig og gennemsigtig overvågningsmekanisme for at opnå en nettoreduktion af reguleringsomkostningerne, samtidig med at der tages hensyn til omkostningerne ved ikke at lovgive der, hvor der forventes EU-merværdi; understreger, at der bør fokuseres på at reducere unødvendige administrative byrder, samtidig med at EU's politikmål opfyldes, herunder for social beskyttelse, miljøbeskyttelse og forbrugerbeskyttelse; opfordrer endvidere Parlamentet til at spille en større rolle i den efterfølgende evaluering af EU-lovgivningen og i overvågningen af gennemførelsen af ovennævnte forenklingstilgang;

30.noterer sig, at Udvalget for Forskriftskontrol er inddraget i konsekvensanalyser, kvalitetskontroller og større evalueringer af den nuværende lovgivning; opfordrer Kommissionen til at undersøge mulighederne for yderligere at forbedre Udvalget for Forskriftskontrols uafhængighed, kapacitet, mandat og procedurer, herunder ved at sikre, at det får tilstrækkelige ressourcer til at gennemgå en større andel af Kommissionens lovgivningsinitiativer; opfordrer til, at gennemsigtigheden i Udvalget for Forskriftskontrol forbedres gennem hurtigere offentliggørelse af dets udtalelser og større klarhed om opfølgningen på dets henstillinger; understreger, at Udvalget for Forskriftskontrols arbejde ikke bør forsinke vedtagelsen af lovgivningsforslag unødigt;

31.er af den opfattelse, at Parlamentet i tilfælde, hvor Udvalget for Forskriftskontrol afgiver en negativ udtalelse om en konsekvensanalyse, bør underrettes behørigt og rettidigt om, hvorvidt det skal gå videre med forslaget eller forkaste det;

32.bemærker, at Kommissionens årlige undersøgelse af byrden spiller en central rolle med hensyn til at spore fremskridt vedrørende reduktion af byrder; understreger imidlertid, at der er behov for større gennemsigtighed med hensyn til de beregninger og den metode, der anvendes til at måle omkostninger og kumulative virkninger, med henblik på at sikre ansvarlighed og sammenlignelighed på tværs af politikområder;

33.glæder sig over den i Draghirapporten foreslåede idé om at udvikle en fælles, klar metode til at kvantificere omkostningerne ved ny lovgivning og er af den opfattelse, at Kommissionen bør udvikle en sådan metode;

34.bemærker, at rapporteringsforpligtelser ofte medfører betydelige administrative omkostninger for virksomheder, navnlig SMV'er; mener, at sådanne forpligtelser bør strømlines, og at der bør ydes mere støtte med henblik på digitalisering af rapportering; anerkender ikke desto mindre betydningen af effektiv rapportering for at spore legitime mål for den offentlige politik og håndhæve lovgivningen og dermed tjene den almene interesse; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at vurdere potentielle støtteforanstaltninger for virksomheder for at minimere omkostningerne i forbindelse med rapportering ved gennemførelsen af EU-lovgivning og til også at vurdere gennemførligheden af at etablere mekanismer til at kompensere virksomheder for behørigt udførte rapporteringsopgaver i en rapport;

35.opfordrer Kommissionen til systematisk at integrere bottom-up-data om, hvordan borgerne opfatter, forstår og udøver deres rettigheder i praksis, herunder deres erfaringer med håndhævelses- og klagemekanismer; opfordrer til, at disse data afspejles bedre i retningslinjerne og værktøjskassen for bedre regulering; opfordrer Kommissionen og begge lovgivere til at øge den praktiske anvendelse af EU-lovgivningen i alle faser af den politiske cyklus, herunder gennem reel inddragelse af borgerne og virksomhederne i politikudformningen, brugercentreret udarbejdelse, brugertest af udkast til retsakter og høring efter lovgivningsfasen;

36.opfordrer til, at processer såsom evalueringer og programmet for målrettet og effektiv regulering (REFIT), der har til formål at forenkle lovgivningen, anvendes hyppigere; mener også, at forskellige lovgivningsteknikker, der kan hjælpe med forældede eller overflødige foranstaltninger, er underudnyttede eller, når de anvendes, anvendes dårligt;

37.minder om, at Draghirapporten fremhævede forenklingen af regler som et af de tre overordnede mål for et fornyet europæisk partnerskab8 Mario Draghi, "The future of European Competitiveness – A Competitiveness Strategy for Europe", Europa-Kommissionen, den 9. september 2024, del A, s. 67.; påpeger, at forenkling kræver, at der også fokuseres på intelligente gennemførelsesstrategier, at der anlægges en pragmatisk, juridisk forsvarlig og effektiv tilgang til at lette administrative byrder for virksomheder og navnlig SMV'er, og at gennemførelsen af de aftalte regler forenkles så vidt som muligt; minder endvidere om, at Lettarapporten ligeledes understreger, at regulering bør fremme, snarere end hindre, økonomisk aktivitet og innovation i det indre marked9 Enrico Letta, "Much more than a Market", Det Europæiske Råd, april 2024, s. 130.;

38.glæder sig over indførelsen i 2023 af det nye SMV- og konkurrenceevnetjek, som er blevet et obligatorisk bilag til konsekvensanalyser; glæder sig over tilsagnet fra Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, om, at dette nye SMV- og konkurrenceevnetjek vil bidrage til at forebygge reguleringsmæssige byrder og samtidig opretholde høje standarder; bemærker, at ord nu må bakkes op af handling med fokus på at støtte SMV'er og give dem redskaberne til at opfylde EU's mål og gennemføre EU-lovgivning;

39.opfordrer til, at en fuldstændig kontrol af konkurrenceevnen bliver standardpraksis, herunder vurderingen af de kumulative virkninger af større lovgivningspakker i stedet for en isoleret evaluering af de enkelte retsakter; bekræfter, at det for at styrke den europæiske konkurrenceevne og suverænitet er nødvendigt at modstå eksternt pres for at svække EU's retlige rammer;

40.gentager betydningen af "tænk småt først"-princippet som en hjørnesten i bedre regulering, der sikrer, at SMV'ers behov og kapacitet systematisk tages i betragtning i alle faser af den politiske cyklus, fra udformning til gennemførelse og evaluering; understreger betydningen af at identificere årsagssammenhænge mellem lovgivningsmæssige bestemmelser, virksomhedsadfærd og brugerfordele og af at vurdere potentielle utilsigtede konsekvenser og uforholdsmæssigt store overholdelsesbyrder for SMV'er;

41.glæder sig over og tilskynder til en bredere anvendelse af reguleringsmæssige sandkasser i fremtidsorienterede sektorer for at støtte innovation, reducere overholdelsesomkostningerne og skabe retssikkerhed for SMV'er;

42.anerkender Kommissionens tilsagn om at reducere rapporteringsforpligtelserne med 25 %, men understreger, at dette mål ikke må undergrave gennemsigtighed og kontrol samtidig med opfyldelsen af EU's politikmål; noterer sig endvidere medtagelsen af en reduktion på 35 % i de administrative omkostninger og rapporteringen for SMV'er; minder endvidere om, at rapporteringsforpligtelserne kun udgør en lille del af den samlede regelbyrde, som også omfatter administrations-, gennemførelses- og overholdelsesomkostninger, der følger af både EU-lovgivning og national lovgivning; bemærker, at Kommissionens mål om en reduktion på 25 % derfor bør ses som en del af det bredere mål om at reducere de samlede omkostninger og kompleksiteten, herunder, hvor det er relevant, gennem yderligere tilnærmelse af de nationale regler; opfordrer derfor til en mere ambitiøs tilgang af bedre kvalitet, der sigter mod en endnu større reduktion af alle reguleringsmæssige omkostninger, herunder et pilotprojekt til vurdering af reguleringens indvirkning på innovation, f.eks. ved at identificere hindringer for nystartede virksomheder og nye teknologier i de tidlige lovgivningsfaser;

43.glæder sig endvidere over udnævnelsen af en næstformand i Kommissionen, der udtrykkeligt er ansvarlig for gennemførelse og forenkling; glæder sig over anvendelsen af gennemførelsesdialoger og tilskynder til regelmæssige realitetskontroller og stresstest af gældende EU-ret for at vurdere de kumulative virkninger for konkurrenceevne, innovation og SMV'er og for at nå EU's politikmål samt udpege muligheder for effektiv forenkling; understreger i denne forbindelse betydningen af omfattende konsekvensanalyser, der systematisk integrerer kvalitetskontroller, konkurrenceevnekontroller og SMV-test;

44.opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til systematisk at integrere konkurrenceevnehensyn i forenklingsinitiativer og sikre, at administrative procedurer, der påvirker borgere og virksomheder, strømlines uden at gå på kompromis med væsentlige sikkerhedsforanstaltninger; understreger, at reduktion af unødvendigt bureaukrati, udvidelse af digitale løsninger og forbedring af gensidig anerkendelse kan sænke overholdelsesomkostningerne, lette mobiliteten og styrke det indre markeds konkurrenceevne og tiltrækningskraft;

45.mener, at forenkling med henblik på konkurrenceevne og yderligere integration af det indre marked kræver en overordnet tilgang til den relevante EU-lovgivning og national lovgivning; påpeger, at forskelle mellem nationale regler i forskellige medlemsstater også kan forårsage retsusikkerhed og yderligere administrative omkostninger; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at foretage en kortlægning af al eksisterende finansiel og ikkefinansiel lovgivning og administrative forpligtelser for selskaber i henhold til EU-retten samt forpligtelser i henhold til nationale selskabsretlige regler; opfordrer til, at denne kortlægning danner grundlag for en omfattende vurdering, herunder med hensyn til omkostninger og fordele, de forskellige offentlige interesser, som lovgivningen tjener, overlapninger mellem lovgivninger samt muligheder for harmonisering og tilnærmelse; opfordrer Kommissionen til at anvende denne vurdering til – om nødvendigt og med effektiv deltagelse af alle relevante aktører og interessenter samt på grundlag af en egentlig konsekvensanalyse – at fremsætte forslag til ajourføring af forældede bestemmelser og håndtering af uberettigede hindringer gennem forholdsmæssige foranstaltninger med henblik på at opnå opadgående konvergens;

46.understreger, at der ligger et stort potentiale i brugen af digitale værktøjer og AI-baserede løsninger for at bidrage til at forenkle overholdelsen, reducere de reguleringsmæssige omkostninger og øge tilgængeligheden af oplysninger; mener, at digitale værktøjers potentielle styrke til at levere bedre og hurtigere løsninger i denne henseende skal undersøges nærmere, og at den nyligt vedtagne lovgivning skal gennemføres; understreger, at dette kræver kapacitetsopbygning og støtteforanstaltninger for at udstyre virksomheder af alle størrelser, forvaltninger og borgere med de nødvendige digitale infrastrukturer og færdigheder;

47.opfordrer Kommissionen til at afprøve og overveje at anvende nye AI-værktøjer – herunder store sprogmodeller (LLM'er) suppleret med Retrieval Augmented Generation (RAG) – med henblik på at forbedre effektiviteten og nøjagtigheden af overvågningen af gennemførelsen af EU-retten, og derved muliggøre hurtigere opdagelse af manglende overholdelse, mere rettidige svar på klager og proaktive løsninger på nye problemer;

48.opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at afstå fra at tilføje unødvendige yderligere administrative byrder eller overholdelsesbyrder i forbindelse med gennemførelsen af EU-lovgivning (overregulering) og opfordrer Kommissionen til at identificere og offentliggøre tilfælde af en sådan praksis i sine årlige gennemførelsesrapporter; understreger behovet for medlemsstaternes konsekvente og effektive gennemførelse af direktiver for at sikre retssikkerhed og lige vilkår; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at afholde sig fra forsinket, ufuldstændig eller unøjagtig gennemførelse af direktiver og opfordrer dem til at samarbejde og deltage i udvekslingen af god praksis, således at gennemførelsen af direktiver er forholdsmæssig og effektiv;

49.opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tackle den lovgivningsmæssige fragmentering, der påvirker SMV'er i det indre marked, herunder unødvendige nationale formaliteter, og til at prioritere rammer for gensidig anerkendelse og interoperabilitet;

50.pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.