1.minder om, at lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi er et grundlæggende EU-princip, og at medlemsstaterne er forpligtet til at afskaffe kønsbaseret forskelsbehandling i alle aspekter af aflønning, arbejdsvilkår og typer af ansættelseskontrakter; minder om, at en fuldstændig gennemførelse af direktivet om løngennemsigtighed vil bidrage til at udrydde kønsbaseret forskelsbehandling og skævheder på arbejdspladsen, f.eks. i forbindelse med ansættelsespraksis og lønstrukturer;

2.beklager den omstændighed, at de kønsbestemte løn- og pensionsforskelle fortsat findes i EU, idet de har en negativ indvirkning på kvinders sociale og økonomiske situation og dermed på samfundet som helhed; beklager, at selv om der i løbet af det seneste årti har været en beskeden reduktion af de gennemsnitlige kønsbestemte løn- og pensionsforskelle i hele EU, er det nuværende forandringstempo fortsat utilstrækkeligt til at udligne forskellene inden 2100; beklager, at fattigdom og udstødelse i alderdommen fortsat er en udfordring for ældre kvinder, og at disse er stigende i forhold til den generelle tendens, hvilket understreger behovet for at styrke bæredygtige pensionssystemer og støtte aktiv aldring; glæder sig over meddelelsen om en EU-strategi for bekæmpelse af fattigdom og anmoder Kommissionen om at sikre synergi mellem dette forslag og den kommende strategi for ligestilling mellem kønnene for at imødegå de kønsrelaterede og intersektionelle risici for fattigdom;

3.minder om, at kvinder i hele EU er i større risiko for fattigdom end mænd, navnlig kvinder, der oplever intersektionelle former for forskelsbehandling, såsom enlige mødre, ældre kvinder, kvinder med handicap, tredjelandsstatsborgere, LGBTIQ+‑personer og kvinder i landdistrikterne; understreger, at den kønsbestemte pensionsforskel ikke alene er resultatet af akkumulering af lønforskelle gennem hele livet, men også af forskellige muligheder på arbejdsmarkedet, ulige fordeling af det uformelle omsorgsarbejde i hjemmet og kønsskævheder i samfundet som helhed; opfordrer til politikker, der anerkender disse ulemper og samtidig fremmer deltagelse i beskæftigelse af høj kvalitet og lige muligheder; bemærker, at alderspensioner i gennemsnit repræsenterer fire femtedele af den samlede indkomst i alderdommen, og at i lyset af de fortsatte demografiske tendenser kan en manglende håndtering af den kønsbestemte pensionsforskel true medlemsstaternes langsigtede sociale samhørighed og bæredygtigheden af de sociale beskyttelsesordninger;

4.understreger, at kvinders individuelle frihed og økonomiske uafhængighed er afgørende for deres personlige sikkerhed og værdighed, og at lav deltagelse på arbejdsmarkedet øger sårbarheden over for misbrug, kønsbaseret vold, herunder vold i hjemmet og vold i det offentlige rum, og økonomisk afhængighed; opfordrer medlemsstaterne til at træffe målrettede foranstaltninger til at forebygge og bekæmpe kønsbaseret vold og chikane, både online og offline, herunder gennem oplysningskampagner, håndhævelse af Istanbulkonventionen og ratificering af ILO-konventionen om afskaffelse af vold og chikane i arbejdslivet (konvention nr. 190) for at sikre effektive mekanismer til beskyttelse af ofre på arbejdspladsen;

5.bemærker, at kvinder stadig udfører en uforholdsmæssigt stor del af det ubetalte pleje- og husarbejde, hvilket mindsker deres deltagelse på arbejdsmarkedet og deres pensionsopsparing; anerkender, at de traditionelle kønsroller, skævheder og den ulige fordeling af omsorgsforpligtelser mellem kvinder og mænd gør, at kvinder straffes økonomisk for at være mødre og for at passe børn, familiemedlemmer eller andre omsorgskrævende pårørende, der har handicap eller er ældre eller syge, og at disse sanktioner ikke blot bidrager til de vedvarende kønsbestemte løn- og pensionsforskelle, men også kan afskrække kvinder, der ønsker at få børn, fra at gøre det på et tidspunkt, hvor mange EU-lande står over for demografisk tilbagegang, da de mindsker mulighederne for navnlig unge kvinder på arbejdsmarkedet;

6.understreger, at utilstrækkelige investeringer i og den begrænsede tilgængelighed, høje omkostninger og mangel på passende infrastruktur til børnepasning og langtidspleje af høj kvalitet fortsat er en central udfordring for primært kvinders fulde deltagelse i samfundet og på arbejdsmarkedet og kan føre til, at kvinder forlader arbejdsmarkedet for tidligt eller ufrivilligt udfører deltidsarbejde, og kan hindre deres karriereudvikling; understreger behovet for systematisk at anerkende og afspejle ulønnet omsorgsarbejde i politikudformningen og de sociale beskyttelsessystemer og samtidig lette kvinders muligheder for at vende tilbage til arbejdsmarkedet; anerkender, at pleje og omsorg er en hjørnesten i samfundet og i vid udstrækning udføres af kvinder; minder om, at pasning af børn og familiemedlemmer eller andre omsorgskrævende personer, der har et handicap eller er ældre eller syge, ofte udgør yderligere eller endda fuldtidsopgaver; fremhæver, at denne virkelighed afspejles i arbejdsmarkedsmønstre, herunder højere deltidsarbejde, lavere timeløn, karriereafbrydelser og kortere ansættelsesvarighed blandt kvinder; opfordrer til politikker, der støtter familier i al deres mangfoldighed, fremmer balancen mellem arbejdsliv og privatliv og tilskynder både mænd og kvinder til at dele omsorgsforpligtelser, samtidig med at det sikres, at omsorgsarbejde, hvad enten det er formelt eller uformelt, respekteres og værdsættes retfærdigt i samfundet;

7.understreger, at en udligning af de kønsbestemte løn- og pensionsforskelle er afgørende for ligestillingen og konkurrenceevnen og bør realiseres gennem evidensbaserede foranstaltninger, der respekterer medlemsstaternes og arbejdsmarkedets parters beføjelser; minder om, at kønsbestemte forskelle i løn og beskæftigelse kostede EU 390 mia. EUR i 2023 Eurofound, "Mind the gap! Gender employment gap cost Europe over €390 billion in 2023" (Kønsbetinget forskel i beskæftigelsesfrekvensen kostede Europa over 390 mia. EUR i 2023), Eurofounds websted, marts 2025. på grund af tabt indtjening, sociale bidrag og offentlige finansieringsomkostninger forbundet med de sociale ydelser, som kvinder uden for arbejdsmarkedet modtager; bemærker, at en udligning af den kønsbetingede forskel i beskæftigelsesfrekvensen kan øge produktiviteten, hvilket vil medføre en stigning i BNP pr. indbygger på 3,2 % - 5,5 % frem til 2050, imens mere fleksible arbejdsforhold, en bedre balance mellem arbejde og privatliv og højere lønninger tilskynder flere kvinder til at komme på arbejdsmarkedet, hvilket vil føre til en stigning i økonomiens produktionskapacitet Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder, "Economic benefits of gender equality in the European Union — How closing the gender gaps in labour market activity and pay lead to economic growth" (Økonomiske fordele ved ligestilling mellem kønnene i Den Europæiske Union – Hvordan kan man udligne de kønsbestemte forskelle i arbejdsmarkedsaktivitet og løn, der fører til økonomisk vækst?), 2017.; anerkender, at leveomkostningskrisen i uforholdsmæssig høj grad påvirker kvinder, herunder mødre; opfordrer til foranstaltninger, der sikrer, at lønningerne afspejler leveomkostningerne og tilskynder til deltagelse i arbejdsstyrken, samtidig med at de nationale arbejdsmarkedsrammer og aftaler mellem arbejdsmarkedets parter fortsat respekteres; understreger, at kvinders og mænds lige deltagelse i beskæftigelse af høj kvalitet styrker EU's arbejdskraftudbud og dets økonomiske robusthed generelt og er i tråd med den europæiske dagsorden for konkurrenceevne; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at medtage kvantificerede gevinster fra øget ligestilling mellem kønnene i økonomiske prognoser og politiske konsekvensanalyser, hvor det er relevant;

8.fremhæver det forhold, at lønforskellen i 2023 var højere i den private sektor end i den offentlige sektor i størstedelen af EU-landene Europa-Parlamentet, "Topics — Understanding the gender pay gap: definition, facts and causes" (Emner – Forståelse af den kønsbestemte lønforskel: definition, fakta og årsager), Europa-Parlamentets websted, 2020., og at det er nødvendigt at gøre en særlig indsats for at sikre, at virksomhederne aktivt tilskynder til ikkediskriminerende praksis og fremmer lige muligheder og lige løn for arbejde af samme værdi;

9.minder om, at arbejdstagere og virksomheder er drivkraften bag EU's konkurrenceevne, som anerkendt i Draghirapporten; fremhæver, at manglen på færdigheder og arbejdskraft, der forværres af faldet i den andel af befolkningen, der er i den arbejdsdygtige alder, i alvorlig grad hæmmer EU's produktivitet og vækst; understreger, at en forbedring af kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet og arbejdsvilkår, navnlig i aktuelle og fremspirende sektorer, der er knyttet til de dobbelte omstillinger, kan bidrage til at lette dette pres; opfordrer til, at ligestilling mellem kønnene og bekæmpelse af kønsstereotyper integreres på en måde, der støtter kvinders deltagelse i arbejdsstyrken, udvikling af færdigheder og konkurrenceevne, og tilskynder til fjernelse af hindringer for muligheder i hele EU's dagsorden for områderne for konkurrenceevne, industri, færdigheder og den digitale dagsorden;

10.opfordrer EU og dets medlemsstater til at anvende ligestilling mellem kønnene på programmering, offentlige tjenester og navnlig seksuel og reproduktiv sundhedspleje, herunder adgang til gratis, sikker og lovlig abort;

11.opfordrer til udvikling af kønsorienterede strategier og politikker i den digitale sektor og til en målrettet indsats for at integrere kvinder mere effektivt på arbejdsmarkedet;

12.minder om, at en objektiv meritbaseret ansættelses- og forfremmelsespraksis og lige muligheder, støttetjenester og alles ret til at deltage er grundlaget for ligebehandling, der skaber en retfærdig konkurrence på et velfungerende arbejdsmarked, hvilket kan mindske de skævheder, der har en negativ indvirkning på kvinders karrieremuligheder og dermed straffe deres indtjening, herunder forskelsbehandling på grund af køn, race, handicap, alder og seksuel orientering og identitet; opfordrer i denne forbindelse til fuld gennemførelse og overvågning af direktivet om en ligelig kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer og tilskynder små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og andre ikke-børsnoterede selskaber til at følge bedste praksis for kønsbalance i ledelsen; bemærker endvidere, at et modstandsdygtigt, inkluderende og bæredygtigt samfund og vækstdreven økonomi giver velbetalte kvalitetsjob i kvindedominerede sektorer, der sætter kvinder i stand til at opbygge solide pensionsrettigheder i løbet af deres karrierer;

13.bemærker behovet for at sikre, at kvinder, der arbejder inden for forsvaret, ikke konfronteres med forskelsbehandling på grund af stereotyper, og at de har adgang til velbetalte, stabile karrierer med passende pensionsindbetalinger;

14.mener, at medlemsstaterne bør fokusere på at mindske hindringerne for beskæftigelse og iværksætteri, støtte balancen mellem arbejdsliv og privatliv for familier gennem passende forældreorlovspolitikker, fleksible arbejdsordninger og retten til at være offline, førskoleundervisningsnetværk, tilgængelige og økonomisk overkommelige børnepasnings- og langtidsplejetjenester af høj kvalitet, der er forenelige med fuldtidsarbejde, og investere i uddannelses-, omskolings- og opkvalificeringsprogrammer, der bidrager til at afhjælpe manglen på færdigheder, herunder for enlige mødre, ældre kvinder, LGBTIQ+‑personer, kvinder med handicap, kvinder i sårbare situationer, tredjelandsstatsborgere og kvinder, der bor i landdistrikter og fjerntliggende områder og regionerne i den yderste periferi, da de med størst sandsynlighed vil have vanskeligt ved at få adgang til uddannelses- og arbejdsmuligheder; anerkender kvindernes bidrag til økonomien i landdistrikterne;

15.fremhæver, at kønssegmentering på tværs af sektorer og erhverv er en vigtig strukturel drivkraft bag den kønsbestemte lønforskel; understreger, at denne segmentering både er horisontal, idet kvinder er overrepræsenteret i lavtlønssektorer og historisk undervurderede sektorer, og vertikal, idet kvinder inden for samme sektor er mindre tilbøjelige til at befinde sig i bedre betalte ledende stillinger; understreger, at kvindedominerede sektorer generelt er lavtlønnede og undervurderede på grund af forskellige faktorer, og at dette ikke kan begrundes med forskelle i kompetencer eller kvalifikationer, idet flere kvinder end mænd modtager lav løn og mindsteløn i næsten alle EU's medlemsstater, på trods af at yngre kvinder i stigende grad klarer sig bedre end yngre mænd med hensyn til uddannelsesniveau Eurostat, "Statistics Explained — Educational attainment statistics", Eurostats websted, maj 2025.;

16.understreger, at kvinder kun udgør 30 % af medlemmerne af virksomhedernes bestyrelser, mens mindre end en ud af ti bestyrelsesformænd eller administrerende direktører i store virksomheder er kvinder Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder "Gender Equality Index 2021 – Health", 2021., og at kvinder dermed fortsat er betydeligt underrepræsenterede i ledende stillinger, ledelser og mentorordninger; bemærker, at den kønsbestemte lønforskel er størst i vellønnede job Eurofound og Europa-Kommissionens Fælles Forskningscenter, "European Jobs Monitor 2021: Gender gaps and the employment structure", 2021.; understreger, at vedvarende usynlige barrierer inden for ledelse, forskning og innovation begrænser produktiviteten og konkurrenceevnen; understreger, at fjernelse af forskellene på ledelsesområdet er afgørende for at nå EU's mål; understreger, at variable former for løn, såsom virksomhedsaktier eller bonusser, bliver mere almindelige og i øjeblikket stiger hurtigere blandt mænd end kvinder Eurofound, "Gender equality at work", 2020., hvilket understreger en vigtig mulighed for at sikre, at væksten i disse nye kompensationsmodeller gavner kvinder ligeligt og støtter fremskridt i retning af at udligne den kønsbestemte lønforskel;

17.minder om, at omsorgspersoner spiller en unik rolle, og at plejeydelser er afgørende for vores samfund, navnlig i lyset af den aktuelle demografiske udvikling og den aldrende befolkning; understreger, at en central faktor i kønsbestemte løn- og pensionsforskelle er den ulige andel af omsorgsforpligtelser og huslige forpligtelser, som næsten udelukkende bæres af kvinder; minder om, at kvinder er mere tilbøjelige til at være arbejdsløse, arbejde på deltid, arbejde i kvindedominerede sektorer med lavere løn og tage karriereafbrydelser, og at dette delvist kan tilskrives den omsorgsstraf, som har en følgende indvirkning på løn og karriereudvikling og bidrager til risikoen for fattigdom; minder endvidere om, at perioder uden for arbejdsmarkedet på grund af omsorgsforpligtelser ikke medregnes ved optjening af pensionsrettigheder på trods af de udgifter, som staten sparer som følge af kvinders uformelle omsorg;

18.minder om retten til forældreorlov som nedfældet i direktivet om balance mellem arbejdsliv og privatliv og understreger behovet for en fuldstændig og effektiv gennemførelse heraf; understreger, at politikken skal tackle den ulige byrdefordeling mellem kvinder og mænd og støtte en retfærdig fordeling af forældreorlov og omsorgsforpligtelser mellem forældre for at opnå en model, hvor mænd og kvinder i lige høj grad fungerer som forsørgere og omsorgspersoner; opfordrer medlemsstaterne til at fremme ikkeoverførbar, tilstrækkeligt betalt fædreorlov og til at indføre oplysningskampagner og initiativer for at få mænd til at tage en større del af forældreorloven samt til at medtage foranstaltninger til overvågning og rapportering af fremskridt med hensyn til fordelingen af orlov opdelt efter køn; understreger arbejdsgivernes rolle med hensyn til at gøre fuldtidsbeskæftigelse forenelig med omsorgsforpligtelser;

19.opfordrer medlemsstaterne til at arbejde tæt sammen med arbejdsmarkedets parter om at træffe aktive og koordinerede foranstaltninger, herunder målrettet uddannelse og mentorordninger, for at bekæmpe de strukturelle uligheder mellem kønnene, der ligger til grund for kvinders manglende tilbøjelighed til at søge forfremmelse eller fremhæve deres egne præstationer; understreger, at dette ikke handler om den enkelte kvindes frie valg, men skyldes rodfæstede kønsstereotyper, kønsopdeling på arbejdsmarkedet og utilstrækkelig karrierevejledning, som især rammer lavtuddannede og marginaliserede kvinder; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at arbejde tæt sammen med arbejdsmarkedets parter om at fjerne disse hindringer gennem inkluderende kulturer på arbejdspladsen, bedre karriereudviklingsrammer og proaktive ligestillingsstrategier;

20.advarer om den konstante stigning siden 2015 i fattigdom og social udstødelse i alderdommen, der især berører ældre kvinder, og den store fattigdom blandt kvinder over 75 år i flere medlemsstater, som er et symptom på den samlede ulighed mellem kønnene hvad angår livstidsindkomst; understreger, at ældre kvinder er mere tilbøjelige til selv at have behov for pleje- og støttetjenester i længere perioder af deres liv, og at udgifterne hertil overstiger de gennemsnitlige pensionsindtægter i de fleste medlemsstater;

21.understreger, at ubevidste kønsskævheder i forbindelse med ansættelse, forfremmelse og lønfastsættelse bidrager til de kønsbestemte lønforskelle; understreger, at kønsstereotyper, der skubber kvinder ind i traditionelt kvindedominerede sektorer med lav løn, favoriserer mænd frem for kvindelige kandidater med samme kvalifikationer, og at det "klistrede gulv" Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder, "Glossary and thesaurus – sticky floor", webstedet for Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder. for kvinders karriereudvikling samt kønsnormers indvirkning på lønforhandlinger akkumuleres gennem kvinders arbejdsliv;

22.understreger, at det er afgørende at styrke omsorgstjenesterne for at øge kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet, lukke kønsbestemte beskæftigelses-, løn- og pensionsforskelle og afhjælpe manglen på færdigheder og arbejdskraft ved at skabe modstandsdygtig beskæftigelse af høj kvalitet; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre den europæiske plejestrategi og Rådets henstilling om langtidspleje, fastsætte nationale mål for tilgængeligheden af, adgangen til og kvaliteten af børnepasning og langtidspleje og øremærke ressourcer inden for det europæiske semester og EU's finansieringsinstrumenter til økonomisk overkommelige og tilgængelige plejetjenester af høj kvalitet; understreger, at offentlige investeringer i plejeinfrastruktur bør klassificeres som vækstfremmende udgifter under EU's reviderede ramme for økonomisk styring; opfordrer medlemsstaterne til at ratificere ILO's konvention om ordentlige arbejdsforhold for husarbejdere fra 2011;

23.understreger, at en mindskelse af "børnepasningskløften" fortsat er en af de største muligheder for at forbedre livet for nybagte forældre i hele Europa; bemærker, at denne kløft ofte opstår efter fødslen af et barn, når en betalt forældreorlov ophører, og før der er adgang til førskoleundervisning og børnepasning på fuld tid; understreger, at støtte til familier i denne overgangsperiode i væsentlig grad kan styrke forældrenes evne til at forblive på arbejdsmarkedet;

24.bemærker, at virksomheder ledet af kvinder ofte opererer i sektorer med lavere lønninger og står over for yderligere hindringer såsom begrænset adgang til finansiering, kønsskævheder og lovgivningsmæssige hindringer;

25.understreger, at omkring 6,8 millioner mennesker i EU yder sort lønnet omsorgsarbejde i sektoren for personlige tjenester og tjenester i hjemmet, hvoraf 90 % er kvinder, og hvoraf størstedelen er midaldrende og migranter Eurofound, "Undeclared care work in the EU: Policy approaches to a complex socioeconomic challenge", 2025. og derfor ikke er omfattet af arbejdstagerrettigheder eller social sikring;

26.understreger, at økonomisk usikkerhed og ulighed hænger tæt sammen med psykologisk trivsel, og at de mentale sundhedsvirkninger af lønforskelle ikke bør overses; bemærker, at kvinder er mere tilbøjelige end mænd til at opleve mentale sundhedsproblemer såsom udbrændthed og kronisk depression, navnlig i sektorer, hvor arbejdet er karakteriseret ved at være lavtlønnet og følelsesmæssigt krævende;

27.glæder sig over Kommissionens fortsatte bestræbelser på at fremme ligestilling mellem kønnene og opfordrer den til at fremlægge en ny, detaljeret, resultatorienteret og ambitiøs EU-strategi for ligestilling mellem kønnene, der bygger på tidligere fremskridt og bedste praksis, og til at foreslå en særlig handlingsplan for at udrydde kønsbestemte løn- og pensionsforskelle gennem evidensbaserede foranstaltninger, der anvender en tværsektoriel tilgang og har kvantitative og tidsbundne mål på EU-plan, der sikrer, at ligestillingspolitikker, som er en forudsætning for sunde, velstående samfund, også bidrager til bæredygtig økonomisk vækst, konkurrenceevne, iværksætteri, innovation og familiers trivsel og balance mellem arbejdsliv og privatliv;

28.opfordrer endvidere til, at handlingsplanen omfatter målrettede foranstaltninger til forbedring af arbejdsvilkårene og en rimelig løn i kvindedominerede sektorer, til støtte for familier og til at prioritere investeringer under den næste flerårige finansielle ramme, der styrker balancen mellem arbejdsliv og privatliv og en pålidelig omsorgssektor; understreger behovet for en tilgang, der respekterer nationale kompetencer og kvinders forskellige realiteter i hele EU;

29.opfordrer Kommissionen til at samarbejde med medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter om at udvikle retningslinjer og et europæisk pilotprojekt for kønsneutrale jobevaluerings- og jobklassifikationssystemer, der giver mulighed for en EU-dækkende sammenligning af arbejde af samme værdi og fastlæggelse af klare kriterier for en retfærdig vurdering af arbejdets værdi og for meritbaserede lønsystemer i kvindedominerede sektorer, samtidig med at unødvendige lovgivningsmæssige eller finansielle forpligtelser for arbejdsgiverne undgås; bemærker, at dette bør gøres på tværs af sektorer og ved at sikre retten til kollektive overenskomstforhandlinger; understreger, at rimelig løn øger jobkvaliteten, motivationen og konkurrenceevnen uden at undergrave fleksibiliteten på arbejdsmarkedet; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til fortsat at tilbyde undervisning, hvor det er relevant, for bedre at støtte kønsneutrale ansættelses- og evalueringsprocesser;

30.opfordrer Kommissionen til at indføre en europæisk plejeaftale som annonceret i parlamentshøringerne i 2024; opfordrer til at lade denne aftale omfatte et sæt politikker, programmer og anbefalinger kombineret med en specifik plejeinvesteringspakke, som sigter mod at fremme omstilling til en plejeøkonomi, der anerkender pleje som en rettighed og påskønner pleje som rygraden i vores samfund; opfordrer i denne sammenhæng til oprettelse af en dedikeret finansieringsstrøm under den flerårige finansielle ramme 2028-2034 for at udrulle tjenester til at støtte uformelle omsorgspersoner;

31.opfordrer medlemsstaterne til at belønne arbejde og fremme løsninger, der styrker familier i al deres mangfoldighed, samtidig med at der sikres finanspolitisk ansvarlighed og støtte til virksomheder, såsom udvidelse af fleksible arbejdsordninger for forældre og enkeltpersoner og retten til at være offline, tilbud om skatteincitamenter for omsorgsår og fordele for enlige forældre og investering i tilvejebringelse af økonomisk overkommelige og tilgængelige børnepasnings- og langtidsplejetjenester af høj kvalitet, der er forenelige med fuldtidsbeskæftigelse og politikker for forældreorlov med ligestilling mellem kønnene; opfordrer endvidere medlemsstaterne til at tilskynde til foranstaltninger gennem social dialog og kollektive overenskomstforhandlinger for at lette kvinders fulde deltagelse på arbejdsmarkedet og reducere deres del af karriereafbrydelser og deltidsarbejde, som er højere end mænds; opfordrer til særlige foranstaltninger til at gøre det lettere for kvinder at vende tilbage til arbejdet efter lange karriereafbrydelser med reintegrationstiltag og målrettede incitamenter såsom omskolingsordninger;

32.opfordrer Kommissionen til, samtidig med at den respekterer de nationale kompetencer, at udstede retningslinjer for at hjælpe med at identificere og håndtere skatteordninger, såsom fælles beskatningsordninger, der kan afskrække sekundære forsørgere fra at deltage aktivt på arbejdsmarkedet, for at sikre, at de nationale skattepolitikker støtter ligestilling mellem kønnene og kvinders bredere deltagelse på arbejdsmarkedet, og for at lette udvekslingen af bedste praksis;

33.fremhæver betydningen af at fremme kvinders iværksætteri og kvindeledede virksomheders rolle med hensyn til at forbedre den økonomiske indflydelse og den potentielle indtjening gennem hele livet; understreger behovet for bedre støtte på både EU-plan og nationalt plan, navnlig med hensyn til erhvervsudvikling, mentorprogrammer, adgang til finansiering og venturekapital og forbedret finansiel forståelse for kvinder, støttet af InvestEU, Det Europæiske Innovationsråd og Enterprise Europe-netværket, med målrettede foranstaltninger for underrepræsenterede grupper, herunder kvinder i landdistrikter og STEAM-sektorer; opfordrer Kommissionen til at tage fat på disse aspekter i den næste strategi for ligestilling mellem kønnene og fremhæver betydningen af tidlig undervisning i iværksætteri og finansiel forståelse for piger for at skabe grobund for fremtidige kvindelige iværksættere;

34.understreger, at flere kvinder bør tilskyndes til at gøre opmærksom på dem selv gennem lederskab, udvikling, mentorordninger og støtte til balance mellem arbejdsliv og privatliv; bemærker, at Kommissionen har medtaget en kønsdimension i sin køreplan for kvalitetsjob, og understreger behovet for at sikre, at relaterede initiativer tager fat på en retfærdig anerkendelse af arbejde, der typisk udføres af kvinder på tværs af sektorer, og for at forbedre jobkvaliteten og arbejdsvilkårene og dermed bidrage til en mere produktiv arbejdsstyrke og en stærkere og mere konkurrencedygtig europæisk økonomi;

35.understreger behovet for at nedbryde den beskæftigelsesmæssige kønssegmentering ved at anerkende værdien af de kvindedominerede sektorer såsom undervisning, sundhedspleje og sociale ydelser med hensyn til løn og arbejdsvilkår og ved at give flere kvinder mulighed for at deltage i højtlønnede sektorer såsom IKT, STEAM og finansiering samt i den øverste ledelse og lederrollerne på arbejdspladsen, f.eks. som administrerende direktører, samt i det offentlige og politiske liv; fremhæver behovet for at sikre, at mere kønssensitiv og dynamisk karrierevejledning integreres på alle uddannelsesniveauer, således at silotænkning nedbrydes så tidligt som muligt; opfordrer medlemsstaterne og arbejdsgiverne til at yde kønssensitiv karrierevejledning fra et tidligt tidspunkt og til at fremme en afbalanceret repræsentation i ledende og beslutningstagende stillinger;

36.understreger, at det er vigtigt at sikre, at der er lige adgang til alle fag på alle uddannelsesniveauer for kvinder og piger; understreger behovet for at fjerne kulturelle skævheder og kønsskævheder og stereotyper i læseplaner, undervisningsmateriale og karrierevejledning samt uddannelse for undervisere for at forhindre, at kvinder og piger kanaliseres ind i et begrænset antal studieområder eller erhvervssektorer; opfordrer medlemsstaterne til at fremme bedre adgang for piger til traditionelt mandsdominerede områder; opfordrer til fremme af kønsorienterede uddannelsespolitikker, der støtter piger og tilskynder dem til at følge studier og karrierer inden for alle områder, herunder inden for STEAM;

37.understreger behovet for en bedre økonomisk værdi af det arbejde, der udføres i kvindedominerede sektorer, for at sikre retten til lige løn for arbejde af samme værdi, for at give oplysninger om arbejdstagernes individuelle lønniveauer og gennemsnitlige lønniveauer og for at forbedre arbejdsvilkårene, navnlig løn og karriereudvikling, hvilket forbedrer kvinders økonomiske uafhængighed og mindsker deres risiko for fattigdom; understreger, at forbedring af vilkårene i kvindedominerede sektorer også vil mindske kønssegmenteringen og begrænse den stigende mangel på arbejdskraft; opfordrer Kommissionen til at medtage en stærk kønsdimension i det kommende initiativ til en ramme for håndtering af udfordringerne i forbindelse med langtidspleje og arbejdsstyrken og i alle foranstaltninger inden for rammerne af færdighedsunionen og den kommende retsakt om kvalitetsjob; opfordrer medlemsstaterne til at træffe konkrete foranstaltninger til at sikre lige løn for lige arbejde og samtidig tilskynde til politikker, der støtter en retfærdig lønvækst, der er knyttet til produktivitet, konkurrenceevne og økonomisk bæredygtighed;

38.understreger, at personer med handicap, navnlig kvinder med handicap, fortsat står over for en lang række indbyrdes forbundne hindringer for adgang til beskæftigelse, uddannelse og iværksætteri; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme lige adgang til kvalitetsjob, erhvervsuddannelse og finansieringsmuligheder i overensstemmelse med den europæiske strategi for rettigheder for personer med handicap og gøre fuld brug af eksisterende EU-instrumenter og nationale instrumenter; understreger, at inklusion og tilgængelighed er væsentlige elementer i EU's sociale markedsøkonomi og konkurrenceevne;

39.opfordrer medlemsstaterne til sammen med arbejdsmarkedets parter at udforme flerårige, finanspolitisk ansvarlige karriere- og lønforløb inden for vigtige offentlige tjenester og plejetjenester (sundhed, social omsorg, uddannelse) for at forbedre kvaliteten og færdighederne og holde på medarbejderne; opfordrer medlemsstaterne til målrettet anvendelse af Den Europæiske Socialfond Plus og, hvor det er relevant, genopretnings- og resiliensfaciliteten til uddannelse, opkvalificering og fastholdelse for at forhindre permanente forvridninger i løndynamikken;

40.opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at etablere frivillige incitamentsordninger såsom forenklede administrative procedurer, offentlig anerkendelse eller prioriteret adgang til EU-midler for arbejdsgivere, der gennemfører ligestillingsplaner og bedste praksis for løngennemsigtighed;

41.understreger, at det er vigtigt at sikre en rimelig aflønning i kvindedominerede sektorer, samtidig med at arbejdsmarkedsparternes lønfastsættelsesautonomi bevares, og de nationale traditioner for kollektive overenskomstforhandlinger respekteres;

42.understreger, at formelt arbejde med arbejdsvilkår af høj kvalitet, navnlig i kvindedominerede sektorer, kan styrke skattegrundlaget og sikre, at kvindelige arbejdstagere anerkendes og beskyttes i henhold til loven; bemærker, at bekæmpelse af den uformelle økonomi gennem målrettede reformer såsom forenkling af administrationen af skattekrav og støtte til iværksætteri bedre kan sikre lige vilkår for kvinder på arbejdsmarkedet; opfordrer derfor medlemsstaterne til at forenkle adgangen til den formelle økonomi, fremme foranstaltninger til bekæmpelse af den grå økonomi og formalisere ansættelseskontrakter for at beskytte arbejdstagere i uformelle sektorer såsom husligt arbejde, personlig pleje, landbrug og sæsonarbejde, bekæmpe sort arbejde, styrke fair konkurrence og sikre, at kvinder kan bidrage til sociale beskyttelsessystemer og få adgang til uddannelse og andre arbejdsrelaterede rettigheder og arbejdsrelateret beskyttelse; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere deres arbejde med at bekæmpe fattigdom blandt personer i arbejde, som har en negativ indvirkning på kvinders levestandard, herunder uformelle arbejdstagere, der ofte mangler gode lønninger og adgang til social sikring;

43.anerkender de langsigtede finansielle konsekvenser, som lange perioder med ulønnet pleje kan have for kvinder; opfordrer medlemsstaterne til at sikre robuste, kønssensitive og sociale beskyttelsessystemer, også for dem, der afbryder deres karriere for at passe plejekrævende pårørende; understreger, samtidig med at det anerkendes, at pensionssystemerne henhører under de enkelte medlemsstaters kompetence, betydningen af tilstrækkelige minimumspensioner og godskrivning af plejeperioder i forbindelse med pensionsrettigheder for dem, der afbryder deres karriere for at passe plejekrævende pårørende; fremhæver behovet for at sikre tilstrækkelig beskyttelse og indkomststøtte til uformelle omsorgspersoner og for at sikre inklusion af deltidsansatte i pensionsordninger under anden søjle; fremhæver behovet for at integrere indikatorer for kønsbestemte pensionsforskelle i EU's sociale resultattavle og integrere foranstaltninger til bekæmpelse af kønsrelaterede pensionsrisici i de landespecifikke henstillinger fra og med det europæiske semester 2026; opfordrer medlemsstaterne til at undersøge finanspolitisk ansvarlige og arbejdsorienterede løsninger, der støtter omsorgspersoners tilbagevenden til arbejdsmarkedet, giver oplysninger om adgang til offentlige og private pensionsopsparinger og styrker familie- og lokalsamfundsbaserede støttesystemer; opfordrer Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne at lægge stor vægt på økonomisk styrkelse af pensionister og overveje muligheden for at stille forslag om EU-minimumsstandarder for godskrivning af plejeperioder, der vil gøre det muligt at medregne omsorgsår ved optjening af pensionsrettigheder; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at gennemførelsen af Rådets henstilling om minimumsindkomst Rådets henstilling af 30. januar 2023 om en tilstrækkelig mindsteindkomst, som sikrer aktiv inklusion (EUT C 41 af 3.2.2023, s. 1). er kønsorienteret og rettet imod at opfylde behovene hos kvinder, der lever i fattigdom, med henblik på at give dem økonomisk frihed og uafhængighed samt økonomiske muligheder;

44.anerkender den rolle, som automatisk tilmelding til arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger kan spille med hensyn til at tilskynde kvinder til at deltage mere i pensionsopsparinger, bidrage til at mindske den kønsbestemte pensionsforskel og støtte langsigtet finansiel sikkerhed; bemærker, at Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger støtter brugen af pensionsdashboards samt registreringsværktøjer til effektiv overvågning af kønsbestemte løn- og pensionsforskelle og kønsneutrale aflønningspolitikker og arbejdsmarkedspensionsordninger; opfordrer medlemsstaterne til at fremme ikkediskriminerende adgang til supplerende og arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger for alle arbejdstagere, herunder deltidsansatte;

45.opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at beskytte indvandrerkvinder fra tredjelande, som ofte er ansat i ufaglærte, usikre og underbetalte job i sektorer som f.eks. hjemmepleje, rengøring og catering Europa-Parlamentet, Generaldirektoratet for Parlamentarisk Forskning, "Migrant women and the EU labour market — Overcoming double discrimination", maj 2023., mod forskelsbehandling og udnyttelse; understreger, at sikring af rimelige lønninger, arbejdsretlig beskyttelse og passende socialsikringsbidrag er afgørende for at udligne de kønsbestemte løn- og pensionsforskelle;

46.opfordrer Kommissionen til at udvikle EU-dækkende oplysningskampagner om løngennemsigtighed, ligebehandling og tilgængelige EU-instrumenter til fremme af ligestilling på beskæftigelsesområdet; understreger, at velinformerede arbejdstagere og arbejdsgivere er afgørende for en effektiv håndhævelse af den eksisterende lovgivning;

47.opfordrer medlemsstaterne til at anerkende bedsteforældreomsorg – dvs. at bedsteforældre regelmæssigt tager sig af deres børnebørn for at gøre det muligt for barnets forælder/forældre at komme ind på, forblive på eller vende tilbage til arbejdsmarkedet – som en anerkendt plejeperiode med klare kriterier for støtteberettigelse og kontrol;

48.understreger betydningen af, at praktiske hindringer på arbejdspladser fjernes, herunder gennem digital tilgængelighed, rimelig tilpasning og fleksible arbejdsordninger; opfordrer medlemsstaterne til at indføre målrettede incitamenter over for arbejdsgivere, der investerer i tilgængelighed, kompetenceudvikling og inklusiv rekruttering, samtidig med at yderligere administrative byrder undgås, med henblik på at fremme både ligestilling og konkurrenceevne i overensstemmelse med principperne for den sociale markedsøkonomi;

49.fremhæver den centrale rolle, som den sociale dialog og inddragelsen af arbejdsmarkedets parter spiller i udformningen, gennemførelsen og overvågningen af ligestillings- og lønstrategier for at bidrage til at udligne den kønsbestemte lønforskel; opfordrer arbejdsmarkedets parter til at medtage foranstaltninger til fremme af lige muligheder og bekæmpelse af chikane, lønforskelle og kønsskævheder i kollektive overenskomster og til at udvide den kollektive overenskomstdækning til atypiske arbejdstagere, navnlig i kvindedominerede og lavtlønnede sektorer, i overensstemmelse med artikel 152 i TEUF; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til på meningsfuld vis at inddrage arbejdsmarkedets parter i udviklingen af nye politikker til udligning af kønsbestemte lønforskelle i den næste strategi for ligestilling mellem kønnene og til yderligere at støtte arbejdsmarkedets parter;

50.opfordrer medlemsstaterne til at støtte institutionsopbygning på lokalt, regionalt og nationalt plan for at overvåge gennemførelsen af og fremskridtene med de nationale ligestillingsstrategier; understreger ligeledes betydningen af aktivt at engagere sig i og lytte til kvinder på tværs af en lang række sektorer og arbejdsstyrker i forbindelse med udformningen, gennemførelsen og evalueringen af politikker, der har til formål at udligne den kønsbestemte lønforskel, herunder forskning i aspekter, der potentielt kan påvirke kvinders indtjening og deltagelse i arbejdsstyrken, men som der mangler data om, såsom mental sundhed, overgangsalder eller menstruation; opfordrer kraftigt medlemsstaterne til at tage fat på erhvervsrelaterede spørgsmål i forbindelse med endometritis og overgangsalder, herunder kvinders tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet;

51.gentager behovet for at integrere kønsaspektet i EU-politikker og nationale politikker, herunder beskæftigelse, sundhed, handicap, pensioner og sport samt i den politiske beslutningstagning, for at sikre, at ligestillingsmålene indarbejdes i alle faser af politikudformningen og budgetgennemførelsen; opfordrer til en styrkelse af integrationen af kønsaspektet i den næste flerårige finansielle ramme og til, at der afsættes særlige EU‑ressourcer til at fjerne kønsbestemte løn- og pensionsforskelle, styrke plejetjenester og ‑infrastrukturen og støtte kønssensitive tjenester for mental sundhed; minder om, at integration af ligestillingsmål i EU's finansiering forbedrer effektiviteten og gennemsigtigheden af offentlige investeringer; fremhæver i denne forbindelse den mulige rolle, som EU's finansieringsmekanismer såsom Den Europæiske Socialfond Plus, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, genopretnings- og resiliensfaciliteten, programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier og Horisont Europa kan spille med hensyn til at yde finansiel støtte til kønsrelaterede mål;

52.opfordrer til en forbedret indsamling, sammenlignelighed og offentliggørelse af kønsopdelte data om kønsbestemte løn‑ og pensionsforskelle inden for alle sektorer for bedre at kunne overvåge de fremskridt, der gøres med hensyn til at udligne de kønsbestemte lønforskelle, idet der gøres fuldstændig brug af eksisterende indberetningsordninger og digitale værktøjer for at undgå, at de administrative omkostninger for virksomhederne øges; understreger, at pålidelige og harmoniserede data er afgørende for udformningen af evidensbaserede politikker og overvågning af fremskridt i retning af at fjerne de kønsbestemte forskelle; understreger Det Europæiske Institut for Ligestillings og Eurostats centrale rolle med hensyn til at støtte indsamling af sammenlignelige data af høj kvalitet i hele EU som grundlag for målrettede politikker; anmoder Eurostat om at supplere den officielle indikator for kønsbestemte lønforskelle med en standardiseret indikator for kønsbestemte tidsforskelle;

53.opfordrer til en hurtig gennemførelse og anvendelse af direktivet om løngennemsigtighed og direktivet om en ligelig kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber, som 10 medlemsstater endnu ikke har gennemført, og opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre en solid håndhævelse af begge direktiver; opfordrer SMV'er og andre ikke-børsnoterede selskaber til at overveje etableret bedste praksis for kønsbalance i ledelsen; opfordrer Kommissionen til at sikre, at direktivet om løngennemsigtighed, som EU's vigtigste retsakt til bekæmpelse af kønsbestemte lønforskelle, ikke medtages i nogen kommende omnibusforenklingspakker, og samtidig undgå dobbeltarbejde eller overlapninger i forbindelse med nye ikkelovgivningsmæssige og lovgivningsmæssige retsakter om kønsbestemte lønforskelle;

54.opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre en solid håndhævelse og, hvor det er muligt, en styrkelse af den aktuelle EU-lovgivning og nationale lovgivning for at sikre lighed i karriereudviklingen, især efter barselsorlov; understreger, at arbejdstagerne bør beskyttes mod enhver form for ugunstige vilkår, herunder degradering, forlængelse af prøvetiden eller negative ændringer i arbejdsvilkårene som følge af en sådan orlov;

55.understreger, at den administrative byrde for mikrovirksomheder og SMV'er kan have en negativ indvirkning på kvinders iværksætteri, der er afgørende for kvinders økonomiske uafhængighed og ligestilling mellem kønnene;

56.opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at løngennemsigtighedsregler og klagemekanismer er både digitalt og fysisk tilgængelige for arbejdstagere med handicap, og at jobevalueringsmetoder kontrolleres for at forhindre skævheder over for kvinder – navnlig i kvindedominerede job og blandt kvinder med handicap;

57.pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.