<?xml version="1.0" encoding="UTF-8" standalone="no"?><SDOCTA xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" STATUS="DEF1" xsi:noNamespaceSchemaLocation="TA.xsd"><IDENT><STRING BOLD="on">P10_TA(2026)0078</STRING></IDENT><TI><STRING BOLD="on">Henstilling om et styrket samarbejde mellem EU og Canada i lyset af den nuværende geopolitiske kontekst, herunder truslerne mod Canadas økonomiske stabilitet og suverænitet</STRING></TI><HIDDEN><STRING HIDDEN="on" ITALIC="on">(A10-0035/2026 - Ordfører: Tobias Cremer)</STRING></HIDDEN><TXTLST><RECOM><TI><STRING BOLD="on">Europa-Parlamentets henstilling af 11. marts 2026 til Rådet, Kommissionen og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om et styrket samarbejde mellem EU og Canada i lyset af den nuværende geopolitiske kontekst, herunder truslerne mod Canadas økonomiske stabilitet og suverænitet (2025/2168(INI))</STRING></TI><TEXT><PREAMBLE><PRINIT><STRING ITALIC="on">Europa-Parlamentet,</STRING></PRINIT><GRVISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til den strategiske partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Canada på den anden side<FOOTNOTE><FIELD> EUT L 329 af 3.12.2016, s. 45, ELI: http://data.europa.eu/eli/agree_internation/2016/2118/oj.</FIELD></FOOTNOTE>, som blev undertegnet den 30. oktober 2016 og er blevet anvendt midlertidigt siden den 1. april 2017,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til den samlede økonomi- og handelsaftale (CETA) mellem Canada på den ene side og Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den anden side<FOOTNOTE><FIELD> EUT L 11 af 14.1.2017, s. 23, ELI: http://data.europa.eu/eli/agree_internation/2017/37/oj.</FIELD></FOOTNOTE>, der trådte midlertidigt i kraft den 21. september 2017,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til det strategiske partnerskab mellem EU og Canada om råstoffer, der blev lanceret den 21. juni 2021,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til det digitale partnerskab mellem EU og Canada og den grønne alliance mellem EU og Canada, der blev lanceret den 23. november 2023,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til den fælles erklæring fra Den Europæiske Union og Canada med titlen "Enduring Partnership, Ambitious Agenda" (Et varigt partnerskab, en ambitiøs dagsorden), der blev vedtaget på topmødet mellem EU og Canada, som blev afholdt den 23. juni 2025 i Bruxelles,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til sikkerheds- og forsvarspartnerskabet mellem Den Europæiske Union og Canada, der blev indgået på topmødet mellem EU og Canada den 23. juni 2025,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til erklæringen fra NATO-topmødet i Haag af 25. juni 2025,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 26. juni 2025,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til den Canada-ledede G7-alliance for produktion af kritiske mineraler, der blev bebudet den 17. juni 2025 og lanceret den 31. oktober 2025,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til den fælles erklæring af 12. november 2025 efter det fjerde møde i Det Blandede Ministerudvalg EU-Canada,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til FN's erklæring om oprindelige folks rettigheder, der blev vedtaget den 13. september 2007,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til den globale Kunming-Montreal-ramme for biodiversitet under konventionen om den biologiske mangfoldighed,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til sin henstilling af 26. november 2025 til Rådet, Kommissionen og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om EU's diplomatiske strategi og geopolitiske samarbejde i Arktis
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til forretningsordenens artikel 121,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til udtalelse fra Udvalget om International Handel,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A10-0035/2026),
</VISA></GRVISA><GRCONS><CONS>
<NO.P>A.</NO.P>der henviser til, at EU i en geopolitisk kontekst, der er kendetegnet ved øget stormagtsrivalisering, politisk volatilitet, fragmenterede globale forsyningskæder, stigende protektionisme, anvendelse af handel som våben, sårbarheder i den økonomiske sikkerhed og accelererende klimaændringer, bliver nødt til at uddybe sit samarbejde med ligesindede partnere som Canada; der henviser til, at EU og Canada har en fælles og øget interesse i at uddybe deres samarbejde, styrke deres økonomiske forbindelser og opretholde den regelbaserede internationale orden, og at de deler fælles holdninger til stort set alle regioner i verden; der henviser til, at EU konsekvent har været en pålidelig og loyal allieret for Canada;
</CONS><CONS>
<NO.P>B.</NO.P>der henviser til, at EU og Canada er strategiske partnere, som er forenet i deres overbevisning om, at demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettighederne og multilateralt samarbejde, navnlig inden for sikkerhed og handel, er til gavn for det canadiske og europæiske samfund og det internationale samfund og derfor bør forsvares af globale alliancer mellem ligesindede partnere;
</CONS><CONS>
<NO.P>C.</NO.P>der henviser til, at partnerskabet mellem EU og Canada er blevet afgørende for at forsvare og opretholde multilateralisme og demokrati på verdensplan i en tid, hvor disse mangeårige principper og resultater er under konstant og stigende trussel; der henviser til, at Canada og alle EU's medlemsstater er parter i traktaten om ikkespredning af kernevåben;
</CONS><CONS>
<NO.P>D.</NO.P>der henviser til, at der har været et mangeårigt samarbejde mellem EU og Canada i Verdenshandelsorganisationen (WTO) og et tilsagn om at arbejde sammen om at stabilisere og styrke det regelbaserede internationale handelssystem, hvis eksistens i øjeblikket er truet, modernisere WTO og puste nyt liv i dets tvistbilæggelsessystem, herunder gennem den midlertidige ordning mellem flere parter om appel af voldgiftssager;
</CONS><CONS>
<NO.P>E.</NO.P>der henviser til, at et effektivt samarbejde mellem EU og Canada, som er baseret på fælles lederskab og ansvar, er afgørende for at tackle globale udfordringer, som f.eks. Ruslands krig mod Ukraine, Ruslands hybride krigsførelse mod demokratiske samfund, geopolitisk konkurrence i Arktis, Kinas stadig mere selvhævdende handlinger og økonomiske tvang uden for de internationalt etablerede rammer, den øgede volatilitet i USA's udenrigspolitik, klimaændringer og situationen i Mellemøsten;
</CONS><CONS>
<NO.P>F.</NO.P>der henviser til, at samarbejde mellem EU og Canada inden for de eksisterende rammer er afgørende for at bevare og fremme velstanden for begge parter; der henviser til, at eksempler på dette vigtige samarbejde omfatter handel og økonomisk samarbejde og fælles ambitioner om at tackle udfordringer, som f.eks. den grønne og den digitale omstilling, kunstig intelligens (AI) og andre nye teknologier, sikkerhed, herunder militært samarbejde, terrorbekæmpelse og bekæmpelse af organiseret kriminalitet samt infrastruktur, energi, sundhed og fødevaresikkerhed;
</CONS><CONS>
<NO.P>G.</NO.P>der henviser til, at Canada og EU den 1. december 2025 med et positivt resultat afsluttede forhandlingerne om en aftale vedrørende Canadas deltagelse i instrumentet for sikkerhedstiltag for Europa (SAFE) og dermed byggede videre på deres sikkerheds- og forsvarspartnerskab, som blev indgået på topmødet mellem EU og Canada i juni 2025;
</CONS><CONS>
<NO.P>H.</NO.P>der henviser til, at virkningen af CETA vurderes at være positiv, da handelen med varer og tjenesteydelser mellem EU og Canada er steget betydeligt med ca. 63 % og 75,6 mia. EUR, og 99 % af toldpositionerne er blevet afskaffet, og at aftalen har haft en positiv direkte indvirkning på små og mellemstore virksomheder (SMV'er) både i EU og Canada, hvor et stigende antal SMV'er deltager i bilateral handel; der henviser til, at den oprindelige frygt for, at canadisk oksekød ville oversvømme det europæiske marked, ikke blev til noget, da kun ca. 2 % af den årlige kvote for oksekød som fastsat i CETA blev anvendt i 2023;
</CONS><CONS>
<NO.P>I.</NO.P>der henviser til, at der fortsat er udfordringer med hensyn til håndhævelsen af CETA på visse områder, som f.eks. det reguleringsmæssige samarbejde, kapitlet om handel og bæredygtig udvikling og gennemsigtig adgang til fuldstændige udbudsdata<FOOTNOTE><FIELD> Europa-Kommissionen: Generaldirektoratet for Handel og Økonomisk Sikkerhed et al., "Study in support of an ex-post evaluation of the Comprehensive Economic and Trade Agreement (CETA) between the EU and its Member States and Canada" – endelig rapport – bilag, Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2025, https://data.europa.eu/doi/10.2781/9705637.</FIELD></FOOTNOTE>;
</CONS><CONS>
<NO.P>J.</NO.P>der henviser til, at kapitlerne om e-handel, handel og bæredygtig udvikling og bestemmelsen om beskyttelse af investorer i CETA er utidssvarende og ikke afspejler Kommissionens nuværende politik; der henviser til, at Canadas regering har fremsat forslag til at forbedre håndhævelsen af CETA's bestemmelser om handel og bæredygtig udvikling;
</CONS><CONS>
<NO.P>K.</NO.P>der henviser til, at CETA skaber en ramme for gensidig anerkendelse af kvalifikationer inden for regulerede erhverv, som f.eks. arkitekter, revisorer og ingeniører;
</CONS><CONS>
<NO.P>L.</NO.P>der henviser til, at oprindelige folk i Canada har uerstattelig traditionel viden, fungerer som primære forvaltere af økosystemer og allerede er uforholdsmæssigt hårdt ramt af klimaændringer, socioøkonomisk marginalisering og miljøforringelse; der henviser til, at både Canada og EU har tilsluttet sig FN's deklaration om oprindelige folks rettigheder, herunder en forpligtelse til i god tro at høre og samarbejde med oprindelige folk for at opnå deres frie, forudgående og informerede samtykke, inden de godkender projekter, der påvirker deres landområder, territorier eller ressourcer;
</CONS><CONS>
<NO.P>M.</NO.P>der henviser til, at Canada gennem sit tilsagn om at yde langsigtet støtte til Ukraine og sit stærke lederskab under G7-formandskabet har vist sig at være en strategisk partner for EU og en pålidelig NATO-allieret;
</CONS><CONS>
<NO.P>N.</NO.P>der henviser til, at det fulde potentiale i de eksisterende instrumenter for samarbejdet mellem EU og Canada skal udnyttes, og at partnerskabet mellem EU og Canada skal styrkes betydeligt, således at EU og Canada tilsammen kan holde stand mod Ruslands krig mod Ukraine, geopolitiske aktørers revisionisme, optrapningen af hybride krigsførelseskampagner mod demokratiske samfund, klimaændringer og udfordringer for den globale handelsorden;
</CONS></GRCONS></PREAMBLE><DISPOSITIF><ACTLST><ACTION>
<NO.P>1.</NO.P><LIST LEVEL="1" TYPE="LC"><INT.LI LEVEL="0">henstiller til Rådet, Kommissionen og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik:</INT.LI>
<STRING BOLD="on"><STRING ITALIC="on">Partnerskabet mellem EU og Canada: institutionel ramme</STRING></STRING>
<ITEM LEVEL="1"><SYMBOL>a)</SYMBOL>at se denne tid med brud på den internationale orden og med fælles udfordringer som en mulighed for at udnytte potentialet i det strategiske partnerskab mellem EU og Canada fuldt ud og hæve forbindelserne til et nyt niveau med hensyn til at forfølge fælles interesser og værdier i et hastigt skiftende globalt miljø</ITEM><ITEM LEVEL="1"><SYMBOL>b)</SYMBOL>at maksimere deres bestræbelser på hurtigt at gennemføre konklusionerne fra topmødet mellem EU og Canada den 23. juni 2025 ved at tage konkrete skridt til at opnå håndgribelige fremskridt på de områder, der er skitseret i den fælles erklæring og sikkerheds- og forsvarspartnerskabet, herunder ved at bygge videre på Canadas deltagelse – som det eneste ikkeeuropæiske land – i SAFE-programmet med henblik på at etablere det tættest mulige forsvarssamarbejde i en verden med stigende stormagtsrivalisering</ITEM><ITEM LEVEL="1"><SYMBOL>c)</SYMBOL>at intensivere dialoger på flere niveauer, herunder topmøder og fælles initiativer, som f.eks. handels- og investeringsmissioner, og langsigtede samarbejdsformater på arbejdsniveau ved at udpege særlige projektmedarbejdere for forskellige arbejdsområder med henblik på at uddybe samarbejdet og finde metoder til strategisk samarbejde mellem Canada og EU om i fællesskab at tackle globale udfordringer, som f.eks. AI, energi, klimaændringer og cybersikkerhed, navnlig i en tid, hvor den regelbaserede internationale orden er under stigende pres at sikre, at disse dialoger inddrager civilsamfundet og interessenter på ekspertniveau, hvor det er relevant</ITEM><ITEM LEVEL="1"><SYMBOL>d)</SYMBOL>at støtte en stærkere rolle for den parlamentariske dialog i det strategiske partnerskab og sikre regelmæssige bilaterale parlamentariske udvekslinger og samarbejde om centrale spørgsmål,</ITEM><ITEM LEVEL="1"><SYMBOL>e)</SYMBOL>at bemærke, at Canada har observatørstatus i Europarådet, tilskynde til øget samarbejde på parlamentarisk plan og opfordre Europarådet til regelmæssigt at indbyde Canada til at deltage i interparlamentariske møder som observatør</ITEM>
<STRING BOLD="on"><STRING ITALIC="on">Samarbejde om udenrigs- og sikkerhedspolitik</STRING></STRING>
<ITEM LEVEL="1"><SYMBOL>f)</SYMBOL>at øge samarbejdet med Canada om at imødegå sikkerhedstrusler mod vores samfund, som f.eks. Ruslands krig mod Ukraine, hybride angreb, terrorisme og indblanding i demokratiske samfund på begge sider af Atlanten, Kinas selvhævdende fremfærd og økonomiske tvang, USA's tilbagetrækning fra den regelbaserede orden, konsekvenserne af klimaændringer, AI, cybersikkerhed og situationen i Mellemøsten, der alle truer den sociale samhørighed i vores samfund</ITEM><ITEM LEVEL="1"><SYMBOL>g)</SYMBOL>at understrege behovet for en fælles indsats og et gensidigt engagement for at fremme fred, sikkerhed, stabilitet og modstandsdygtighed gennem en holistisk tilgang til forsvar i andre regioner af fælles interesse, herunder EU's umiddelbare nabolande, navnlig kandidatlandene og Sydkaukasus</ITEM><ITEM LEVEL="1"><SYMBOL>h)</SYMBOL>at fastlægge en køreplan for at sikre en fuldstændig og rettidig gennemførelse af de tilsagn, der er givet i sikkerheds- og forsvarspartnerskabet, som udgør en sammenhængende og omfattende politisk ramme for dialog og samarbejde på tværs af et bredt spektrum af freds-, sikkerheds- og forsvarsområder, herunder udvalgte EU-sikkerheds- og forsvarsinitiativer, der supplerer parternes samarbejde i NATO, som f.eks. SAFE-programmet og ReArm Europe-planen/forsvarsberedskab 2030</ITEM><ITEM LEVEL="1"><SYMBOL>i)</SYMBOL>så vidt muligt at integrere Canada i EU's forsvarsteknologiske og -industrielle base med det formål at øge komplementariteten og omkostningseffektiviteten for begge parter, herunder integration af militære og industrielle forsyningskæder og harmonisering af forsvarsstrategier og forskning på områder som bygning af isbrydere og drift af havne indtrængende at opfordre til samarbejde mellem EU og Canada om regulering af implementering af 5G med henblik på overholdelse af strenge sikkerhedsstandarder at tilskynde medlemsstaterne til at tillade canadiske virksomheder at deltage i deres offentlige udbud</ITEM><ITEM LEVEL="1"><SYMBOL>j)</SYMBOL>at anerkende Canadas fortsatte engagement i og militære bidrag til europæisk sikkerhed, navnlig dets lederskab af NATO's "Operation Reassurance" i Letland, medlemskab af den globale koalition mod Daesh, NATO's kapacitetsopbygningsinitiativer i Mellemøsten og dronekoalitionen, og tilskynde til yderligere samarbejde på centrale områder for at fremme dronerelateret produktion i synergi med EU's industrielle og teknologiske initiativer at opfordre til fælles europæiske centre for uddannelse i kapaciteter inden for droner og antidronesystemer i samarbejde med Canada at foreslå en bilateral aftale med Canada om sikker samproduktion og teknologioverførsel af kapaciteter til bekæmpelse af ubemandede luftfartøjer (CUAS) gennem fælles udvikling og finansiering</ITEM><ITEM LEVEL="1"><SYMBOL>k)</SYMBOL>at bygge videre på Canadas værdifulde bidrag til både projekterne Military Mobility og NetLogHubs inden for rammerne af EU's permanente strukturerede samarbejde (PESCO) og på Canadas mangeårige bidrag til civile og militære missioner under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP) at tilskynde til yderligere samarbejde og udvidelse af Canadas deltagelse i yderligere PESCO-projekter og EU's forsvarsinitiativer</ITEM><ITEM LEVEL="1"><SYMBOL>(l)</SYMBOL>at gennemgå og øge samarbejdet med Canada om at bekæmpe cybertrusler og hybride krigstrusler og modvirke destabiliserende aktiviteter, som f.eks. desinformation, der udbredes af fjendtlige stater, eller indblanding i valg, herunder i EU-kandidatlandene, og som truer den sociale samhørighed i vores samfund væsentligt</ITEM><ITEM LEVEL="1"><SYMBOL>m)</SYMBOL>yderligere at fremme koordinering og samarbejde på centrale områder såsom krisestyring, fredsbevarelse, militær mobilitet, cybersikkerhed, terrorbekæmpelse, rumsikkerhed, energisikkerhed, AI og nye teknologier, herunder kvantedatabehandling, med henblik på at udvikle centrale kapaciteter i fællesskab;</ITEM><ITEM LEVEL="1"><SYMBOL>n)</SYMBOL>at bygge videre på EU's og Canadas urokkelige støtte til Ukraines suverænitet, uafhængighed og territoriale integritet samt på deres samarbejde og fælles tilsagn, navnlig gennem G7 og formater for koalitioner af villige, om at yde langsigtet politisk, militær, finansiel og humanitær bistand, bl.a. ved i fællesskab at arbejde hen imod opbygningen af en stærk international alliance til støtte for anvendelsen af immobiliserede russiske statsejede aktiver i overensstemmelse med folkeretten gennem et erstatningslån og ved at samarbejde om donorplatformen for Ukraine og arbejde sammen om at oprette sikkerhedsgarantier for Ukraine efter krigen</ITEM><ITEM LEVEL="1"><SYMBOL>o)</SYMBOL>at koordinere sanktionerne mod og fortsætte den diplomatiske isolation af Rusland med Canada og andre partnere og i fællesskab undersøge andre muligheder for at øge presset på Rusland</ITEM><ITEM LEVEL="1"><SYMBOL>p)</SYMBOL>at arbejde sammen med Canada om at sikre fuld ansvarliggørelse for krigsforbrydelser og andre alvorlige forbrydelser begået i forbindelse med Ruslands angrebskrig mod Ukraine, herunder ved at støtte oprettelsen af en særlig domstol for aggressionsforbrydelsen mod Ukraine</ITEM><ITEM LEVEL="1"><SYMBOL>q)</SYMBOL>at bygge videre på EU's og Canadas koordinerede støtte til Republikken Moldovas suverænitet, territoriale integritet og modstandsdygtighed over for Den Russiske Føderations målrettede hybride aktiviteter og konsekvenserne af Ruslands angrebskrig mod Ukraine</ITEM><ITEM LEVEL="1"><SYMBOL>r)</SYMBOL>at tilskynde de canadiske myndigheder til sammen med EU at fortsætte og øge landets deltagelse i humanitære og prodemokratiske initiativer, navnlig i forbindelse med Belarus, herunder gennem øget støtte til instrumenter, der muliggør målrettet, fleksibel og effektiv bistand på verdensplan</ITEM><ITEM LEVEL="1"><SYMBOL>s)</SYMBOL>at samarbejde med Canada om i fællesskab at fremme vores fælles forbindelser med USA, hvilket er afgørende for både Canadas og EU's sikkerhed og økonomi</ITEM><ITEM LEVEL="1"><SYMBOL>t)</SYMBOL>at styrke koordineringen mellem EU og Canada med henblik på at tackle de mangesidede udfordringer, som Kinas vækst og selvhævdende fremfærd udgør, herunder på Vestbalkan</ITEM><ITEM LEVEL="1"><SYMBOL>u)</SYMBOL>at samarbejde tættere med Canada om at opretholde stabiliteten i den indopacifiske region på grundlag af Canadas mangeårige tilstedeværelse i regionen og tilpasse deres respektive indopacifiske strategier for at fremme en fri, åben, inklusiv og regelbaseret indopacifisk region, herunder ved at samarbejde med regionale partnere (som f.eks. Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer, Japan og andre partnere) om maritim sikkerhed, konnektivitet og opretholdelse af folkeretten i Det Øst- og Sydkinesiske Hav og Taiwanstrædet</ITEM><ITEM LEVEL="1"><SYMBOL>v)</SYMBOL>at samarbejde med Canada hen imod en retfærdig og varig fred i Mellemøsten i overensstemmelse med folkeretten gennem en forhandlet tostatsløsning, at intensivere samarbejdet for at sikre, at der ydes humanitær bistand til civile i Gaza, og støtte alle diplomatiske og operative bestræbelser på at øge den samlede regionale stabilitet, samtidig med at det sikres, at Hamas ikke spiller en fremtidig rolle i Gaza at bekæmpe ondsindede stater som Iran, der truer sikkerheden og freden i regionen; at gøre en fælles indsats for at støtte en fredelig politisk overgang og beskyttelse af alle samfund i Syrien, at samarbejde med Canada om at bistå Jordan og Libanon, der er hårdt ramt af ustabilitet i regionen</ITEM><ITEM LEVEL="1"><SYMBOL>w)</SYMBOL>at etablere en halvårlig udenrigspolitisk dialog for at muliggøre et strategisk samarbejde om de højest prioriterede spørgsmål</ITEM><ITEM LEVEL="1"><SYMBOL>x)</SYMBOL>at understrege EU's og Canadas fælles tilsagn om at fremme FN's dagsorden for kvinder, fred og sikkerhed gennem øget bilateralt og multilateralt samarbejde at tilskynde begge parter til at udvikle konkrete fælles initiativer, kapacitetsopbygningsbestræbelser og diplomatiske tiltag, der har til formål at integrere kønsperspektiver i alle freds- og sikkerhedspolitikker</ITEM><ITEM LEVEL="1"><SYMBOL>y)</SYMBOL>fortsat at støtte den grønne alliance mellem EU og Canada som led i et fælles tilsagn om en ambitiøs miljø- og klimaindsats på den globale scene, herunder støtte til fuld gennemførelse af målene i den globale Kunming-Montreal-ramme for biodiversitet og Parisaftalen</ITEM>
<STRING BOLD="on"><STRING ITALIC="on">Styrkelse af multilateralismen</STRING></STRING>
<ITEM LEVEL="1"><SYMBOL>z)</SYMBOL>yderligere at styrke samarbejdet med Canada om at forsvare multilateralismen for i fællesskab at tage fat på de nye og farlige geopolitiske realiteter, der påvirker vores fælles værdier, interesser og sikkerhed samt den sociale samhørighed i vores samfund</ITEM><ITEM LEVEL="1"><SYMBOL>aa)</SYMBOL>at styrke samarbejdet mellem EU og Canada både i og uden for multilaterale fora ved at koordinere holdninger, tilpasse initiativer og samarbejde om at forsvare fælles værdier</ITEM><ITEM LEVEL="1"><SYMBOL>ab)</SYMBOL>at samarbejde tæt og konsekvent om at sikre den afgørende rolle og funktion, som internationale institutioner såsom FN, Den Internationale Straffedomstol, WTO og NATO samt internationale fora såsom G7 og G20 har; i den forbindelse at opfordre Canada og andre ligesindede lande til fortsat at overholde WTO's regler i deres bilaterale forbindelser med andre lande end USA</ITEM><ITEM LEVEL="1"><SYMBOL>ac)</SYMBOL>at koordinere bestræbelserne på at gennemføre den hårdt tiltrængte strategiske reform af internationale organisationer såsom FN og WTO</ITEM><ITEM LEVEL="1"><SYMBOL>ad)</SYMBOL>at intensivere samarbejdet inden for multilaterale udlånsinstitutioner og styrke kapitalmarkedssynergier og kapacitetsopbygning, herunder med henblik på forsvarsfinansiering</ITEM>
<STRING BOLD="on"><STRING ITALIC="on">Samarbejdet om Arktis</STRING></STRING>
<ITEM LEVEL="1"><SYMBOL>ae)</SYMBOL>at understrege den arktiske regions strategiske betydning for både EU og Canada i betragtning af dens voksende geopolitiske, miljømæssige og økonomiske relevans; at opfordre til et tættere samarbejde mellem EU og Canada om Arktis, herunder om bæredygtig økonomisk udvikling, retten til fri sejlads og maritim sikkerhed, militært samarbejde, videnskabelig forskning og miljøovervågning og -beskyttelse</ITEM><ITEM LEVEL="1"><SYMBOL>af)</SYMBOL>at udtrykke bekymring over militariseringen af Arktis, herunder Ruslands udvidelse af militær infrastruktur og Kinas voksende strategiske tilstedeværelse, og samarbejde med Canada og USA om at bevare Arktis som en region præget af fred og stabilitet ved at anvende alle hensigtsmæssige tekniske og juridiske værktøjer, navnlig FN's havretskonvention</ITEM><ITEM LEVEL="1"><SYMBOL>ag)</SYMBOL>at styrke den multilaterale arktiske forvaltning med Canada, herunder samarbejdet gennem Arktisk Råd og NATO, og med observatørstater, for at værne om folkeretten og sikre den maritime frihed og konfliktforebyggelse; at fremme initiativer ledet af EU og Canada med henblik på dialog, kriserespons og fælles øvelser</ITEM><ITEM LEVEL="1"><SYMBOL>ah)</SYMBOL>at tilskynde til, at der etableres en særlig ramme for arktisk samarbejde mellem EU og Canada med strukturerede dialoger mellem EU's og Canadas institutioner for at fremme fælles situationsbevidsthed og infrastrukturbeskyttelse, tackle klima- og miljømæssige udfordringer og beskytte arktiske lokalsamfunds og oprindelige folks interesser, rettigheder og arv</ITEM><ITEM LEVEL="1"><SYMBOL>ai)</SYMBOL>at fremme gunstige politiske miljøer, der sikrer, at oprindelige folk i Arktis kan udøve deres frie, forudgående og informerede samtykke om projekter, der påvirker deres landområder, territorier eller ressourcer; at etablere en struktureret dialog med Canada om beskyttelse af økosystemer og biodiversitet, gennemførelse af internationale miljøstandarder, modstandsdygtig infrastruktur, maritim sikkerhed og integration af oprindelige folks viden i beslutningstagningen; at tilskynde til et tættere samarbejde på videnskabelige og kulturelle områder for at styrke oprindelige folks indflydelse og status;</ITEM><ITEM LEVEL="1"><SYMBOL>aj)</SYMBOL>at styrke samarbejdet mellem EU og Canada om sikkerheden i Arktis, herunder ved i fællesskab at overvåge strategiske maritime korridorer, etablere fælles systemer for tidlig varsling og trusselsvurderinger, håndtere hybride og konventionelle trusler såsom cyberangreb, GPS‑interferens og skyggeflådeoperationer og beskytte kritisk arktisk infrastruktur, herunder undersøiske kabler, rørledninger og kommunikationssystemer</ITEM><ITEM LEVEL="1"><SYMBOL>ak)</SYMBOL>at anbefale medlemsstaterne at overveje at oprette nye PESCO‑projekter med Canada såsom dem vedrørende eftersøgning og redning eller miljøindsats for at styrke FSFP‑kapaciteter i Arktis; at tilskynde til simuleringsøvelser mellem EU og Canada med fokus på en bred gennemførelse af civilbeskyttelsesmekanismen i Arktis</ITEM><ITEM LEVEL="1"><SYMBOL>al)</SYMBOL>at ajourføre EU‑strategien for maritim sikkerhed og EU's rumpolitik med henblik på sammen med strategiske partnere såsom Canada at håndtere nye muligheder og udfordringer i den arktiske region; i samarbejde med Canada at vurdere udvidelsen af eksisterende satellitprogrammer til at dække den arktiske regions specifikke behov, herunder forbedret anvendelse af Copernicus til arktisk overvågning</ITEM><ITEM LEVEL="1"><SYMBOL>am)</SYMBOL>at tilskynde til et tæt samarbejde med Canada om udvikling af fiberoptisk infrastruktur for at skabe nye digitale korridorer, der også forbedrer konnektiviteten for arktiske lokalsamfund og støtter bedre sundhedspleje og sociale tjenester, onlineuddannelsesmuligheder og adgang til den globale økonomi</ITEM><ITEM LEVEL="1"><SYMBOL>an)</SYMBOL>at støtte bestræbelserne på at styrke modstandsdygtigheden over for muligt pres som følge af aktiviteterne fra den stadig mere tilstedeværende Folkerepublik Kina og andre aktører, der ikke prioriterer bæredygtig, regelbaseret mineraludvinding; at opfordre til et tættere samarbejde med Canada og til, at East StratCom‑Taskforcen overvåger påvirkningskampagner rettet mod beslutninger om udvinding af arktiske mineraler</ITEM><ITEM LEVEL="1"><SYMBOL>ao)</SYMBOL>at uddybe samarbejdet med Canada om håndtering af klimaændringernes indvirkning på Arktis, forbedre tilpasningsstrategierne, støtte overvågningsaktiviteter og øge investeringerne i forskning, transport, digital infrastruktur og energiinfrastruktur, rumteknologier, bæredygtig skibsfart, bæredygtig udvinding og forarbejdning af råstoffer, vedvarende energi og andre lavemissionsaktiviteter, turisme og generel modstandsdygtighed</ITEM><ITEM LEVEL="1"><SYMBOL>ap)</SYMBOL>at fremme fælles arktiske forskningsinitiativer med Canada, idet det sikres, at det videnskabelige samarbejde også tager højde for sikkerhedsrisici ved dobbelt anvendelse; at tilskynde til åben datadeling, overvågning af klima-, miljø- og strategiudviklinger og integration af forskning i politik- og sikkerhedsplanlægning</ITEM><ITEM LEVEL="1"><SYMBOL>aq)</SYMBOL>at samarbejde tæt med Canada, herunder gennem kanaler såsom koalitionen af villige, med henblik på at stå sammen om at beskytte Grønlands autonomi og det grønlandske folks handlefrihed i en tid med øget geopolitisk interesse i Arktis som eksemplificeret ved Trump‑regeringens retorik om annektering og økonomisk og militær tvang mod Grønland og Kinas erklæring om, at det er en "næsten arktisk stat"; at samarbejde med Canada om at sikre, at der anvendes høje miljømæssige, sociale og forvaltningsmæssige standarder i forbindelse med gennemførelsen af infrastruktur- og mineprojekter i Arktis</ITEM><ITEM LEVEL="1"><SYMBOL>ar)</SYMBOL>at styrke samarbejdet mellem EU, Canada, Danmark og Grønland ved at bygge videre på den historiske aftale, de har indgået om at løse langvarige grænsestridigheder fredeligt; at byde undertegnelsen af det nye fiskerispecifikke aftalememorandum mellem Grønland og Nunavut‑territoriet i Canada velkommen</ITEM>
<STRING BOLD="on"><STRING ITALIC="on">Handel med varer og tjenesteydelser, digital handel, investeringer og økonomisk sikkerhed </STRING></STRING>
<ITEM LEVEL="1"><SYMBOL>as)</SYMBOL>at fremme fordelene ved CETA i medlemsstaterne og EU, som omfatter, men ikke er begrænset til, øget markedsadgang, forenkling af handelen og færre administrative hindringer for SMV'er, navnlig ved at forhøje de ressourcer, der afsættes til kampagner for at øge EU-virksomhedernes bevidsthed om handelsmulighederne; at bygge videre på CETA's positive resultater for at arbejde hen imod dens fulde gennemførelse og udnytte alle muligheder for at styrke handels- og investeringsforbindelserne med Canada</ITEM><ITEM LEVEL="1"><SYMBOL>at)</SYMBOL>yderligere at uddybe reguleringssamarbejdet på en gennemsigtig måde og tilpasningen gennem CETA's protokol om gensidig anerkendelse af resultaterne af overensstemmelsesvurdering og gennem intensivering af arbejdet i CETA's forum for reguleringssamarbejde</ITEM><ITEM LEVEL="1"><SYMBOL>au)</SYMBOL>straks at indlede forhandlinger om en ambitiøs enkeltstående digital handelsaftale som supplement til CETA, som ikke bør hæmme gennemførelsen af gældende EU-ret på det digitale område eller mindske nogen af parternes fremtidige politiske råderum til at regulere det digitale område, og som skal sikre fuld overholdelse af de horisontale bestemmelser om grænseoverskridende datastrømme og beskyttelse af personoplysninger i EU's handels- og investeringsaftaler, sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau online og forudsigelige regler for økonomiske aktører og styrke det bilaterale samarbejde i den digitale økonomi ved at tilpasse standarder og infrastruktur, styrke konkurrenceevnen, sikre samarbejde om cybersikkerhed, kunstig intelligens (AI) og forskning inden for kvanteteknologi og åbne nye muligheder inden for e‑handel og digitale tjenester, navnlig for SMV'er</ITEM><ITEM LEVEL="1"><SYMBOL>av)</SYMBOL>at arbejde tæt sammen med Canada for at sikre stærkere håndhævelse, klarere måling af virkning og øget reguleringsmæssig tilpasning i forbindelse med gennemførelsen af CETA's kapitel om handel og bæredygtig udvikling, herunder ved at bekæmpe tvangsarbejde og børnearbejde og overveje den canadiske regerings forslag om at forbedre håndhævelsen af bestemmelserne om handel og bæredygtig udvikling</ITEM><ITEM LEVEL="1"><SYMBOL>aw)</SYMBOL>at arbejde tæt sammen med Canada for at øge civilsamfundets adgang til oplysninger og direkte inddragelse i udvalg under CETA, både før og efter hvert møde i de relevante specialiserede udvalg</ITEM><ITEM LEVEL="1"><SYMBOL>ax)</SYMBOL>at arbejde tæt sammen med Canada om inden for rammerne af CETA at indføre et system til indsamling af kønsopdelte data om sektorer, hvor kvindeejede virksomheder er aktive, og om kvinders handelsaktivitet</ITEM><ITEM LEVEL="1"><SYMBOL>ay)</SYMBOL>at fortsætte samarbejdet med Canada for at identificere et passende instrument og konkrete fælles aktiviteter for at lette oprindelige folks adgang til CETA og sikre, at de drager fordel af aftalen og høres og inddrages på meningsfuld vis, herunder ved at sikre deres frie, forudgående og informerede samtykke med hensyn til gennemførelsen af CETA og det strategiske partnerskab om råstoffer</ITEM><ITEM LEVEL="1"><SYMBOL>az)</SYMBOL>at anerkende, at CETA har bidraget væsentligt til diversificeringen af og modstandsdygtigheden i EU's og Canadas forsyningskæder og til stigningen i EU's import af kritiske råstoffer med oprindelse i Canada; at hilse alliancen for produktion af kritiske mineraler velkommen, et Canada-ledet G7-initiativ til diversificering og sikring af den globale produktion og forsyning af kritiske mineraler; at fremhæve, at det strategiske partnerskab mellem EU og Canada om råstoffer fremmer koordineringen og den fælles indsats som reaktion på tredjelandes eksportrestriktioner for kritiske mineraler og andre strategisk vigtige ressourcer og styrker forsyningskædesikkerhed og økonomisk modstandsdygtighed; at sikre videreudvikling af fælles projekter inden for rammerne af det strategiske partnerskab mellem EU og Canada om råstoffer, herunder et styrket teknisk og videnskabeligt samarbejdet og øgede investeringer i infrastruktur, og styrke den industripolitiske dialog med Canada yderligere</ITEM><ITEM LEVEL="1"><SYMBOL>ba)</SYMBOL>at fremme samarbejdet med Canada som en vigtig partner for energisikkerhed og opfordre til en udvidelse af energidialogen på højt plan mellem EU og Canada med henblik på at udarbejde fælles tiltag vedrørende brint, andre bæredygtige lavemissionsteknologier, beskyttelse af kritisk energiinfrastruktur og bæredygtig handel med energi; at fortsætte det eksisterende samarbejde om nukleare teknologier, herunder brændstoffer og brændselskredsløbstjenester, gennem forhandlinger om en moderniseret og omfattende aftale om nukleart samarbejde mellem Canada og Euratom</ITEM><ITEM LEVEL="1"><SYMBOL>bb)</SYMBOL>at undersøge det potentielle samarbejde mellem EU, Canada og andre ligesindede geopolitiske enheder og regioner, f.eks. Latinamerika og den indopacifiske region, eller inden for rammerne af det omfattende og progressive grænseoverskridende Stillehavspartnerskab for at fremme handel, mindske den strategiske afhængighed, navnlig af Kina, øge modstandsdygtigheden, tackle globale handelsudfordringer, herunder gennem styrkelse af stålmarkedet med henblik på at bekæmpe global overkapacitet, og muliggøre regelbaseret handel mellem partnere; bifalder i den forbindelse indledningen af forhandlinger om den omfattende økonomiske partnerskabsaftale mellem Canada og Indien samt indgåelsen af frihandelsaftalen mellem EU og Indien</ITEM><ITEM LEVEL="1"><SYMBOL>bc)</SYMBOL>indtrængende at opfordre de 10 medlemsstater, der endnu ikke har ratificeret CETA, til at gøre dette hurtigt; at gentage vigtigheden af en fuld anvendelse af CETA, hvilket vil være et vigtigt politisk signal forud for 10-årsdagen for dens midlertidige anvendelse i 2027, navnlig i den nuværende geopolitiske kontekst, og en forudsætning for at realisere aftalens fulde økonomiske potentiale; at samarbejde bilateralt med medlemsstaterne for at identificere deres betænkeligheder</ITEM>
<STRING BOLD="on"><STRING ITALIC="on">Global udvikling</STRING></STRING>
<ITEM LEVEL="1"><SYMBOL>bd)</SYMBOL>at sikre tæt koordinering med Canada for at bidrage til at afhjælpe kritiske mangler, styrke multilaterale udviklingsrammer, fungere som en stærkere modvægt til autoritære regimer og imødegå deres voksende globale indflydelse, fremme bæredygtig udvikling, opfylde FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling samt verdensmålene for bæredygtig udvikling og inklusive internationale partnerskaber og opretholde støtten til civilsamfundet og den demokratiske modstandsdygtighed, herunder navnlig i EU's nabolande og EU‑kandidatlandene</ITEM><ITEM LEVEL="1"><SYMBOL>be)</SYMBOL>i fællesskab at tage fat på nye udfordringer, der truer den globale udvikling, herunder afviklingen af USA's agentur for international udvikling (USAID) og pausen i amerikansk udenlandsk bistand</ITEM>
<STRING BOLD="on"><STRING ITALIC="on">Uddannelse, forskning og mellemfolkelige bånd</STRING></STRING>
<ITEM LEVEL="1"><SYMBOL>bf)</SYMBOL>hurtigt at følge op på tilsagnet om at uddybe samarbejdet på områder såsom mellemfolkelige bånd, kultur, ungdom, støtte til inklusive politikker og rammen for det digitale partnerskab mellem EU og Canada</ITEM><ITEM LEVEL="1"><SYMBOL>bg)</SYMBOL>at øge samfundets modstandsdygtighed ved at trække på Canadas associering med Horisont Europa, styrke samarbejdet om uddannelse, forskning, kultur og videnskabeligt samarbejde på strategiske områder, lette og tilskynde til transatlantisk mobilitet for studerende, unge entreprenører, forskere og investorer og for unge generelt med henblik på arbejde, studier og frivilligt arbejde, og undersøge yderligere muligheder for mellemfolkelige kontakter og studieudvekslinger på grundlag af Erasmus+ og ved at øge bevidstheden om instrumentet til arbejdskraftmobilitet, det blå EU‑kort</ITEM><ITEM LEVEL="1"><SYMBOL>bh)</SYMBOL>at arbejde tæt sammen med Canada om at udvide den gensidige anerkendelse af regulerede erhverv til at omfatte andre sektorer som f.eks. ingeniører og revisorer efter vedtagelsen af en aftale om gensidig anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer for arkitekter i henhold til CETA<FOOTNOTE><FIELD> Afgørelse nr. 1/2024 fra Det Blandede Udvalg for Gensidig Anerkendelse af Erhvervskvalifikationer af 10. oktober 2024 om fastsættelse af en aftale om gensidig anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer for arkitekter (EUT L, 2024/2873, 14.11.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2024/2873/oj).</FIELD></FOOTNOTE></ITEM>
<STRING BOLD="on"><STRING ITALIC="on">Fremme af demokratisk modstandsdygtighed og lighed</STRING></STRING>
<ITEM LEVEL="1"><SYMBOL>bi)</SYMBOL>at samarbejde med Canada om at fremme demokratisk modstandsdygtighed globalt ved at styrke en holistisk sikkerhedstilgang og støtte frie medier, valgintegritet, social sammenhørighed og civilsamfundet i sårbare demokratier</ITEM><ITEM LEVEL="1"><SYMBOL>bj)</SYMBOL>at styrke samarbejdet om reguleringen af sociale medier og store teknologivirksomheder, samtidig med at EU's forordning om digitale tjenester<FOOTNOTE><FIELD> Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2065 af 19. oktober 2022 om et indre marked for digitale tjenester og om ændring af direktiv 2000/31/EF (forordning om digitale tjenester) (EUT L 277 af 27.10.2022, s. 1, ELI:  http://data.europa.eu/eli/reg/2022/2065/oj).</FIELD></FOOTNOTE> og om digitale markeder<FOOTNOTE><FIELD> Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/1925 af 14. september 2022 om åbne og fair markeder i den digitale sektor og om ændring af direktiv (EU) 2019/1937 og (EU) 2020/1828 (forordningen om digitale markeder) (EUT L 265 af 12.10.2022, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2022/1925/oj).</FIELD></FOOTNOTE> styrkes</ITEM><ITEM LEVEL="1"><SYMBOL>bk)</SYMBOL>at arbejde tæt sammen med Canada om at udvikle ansvarlig forvaltning af AI i overensstemmelse med rammekonventionen om kunstig intelligens og menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet, som både EU og Canada har undertegnet</ITEM><ITEM LEVEL="1"><SYMBOL>bl)</SYMBOL>at fremme samarbejde og udveksling af god praksis for i fællesskab at fremme ligestilling og inklusion af marginaliserede grupper i EU, Canada og globalt på grundlag af initiativer såsom EU's Union med lige muligheder og Canadas strategi for retfærdighed for oprindelige folk</ITEM>
<STRING BOLD="on"><STRING ITALIC="on">Afsluttende bemærkninger</STRING></STRING>
<ITEM LEVEL="1"><SYMBOL>bm)</SYMBOL>at fortsætte opbygningen af et ægte strategisk partnerskab med Canada baseret på tillid og fælles principper og værdier, der er forankret i folkeretten og demokrati</ITEM><ITEM LEVEL="1"><SYMBOL>bn)</SYMBOL>at fremme deltagelse i samarbejdsinitiativer, ikke kun med Canadas forbundsregering, men også med landets provinsmyndigheder og kommunale myndigheder og andre relevante organer;</ITEM></LIST>
</ACTION><ACTION>
<NO.P>2.</NO.P>pålægger sin formand at sende denne henstilling til Rådet, Kommissionen og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik.
</ACTION></ACTLST></DISPOSITIF></TEXT></RECOM></TXTLST></SDOCTA>