<?xml version="1.0" encoding="UTF-8" standalone="no"?><SDOCTA xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" STATUS="DEF1" xsi:noNamespaceSchemaLocation="TA.xsd"><IDENT><STRING BOLD="on">P10_TA(2026)0079</STRING></IDENT><TI><STRING BOLD="on">Håndtering af hindringer for det indre marked for forsvar</STRING></TI><HIDDEN><STRING HIDDEN="on" ITALIC="on">(A10-0017/2026 - Ordfører: Tobias Cremer)</STRING></HIDDEN><TXTLST><RESOL><TI><STRING BOLD="on">Europa-Parlamentets beslutning af 11. marts 2026 om håndtering af hindringer for det indre marked for forsvar (2025/2143(INI))</STRING></TI><TEXT><PREAMBLE><PRINIT><STRING ITALIC="on">Europa-Parlamentet,</STRING></PRINIT><GRVISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til Versailleserklæringen, der blev vedtaget på det uformelle møde mellem stats- og regeringscheferne den 11. marts 2022,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til "Et strategisk kompas for sikkerhed og forsvar – For en Europæisk Union, der beskytter sine borgere, værdier og interesser og bidrager til international fred og sikkerhed", der blev vedtaget af Rådet den 21. marts 2022 og godkendt af Det Europæiske Råd den 25. marts 2022,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til Rådets afgørelse (FUSP) 2017/2315 af 11. december 2017 om etablering af et permanent struktureret samarbejde (PESCO) og fastlæggelse af listen over deltagende medlemsstater<FOOTNOTE><FIELD><STRING SUPERSCRIPT="on">1 </STRING>EUT L 331 af 14.12.2017, s. 57, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2017/2315/oj.</FIELD></FOOTNOTE>,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/43/EF af 6. maj 2009 om forenkling af vilkår og betingelser for overførsel af forsvarsrelaterede produkter inden for Fællesskabet<FOOTNOTE><FIELD><STRING SUPERSCRIPT="on">2 </STRING>EUT L 146 af 10.6.2009, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2009/43/oj.</FIELD></FOOTNOTE>,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/81/EF af 13. juli 2009 om samordning af fremgangsmåderne ved ordregivende myndigheders eller ordregiveres indgåelse af visse bygge- og anlægs-, vareindkøbs- og tjenesteydelseskontrakter på forsvars- og sikkerhedsområdet og om ændring af direktiv 2004/17/EF og 2004/18/EF<FOOTNOTE><FIELD><STRING SUPERSCRIPT="on">3 </STRING>EUT L 216 af 20.8.2009, s. 76, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2009/81/oj.</FIELD></FOOTNOTE>,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/697 af 29. april 2021 om oprettelse af Den Europæiske Forsvarsfond og om ophævelse af forordning (EU) 2018/1092<FOOTNOTE><FIELD><STRING SUPERSCRIPT="on">4 </STRING>EUT L 170 af 12.5.2021, s. 149, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2021/697/oj.</FIELD></FOOTNOTE>,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1525 af 20. juli 2023 om støtte til produktion af ammunition (ASAP)<FOOTNOTE><FIELD><STRING SUPERSCRIPT="on">5 </STRING>EUT L 185 af 24.7.2023, s. 7, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2023/1525/oj.</FIELD></FOOTNOTE>,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2418 af 18. oktober 2023 om oprettelse af et instrument til styrkelse af den europæiske forsvarsindustri gennem fælles indkøb (EDIRPA)<FOOTNOTE><FIELD><STRING SUPERSCRIPT="on">6 </STRING>EUT L, 2023/2418, 26.10.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2023/2418/oj.</FIELD></FOOTNOTE>,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2025/2643 af 16. december 2025 om etablering af programmet for den europæiske forsvarsindustri og en ramme for foranstaltninger til sikring af rettidig tilgængelighed og forsyning af forsvarsprodukter ("EDIP-forordningen")<FOOTNOTE><FIELD><STRING SUPERSCRIPT="on">7 </STRING>EUT L, 2025/2643, 29.12.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2025/2643/oj.</FIELD></FOOTNOTE>,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2025/2653 af 19. december 2025 om ændring af forordning (EU) 2021/694, (EU) 2021/695, (EU) 2021/697, (EU) 2021/1153 og (EU) 2024/795 for så vidt angår tilskyndelse til forsvarsrelaterede investeringer i EU-budgettet til gennemførelse af ReArm Europe-planen<FOOTNOTE><FIELD><STRING SUPERSCRIPT="on">8 </STRING>EUT L, 2025/2653, 22.12.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2025/2653/oj.</FIELD></FOOTNOTE></P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til Rådets forordning (EU) 2025/1106 af 27. maj 2025 om oprettelse af instrumentet for sikkerhedstiltag for Europa (SAFE) gennem styrkelse af den europæiske forsvarsindustri<FOOTNOTE><FIELD><STRING SUPERSCRIPT="on">9 </STRING>EUT L, 2025/1106, 28.5.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2025/1106/oj.</FIELD></FOOTNOTE>,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til Kommissionens forslag af 17. juni 2025 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fremskyndelse af tilladelsesproceduren for forsvarsberedskabsprojekter (COM(2025)0821), Kommissionens forslag af 17. juni 2025 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1907/2006, (EF) nr. 1272/2008, (EU) nr. 528/2012, (EU) 2019/1021 og (EU) 2021/697 for så vidt angår forsvarsberedskab og om fremme af forsvarsinvesteringer og forsvarsindustriens vilkår (COM(2025)0822) og Kommissionens forslag af 17. juni 2025 til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2009/43/EF og 2009/81/EF for så vidt angår forenklingen af overførsler af forsvarsrelaterede produkter inden for EU og forenklingen af sikkerheds- og forsvarsindkøb (COM(2025)0823), der blev fremlagt inden for rammerne af omnibuspakken om forsvarsberedskab af 17. juni 2025,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner om europæisk forsvar, navnlig dets konklusioner af 6. marts 2025, 20. marts 2025, 26. juni 2025 og 23. oktober 2025,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til sin beslutning af 25. marts 2021 om gennemførelsen af direktiv 2009/81/EF om offentlige indkøb på forsvars- og sikkerhedsområdet og til direktiv 2009/43/EF om overførsel af forsvarsrelaterede produkter<FOOTNOTE><FIELD><STRING SUPERSCRIPT="on">10 </STRING>EUT C 494 af 8.12.2021, s. 54.</FIELD></FOOTNOTE>,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til sin beslutning af 2. april 2025 om gennemførelsen af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – årlig betænkning 2024<FOOTNOTE><FIELD><STRING SUPERSCRIPT="on">11 </STRING>EUT C, C/2025/4388, 9.9.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2025/4388/oj.</FIELD></FOOTNOTE>,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til sin beslutning af 25. november 2025 om institutionelle aspekter af rapporten om fremtiden for den europæiske konkurrenceevne (Draghirapporten)<FOOTNOTE><FIELD><STRING SUPERSCRIPT="on">12 </STRING>Vedtagne tekster, P10_TA(2025)0285.</FIELD></FOOTNOTE>,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til den fælles meddelelse af 5. marts 2024 fra Kommissionen og den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik med titlen "En ny strategi for den europæiske forsvarsindustri: Vejen til beredskab i EU gennem en reaktionsdygtig og modstandsdygtig forsvarsindustri i Europa" (JOIN(2024)0010),</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til de politiske retningslinjer for den næste Europa-Kommission for perioden 2024-2029 med titlen "Europas valg", der blev fremlagt den 18. juli 2025 af den daværende kandidat til posten som formand for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til Mario Draghis rapport af 9. september 2024 med titlen "The future of European competitiveness" (Fremtiden for den europæiske konkurrenceevne) (Draghirapporten) og navnlig kapitel fire heri om øget sikkerhed og mindre afhængighed,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til Sauli Niinistös rapport af 30. oktober 2024 med titlen "Safer Together – Strengthening Europe's Civilian and Military Preparedness and Readiness" (Stærkere sammen – styrkelse af Europas civile og militære beredskab og parathed) (Niinistörapporten),</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til Enrico Lettas rapport af 10. april 2024 med titlen "Much more than a Market – Speed, Security, Solidarity: Empowering the Single Market to deliver a sustainable future and prosperity for all EU Citizens" (Meget mere end et marked – hurtighed, sikkerhed og solidaritet: styrkelse af det indre marked for at skabe en bæredygtig fremtid og velstand for alle EU-borgere) (Lettarapporten),</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til den fælles hvidbog fra Kommissionen og den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 19. marts 2025 med titlen "Fælles hvidbog om europæisk forsvarsberedskab 2030" (JOIN(2025)0120),</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til forretningsordenens artikel 55,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til udtalelser fra Økonomi- og Valutaudvalget og Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til betænkning fra Udvalget om Sikkerhed og Forsvar (A10-0017/2026),</P></VISA></GRVISA><GRCONS><CONS><P><NO.P>A.</NO.P>der henviser til, at årtier med nationalt centrerede indkøb af forsvarsmateriel, industriel fragmentering, lovgivningsmæssige barrierer, underinvestering, forskellige trusselsvurderinger og udenrigspolitiske mål, mangel på integreret kapabilitetsplanlægning og på aggregering af efterspørgsel sammen med konkurrence om intellektuel ejendomsret har forhindret oprettelsen af et effektivt og fuldt integreret indre marked for forsvar og svækket interoperabiliteten i medlemsstaternes forsvarssystemer og derved påført skatteyderne betydelige ekstraomkostninger og samtidig undermineret EU's evne til at beskytte borgernes sikkerhed, svækket den europæiske forsvarsteknologiske og -industrielle base (EDTIB) og hindret den fulde opnåelse af europæisk strategisk autonomi, modstandsdygtighed og konkurrencedygtighed;</P></CONS><CONS><P><NO.P>B.</NO.P>der henviser til, at Letta- og Draghirapporterne fremhæver en kombination af strukturelle svagheder, som påvirker EDTIB's konkurrencedygtighed, og udpeger fragmentering, utilstrækkelige offentlige forsvarsudgifter og begrænset adgang til finansiering som centrale udfordringer og derfor anerkender behovet for at opbygge et ægte indre marked for forsvar; der henviser til, at hvidbogen om fremtiden for det europæiske forsvar fremhæver, at indsatsen bør fokusere på regler og procedurer for forsvarsindkøb, overførsel af forsvarsprodukter inden for EU og gensidig anerkendelse af nationale certificeringstilladelser; der henviser til, at Niinistörapporten også understreger behovet for at forbedre Europas overordnede beredskab, herunder integrationen af civil og militær modstandsdygtighed, og påpeger, at dette behov også kan dækkes mere effektivt inden for rammerne af et indre marked for forsvar;</P></CONS><CONS><P><NO.P>C.</NO.P>der henviser til, at en modstandsdygtig, konkurrencedygtig og innovativ europæisk forsvarsindustriel base er afgørende for at gennemføre det strategiske kompas og sikre EU's evne til at afskrække fra aggression og forsvare sig i lyset af dagsordenen for beredskab 2030; der henviser til, at dette kræver en sammenhængende industri- og teknologipolitik, der understøtter interoperable kapaciteter, sikrer kritiske forsyningskæder, støtter små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og fremmer innovation med dobbelt anvendelse;</P></CONS><CONS><P><NO.P>D.</NO.P>der henviser til, at forsvarsvirksomheder, der er etableret i mindre medlemsstater, tidligere har været særligt berørt af andre medlemsstaters alt for strenge tilgang til eksport-/overførselskontrol inden for EU, hvilket viser, hvordan en flaskehals kan underminere EU-dækkende forsyningskæder; der henviser til, at SMV'er står over for særlige adgangsbarrierer til forsvarsmarkeder; der henviser til, at EU's nuværende konkurrenceregler og rammebestemmelser for statsstøtte mangler skræddersyede bestemmelser for kooperative forsvarsprojekter på tværs af grænserne, hvilket risikerer at hindre industrielt samarbejde og konsolidering; der henviser til, at der ikke findes nogen specifik gruppefritagelse eller lignende faciliterende mekanisme for forsvarsprojekter, der finansieres af EU-finansieringsinstrumenter, hvilket skaber retlig usikkerhed for virksomheder, som deltager i fælles forskning og udvikling (FoU); der henviser til, at manglen på en passende ramme for intellektuel ejendomsret og licens i forbindelse med offentligt finansieret FoU på forsvarsområdet begrænser produktionen af certificerede europæiske design fra flere producenter og reducerer effektiviteten af fælles indkøbsinstrumenter;</P></CONS><CONS><P><NO.P>E.</NO.P>der henviser til, at den europæiske forsvarsindustri oplever en alvorlig mangel på kvalificeret arbejdskraft og en aldrende arbejdsstyrke, hvilket truer med at skabe flaskehalse i produktionen og dermed hindrer ekspansion; der henviser til, at forskellige nationale sikkerhedsgodkendelseskrav for forsvarsindustriens personale og virksomheder hindrer et øget grænseoverskridende samarbejde ved at underkaste virksomheder eller ingeniører, der er godkendt til at håndtere klassificerede informationer i én medlemsstat, langvarige og overlappende sikkerhedsundersøgelser i andre medlemsstater; der henviser til, at Europas væbnede styrkers hurtige indførelse og anvendelse af innovative teknologier hæmmes af langvarige udviklingscyklusser og en stor risikoaversion;</P></CONS><CONS><P><NO.P>F.</NO.P>der henviser til, at det for at øge den offentlige støtte til disse investeringer er nødvendigt, at de økonomiske afkast og fordele fordeles på tværs af EU på en afbalanceret og forholdsmæssig måde, idet der tages hensyn til de nationale forsvarsindustrielle basers særlige forhold; der henviser til, at grænseoverskridende samarbejde også bør sikre en retfærdig og fuld deltagelse af SMV'er og små midcapselskaber i værdikæden for forsvar og styrke den regionale samhørighed i hele EU; der henviser til, at forsvarsinvesteringer har potentiale til at skabe job af høj kvalitet i en lang række regioner og derved bidrager til at nå samhørighedsmålene;</P></CONS><CONS><P><NO.P>G.</NO.P>der henviser til, at de seneste begivenheder har vist en risiko for koncentration af forsyningskæden i Europas forsvarssektor, da kritiske forsvarsprodukter og input ofte er afhængige af et enkelt eller meget begrænset antal leverandører; der henviser til, at en sådan koncentration skaber enkelte fejlpunkter og sårbarheder i krisetider, hvilket understreger det presserende behov for diversificering og redundans i forsyningskilder;</P></CONS><CONS><P><NO.P>H.</NO.P>der henviser til, at europæiske samarbejdsbaserede indkøb ifølge Draghirapporten kun udgjorde 18 % af udgifterne til indkøb af forsvarsmateriel i 2022, hvilket er et godt stykke under det benchmark på 35 %, der er aftalt i rammerne for Det Europæiske Forsvarsagentur (EDA); der henviser til, at EU har sat et politisk mål at købe mindst halvdelen af sit forsvarsmateriel fra europæiske producenter senest i 2030;</P></CONS><CONS><P><NO.P>I.</NO.P>der henviser til, at målet om at skabe et indre marked for forsvar i sidste ende er et middel til at opnå sikkerhed og strategisk autonomi i Europa, ikke et mål i sig selv; der henviser til, at forsvarsindustriel integration bør tjene EU's evne til at beskytte sine borgere og værdier, sikre modstandsdygtighed og afskrækkelse og opretholde sin handlefrihed; der henviser til, at der skal findes en balance mellem markedets effektivitet og kravet om suverænitet og solidaritet;</P></CONS><CONS><P><NO.P>J.</NO.P>der henviser til, at fælles forsvarskapabilitetsplanlægning, -udvikling, -produktion og -indkøb i EU vil gøre det muligt at forbedre de offentlige investeringers effektivitet og virkning og opnå industrielle og driftsmæssige gevinster, hvilket vil øge den sociale og politiske accept af nødvendige stigninger i forsvarsinvesteringer i tider med begrænsede budgetter og væsentligt forbedre EU's og dets medlemsstaters evne til at opnå fuld forsvarsberedskab senest i 2030 og en ægte europæisk forsvarsunion; der henviser til, at en sådan fælles indsats i EU bør koordineres med NATO's planlægningsprocesser og ikke bør føre til unødvendige overlapninger;</P></CONS><CONS><P><NO.P>K.</NO.P>der henviser til, at medlemsstaterne kun vil overveje at øge deres investeringer og samarbejde i fælles forsvarsprojekter, hvis disse projekter indebærer udvikling af militære kapabiliteter af fælles interesse for deres væbnede styrker;</P></CONS><CONS><P><NO.P>L.</NO.P>der henviser til, at EU har fremlagt en række initiativer, der skal styrke EU-s forsvarsberedskab, forbedre investeringsvilkårene og tilskynde til en fælles indsats, men endnu ikke har foreslået de transformative foranstaltninger, der kræves for at etablere et ægte indre marked for forsvarsprodukter; der henviser til, at EU's regler for indkøb af forsvarsmateriel (direktiv 2009/81/EF) og for overførsler inden for EU (direktiv 2009/43/EF) endnu ikke er blevet fuldstændigt ajourført på trods af betydelige ændringer i sikkerhedsmiljøet; der henviser til, at interessenter ofte mener, at begge direktiver er alt for komplekse, og at medlemsstaternes gennemførelse er langsom og problematisk, indebærer en uforholdsmæssig stor administrativ indsats og forårsager fragmentering af det indre marked;</P></CONS><CONS><P><NO.P>M.</NO.P>der henviser til, at 90 % af EU-borgerne i lyset af de voksende geopolitiske trusler, navnlig Ruslands igangværende angrebskrig mod Ukraine og dets hybridangreb og provokationer mod EU samt terrorisme og ustabilitet i Mellemøsten og Afrika, med rette forventer øget EU-samarbejde på sikkerheds- og forsvarsområdet, herunder i NATO og i samarbejde med andre ligesindede partnere, for at beskytte borgerne og forsvare EU's interesser og værdier på den globale scene; der henviser til, at det stadig mere ustabile sikkerhedsmiljø i EU's umiddelbare nabolande kræver en sammenhængende og koordineret reaktion, navnlig for at sikre uhindret bevægelighed for forsvarsprodukter og -tjenester;</P></CONS></GRCONS></PREAMBLE><DISPOSITIF><ACTLST><ACTINIT><STRING BOLD="on"><STRING ITALIC="on">Visionen for et indre marked for forsvar i Unionen</STRING></STRING></ACTINIT><ACTION><P><NO.P>1.</NO.P>minder om, at et forstærket samarbejde ifølge Draghirapporten kan føre til enorme effektivitetsbesparelser i EU på op til 30 % af de årlige forsvarsudgifter og styrke effektiviteten af de nuværende forsvarsudgifter betydeligt; understreger de bredere fordele af dette samarbejde for EU's konkurrenceevne, modstandsdygtighed og strategiske suverænitet, da det giver forventning om betydelige beskæftigelsesmuligheder, økonomisk udvikling og teknologisk lederskab i hele EU; fremhæver, at et ægte indre marked for forsvar er afgørende for at fremme europæiske virksomheders konkurrenceevne ikke kun inden for EU, men også på det globale marked, hvor de skal konkurrere med bl.a. amerikanske hovedkontrahenter;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>2.</NO.P>mener, at de dramatiske udfordringer og trusler, som EU og dets medlemsstater står over for, kræver en fuldstændig nytænkning af den måde, hvorpå de samarbejder og koordinerer på forsvarsområdet; understreger, at EU og dets medlemsstater grundlæggende skal ændre deres forståelse af forsvarsindustriens produktion ved at udvikle et ægte indre marked for forsvar, hvilket der også opfordres til i Draghi-, Letta- og Niinistörapporterne og i hvidbogen om det europæiske forsvars fremtid; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at overvinde nationalistiske reflekser over for deres nationale industrielle base, til at tage større hensyn til fordelene ved et forsvarssamarbejde på EU-plan i deres nationale forsvarsplanlægning og til at anerkende den afgørende rolle, som aktiv støtte fra EU's institutioner og agenturer spiller med hensyn til at lette og koordinere et sådant samarbejde, samtidig med at den gensidige tillid mellem alle interessenter styrkes;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>3.</NO.P>understreger, at kun et ægte indre marked for forsvar kan tilvejebringe de midler, der er nødvendige for reelt at etablere og opretholde en konkurrencedygtig, innovativ og modstandsdygtig EDTIB, der kan levere det nødvendige udstyr inden for de krævede frister og i det nødvendige omfang og frigøre EDTIB's fulde økonomiske, industrielle og finansielle potentiale; fremhæver, at et ægte indre marked for forsvar er afgørende for at afhjælpe kapabilitetsmangler og genetablere afskrækkelse og derfor er en nødvendig hjørnesten i en stærk, suveræn og konkurrencedygtig Union;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>4.</NO.P>opfordrer indtrængende medlemsstaterne og Kommissionen til at handle hurtigt for at skabe et ægte indre marked for forsvar og til at træffe tiltag på både udbuds- og efterspørgselssiden; minder om, at der er et presserende behov for aggregering af efterspørgslen gennem fælles indkøb og forvaltning i hele livscyklussen, lovgivningsmæssig forenkling og grænseoverskridende industriel integration på EU-plan for at håndtere sådanne hindringer og mindske afhængigheden af lande uden for EU som skitseret i Letta- og Draghirapporterne;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>5.</NO.P>minder om betydningen af at sikre demokratisk legitimitet, offentlighedens tillid til institutionerne, ansvarlighed og gennemsigtighed for at sikre den nødvendige offentlige støtte til øgede udgifter på forsvarsområdet; understreger betydningen af at sikre en retfærdig og afbalanceret fordeling i hele EU af omkostningerne og fordelene ved den kraftige stigning i de europæiske forsvarsudgifter;</P></ACTION></ACTLST><ACTLST><ACTINIT><STRING BOLD="on"><STRING ITALIC="on">Hindringer for det indre marked for forsvar</STRING></STRING></ACTINIT><ACTION><P><NO.P>6.</NO.P>understreger, at den nuværende struktur i det forsvarsindustrielle landskab fører til unødvendige overlapninger, ekstern afhængighed og ineffektivitet og hæmmer styrkelsen af EDTIB og EU's forsvarsberedskab; understreger, at denne fragmentering kombineret med underinvestering og manglen på programmering i forbindelse med langsigtede forsvarsudgifter hindrer opnåelsen af de stordriftsfordele, der kan opstå ved at samle indkøb og produktion af forsvarsmateriel i europæiske virksomheder; fremhæver det afgørende behov for at overvinde fragmenteringen i EU's forsvarsindustrielle landskab gennem udnyttelse af potentielle stordriftsfordele og for at opnå større indsigt i hindringerne for det indre marked for forsvar; understreger, at et indre marked for forsvar skal sikre lige muligheder for deltagelse for industrier og forskningsorganisationer, herunder startupvirksomheder, fra alle medlemsstater, herunder mindre økonomier, og ikke bør resultere i en alt for centraliseret forsvarsindustriel model; understreger, at en sådan udformning af markedet bidrager til økonomisk samhørighed ved at skabe job af høj kvalitet inden for produktion og FoU i forskellige EU-regioner, herunder mindre økonomisk udviklede regioner; bemærker desuden, at en sådan geografisk diversificering bidrager til modstandsdygtighed og sikkerhed i forsyningen og også bidrager til at undgå at skabe monopoler og ulemper for SMV'er og midcapselskaber;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>7.</NO.P>beklager manglen på resultater fra aktuel koordineret kapabilitetsplanlægning og udgifter i forbindelse med forsvarsprodukter i hele EU, hvilket har ført til forskellige regler og kriterier for støtteberettigelse og ineffektiv anvendelse af midler, hvilket igen skaber retsusikkerhed og ofte fører til, at medlemsstaterne prioriterer bilateralt samarbejde med lande uden for EU; beklager, at nationalt fastsatte prioriteter ofte hindrer et frugtbart samarbejde inden for EU;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>8.</NO.P>beklager det vedvarende gensidige tillidsunderskud blandt medlemsstaterne, hvilket bl.a. afspejles i en modvilje mod at skabe regionale centre med industriel kompetence, en begrænset grad af grænseoverskridende samarbejde og fælles kapabilitetsplanlægning, et utilstrækkeligt niveau for indkøb af forsvarsrelaterede produkter og tjenester inden for EU samt overlappende eller forebyggende begrænsninger for overførsler af forsvarsmateriel inden for EU, hvilket hindrer udviklingen af reelt integrerede europæiske forsyningskæder og udgør en betydelig hindring for udviklingen af et ægte indre marked for forsvar;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>9.</NO.P>mener, at EU's nuværende lovgivningsramme ikke fastsætter betingelser for indkøb af varer med hurtige innovationscyklusser, f.eks. inden for droneudvikling; er bekymret over, at det indre marked for forsvar stadig undermineres af, at medlemsstaterne ikke anvender reglerne om det på en tilstrækkeligt harmoniseret måde, og af at undtagelsen i artikel 346 i TEUF anvendes i uforholdsmæssigt omfang, hvilket hæmmer udviklingen hen imod fælles indkøb af forsvarsmateriel i EU; fremhæver behovet for målrettet støtte til SMV'er og små midcapselskaber for at lette deres deltagelse i forsvarsindustriens forsyningskæde med henblik på at øge innovationen og samtidig opbygge industriel redundans, der øger EU's modstandsdygtighed og forsyningssikkerhed;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>10.</NO.P>udtrykker bekymring over, at det indre marked for forsvar stadig undermineres af, at medlemsstaterne ikke anvender dets regler på en tilstrækkeligt harmoniseret måde; er navnlig bekymret over den hyppige anvendelse af artikel 346 i TEUF, som Den Europæiske Unions Domstol (EU-Domstolen) i flere sager har fastslået er blevet anvendt på måde, der er uberettiget, og dermed er blevet misbrugt; understreger behovet for at skifte til en tilgang, der beskytter EU's væsentlige sikkerhedsinteresser i betragtning af den nuværende geopolitiske situation og truslerne mod EU's enhed;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>11.</NO.P>mener, at medlemsstaternes fulde overholdelse af EU's fælles holdning om våbeneksport<FOOTNOTE><FIELD><STRING SUPERSCRIPT="on">13 </STRING>Rådets fælles holdning 2008/944/FUSP af 8. december 2008 om fælles regler for kontrol med eksport af militærteknologi og -udstyr, (EUT L 335 af 13.12.2008, s. 99, ELI: http://data.europa.eu/eli/compos/2008/944/oj).</FIELD></FOOTNOTE> er en vigtig søjle i et velfungerende indre marked for forsvar; mener, at manglen på et harmoniseret eksportkontrolsystem i EU og manglen på gensidig anerkendelse af forskellige tilladelser, licenser, certificeringer og sikkerhedsgodkendelser fortsat skaber hindringer for et velfungerende indre marked for forsvar gennem deres indvirkning på overførsler inden for EU; minder om, at forsvarsproduktionen i øjeblikket er stærkt afhængig af integrerede grænseoverskridende forsyningskæder i EU med komponenter fra flere medlemsstater, hvilket skaber usikkerhed for industrien og forsyningskæderne i tilfælde af afbrydelser i eksporten; understreger behovet for en praktisk løsning, der tager højde for situationen med den nuværende afhængighed af lande uden for EU, også i betragtning af den voksende betydning af kritiske råstoffer for EDTIB og den potentielle eksponering for tvangsforanstaltninger fra ikke-EU-landes side; understreger, at uden garanteret og planlagt adgang til input såsom sjældne jordarter, halvledere og metaller af høj kvalitet kan Europas ambitiøse forsvarsmæssige opskalering og strategiske mål om autonomi ikke opfyldes;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>12.</NO.P>mener, at koordinering mellem EU's og medlemsstaternes processer for udvikling af forsvarskapabilitet og NATO's forsvarsplanlægnings- og revisionsproces er afgørende for at sikre sammenhæng og interoperabilitet mellem medlemsstaterne og NATO-allierede, der ikke er medlemmer af EU; beklager manglen på en samarbejdsaftale mellem NATO og EU om udvekslingen af oplysninger om NATO-standarder (STANAG'er), som EU ville kunne håndhæve gennem bindende instrumenter; understreger, at manglen på håndhævelse af standarder har ført til ineffektivitet, overlapninger og manglende interoperabilitet i de seneste årtier og fortsat udgør et problem;</P></ACTION></ACTLST><ACTLST><ACTINIT><STRING BOLD="on"><STRING ITALIC="on">Nedbrydning af barrierer</STRING></STRING></ACTINIT><ACTION><P><NO.P>13.</NO.P>opfordrer indtrængende Rådet og Kommissionen til at give EU's forsvarsprogrammer tilstrækkelig finansiering under den næste flerårige finansielle ramme for effektivt at tilskynde medlemsstaterne til at deltage i fælles kapabilitetsudvikling og indkøb og til at tilskynde deres forsvarsindustrier til at indgå i et tættere grænseoverskridende samarbejde; fremhæver potentialet i nye rammer, som f.eks. de europæiske forsvarsprojekter af fælles interesse, herunder de fire flagskibsprojekter, der foreslås i køreplanen for forsvarsberedskab 2030, og strukturerne for europæiske forsvarsmaterielprogrammer, med henblik på at nå disse mål ved hjælp af tilstrækkelig langsigtet finansiering; understreger, at finansieringen bør prioritere projekter med en klar europæisk merværdi, interoperabilitet, langsigtet industriel bæredygtighed og operationel indvirkning;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>14.</NO.P>bemærker de nuværende begrænsninger i den europæiske forsvarsindustris produktionskapacitet, der dog er blevet udvidet, og opfordrer medlemsstaterne til at anvende en "køb europæisk"-tilgang, der prioriterer fælles indkøb og øget produktion af forsvarsprodukter fra EDTIB, Ukraine, landene i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde/Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EØS/EFTA) og som et supplerende alternativ andre ikke-EU-lande, med hvilke EU har indgået et sikkerheds- og forsvarspartnerskab, da det vil sikre en forudsigelig ordrevolumen til EDTIB, fremme private investeringer i den forskning og udvikling, der gennemføres inden for forsvarsprodukter, og hjælpe EDTIB med at levere innovative forsvarsprodukter i tilstrækkelige mængder; opfordrer medlemsstaterne til at indgå aftaler, der giver solide signaler om aggregeret efterspørgsel efter europæiske produkter på mellemlang til lang sigt, for dermed at skabe den investeringssikkerhed, der kræves for, at EDTIB kan opskaleres;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>15.</NO.P>opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater til i videst muligt omfang at behandle Ukraine som en integreret del af det indre marked for forsvar ved at lette industrielle partnerskaber, adgang til fælles indkøbsmekanismer og deltagelse i EU-programmer, som f.eks. Den Europæiske Forsvarsfond og det dedikerede instrument for støtte til Ukraine under EDIP, for at muliggøre Ukraines gradvise integration i EDTIB-forsyningskæderne under hensyntagen til, at Ukraines fremtid ligger i EU, og at denne integration vil give fordele for både EDTIB gennem Ukraines avancerede og afprøvede forsvarsteknologier og innovative industrielle kapaciteter og for Ukraines forsvarsteknologiske og -industrielle base;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>16.</NO.P>mener, at gennemførelsen af direktiv 2009/81/EF om forsvar og indkøb af følsomt sikkerhedsmateriel skal forbedres betydeligt, og opfordrer Kommissionen til at foreslå en ambitiøs revision; understreger nytten af at give medlemsstaterne mulighed for at gøre brug af hinandens rammeaftaler for at øge EU's forsvarsberedskab på kort sigt, da det giver dem mulighed for at foretage indkøb hurtigere og mere effektivt, også i lyset af, at det forventes, at indkøb på lang sigt vil blive gennemført ved hjælp af fælles eller kollektive rammeaftaler, der lige fra begyndelsen er udformet i overensstemmelse med europæiske indkøbskriterier; opfordrer medlemsstaterne til at gøre brug af forskellige former for aftaler, der afstikker rammer for innovation, konkurrence og private kapitalinvesteringer, samtidig med at de sikrer fuld overholdelse af konkurrenceregler, integritetskrav og standarder for bekæmpelse af korruption, og minder om, at de europæiske kapitalmarkeder spiller en central rolle med hensyn til at finansiere innovation på forsvarsområdet; mener endvidere, at der bør tages højde for aspekter i forbindelse med sikkerhed og forsvar, som f.eks. tilstedeværelsen af civile komponenter i varer til militære formål, som led i enhver revision af direktiv 2014/24/EU om offentlige udbud<FOOTNOTE><FIELD><STRING SUPERSCRIPT="on">14 </STRING>Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2014/24/oj).</FIELD></FOOTNOTE>; opfordrer i den forbindelse Kommissionen til at fremlægge en ajourført udgave af innovationspartnerskaberne på forsvarsområdet i den kommende omfattende revision af direktiv 2009/81/EF for at tilpasse dette instrument bedre til de særlige forhold på forsvarsmarkedet og den nuværende udfordrende sikkerhedssituation;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>17.</NO.P>understreger, at Kommissionen i forbindelse med anvendelsen af EU's konkurrence- og statsstøtteregler skal prioritere enheden og integriteten på det indre marked for at undgå konkurrenceforvridning og sikre lige vilkår og samhørighed mellem medlemsstaterne, idet der lægges særlig vægt på mindre medlemsstater, hvis finanspolitiske kapacitet til at støtte deres nationale forsvarsindustri er forholdsmæssigt mere begrænset; understreger, at den omfattende brug af nationale tilskud til støtte for forsvarsinvesteringer indebærer en risiko for fragmentering af det indre marked og underminerer de lige vilkår for virksomheder, navnlig SMV'er, i hele EU;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>18.</NO.P>opfordrer Kommissionen til at fremsætte en henstilling om en fortolkning af artikel 346 i TEUF med henblik på at fremme en harmoniseret og ensartet tilgang i hele EU, der imødekommer behovet for at beskytte medlemsstaternes væsentlige sikkerhedsinteresser strengt, og en undtagelsesvis anvendelse af artikel 346 i overensstemmelse med den nuværende situation med en indbyrdes afhængig sikkerhedsstruktur i EU; mener, at Kommissionen bør have mulighed for at vurdere den overordnede gennemførelse af artikel 346 i TEUF fra sag til sag for at afhjælpe ethvert potentielt strukturelt misbrug i overensstemmelse med EU-Domstolens retspraksis og den nuværende situation med en indbyrdes afhængig sikkerhedsstruktur i EU;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>19.</NO.P>understreger behovet for at yde målrettet støtte, navnlig til afprøvning af prototyper af nye produkter, og for at prioritere investeringer i nye og banebrydende teknologier; understreger merværdien af et tæt samarbejde med ukrainske interessenter på forsvarsområdet og det teknologiske område på disse meget innovative områder; understreger betydningen af at sikre den finansielle levedygtighed for virksomheder, herunder SMV'er, der investerer i sådan innovation; understreger, at specifikke foranstaltninger bør lette det grænseoverskridende SMV-samarbejde, navnlig inden for cyber- og AI-teknologi samt ubemandede teknologier og teknologier med dobbelt anvendelse, der bygger på eksisterende ekspertisecentre i medlemsstaterne;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>20.</NO.P>opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at oprette et europæisk "defence innovation accelerator"-initiativ, som svarer til konceptmodeller som det amerikanske forsvars agentur for avancerede forskningsprojekter (DARPA) eller NATO's forsvarsinnovationsaccelerator for Nordatlanten (DIANA), og som kan finansiere projekter på forsvarsområdet med høj risiko og højt udbytte og skabe hurtige veje til at teste og integrere banebrydende teknologier i europæiske programmer for forsvarskapabilitet; bemærker, at EU's eksisterende FoU-instrumenter, herunder Den Europæiske Forsvarsfond, EU-ordningen for forsvarsinnovation (EUDIS) og knudepunktet for EU's forsvarsinnovation (HEDI), overlader ejerskabet af resultaterne til støttemodtagerne og kun giver Kommissionen og medlemsstater, der bidrager med medfinansiering, begrænsede, ikkeproduktionsrelaterede rettigheder; opfordrer Kommissionen til at udforme en passende ordning for intellektuel ejendomsret, der er skræddersyet til de følsomme forhold, der gør sig gældende på forsvarsområdet, samtidig med at den er tilstrækkeligt attraktiv for både de nationale forsvarsministerier og industrien, for at sikre, at programmet kan opfylde kapacitetsbehov og -prioriteter;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>21.</NO.P>understreger behovet for at forenkle regler og overvinde hindringer i forbindelse med overførsel af forsvarsprodukter inden for EU, herunder gensidig anerkendelse af kriterier og certificering og en forenkling af anmodninger om forudgående tilladelse; beklager den begrænsede brug af generelle overførselslicenser i henhold til direktiv 2009/81/EF og den brede anvendelse af individuelle licenser og opfordrer medlemsstaterne til at udnytte mulighederne fuldt ud for at forenkle reglerne og mindske de administrative byrder inden for den nuværende retlige ramme; opfordrer Kommissionen til hurtigt at forelægge forslag om yderligere harmonisering af overførslen af forsvarsprodukter inden for EU for at sikre, at sådanne produkters bevægelighed forenkles yderligere inden for EU, navnlig gennem afskaffelse af godkendelseskrav for komponenter, der allerede er integreret eller skal integreres i et forsvarsprodukt og ikke kan genoverføres eller eksporteres som sådanne; opfordrer endvidere medlemsstaterne til at arbejde hen imod samme mål og til hurtigt at gennemføre og anvende de foranstaltninger, der foreslås i omnibuspakken om forsvarsberedskab, med hensyn til overførsel af forsvarsprodukter inden for EU; opfordrer medlemsstaterne til at overholde EU's fælles holdning om våbeneksport fuldt ud og til, hvor det er muligt, at undersøge mulighederne for yderligere harmonisering af eksportreglerne for forsvarsprodukter; foreslår som muligt udgangspunkt at harmonisere eksportkontrolsystemer, udvide generelle overførselslicenser eller bruge Aachentraktaten og styrke direktivet om indrejse- og opholdsbetingelser for virksomhedsinternt udstationerede tredjelandsstatsborgere<FOOTNOTE><FIELD><STRING SUPERSCRIPT="on">15 </STRING>Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/66/EU af 15. maj 2014 om indrejse- og opholdsbetingelser for virksomhedsinternt udstationerede tredjelandsstatsborgere (EUT L 157 af 27.5.2014, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2014/66/oj).</FIELD></FOOTNOTE> for at lette overførsler af forsvarsrelaterede produkter inden for EU;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>22.</NO.P>opfordrer Kommissionen, EDA og medlemsstaterne til at arbejde hen imod en ordning for gensidig anerkendelse af sikkerhedsgodkendelser og certificeringer, således at godkendelser, der er udstedt i en medlemsstat, også accepteres i andre medlemsstater; foreslår, at der oprettes en frivillig konvention om aftaler om gensidig anerkendelse af sikkerhedsgodkendelser mellem EU-medlemsstaterne, hvorved en virksomhed eller en person, der er sikkerhedsgodkendt i én medlemsstat, kan få denne godkendelse anerkendt af andre, der har tilsluttet sig aftalen, med forbehold af passende udveksling af oplysninger og tilsyn; opfordrer EDA til at fremme udviklingen af denne ramme og opfordrer medlemsstaterne til hurtigt at færdiggøre den;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>23.</NO.P>understreger, hvor vigtigt det er at styrke modstandsdygtigheden i de europæiske forsvarsforsyningskæder og mindske enkelte fejlpunkter og eksponeringen for potentielle tvangsforanstaltninger fra ikke-EU-landes side, hvilket illustreres af Kinas trusler om at begrænse eksporten af råstoffer; kræver, at gennemførelsen af forordningen om kritiske råstoffer<FOOTNOTE><FIELD><STRING SUPERSCRIPT="on">16 </STRING>Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1252 af 11. april 2024 om fastlæggelse af en ramme for at sikre en sikker og bæredygtig forsyning med kritiske råstoffer og om ændring af forordning (EU) nr. 168/2013, (EU) 2018/858, (EU) 2018/1724 og (EU) 2019/1020 (EUT L, 2024/1252, 3.5.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1252/oj).</FIELD></FOOTNOTE> lægger særlig vægt på forsvarsbehovene;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>24.</NO.P>opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at skabe incitamenter til diversificering af forsyningskæden, herunder støtte til nye markedsdeltagere og SMV'er; understreger, at stræben efter omkostningseffektivitet ikke må underminere den nationale forsyningssikkerhed; opfordrer Kommissionen til at overvåge risici i forsyningskæden og kortlægge områder med en farlig koncentration og regelmæssigt rapportere om fremskridt i forsyningsdiversificering; opfordrer desuden Kommissionen til at tage fat på situationer, hvor underleverandører fra lande uden for EU nægter at levere materialer, hvis de skal bruges til militære formål; understreger behovet for en retlig ramme, der sikrer kontraktlig pålidelighed i hele forsvarsforsyningskæden; opfordrer Kommissionen til at oprette strategiske lagre i overensstemmelse med EU's strategi for en beredskabsunion; understreger i den forbindelse betydningen af den forsyningssikkerhedsordning, der er oprettet under EDIP;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>25.</NO.P>understreger behovet for at sikre, at forsvarsindustriel produktion, investeringer og værdiskabelse har en geografisk afbalanceret dækning og bidrager til økonomisk og social konvergens i EU, samtidig med at modstandsdygtigheden styrkes gennem geografisk diversificering, og at der tages hensyn til den virkelighed med sikkerhedstrusler, som medlemsstaterne oplever i deres respektive naboskabsområder; opfordrer til, at planlægningen af forsvarsinvesteringer gennemføres på en måde, der styrker social samhørighed i og mellem regioner og medlemsstater og samtidig øger modstandsdygtigheden i tider med forsvarskriser, forudsat at dette ikke undergraver målet om omkostningseffektivitet, rettidighed og konkurrence;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>26.</NO.P>opfordrer Kommissionen til at udstede klar vejledning om, hvordan forsvars- og sikkerhedsmæssige overvejelser skal afvejes i beslutninger om fusionskontrol, der påvirker EDTIB, i overensstemmelse med EU's konkurrencepolitik; opfordrer desuden Kommissionen til at undersøge målrettede tilpasninger af EU's konkurrencelovgivning for bedre at understøtte forsvarsindustriens unikke behov, som f.eks. indførelsen af en målrettet gruppefritagelse for FoU-projekter på forsvarsområdet, der finansieres af EU-programmer; understreger, at forsyningssikkerhed og reduktion af strategiske afhængigheder bør behandles som positive kriterier ved vurdering af fusioner eller støtteforanstaltninger i forsvarssektoren;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>27.</NO.P>understreger behovet for, at EU skal indtage en mere proaktiv rolle med hensyn til at fastholde investeringer i teknologier og produkter med dobbelt anvendelse, navnlig når de indgår i forsyningskæderne for forsvarsprodukter, for at øge EU's forsyningssikkerhed og modstandsdygtighed over for hybride og nye trusler; slår til lyd for fremme af civil kommercialisering af disse teknologier som et middel til at udvide markedsmulighederne, skabe positive afsmittende virkninger og styrke EDTIB og fremme synergier mellem militær og civil udvikling; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at skabe incitamenter til at begrænse forsyningskæderne for de mest kritiske input til forsvarsprodukter til EU, herunder gennem en styrket egenkapitalfacilitet på forsvarsområdet, der er fokuseret på kommercialisering på et sent stadium, opskalering af finansiering og SMV'ers adgang til testkorridorer og cybertestmiljøer; understreger, at den nye rumsektor og dens innovative potentiale for teknologier med dobbelt anvendelse bør udnyttes fuldt ud med hensyn til udvikling af forsvar og civil udvikling;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>28.</NO.P>opfordrer Kommissionen til at vurdere de juridiske, proceduremæssige og lovgivningsmæssige tilpasninger, der vil være nødvendige for at sikre, at EU og medlemsstaterne hurtigt kan tilpasse reglerne for indkøb og produktion af forsvarsmateriel i tilfælde af krig eller en større sikkerhedskrise, og til at sikre, at der ikke er forstyrrelser af det indre marked; opfordrer endvidere Kommissionen til at sikre, at en sådan proces er i overensstemmelse med den forsyningssikkerhedsordning, der indgår i EDIP; understreger betydningen af beredskab i form af en beredskabsramme for nødindkøb og industriel opskalering, som kan aktiveres hurtigt, hvis det er nødvendigt;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>29.</NO.P>mener, at EU's institutioner og agenturer bør styrke deres rolle i at lette koordineringen mellem medlemsstaterne, og hilser EDA's bidrag velkommen, navnlig gennem kapacitetsudviklingsplanen og den samordnede årlige gennemgang vedrørende forsvar, og understreger, at dets ekspertise bør udnyttes fuldt ud; understreger EDA's afgørende rolle med hensyn til at fremme et indre marked for forsvar og opfordrer medlemsstaterne til at styrke EDA's mandat og ressourcer i denne henseende; støtter en større inddragelse af EDA i EU's forsvarsinitiativer og i udpegningen af vedvarende markedsbarrierer for det indre marked for forsvar; opfordrer til udvikling og regional implementering af HEDI inden for EDA med henblik på at udvide dets rolle som en central platform, der forbinder SMV'er, startupvirksomheder, forskningscentre og hovedkontrahenter; mener, at en styrkelse af EDA vil bidrage til at fremme den gensidige tillid og det gensidige samarbejde, der er nødvendigt for at fremme det indre marked for forsvar, da EDA har en unik position til at bygge bro mellem nationale og europæiske interesser; glæder sig også over bidraget fra multilaterale indkøbsorganer såsom Den Fælles Organisation for Forsvarsmaterielsamarbejde, der fremmer harmoniseringen af materiel blandt medlemsstaterne og partnerlande uden for EU;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>30.</NO.P>fremhæver behovet for yderligere europæisk finansiering til at tackle den manglende kommercialisering inden for innovation af forsvarsprodukter; opfordrer til en styrkelse af instrumenter for at sikre, at SMV'er og midcapselskaber har reel og skalerbar adgang til private kapital- og forsvarsprogrammer, herunder gennem strømlinede udbud, innovationsvenlige regler og grænseoverskridende støtte til matchmaking, og dermed sikre deres øgede deltagelse og en mere retfærdig tildeling af midler; understreger betydningen af at etablere regionale forsvarsteknologiske inkubatorer i HEDI's regi for at støtte grænseoverskridende SMV-konsortier, give vejledning om forsvarsindkøb og lette test og validering af innovative teknologier i samarbejde med militære slutbrugere;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>31.</NO.P>understreger behovet for, at EU og NATO indgår en omfattende samarbejdsaftale om kapabilitetsplanlægning og -udvikling for at sikre sammenhængende og komplementær planlægning og interoperable forsvarskapaciteter og om standardisering; understreger, at et sådant samarbejde skal respektere begge organisationers autonomi, samtidig med at overlapning undgås, og en retfærdig byrdefordeling fremmes; opfordrer Kommissionen til i samarbejde med EDA at udarbejde et lovgivningsforslag, der vil skabe en harmoniseret EU-ramme for juridisk bindende tekniske standarder og certificering af forsvarsprodukter på grundlag af referencesystemet for europæiske forsvarsstandarder (EDSTAR) og, hvor det er relevant, ved at kodificere udvalgte NATO-standardiseringsaftaler (STANAG'er) i EU-lovgivningen; opfordrer endvidere Kommissionen til at foreslå en ramme for fælles europæisk afprøvning og certificering af forsvarsmateriel i stedet for at have særskilt national validering for hvert forsvarsprodukt, herunder fælles afprøvnings- og certificeringsfaciliteter; opfordrer medlemsstaterne til at tilpasse deres indsats inden for kapabilitetsudvikling og indkøb til NATO's prioriteter for forsvarsplanlægning og sikre fuld interoperabilitet mellem systemerne og undgå parallelle strukturer; understreger, at en stærkere og mere integreret europæisk forsvarsindustri bør styrke Europas bidrag inden for NATO og den transatlantiske byrdefordeling, samtidig med at der opretholdes et åbent samarbejde med betroede partnere såsom Ukraine, EØS-/EFTA-lande og sikkerheds- og forsvarspartnerskabsstater; tilskynder til gennemførelsen af NATO's handlingsplan for hurtig vedtagelse, der har til formål at fremskynde nationale indkøbsprocesser og bestræbelser på at reformere indkøbscyklusser, testprotokoller og certificeringsrammer og sikre, at militær innovation holder trit med trusselsmiljøet;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>32.</NO.P>noterer sig de forsvarsrelaterede anbefalinger, som den tidligere italienske premierminister Enrico Letta fremsatte i 2024 i sin rapport med titlen "Much More Than a Market" (Meget mere end et marked); bemærker, at skattemæssige hindringer og forskellige procedurer for moms i samarbejdsbaserede indkøbsprogrammer hindrer opnåelsen af målene for forsvarsberedskab 2030, opskaleringen af forsvarsindustrien og udvidelsen af fælles programmer; opfordrer Kommissionen til at følge op på Lettarapporten og øge indsatsen for at mindske skattemæssige hindringer;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>33.</NO.P>opfordrer medlemsstaterne til at fremme en karriere inden for forsvarsteknologi for unge fagfolk, herunder gennem oplysningskampagner om sektorens bidrag til Europas sikkerhed og den teknologiske innovation; tilskynder til etablering af offentlig-private partnerskaber mellem forsvarsvirksomheder, uddannelsesinstitutioner og regeringer for at skabe talentpipelines; opfordrer indtrængende medlemsstaterne og Kommissionen til i dialog med arbejdsmarkedets parter at foreslå sektorspecifikke kvalifikationsstrategier, som f.eks. uddannelsesprogrammer og muligheder for livslang læring, for at udfylde nuværende og fremtidige kvalifikationskløfter i forsvarsindustrien; foreslår derfor, at dagsordenen for færdighedsunionen udtrykkeligt omfatter forsvarssektoren, hvilket letter faglærte arbejdstageres mobilitet på tværs af medlemsstaterne, hvor der er størst behov for dem;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>34.</NO.P>opfordrer Kommissionen til yderligere at kvantificere de potentielle finansielle og operationelle fordele ved et indre marked for forsvar, herunder effektivitetsgevinster og en forøgelse af fælles militære kapabiliteter, gennem en uafhængig konsekvensanalyse; opfordrer til, at der oprettes et enkelt kontaktpunkt, hvor interessenter kan indberette hindringer, indsamle dokumentation og overvåge medlemsstaternes overholdelse;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>35.</NO.P>glæder sig over Det Europæiske Råds konklusioner fra oktober 2025, hvori der opfordres til en årlig rapport om EU's forsvarsindustrielle beredskab, og opfordrer til, at dette suppleres af en "resultattavle for det indre marked for forsvar", der offentliggøres af Kommissionen i samarbejde med EDA; understreger, at denne resultattavle bør spore indikatorer såsom andelen af forsvarsindkøb, der gennemføres i fællesskab eller gennem åben EU-dækkende konkurrence, niveauer af grænseoverskridende industrielt samarbejde, SMV-deltagelsesrater og reduktioner i systemoverlapning; understreger, at den også bør tage højde for de socioøkonomiske fordele ved EU's forsvarsprogrammer på tværs af medlemsstater og regioner, herunder jobskabelse og industriel udvikling, med henblik på at vejlede politikforbedringen og styrke offentlighedens tillid;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>36.</NO.P>er af den faste overbevisning, at Parlamentet for at sikre demokratisk legitimitet og gennemsigtighed i EU's forsvarspolitik i tider med hybrid krigsførelse og desinformationskampagner skal spille en central rolle i planlægningen af og tilsynet og kontrollen med denne politik; understreger, at gennemsigtighed og ansvarlighed skal sikres; opfordrer Kommissionen, Rådet, medlemsstaterne og EDA til at sørge for sikre kanaler til udveksling af klassificerede og fortrolige oplysninger med Parlamentet, forsvarsindustrien og de nationale myndigheder;</P></ACTION><SEPARATION><P>°</P><P>°	°</P></SEPARATION><ACTION><P><NO.P>37.</NO.P>pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.</P></ACTION></ACTLST></DISPOSITIF></TEXT></RESOL></TXTLST></SDOCTA>