<?xml version="1.0" encoding="UTF-8" standalone="no"?><SDOCTA xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" STATUS="DEF1" xsi:noNamespaceSchemaLocation="TA.xsd"><IDENT><STRING BOLD="on">P10_TA(2026)0086</STRING></IDENT><TI><STRING BOLD="on">Multilaterale forhandlinger med henblik på WTO's 14. ministerkonference i Yaoundé den 26.-29. marts 2026</STRING></TI><HIDDEN><STRING HIDDEN="on" ITALIC="on">(B10-0155/2026)</STRING></HIDDEN><TXTLST><RESOL><TI><STRING BOLD="on">Europa-Parlamentets beslutning af 12. marts 2026 om multilaterale forhandlinger med henblik på WTO's 14. ministerkonference i Yaoundé den 26.-29. marts 2026 (2025/2875(RSP))</STRING></TI><TEXT><PREAMBLE><PRINIT><STRING ITALIC="on">Europa-Parlamentet,</STRING></PRINIT><GRVISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til Marrakeshoverenskomsten af 15. april 1994 om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen (WTO),
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til ministererklæringen, der blev vedtaget den 14. november 2001 på WTO's ministerkonference i Doha,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til sine tidligere beslutninger om WTO, navnlig sine beslutninger af 8. februar 2024 om multilaterale forhandlinger med henblik på WTO's 13. ministerkonference i Abu Dhabi<FOOTNOTE><FIELD> EUT C, C/2024/6342, 7.11.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/6342/oj.</FIELD></FOOTNOTE>, af 25. november 2021 om multilaterale forhandlinger med henblik på WTO's 12. ministerkonference i Genève<FOOTNOTE><FIELD> EUT C 224 af 8.6.2022, s. 89.</FIELD></FOOTNOTE>, af 29. november 2018 med titlen "WTO: Vejen frem"<FOOTNOTE><FIELD> EUT C 363 af 28.10.2020, s. 113.</FIELD></FOOTNOTE> og af 28. november 2019 om krisen i WTO's appelinstans<FOOTNOTE><FIELD> EUT C 232 af 16.6.2021, s. 62.</FIELD></FOOTNOTE>,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til de slutdokumenter, der blev vedtaget ved konsensus på de årlige møder i Den Parlamentariske Konference om WTO den 25. februar 2024 i Abu Dhabi, den 7. december 2018 i Genève og den 10. december 2017 i Buenos Aires,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til resultaterne af WTO's 13. ministerkonference (MC13), der blev afholdt i Abu Dhabi i februar 2024, og som omfattede vedtagelsen af ministererklæringen fra Abu Dhabi, der knytter handel til FN's 2030-dagsorden, og Comorernes og Timor-Lestes tiltrædelse af WTO, men som ikke omfattede aftaler om centrale områder såsom fiskeristøtte, landbrug og reform af tvistbilæggelsen,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til ikrafttrædelsen den 15. september 2025 af WTO-aftalen om fiskerisubsidier, som forpligter medlemmerne til at begrænse de årlige udgifter på milliarder af dollars til de mest skadelige subsidier, der bidrager til nedfiskningen af de marine fiskebestande,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til De Forenede Nationers verdensmål for bæredygtig udvikling,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til Parisaftalen inden for De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer, som trådte i kraft i november 2016,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. februar 2021 med titlen "Gennemgang af handelspolitikken – en åben, bæredygtig og determineret handelspolitik" og til bilaget hertil med titlen "Reform af WTO: Mod et bæredygtigt og effektivt multilateralt handelssystem" (COM(2021)0066),
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til forretningsordenens artikel 136, stk. 2,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om International Handel,
</VISA></GRVISA><GRCONS><CONS>
<NO.P>A.</NO.P>der henviser til, at WTO blev oprettet for at fremme liberaliseringen af handelen med varer og tjenesteydelser, styrke multilateralismen og fremme et retfærdigt, åbent, inklusivt, regelbaseret og ikkediskriminerende multilateralt handelssystem med henblik på at lette udvekslingen af varer og tjenesteydelser, skabe muligheder for beskæftigelse, vækst og velstand og forbedre velfærden for mennesker i hele verden; der henviser til, at det overordnede mål for EU's handelspolitik er at bidrage til en harmonisk udvikling af verdenshandelen, til en gradvis afskaffelse af restriktionerne for den internationale handel og de direkte udenlandske investeringer og til en sænkning af toldbarrierer og andre hindringer; der henviser til, at WTO's primære mandat er at sikre markedsadgang, forudsigelighed og retssikkerhed i international handel, og at WTO ikke bør udvikle sig til et generelt politisk forum ud over sine centrale handelsfunktioner; der henviser til, at handel er af afgørende betydning og et centralt instrument til at støtte og supplere bestræbelserne på at fremme bæredygtig vækst og forbedre levestandarden, sikre fuld beskæftigelse af bedre kvalitet og en stor og støt stigende realindkomst i overensstemmelse med målet om bæredygtig udvikling;
</CONS><CONS>
<NO.P>B.</NO.P>der henviser til, at det multilaterale handelssystem står over for alvorlige politiske og institutionelle udfordringer; der henviser til, at disse udfordringer ikke kun skyldes institutionelle mangler, men også udbredelsen af ensidige og protektionistiske foranstaltninger, herunder eksportrestriktioner, diskriminerende subsidier og urimelig handelspraksis, som undergraver tilliden, fragmenterer de globale værdikæder og skader verdensøkonomien og velstanden; der henviser til, at den nuværende uro i den globale handel skaber enorm usikkerhed og økonomiske omkostninger i hele verden, hvilket klart viser, at forudsigelige, stabile og retfærdige regler er afgørende for, at handelen kan trives;
</CONS><CONS>
<NO.P>C.</NO.P>der henviser til, at det multilaterale handelssystem fortsat er meget levende og aktivt, idet 72 % af den globale handel i dag stadig foregår i henhold til reglerne om mestbegunstigelsesstatus (MFN); der henviser til, at dette viser, at WTO fortsat leverer en afgørende ramme for forudsigelighed og stabilitet for den globale handel, og at beskyttelsen af dens centrale principper og discipliner fortsat er af afgørende betydning;
</CONS><CONS>
<NO.P>D.</NO.P>der henviser til, at samarbejde og engagement med udviklingslandene er afgørende for at opretholde den multilaterale regelbaserede orden; der henviser til, at et sådant samarbejde bør være baseret på gensidig respekt og et reelt engagement i fremme af internationalt samarbejde;
</CONS><CONS>
<NO.P>E.</NO.P>der henviser til, at det globale handelslandskab er blevet ændret i løbet af de seneste 30 år, herunder gennem de økonomiske fremskridt i vigtige G20-lande og ændringer i deres relative vægt i den globale handel og gennem øget og mangfoldigt medlemskab af WTO; der henviser til, at WTO har kæmpet for at tage højde for den nye økonomiske og handelsmæssige virkelighed og derfor ikke har været i stand til at levere en ambitiøs dagsorden på grund af sit brede medlemskab og sine mange forskellige interesser; der henviser til, at der lægges et alvorligt pres på det globale handelssystem som følge af den stigende protektionisme i USA's handelspolitik, men også som følge af Kinas ikkemarkedsmæssige politikker og praksis, som skaber overkapacitet og markedsforvridninger i systemet;
</CONS><CONS>
<NO.P>F.</NO.P>der henviser til, at WTO er en unik multilateral organisation i den forstand, at hvert medlem deltager på lige fod, skaber og regulerer bindende regler for handel mellem sine medlemmer og understøttes af et juridisk bindende tvistbilæggelsessystem; der henviser til, at et velfungerende, regelbaseret multilateralt handelssystem er afgørende for at beskytte den europæiske økonomis konkurrenceevne, styrke forsyningskædens modstandsdygtighed og støtte EU's strategiske modstandsdygtighed generelt;
</CONS><CONS>
<NO.P>G.</NO.P>der henviser til, at de nuværende WTO-regler om subsidier ikke er blevet tilpasset de ændrede omstændigheder i den globale handel; der henviser til, at de forældede regler ikke har været i stand til at begrænse forvridende statslige indgreb; der henviser til, at fair konkurrence og begrænsning af afsmittende virkninger fra industripolitikker er afgørende forudsætninger for at nå udviklingslandenes industrialiseringsmål;
</CONS><CONS>
<NO.P>H.</NO.P>der henviser til, at WTO skal tilpasses disse nye realiteter og moderniseres for at være klar til det 21. århundrede og tackle nye udfordringer i forbindelse med den grønne og den digitale omstilling;
</CONS><CONS>
<NO.P>I.</NO.P>der henviser til, at FN's handels- og udviklingsrapport 2025<FOOTNOTE><FIELD> De Forenede Nationers Konference om Handel og Udvikling, "Indirect taxation of e-commerce and digital trade – Implications for developing countries", 2025.</FIELD></FOOTNOTE> viste, at indtægterne fra digital beskatning i modsætning til, hvad modstandere af e-handelsmoratoriet hævder, vil være begrænsede og risikere at undergrave konkurrenceevnen og handel;
</CONS><CONS>
<NO.P>J.</NO.P>der henviser til, at WTO-aftalen om fiskerisubsidier, som blev vedtaget på den 12. ministerkonference og trådte i kraft i september 2025, er den første multilaterale handelsaftale nogensinde med miljømæssig bæredygtighed i centrum og fastsætter et bindende sæt globale regler, der skal bidrage til at begrænse de anslåede 22 mia. USD om året i skadelige subsidier, som regeringerne yder til fiskerisektoren, jf. verdensmål 14.6 for bæredygtig udvikling;
</CONS><CONS>
<NO.P>K.</NO.P>der henviser til, at fødevaresikkerhed fortsat er en udfordring, da 258 millioner mennesker blev klassificeret som værende i krise eller i mere alvorlige faser af akut fødevareusikkerhed i 2022, hvilket er en stigning fra 193 millioner i 2021; der henviser til, at WTO's Uruguayrundeaftale om landbrug udtrykkeligt anerkender betydningen af at inkludere fødevaresikkerhed i de igangværende forhandlinger; der henviser til, at handel har potentiale til at øge fødevaretilgængeligheden i regioner, hvor den er begrænset, og at handel også kan bidrage til at forbedre den økonomiske adgang til fødevarer ved at skabe beskæftigelsesmuligheder og øge indkomsterne;
</CONS><CONS>
<NO.P>L.</NO.P>der henviser til, at WTO's appelinstans pr. 11. december 2019 ophørte med at fungere, hvilket førte til ophøret af et funktionelt, uafhængigt og upartisk appeltrin i tvistbilæggelsen; der henviser til, at de mæglerledede drøftelser om en reform af tvistbilæggelsen siden MC13 endnu ikke har ført til et tilfredsstillende resultat;
</CONS><CONS>
<NO.P>M.</NO.P>der henviser til, at Europa-Parlamentet sammen med Den Interparlamentariske Union i mere end 20 år har spillet en afgørende rolle i etableringen af en parlamentarisk dimension til WTO gennem Den Parlamentariske Konference om WTO;
</CONS><CONS>
<NO.P>N.</NO.P>der henviser til, at indkalderne under WTO's offentlige forum, der blev afholdt den 17.-18. september 2025, aktivt tilskyndede til et øget og struktureret engagement fra den private sektors side og anerkendte dens afgørende rolle med hensyn til at støtte et åbent, forudsigeligt og inklusivt multilateralt handelssystem;
</CONS><CONS>
<NO.P>O.</NO.P>der henviser til, at WTO's 14. ministerkonference (MC14) vil finde sted i Yaoundé, Cameroun den 26.-29. marts 2026;
</CONS></GRCONS></PREAMBLE><DISPOSITIF> <ACTLST><ACTION>
<NO.P>1.</NO.P>gentager sit fulde engagement i multilateralismens vedvarende værdi og understreger, at det er afgørende at have et moderne multilateralt system til at forvalte handelen; opfordrer til en handelsdagsorden baseret på åben og fair regelbaseret handel til gavn for alle, hvilket bidrager til bæredygtig økonomisk udvikling og dermed styrker fred og sikkerhed; understreger, at WTO bør fremme gennemførelsen af sociale og miljømæssige rettigheder, herunder verdensmålene for bæredygtig udvikling, og bør sikre, at multilateralt aftalte og harmoniserede regler anvendes af alle;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>2.</NO.P>opfordrer indtrængende alle WTO-medlemmer til at forpligte sig til et vellykket resultat for MC14 i betragtning af den eksistentielle trussel, som det multilaterale handelssystem står over for; mener, at MC14 bør være udgangspunktet for at fremme og modernisere WTO for at sikre, at den kan spille en rolle i håndteringen af det 21. århundredes udfordringer; opfordrer WTO til at bevæge sig i retning af at indkalde til årlige ministerkonferencer i stedet for den nuværende toårige cyklus for at styrke den politiske styring, ansvarligheden og WTO's kapacitet til at reagere rettidigt på globale handelsudfordringer;
</ACTION></ACTLST><ACTLST><ACTINIT><STRING BOLD="on"><STRING ITALIC="on">Modernisering af WTO</STRING></STRING></ACTINIT><ACTION>
<NO.P>3.</NO.P>opfordrer WTO-medlemmerne til at vedtage en omfattende pakke om revision af WTO's overvågnings-, forhandlings-, og tvistbilæggelsesfunktioner; støtter fuldt ud den facilitatorledede proces for modernisering af WTO og dens dagsorden for MC14 om omfattende modernisering og er enig i de tre spor, som facilitatoren har foreslået, nemlig forvaltning, retfærdighed (lige vilkår og afbalanceret handel) og "vor tids spørgsmål"; opfordrer til godkendelse af en klar køreplan for reformer under MC14 for at sikre, at der kan opnås enighed om modernisering på den 15. ministerkonference;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>4.</NO.P>understreger, at forudsigelighed fortsat er hjørnestenen i det multilaterale handelssystem, og at centrale WTO-discipliner, herunder om toldværdiansættelse, sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger, tekniske handelshindringer, handelslettelser og intellektuel ejendomsret, fortsat giver regeringer og virksomheder i hele verden afgørende retssikkerhed;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>5.</NO.P>mener, at praksis med at sidestille konsensus med enstemmighed i beslutningstagningen blandt WTO's 166 medlemmer har bidraget til lammelse; insisterer på, at WTO skal lære af andre internationale organisationer og indføre forskellige tilgange i beslutningstagningen samt føre en konstruktiv samtale om praksis med konsensus og skelne den fra enstemmighed; understreger, at WTO bør undersøge mulighederne for en mere effektiv og fleksibel beslutningstagning, herunder gennemførelsen af begrebet "ansvarlig konsensus", hvorved medlemmerne vil blive tilskyndet til kun at udøve vetoret, hvor det er nødvendigt, og til at give en klar begrundelse og dermed fremme ansvarlighed og konstruktiv deltagelse; understreger endvidere, at WTO også bør undersøge muligheden for at oprette et ledelses- eller forvaltningsorgan med en særlig rolle i forbindelse med fastsættelse af dagsordener eller tilsynsfunktioner svarende til Den Internationale Valutafonds og Verdensbankens bestyrelser;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>6.</NO.P>Tilskynder til, at forhandlingerne om multilaterale aftaler fremskyndes, og understreger samtidig behovet for at skabe en lettere vej for, at plurilaterale aftaler kan blive integreret i den multilaterale arkitektur for at sikre fremskridt på områder, der ikke er tilstrækkeligt modne for alle medlemmer; understreger, at åbne plurilaterale initiativer bør gøre det muligt for alle villige medlemmer at gå videre; gentager derfor sin opfordring til WTO-medlemmerne om at overveje, hvordan der kan udvikles et nyt system, hvor et enkelt medlem eller en gruppe af ikkedeltagende medlemmer ikke kan blokere for et tættere samarbejde om et plurilateralt initiativ, navnlig når det er MFN-baseret, og fordelene ved det dermed gælder for medlemskabet som helhed, og på dette grundlag at etablere en enkel mekanisme, der vil gøre det muligt at indarbejde de deraf følgende aftaler i WTO-strukturen;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>7.</NO.P>beklager stigningen i protektionistiske handelspolitikker i hele verden samt USA's beslutning om at indføre yderligere told på import fra handelspartnere, herunder EU, hvorved de fraviger mestbegunstigelsesprincippet uden nogen begrundelse; opfordrer USA til at samarbejde konstruktivt med WTO-medlemmerne om at styrke snarere end undergrave det multilaterale handelssystem og derved udvise globalt lederskab samt til at levere konkrete resultater på MC14; glæder sig over, at USA har udpeget en ambassadør ved WTO;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>8.</NO.P>bekræfter på ny, at MFN-princippet udgør en hjørnesten i det multilaterale handelssystem; understreger dets centrale rolle med hensyn til at sikre ikkeforskelsbehandling, forudsigelighed og retfærdighed i den internationale handel; understreger, at enhver modernisering af WTO bør ske ved at ændre systemet snarere end ved at tilsidesætte det;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>9.</NO.P>anerkender Indiens ambitioner om at løse det langvarige problem med offentlig oplagring af hensyn til fødevaresikkerheden, men beklager Indiens manglende tilpasning til EU's holdning i spørgsmål om e-handelsmoratoriet, forhandlingerne om fiskerisubsidier og generelle fremskridt i plurilaterale forhandlinger; opfordrer Indien til at lade andre WTO-medlemmer bevæge sig fremad på alle disse områder; beklager endvidere, at Indien har modsat sig en udvidelse af WTO's mandat til at omfatte nye spørgsmål vedrørende klima, arbejdskraft og køn; opfordrer Kommissionen til også at behandle disse spørgsmål i den nyligt indgåede handelsaftale mellem EU og Indien;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>10.</NO.P>noterer sig Kinas beslutning om at give afkald på WTO's særlige og differentierede behandling i fremtidige WTO-aftaler, som andre store udviklingslande allerede har gjort; opfordrer Kina til at sikre, at denne forpligtelse også afspejles med tilbagevirkende kraft i gennemførelsen af de nuværende WTO-aftaler;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>11.</NO.P>minder om, at Kinas omfattende brug af statsejede virksomheder, uigennemsigtige subsidier og statsstyrede industripolitikker fortsat skaber væsentlig overkapacitet og væsentlige forvridninger i den globale handel; beklager Kinas anvendelse af handel og afhængighed som våben og landets system til eksportkontrol, som mangler begrundelse for dobbelt anvendelse; opfordrer Kina til at bringe sine WTO-forpligtelser i overensstemmelse med landets økonomiske vægt og til at arbejde hen imod at skabe lige konkurrencevilkår, behandle disse spørgsmål og bidrage til at gennemføre en modernisering af WTO;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>12.</NO.P>understreger behovet for, at ligesindede partnere, der er fast besluttet på at opretholde og styrke den regelbaserede multilaterale handelsorden med WTO i centrum, arbejder endnu tættere sammen; insisterer i denne udfordrende sammenhæng på, at EU fortsat skal være engageret i at være en pålidelig partner og støtte regelbaseret handel;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>13.</NO.P>opfordrer WTO-medlemmerne til at genoprette et fuldt fungerende, uafhængigt, bindende og tostrenget tvistbilæggelsessystem som en uundværlig søjle for forudsigelighed, der sikrer, at reglerne håndhæves gennem lovgivning snarere end gennem ensidige foranstaltninger, uanset medlemmernes økonomiske størrelse eller magt;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>14.</NO.P>glæder sig over, at 58 WTO-medlemmer (der dækker næsten 60 % af verdenshandelen) har tilsluttet sig den midlertidige ordning mellem flere parter om appel af voldgiftssager (MPIA) som en midlertidig foranstaltning, indtil et fuldt fungerende WTO-tvistbilæggelsessystem er på plads igen; opfordrer andre medlemmer til at tilslutte sig MPIA for at vise deres engagement i et retfærdigt og velfungerende tvistbilæggelsessystem; understreger, at MPIA er en midlertidig og frivillig løsning og ikke må blive en permanent erstatning for en multilateral appelmekanisme, der gælder for alle WTO-medlemmer;
</ACTION></ACTLST><ACTLST><ACTINIT><STRING BOLD="on"><STRING ITALIC="on">Lige konkurrencevilkår</STRING></STRING></ACTINIT><ACTION>
<NO.P>15.</NO.P>insisterer på, at retfærdighed er grundlaget for et varigt og troværdigt system; bemærker, at de nuværende forvridende statslige indgreb, herunder erhvervssubsidier i stor skala og ikkemarkedsmæssige praksisser, som har ført til spændinger blandt medlemmerne og resulteret i dyre støttekapløb, har vist, at de nuværende støtteregler ikke er blevet tilpasset de ændrede omstændigheder i den globale handel; insisterer på, at reformen af WTO's regler om erhvervssubsidier og statslig indgriben skal baseres på tre komplementære søjler: krav om øget gennemsigtighed og underretning, styrkede og tydeliggjorte discipliner og mere effektive midler til at imødegå negative afsmittende virkninger og overkapacitet opfordrer til, at disse emner behandles som en central del af moderniseringen af WTO på lige fod med andre moderniseringsemner; udtrykker støtte til processen med uformelle drøftelser som et middel til at øge den fælles forståelse blandt WTO-medlemmerne og bane vejen for regelfastsættelse;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>16.</NO.P>understreger, at WTO's regler og fremtidige discipliner skal være forenelige med målene i Parisaftalen og andre relevante multilaterale miljøaftaler samt støtte omstillingen til klimaneutrale økonomier og også effektivt skal imødegå negative afsmittende virkninger såsom overkapacitet og kulstofintensive forsyningskæder, samtidig med at uberettigede handelsrestriktioner undgås;
</ACTION></ACTLST><ACTLST><ACTINIT><STRING BOLD="on"><STRING ITALIC="on">Udviklingsdimension</STRING></STRING></ACTINIT><ACTION>
<NO.P>17.</NO.P>glæder sig over ikrafttrædelsen i september 2025 af den første aftale om fiskerisubsidier; understreger den afgørende betydning af også hurtigt at nå til enighed om discipliner om fiskerisubsidier, der bidrager til overkapacitet og overfiskning, hvilket er tilfældet for mere end halvdelen af alle fiskerisubsidier, for at undgå at udtømme havets biologiske ressourcer og muliggøre en bæredygtig forvaltning heraf, samtidig med at behovet for særlig og differentieret behandling i overensstemmelse med verdensmål 14.6 for bæredygtig udvikling respekteres;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>18.</NO.P>understreger behovet for at styrke og integrere WTO's udviklingsdimension, herunder gennem WTO's moderniseringsproces, ved at anerkende mangfoldigheden i udviklingslandenes økonomiske situation og undgå en ensartet anvendelse af særlig og differentieret behandling samt ved at gøre bestemmelserne om særlig og differentieret behandling mere detaljerede og mere evidens- og behovsbaserede, underlagt regelmæssig revision, herunder klare gradueringsmekanismer, således at de bedre kan opfylde udviklingslandenes, herunder de mindst udviklede landes, behov; understreger derudover, at medlemmernes selvbetegnelse af deres udviklingsstatus ikke kan forblive det eneste kriterium for særlig og differentieret behandling, og opfordrer til objektive, gennemsigtige og regelmæssigt reviderede kriterier, samtidig med at der sikres tilstrækkelig fleksibilitet for de fattigste og mest sårbare lande;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>19.</NO.P>glæder sig over afslutningen af forhandlingerne om aftalen om investeringsfremme for udvikling med henblik på at skabe et mere retfærdigt, mere gennemsigtigt, mere effektivt og mere forudsigeligt miljø for at lette grænseoverskridende investeringer og udviklingslandenes deltagelse i globale investeringsstrømme; glæder sig over støtten fra 128 medlemmer (ud af 166), herunder 91 udviklingsøkonomier (hvoraf 27 er mindst udviklede lande), og opfordrer indtrængende de resterende medlemmer til at hæve deres modstand og indarbejde denne aftale i WTO's regelsæt i bilag 4 om plurilaterale handelsaftaler;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>20.</NO.P>understreger behovet for at gøre fremskridt i landbrugsforhandlingerne for at opnå troværdige resultater på områder som offentlig oplagring af hensyn til fødevaresikkerheden, indenlandsk støtte, markedsadgang, bomuld, eksportrestriktioner og eksportkonkurrence samt styrkelse af landbrugssektoren med henblik på at imødegå nutidige udfordringer, herunder eksistensgrundlag i landdistrikterne og miljømæssig bæredygtighed; understreger, at drøftelserne ikke kun bør fokusere på at reducere handelsforvridende indenlandsk støtte, men også på at integrere relevante globale udfordringer, herunder fødevaresikkerhed og bæredygtighed, i landbrugsdrøftelserne;
</ACTION></ACTLST><ACTLST><ACTINIT><STRING BOLD="on"><STRING ITALIC="on">Digital dimension</STRING></STRING></ACTINIT><ACTION>
<NO.P>21.</NO.P>opfordrer WTO-medlemmerne til på MC14 at forny arbejdsprogrammet for elektronisk handel og moratoriet for told på elektroniske overførsler; mener, at det er afgørende for virksomheder i hele verden, herunder virksomheder i udviklingslandene, at der findes en permanent løsning for ikke at indføre told på elektroniske overførsler;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>22.</NO.P>opfordrer WTO-medlemmerne til at støtte indarbejdelsen af aftalen om elektronisk handel i WTO's ramme som en prioritet; påpeger, at aftalen fastsætter de første globale regler for digital handel og skaber en retfærdig, forudsigelig og gennemsigtig ramme, der gavner forbrugere og virksomheder ved at lette grænseoverskridende transaktioner, mindske hindringer og fremme innovation og tillid; understreger, at aftalen er udformet til at gavne udviklingslandene og de mindst udviklede lande lige så meget som de udviklede økonomier; glæder sig over aftalens kapacitetsopbyggende initiativer og programmer til støtte for udviklingslandenes og de mindst udviklede landes bestræbelser på at udnytte de muligheder, som digital handel giver; gentager aftalens betydning med hensyn til at støtte mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder; støtter medindkaldernes bestræbelser på at opnå en hurtig gennemførelse af aftalen;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>23.</NO.P>fremhæver den stigende betydning af systemer med kunstig intelligens (AI) i den internationale handel; opfordrer i den forbindelse til øget internationalt samarbejde om AI-regler og -politikker, samtidig med at WTO-medlemmernes ret til at regulere respekteres; understreger, at WTO bør bidrage meningsfuldt til udviklingen af en robust, sikker, inklusiv og pålidelig AI-forvaltningsramme for handel, herunder gennem oprettelse af en særlig WTO-arbejdsgruppe om kunstig intelligens for at lette dialog, videndeling og samarbejde mellem medlemmerne om AI-regler og -politikker;
</ACTION></ACTLST><ACTLST><ACTINIT><STRING BOLD="on"><STRING ITALIC="on">Inddragelse af Parlamentet</STRING></STRING></ACTINIT><ACTION>
<NO.P>24.</NO.P>opfordrer Kommissionen og Rådet til at sikre, at Parlamentet fortsat inddrages tæt i forberedelsen af MC14 og omgående opdateres og høres under MC14;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>25.</NO.P>opfordrer WTO-medlemmerne til at sikre demokratisk legitimitet og gennemsigtighed ved at styrke den parlamentariske dimension af WTO og den parlamentariske konference om WTO; roser det vigtige arbejde på den fælles parlamentariske konference mellem Europa-Parlamentet og Den Interparlamentariske Union om WTO; understreger behovet for at sikre, at parlamentarikere har bedre adgang til alle handelsforhandlinger og inddrages i udformningen og gennemførelsen af WTO-beslutninger; tilskynder lederne til at støtte en ny fortælling om handel, hvor handel betragtes som katalysator snarere end som en hindring for at opnå bæredygtighed, sikkerhed og inklusion;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>26.</NO.P>opfordrer WTO-medlemmerne til at styrke drøftelserne med alle interessenter, herunder civilsamfundet, virksomheder og fagforeninger, og til at intensivere samarbejdet med andre internationale organisationer såsom Det Internationale Handelskammer, Den Internationale Arbejdsorganisation og FN-systemet mere generelt; forventer, at ledere i højere grad kommunikerer på alle niveauer om fordelene ved regelbaseret handel;
</ACTION><SEPARATION>

</SEPARATION><ACTION>
<NO.P>27.</NO.P>pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, generaldirektøren for Verdenshandelsorganisationen og generalsekretæren for Den Interparlamentariske Union.
</ACTION></ACTLST></DISPOSITIF></TEXT></RESOL></TXTLST></SDOCTA>